Arbejdsskadestyrelsen Til direktøren Sankt Kjelds Plads 11 Postboks København Ø

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsen Til direktøren Sankt Kjelds Plads 11 Postboks København Ø 23. oktober 2012 Sagsnr.: KH Jurist: Karsten Høj Sekretær: Malene Kaaber Otto Psykisk sygdom hos hjemvendte soldater, fly epidemiologisk viden Til Arbejdsskadestyrelsens direktør Soldaterlegatet og dets juridiske samarbejdspartner, Advokatf9rmaet Elmer & Partnere, ønsker med denne henvendelse at gøre Arbejdsskadestyrelsen op mærksom på resultaterne i forskningsprojektet Danske hjemvendte solda ter og det Medicinske Modul, bestående af 6 rapporter udgivet fra 2010 til Samtidig foreslår Soldaterlegatet og Elmer & Partnere en række tiltag, der har til hensigt at udvikle Arbejdsskadestyrelsens administration af arbejds skadessikringsloven i sager om psykisk sygdom hos soldater. Endelig foreslår vi særlige tiltag i Balkan-sagerne. Om Soldaterleciatets forsknings~rojekt Danske hjemvendte soldater : Forskningsprojektet, der er lavet af SF1, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, blev initieret af Soldaterlegatet i 2009 for at sikre forskningsbaseret viden om de langsigtede konsekvenser af en udsendelse til en international mission. Projektet har kortlagt samtlige udsendte danske soldater i perioden 1992 til 2009, i alt ca , som er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe, der ligner veteranerne på så mange måder som muligt, men som ikke har Rapporterne kan downloades på Peter Breum (H) Søren Kjær Jensen (H) Jacob Goldschmidt (H) Karsten Høj (H) Gert Willerslev (H) Jesper Rossau Jensen (H) Heidi Bloch (L) Joachim Faber-Rod (L) Julie Krag-Juel-Vind-Frijs (L) Birgitte Filtenborg Filip Augustin Hansen Asger Segel (adv.fm.) Nikolaj Nielsen (adv.fm.) Kira Kolby Christensen (adv.fm.) Louise Gefke Nielsen (adv.fm.) Gry Krarup Kristiansson (adv.fm.) Anne Signora Toft (adv.fm.) Mie Andersen (adv.fm.) ELMER & ST. KONGENSGADE 23 BAGHUSET 1264 KØBENHAVN K TELEFON TELEFAX ADVOKATAKTIESELSKAB CVR.NR KUENTKONTO:

2 været udsendt. Således kan man rent videnskabeligt med størst mulig sikkerhed sige, at eventuelle forskelle mellem de to grupper formodentlig kan knyttes til udsendelsen. Kontrolgruppen har bestået af personer, der er blevet erklæret egnede til værnepligt i forbindelse med forsvarets sessioner, men som ikke har været udsendt i international tjeneste. Yderligere har kontroigruppen kun bestået af mænd, der er født mellem 1975 og 1982, og som har deltaget i For svarets Dag (tidligere session) mellem 1994 og 2010, i alt Ca personer. Dermed har man kunnet sammenligne dem med de tilsvarende fødselsårgange blandt veteranerne og arbejde med to grupper, der ligner hinanden på så mange punkter som muligt. Uddrag af forskni ngsprojektets resultater: Forskningsprojektet viser, at der sker en markant udvikling i forekomsten af psykiske problemer hos soldaterne i årene efter hjemkomsten sammenlignet med kontrolgruppen. Inden udsendelsen er 1% af soldaterne registreret i de offentlige registre med en psykiatrisk diag nose eller køb af medicin mod psykiske lidelser, mod 9% i kontrolgruppen på samme tidspunkt. Særligt 3-5 år efter hjemkomsten sker der en relativt markant stigning i forekomsten af psykisk sygdom blandt veteranerne sammenholdt med kontrolgruppen, og de to grupper nærmer sig hin anden. De offentlige registre viser, at 17% af veteranerne nu er registreret med en psykiatrisk di agnose, køb af medicin mod psykiske lidelser eller med behandling for stofmisbrug efter hjemkom sten, mod 15% i kontrolgruppen på samme tidspunkt. Projektet viser også, at godt 5% af veteranerne er blevet registreret med en psykiatrisk diagnose efter hjemkomsten. 2,4% af veteranerne er blevet registreret med diagnosen ptsd.2 Herudover viser projektet, at 34% af de veteraner, der er blevet registreret med en psykiatrisk di agnose efter hjemkomsten, først fik stillet diagnosen seks eller flere år efter deres seneste udsen delse. Endelig skal her særligt fremhæves, at især udsendte fra Eksjugoslavien er registreret med en psy kiatrisk diagnose, køb af medicin mod psykiske lidelser eller behandling for stofmisbrug efter hjem komsten. Princiiiel drøftelse i Erhvervssygdomsudvalget: Forskningsprojektet Danske hjemvendte soldater er den mest omfattende epidemiologiske under søgelse af soldater, der er lavet på verdensplan, og bør efter vores opfattelse - og særligt med hen visning til de ovenfornævnte resultater - give anledning til en principiel drøftelse i Erhvervssyg domsudvalget. 2 En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen har skønnet antallet til reelt at være omkring 5%. -2-

