Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Højvang børnehave Leder: Karin Boisen Thorup

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Højvang børnehave 2013 Leder: Karin Boisen Thorup

2 Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe * Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 31 % 30 75,0% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 9 22,5% 10 25,0% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 0 0,0% 0 0,0% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 0 0,0% 0 0,0% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0 0,0% 0 0,0% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total 2 40 Generel indsats 1 50,0% 9 22,5% Fokuseret indsats 0 0,0% 0 0,0% Særlig indsats 1 50,0% 2 5,0% *Kommunen skal give børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sporgvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Antallet af børn der får skoleudsættelse Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,6% Antal timer - Pædagogiske assistenter ,5% Antal timer - Pædagogmedhjælpere ,9% Antal personaletimer pr. barn (ugentlig) ,1 1 2 Personalets sygefravær i % - total Korttidsfravær Langtidsfravær 2, , Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever Har institutionen ressourcepædagog *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at arbejde med børn med særlige behov Har institutionen madordning? nej nej Nej Nej Hvor mange computere* ejer institutionen, som børnene har adgang til? * En computer defineres her både som en PC, tablet, interaktiv tavle mv. Har lederen en diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? 0 nej ja 4 ja ja *2012 er kun omfattet af tal fra januar til september, mens 2013 har tal fra hele kalenderåret, derfor kan flere af tallene være vanskelige at sammenligne.

3 Lederens kommentar til talmaterialet Vi vil i perioden fra 1 november 2013 frem til juli 2014 køre med et større antal medhjælpertimer. Dette skyldes, at en pædagog på 35 timer er gået på efterløn, og vi har ansat en medhjælper i hendes stilling frem til juli I forhold til børnenes adgang til brug af computere o.lign har vi i 2013 indkøbt 4 I.pads

4 Hvordan er den ekstra normering brugt? Kolding Kommune har i budgettet for 2013 og og ud i fremtiden, tilført ekstra midler til børnepasningsområdet. Her beskrives hvordan den enkelte institution har brugt de tilførte midler. Hvor mange penge har i fået tildelt i 2013? kr.svarende til 607t. Hvad har i brugt pengene til? Pengene er blevet brugt til at sætte en medarbejder op i tid, således han kan hjælpe og guide børn i udsatte positioner til at blive en del af børnefællesskabet. Samme medarbejder er/vil løbende blevet videruddannet, således han er faglig rustet til at kunne klare opgaven. I forhold til kompetenceprofilen på de kommende skolebørn,er den som alle statistikker et udtryk for et gennemsnit. Vi har det seneste år haft fokus på sproget samt de musiske aktiviteter og der er på det musiske sket en forbedring i forhold til sidster år. Vores kommende skolebørn ligger lidt over gennemsnitsalderen, og dette kan skyldes, at disse børn kommer i en juniorgruppe, som regel starter denne op i maj måned, året før børnene starter i skole.dette hænger naturligt sammen med at den øvrige børnegruppe, som beskrevet under børnemiljøvurderingen, er delt op i mindre grupper. Vi sprogtester alle børn en gang årligt i forbindelse med, at der bliver udarbejdet kompetenceprofil på kommende skolebørn.dette bevirker at vi, på et tidligere tidspunkt, har fokus på de børn der måtte have brug for eksta hjælp og støtte til sprogudviklingen.

5 Børnemiljøvurdering Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der sætter fokus på et godt fysisk, Hvordan har i inddraget børneperspektivet i arbejdet med børnemiljø vurderingen? psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. I forbindelse med to pædagogers deltagelse i kursus omkring design af pædagogiske processer, udfø børneinterview, hvor de blev spurgt om, hvordan de kunne forestille sig at vores fællesrum kunne bli på en optimal måde. Dette har mundet ud i, at vi vil invistere i en indendørs hinkemand. Dette har b for brugen af rummet, og det er udviklende for børnenes motoriske udvikling. Den nedenstående børnemiljøvurdering er udarbejdet udfra de signaler og tegn vi har fået, gennem v observationer og i vores dagligdag med børnen. Hvilke initiativer har i bestemt jer for at sætte i gang i forhold til : Det fysiske børnemiljø De senere år har vi arbejdet koncentreret omkring at kunne udnytte de fysiske rammer vi har til rådig optimalt for at kunne underbygge pædagogisk praksis bedst muligt. Dette betyder at vi nu har muligh at lave gymnastik, drama, massage og trin for trin på tilfredsstillende måde. Ligeledes har vi nu mu for at lave større kreative aktiviteter. I år 2013 har vi investeret i flere former for tæpper og skillevæg herved at skabe rum i rummet. Dette skaber flere legeøer for børnene, således at de opnår større mu for intensitet i deres lege. Det psykiske børnemiljø Vi arbejder bevidst med den anerkendende tilgang til det enkelte barn. Ligeledes er det af stor betyd os at det enkelte barn er inkluderet i gruppen. For at skabe størst mulig tryghed for barnet har vi valgt at barnet fast er tilknyttet en basisgruppe me primærvoksne og legekammerater. Derudover er barnet også en del af en mindre gruppe som en gan ugentlig er på tur ud af huset sammen. I vores hus har vi 3 grupper som fungerer på tværs af basisgru En gruppe for kommende skolebørn (juniorgruppe), en ren pigegruppe (sommerfuglene) og en ren drengegruppe (flagermusene). Ved at opdele børnene i de enkelte udegrupper oplever vi at vi bedre imødekomme børnenes behov og ønsker for tryghed, nærhed og intimitet, samt støtte til relations d Herved tager vi udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, og kan på denne måde støtte barn tage nye udfordringer og udvikle deres kompetencer. Det æstetiske børnemiljø Vi arbejder på rammerne omkring måltider i huset. Ved frugtmåltiderne to gange daglig sidder børne bordet mens der læses historie, på denne måde skabes der hygge og samvær samt gode samtaler. Fo skabe indbydende rammer omkring vores frokoststund, har vi indkøbt glas og små kander, således at børn understøttes i deres selvhjulpen hed. Erfaringen har vist at der herved skabes større ro omkring måltidet. Vi har haft fokus på udvikling af vores legeplads de seneste år. Vi har etableret en græsplæne med hængekøjer og mulighed for at læse historie (et stilleområde). Endvidere lægger vi vægt på at der er med planter og små oaser hvor børnene kan lege. Pt. vil vi udnytte pladsen yderligere ved at opsætte på hegnet rundt om børnehaven, således at børnene forskellige steder kan udtrykke sig kunstnerisk o denne måde give legepladsen yderligere liv og farver.

6 Børnemiljøvurdering ørte de et ive brugt betydning vores ghed heder for uligheder gge, for ulighed dning for ed ng upperne. e kan dannelser. net i at ene ved For at t vores g krukker e tavler og på

7 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn 6800 år Børnehaven Højvang: indskoling alle år 4600 år 3500 år 2400 år 1300 år 8200 mdr 4100 mdr 0 Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevæge

8 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn

9 Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn else

10 Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn

11 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn Læsevejledning til kompetenceprofilen Kompetenceprofilen viser gennemsnittet for børnenes kompetencer på en lang række områder. Områderne er opdelt i de seks læreplanstemaer og man kommer derfor omkring en lang række kompetencer. Bjælken helt til venstre viser børnegruppens gennemsnitsalder og det er gennemsnitsalderen man skal se kompetenceprofilen i forhold til. Man kan således se på hvilket alderssvarende niveau de enkelte kompetencer ligger.

12 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn