Juli Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger"

Transkript

1 Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger

2 Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse Introduktion til værktøjer og vejledninger... 4 Business case for spiserobotter... 6 Forudsætninger for spiserobotter... 6 Borgere i målgruppen for Bedre brug af hjælpemidler... 9 Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud... 9 Organisatoriske forandringer Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Om udbud Teknologi Faktaark om metoden bedre brug af hjælpemidler Bevilling og finansiering Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Regionale netværk Side 2 af 22

3 Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da velfærdsteknologi er et centralt indsatsområde for kommunernes fremtidige opgaveløsning på social- og sundhedsområdet. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt: I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi blev det aftalt at sætte fart på udbredelsen af teknologi i den sociale indsats og herunder sikre, at udvalgte løsninger kan udbredes i større skala. I kommunernes økonomiaftale for 2014 blev det aftalt at iværksætte en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den fælleskommunale indsats skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og unde r- støtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til at realisere visionerne. Arbejdet med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi i kommunerne er allerede i fuld gang, og centerets opgave er derfor bl.a. at samle og formidle viden til og fra kommunerne om velfærdsteknologi på fire indsatsområder. Center for Velfærdsteknologis formål er at: Understøtte udbredelsen af de fire indsatsområder; forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi Status på udbredelse 2014 KL s Center for Velfærdsteknologi har i første kvartal 2014 gennemført og offentliggjort en baselinemåling af kommunernes arbejde med følgende tre teknologier: Forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. 85 kommuner har deltaget i dataindsamlingen, hvilket giver en svarprocent på 87 pct. Baselinemålingen kan findes via følgende link: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 Baselinemålingen viser, at der er forskel på de tre indsatsområders forudsætninger, og at dette afspejles i den varierende grad af udbredelse i kommunerne. Der er blandt de deltagende kommuner alene budgetteret med en økonomisk gevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio. kr. i 2013 og 49,4 mio.kr. i En lang række kommuner oplyser, at der er realiseret økonomiske gevinster ved implementering af indsa t- serne, men at de ikke er i stand til at konkretisere disse. Side 3 af 22

4 I Økonomiaftalen 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017, og at gevinsterne ved programmets udløb bliver i kommunerne. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne arbejder mere struktureret med dokumentation af nettogevinsterne, når arbejdsgangene omkring velfærdsteknologierne omlægges. Opfølgning på fremdrift af kommunernes implementering af løsningerne sker ved en statusmåling i 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor en dataindsamling foretages efter samme koncept som ved baselinemålingen. KL anbefaler, at alle kommuner aktivt dokumenterer og prioriterer deres besparelser. Introduktion til værktøjer og vejledninger KL s Center for Velfærdsteknologi har for hvert af indsatsområderne udarbejdet værktøjer og vejledninger til at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Værktøjerne er bygget op om et gevinsttræ, som er en model for, hvordan mulige forandringer bliver gjort til virkelige forandringer. Gevinsttræet sammenkæder de mål og visioner, der er i kommunen, med de forandringer arbejdet med velfærdsteknologier kan medføre. Gevinsttræet er u d- gangspunktet for planlægningen af de handlinger, der skal til for at skabe forandringerne og høste de kvalitative og økonomiske gevinster, der kan følge med en hensigtsmæssig impl e- mentering og drift af velfærdsteknologier. Gevinsttræet er illustreret nedenfor. Figur 1 - Model for gevinsttræ Side 4 af 22

5 Modellen giver mulighed for at skabe overblik og sammenhæng mellem de mål kommunen har formuleret for ibrugtagning af en velfærdsteknologisk løsning, hvilken forandring tekn o- logien skal medføre, hvilke indikatorer forandringen skal måles på, samt hvilke visioner og mål der sætter retningen på forandringen. Med gevinsttræets overblik er det bl.a. muligt at udlede hvilke elementer, der skal indgå i den konkrete business case. Indsatsspecifikke værktøjer og vejledninger For at understøtte arbejdet med gevinsttræet og gevinstrealisering som helhed har Center for Velfærdsteknologi i samarbejde med kommunerne og andre parter udarbejdet en række ve j- ledninger og værktøjer. Centeret har desuden udarbejdet en basisversion af gevinsttræerne for indsatsområderne forflytningsteknologi - fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. De indsatsspecifikke gevinsttræer er tilgængelige på centerets hjemmeside, hvor de konkrete vejledninger og værktøjer ligeledes står beskrevet. Denne rapport er en samlet version af værktøjer og vejledninger for indsatsområdet for bedre brug af hjælpemidler. Figur 2 - Gevinsttræ for bedre brug af hjælpemidler Side 5 af 22

