Odense 2014, Socialrådgiveruddannelsen- University College Lillebælt. Frigang til uddannelse og dens betydning for at bryde den kriminelle løbebane

Transkript

1 1 Odense 2014, Socialrådgiveruddannelsen- University College Lillebælt Frigang til uddannelse og dens betydning for at bryde den kriminelle løbebane Leave for education, and it s importance for resocialization Gruppe 24 Modul 14 hold 9911 Hedemann, Pernille & Zeuch, Marie Vejleder: Linda Sørensen Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved Socialrådgiveruddannelsen i Odense, som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 2 Indhold Indledning (fælles)... 4 Problemformulering (fælles)... 5 Underspørgsmål (fælles)... 5 Begrebsafklaring (fælles)... 5 Problemafgrænsning (fælles)... 6 Forforståelse og baggrund for opgaven (fælles)... 7 Metode (fælles)... 8 Undersøgelses og metoderefleksioner (fælles)... 8 Videnskabsteori - hermeneutik (fælles)... 9 Interview og interviewguide (fælles) Statsfængslet Søbysøgård som casestudie (fælles) Empirisk materiale (fælles) Teorivalg og begrundelse Erwin Goffmann (Pernille) Jens Guldager Helhedssyn (Pernille) Præsentation af informanter fra Statsfængslet Søbysøgård (Pernille) Indsatserne i fængslerne (Pernille) Søbysøgård- et åbent Statsfængsel (Marie) Hvad tilbyder Statsfængslet Søbysøgård (Marie) Analyse Udviklingen i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe (Pernille) Arbejde og løn i fængslerne (Marie) Frigang til job og uddannelse (Marie) Resocialisering kontra retsfølelse (Pernille) Delkonklusion (fælles) Stigmatisering af og blandt strafafsonere (Pernille) Fængselskultur i Statsfængslet Søbysøgård (Pernille) Incitamenter til uddannelse (Marie) Vejen ud af kriminalitet (Marie) Delkonklusion (fælles) Hvorledes kommer sammenhængen mellem recidivitet og frigang til uddannelse til udtryk (Pernille)... 42

3 3 Kriminalforsorgen i Friheds erfaringer med strafafsonere der har haft frigang (Marie) Uddannelse- mål eller forudsætning for resocialisering? (Marie) Delkonklusion (fælles) Konklusion (fælles) Perspektivering (fælles) Kildefortegnelse Bilagsoversigt... 56

4 4 Indledning (fælles) (...) Der skal være færre gengangere i fængslerne. Dette vil føre til færre ofre for kriminalitet og bidrage til at flere får et liv uden for kriminalitet. Den resocialiserende indsats skal derfor nytænkes og målrettes mod tiltag, der har en effekt på tilbagefaldet til kriminalitet(...) (Justitsministeriet 2012 bilag 1). Med undtagelse af Det Konservative Folkeparti, har samtlige partier i folketinget, via deres partihjemmesider, en mere eller mindre offentlig tilgængelig politik omhandlende resocialisering af kriminelle. Herunder, at resocialiseringen skal være bedre, mere effektiv og at dem der ønsker at blive en del af samfundet på lovlig vis, skal have en hjælpende hånd til at kunne opnå dette. I efteråret 2012, blev der indgået en bred politisk aftale, omhandlende fordelingen af de økonomiske midler i Kriminalforsorgen gældende fra år Aftalen blev indgået mellem samtlige partier i folketinget, med undtagelse af Dansk Folkeparti. Aftalen beskriver, at resocialiseringen skal nytænkes og nye målsætninger er kommet til, herunder at der skal ske et markant løft af uddannelse- og beskæftigelsesindsatsen i Kriminalforsorgen og en styrkelse af samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunen (Ibid:1). Ovenstående in mente, viser en tilsyneladende bred politisk enighed om at resocialisering af indsatte, skal prioriteres højt. Men hvad virker motiverende for den enkelte indsatte, for at vedkommende kan bryde den kriminelle løbebane. Gennem projektet tager vi udgangspunkt i det åbne Statsfængsl Søbysøgård, for at undersøge vores problemstilling omhandlende hvilken betydning frigang til uddannelse har for mandlige indsatte i åbne fængsler.

5 5 Problemformulering (fælles) Hvilken betydning har frigang til uddannelse for mandlige strafafsonere i åbne fængsler, i forhold til at bryde den kriminelle løbebane? Underspørgsmål (fælles) 1. Hvad er baggrunden for lovgivningen om frigang- herunder hvad formålet er med loven, og hvordan har den tidligere været anvendt? 2. Hvordan fastholdes de mandlige strafafsonere i åbne fængsler, i den kriminelle løbebane og hvad kan motivere til at bryde denne? 3. Hvorledes kommer sammenhængen mellem recidivitet og frigang til uddannelse til udtryk? Begrebsafklaring (fælles) I vores problemformulering og løbende igennem vores projekt vil begreberne frigang, resocialisering og recidiv blive anvendt. Disse begrebers betydning kan være forskellige alt efter hvem der gør brug af dem. Af denne årsag finder vi det nødvendigt, at præcisere hvilke definitioner vi gør brug af og dermed i hvilken kontekst begreberne anvendes. Frigang er en udgangsform som kan gives til indsatte i den sidste del af deres afsoning, som en del af deres udslusning. Frigang kan gives både til uddannelse og arbejde og har til formål, at fungere som en glidende overgang, til når den indsatte bliver løsladt. Dermed at fremme mulighederne for at den indsatte bliver resocialiseret, til en tilværelse uden kriminalitet (Udgangsbekendtgørelsen). Gennem vores projekt har vi udelukkende beskæftiget os med frigang til uddannelse. Generelt er resocialisering, en proces hvor en person genoptrænes til at indgå i et tidligere eller fremmed miljø eller fællesskab, som vurderes som værende bedre end det eksisterende fællesskab som vedkommende indgår i, det er altså ikke et begreb som udelukkende anvendes omkring kriminelle og strafafsonere (Larsen, S.N s?). I vores projekt mener vi, når vi benytter ordet resocialisering, genoptræning af strafafsonere til, at indgå i et liv uden kriminalitet og afsoning gennem uddannelse, som også er den måde Det Kriminalpræventive Råd benytter ordet (Det kriminalpræventive råd).

6 6 I statistisk og forskningsrelateret arbejde, findes der forskellige definitioner på recidivbegrebet. Recidiv kan bl.a. defineres som alle tilbagefald til kriminalitet og sanktionstyper herunder også bødestraf. Recidiv kan også opgøres i hvor lang en periode der går fra en person løslades til vedkommende begår ny kriminalitet og det kan defineres efter kriminalitetens type (Kriminalforsorgens Recidiv statistik, 2012, s. 3). Igennem vores projekt gør vi brug af Kriminalforsorgens recidiv kriterium: Ny dom i op til og med 2 år fra dato for løsladelse eller dato for tilsynsetablering, som skal fuldbyrdes i Kriminalforsorgen, dvs. ved ny indsættelse i fængsel eller i eget hjem med fodlænke eller ved etablering af nyt tilsyn (Kriminalforsorgens Recidiv statistik, 2012, bilag 2). Med vores projekt ønsker vi, at undersøge hvilken betydning frigang til uddannelse har for strafafsoneres resocialisering. Med uddannelse mener vi, et bevis på at vedkommende har opnået noget som vedkommende direkte kan bruge i forbindelse med, at komme i videreuddannelse eller job. Det kan være afsluttet 9. eller 10. klassetrin, HF fag, lastbilkørekort, truckcertifikat mm. Her vil altså ikke være tale om interne behandlingstilbud som tilbydes i kriminalforsorgen, såsom misbrugsbehandling, anger management eller kognitiv terapi. Problemafgrænsning (fælles) I udvælgelsen af emner til opgaven, er der selvfølgelig også sket nogle fravalg. Vi har i opgaven ikke været interesseret i hvilke kriminelle handlinger, der er årsagen bag den afsoning den indsatte gennemgår, velvidende at netop dette kan have betydning for den enkelte borgers retsfølelse. Dette er gjort for at vi ikke selv skulle lade os påvirke af vores egen retsfølelse, men så vidt muligt forholde os til problemformuleringen. Derudover har uddannelse også været vores undersøgelsesområde, hvorfor vi udelukkende har haft fokus på frigang til uddannelse og ikke været frigang til job. Vi har udelukkende taget udgangspunkt i mandlige strafafsonere i åbne fængsler, af den årsag, at opgaven tager udgangspunkt i Statsfængslet Søbysøgård, hvor der udelukkende er mandlige strafafsonere. Derudover udgør langt størstedelen af indsatte i danske fængsler mænd. Fordelingen er 96 procent mandlige indsatte og fire procent kvindelige (Kriminalforsorgen 1).

7 7 Samtidigt recidiverer mændene også dobbelt så hurtigt som kvinder. 29 % af mændene recidiverede, mens det kun galt for 14 % af kvinderne (Kriminalforsorgens recidivstatistik 2012:16). Forforståelse og baggrund for opgaven (fælles) Vores forforståelse omkring uddannelse og frigang hertil var, at denne har stor betydning for resocialiseringen af kriminelle. Det var vores opfattelse, at størstedelen af de indsatte i de danske fængsler har en meget kort, eller slet ingen uddannelsesbaggrund, og vi formoder derfor at mange vil have behov for at gennemføre folkeskoleniveau eller FVU 1 førend de kan påbegynde en egentlig uddannelse. Vi forestillede os, at mange af de uddannelser som flest indsatte efterfølgende vil være i stand til at gennemføre, er praktiske orienteret uddannelser, som vil kræve at de kan komme i praktik, som f.eks. maler, tømrer eller deltage i kortere forløb såsom lastbilkørekort og truckcertifikat. Disse forløb vil alle kræve, at de har mulighed for deltage i undervisning på de tilhørende uddannelsesinstitutioner, som eksempelvis teknisk skole uden for fængslet. Vores forforståelse var, at hvis de indsatte opnåede mulighed for frigang til uddannelse, ville det styrke vedkommende til et ønske om at opnå et liv uden kriminalitet, fordi de gennem uddannelsen vil opnå en anden tilknytning til samfundet end den de har haft tidligere. Samtidigt forestillede vi, at hvis de gennemførte eller påbegyndte en uddannelse ville det give dem mere tro på sig selv og på at der er en mulighed for at skabe sig et liv uden kriminalitet. Det at de har muligheden for at blive inkluderet i samfundet på lige vilkår med andre, vil give dem en anden måde at anskue deres egen identitet og samfundet på. Samtidig vil det være med til at lette overgangen til frihed, efter at have været indsat i mange år, og se at der findes en bedre vej i fremtiden uden tilbagefald til kriminalitet og til fængslet. I forhold til lovgivningen omkring frigang til uddannelse, forestiller vi os at de tidsmæssige regler der er for hvornår frigang og uddannelse kan lade sig gøre, kan have indflydelse på hvorvidt de indsatte kommer i gang med en uddannelse, fordi reglerne kan påvirke de indsattes motivation for at påbegynde en uddannelse. Konsekvensen af det, kan være, at de opgiver at komme i gang fordi ventetiden gør at de opgiver på forhånd og bremses dermed i deres retning mod et liv uden kriminalitet. 1 Forberedende voksen undervisning

8 8 Metode (fælles) I de følgende afsnit, vil der blive redegjort for hvilken videnskabsteoretisk tilgang der er blevet gjort brug af til udarbejdelse af projektet. Samtidig hvilke metoder der er anvendt til indsamling af empiri. Undersøgelses og metoderefleksioner (fælles) I projektets opstartsfase valgte vi, at afdække hvad der var af teori, artikler, statistik og lovgivning som var relevant for projektet. Vi søgte især oplysninger på kriminalforsorgens hjemmeside for at danne os et billede af de muligheder der åbenlyst var tilgængelig for de indsatte under deres afsoning. Efterfølgende skabte vi kontakt til både Søbysøgård og Ringe Statsfængsel, da vi ved at have to sammenlignelige fængsler, i større omfang ville kunne generalisere vores undersøgelse, samtidigt har netop disse to fængsler særlige uddannelsesafdelinger. Desværre måtte vi efter adskillige forsøg opgive kontakten til Ringe Statsfængsel da de grundet manglende ressourcer, ikke havde mulighed for at deltage. Kriminalforsorgen i Frihed blev kontaktet, i forhold til at etablere interview med henblik på deres erfaringer med arbejdet med tidligere indsatte der har haft frigang. Statsfængslet Søbysøgård var meget interesseret i at medvirke. Vi fik gennem en af fængslet socialrådgivere aftalt at foretage interview med både en uddannelsesvejleder, socialrådgiver og en nuværende indsat. For at komme i kontakt med de indsatte skulle vi sende et brev til stedet som ville blive delt ud til de indsatte. På baggrund af dette brev skulle de indsatte selv kontakte os telefonisk, hvis de ville deltage i interview. I brevet skulle der stå hvem vi var, hvor vi kom fra og baggrunden for interviewene. Brevet blev kun delt ud til dem som på daværende tidspunkt havde frigang til uddannelse. Interviewene blev afholdt på Søbysøgård af to omgange. Forinden hvert interview blev der udfyldt feltarbejdsaftaler for at kunne sikre deltagernes mulighed for f.eks. anonymisering hvis de havde ønske om det. Den nuværende indsatte havde ønske om at være anonym.

9 9 Videnskabsteori - hermeneutik (fælles) I dette projekt ønsker vi at forstå, fortolke og forklare hvilken betydning frigang til uddannelse har for strafafsonere i forhold til at bryde den kriminelle løbebane. Den videnskabsteoretiske tilgang vil derfor blive den hermeneutiske, herunder de centrale begreber fortolkning og mening. (Lægaard, S. 2003, s ). I hermeneutikken skelnes der mellem to former for mening. Dette betyder at vi læser den udvalgte litteratur og kildemateriale og søger under og efter læsningen, at fortolke materialet og hvilke meninger disse har. Interviewet sigter mod at forstå betydningen af de centrale emner som er blevet beskrevet ud fra den interviewedes livsverden. For at vi kan fortolke på oplysningerne er det vigtigt at vi er velinformeret omkring emnet, ellers er man ikke i stand til at fortolke på emnet og stille opfølgende spørgsmål under interviews (Kvale S., 2009: 47). Som styreredskab, vil vi benytte den hermeneutiske cirkel, som den generelle fremgangsmåde til fortolkning ved en videnskabsteoretisk tilgang. De centrale begreber i den hermeneutiske cirkel er del og helhed. Fortolkningen bevæger sig altså konstant på at fortolke enkelte dele af materialet og på at fortolke det samlede materiale. Jo længere vi når igennem en tekst, interview mm. og des grundigere vi læser det, des mere vil vi kunne fortolke på det pågældende (Lægaard, S. 2003:32-33). I sammenhæng med den fortolkende tilgang til vores problemformulering, vores valgte underspørgsmål samt valg af videnskabsteori, vil vores forskningsdesign primært blive med udgangspunkt i den forstående forskningstype. Grunden til dette er, at denne forskningstype arbejder med at forstå og fortolke allerede fortolkede hændelser, men som der ønskes forståelse af de uudforskede elementer i disse hændelser. Denne benytter sig af begreber fra litteratur- og kulturvidenskaben såsom fortolkning, forestillinger og helhedsbilleder. Netop derfor adskiller den forstående forskningstype sig fra den forklarende og den beskrivende forskningstype. Disse to forskningstyper benytter begreber fra naturvidenskaben, herunder at måle, beskrive, præcisere, kontrollere til at skabe pålidelighed (Launsø,. m.fl. 2011:24-25). Når vi skriver, at den fortolkende forskningstype vil være vores primære, skyldes dette at forskningstyperne er idealtyper, som altså derfor er rendyrkede teoretiske eksempler. Disse forskningstyper kan kombineres, hvilket vi altså også vil gøre brug af i projektet (Launsø, m.fl. s.13-14). Vi vil i kombination med den forstående forskningstype, benytte os af den beskrivende forskningstype, herunder statistik om kriminalitet og recidivitet.

10 10 Vores analyse har vi valgt at dele op i tre afsnit, med udgangspunkt i vores problemformulering og de dertilhørende underspørgsmål. Interview og interviewguide (fælles) Til projektet er interviews blevet foretaget som semistrukturerede livsverdensinterviews. Denne form for interviews ønsker, at indhente beskrivelser fra den interviewedes livsverden og dennes egne perspektiver, med det formål at kunne fortolke på de beskrevne fænomener, som den interviewede har oplyst og beskrevet (Kvale S. 2009:144). Denne form for interview har en fænomenologisk tilgang, der ifølge Kvale og Brinkmann 2, er et begreb anvendt om interessen for at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden som den opleves af informanterne (Ibid:44). Vi som interviewere, ønsker altså at opnå en viden omkring emner der er relevante for vores problemstilling, som vi ikke kan læse os til. Vi vil altså gerne lære noget, som vi ikke kan opnå på egen hånd, hvilket kommer til udtryk således: Jeg ønsker at forstå verden ud fra dit synspunkt. Jeg ønsker at vide, hvad du ved, på den måde, du ved det. Jeg ønsker at forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle tingene, sådan som du føler dem, forklare tingene sådan som du forklarer dem. Vil du være min lærer og hjælpe mig med at forstå? (Spradley, 1979:34 Bilag 4). Metoden kan minde om en hverdagssamtale, men med professionelle bagtanker (Ibid.: 45). Hvilket også gjorde sig gældende i de foretagende interviews, forstået på den måde, at de blev foretaget i en afslappet stemning og med løbende emneskift, alt efter hvad informanten fortalte, men interviewene havde dog stadig et professionelt formål, hvilket kom til udtryk i form at interviewguide (Bilag 3+4), optageudstyr og feltarbejdsaftaler. Inden hvert interview havde vi udarbejdet interviewguide som indeholdte en række emner, stikord og spørgsmål som var dækkende for vores problemformulering og dertilhørende underspørgsmål, hvilket blandt andet også er dennes formål (Ibid:151). For os fungerede interviewguiden ligeledes som checkliste, for at vi ikke glemte at få afdækket nogle emner som er 2 Kvale: ( ) Norsk professor i pædagogisk psykologi. har blandt andet været ansat ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Brinkmann: ph.d. og adjunkt ved Psykologisk Institut Aarhus Universitet

11 11 relevante for at kunne besvare vores problemstilling. De nedskrevne spørgsmål blev der dog også i flere tilfælde afveget ganske meget fra, da nye spørgsmål opstod ud fra hvad respondenterne oplyste. Forklaringen på dette kan findes i den valgte interviewform, den semistrukturerede, som netop giver mulighed for denne slags afvigelser, men samtidigt giver plads til noget der ikke var planlagt (Ibid: ). Valget på denne interviewform er truffet med udgangspunkt i, at vi har fundet det relevant både i forhold til opgavens karakter, projektets emne og den udvalgte videnskabsteori. Kombinationen mellem det strukturerede og ustrukturerede, var den interviewform vi fandt, ville være det mest givende til opgaven. Den semistrukturerede kvalitative metode, er en kombination af de strukturerede og ustrukturerede interviewmetoder, forstået således, at vi som interviewere på forhånd vil have lavet en interviewguide, for at skabe struktur omkring interviewene. Samtidig er der med denne interviewmetode mulighed for at informanterne kan tale frit og der er i interviewet gjort plads til, at dette kan overraske under strukturerede rammer (ibid:47). Hvis vi havde valgt den strukturerede interviewform, ville der være risiko for at vi kunne gå glip af, nogle for opgaven, vigtige svar og holdninger fra respondentens side. Respondenterne vil kunne tænke, at det måske ikke er vigtigt, siden det ikke står på det udarbejdede spørgeskema. Hvis vi derimod havde valgt den ustrukturerede interviewform, ville der være mulighed for at vi ikke havde fået svar på de ting som er helt væsentlige for at kunne besvare problemformuleringen (ibid.: 156). Arbejdet vil derfor være spildt, ikke alene for os der skal lave projektet, men også for dem som har valgt at bruge deres tid på at stille op til interview. Først havde vi gjort os tanker vedrørende, at vi ønskede at lave interview med de indsatte som et fokusgruppeinterview. Denne interviewform betyder, at man interviewer en gruppe samlet og på denne måde kan gøre det lettere at tale om nogle lidt tungere emner og det kan være med til at skabe dynamik da nogle sikkert vil være uenige omkring nogle emner. Dette kan også være medvirkende årsag til, at der bliver sat nogle tanker i gang hos en person, som muligvis ikke umiddelbart har nogen mening omkring et bestemt emne. Omvendt kan dette også gøre at de i gruppen bliver påvirket af hvad de andre mener omkring emnet (ibid ). Den generelle holdning og forestilling omkring fokusgruppeinterview blev da på også Søbysøgård imødekommet positiv. Dog er det meget vanskeligt rent praktisk, at det kan komme

12 12 på tale over for de grupper der generelt befinder sig i fængsler og Søbysøgård er heller ingen undtagelse i forhold til dette. Vi blev oplyst, og fandt da også ud af under interviews, at der i fængslerne er åbenlyse hierarkier blandt de indsatte. Derudover mangler mange tillid til hinanden, også selvom de i nogle tilfælde kan give udtryk for det modsatte. Dermed kunne det godt være at de ville stille op til et gruppeinterview, men der ville være meget stor sandsynlighed for, at de indsatte ville holde en masse relevante oplysninger for dem selv, da det ikke er noget de ønsker skal gå videre til de andre indsatte og derfor ville vi muligvis ikke kunne få det optimale ud af vores interviews. Statsfængslet Søbysøgård som casestudie (fælles) Vi har i vores projekt valgt at bruge Søbysøgård som en del af et casestudie. Det har vi valgt, for at kunne opnå en detaljeret og dybdegående praktisk baseret viden omring vores emne. Vi synes det giver god mening at anvende et åbent fængsel som Søbysøgård til et casestudie, fordi det oftest er i de åbne fængsler at frigang til uddannelse forekommer. Så i stedet for at vi har to eller flere fængsler vi holder op imod hinanden, bliver det udelukkende Søbysøgård, som vi vil gå i dybden med og holde op imod relevant teori og empiri. Vi vil tage udgangspunkt i den måde hvorpå der arbejdes med de indsatte, hvilke muligheder der gør sig gældende og hvordan de forskellige tiltag opleves på Søbysøgård. Der er forskel mellem de forskellige fængsler i Danmark, både i forhold til om det er et åbent eller lukket fængsel, men der er også forskel på hvilke muligheder de indsatte har til rådighed, i form af uddannelse, undervisning og arbejde. Lovgivningen omkring frigang er dog den samme, derfor mener vi at studiet med udgangspunkt i Søbysøgård kan være repræsentativ for hele feltet. Derudover har Søbysøgård, ifølge SR, flere gange været det fængsel der har givet allerflest frigange og de har derfor en årelang erfaring på dette område. Derfor mener vi at netop dette fængsel er særlig relevant for projektet (Interview SR). I opgaven vil vi lave en detaljeret beskrivelse af selve fængslet, stedets baggrund, indsatserne, hvad der tilbydes, samt hvordan det opleves for den indsatte at sidde på Søbysøgård.

13 13 Empirisk materiale (fælles) Den anvendte empiri er valgt ud fra relevans for problemstillingen, og inddrages i analysen for at belyse det område der undersøges. Den primære empiri, består især af kvalitative interview med henholdsvis en socialrådgiver, en underviser og en nuværende indsat som alle tre blev foretaget i statsfængslet Søbysøgård. Derudover har vi foretaget et interview med den faglige leder af Kriminalforsorgen i Frihed, afdelingen på Fyn. Til at understøtte vores interviews fandt vi det relevant at inddrage en radioudsendelse fra P1 som hed P1 i fængsel. Programmet omhandlede livet og arbejdet på Søbysøgård, som blev sendt i seks afsnit med dybdegående interviews med både de indsatte og de ansatte. Derudover har vi valgt at tage udgangspunkt i den gældende lovgivning på området, herunder lov om fuldbyrdelse af straf, samt udgangsbekendtgørelsen, for at beskrive forholdene omkring frigang til uddannelse. Vi har valgt at inddrage Erwin Goffmans 3 teori omkring stigmatisering, og den sociale identitet, hvor vi har taget udgangspunkt i bogen Stigma skrevet af Erwing Goffmann. Goffmann kan bidrage med at forstå hvorfor nogen fastholdes i den kriminelle løbebane. En anden teori der er relevant at tilføje i forhold til det valgte emne er Jens Guldagers 4 helhedsmodel. Derudover har vi inddraget forskellige artikler omhandlende bl.a. uddannelse og resocialisering, fængselskultur, samfundets syn på kriminelle. Til at beskrive vigtigheden omkring uddannelse og resocialisering har vi fundet det relevant at inddrage beskrivelser og citater fra f.eks. kriminalforsorgens hjemmeside samt statistik fra statistikbanken 5. Da forskning på det præcise område, omhandlende uddannelse og recidivitet, er sparsom har vi valgt at inddrage en rapport fra år 1985, udarbejdet under ledelse af forskeren Bjørn Holstein. 3 Erving Goffmann ( ) Canadisk-Amerikansk sociolog 4 Jens Guldager Sociolog 5 Statistikbanken, en del af Danmarks statistik, hvor det er muligt at trække data

