effektmåling Hvordan måler man beskæftigelsesindsatsen? Ekstrakt af et forskningsprojekt

Transkript

1 effektmåling Hvordan måler man beskæftigelsesindsatsen? Ekstrakt af et forskningsprojekt

2 Væksthuset - hovedafdeling Sundholmsvej 34, 1. sal 2300 København S Tlf Fax adm@vaeksthus.dk Væksthuset - Vesterbro Valdemarsgade København V Tlf adm@vaeksthus.dk Væksthuset - Roskilde Stændertorvet 2, 1. sal 4000 Roskilde Tlf adm@vaeksthus.dk Væksthuset - Viborg Sct. Mathias gade 19, 3. sal Viborg Tlf adm@vaeksthus.dk Design og layout: Epstein s Kommunikation Tekstbearbejdning: Tryk: Jessen & Co.

3

4 Kvalitetsparameter Programteori Indhold 1 projektets afsæt Side programteori og indikatorer Side kvalitetssikring Side 23-25

5 Indikator måling af effekter Side set i bakspejlet Side næste skridt? Side 32 ordliste Side 33

6 Kvalitetsparameter Programteori den bedste vej til et job Måske ville det hele være meget nemmere, hvis vejen til arbejdsmarkedet var ens for alle. hvis vi kunne sætte ledige borgere til at springe i hælene på hinanden. hvis de kunne bruge præcis de samme trædesten. sådan er det ikke. Altid. I den virkelighed væksthuset møder, har borgerne andre problemer end ledighed. Én har brug for at få kontrol over sit alkoholmisbrug, en anden skal overvinde sin angst for at møde nye mennesker. og en tredje skal finde ud af, hvad han overhovedet kan og vil. Alle mennesker er forskellige. vi vil gerne hjælpe hver enkelt borger med at finde den bedste vej til arbejdsmarkedet. den individuelle vej. og måske kan vi blive bedre til at lægge ruten, hvis vi undersøger alt det, vi gør. hvis vi måler og vejer det. hvis vi finder sammenhænge i vores succeser og fiaskoer. det er det, vi har prøvet. og det handler denne pjece om. Forord den bedste vej til et job Side 4

7 Indikator er du klar? Side 5 forord

8 Kvalitetsparameter Kurser 1 Projektets Afsæt projektets afsæt er aktivering spild af tid? Side 6

9 Succeskriterie Projektets Afsæt er aktivering spild af tid? skal man tro medierne, spilder ledige tiden med meningsløse kurser, hvor de surfer på facebook eller bygger tårne af spagetti og skumfiduser dagen lang. de bliver sendt hovedløst rundt mellem jobtræning og praktik, men finder ikke fodfæste på arbejdsmarkedet af den grund. Med jævne mellemrum hagler kritikken ned over beskæftigelsesbranchen, og de gode eller rettere dårlige - historier om fejlslagne aktiveringsforløb er mange. selv om det kan føles voldsomt - og ind imellem ikke helt retfærdigt - for os, der arbejder med at hjælpe ledige i arbejde, er kritikken måske ikke så overraskende. for virkeligheden er, at selv om samfundet poster både anseelige mængder bevågenhed og bevillinger i beskæftigelsesområdet, bliver der ikke produceret grundig og detaljeret viden om succeskriterier for aktiveringsforløb. vi ved ganske enkelt ikke nok om, hvad der virker. for hvem det virker. og under hvilke omstændigheder. Side 7 projektets afsæt er aktivering spild af tid?