3 Erhvervssygdomsudvalget bør således drøfte, om den epidemiologiske viden i projektet giver anled ning til at optage ptsd med forsinket udvikling på fortegnelsen over erhvervssygdomme - om nød vendigt efter forudgående indhentelse af et såkaldt referencedokument3 via Arbejdsmiljøforsknings fonden til afdækning af, om kravet i arbejdsskadesikringslovens 7, stk. 1, nr. 1, om medicinsk dokumentation er opfyldt. Herudover bør Erhvervssygdomsudvalget drøfte, hvordan den viden, der nu foreligger med forsk ningsprojektet eventuelt sammenholdt med viden fra udenlandske undersøgelser om soldater, her under undersøgelser om amerikanske soldater der har været udsendt til Vietnam, kan understøtte antagelsen af årsagssammenhæng i enkeltsager efter en konkret vurdering. I den forbindelse foreslår vi, at Arbejdsskadestyrelsen afholder en international konsensuskonferen ce eller et internationalt ekspertmøde, og at Arbejdsskadestyrelsen derefter samlet forelægger et større antal sager de~ om ptsd med symptomdebut senere end 6 måneder efter belastning og ç~j~ et større antal sager om andre psykiske sygdomme end ptsd for Erhvervssygdomsudvalget til prin cipiel behandling for at fastlægge de nærmere rammer for eventuel anerkendelse af den type sa ger. Når rammerne ud fra en række enkeltsager er lagt, kan de konkrete sager fremadrettet fore lægges enkeltvis for Erhvervssygdomsudvalget på udvalgets ordinære møder.4 Arbejdsskadestyrelsens nuværende praksis for anerkendelse af psykisk sycidom hos soldater: I lyset af Arbejdsskadestyrelsens nuværende praksis for anerkendelse af psykisk sygdom hos solda ter, vil Soldaterlegatet og Elmer & Partnere samtidig opfordre Arbejdsskadestyrelsen til at tage sin administration af loven i forhold til disse sager op til revision. Efter nugældende praksis anerkendes ptsd kun af Arbejdsskadestyrelsen, hvis sygdommen kan anses for opstået inden for 6 måneder det gælder både i forhold til anerkendelse efter erhvervs sygdomsfortegnelsen og i forhold til anerkendelse efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Ganske få soldatersager om anden psykisk sygdom end ptsd forelægges for Erhvervssygdomsud valget til konkret vurdering. Arbejdsskadestyrelsens krav til bevis for hvornår sygdommen er debuteret og opstået er helt urime ligt stort og vil formentlig næppe holde ved en domstolsprøvelse. Der ses stort set kun på den ska delidtes lægejournal; hvornår har vedkommende henvendt sig til sin læge. Endelig er Arbejdsskadestyrelsens sagsoplysning i tersagernes særlige karakter. soldatersagerne ikke indrettet særligt på solda ~ Et dokument, der gennemgår den internationale epidemiologiske forskningslitteratur om mulige årsags sammenhænge mellem i det her tilfælde psykiske belastninger og forsinket udvikling af ptsd ~ Samme fremgangsmåde er tidligere benyttet i andre sagstyper, blandt andet i sager om stress og de pression. Dog blev der ikke forinden afholdt en konsensuskonference eller et ekspertmøde. -3-

4 Generelle anbefalinger til ændret administration i sager om psykisk sygdom hos soldater: Arbejdsskadestyrelsens sagsoplysning i denne sagstype bør indrettes særligt på soldatersagernes særlige karakter. Arbejdsskadestyrelsen bør lave et standardspørgeskema5 for soldatersager, hvori der særligt på flere måder stilles spørgsmål, der kan afdække netop symptomdebut, og sær ligt stilles spørgsmål om nære pårørende før og efter udsendelsen (der så kan spørges særskilt). Arbejdsskadestyrelsen bør anvende den viden/de epidemiologiske data, som er i Danske hjemvendte soldater. forskningsprojektet Arbejdsskadestyrelsens krav til bevis for sygdomsdebut bør rettes til, så det svarer til hvad der i almindelighed i retspraksis gælder af krav til bevis. Det vil i soldatersager sige, at der lægges vægt på soldatens egen forklaring om hvordan vedkommende har haft det siden hjemkomsten, understøttet eventuelt af forklaring fra nærstående, et stolt alkoholforbrug/selvmedicinering, diffuse fysi ske gener/psykosomatiske symptomer o.lign. Det må anerkendes, at nogle soldater efter hjemkomst kan fortrænge sine oplevelser og/eller kan holde sine psykiske gener nede og fungere mere eller mindre normalt, men at psyken til sidst hvilket kan være mange år efter hjemkomst er så tyndslidt, at egentlig psykisk sygdom relateret til udsendelsen opstår. Det må også anerkendes, at det i nogle tilfælde vil være sådan, at funda mentet for fortrængning af oplevelser eller forhold, der har holdt psykiske gener nede, forsvinder ved forandringer i soldatens liv. Det kan for eksempel være ved skift af arbejde fra forsvaret til civilt job, men også ved traumatiske oplevelser som arbejdsløshed og skilsmisse. Sager om ptsd med symptomdebut senere end 6 måneder efter belastning og sager om andre psy kiske sygdomme end ptds bør i langt højere grad end det er tilfældet i dag forelægges for Er hvervssygdomsudvalget til konkret vurdering. Særlige anbefalinger i forhold til Balkan-sagerne: Beskæftigelsesministeren har meldt ud, at ministeren ønsker en særordning for de soldater, der har pådraget sig psykisk sygdom efter hjemkomst fra Eksjugoslavien, da disse soldater i dag har umå delig svært ved at få anerkendt deres sygdom som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikrings loven. Vores anbefaling er, at der etableres en særordning, hvor alle Balkan-sager bliver genoptaget og revurderet i et til formålet midlertidigt oprettet særligt Balkanteam i Arbejdsskadestyrelsen.6 ~ Arbejdsskadestyrelsen har allerede særlige standardspørgeskemaer til visse sagstyper, blandt andet til sager om stress og depression. 6 Dette vil efter vores opfattelse være den bedste løsning for soldaterne, som derved på en hurtig og værdig måde ikke bare får mulighed for at få den anerkendelse, der ligger i at få sygdommen anerkendt efter arbejdsskadesikringsloven, men også den erstatning for nedsat erhvervsevne, som der er hjemmel til i arbejdsskadesikringsloven. Det vil samtidig formodentlig være den ressource -4-

5 Udover de ovenfor nævnte generelle anbefalinger må kravet til bevis for sygdomsdebut i Balkansagerne om nødvendigt lempes af hensyn til den tid, der er gået siden udsendelsen, da netop det at der er gået mange år vanskeliggør den relevante bevisførelse. Arbejdsskadestyrelsens krav til dokumentation for belastning må desuden lempes i Balkan-sagerne, da der i 1990 erne ikke blev foretaget registreringer af belastninger, som det er tilfældet i dag. De særlige anbefalinger om lempelse af beviskrav i Balkan-sagerne vurderes at være ubetænkelige set i lyset af, at forskningsprojektet Danske Hjemvendte soldater netop viser, at det især er ud sendte fra Eksjugoslavien, der er registreret med psykiske mén. Soldaterlegatet og dets juridiske samarbejdspartner, Advokatfirmaet Elmer & Partnere, står til rå dighed for eventuel nærmere drøftelse. Med venlig hilsen Birgitte Filtenborg advokat Kopi er sendt til: Beskæftigelsesmi nister Mette Frederiksen mæssigt billigste løsning for samfundet, da langt færre af sagerne således vil skulle indbringes for domstolene. -5-