6 Business case for spiserobotter Med fokus på forudsætninger og med udgangspunkt i gevinsttræet, udfoldes for hver gevinst, de faktorer, som spiller ind på gevinstens indfrielse. Fokuseres der fx på sparet tid, unders ø- ges forudsætninger såsom: hvor tit, hvor lang tid pr. gang, om tiden kan høstes, timepris, indfasning samt omkostninger mv. Skabelonen er ikke en generel business case skabelon, men en specifik skabelon for Bedre brug af hjælpemidler, hvor hver kommune vejledes til konkret at finde deres tal og foretage relevante beregninger. Egne tal indsættes i anden række. Indholdet i skabelonen er need to have, som kommunerne selv kan supplere efter behov og ønsker. Forudsætninger for spiserobotter Business casen kan bruges som en kvalificeret forudsigelse af udgifter og gevinster ved i m- plementering af en given løsning. Imidlertid skal man genberegne det enkelte år med de faktiske tal der foreligger ved afslutning af et regnskabsår. Inden man starter på sin business case skal forudsætningerne for business casen identificeres. Forudsætninger for gevinsterne kan sættes op som vist i figuren. Figuren kan skrives ud på papkort og afprøves i egen organisation på en tavle. Den kan eventuelt suppleres med flere individuelle forudsætninger. Alle felterne i anden række genfinder vi i business case skabelonen, der præsenteres senere i dette afsnit. Sparet arbejdstid Antal borgere Tid sparet på hjælp i hjemmet Timepris Indfasning Helt eller delvist selvhjulpen med hjælpemidler Sparet tid på hjælp i hjemmet Indregning af overhead Borgere med under 3 timers hjælp/2 uger Borgere med over 3 timers hjælp /2 uger Antal besøg som bortfalder Sparet vejtid Effektiv tid/løntid Et tilsvarende overblik over forudsætninger for omkostninger vises på figuren nedenfor. Her kan gennemføres samme proces. Ideen er, at det bliver lettere at overskue, om man har alle omkostningerne med. Side 6 af 22

7 Omkostninger Investeringer Implementering Drift Anskaffelse af hjælpemidler Udbudsproces Vedligeholdelse Udgifter til boligtilpasninger Uddannelse Reparation af hjælpemidler Installation Afskrivningsperiode Projektledelse Udarbejdelse af vejledninger og lignende materiale Udskiftningsrate Genbrug Effekt monitorering Der er på figuren ikke en selvstændig kasse med omkostninger til træning og vejledning til borgeren i at bruge hjælpemidlet/hjælpemidlerne. Det skyldes at denne omkostning medre g- nes som timeforbrug på hjælp i hjemmet og derfor indgår i regnestykket om nettogevinsten ved brug af hjælpemidlerne. De to forudsætningsdiagrammer er, i den form de er opstillet her, lagt ind i et regneark (side 8), hvor de 24 forudsætninger skal dokumenteres. Skemaet nedenfor angiver med de lyseblå felter de forudsætninger, der skal dokumenteres. 1+6: Vedrører antal borgere i eget hjem, som bliver helt eller delvist selvhjulpne med hjælpemidler, fordelt på to grupper med henholdsvis over eller under tre timers hjælp i hjemmet pr. 14 dage. 5-10: Tidsbesparelserne. Her vurderes ud fra planlagt tid eller tidsmålinger, hvor meget tid der faktisk gennemsnitligt kan høstes pr 14 dage for en borger med henholdsvis over og under 3 timers hjælp pr. 14. dage, ved borgerens anvendelse af hjælpemidler. Det er altså ikke bare hvad der evt. spares, men også tid som kan anvendes aktivt på andre opgaver. Vejtid medregnes ved fuld selvhjulpenhed. Tallene angiver samlede tidsbesparelse pr dag. 11: Timeprisen. I regnearket findes ark til beregning. Heri er indregnet overhead og ikke-effektiv tid. 12: Her angives de samlede udgifter til hjælpemidler Side 7 af 22

8 13-16: Beregner sparede medarbejderudgifter til hjælp i hjemmet 17-19: Udgifter til projektledelse, uddannelse og driftsomkostninger ved metoden Bedre brug af hjælpemidler Borgere med under 3 timers hjælp i hjemmet pr.2 uger Værktøjer Dokumentation Antal borgere 2. Gennemsnitlig visiteret tid pr 2 uger (timer, fx 2,4) 3. Antal sparede besøg i hjemmet pr 2 uger Planlagte besøg 4. Gennemsnitlig sparet tid på hjælp i hjemmet pr. 2 uger (timer, fx 1,3) 5. Standard vejtid pr. besøg (minutter) Planlagte besøg Borgere med mere end 3 timers hjælp i hjemmet pr. 2 uger. Værktøjer Dokumentation Antal borgere 7. Gennemsnitlig visiteret tid pr. 2 uger (timer, fx 4,4) 8. Antal sparede besøg i hjemmet pr. 2 uger Planlagte besøg 9. Gennemsnitlig sparet tid på hjælp i hjemmet pr. 2 uger (timer, fx 1,3) 10. Standard vejtid pr. besøg (minutter) Planlagte besøg Timepris - effektiv tid Værktøjer Timepris, effektiv tid Timeprisark Udgifter til hjælpemidler, minus udgifter til vasketoiletter, spiserobotter og forflytningsteknologi(tal kan hentes fra respektive BC) Beregning - bedre brug af hjælpemidler Sparet arbejdstid Beregning borgere med under 3 timers hjælp pr. 2 uger Sparet arbejdstid 365 dage borgere med over 3 timers hjælp pr. 2 uger Sparet arbejdstid, 365 dage Vejtid til besøg som bortfalder Sparet vejtid Sparet løn, året, kr Sparet arbejdstid * timepris Omkostninger Beregning Udgifter til indkøb og evt. opsætning af hjælpemidler 18 Projektledelse 19 Uddannelse 20. Driftsudgifter 21 Omkostninger i alt Balance Sparet løn, året, kr Omkostninger i alt Balance Hver værdi i forudsætningerne skal fordeles på , og helst også opgøres for 2014 som baseline. Bruger man regnearket og indtaster forudsætningerne for budgetårene kan man få beregnet sin business case. I regnearket er der plads til at differentiere mellem budgetårene. Som det fremgår, er der en kolonne til dokumentation og en med værktøjer. Værktøjerne peger i relevant omfang på materialet udviklet af Center for Velfærdsteknologi. Andre steder vil det være kommunens egne styringsdokumenter der skal anvendes(eks. ved planlagt tid eller ydelsestid.) I dokumentation skriver man, hvordan værdierne er fremkommet. Fx At antallet af selvhjulpne borgere i eget hjem er anslået ud fra en stikprøve blandt 100 ældre, der modtager personlig hjælp. Regnearket samt timeprisark kan findes via følgende link: Business case bedre brug af hjælpemidler Side 8 af 22