10 Kvalitetsparameter Programteori projektets afsæt først én trædesten Side 8

11 Indikator først én trædesten og så den næste... når man skal bedømme, om et aktiveringsforløb har været en succes eller ej, er det helt normalt at se på, om borgeren er blevet i stand til at tjene sine egne penge gennem forløbet, eller om borgeren har ændret matchkategori undervejs. det er to gode og målbare størrelser, som i mange tilfælde kan være legitime målestokke for, om aktiveringen er lykkedes og har været pengene værd. Hvem taler vi om? ikke-arbejdsmarkedsparate borgere er borgere, der i lovmæssig forstand er placeret i matchgruppe 2 (det der tidligere hed matchgruppe 4 og 5). Det er borgere, der oplever barrierer udover deres ledighed. Det kan være, de er i et misbrug, lider af social angst, har uoverskuelige økonomiske problemer eller på anden måde slås med sociale, personlige, faglige eller helbredsmæssige vanskeligheder. Det er borgere, som ofte bliver betegnet som marginaliserede eller udsatte, og langt de fleste er på kontanthjælp. Side 9 projektets afsæt først én trædesten

12 Kvalitetsparameter Programteori I væksthuset arbejder vi med borgere, som ikke er klar til at begynde på et job eller en uddannelse lige med det samme. det er borgere, som oplever mange andre vanskeligheder i deres dagligdag end ledighed. de har måske en plettet straffeattest, mangler et sted at bo eller har aldrig rigtig knækket de sociale koder for at omgås andre mennesker på en arbejdsplads. de borgere går meget sjældent direkte fra ledighed til job, men ved at få hjælp kan de nærme sig arbejdsmarkedet og komme i beskæftigelse. borgerne, som vi samarbejder med, har brug for at stoppe på en række mellemstationer eller trædesten på deres vej mod job eller uddannelse. Én trædesten kan være at lære at betjene en maskine, en anden at turde sidde i kantinen blandt fremmede kolleger. Ikke to borgere er ens, og som beskæftigelseskonsulenter er vi interesserede i at finde ud af, hvilke individuelle trædesten der er de rette, så vi kan tilbyde hver eneste borger den bedst mulige. selv om det overordnede mål slutmålet - altid er, at borgeren bliver selvforsørgende, har vi også brug for at kunne synliggøre de fremskridt, der sker undervejs, og som bringer borgeren tættere på målet. om der så er tale om museskridt eller tigerspring. det er vigtigt for, at vi kan tilrettelægge forløb, der skaber effekt både for borgeren, jobcenteret og samfundets bundlinje. Væksthuset støtter beskæftigelsesforskningen Den erhvervsdrivende fond Væksthuset støtter offentlig tilgængelig forskning, udvikling og formidling på beskæftigelsesområdet. Projektet kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, støttet økonomisk af arbejdsmarkedsstyrelsen, gik i gang i foråret 2008 og fortsatte frem til efteråret projektets afsæt først én trædesten Side 10

13 Indikator Arbejdsmarkedsparat lad os tage debatten væksthuset er en erhvervsdrivende fond og leverandør til beskæftigelsesindsatsen for ledige modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Fondens formål er at bidrage til at udvikle beskæftigelsesindsatsen, og som en aktør på feltet vil vi gerne være med til at skyde debatten om kvalitet og måling i gang. Derfor har fonden taget initiativ til forskningsprojektet Kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, som efter 2½ års forløb nu er afsluttet. Projektet er mundet ud i en rapport, der giver et bud på et fælles sprog og en systematisk metode til at måle effekten af aktiveringsforløb. Målinger som gør det muligt at bedømme, om en borger rykker sig og dermed nærmer sig målet om job eller uddannelse. Hele forskningsrapporten kan downloades fra mens denne pjece giver et sammendrag af metoden og nogle af konklusionerne. Projektets resultater er hverken den endegyldige sandhed eller den eneste gangbare metode, men det er et seriøst og gennemarbejdet bud på en vej, som vi selv vil arbejde videre med. Og som vi håber, kan inspirere andre inden for feltet til - sammen med os - at videreudvikle og højne kvaliteten i beskæftigelsesbranchen. Hjælp til fagtermer Projektet kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere har udviklet en model med mange faglige begreber. flere af begreberne går igen i denne pjece. Som en hjælp til læsningen er der en liste med ordforklaringer på side 33. De ord, der optræder i ordlisten er markeret i teksten. Side 11 projektets afsæt lad os tage debatten

