Skal vejmyndigheden eje vintermaterielet?

Transkript

1 Skal vejmyndigheden eje vintermaterielet?

2 Vejdirektoratets vintermateriel LIDT HISTORIK: Før 1997: Amterne varetog funktionen Fra 1997 og frem: Vintermateriel indkøbt efter udbud med tilhørende serviceaftaler 2007: Egne værksteder (fra amterne) + serviceaftaler Fra 2009: Servicering (værkstedsfunktion) udbudt som selvstændig ydelse Vintermateriel fortsat indkøbt efter udbud uden serviceaftaler 2014: Vejdirektoratet igangsatte analyse af vintertjenesten delelement: Vurdering af mulighederne for optimering og effektivisering af omkostningerne relateret til vintermateriel Analyser af økonomiske sammenhænge ved nuværende håndtering Fordele og ulemper ved at ændre den nuværende ejerstruktur Samlet set udgør materiel- og værkstedomkostninger 15-20% af de samlede omkostninger til vintertjenesten!

3 Vejdirektoratets vintermateriel 2014: Ca. 250 saltspredere Ca. 625 sneplove Inaktiv: Afventer salg/skrotning Klargøres til drift/reservemateriel

4 Analyse af nuværende håndtering 3 forslag til ændringer med UÆNDRET ejerskab/servicering: 1. Indkøb af materiel med fokus på levetidsomkostninger 2. Større ensretning af materielindkøb 3. Forlængelse af levetiden på sneplove Levetidsomkostninger indgår ved evaluering af tilbud (tildelingskriterie) Effektiviseringspotentiale: Primært omkostninger til reparation og servicering af saltspredere Sekundært omkostninger til indkøb, og dermed til renter og afskrivning

5 Analyse af nuværende håndtering 3 forslag til ændringer med UÆNDRET ejerskab/servicering: 1. Indkøb af materiel med fokus på levetidsomkostninger 2. Større ensretning af materielindkøb 3. Forlængelse af levetiden på sneplove Ensretning af indkøb så antallet af forskellige modeller og fabrikater reduceres væsentligt Effektiviseringspotentiale: Primært reduktion af reservedelsomkostninger pga. mindre kapitalbinding i lager Sekundært reduktion af omkostninger til: reparation administration og uddannelse

6 Analyse af nuværende håndtering 3 forslag til ændringer med UÆNDRET ejerskab/servicering: 1. Indkøb af materiel med fokus på levetidsomkostninger 2. Større ensretning af materielindkøb 3. Forlængelse af levetiden på sneplove Aldersfordeling 2014: Forlængelse af levetiden på sneplove fra 10 til 15 år mere simpelt materiel med færre driftstimer Øvre grænse for max. driftstimer Effektiviseringspotentiale: Primært indkøb (renter og afskrivning)

7 Modeller for alternativ håndtering: A. Vejdirektoratet køber materiel med livslang serviceaftale fra producenten B. Entreprenøren køber, anvender og reparerer selv materiellet C. Producenten ejer materiellet og stiller det til rådighed for entreprenøren Model med egne værksteder indgik ikke i analysen aktuelt for de fleste kommuner. Forlængelse af forsøgsordning, hvor saltspreder er indkøbt med fuld serviceaftale, der omfatter alle reparationer og service af sprederen (ekskl. forhold der kan henføres til entreprenøren) Konsekvenser: Stigende anskaffelsesomkostninger, anslået % Faldende værkstedsomkostninger entreprenøromkostninger (kortere tid på værksted) administrationsomkostninger.

8 Model A, Indkøb med serviceaftale Strategiske fordele og ulemper

9 Modeller for alternativ håndtering: A. Vejdirektoratet køber materiel med livslang serviceaftale fra producenten B. Entreprenøren køber, anvender og reparerer selv materiellet C. Producenten ejer materiellet og stiller det til rådighed for entreprenøren Modellen anvendes i både Sverige og Norge. Forventes at medføre ændret struktur på entreprenørmarkedet (større entreprenører med underentreprenører) Kontraktperiode tilpasses afskrivningsperioden Konsekvenser: Faldende anskaffelsesomkostninger værkstedsomkostninger entreprenøromkostninger administrationsomkostninger

10 Model B, Entreprenøren ejer materiellet Strategiske fordele og ulemper

11 Modeller for alternativ håndtering: A. Vejdirektoratet køber materiel med livslang serviceaftale fra producenten B. Entreprenøren køber, anvender og reparerer selv materiellet C. Producenten ejer materiellet og stiller det til rådighed for entreprenøren I store træk en kombination af model A og B. Baseret på antagelse om, at der er færre antal producenter end entreprenører Konsekvenser: Faldende anskaffelsesomkostninger værkstedsomkostninger entreprenøromkostninger administrationsomkostninger

12 Model C, Producenten ejer materiellet Strategiske fordele og ulemper

13 Konklusion: Model A og C har det største økonomiske potentiale Model A har færrest strategiske ulemper

14 Spørgsmål: Hvilke erfaringer har de kommunale vejmyndigheder? Har man her gjort sig overvejelser for fremtiden? Hvad siger leverandørerne hhv. vejmyndighederne til: Tilbud med serviceaftaler? Tilbud med levetidsomkostninger? Hvilke udfordringer skal håndteres i forbindelse hermed?