14 14 Teorivalg og begrundelse Erwin Goffmann (Pernille) Vi har valgt at gøre brug af den Amerikanske sociolog Erwin Goffmans teorier om stigmatisering og stempling og hans beskrivelse omkring den interaktion der er mellem de normale og de stigmatiserede i samfundet (Goffmann, E s ). Vi formoder at det vil hjælpe os med at forstå baggrunden for hvorfor det kan være svært for den enkelte at bryde ud af den kriminelle løbebane, og hvorfor nogen vælger at fortsætte deres nuværende livsform. Når nogen stigmatiseres, betyder det at de eksluderes fra forskellige muligheder som så tilkommer normale personer i samfundet som f.eks. uddannelse. De stemples og dømmes ud fra forskellige fordomme som er skabt af samfundet. Det centrale i begreberne stigmatisering og stempling er, at Stemplingen kan medvirke til at fastholde en person i en afvigende adfærd, da den indebærer forventninger om fortsat afvigelse (Goffmann, E s. 48) Jens Guldager Helhedssyn (Pernille) I beskrivelsen af hvilken betydning frigang til uddannelse har for mandlige strafafsonere i åbne fængsler, i forhold til at bryde den kriminelle løbebane, finder vi det relevant at inddrage Jens Guldagers helhedsmodel. Ifølge Guldager er der seks elementer, typisk opstillet i kasser, der skal beskrives for at skabe et helhedssyn omkring det enkelte menneske og for at få en forståelse omkring den enkeltes problemer, ressourcer og behov. De seks elementer af Guldager, som ses i modellen nedenunder, inddrager personens baggrund, levevilkår og sociale forhold, -risikovurdering for udvikling af sociale problemer, -håndtering af livsvilkår, -individuelle reaktioner på belastninger, -institutionens eller i dette tilfælde fængslets hjælp, støtte og behandling og -den samfundsmæssige tilpasning, normalitet, stempling og udstødning. Dette er bare et lille udpluk i den beskrivelse af indholdet under de enkelte elementer han beskriver i sin model.

15 15 Figur 1. Guldagers Helhedsmodel (Ejrnæs, M. 2001:34) Problemer er komplekse og indeholder derfor mange elementer, det er vigtigt at man, ifølge Guldager, forstår samspillet mellem de enkelte dele for at kunne forstå, hjælpe og medvirke til, at skabe en ændring hos den enkelte person. Denne Opdeling af de enkelte elementer eller problemer gøres bl.a. for at man lettere kan omsætte disse forståelser til handling overfor den enkelte person eller den enkelte indsatte. Formålet er ikke, at man skal vide alt om den enkelte person men finde frem til de elementer der har betydning for den konkrete sociale indsats der skal finde sted omkring den enkelte person (Ejrnæs, M. 2001:34) Præsentation af informanter fra Statsfængslet Søbysøgård (Pernille) I dette afsnit vil vi lave en kort præsentation, af de personer fra Søbysøgård som har medvirket i vores interviews. Da vores undersøgelsesmetode er kvalitativ, har det ikke været vigtigt med et højt antal sammenlignelige respondenter. Derimod har vi haft fokus på, grundige, lange og uddybende interviews med forskellige relevante professioner, med lang erfaring og stor viden omkring problemstillingen.

16 16 Socialrådgiver, gennem opgaven forkortet SR, er uddannet socialrådgiver og har arbejdet som sådan i 25 år. De sidste 11 år, som ansat ved Statsfængslet Søbysøgård. Han er fast tilknyttet den nyoprettede uddannelsesafdeling, hvor han dagligt er i kontakt med de indsatte, fra de ankommer med udarbejdelse af handleplaner og gennem hele deres afsoningsforløb med diverse opfølgende samtaler. Han har stor erfaring med indsatte der ønsker frigang. Uddannelsesvejleder, gennem opgaven forkortet UV, er ansat som uddannelsesvejleder på Søbysøgårds interne skole. Hun blev ansat på Søbysøgård som underviser for 11 år siden og har en lang række uddannelser bag sig. Oprindeligt er hun uddannet folkeskolelærer, FVU lærer, ordblinde lærer, har speciale omkring indvandrer og senest har hun taget en diplomuddannelse i vejledning omkring uddannelse. I dag fungerer hun udelukkende som vejleder for de indsatte i forhold til valg af uddannelse og praktiske ting i forbindelse med dette. Herunder hvornår det indenfor de tidsmæssige betingelser i deres afsoning vil være muligt at give frigang. Nuværende indsat, gennem interviewet forkortet NI,- En ung mand på 32 år som afsoner en dom på 6 år. Inden han kom til Statsfængslet Søbysøgård havde han afsonet tre år i det lukkede Horsens Statsfængsel. Under sin afsoning i Horsens har NI været frivilligt anbragt i behandling på behandlingsafdelingen, grundet et narkotikamisbrug. Han afsoner nu på Søbysøgårds uddannelsesafdeling hvor han nu er i gang med en HF på VUC. Han har frigang til 4 fag som han deltager i på skolen, derudover tager han to fag som fjernstudie. Inden han startede på VUC gennemførte han 10. klasse, på seks måneder som fjernstudie. NI har befundet sig i den kriminelle løbebane det meste af sit liv, og dette er hans tredje afsoningsforløb. Han har haft en turbulent opvækst hvor hans mor flyttede fra kommune til kommune for at undgå at han og hans to søskende blev tvangsfjernet. Moren kom selv fra en barndom med seksuel misbrug, hvilket NI ser som værende en del af forklaringen på hendes mentale fravær i forhold til sine børn. NI har i dag valgt at sige farvel til alle i hans omgangskreds som han omgik før han kom i fængslet inkl. hans mor. Den eneste han er i kontakt med, er hans tvillingesøster, som betyder meget for ham. Begge hans søskende har psykiske mén fra deres opvækst, men har dog holdt sig væk fra den kriminelle løbebane.

17 17 Han har fået en kæreste på VUC, som kender til hans fortid og ved at han sidder i fængsel, denne viden har de andre fra hans klasse ikke kendskab til. Derudover har han tilknyttet en mentor som han ringer og sms'er efter behov og ses med ca. en gang om ugen. Ved inddragelse af citater hvor interviewerens spørgsmål er medtaget direkte i opgaven, vil Pernille være forkortet P og Marie forkortet M. Indsatserne i fængslerne (Pernille) Fra politisk side er der stor fokusering på resocialisering af kriminelle, og der er derfor indgået den tidligere beskrevet politiske aftale, omhandlende økonomien i kriminalforsorgen gældende fra år Aftalen skal sørge for at der bliver afsat midler til at skabe mere uddannelse og færre gengangere i fængslerne (Aftale om kriminalforsorgens økonomi ). På baggrund af disse afsatte midler har man både i Nyborg statsfængsel og på Søbysøgård opstartet et projekt hvor der sættes yderligere fokus på uddannelse. I disse to institutioner er der blevet opført en afdeling udelukkende for indsatte der er i gang med uddannelse. For at kunne blive overført til denne afdeling skal man være i gang med en uddannelse enten som frigang eller som fjernstudie. Der er blevet afsat satspuljemidler til at dække disse merudgifter der er forbundet med at drive projekter som disse og etablering af disse uddannelsesafdelinger. Dette sker i håbet om, at fremme resocialiseringen og nedsætte gengangere i fængslerne. Målet med disse afdelinger er, at man på sigt vil få skabt et miljø fokuseret på uddannelse og hvor de indsatte kan støtte og hjælpe hinanden igennem disse uddannelser. Håbet er at de indsatte skaber et fælles mål, om at bruge uddannelse til noget konstruktivt videre i livet efter endt afsoning (interview SR). Ifølge kriminalforsorgen, er uddannelse en vigtig del af resocialisering og den udslusningsprocess der finder sted i slutningen af et afsoningsforløb. Ifølge dem, er der en sammenhæng mellem uddannelse under afsoning og nedsættelse af risikoen for at der bliver begået nye kriminelle handlinger efter afsoning (Kriminalforsorgen 2014). Men selvom der er en enorm fokus på resocialisering og uddannelse af indsatte, så er samfundet stadig bygget op omkring en lovgivning om at hvis man har udført kriminelle handlinger så skal man straffes (Interview SR).