14 Forskning Progressionsværktøj Seks virksomheder med i projektet forskningsprojektet er gennemført af væksthuset i samarbejde med fem andre private og offentlige virksomheder, der alle tilbyder aktiveringsforløb for borgere i matchgruppe 2 (tidligere matchgruppe 4 og 5). Projektets deltagere: væksthuset med afdelinger i københavn og roskilde Integro med afdelinger i fredericia og helsingør beskæftigelsescenter for Afklaring og beskæftigelse (CAb) i københavn reva trollesbro i hillerød springbræt i københavn Center for beskæftigelse og revalidering (Cbr) i randers. Undervejs har virksomhederne udviklet programteorier, et indikatorsystem samt et elektronisk progressionsværktøj, som kan indsamle alle relevante data på tværs af virksomhederne. Udviklingen er dels foregået på fælles konferencer og workshops dels ved målinger og videreudvikling i de enkelte virksomheder. projektets afsæt seks virksomheder Side 12

15 Indikator 2 ProgrAMteorI og IndIkAtorer Side 13 programteori overskrift og indikatorer Underoverskrift

16 Måleværktøj Programteori ProgrAMteorI og IndIkAtorer Hovedelementer i projektet som beskæftigelseskonsulenter gør vi vores bedste for at tilrettelægge aktiveringsforløb for ledige borgere. vi tilrettelægger indsatsen i et spændingsfelt mellem jobcentrets krav, den lediges ønsker og vores egen indsigt og erfaring med beskæftigelsesområdet. Med forskningsprojektet har vi ønsket at komme tættere på en reel viden om, hvad der virker. vi har ønsket at kunne måle både de større og de mindre skridt, som borgeren tager igennem et forløb og blive klogere på, om indsatsen fører til de resultater, som borger og jobcenter ønsker. de mest centrale dele af projektet har handlet om, at Udarbejde programteorier dvs. formulere detaljerede del- og slutmål for hver enkel borger samt finde ud af, hvad der skal til for at nå målene. formulere indikatorer dvs. parametre, som sætter os i stand til at vurdere, om indsatsen reelt gør, at borgeren nærmer sig arbejdsmarkedet. Udvikle et måleværktøj, som kan indsamle og analysere data og måle progression for hver enkelt borgers forløb. programteori overskrift og indikatorer Hovedelementer Underoverskrift i projektet Side 14

17 Indikator Hvad er en programteori? en programteori (også kaldet forandringsteori) er en detaljeret plan for et aktiveringsforløb. I programteorien er aktiveringsforløbet brudt ned i faser. det står klart, hvad der skal ske i hver enkelt fase, og endelig er det beskrevet, hvordan man kan vurdere, om de enkelte delmål bliver opfyldt undervejs. Programteorien beskriver med andre ord den forandring, der skal ske med borgeren igennem forløbet. figur 1 på næste side viser et eksempel på en del af en programteori. Begrænsningens kunst når man først går i gang med at nedbryde og beskrive et aktiveringsforløb i enkeltdele, kan detaljeringsgraden nemt løbe af med en og programteorien ende med at blive meget omfattende. en lære af projektet er, at programteorier skal være overskuelige, konkrete og til at arbejde med for både medarbejder og borger. Læs mere om programteorier hos Peter Dahler-Larsen m.fl. i Nye veje i Evaluering (2003) Side 15 programteori overskrift og indikatorer Hvad Underoverskrift en programteori