9 Borgere i målgruppen for Bedre brug af hjælpemidler I dette afsnit finder du potentialefilter og personas til arbejdet med bedre brug af hjælpemidler, som kan understøtte arbejdet med at finde borgere i målgruppen for metoden. Formål: At sikre det bedst mulige match mellem borger og hjælpemiddel. Målgruppe: Medarbejdere, der møder borgere, der kunne være i målgruppen for en given velfærdsteknologisk løsning, eks. visitatorer og frontmedarbejdere på ældre- & handicapområdet. Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud For at understøtte arbejdet med at finde borgere, der potentielt kan blive helt eller delvis selvhjulpne med et eller flere hjælpemidler, som alternativ til kompenserende hjælp, kan vis i- tatorer og medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilhøre nde Personas. Potentialefilteret hjælper til at identificere borgere i målgruppen for en hjælpemiddelcentreret rehabilitering blandt de borgere, der henvender sig med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp, for første gang, og blandt borgere som allerede er kendt i hjemmeplejen og modtager hjælp. Den endelige tildeling/visitation til indsatsen/hjælpemidlerne beror på en individuel vurd e- ring af den enkelte borger, hvori også indgår borgerens mulighed for at afprøve de foreslåede hjælpemidler. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger, der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan forbedre eller bevare sit funktionsniveau ved brug af hjælpemidler. Det første niveau rummer de fysiske forudsætni n- ger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Det kan eks. dreje sig om fysisk træning, som gør hende i stand til selv at støvsuge, med en El-kost, hvor hun nu ikke selv kan støvsuge fordi benene mangler kræfter og hendes støvsuger er for stor og tung at håndtere. Side 9 af 22

10 Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for bedre brug af hjælpemidler, i egen bolig: Figur 3 - Eksempel for potentialefilter for vasketoiletter, borgere i egen bolig Der er udarbejdet borgerbeskrivelser som eksempler på, hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger, som hun/han skal have for at være i målgruppen for metoden. Om borgeren efterfølgende ender med at opnå helt eller delvis selvhjulpenhed, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning- /afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Der er med vilje valgt at fokusere på borgere, der som udgangspunkt har eller har behov for 3 timers hjælp eller derunder, på hver to uger. Der er ingen tvivl om, at også borgere med mere hjælp kan opleve både bedre kvalitet og større selvhjulpenhed, og at kommunen kan få en vis effektiviseringsgevinst. Erfaringerne fra demonstrationsprojektet viser blot, at det er relativt få borgere, som kan være svære at finde. Side 10 af 22

11

12 Side 12 af 22

13 Side 13 af 22

14 Side 14 af 22

15 Organisatoriske forandringer Dialogredskab Dialogredskabet udvikles i et samarbejde mellem FOA, KL og Oxford Research. Det skal klæde medarbejdere og ledere på til at håndtere og gennemføre organisatoriske forandringer. Dialogredskabet er en samling af metoder til forandring af arbejdsgange og organisering, og Center for Velfærdsteknologi vil pege på konkrete dele af materialesamlingen, som er særligt relevante i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. Dialogredskabet består af en række forskellige værktøjer, som den enkelte kommune kan væ l- ge imellem afhængigt af, hvilke der passer til det konkrete forandringsforløb. Blandt værktøjerne er der nogle, som kan understøtte arbejdet med at skabe en fælles forståelse af udgangspunktet for forandringen, mens andre kan understøtte mulighederne for håndtering af fora n- dringsforløbet. Dialogredskabet er tilgængeligt på centerets hjemmeside eller via nedenstående link senest primo Hvis du har spørgsmål til dialogredskabet er du velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Link til Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Kommunerne har forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Center for Velfærdsteknologi vil derfor udarbejde et redskab til en organisatorisk velfærdsteknologisk parathedsmåling. Redskabet vil indeholde en række udvalgte indikatorer, som den enkelte kommune kan sammenholde egne forudsætninger med. Grundidéen med redskabet er, at den enkelte kommune kan score sig selv på en række områder i forhold til graden af de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med velfærdstekn o- logi. Den organisatoriske parathedsmåling skal understøtte kommunens forudsætninger for at korrigere egen proces og dermed indfri det velfærdsteknologiske potentiale bedst muligt. Den organisatoriske parathedsmåling er tilgængelig på centerets hjemmeside eller via nedenstående link til efteråret Link til organisatorisk parathedsmåling