18 18 Søbysøgård- et åbent Statsfængsel (Marie) I forbindelse med vores projekt har vi flere gange besøgt Statsfængslet Søbysøgård og det passede for ingen af vores vedkommende med de forestillinger vi havde om hvad et fængsel er, til dette var omgivelserne for idylliske. Statsfængslet Søbysøgård er placeret i naturskønne omgivelser, med park og sø i byen Nørre Søby på Fyn. Oprindeligt er fængslet en herregård der stammer fra 1400 tallet, men tilbage i år 1933 købte staten ejendommen og indrettede det til ungdomsfængsel. Siden 1973 har Statsfængslet været et åbent fængsel, med en betydelig vægt på undervisning (Soebysoegaard). I et åbent fængsel er der ikke nogen ringmur rundt om fængselsbygningerne, som der er i de lukkede fængsler. Dermed kan de indsatte uden nogen videre forhindringer gå væk fra fængslets område. Dette er dog ikke tilladt, med mindre der ligger en klar aftale omkring dette. Tilladelsen til dette kan være i form af udgang, frigang, orlov eller andre nærmere aftaler om at kunne forlade fængslets område (Kriminalforsorgen). I et lukket fængsel er der også et mere omfattende brug af låste døre. Uanset hvad den indsatte skal, vil der være en fængselsfunktionær, der skal låse op til det pågældende sted. I et åbent fængsel er alle døre som udgangspunkt åbne, således at de indsatte frit kan færdes på fængslets fællesarealer og gå ind og ud af sin egen og medindsattes stuer. En stue er den officielle betegnelse for en indsats celle i et åbent fængsel. Den har den samme funktion, men i et åbent fængsel låses de indsatte ikke inde i dagtimerne, men udelukkende i tidsrummet mellem kl og 6.30 (P1 I FÆNGSEL, afsnit ). Umiddelbart, kan det jo synes mest attraktiv at afsone i et åbent fængsel, men blandt de indsatte er der forskellige holdninger til det at sidde i et åbent fængsel. En indsat beskriver det som en gulerod at blive rykket til Søbysøgård, efter ophold i et lukket fængsel. Dette begrundes med de smukke idylliske omgivelser og de generelle forhold der er i åbne fængsler, frem for at sidde i et lukket fængsel, hvor mange indsatte oplever at intet kan lade sig gøre i forhold til fx. at opnå frigang og udgang (P1 I FÆNGSEL, AFSNIT 3, 2010). Andre indsatte oplever det at være i et åbent fængsel som problematisk. Dette er i forhold til at grænsen for hvor man må færdes og ikke færdes er usynlig, da der ingen ydermure eller hegn er, der tydeligt markere hvor grænsen går. Der er også en gruppe der oplever, at det er at gøre grin med de indsatte at de sidder i et åbent fængsel, i forhold til at de kan se friheden, men ikke

19 19 benytte sig af den, således som forholdene ellers kunne indbyde (P1 I FÆNGSEL, AFSNIT 4, 2010). Søbysøgård kan rumme 134, udelukkende mandlige indsatte, hvilket der også sidder på nuværende tidspunkt. De indsatte afsoner domme for bedrageri, vold, narkokriminalitet og manddrab (Kriminalforsorgen). Søbysøgård bruges som afsoningssted for afsonere med kortere domme, helt ned til nogle uger og mange af dem er ofte førstegangsafsonere. Derudover benyttes Søbysøgård som led i strafafsoneres udslusningsplan for afsonere der har lange domme for eksempelvis narkotikakriminalitet og manddrab. Disse afsonere, har typisk siddet på flere afsoningssteder, for den samme dom. De vil typisk have haft et forløb hvor de har siddet i isolation i en arrest, derefter har de tilbragt hovedparten af deres straf i et lukket fængsel og for derefter at komme på et åbent fængsel som Søbysøgård. Denne rækkefølge er også gældende for NI. Han startede med at tilbringe otte måneder i isolation i en arrest, indtil der var faldet dom i den sag han var tiltalt for, derefter blev han flyttet til Horsens Statsfængsel hvor han sad i tre år, inklusiv nogle behandlingsforløb, for derefter at blive flyttet til Søbysøgård som en del af udslusningen. De indsatte bor på tre fællesskabsafdelinger, og en uddannelsesafdeling. De må ikke opholde sig på afdelinger de ikke bor på og kan derfor kun omgås de indsatte fra andre afdelinger på fællesarealerne, herunder arbejdspladserne, træningsfaciliteterne og udendørsarealerne (Interview NI). Hvad tilbyder Statsfængslet Søbysøgård (Marie) Som tidligere skrevet, har der gennem de sidste mange år været et stort fokus på undervisning på Søbysøgård. Undervisningen tilbydes gennem praktiske fag, skole og uddannelse. I forlængelse af den ret og pligt der er for strafafsonere i forbindelse med at deltage i enten job, uddannelse, eller behandling udbydes der på Søbysøgård en række af muligheder (Lov om fuldbyrdelse af straf 38, herefter kaldet SFBL). Jobsøgningen er på Søbysøgård, lavet så realistisk som det nu engang er muligt i et fængsel. Det er ikke besluttet på forhånd hvor den indsatte skal være i beskæftigelse, og der er heller ikke frit