18 figur 1: UddrAg Af en ProgrAMteorI Programteori IndsAts - særligt tilrettelagt forløb delindsats - hvad har borgeren modtaget? ModerAtor - er indsatsen udført på den rigtige måde? PræstAtIon - er indsatsen leveret? målgruppe matchgruppe 4 og 5 - særligt borgere med misbrug, psykiske problemer og/eller psykosociale udfordringer. varighed 4-13 uger snusepraktik 1-5 dages praktik/besøg på virksomhed afstemning af forventninger indikatorer: er forventninger til praktikken blevet afstemt mundtligt mellem borger, konsulent og praktiksted ift. formål og periode? afholdelse af praktikken Spørgsmål Hvor mange snusepraktikker har borger gennemført? (1, 2, 3, 4 el. flere) tilgang individuelle samtaler. Borgeren knyttes til én virksomhedskonsulent, der følger borgeren fra start til slut, koordinerer indsatsen og gennemfører samtalerne. social færdighedstræning Det kan fx være at opsøge virksomheder, tage offentlig transport m.m. gennemføres ifm. aktiveringen, men ikke på en praktikplads. færdighedstræningen er baseret på forskellige former for træning, fx kognitiv metode, rollespil, rådgivning indikatorer Hvilke metoder har konsulenten anvendt i social færdighedstræning: - kognitiv metode - løsningsfokuseret coaching - rådgivning og vejledning - rollespil - andre? indikatorer Hvor mange dage har træningen varet? Hvad har borgeren trænet i? - Henvendelse til virksomheder - at tage offentlig transport - aggressionsforvaltning - Deltagelse i uformelle sociale sammenhænge på arbejdspladsen - andet? programteori og indikatorer Uddrag Underoverskrift af en programteori Side 16

19 Dette er et forkortet uddrag Den fulde programteori indeholder mere udførlige beskrivelser og flere delindsatser. Andre delindsatser kan være at indgå en klar aftale om arbejdsfordeling og opgaver samt at håndtere barrierer på borgerens vej mod et job (gæld, misbrug, børnepasning m.m.). effekt - hvordan har delindsatsen virket? slutmål - effekt af samtlige delindsatser afklaret ift.: 1) barrierer 2) muligheder 3) brancher 4) arbejdspladser mål Job eller styrkede kompetencer, motivation og handling rettet mod job. indikatorer - motivation/ ønske og tro på en fremtid på arbejdsmarkedet - afklaring af ønsker om arbejde/ uddannelse - Oplevelse af faglige kompetencer - Oplevelse af helbredsproblemer Borgeren er bedre i stand til at håndtere forskellige sociale sammenhænge. indikatorer - Sociale kompetencer - Omstillingsevne - initiativ Indikator Side 17 programteori overskrift og indikatorer Uddrag af en programteori

20 Slutmål Indikatorer programteori overskrift og indikatorer Underoverskrift Side 18

21 Indikator Virker det? vi kan planlægge og formulere nok så meget dollar-spørgsmålet er, om det nytter noget? om vi rammer plet? om vores fælles anstrengelser faktisk bringer borgeren tættere på job eller uddannelse? for at give et kvalificeret bud på de spørgsmål har vi opstillet indikatorer, der hver især fortæller, hvor borgeren befinder sig på en række parametre som faglige kvalifikationer, arbejdsidentitet, helbred m.v. På den måde kan vi både danne os et øjebliksbillede og følge en udvikling. som navnet antyder, fortæller indikatorer ikke nødvendigvis med 100 procents sikkerhed, om et mål er nået, men de kan være et bedste bud på, hvor borgeren er i sin udvikling, og om del- eller slutmål er nået. Indikatorer kan formuleres på uendelig mange måder, og det er ikke til at sige, at én måde er den rigtige. I projektet brugte vi 1½ år på sammen at formulere og forfine indikatorer for i alt 26 parametre, der hver især kan være relevante for borgere i forskellige forløb. Indikatorerne gør det fx muligt at vurdere borgerens motivation, sproglige kompetencer eller viden om arbejdsmarkedet på en skala fra 1 til 5, hvor trin 1 svarer til længst fra arbejdsmarkedet og trin 5 svarer til tættest på. Med andre ord har vi brugt vores erfaringer som konsulenter til at forsøge at måle det umålelige. vi har udviklet en metode, der på den ene side respekterer konsulentens erfaringer med, at hver borger er unik og kendetegnet ved sine egne kompetencer og fremskridt, og på den anden side har vi gjort disse kompetencer og fremskridt målbare. figur 2 på næste side viser et eksempel på de indikatorer, som konsulenten bruger til at vurdere borgerens motivation. læs mere om forskningsprojektet på og Side 19 programteori overskrift og indikatorer Underoverskrift virker det?

22 Kvalitetsparameter Programteori figur 2: AfklArIng Af borgerens MotIvAtIon 0 1 Ønsker og tro på en fremtid på arbejdsmarkedet borgerens motivation vurderes på en skala fra 0 til 5. vi bruger indikatorerne (teksterne under tallene) til at placere borgerne på 0-5 skalaen. for at danne os det fulde billede af borgerens progression supplerer vi med udsagn fra praktikvirksomhed, kolleger og borgeren selv. antal målinger Samlet set består projektets datamateriale af 501 målinger. Vi har målt progressionen hos omkring 200 borgere. for de fleste borgere har vi foretaget en måling ved forløbets start, en måling ved forløbets afslutning og nogle på bestemte tidspunkter midt i forløbet. ved ikke borgeren har ingen tiltro til egne kvalifikationer Ønsker pension Ønsker ikke at være på arbejdsmarkedet Udtrykker manglende vilje eller evne til at være på arbejdsmarkedet Fokuserer udelukkende på problemer og barrierer Ser ikke sig selv som arbejdsmarkedsparat Handler ikke arbejdsmarkedsrettet (gør ikke noget for at ændre sin situation, forholder sig passivt, byder ikke ind på det, der foregår) programteori overskrift og indikatorer Underoverskrift viker det? Side 20

23 Indikator Afklaring borgeren har en begyndende tiltro til egne kvalifikationer Formulerer enkelte ønsker om ændringer i sin livssituation og begynder at fokusere på fremtiden Begynder at handle (fx ved at melde afbud eller deltage i samtale) borger kan se nogle kvalifikationer/kompetencer, som på sigt kan anvendes på arbejdsmarkedet Er afventende, men ønsker på sigt at være på arbejdsmarkedet Vægter muligheder og barrierer lige højt Udtaler sig aktivt i forhold til sin egen plan, siger fx: Jeg skal nok prøve, det vil jeg gøre, osv. Handler i overensstemmelse med planen borger udtaler sig realistisk og konkret om sine ønsker Er fokuseret på muligheder Føler ejerskab til planen Kan se jobperspektiv i praktik/løntilskud /aktivering Ønsker og tror på position på arbejdsmarkedet i nær fremtid borger bringer uopfordret relevante kompetencer og interesser i spil Handler aktivt i forhold til sin egen plan ved at opsøge og undersøge muligheder (skrive ansøgninger/ringe til arbejdsgiver) Har gjort mere end planen/det der er aftalt mellem vejleder og borger Har opnået indflydelse på eget forløb/har opnået ejerskab til handleplanen Handler arbejdsmarkedsrettet på eget initiativ Side 21 programteori overskrift og indikatorer Underoverskrift virker det?

24 Kompetencer Programteori programteori overskrift og indikatorer Underoverskrift Side 22

25 Indikator 3 KVALItEtSSIKrINg Side 23 kvalitetssikring overskrift Underoverskrift

26 Kvalitetsparameter Programteori Hele vejen rundt det har ikke været tilstrækkeligt at formulere programteorier og indikatorer en enkelt gang. for hele tiden at rette til og komme tættere på det gode aktiveringsforløb, har vi gjort det igen og igen. Processen i vores arbejde har fulgt en cyklus som vist i figur 3. Vi kommer tættere på Alle virksomhederne i projektet har taget turen rundt i kvalitetscirklen flere gange. og hver gang har vi skærpet og præciseret vores tilgang. Ind imellem har vi også forkastet dele af både programteori og indikatorer, men det har været nødvendigt for løbende at forbedre vores forløb. På samme vis vil der ofte ske ændringer, enten i målgruppers sammensætning, tildelingen af ressourcer eller andre forhold, som betyder, at konsulent og borger må udvikle og forny forløbene, så de passer til de nye betingelser. det er et vilkår og en udfordring, at cirklen aldrig slutter, og det vil altid være relevant at kigge på, om der er forhold, der ændrer sig - og om det giver grund til at ændre eller justere på indsatsen. kvalitetssikring overskrift vi kommer Underoverskrift tættere på Side 24

