SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED
|
|
- Sven Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens af bemærkninger. For enkelte parametre blev polte med en bemærkning hyppigere udsat før første faring. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FLEMMING THORUP UDGIVET: 2. AUGUST 2012 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise, polte og søer Reproduktion Sammendrag Ved undersøgelse af 17 parametre for bensundhed på måneder gamle polte i én opformeringsbesætning blev der kun bemærket få afvigelser fra normale forhold. Kun observationer på forbenet så ud til at få betydning for, om polten nåede frem til første faring i en af de produktionsbesætninger, der modtog poltene. I 15 af produktionsbesætningerne blev 321 gylte vurderet løbning. Ved denne benvurdering var der betydeligt flere observationer, der afveg fra det normale i forhold til benvurderingen ved 3-4 måneder. Via besætningernes data til Effektivitetskontrol blev der registreret en faring, en og en følgende løbning for 175 af disse gylte. Her betød observation af små inderklove, at statistisk sikkert færre polte blev løbet igen. Det er ikke klart, om små inderklove i sig selv medførte halthed eller dårlig gang, så gyltene blev udsat, eller om personalet i besætningerne valgte at udsætte poltene på grund af de små inderklove, i forventning om at små inderklove har negativ effekt på dyrenes velfærd og produktion. 1
2 Benlidelser er en hyppig udsætterårsag for polte fra fødsel og frem til første faring. Afprøvningen skulle afklare, hvilke bemærkninger til poltenes ben, der kan have betydning for, om polten blev i besætningen frem til henholdsvis første faring, eller om polten blev løbet igen første. Der blev undersøgt 17 parametre for hver polt. En observation af en parameter (fx forben set fra siden) kunne resultere i flere bemærkninger (fx Intet, Stejle forben, Bløde koder og Krogede forben ). Et statistisk sikkert resultat for bensundheden ved en specifik bemærkning kan enten skyldes, at der indgik mange variable, at poltene blev udsat, hvis variablen var med i besætningens udsætterkriterier, eller fordi variablen reelt senere medførte benproblemer. Derfor må resultater i denne afprøvning ikke overvurderes, men kan benyttes ved design af fremtidige afprøvninger. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP/09/10/53 samt journalnr.: 3663-D Baggrund Klov- og benskader forklarer 70 pct. af alle aflivninger af søer, og er forklaringen bag 8 pct. af de søer, der udsættes [1]. De hyppigste årsager til udsætning er Moderegenskaber (60 pct.) og Alder (20 pct.) [1]. Jo tidligere i poltens liv man kan finde de polte, der ikke vil holde til et produktivt liv, jo tidligere kan disse udsættes, så der i stedet kan løbes en anden polt med bedre konstitution. Der savnes undersøgelser, der beskriver, hvilke typer af benproblemer der kan observeres ved forskellig alder på polten, hvor omfattende forekomsten af de enkelte benproblemer er, og om hvilken betydning de enkelte typer af benproblemer har for poltens følgende liv og produktion. Formålet med denne afprøvning var at afklare, hvilke benforandringer der kan ses ved benvurdering af polte og gylte, frekvensen af disse benforandringer og betydningen af de enkelte benforandringer for poltens produktive liv. Materiale og metode I én opformeringsbesætning blev sogrise fra 196 LY-opformeringskuld øremærket ved fødsel [2]. Grisene blev her passet besætningens almindelige strategi. Grise, der ikke trivedes i kuldet, blev samlet hos opsamlingssøer, men fortsatte i afprøvningen. Grisene blev fravænnet mindst 21 dages dieperiode. Hvis grisene var små ved, fik de en ekstra dieuge. Efter blev grisene opstaldet i tre stalde med poltestier af forskelligt fabrikat og gulvtyper. I alle poltestier var over 50 pct. af gulvarealet fast betongulv. 2
3 Skitse over forløbet af forsøget. Opformeringsbesætningen Transport 18 produktionsbesætninger Farestald Smågrisestalstalstalhedsstald Ungsvine- Polte- Løbestald Drægtig- Farestald Løbestald 0-4 uger 5-12 uger 12 uger til levering 3-7 månede r 7-10 måneder 7-16 måneder > 1 år > 1 år Øremærkning ved fødsel 1. vurdering af benene. Selektion af dyr der er egnede til opformering. Godkendte dyr sælges til produktionsbesætningerne Modtagers kvalitetskontrol Poltene godkendes til løbning og løbes 2. vurdering af benene Faring er succeskriterium for 1. benvurdering Fravænnede søer løbes igen, med mindre de udsættes ved eller ikke kommer i brunst. Sogris Sogris Polt Polt Polt Gylt Gylt So So 1246 levendefødte sogrise 904 sogrise benvurderet 321 gylte benvurderet 533 faringer benvurderede sogrise 175 af benvurderede gylte løbes igen Da poltene var 3-4 måneder gamle, blev 904 sogrise vurderet første gang af en tekniker fra Den rullende Afprøvning. Vurderingen blev foretaget skemaet i Appendiks. Benene blev vurderet på 17 parametre, med hensyn til om de var normale eller om eventuelle afvigelser kunne observeres. For at standardisere vurderingerne, mødtes de teknikere som arbejdede med benvurderinger flere gange for at ensrette vurderingerne. Benvurderingen ved 3-4 måneder blev foretaget af én af to personer. Der var bevidst kun én person i stien ved benvurderingen, da formålet var at undersøge, om en hurtig gennemgang af poltenes benkvalitet ville give brugbare registreringer, der kunne oplyse noget om poltenes benstyrke. Resultatet af benvurderingerne blev ikke oplyst overfor opformeringsbesætningens medarbejdere, og har derfor ikke påvirket kvalitetskontrollen før levering af poltene. Resultatet af benvurderingerne i opformeringsbesætningen blev sammenholdt med den procentdel af poltene, der nåede frem til faring i produktionsbesætningerne. Efter at poltene var leveret til produktionsbesætningerne, blev benvurderingen gentaget på 321 gylte løbning. Alderen ved anden benvurdering fremgår af figur 1. Den ene af de teknikere, som udførte benvurderingerne ved 3-4 måneder, gennemførte nu alle benvurderingerne. Succesraten blev opgjort i form af, at gylten nåede løbning til anden faring. To udenlandske produktionsbesætninger deltog ikke i denne del af afprøvningen. Data blev analyseret ved logistisk regression med analysen genmod i statistikprogrammet SAS til gennemførelse af en Fischers exact test med tosidet varians. Der er gennemført multiple sammenligninger uden brug af Bonferonis korrektion for multiple sammenligninger. Dette betyder, at 3
4 et statistisk sikkert resultat ikke angiver en statistisk sikker sammenhæng, men blot antyder, at resultatet bør indgå i undersøgelser til nærmere belysning af den statistiske sammenhæng mellem symptom og afgangsårsag. Der kan være tale om, at en fundet sammenhæng skyldes, at medarbejdere i opformeringsbesætningen eller produktionsbesætningerne har frasorteret polte med de specifikke benlidelser på grund af den observerede benlidelse, eller at dyr med de specifikke benlidelser har udviklet halthed eller dårlige produktionsresultater, der har ført til udsætning. Foto 1. Normal benstilling hos en polt. Resultater og diskussion Benvurdering ved en alder på 3-4 måneder Af de fødte sogrise blev 904 benvurderet. Første benvurdering fandt sted ved en alder på 3-4 måneder. Alderen ved vurdering fremgår af figur 1. En del af poltene blev her sorteret fra ved den kvalitetskontrol som opformeringsbesætningens medarbejdere gennemførte inden levering. Benkvalitet var en hyppig afgangsårsag i opformeringsbesætningen, idet 85 pct. af alle afgangsregistreringerne for polte fra opformeringsbesætningen var Benlidelse [2]. Der blev registreret en faring for 535 af de benvurderede polte (59 pct.). Det var ikke muligt at inkludere alle produktionsbesætningerne i undersøgelsen, så antallet (og dermed procentdelen) af benvurderede polte, der farede, har været højere end de 535 polte. Det var ikke muligt at trække de polte ud af undersøgelsen, der blev leveret til de besætninger, der ikke ønskede at deltage. 4