20 20 valg i forhold til hvor de ønsker job. Den indsatte får fremlagt de forskellige typer af beskæftigelse og skal derefter selv ud at søge arbejde: (...)Når de kommer til stedet får de at vide, at de skal gå ud og søge sig noget arbejde. Det er lavet så det ligner lidt virkeligheden, så de går ud til den enkelte arbejdsplads på stedet og søger arbejde. Det kører forskelligt andre stedet men sådan har man valgt at gøre det her(...) (Interview SR Bilag 6) Nogle typer af beskæftigelse er mere populær end andet, derfor er der også mulighed for at det bliver et afslag på det job som den indsatte nu engang helst ønsker sig. Men der er tale om rigtige arbejdspladser med produktioner til virkelige kunder, derfor er det nødvendigt med en optimal fordeling af arbejdskraften (Interview SR). På denne måde kommer det også til udtryk at de ved Søbysøgård forsøger at bygge det op så det vidt muligt ligner virkeligheden. Af beskæftigelse, har de indsatte mulighed for mark- og staldarbejde i det økologiske landbrug som er tilknyttet Søbysøgård. Der er beskæftigelse til 20 indsatte og er hovedsageligt for dem der godt kan lide hårdt fysisk arbejde. Der tilbydes også arbejde på produktionsværkstedet, hvor der kan sprøjtemales bl.a. køkkenlåger, metalværksted hvor der svejses, montageværksted og træværksted. Dette tilgodeser, dem som godt kan lide praktisk arbejde, som dog alle kræver både koncentration og præcision. Derudover findes der beskæftigelse af op til 48 indsatte i Søbysøgårds Økologiske væksthusgartneri. Gartneriet er blevet godkendt som praktikplads, så det er muligt at tilbyde uddannelse til de indsatte der ønsker en uddannelse indenfor dette område (Interview SR). Der findes på stedet en intern skole der er godkendt som VUC 6 og kan derfor tilbyde de indsatte 9. og 10. klassetrin, FVU, samt ordblindeundervisning. Derudover tilbydes IT undervisning: (...) Især IT har været populært, man kan jo ikke klare sig uden en computer i dag, men alligevel kommer der nogen som er helt blanke på computer (...) (Interview SR Bilag 7) 6 Voksenundervisnings center, hvor der kan følges fag i forberedende voksen undervisning, almen voksen undervisning og HF.

21 21 Socialrådgiveren vi har interviewet fortæller, at det i skolesammenhænge især er de grundlæggende fag som dansk, matematik og engelsk de indsatte ønsker undervisning i, men især IT er populært, da en hel del mangler grundlæggende IT kundskaber (Interview SR). Deltagelse i skoleundervisning i den interne skole, er et deltids tilbud. Det vil sige at den indsatte skal kombinere skolegangen i fængslet med beskæftigelse på en af de tidligere beskrevne arbejdspladser (Interview UV): (...) Jeg møder en del afsonere, som ønsker at deltage i et skoleundervisning på fuld tid. Alt min erfaring viser dog, at det kan de ikke holde til. En del har meget ringe skolekundskaber, eller det kan være rigtig mange år siden at de sidst har gået i skole. Vi mener at skolen som et deltids tilbud vil give størst forudsætninger for succesoplevelser (...) (Interview UV bilag 8) Ovenstående citat er uddannelsesvejlederens forklaring på hvorfor, at de indsatte ikke har mulighed for at deltage i alt den skoleundervisning de ønsker. Motivationen som den indsatte har for at deltage i skoleundervisning er altså langt fra altid nok, i forhold til hvad det kræver at gennemføre det med brugbare resultater. Endvidere findes der på Søbysøgård en nystartet uddannelsesafdelingen med plads til 26 indsatte. Afdelingen er blevet finansieret via satspuljemidler og startede 1. februar Afdelingen er en fællesskabsafdeling ligesom de andre afdelinger i fængslet, dog er der her en særlig fokusering på at der skabes et miljø, der er opbakkende for de indsattes deltagelse i undervisning. Indsatte har selv peget på at den manglende ro, opbakning og begrænset adgang til IT som værende de største hindringer på vejen til uddannelse (Nordvux). (...) på denne afdeling skulle vi gerne få skabt hen ad vejen et studiemiljø hvor de også bakker hinanden op omkring at når man sidder her så er det fordi man vil et eller andet med afsoningen og noget videre konstruktivt med sit liv (...) (Interview SR Bilag 9). Socialrådgiveren på uddannelsesafdelingen fortæller i ovenstående uddrag, at et sådant miljø ikke bliver skabt fra den ene dag til den anden. Personalet skal nok bakke op omkring de indsattes ønsker om at uddanne sig, men derfra og så til at de indsatte også gør det, er noget andet. NI fortalte, at han ikke oplevede det som et problem. Specielt ikke internt på afdelingen. Dem der sidder på uddannelsesafdelingen, er der fordi de ønsker at være der for at kunne starte et nyt liv.

22 22 Dem på de andre afdelinger omgås han ikke, derfor oplever han ikke, hvis der er nogen der vil opfatte dem på uddannelsesafdelingen som nogle stræbere (Interview SR). På uddannelsesafdelingen kan man være på fuld tid. Dvs. at de indsatte ikke er forpligtet til at deltage i arbejde kombineret med deres uddannelse, da studierne er fuldtidsstudier. NI deltager heller ikke i noget internt arbejde (Interview NI). Søbysøgårds gartneri er netop blevet godkendt som praktiksted, så hvis der er indsatte der ønsker en uddannelse indenfor det fag, har de mulighed for at aflægge den obligatoriske praktik internt og dermed kun skulle søge om frigang til skoleophold og eksamener (Interview SR). Der bliver derudover tilbudt en række interne behandlingsforløb heriblandt stofmisbrugsbehandling for hashmisbrug, metadon, kokain og amfetamin. Derudover tilbydes der en række tilbud om adfærdsbehandling herunder behandling for ludomani, kognitiv behandling og Anger-Management, som er et program for at lære at kontrollere og håndtere sin vrede (Kriminalforsorgen).

23 23 Analyse I den følgende analyse, anvendes den udvalgte empiri til besvarelsen af underspørgsmålene, på denne måde vil det være muligt for os at besvare problemformuleringen i konklusionen. Hvad er baggrunden for lovgivning om frigang- herunder hvad formålet er med loven, og hvordan har den tidligere været anvendt? Udviklingen i fuldbyrdelsen af fængselsstraffe (Pernille) At strafafsonere har mulighed for at, opnå forskellige privilegier i løbet af deres afsoning, har sit udspring i Den irske model, hvilket refererer til et progressivt system der blev indført i en række fængsler i Irland omkring år Et tilsvarende system blev indført i Danmark i år Nu blev straffuldbyrdelsen inddelt i faser med mulighed for at opnå forskellige privilegier, hvis den indsattes opførsel kunne tillade dette (Greve, V, 2002, s. 68). Hidtil havde strafafsoneres fængselsophold været ens fra indsættelse til løsladelsen, uden nogen form for progression. Nu fik indsatte, i den sidste fase af afsoningen mulighed for at opnå en betinget benådningstilstand, hvad der i dag svarer til en prøveløsladelse (ibid ). I den vestlige verdens fængselssystemer, frem til slutningen af 1700-tallet, var de mest anvendte former for straffe, tortur, livstidsstraffe, og dødsstraf. Den omfattende brug af disse afstrafningsmetoder, blev dog mindre fra slutningen af 1700-tallet. Dette skete i kølvandet på den amerikanske Uafhængighedserklæring fra år 1776 og Den franske Revolution i år Disse to begivenheder, var medvirkende årsag til at alle mennesker, lovlydige såvel som lovovertrædere blev set som frie mennesker og dette medførte derfor retten til en række basale friheder. I store dele af den vestlige verden, blev dette nedskrevet som både lovgivning gældende med beskrivelse af fængslets funktion og menneskerettigheder gældende for de straffede. På trods af. at der i Danmark først blev indført en straffelov i år 1930, så skete der i Danmark lige så store ændringer i fængselsvæsenet fra slutningen af 1700-tallet, som der skete i resten af den vestlige verden (ibid.:63). Til trods for, at der var sket en udvikling inden for fuldbyrdelsen af straffe, i form af nye privilegier i kølvandet på ovenstående ændringer, så voksede kritikken til straffesystemet i det meste af Europa, herunder også i Danmark i slutningen af 1800-tallet. Dette skyldtes primært, den omfattende brug af isolation og de efterfølgende psykiske konsekvenser dette medførte for de

24 24 indsatte. Mange indsatte måtte overføres til sindssygehospitaler, efter at have tilbragt lange perioder i total isolation, kun med mulighed for deltagelse i gudstjenester. Dette var en udbredt form for afstrafning i fængslerne i den vestlige verden, da der var en udpræget enighed om, at dette havde en positiv effekt på den straffedes vej til at blive et bedre menneske. Tanken var, at ved at isolere de indsatte, så fik de mulighed for at angre og vende deres tanker mod Gud og på denne måde skulle komme ud på den anden side som bedre mennesker (Leksikon). I forlængelse af den tiltagende kritik, var blandt andet det danske fængselsvæsen i gennem en grundlæggende udvikling fra omkring år Tidligere var indsatte udelukkende blevet straffet bagudrettet, forstået på den måde, at de sad i fængsel og modtog udelukkende straf for en forbrydelse de tidligere havde foretaget. Nu ønskede man ligeledes, at man så fremad til den tid hvor straffen var blevet fuldbyrdet og den indsatte igen skulle indgå i samfundet. Dermed kom der fokus på resocialiseringen og der blev lagt vægt på at se individuelt på de indsatte. Samtidigt skete der også en udvikling i forhold til at man begyndte at straffe mindre lovovertrædelser mildere og man fandt på alternative måder at straffe end udelukkende i fængslerne. Dette skete i form af de betingede domme der i Danmark blev indført år Dermed blev der taget hensyn til både personen bag forbrydelsen og dennes resocialisering. Dette udmundede i den danske straffelov som var gældende fra år 1930, hvor det er beskrevet at det primære fokus skal ligge på strafafsoneren og vedkommendes resocialisering, frem for den forbrydelse vedkommende har begået (Greve, V. 2002, s ). Resocialiseringsprocessen kom fra den tid til udtryk ved, at der i stigende grad blev indført behandling, både inde- og uden for fængslerne. Dette kunne være på særligt indrettede institutioner, eller i fængslerne hvor også det tværprofessionelle samarbejde blev mere udbredt. Dette var et samarbejde mellem bl.a. ansatte i fængslerne, læger og psykologer (ibid. s ). I forlængelse af straffelovens indførsel, herunder også lov om fuldbyrdelse af straf, var det fra april 1933, ikke længere muligt at idømme befolkningen dødsstraf. Denne lovgivning galt i borgerlige straffelov, mens at det frem til år 1993 var muligt at benytte sig af dødsstraf i den militære straffelov, for forbrydelser begået under den tyske besættelse hvor denne paragraf blev slettet (ibid:52).

25 25 Arbejde og løn i fængslerne (Marie) At de indsatte i fængslerne har haft mulighed for at arbejde under fuldbyrdelsen af straffe, har været fast kutyme, siden den omfattende isolationsfængsling begyndte, at blive udfaset fra år 1858 og frem til omkring år 1900 (Ibid:104). Fra dengang og frem til i dag, har det dog udviklet sig fra at være en mulighed, som det forventedes at de indsatte deltog i, til at være en ret og pligt som de indsatte skal påtage sig, hvilket står beskrevet i lov om fuldbyrdelse af straf, herefter kaldet SFBL: En indsat har ret og pligt til at være i beskæftigelse ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet (SFBL 38, bilag 10). Denne lovgivning stammer fra år 1986 og viser den udvikling der er sket i forhold til at påtage sig arbejde som indsat i dag. De indsatte har ret til et arbejde og pligt til at påtage sig et. Årsagerne til arbejdet har dog gennem tiden tjent forskellige formål. Det har været nødvendigt med arbejde for de indsatte, for at tjene til føden og andre fornødenheder. Arbejde har været anvendt med henblik på at reducere afsoningens skadelige virkninger for den indsatte. Arbejdet er blevet pålagt de indsatte for at fængselsvæsenet har kunnet få dækket de udgifter, der er forbundet med at drive fængslet. Og til sidst har arbejdet været anvendt for at gøre den indsatte i stand til at varetage et almindeligt job, efter endt afsoning (Ibid: ). I straffelovens ikrafttrædelseslov fra år 1930, står det også skrevet at: Fangerne ikke bør være berettiget til at tilbringe Fængselstiden i Lediggang, da Straffen herved snarere vil virke nedbrydende end opbyggende (Greve V.2002:104 bilag 11.) Dermed har hensigten med arbejde til de indsatte, været med et resocialiserende formål. Tanken har været, at den indsatte efter endt afsoning kunne indgå i samfundet, på lige vilkår med lovlydige samfundsborgere og bestride et job efter datidens ordinære vilkår. Fra år 1913 har arbejdsopgaverne som har været udført i fængslerne primært været produktion af genstande som skulle benyttes af den danske stat, bl.a. fremstilling af kontormøbler og syning af