27 > figur 3: kvalitetscirklen > korrigering Justering og tilpasning af mål og indsatser mål > for indsatsen Hvad kan vi lære af indsatsen og resultaterne Hvordan når vi målene, og hvilke metoder og redskaber skal vi anvende virkningsevaluering > programteori > Hvilke resultater er der af indsatsen, og virker indsatsen efter hensigten Hvordan kan vi måle på den indsats, vi forventer virker indikatorer Side 25 kvalitetetssikring overskrift kvalitetscirklen Underoverskrift

28 Effektmåling Programteori MåLINg AF EFFEKtEr måling overskrift af effekter Underoverskrift Side 26

29 Indikator MålIng Af effekten kan vi måle progression? Ud over at formulere programteorier, identificere indikatorer og forfine begge dele, har vi udviklet et elektronisk værktøj, der mere systematisk kan opsamle, hvad der sker med borgerne igennem et forløb. det vil sige, at vi kan se, om borgeren rent faktisk nærmer sig arbejdsmarkedet, eller om der snarere er tale om gang på stedet eller måske ligefrem tilbageskridt. for hver borger har vi gennemført målinger ved start, slut og midt i forløbet. vi kan således følge udviklingen på forskellige indikatorer fx motivation, sociale kompetencer eller afklaring af helbred. det elektroniske værktøj gør os i stand til at indsamle datamateriale på tværs af de seks deltagende virksomheder. og til at koble baggrundsfaktorer som køn, uddannelsesbaggrund og oprindelsesland med oplysninger om borgerens fremmødeaktivitet samt om målene i indsatsen er opfyldt. for os virker det som den rigtige vej at gå. samkøringen af data kan gøre os klogere på, hvad der egentlig virker for hvem. og med den viden i bagagen kan vi tilrettelægge endnu bedre og mere effektfulde forløb fremover. kan vi vise progression? vi har også udviklet forskellige bud på, hvordan man kan opgøre og illustrere borgernes progression eller mangel på samme hen over et forløb. et eksempel er vist i figur 4 på næste side. Side 27 måling overskrift af effekter progressionsmåling Underoverskrift

30 figur 4: MålIng Af ArbejdsMArkedsPArAthed fordeling af borgere på tre niveauer for arbejdsmarkedsparathed på udvalgte parametre Borgervurdering ved måling 1, starten af forløbet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Borgervurdering ved måling 4, slutningen af forløbet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% tro på at få arbejde faglige sociale kompetencer kompetencer 0% tro på at få arbejde faglige sociale kompetencer kompetencer Figur 4 viser, at andelen af borgere, der tror på, at de får et job, stiger igennem forløbet (den limegrønne del af søjlen vokser fra måling 1 til måling 4). Den samme tendens går igen, når borgerne skal vurdere deres egne faglige og sociale kompetencer. Samtidig forsvinder andelen af borgere, der slet ikke har nogen tro på, at de kan få et job (den røde del af søjlen). måling overskrift af effekter progressionsmåling Underoverskrift Side 28

31 Hvad ved vi nu? Vores data tyder umiddelbart på, at nogle borgere oplever progression på udvalgte parametre, mens de ikke flytter sig på andre. Men der er endnu ikke gennemført målinger nok til, at vi kan konkludere generelt om de overordnede sammenhænge. Det gør heller ikke så meget. For i første omgang er vi tilfredse med at nå frem til, at det faktisk kan lade sig gøre at beskrive vores praksis, og at vi på en kvalificeret måde kan indikere om vores forløb går i den rigtige retning. Det betyder, at vi kan begynde at vurdere, om delresultaterne eller trædestenene bringer borgeren tættere på slutmålet, også selv om borgeren ikke når helt frem til arbejdsmarkedet i første omgang. Det er vores mål at arbejde videre med at forfine redskabet, skaffe flere data og undersøge sammenhængene nøjere. Og vi hilser øget forskning på området velkommen, gerne med støtte fra fondens midler. Side 29 måling overskrift af effekter Hvad Underoverskrift ved vi nu?