16 Om udbud Kommunerne har efterspurgt klarhed over udbudsreglerne i forhold til indkøb af velfærd s- teknologi og til udvikling af velfærdsteknologi, herunder samarbejde med eksterne leverand ø- rer. I samarbejde med kommunerne arbejder Center for Velfærdsteknologi derfor på at få udarbejdet materiale, der skal skabe overblik over de gældende regler på udbudsområdet. Udbudsstøtten kan anvendes under rubrikken teknologi i gevinsttræet, til at skabe overblik over hvilke krav og muligheder der ligger i et udbud. Udbudsstøtten er tilgængelig på centerets hjemmeside fra primo Har du spørgsmål vedr. udbudsstøtte, så er du meget velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Side 16 af 22

17 Teknologi Faktaark om metoden bedre brug af hjælpemidler Formålet med metoden er at opnå et arbejdskraftbesparende potentiale ved at ændre samarbejde på det kommunale myndigheds- og leverandørniveau for at sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler. Intervention består af ændrede arbejdsgange gennem et øget samarbejde mellem visitator, trænende terapeut (herefter terapeut) og hjemmepleje med fokus på muligheden for at inddrage hjælpemidler, og at tænke mere bredt i forhold til hjælpemiddelbegr e- bet. Gennem inddragelsen af hjælpemidlerne er det tanken, at borgeren helt eller delvist kan opnå eller opretholde sin selvhjulpenhed, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp, jf. Se r- vicelovens 83, kan reduceres. Metoden: Figur 4 Fra Socialstyrelsens demonstrationsprojekts evalueringsrapport 2012 Sammenhæng med rehabilitering: Det øgede fokus på bedre brug af hjælpemidler bør tænkes ind i sammenhæng med rehabilitering af borgeren. Indsatsen handler således ikke kun om at introducere borgeren til en ko n- kret teknologi og hjælpemidler, men også til en tilgang til borgeren der fokuserer på rehabilitering frem for mere passiv hjælp og støtte. Hjælpemidler, forbrugsgoder eller almindeligt indbo: Hjælpemidler er produkter, som er udviklet med henblik på at kompensere for en given funktionsnedsættelse mens forbrugsgoder er standardprodukter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. De kan anvendes til at kompensere for en given funktionsnedsættelse, og bevilges med delvis egenbetaling. Reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder findes i kapitel 21 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.810 af 19. juli 2012: 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når betingelserne i servicelovens 112, stk. 1, er opfyldt. Tilsv a- Side 17 af 22

18 rende skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens 113, stk. 1, yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i servicelovens 112, stk. 1, er opfyldt: 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Sædvanligt indbo er fx almindelige stole, borde, senge og tv-apparater mv., som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. Hvis der er tale om et forbrugsgode, kan der kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. og hjælpen vil udgøre 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Der ydes ikke hjælp til reparation og udskiftning af forbrugsgoder. Nedenstående tabel beskriver de forskellige typer at hjælpemidler der med succes blev brugt af borgere i Socialstyrelsens demonstrationsprojekt med metoden Bedre brug af hjælpemidler. Oversigten er ikke udtømmende, men skal suppleres efterhånden som flere hjælpemidler viser sig relevante i metoden. Den enkelte kommune kan vælge at oprette en oversigt over de hjælpemidler man med fordel har anvendt til borgere hvor tilgangen fra Bedre brug af hjælpemidler har været i anvendelse. Oversigten kan betragtes som en inspirationsliste til de fagpersoner der beslutter valget af relevante hjælpemidler til den enkelte borger. Herefter afklares det: Om det/de pågældende Hjælpemidler kan bevilges efter hjælpemiddelparagraffer, som forbrugsgoder der eventuelt kan medfinansieres af kommunen Om det udelukkende er borgeren der skal betale (almindeligt indbo) Om kommunen vil vælge at indkøbe eller udlåne redskaber til borgeren, som ellers ikke ville blive bevilget efter de gældende hjælpemiddelparagraffer, som en del af kommunens serviceniveau Om kommunen vil indkøbe redskabet første gang borgeren tager det i anvendelse og at borgeren herefter selv står for reparation eller genanskaffelse af redskabet. Side 18 af 22