5 Alder i måneder ved benvurdering Antal dyr vurderet Bedømt som polt Bedømt løbning Alder i måneder Figur 1. Alder ved første benvurdering (grøn søjle) og anden benvurdering (rød søjle). Tabel 1 er opdelt de 17 parametre, der indgik i vurderingen af hver polt. Kolonnen Fundet normal viser de normale polte, hvor der ikke var nogen kommentar for den aktuelle parameter. De tre kolonner under Fundet normal viser henholdsvis, hvor mange normale polte der farede, hvor mange der ikke farede samt procentdelen af normale polte, der farede. Kolonnen Bemærkning til denne parameter viser resultaterne for de polte der fik en kommentar til den pågældende parameter. Her viser de tre kolonner, hvor mange af poltene med kommentar til den aktuelle parameter der farede, hvor mange der ikke farede samt procentdelen af polte med kommentar, der farede. P-værdien angiver, om der var statistisk sikker forskel på procent faringer for henholdsvis dyr uden kommentarer og for dyr med kommentarer til en specifik parameter. 5
6 Tabel 1. Benvurdering ved 3-4 måneder. Frekvens af bemærkninger til de enkelte parametre, og betydningen af bemærkningen for, om soen farede med første kuld. Parameter ved benvurderingen Fundet normal Bemærkning til denne parameter Farer Udsættes % der Farer Udsættes % der % polte med P-værdi farer farer bemærkning Forben set ,1 --- forfra Forben set fra ,2 0,09 siden Bagben set fra ,1 0,84 siden Bagben set ,7 0,23 bagfra Slinger Skridtlængde Halt ,3 0,25 Ryglinie ,2 1,00 Længde af biklove Manglende ,1 - biklove Sår ved biklove ,1 - Hævelse på ,02 bagben Hævelse på ,7 0,23 forbenet Sår på kloven ,2 0,16 Klovrevne Klovstørrelse Klovstørrelse ,3 1,00 Første benvurdering blev gennemført inden poltene blev vurderet med henblik på salg. Hvis en polt ikke nåede frem til faring, var den derfor enten sorteret fra i opformeringsbesætningen eller i en af produktionsbesætningerne. Den kunne også være blevet leveret til en af de besætninger, der ikke var med i afprøvningen, være død eller have tabt øremærket. Det forventes at være tilfældigt, om en polt blev leveret til en af de besætninger, der ikke deltog i afprøvningen. For de fleste parametre var der ingen eller få polte med bemærkninger. De to parametre, hvor en bemærkning fik betydning for, hvor mange polte, der nåede frem til faring, er kommenteret nedenfor. 6
7 Ved 12 af de 17 parametre var der bemærkninger til mindre end 1 pct. af poltene. Mange benlidelser forekommer således meget sjældent hos unge polte. De hyppigst forekommende bemærkninger er behandlet i det følgende. Parameteren med flest bemærkninger var Forbenet set fra siden, hvor 6,2 pct. af poltene fik en bemærkning. Der var en tendens (p=0,09) til, at flere af disse polte ikke nåede frem til faring, hvis de fik en bemærkning. En bemærkning til Forben set fra siden kunne enten være Stejle forben, Bløde koder eller Krogede forben. Tabel 2 viser, at stejle forben forekom hos 1,2 pct. af poltene, og at Stejle forben tilsyneladende ikke påvirkede poltens chance for at blive løbet og nå frem til faring. Bløde koder og Krogede forben forekom hos henholdsvis 2,1 og 2,9 pct. af poltene, og gav en tendens til, at færre polte nåede faring. Det fremgår af rækken Løbning til faring, at de færre faringer skyldtes færre løbninger, så flere polte blev altså udsat før løbning. Det er ikke klart, om de færre løbninger skyldes, at flere polte blev halte, hvis de havde Krogede forben, eller om polte med Krogede forben havde uforholdsmæssigt stor risiko for at blive udsat på grund af eksteriør. I en tidligere afprøvning medførte bemærkningen Krogede forben hos polte på seks måneder ligeledes et statistisk sikkert kortere produktionsliv [3]. Tabel 2. Frekvens af bemærkninger til Forben set fra siden hos polte, og betydningen for, om polten nåede frem til første faring. Øverste række omfatter kun resultater for de polte, det blev besluttet at løbe. Nederste række er en detaljeret opgørelse af det samme materiale, som indgår i tabel 1. Periode Intet at bemærke Stejle forben Bløde koder Krogede forben farer farer farer farer Løbning til 1. faring 3-4 mdr. til 1. faring (1,2 %) (2,1 %) (2,9 %) 42 7
8 Figur 2. Skitserne viser henholdsvis en polt med normale forben set fra siden, stejle forben (stejle koder) og krogede forben (understillede forben). Bemærkningen Hævelse på bagbenet forekom hos 4 pct. af poltene. Der var statistisk sikkert flere polte med hævelse på bagbenet, der ikke farede. Hævelse på bagbenet blev vurderet som Intet = 0, Lille hævelse = 1 og Stor hævelse =2. Ved flere hævelser på samme gris blev størrelsen af den største hævelse registreret. Kun 1 polt havde Stor hævelse (se tabel 3). Tabel 3. Frekvens af bemærkninger til Hævelse på bagbenet, og betydning af bemærkningen for, om soen nåede frem til faring. Øverste række omfatter kun resultater for de polte, det blev besluttet at løbe. Nederste række er en detaljering af tabel 1. Periode Ingen hævelse observeret Lille hævelse på bagbenet Stor hævelse på bagbenet farer farer farer Løbning til faring 3-4 mdr. til 1. faring (3,8 %) 38 1 (0,1 %) 100 Tabel 3 viser, at selv om der kun var tale om en lille hævelse på bagbenene, så havde denne bemærkning statistisk sikker betydning for, om polten vurdering nåede frem til faring. Det kan ses, at bemærkningen Lille hævelse på bagbenet ikke kun reducerede poltens chance for at nå frem til løbning som følge af udsætning inden salg fra opformeringsbesætningen eller som følge af udsætning inden løbning i modtagerbesætningen. Bemærkningen Lille hævelse havde også betydning for, hvor stor en procentdel af de løbne polte, der nåede frem til faring. Det forventes, at en gylt skal være synligt halt for at blive udsat løbning, og sjældent bliver udsat blot på grund af en Lille hævelse. 3,1 pct. af poltene fik en bemærkning til Bagben set fra siden og 3,3 pct. fik en bemærkning til Klovstørrelse. Ingen af disse bemærkninger havde betydning for poltenes chance for at nå frem til faring (se tabel 1). 8
9 I en multivariat analyse af benvurderingernes betydning for, om polte vurderet ved 3-4 måneder nåede frem til faring, indgik alle 17 parametre. Kun Lille hævelse på bagben havde statistisk sikker betydning for antal løbne polte, der nåede første faring (p=0,02). Benvurdering første løbning Efter første løbning blev 321 af gyltene vurderet i modtagerbesætningerne. Benvurderingerne blev gennemført samme skema som ved benvurdering af poltene. Det er opgjort, hvor mange polte, der nåede frem til faring for de enkelte bemærkninger til hver parameter. De overordnede resultater er angivet i tabel 4. Tabel 4 er opdelt de 17 parametre, der indgik i vurderingen af hver polt. Antal dyr der blev løbet faring og antal dyr der i stedet blev udsat, hvis der ikke blev bemærket noget unormalt fremgår af kolonnen Fundet normal. Her fremgår også procentdelen af dyr, der blev løbet igen. I kolonnen Bemærkning til denne parameter fremgår, hvor mange dyr der blev løbet igen, og hvor mange der blev udsat, hvis der var bemærkninger til denne parameter. P-værdien angiver, om der var statistisk sikker forskel på procent, der blev løbet igen for dyr henholdsvis uden kommentarer og for dyr med kommentarer til en specifik parameter. Tabel 4. Benvurdering første løbning. Frekvens af bemærkninger til de enkelte parametre, og betydningen af bemærkningen for, om soen blev løbet første. Parameter ved benvurderingen Fundet normal Bemærkning til denne parameter Løbes Løbes % der Løbes Løbes % der % med P-værdi ikke løbes ikke løbes bemærkninger Forben set ,76 forfra Forben set fra ,53 siden Bagben set fra ,20 siden Bagben set ,67 bagfra Slinger ,00 Skridtlængde ,69 Halt ,55 9