32 Implementering Forløb 5 SEt I BAKSPEJLEt Vel på den anden side af vores udviklings- og målefaser kan vi se, at denne måde at arbejde på har været værdifuld på flere områder. Det at udarbejde detaljerede programteorier har vist sig at være til gavn både for virksomheden, der skal planlægge, implementere og evaluere forløb samt for den enkelte konsulent, der skal tage stilling til, hvad der skal ske i forløbet med borgeren. Vi har samlet en opsummering af fordelene i figur 5. Hvad overskrift ved vi nu? Underoverskrift set i bakspejlet Side 30

33 Indikator figur 5: værdien Af ProgrAMteorIer I forskellige faser fase Programteorien Planlægning kan anvendes til at planlægge indsatsen over for den enkelte borger kan anvendes til planlægning i et team, fx til at indramme et forløb tidsmæssigt kan omsættes til tjeklister, dialogguides og værktøjer tydeliggør ressourceforbrug samt fordeling af ansvar og opgaver synliggør sammenhænge mellem indsats og resultat implementering sikrer fokus på det væsentlige i indsatsen sikrer fælles sprog og fælles retning Angiver arbejdsgange, så rutiner hurtigt kan implementeres fungerer som checkliste til, hvad der skal arbejdes med og huskes undervejs evaluering bringer klarhed over, om vi gør det, vi siger, vi gør Øger viden om, hvad der virker danner baggrund for justeringer bygger bro mellem videnskabelig teori og praksis samt mellem kvantitative og kvalitative metoder skaber læring hos medarbejderne kan anvendes til løbende evaluering og refleksion i forhold til indsatsen Side 31 set overskrift i bakspejlet værdien Underoverskrift af programteorier

34 Forskning Praksis 6 NÆStE SKrIDt hver gang vi står over for en ledig borger, ønsker vi at kunne tilbyde det bedst mulige forløb i forhold til jobcentrets krav og borgerens mål, situation og ressourcer. og vi ønsker, at vores tilbud i så høj grad som muligt er rodfæstet i et fagligt og forskningsmæssigt velfunderet grundlag. det sidste er ikke helt tilfældet i dag. Men nu har væksthuset og vores fem samarbejdspartnere givet bolden op. så vidt vi ved, er vores bud det første af sin art på beskæftigelsesområdet i danmark. forhåbentlig kan det være et springbræt til mere forskning og inspirere andre beskæftigelsesaktører til også at udvikle deres praksis. vi fortsætter selvfølgelig selv. hvem vil være med? overskrift næste skridt Underoverskrift Side 32

35 Præstation 7 Ordliste det betyder begreberne i pjecen indsats: det samlede aktiveringsforløb fra start til slut Delindsats: de enkelte dele i aktiveringsforløbet, fx praktik Programteori: Klar og detaljeret forventning til et aktiveringsforløb med beskrivelse af hvorfor, hvordan og under hvilke betingelser en given delindsats vil virke. Man kan sige, at programteorien beskriver den forandring, der skal ske med borgeren i forløbet samt vejen derhen. se eksempel på en programteori på side 16. moderator: en betingelse, der skal være til stede, så man kan komme fra den indsats, man sætter i gang, til den ønskede effekt. det kan fx være, om konsulenten har ladet borgeren komme til orde, har afstemt forventninger eller udarbejdet en praktikaftale. indikator: Forskellige tegn, der kan give en pejling på om borgeren har udført de handlinger, der er beskrevet i programteorien om konsulenten har fulgt programteorien hvilke effekter der er kommet ud af indsatsen, fx faglige kvalifikationer eller afklaring af borgerens uddannelsesønsker se eksempel på en indikator på side 20. Præstation: de konkrete aktiviteter som borgeren og konsulenten skal udføre i hver enkelt delindsats, det kan fx være om en samtale har været afholdt eller praktikken gennemført. effekt: det resultat man forventer af de enkelte delindsatser, fx at borgeren bliver motiveret til at søge job eller får afklaret sine jobønsker. Slutmål: det resultat man forventer af hele den samlede indsats, fx job, uddannelse eller forbedrede faglige, personlige og sociale kompetencer. Progression: Betegnelse for hvor meget borgeren reelt har flyttet sig på en eller flere af de parametre, der bliver målt på. Side 33 Overskrift Ordliste Underoverskrift

36