19 Bevilling og finansiering Formålet med metoden er at opnå et arbejdskraftbesparende potentiale ved at ændre sama r- bejde på det kommunale myndigheds- og leverandørniveau for at sikre en mere optimal tildeling af hjælpemidler. Intervention består af ændrede arbejdsgange gennem et øget samarbejde mellem visitator, terapeut og hjemmepleje med fokus på muligheden for at inddrage hjælpemidler, og at tænke mere bredt i forhold til hjælpemiddelbegrebet. Hjælpemidler dækker her udelukkende over funktionen og kan derfor både være hjælpemidler, forbrugsgoder og almindeligt indbo i bevillingsmæssig forstand. Gennem inddragelsen af hjælpemidlerne er det tanken, at borgeren helt eller delvist kan opnå eller opretholde sin selvhjulpenhed, hvormed behovet for personlig og praktisk hjælp, jf. Se r- vicelovens 83, kan reduceres. Afklaring af procedure for anskaffelse af hjælpemidler Side 19 af 22

20 Det har betydning for et godt resultat, at hjælpemidlerne kan fremskaffes umiddelbart efter inddragelsen af borgeren, således at borgeren oplever et sammenhængende forløb, hvor der handles hurtigt. Hjælpemidlet skal være tilgængeligt og skal introduceres for borgeren kort tid efter det er besluttet, og formålet skal være tydeligt. På denne måde sikres at hjælpemidlet konkret tages i brug, mens borgeren har det friskt i erindring og er motiveret for at prøve det. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på tidsdimensionen ved køb af hjælpemidlerne og eventuelt valg af leverandør. Optimalt bør hjælpemidlerne kunne leveres hurtigt efter kommunens beslutning. Det skal afklares, hvilke typer af hjælpemidler der kan indkøbes og evt. hvilke og hvordan borgeren selv skal betale enten helt eller delvis. Både visitationen, terapeuterne og hjemmeplejen skal have klarhed om, hvilke former for hjælpemidler man kan tænke i og hvordan anskaffelsen finansieres. En del af dette handler blandt andet om at afklare rammerne og processen for indkøb af hjælpemidler, herunder sammenhæng med eventuelle indkøbsaftaler. Herudover skal det besluttes, hvem der konkret skal indkøbe hjælpemidlerne. Det kan tage tid at etablere et markedsoverblik og bestille, idet markedet for hjælpemidlerne er stort, lig e- som internettet giver muligheder for at søge og indkøbe hjælpemidler fra producenter og leverandører fra både ind- og udland. Her er det oplagt at samle kompetencen og viden om hjælpemidler i kommunens hjælpemi d- delafdeling. Når det/de enkelte hjælpemidler skal matches til borgerens behov, bør udvælgelsen i kke begrænses af den traditionelle opfattelse af hjælpemiddelbevilling, hvis borgeren kan blive helt eller delvist selvhjulpen i et omfang der netto giver færre udgifter end ved kompenserende hjælp. Man kan med andre ord med fordel som det første tage udgangspunkt i hjælpemidlerne og dernæst forholde sig til om de kan finansieres helt eller delvist af kommunen eller om borgeren selv skal anskaffe dem. Den enkelte kommune kan vælge at oprette en oversigt over de hjælpemidler man med fordel har anvendt til borgere hvor tilgangen fra Bedre brug af hjælpemidler har været i anvendelse. Oversigten kan betragtes som en inspirationsliste til de fagpersoner der beslutter valget af relevante hjælpemidler til den enkelte borger. Herefter afklares det: Om det/de pågældende Hjælpemidler kan bevilges efter hjælpemiddelparagraffer, som forbrugsgoder der eventuelt kan medfinansieres af kommunen Om det udelukkende er borgeren der skal betale (almindeligt indbo) Om kommunen vil vælge at indkøbe eller udlåne redskaber til borgeren, som ellers ikke ville blive bevilget efter de gældende hjælpemiddelparagraffer, som en del af kommunens serviceniveau Side 20 af 22