10 Ryglinie Længde af ,30 biklove Manglende biklove Sår ved ,42 biklove Hævelse på ,65 bagben Hævelse på ,80 forbenet Sår på kloven ,6 1,00 Klovrevne ,9 0,59 Slid på ,22 klovene Små inderklove ,007 Eneste parameter med statistisk sikker effekt var Små inderklove. Her var der en statistisk sikker lavere chance for at blive løbet igen (p< 0,007) for de 70 gylte med små inderklove (22 pct. af materialet). Foto 2. Lille inderklov. Bemærkningen Forbenet set fra siden forekom hos hele 28 pct. af gyltene, men havde ikke betydning for, om de blev løbet igen første. Bemærkningen Bløde koder eller Krogede forben medførte færre faringer hos poltene. Bemærkningerne Stejle forben, Bløde koder og Krogede forben var sjældne og forekom i næsten samme frekvens hos poltene, mens Bløde koder var blevet fremherskende hos gyltene, hvor det blev registreret hos 25 pct. af disse (se tabel 5). Der var ingen betydende forskel på procentdel af poltene, der blev løbet igen faring mellem polte, der ikke havde bemærkninger, og polte med henholdsvis stejle forben, bløde koder og krogede forben. 10
11 Tabel 5. Frekvens af bemærkningerne Forben set fra siden hos 321 gylte løbning, og frekvens af søer, som blev løbet igen. Intet at bemærke Stejle forben Bløde koder Krogede forben løbes igen løbes igen løbes igen løbes igen 231 (72 %) 53 % 4 (1,2 %) 75 % 79 (25 %) 57 % 7 (2,2 %) 57 % Halvdelen af gyltene fik en kommentar til Hævelse på bagben, uden at det nedsatte deres chance for at blive løbet igen. Det bør dog undersøges, hvad der forårsager den høje frekvens af hævelser på gyltes bagben. I en multivariat analyse af betydningen for, om benvurdering løbning havde betydning for, om gylten nåede frem til faring og blev løbet igen, indgik alle 17 variable for benvurderinger. Kun Inderklov over 20 pct. mindre, havde statistisk sikker betydning i form af, at færre løbne polte blev løbet igen, hvis de havde små inderklove. (p=0,006). Konklusion I afprøvningen blev benstilling og kvalitet vurderet ved en alder af 3-4 måneder på 904 polte fra én opformeringsbesætning. Poltene blev senere genfundet levering til produktionsbesætninger, hvor de blev løbet og farede. Det var ikke muligt at følge alle poltene frem til udsætning eller faring. Der blev registreret en faring for 533 af de benvurderede polte (59 pct.). Bemærkningen Lille hævelse på bagbenet forekom hos 4 pct. af poltene, og kun 40 pct. af polte med bemærkningen nåede frem til faring, i forhold til at 60 pct. farede, hvis der ikke var observeret en hævelse (p=0,02). Det er ikke klart, om hævelser på bagbenet medførte, at polten ikke blev solgt fra opformeringsbesætningen, at polten ikke blev løbet i modtagerbesætningen, eller at polten blev løbet, men ikke nåede frem til faring. Polte med registreringen Bløde koder på forbenet eller Krogede forben havde tendens til færre faringer (p = 0,09), end polte, der ikke havde en bemærkning til forbenet set fra siden. Det er set i en tidligere afprøvning, at krogede forben førte til nedsat holdbarhed. Kun 2,9 pct. af poltene havde krogede forben. Efter levering til produktionsbesætningerne blev benene vurderet igen på 321 af poltene, at de var løbet første gang. Her medførte registreringen Inderklov mere end 20 pct. mindre end yderkloven hos 70 gylte (21 pct. af gyltene), at kun 39 pct. farede og følgende blev løbet igen, mens der blandt 251 gylte, hvor inderklove og yderklove var ens, var 59 pct. som farede og blev løbet igen. Denne forskel var statistisk sikkert forskellig (p = 0,007). 11
12 Resultaterne af denne opgørelse dækker en subjektiv vurdering af benkvaliteten hos polte og gylte fra én opformeringsbesætning for sogrise, der blev født over én måned. Der er foretaget multiple statistiske opgørelser, så risikoen, for at et statistisk resultat er tilfældigt, kan forklare én ud af 20 opgørelser. Sammenhængen mellem en observation og frekvensen af henholdsvis første faring og frekvensen af løbning igen første kan være en reel sammenhæng til dyrenes holdbarhed, men en sammenhæng kan også skyldes, at den udsætterstrategi, der anbefales af Videncenter for Svineproduktion, betyder, at personalet i opformeringsbesætningen eller i produktionsbesætningerne med eller uden grund har udsat en høj frekvens af dyrene, hvis de udviste netop disse symptomer. 21 pct. af gyltene havde små inderklove. Da denne store gruppe af gylte havde større risiko for at afgå før næste løbning, er det relevant at undersøge, hvorfor så mange gylte har små inderklove, hvornår og hvorfor disse små inderklove opstår og endelig, om forekomsten reelt påvirker dyrenes holdbarhed, eller om det fundne skyldes, at personalet følger anbefalingerne om at udskifte dyr med små inderklove. Referencer [1] Vestergaard, K., Christensen, G.; Pedersen, L. B.; Wachmann, H. (2004): Afgangsårsager hos søer samt obduktionsfund hos aflivede og selvdøde søer. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [2] Thorup, F. (2012): Betydningen af poltens fødselsvægt for kuldstørrelsen i første kuld. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [3] Jørgensen, B. (2000): Longevity of breeding sows in relation to leg weakness symptoms at six months of age. Acta Vet. Scand. 41, Deltagere: Ansvarlig tekniker Mogens Jakobsen. Statistikere Jens Vinther og Mai Britt Friis Nielsen, Videncnter for Svineproduktion Afprøvning nr
13 Appendiks Registreringskort til brug ved benvurdering. SO STÅ GANG BIKLOVE KLOVE BEN Forben Forben set Bagben set Bagben Halt - Sår Revner Dato Gulv set forfra fra siden fra siden set bagfra Slinger Skridtlængde Halt omfang Hvilket Ben? Ryg Biklove Biklove mangler ved biklove Klovstørrelse Klovslid i kloven Sår klov Sår bag Sår for Mulige registreringer ved benvurderingen. Gulv Bagben set fra siden Slinger Ryg Biklove mangler Klovstørrelse Sår over klov 0=normalt 0=intet 0=nej, 1=lidt 0=lige 0=alle 4 til stede 0=ens klove 0=ingen 1=glat 1=stejle bagben 2=meget 1=svajrygget 1=mangler 1 2=små inderklove 1=lille sår Forben set forfra 2=understillet Skridtlængde 2=krumrygget 2=mangler flere Klovslid 2=stort sår 0=intet 3=kroghaset 0=normal Biklove Sår ved biklove 0=normalt Sår eller hævelse på bagbenet 1=indaddrejet Bagben set bagfra 1=korte skridt 0=normale 0=ingen 1=lidt lange 0=intet 2=udaddrejet 0=intet 2=meget korte skridt 1=lidt lange 1=lille sår 2=meget lange 1=lille 3=krumme 1=indaddrejet Halt, omfang 2=meget 2=stort sår Klovrevne 2=stort Forben set fra siden 2=udaddrejet 0=nej, 1=lidt, 2=meget lange 0=ingen Sår eller hævelse på forbenet 0=intet 3=kohaset 3=kan ikke rejse sig 1=få og små 0=intet 1=stejle forben Haltben 2=lange og dybe 1=lille 2=bløde koder 1=venstre for, 2=højre for 2=stort 3=krogede forben 3=venstre bag, 4=højre bag 13
Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereEt godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen
Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM BEN, BEVÆGELSE OG SOENS LEVETID
Støttet af: SAMMENHÆNG MELLEM BEN, BEVÆGELSE OG SOENS LEVETID MEDDELELSE NR. 1071 Når søer har lange klove eller lange biklove har de en kortere levetid. Sår ved klov eller biklov sidst i drægtigheden
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereYVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO
YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereBrunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so
Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Fagligt Nyt Indlæg nr., Onsdag den. september Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Indhold Resultater fra afprøvningen Betydningen
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereSOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereStyr på poltene gi r styr på soholdet!
Styr på poltene gi r styr på soholdet! LVK Klientmøde Agerskov Kro, Tirsdag den. oktober Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM SØERS BENPROBLEMER OG GULVETS OVERFLADE I DRÆGTIGHEDSSTIER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SAMMENHÆNG MELLEM SØERS BENPROBLEMER OG GULVETS OVERFLADE I DRÆGTIGHEDSSTIER MEDDELELSE NR. 959 Gummimåtte og DUO-spalter i aktivitetsområdet
Læs mereBEDRE BEN. Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 DOK NR: Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig so må aflives?
BEDRE BEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 2. august 2011 1 BEDRE BEN Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereVejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.
Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereLidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald
Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs mereReproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5
BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?
Læs mereReproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereBrunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218
Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereHold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug
Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug kvk@bornholmslandbrug.dk Demoprojekt Holdbarhed hos unge søer Succeskriterie: - Mindst 80% af søerne skal løbes til 3. læg Hvorfor fokus på unge søers
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereHOLDBARHED HOS UNGE SØER
HOLDBARHED HOS UNGE SØER ERFARING NR. 1704 Det gav en gevinst på 101 kr. per årsso at øge holdbarheden blandt første og andet kuld-søer. Før blev hver tredje af de udsatte søer sat ud inden løbning til
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereEFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER
Støttet af: EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER MEDDELELSE NR. 1060 Frekvensen af søer, der blev udtaget af stien eller der blev medicinsk behandlet på grund af benproblemer reduceres
Læs mereKom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni 2007. Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Kom godt i gang med DLBR Minigrisen Udgivet Juni 2007 Redaktør Tryk Udgiver Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, SvineIT Support Se
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereUdskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /
Udskiftning af avlsdyr Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241881 / 21282218 mht@landbonord.dk Økonomi ved konsekvent udskiftning efter bestemt kuldnummer DB pr. årsso, ved aldersudskiftningsstrategi Alle
Læs mereBrug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård
Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs mereSEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST
UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs mereRygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn
Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1
Læs mereGør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm
Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding
Læs mereOptimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen
Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi
Læs mereGennemgang af Batchmanagement ver. 3,0
Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0 V/ Lars Haahr Andersen Dyrlæge, LVK. og V/ Bech Pedersen, Technical Service Manager, Swine, Ceva, Norden. Lars Lars Batchmanagement Ver. 3,0 Version 1,0: Variabelt/tilfældigt
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereNY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?
NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE
ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1070 Flytning til ornekontakt kunne kun synkronisere 25 og 38 % af poltene i to besætninger til at komme i brunst 4-8 dage senere. Altresyn
Læs mereKULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE
KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE Flemming Thorup, Anlæg og miljø Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018 KULDUDJÆVNINGENS DILEMMA Sikre 20 grise råmælk fra moderen Antistoffer og energi
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereEffektivitsrapport for avlsdyr
Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14
Læs mereReproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup
VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs meretilvækst) Gennemslag i produktionen
Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereVARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT
Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereEN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK
EN 7 KG GRIS MED FORANDRINGER PÅ NAVLESTEDET HAR STØRRE RISIKO FOR AT UDVIKLE NAVLEBROK ERFARING NR. 1609 Undersøgelsen viste at 7 kg grise med forandringer på navlestedet havde større risiko for at have
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereFagligtgrundlag for efektivitetskontrolen
Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen DLBRSvineIT Forord Dette materiale giver grundlaget for effektivitetskontrollen i svinemodulet i DLBR IT. Beregningsmetoderne og faglige definitioner er udformet
Læs mereKULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID
KULDVIS OPSTALDNINGS BETYDNING FOR HALEBID & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 978 Kuldvis opstaldning i hele vækstperioden reducerede ikke forekomsten af halebid, når der
Læs mere