21 Om kommunen vil indkøbe redskabet første gang borgeren tager det i anvendelse og at borgeren herefter selv står for reparation eller genanskaffelse af redskabet. Der er et stadigt stigende fokus på betydningen af hjælpemidler/velfærdsteknologi for m u- ligheden for at blive helt eller delvis selvhjulpen, hvis man har en eller flere funktionsnedsæ t- telser der gør at man ikke selv kan klare de daglige opgaver. Imidlertid kan der med fordel arbejdes med at øge kendskabet til og viden om mulige hjælpemidler, der vil kunne kompensere for borgerens nedsatte funktionsevne, sikre implementering af nye arbejdsgange som konsekvens af hjælpemidlet og give borgeren tilstrækkelig instruktion i og støtte til at tage hjælpemidlet i brug. Ny arbejdsgang Borgere der henvender sig første gang med behov for personlig pleje eller praktisk hjælp, eller borgere der allerede modtager personlig pleje eller praktisk hjælp, og vurderes i målgruppen for metoden, modtager besøg af visitator og træningsterapeut. Herefter udarbejder visitator og træningsterapeut sammen en funktionsvurdering og vurderer hvilket hjælpemiddel/hjælpemidler der bedst passer til borgerens behov, og bestiller det/dem. Når hjælpemidlet er leveret, træner terapeuten borgeren i brug af hjælpemidlet. Afhængigt af træningsbehovet vil træningen enten afsluttes af den trænende terapeut eller fortsætte i regi af hjemmeplejen. Hvis træningen overtages af hjemmeplejen vil det først ske efter at borgerens kontaktperson i hjemmeplejen sammen med borgeren har fået en sidemandsoplæring i brug af hjælpemidlet hjemme hos borgeren. Hjemmeplejen giver den trænende terapeut tilbagemelding om træningsforløbet, herunder om behov for tilpasning eller yderligere træning. Når hjemmeplejen har afsluttet træningsforløbet, fortager den trænende terapeut et opfø l- gende besøg eller telefonopkald til borgeren hvorefter sagen afsluttes. Det nye i metoden er således arbejdsgange og samarbejdsrelationer mellem henholdsvis visitator og terapeut og terapeut og hjemmeplejen med det fælles formål, at gøre borgeren mest muligt selvhjulpen med hjælpemidler. Metoden passer naturligt ind i konceptet for hverdagsrehabilitering, da indsatsen ikke kun handler om at introducere borgeren til en konkret teknologi og hjælpemidler, men også til en tilgang til borgeren der fokuserer på rehabilitering og træning frem for mere passiv hjælp og støtte. Side 21 af 22

22 Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Det velfærdsteknologiske landkort er udviklet af Center for Velfærdsteknologi som et led i målet om at facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Landkortet har til formål at bidrage til et samlet og systematisk overblik over de igangsatte projekter og fuldt implementeret velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Samtidig skal kortet ses som en mulighed for at gøre det nemmere at dele de erfaringer, der allerede eksisterer rundt om i kommunerne. På kortet kan man fx søge på en specifik teknologigruppe og få information om volumen af de enkelte projekter i form af antallet af berørte borgere, medarbejdere og devices. Kortet rækker ud over Center for Velfærdsteknologis fire indsatsområder og dækker teknologier for borgere i alle aldre, hvor borgeren har en brugerrolle, inden for social-, sundhed-, omsorg-, ældre- og handicapområdet. Kortet omfatter ikke administrative systemer samt journaliseringssystemer. Læs mere om kortet her Regionale netværk For at understøtte, at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om implementering og drift af velfærdsteknologi, er der i første halvdel af 2014 blevet etableret fem kommunale netværk for velfærdsteknologi, der afspejler de fem KKR-geografier. Center for Velfærdsteknologi afholder årligt to møder i hvert netværk, hvor aktuelle aktiviteter og leverancer drøftes, ligesom møderne, når det er relevant, vil blive brugt af centeret til sparing på udkast til konkrete værktøjer. Der afholdes netværksmøder to gange årligt i hvert netværk i perioden Side 22 af 22

Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger

Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger...

Læs mere

Forflytningsteknologi - fra 2 til 1

Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion

Læs mere

Center for Velfærdsteknologi. Spiserobotter Værktøjer og vejledninger

Center for Velfærdsteknologi. Spiserobotter Værktøjer og vejledninger Center for Velfærdsteknologi Spiserobotter Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger...

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder:

1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder: NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Velfærdsteknologi 2017 Dato: 25. april 2017 Udviklingen på Ældre- og

Læs mere

EVALUERING OG BUSINESS CASES

EVALUERING OG BUSINESS CASES EVALUERING OG BUSINESS CASES v/ Mikala Poulsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL HVAD ER EN BUSINESS CASE? Introduktion til business cases Business casen er en beregning af hvad koster

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2014-2016 2 Slutmåling 2016 SLUTMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere

Læs mere

Redskabssamling til gevinstrealisering

Redskabssamling til gevinstrealisering Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................

Læs mere

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud

TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER

SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER SERVICEBESKRIVELSE / KOMPETENCEPLAN Lov om social service 112 og 113 GENBRUGS- HJÆLPEMIDLER & FORBRUGSGODER NY Socialafdelingen Hjælpemiddelteamet Områdekontor Brørup Stadionvej 15 6650 Brørup Side 1 af

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE

VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 VISITATION OG IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE IMPLMENTERING AF HJÆLPEMIDLER BUSINESS CASE Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

STATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

STATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi STATUSMÅLING, JUNI 2015 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Forord De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed.

EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE. DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. EFFEKT RAPPORT & BUSINESS CASE DigiRehab er ny velfærdsteknologi med dokumenteret effekt på ældres selvhjulpenhed. 2 Sådan skaber DigiRehab effekt DigiRehab er et brugervenligt trænings- og analyseværktøj,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Udkast juni 2010 Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og Behov hos brugeren: Formålet med hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service

Læs mere

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ Du har lånt en kørestol eller et el-køretøj fra Aarhus Kommune. På de næste sider kan du læse om, hvordan du kommer godt på vej med dit nye køretøj. Du

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler

Kvalitetsstandard. Serviceloven 112. Hjælpemidler Kvalitetsstandard Serviceloven 112 Hjælpemidler Godkendt i Byrådet den 26. juni 2012 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder for

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Vejledning til dataindsamling 2017

Vejledning til dataindsamling 2017 Vejledning til dataindsamling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen vedrørende velfærdsteknologi, som løber fra d. 14. september 2017 til d. 26. oktober 2017.

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2016

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2016 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. I 2015 Hvem kan få hjælpen?

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for forbrugsgoder

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for forbrugsgoder Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for forbrugsgoder 2 Kvalitetsstandard for forbrugsgoder Formålet med forbrugsgoder Hvis du har nedsat funktionsevne og problemer med at klare nødvendige daglige

Læs mere

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015

Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvem kan få hjælpen? 3 Hvad

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014 Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År

Kvalitetsstandarder. Hjælpemidler i dagligdagen. Skanderborg Kommune. Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Kvalitetsstandarder Hjælpemidler i dagligdagen 2016 Skanderborg Kommune Sag: 15/34687 Godkendt af Skanderborg Kommunes Byråd dato Måned År Indhold Kvalitetsstandard for personlige hjælpemidler... 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil.

Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. Forord Velkommen til 2016-udgaven af Furesø Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og støtte til køb af bil. I Furesø Kommune stræber vi efter at yde borgerne en

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015

Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning

Læs mere

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 12. februar 2013 Efter et samråd i folketingets socialudvalg den 26. juni 2012 tog Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER:

KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD HJÆLPEMIDLER: - UDLÅNSHJÆLPEMIDLER BOLIGINDRETNING FORBRUGSGODER KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om betalt vareudbringning. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Tilberedning og anretning af mad

Tilberedning og anretning af mad Tilberedning og anretning af mad efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Slutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet

Slutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet NOTAT Dato: 260516 Sagsnr: 14/46536 Initialer: MPJ Titel Slutrapport vedr. Samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet Fra: Til: Socialstyrelsen Styregruppen for Strategi

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere