Afsluttende evaluering af Indsatsteamet i Familieafdelingen

Transkript

1

2 Afsluttende evaluering af Indsatsteamet i Familieafdelingen Indhold Forord... 2 Indledning... 2 Indsatsstrategien... 2 Indsatsteorien... 3 Psykologernes og familiebehandlerens opgaver... 4 Netværksrådgiverens opgaver... 5 Præsentation af metode... 6 Resultater vedr. succeskriterie 1: Afdækning af netværk... 8 Resultater vedr. succeskriterie 2: Underretninger og børnefaglig undersøgelse... 9 Resultater vedr. succeskriterie 3: Sikkerhedsplaner Resultater vedr. succeskriterie 4: Netværksanbringelse Resultater vedr. succeskriterie 5: Familiernes oplevelse Resultater vedr. succeskriterie 6: Rådgivernes oplevelse Opsamling på konklusioner Erfaringer fra projektperioden Bilag Side 1 af 29

3 Forord Den afsluttende evaluering af Indsatsteamet i projektperioden er udarbejdet på baggrund af en Indsatsteori og indsatsstrategien, som blev udarbejdet ved projektets opstart. Ligeledes har der undervejs været indsamlet viden og erfaringer fra indsatserne, blandt andet gennem statistiske og systematiske metoder. Den afsluttende evaluering er udarbejdet i tæt samarbejde mellem konsulenter fra Konsulentafdelingen i Børne- og Undervisningsforvaltningen, medarbejdere og leder i Indsatsteamet og ledelsessekretariatet. Indledning Som følge af Indsats- og Anbringelsespolitikken i Hjørring Kommune har Familieafdelingen via en investeringsstrategi etableret et Indsatsteam pr. 1. januar 2016, i en projektperiode på to år. Indsatsteamet bestod oprindeligt af en psykolog, en familiebehandler og en netværksrådgiver. Efter midtvejsevalueringen blev der ansat yderligere en psykolog, og således består Indsatsteamet nu af to psykologer, en familiebehandler og en netværksrådgiver. Indsatsteamet er en fast opnormering i Familieafdelingen. Netværksrådgiveren finansieres dog gennem en rådgiverstilling i årene 2018 og Indsatsteamets formål er at styrke den tidlige og forebyggende indsats og sætte ind med den rette hjælp til børn, unge og familier i udsatte positioner så tidligt som muligt, for at undgå at vanskelighederne udvikler sig. Indsatsteamet skal samtidig understøtte, at myndighedsarbejdet i Familieafdelingen sker ud fra det normaliseringsperspektiv, der ligger i tankegangen bag Indsatstrappen 1. Denne peger på, at indsatserne til børn, unge og familier i udsatte positioner skal iværksættes så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Som en del af projektbeskrivelsen skal Indsatsteamet evalueres to gange. Første gang var i 2017, hvor der blev udarbejdet en midtvejsevaluering, og aktuelt en afsluttende evaluering af Indsatsteamet i Denne afsluttende evaluering bygges op således, at den overordnede rammesætning for Indsatsteamet fastsættes først. Derefter præsenteres delresultaterne fra evalueringen. Slutteligt vil der være en opsamling med konklusionerne på, om Indsatsteamet har opnået projektets succeskriterier, samt et indblik i de erfaringer Familieafdelingen har gjort sig gennem projektperioden. Der vil desuden være et bilag, der forklarer væsentlige begreber, metoder og modeller, som anvendes løbende i evalueringen. Indsatsstrategien Indsatsstrategien placerer sig i sammenhæng med Fælles Ansvarsstrategierne. Ligesom i Fælles Ansvarsstrategierne handler indsatserne i Indsatsstrategien om at skabe et fælles sprog og fælles metodikker i det daglige samarbejde omkring børn og unge. I Indsatsstrategien er der særligt fokus på den tidlige og forebyggende indsats herunder indsatstrappetænkningen. Denne fordrer, at forskellige faggrupper kan samarbejde om at hjælpe børn og unge i udsatte og sårbare positioner, og at børn og unge fastholdes i nærmiljøet, så vidt det er muligt. 1 Se bilag 1 afsnit 1.1 for uddybende forklaring af Indsatstrappen Side 2 af 29

4 Hjørring Kommunes udgangspunkt for en tidlig og forebyggende indsatser er: At udsatte børn og unge bevarer tilknytning til familie og nærmiljøet At barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv At barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig folkeskole evt. med støtte At færre børn og unge anbringes At der sker en ændret fordeling af anbragte børn og unge til flere anbringelser i slægts- /netværkspleje 2 og færre i familiepleje og institution At øge inklusion i dagtilbud og skoler At flere unge får en ungdomsuddannelse Psykologernes og familiebehandlerens indsatser udspringer af Indsatsstrategiens overordnede målsætning Tidlig indsats i sammenhæng med underretninger og børnefaglig undersøgelse, hvor det ønskes, at Familieafdelingen styrkes med en autoriseret psykolog og familiebehandler. Således styrkes Familieafdelingen med en højere grad af tværfaglighed i sammenhæng med underretninger og børnefaglige undersøgelser 3. Dette skaber bedre mulighed for at handle hurtigt med en indsats efter modtagelse af en underretning. Netværksrådgiverens indsatser udspringer af Indsatsstrategiens overordnede målsætning Udvide brugen af netværket som foranstaltning, hvor det ønskes, at Familieafdelingen intensiverer brugen af netværkstilbud ved at investere i en netværksrådgiver, som skal være med til at implementere den netværksinddragende metode Signs of Safety 4. I Indsatsstrategien er der følgende konkrete mål: At 10 % af alle nye anbringelser i projektperioden sker som netværksanbringelse. At der i projektperioden sker en bevægelse ned af Indsatstrappen på anbringelsesområdet. Indsatsteorien Som følge af Indsatsstrategien udarbejdede Indsatsteamet i projektets første fase en Indsatsteori 5, hvoraf projektets målsætninger, aktiviteter, succeskriterier m.v. blev prioriteret og konkretiseret. Indsatsteorien består af to spor, hvor spor et vedrører de konkrete indsatser, med fokus på at barnet/den unge kommer i bedre trivsel og udvikling. Spor to vedrører den faglige udvikling af kerneopgaven i Familieafdelingen. I sammenhæng med de to spor blev der også opsat seks succeskriterier: 1. Rådgiverne har afdækket netværket eksempelvis ved brug af genogram og/ eller netværkskort i alle sager 2. Maksimum 20 % af nye underretningssager bliver til sager, hvor der udarbejdes børnefaglig undersøgelse 3. I minimum 5 sager er sikkerhedsplaner valgt som alternativ til anbringelse 4. I minimum 10 % af alle nye anbringelsessager er der valgt netværksanbringelse 2 Se bilag 1 afsnit 1.2 for uddybende forklaring af netværksplejefamilie 3 Se bilag 1 afsnit 1.3 for uddybende forklaring af børnefaglig undersøgelse 4 Se bilag 1 afsnit 1.4 for uddybende forklaring af Signs of Safety 5 Se bilag 1 afsnit 1.5 for uddybende forklaring af Indsatsteorien Side 3 af 29

5 5. Alle familier oplever en positiv forandring i sager, der har været omfattet af indsatsen 6. Alle rådgivere oplever øget faglig kvalitet i sagsarbejdet i sager, der har været omfattet af indsatsen Psykologernes og familiebehandlerens opgaver Psykologerne og familiebehandleren arbejder med tidlig forebyggende indsats gennem samtaleforløb med børn, unge og familier. I projektperioden er der blevet afholdt 211 samtaleforløb med psykologerne og familiebehandleren. Der er i samtaleforløbene fokus på at forbedre trivslen hos barnet/den unge, og at forældrene foretager de nødvendige forandringer for at fastholde barnets trivsel og forebygge eventuelle vanskeligheder. Ligeledes er der fokus på at forældrene støttes til at fastholde en positiv udvikling efter samtaleforløbets ophør. Indsatsteamet arbejder ud fra følgende paragraffer i Serviceloven: 11 stk. 3, som er målrettet en konkret og afgrænset problemstilling i familien. Servicerammen har i projektperioden været op til 5 samtaler over ca. 1,5 måned 11 stk. 7, som er målrettet familier, hvor barnet/den unge har adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Servicerammen har i projektperioden været op til 12 samtaler over ca. 3-4 måneder 6 I alt er 99 sager henvist efter 11 stk. 3 og 112 sager efter 11 stk. 7. Begge typer forløb kan revisiteres til flere samtaler, hvis det vurderes relevant. I samtaleforløbene etableres en tæt kontakt og samarbejde med sagens rådgiver for at sikre sammenhæng for familierne, samt et helhedsperspektiv og tværfaglig belysning af problemstillingerne i sagerne. Henvisningsårsager til samtaleforløbene fordeler sig på følgende kategorier i projektperioden: 6 Se bilag 1 afsnit 1.6 for uddybende forklaring af 11 stk. 3 og 11 stk. 7 Side 4 af 29

6 Psykologerne og familiebehandleren arbejder endvidere med at styrke den faglige viden og forståelse af familiedynamikker samt sociale og psykologiske problemstillinger i Familieafdelingens sager. Dette gøres gennem løbende sagssparring og tværfaglige sagsanalyser, hvor sidstnævnte er planlagt fast én gang ugentligt. Netværksrådgiverens opgaver Netværksrådgiverens primære opgave er at arbejde med implementeringen af Signs of Safety i sagsbehandlingen. Dette er blandt andet muligt ved, at rådgiverne kan visitere sager til konkrete indsatser fra netværksrådgiveren. Der har i projektperioden været visiteret 96 sager. Der kan både være tale om en enkeltstående mødeaktivitet og forløb over tid. I de visiterede sager arbejder netværksrådgiveren på sagsniveau med at understøtte rådgiverne i at anvende Signs of Safety. Dette blandt andet i form af facilitering af netværksmøder, afdækning og inddragelse af netværk, netværksanbringelser, sikkerhedsplaner 7 og Ord og Billeder 8. Endvidere har netværksrådgiveren bidraget med konkret vejledning og sparring til rådgiverne, med henblik på at styrke partnerskabet med familien omkring løsningen af barnets vanskeligheder. Netværksrådgiveren har været tovholder i Familieafdelingens deltagelse i Socialstyrelsens projekt Netværksinddragende metoder og den undervisning, der er pågået fra Seminar.dk til alle rådgivere, samt udarbejdet forskelligt hjælpemateriale til rådgiverne. Netværksrådgiveren har stået for diverse undervisningsaktiviteter og workshops i Familieafdelingen med fokus på at implementere Signs of Safety og udvikle det nye mindset, der ligger i den løsningsfokuserede tilgang. Netværksrådgiveren har yderligere holdt oplæg eksternt fx i udførerområdet, hos PPR, sundhedsplejen, almenområdet og diverse lederforaer med henblik på at skabe opmærksomhed om og opbakning til Signs of Safety. Familieafdelingen arbejder fortsat med implementering af Signs of Safety gennem forskellige kompetenceudviklingstiltag, som netværksrådgiveren er tovholder for og deltager i sammen med udvalgte medarbejdere. Signs of Safety og netværksrådgiveren er primært tænkt ind i følgende arbejdsgange: 50 Børnefaglig undersøgelse 70 Hyppig opfølgning/netværksmøder Forløb med sikkerhedsplaner Netværksaflastning Netværksanbringelse Forløb med Ord og Billeder Koordinerende samarbejdsmøder/netværksmøder Forløb med netværksafdækning 7 Se bilag 1 afsnit 1.7 for uddybende forklaring af sikkerhedsplaner 8 Se bilag 1 afsnit 1.8 for uddybende forklaring af Ord og Billeder Side 5 af 29

7 Modtagerfunktionens behandling af underretninger Netværksrådgiveren deltager sammen med psykologerne og familiebehandleren i en fast ugentlig tværfaglig sagsanalyse til rådgiverne. Sagsanalysen tager oftest udgangspunkt i Signs of Safety. Præsentation af metode Dette afsnit vil præsentere hvilke metoder og data, der er blevet brugt til at evaluere på de seks opstillede succeskriterier i Indsatsteorien. Det er vigtigt at bemærke, at den anvendte data er indsamlet fra henholdsvis midtvejsevalueringen og den afsluttende evaluering. Succeskriterie 1: Afdækning af netværk Til succeskriterie 1 er der blevet udarbejdet et spørgeskema ved midtvejsevalueringen omkring netværksrådgiverens rolle i Familieafdelingen, hvor rådgiverne blandt andet er blevet adspurgt om brugen af genogram 9, netværkskort 10 og Signs of Safety. Der er endvidere blevet udarbejdet et spørgeskema til den afsluttende evaluering, hvor der har været fokus på de samme elementer. Der er desuden blevet afholdt et fokusgruppeinterview med udvalgte rådgivere i forbindelse med den afsluttende evaluering for at kvalificere svarene fra spørgeskemaet. Succeskriterie 2: Underretninger og børnefaglig undersøgelse Til succeskriterie 2 er der blevet udtrukket data fra Familieafdelingens fagsystem DUBU vedrørende, hvor mange nye underretninger der har været i år , og hvor mange af disse som er blevet til børnefaglige undersøgelser. Tallene fra 2015 er medtaget for at sammenligne antallet af børnefaglige undersøgelser før og efter Indsatsteamet. Med hensyn til ovenstående udtræk fra DUBU skal der gøres opmærksom på, at der kan være nogen usikkerhed i forhold til tallene, da alle rådgivere ikke registrerer ens i DUBU. Succeskriterie 3: Sikkerhedsplaner Til succeskriterie 3 er der blevet udarbejdet en oversigt over sager, hvor der er påbegyndt sikkerhedsplanlægning for at forebygge anbringelse eller fremme hjemgivelse i projektperioden. Succeskriterie 4: Netværksanbringelse Til succeskriterie 4 er der blevet udtrukket data fra DUBU omkring andelen af netværksanbringelser ud af det samlede antal nye anbringelser i år 2016 og Der kan ikke sammenlignes tal fra 2015 for netværksanbringelser, som ved underretninger og børnefaglige undersøgelser, da netværksanbringelse som anbringelsesform først registreres i DUBU fra 1. januar Succeskriterie 5: Familiernes oplevelse Til succeskriterie 5 er der vedrørende psykologernes og familiebehandlerens indsatser blevet udarbejdet en trivselsundersøgelse 11 hos familierne til midtvejsevalueringen og en trivselsundersøgelse til den afsluttende evaluering. Der er endvidere blevet udarbejdet en brugbarhedsmåling 12 hos familierne til den afsluttende 9 Se bilag 1 afsnit 1.9 for uddybende forklaring af genogram 10 Se bilag 1 afsnit 1.10 for uddybende forklaring af netværkskort 11 Se bilag 1 afsnit 1.11 for uddybende forklaring af trivselsundersøgelse 12 Se bilag 1 afsnit 1.11 for uddybende forklaring af brugbarhedsmåling Side 6 af 29

8 evaluering. Begrundelsen for brugbarhedsmålingen er, at trivselsmålingerne ikke direkte kan ses som et udtryk for familiernes udbytte af forløbet, da trivslen også kan være afhængig af familiernes livsomstændigheder og andre aktøres indsats. Det er vigtigt at bemærke, at brugbarhedsmålingen kun er foretaget i de sager, som er startet fra februar 2017 og afsluttet senest den 24. januar 2018, der blev fastsat som skæringsdato for indsamling af data. Der blev til midtvejsevalueringen afholdt interviews med fire familier. Tre af dem havde haft et samtaleforløb med familiebehandleren, og én familie havde haft et samtaleforløb med psykologen. Disse vil også blive brugt til denne evaluering. Netværksrådgiveren har i projektperioden, som tidligere nævnt, medvirket til netværksindsatser i 96 sager. Familieafdelingen har et skærpet fokus på at øge antallet af netværksanbringelser jævnfør Indsatstrategien. Derfor har den afsluttende evaluering fokus på at indsamle data gennem syv interviews fordelt på tre familier, der alle har været i kontakt med netværksrådgiveren og været igennem en netværksanbringelse. I forhold til succeskriterie 5 er datagrundlaget vedrørende netværksrådgiverens indsatser derfor ikke tilsvarende repræsentativt, som psykologernes og familiebehandlerens datagrundlag. Succeskriterie 6: Rådgivernes oplevelse Til succeskriterie 6 er der blevet udarbejdet et spørgeskema til midtvejsevalueringen og et spørgeskema til den afsluttende evaluering til modtagerfunktionen. Spørgeskemaerne har omhandlet psykologernes og familiebehandlerens indsatser og indvirkning på den faglige kvalitet i Familieafdelingen. Dertil blev der udført et fokusgruppeinterview til modtagerfunktionen som uddybning af spørgeskemaet til midtvejsevalueringen. Til midtvejsevalueringen er der udarbejdet et spørgeskema til hele rådgivergruppen omkring netværksrådgiverens funktion. Dette er gjort igen til den afsluttende evaluering, ligesom der til denne også har været lavet uddybende fokusgruppeinterview. Side 7 af 29

9 Resultater vedr. succeskriterie 1: Afdækning af netværk Indsatsstrategien bygger på at udvide brugen af netværk som foranstaltning. Det gør den blandt andet, fordi forskning viser, at indsatser, der skabes i og med inddragelse af netværket og nærmiljøet, giver mere holdbare og permanente løsninger. Forskning peger også på, at børn og unge anbragt i netværket klarer sig bedre, og at der er færre sammenbrud i netværksanbringelserne end for børn og unge anbragt i traditionel plejefamilie og på institution. Afdækning af netværket har til formål at afdække både konkrete familieære forhold, og hvem der i øvrigt er omkring familien. Der lægges også vægt på tidligere brugbare relationer, og på relationer der kan ønskes forstærket. Dette gøres sammen med barnet/den unge og familien, ved at rådgiveren via spørgsmål får afdækket personer og relationer. Informationerne kan systematiseres i skabeloner som blandt andet genogram og netværkskort. I fokusgruppeinterviewet forklarer rådgiverne, at de i alle deres sager afdækker netværket, men at det sker mundtligt gennem samtale og nedskrives i de konkrete journalnotater. I knap halvdelen af sagerne afdækkes netværket endvidere ved hjælp af genogram og/eller netværkskort. Rådgiverne, der deltog i fokusgruppeinterviewet, fortæller, at de har behov for at fastholde fokus på brug af genogram og netværkskort, da det er gode redskaber til at skabe overblik over en familie. Endvidere opleves det som en ekstra administrativ opgave med systematisk og skematisk afdækning af netværket ved brug af værktøjerne. Samtidigt vil det være nemmere at finde tilbage til afdækningen af netværket, såfremt denne er foretaget ved brug af værktøjerne. Rådgiverne angiver i deres svar, at de er bedre til at inddrage det professionelle netværk 13 i deres sager, end de er til at inddrage det private netværk. Det er en udfordring at spørge familierne om det private netværk 14, da rådgiverne sommetider har svært ved at få oplysninger fra familien, og ligeledes ønsker nogle familier ikke at inddrage deres private netværk. I fokusgruppeinterviewet frembragte rådgiverne følgende forslag til, hvordan de kan blive bedre til at inddrage familiernes private netværk i deres sager: Yderligere træning i at benytte de forskellige spørgsmålstyper, herunder åbne spørgsmål Yderligere træning i at fastholde fokus på brugen af det private netværk Rådgiverne skal fastholde nysgerrigheden i forhold til at afdække det private netværk mere dybdegående Fokus på at automatisere brugen af skemaet til genogram og netværkskort Fokus på at opfordre familierne, eventuelt i skriftligt materiale, til at tage netværk med til møderne 13 Det professionelle netværk kan fx være skolelærer eller pædagog 14 Det private netværk kan være en tante eller en nabo Side 8 af 29

10 Konklusion Ud fra ovenstående ses det, at rådgiverne, der deltog i fokusgruppeinterviewet, afdækker netværket mundtligt i alle sager. Dertil viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, at genogram og /eller netværkskort anvendes til afdækning af netværk i knap halvdelen af sagerne. Resultater vedr. succeskriterie 2: Underretninger og børnefaglig undersøgelse Indsatsstrategien har fokus på, at der skal ske en tidlig og forebyggende indsats, hvor familiebehandling- og psykologindsatsen iværksættes efter Servicelovens 11. Det er formålet, at denne indsats bidrager til, at problemerne som fremgår af underretningerne løses, inden de udvikler sig så meget, at det er nødvendigt med en børnefaglig undersøgelse. Antal nye sager Børnefaglige År Antal nye underretninger 15 undersøgelser procent % % % Hele projektperioden % i Ovenstående tabel viser, at Familieafdelingen i projektperioden har haft et markant fald i antallet af nye underretningssager, som bliver til sager, hvori der laves børnefaglig undersøgelse. Det må således forventes, at den tidlige og forebyggende indsats, som psykologerne og familiebehandleren udfører gennem 11 forløb, har en effekt. Konklusion Ud fra ovenstående ses det, at Familieafdelingen i projektperioden har udarbejdet børnefaglig undersøgelse i 12 % af alle nye underretningssager. Udfordringerne i underretningerne bliver således reduceret inden de bliver til sager, hvori der laves børnefaglig undersøgelse. 15 Med nye underretninger menes de underretninger, der er indgået til Hjørring Kommune i årerne 2016 og 2017, hvor der ikke i forvejen har været en eksisterende sag. Der har i projektperioden været flere underretninger omhandlende samme familie/barn, og derfor er tallet for nye underretninger højere end tallet for nye sager. 16 Der er kun medregnet børnefaglige undersøgelser, som er blevet udarbejdet i nye sager, som er opstartet i projektperioden. Side 9 af 29

11 Resultater vedr. succeskriterie 3: Sikkerhedsplaner Indsatsstrategien har som fokus at implementere Signs of Safety, herunder sikkerhedsplaner. Arbejdet med sikkerhedsplaner fordrer et grundlæggende kendskab til Signs of Safety, da sagsskridtene og den metodiske stringens i Signs of Safety udgør byggestenene i en sikkerhedsplan. Familieafdelingen har primært anvendt sikkerhedsplaner i sager, hvori der arbejdes på at forebygge anbringelse eller fremme hjemgivelse fra en anbringelse. Der har i projektperioden været arbejdet med sikkerhedsplanlægning i ni sager: Sag 1 Sag 2 Sag 3 Sag 4 Sag 5 Sag 6 Sag 7 Sag 8 Sag 9 Har omhandlet en hjemgivelse fra plejefamilie, hvor der blev udarbejdet en sikkerhedsplan med Ord og Billeder. Sikkerhedsplanen har virket efter hensigten, og barnet har på nuværende tidspunkt været hjemme ved mor i 9 måneder. Har omhandlet sikkerhedsplanlægning for hjemtagelse af ung pige fra opholdssted til egen lejlighed. Blev i projektperioden opstartet som sikkerhedsplanlægning i forbindelse med hjemgivelse af behandlingskrævende barn fra døgninstitution. Har omhandlet sikkerhedsplanlægning i forhold til at undgå en genanbringelse. Har omhandlet sikkerhedsplanlægning i forhold til muligheden for at hjemgive et barn fra døgninstitution til far og hans nye familie. Sikkerhedsplanen har medført, at drengen nu er hjemgivet til far. Har omhandlet sikkerhedsplanlægning vedrørende en dreng, der tidligere har været tvangsmæssigt anbragt, som nu er hjemgivet til mor. Der arbejdes fortsat med planen, herunder udarbejdelse af Ord og Billeder. Omhandler sikkerhedsplanlægning i udsat familie i forhold til et søskendepar, for at undgå anbringelse. Sikkerhedsplanlægning i forhold til at undgå anbringelse. I processen blev der lavet aftaler for at skabe tilstrækkelig sikkerhed for barnet. Aftalerne blev overholdt, dog var problematikkerne i hjemmet så omfattende, at det senere blev nødvendigt med netværksanbringelse. Sikkerhedsplanlægning i forhold til aftaler med netværket for en dreng på 10 måneder, når mor er for syg til at passe ham. Det er i otte ud af ni sikkerhedsplanssager lykkedes at undgå anbringelse. Ligeledes er hjemgivelse af barnet/den unge ofte sket med en mindre indgribende foranstaltning. I den ene sag hvor anbringelse blev nødvendigt, er der valgt netværksanbringelse. Således er der i langt de fleste sager, der har været omfattet af netværksrådgiverens indsatser, forebygget at familiens vanskeligheder har vokset sig så store, at mere indgribende foranstaltninger var nødvendige. Ved midtvejsevaluering blev der udarbejdet en opgørelse over samtlige sager, hvor netværksrådgiveren har haft en aktiv indsats. Opgørelsen viste, at det i næsten alle sager var lykkedes at forblive på nuværende trin eller gå ned af Indsatstrappen. Side 10 af 29

12 Konklusion Ud fra ovenstående ses det, at Familieafdelingen har arbejdet aktivt med sikkerhedsplaner i ni sager. I hele projektperioden har netværksrådgiven arbejdet fokuseret med bevægelse ned af Indsatstrappen, i de sager der har været omfattet af indsatsen. Resultater vedr. succeskriterie 4: Netværksanbringelse Det er en del af Indsatsstrategien, at færre børn anbringes, og når en anbringelse ikke kan undgås, bør det undersøges, om barnet kan anbringes i netværket som alternativ til traditionel anbringelse. Således kan der ske en ændring af fordelingen af anbragte børn og unge til flere i slægts-/netværkspleje og færre i familiepleje og institution. År Antal nye anbringelser Netværksanbringelser i procent % - 2 netværksanbringelser % - 5 netværksanbringelser Projektperioden % - 7 netværksanbringelser Overstående tabel viser, at der i projektperioden er foretaget 59 anbringelser, hvoraf de syv er foretaget i netværket. Der er således foretaget netværksanbringelser i 12 % af alle nye anbringelsessager. Der har i projektperioden, mest tydeligt fra medio 2017, været stort fokus på netværksanbringelser, da forskning viser, at børn der anbringes i netværket klarer sig bedre både på kort og langt sigt. Familieafdelingens netværksrådgiver har i et tæt samarbejde med Familieplejen i udførerområdet udarbejdet en samarbejdsmodel, hvoraf det fremgår skridt for skridt, hvordan en netværksanbringelse skal foregå. Desuden vil der fremadrettet blive arbejdet målrettet med at lave flere netværksanbringelser, når en anbringelse udenfor hjemmet ikke kan undgås. Konklusion Ud fra overstående ses det, at Familieafdelingen i projektperioden har foretaget netværksanbringelse i 12 % af alle nye anbringelsessager. Resultater vedr. succeskriterie 5: Familiernes oplevelse Familieafdelingen har et stort borgerfokus og er løbende opmærksomme på familiernes oplevelser, når de har været i forløb i Familieafdelingen. I forbindelse med projektet har der derfor været fokus på, hvorvidt familierne oplever positiv forandring og øget trivsel efter et forløb i Indsatsteamet. Evalueringen af dette succeskriterie vil blive delt op i to, hvor der i første del bliver evalueret på familiernes oplevelse af psykologernes og familiebehandlerens indsats. Den anden del vil tilsvarende være en evaluering af familiernes oplevelse af netværksrådgiverens indsats. Side 11 af 29

13 Familiernes oplevelse vedrørende psykologernes og familiebehandlerens indsats Alle fire familier, der deltog i de afholdte interviews, har oplevet en positiv udvikling i deres sag som følge af samtaleforløbet. Allerede fra opstart af forløbene oplevede familierne at have et tillidsfuldt samarbejde med psykologen eller familiebehandleren. Flere af familierne nævner blandt andet, at det har haft stor betydning, at psykologen eller familiebehandleren har været forberedt til hver samtale og husket på, hvad de har talt om sidste gang. En mor fortæller, at hun ser det som et udtryk for, at psykologen og familiebehandleren er engageret og har interesse for familiens situation samt for at skabe positiv forandring. Desuden føler hun sig ikke bare som endnu en kunde. Familierne nævner også, at psykologen og familiebehandleren har været imødekommende og inddragende i forhold til familiernes egne forslag om ændringer. Den positive udvikling, som de fire familier har oplevet, er tilsvarende trivselsmålingerne, som familiebehandleren og psykologerne har foretaget i forløbene. I projektperioden oplever 94 % af familierne en bedre trivsel efter endt samtaleforløb, mens de sidste 6 % oplever ingen forbedring eller forværring af trivslen. Det skal dog bemærkes, at familierne kan have oplevet samtalerne som brugbare, trods de angiver ingen forbedring eller forværring i trivslen efter endt forløb. Dette kan skyldes, at familierne oplever nytilkomne belastninger, der påvirker trivslen negativt, men samtidig opleve samtalerne brugbare i forhold til de vanskeligheder, de blev henvist med. Som tidligere nævnt er brugbarhedsmålingerne tilført som supplement til trivselsmålingerne. Denne viser, at 87 % af familierne oplever forløbene som brugbare. De resterende 13 % har oplevet samtaleforløbet som "neutralt", hvilket dækker over besvarelser, der ikke entydigt indikerer et brugbart eller ikke brugbart forløb. Netværksplejeforældrenes oplevelse af netværksanbringelse Netværksplejeforældrene, der deltog i de afholdte interviews, har alle oplevet at have et tillidsfuldt og godt samarbejde omkring netværksanbringelsen. De har alle oplevet, at netværksrådgiveren har været en god sparringspartner fra begyndelsen. På tværs af alle netværksplejeforældrene er det nogle af de samme punkter, de begrunder deres tillid og gode samarbejde til netværksrådgiveren med. Netværksplejeforældrene nævner, at det var en lang og tidskrævende proces. De ønskede alle, at det kunne lade sig gøre at lave en lettere proces, hvor nogle skridt kunne udføres sideløbende. Begrundelsen Side 12 af 29

14 for dette er, at de alle har en bekymring for barnet, som de ønsker hjælp til så hurtigt som muligt. Netværksplejeforældrene ønsker også, at netværksrådgiveren kunne have været inddraget tidligere, således at forløbet kunne kortes ned. Netværksplejeforældrene oplever, at anbringelse i netværket er en hensigtsmæssig anbringelsesform, idet barnet/den unge på denne måde bibeholder tæt kontakt til sin biologiske familie og venner. De beskriver, at anbringelse ved en fremmed familie muligvis kan medføre, at barnet/den unge mister kontakt til sin biologiske familie og venner. Den ene netværksplejeforælder er dog ikke ubetinget enig i, at netværksanbringelse er en god ide. Årsagen til dette er hendes professionelle baggrund, der gør, at hun i mange situationer synes at døgninstitutioner og professionelle plejefamilier er bedre for barnet, da de har en bedre forståelse for barnet på grund af deres faglige viden. Biologiske forældres oplevelse af netværksanbringelse De biologiske forældre, der deltog i de afholdte interviews, er enige om, at de har haft en positiv oplevelse med netværksanbringelsen, hvor der er blevet lyttet til dem og deres holdninger og ønsker til, hvor deres barn skulle netværksanbringes. De biologiske forældre synes, det har været en lang og tidskrævende proces, der har krævet inddragelse af flere parter. En far fortæller, at han især synes, at en part blev lyttet for meget til af rådgiveren, og han havde ønsket, at rådgiveren havde lyttet mere til ham og hans ønsker. De biologiske forældre fortæller, at de synes, at netværksanbringelsen har haft en positiv effekt på deres familie i og med, at børnene nu er blevet gladere og trives, efter de er flyttet ud til deres netværksplejeforældre. Derudover har netværksanbringelsen også gjort, at en af de biologiske forældre har fået overskud og energi til at arbejde med egne problemer. Forældrene er enige om, at de synes netværksanbringelse er en hensigtsmæssig løsning. De begrunder det med, at de er mere trygge ved, at barnet er ved familie, som de kender, og de har lettere ved at samarbejde med netværksplejeforældrene. De biologiske forældre fortæller begge, at de godt kunne ønske sig, at rådgiverne bliver bedre til at tale om muligheden for at inddrage netværket. Herunder at netværksrådgiveren kunne inddrages tidligere i processen, idet muligheden for netværksanbringelse blev bragt op for sent. De unges oplevelse af netværksanbringelse De to unge, der deltager i interviewet, giver udtryk for, at de er glade for at være netværksanbragt, fordi de er hos mennesker, de holder af og er trygge ved. De har begge udviklet sig positivt og er kommet i bedre trivsel, efter de er blevet netværksanbragt. Begge føler, at de for det meste er blevet lyttet til i forhold til behandlingen af deres sag, men der har været episoder, hvor de begge har følt sig overhørte. Den ene uddyber med, at han oplevede, at hans forældres mening nogle gange fyldte mere end hans egen. Selvom begge til tider synes, de ikke er blevet lyttet til, føler de sig stadig involveret i deres egen sag. De beskriver, at de har været igennem et langt forløb, før de kom til netværksanbringelsen. I det forløb har især den ene følt sig forvirret og bekymret om, hvor han skulle bo, og hvordan han skulle komme frem og Side 13 af 29

15 tilbage til skole. Begge unge fortæller, at de har haft et godt og positivt samarbejde med Hjørring Kommune omkring deres netværksanbringelse. Begge unge er enige om, at det er godt, at Hjørring Kommune ønsker at benytte netværksanbringelse i stedet for traditionel anbringelse. De begrunder det med, at: det jo er familie, man allerede kender og derfor ikke skal til at skabe nye relationer. En af dem forklarer yderligere, at: når de unge kommer ud til familier de ikke kender, så er de ligeglade med dem, og opfører sig derefter. Det værste der kan ske er, at de bare bliver flyttet til en anden familie. Han forklarer yderligere, at: når man er i netværket, er der allerede en relation, som gør, at den unge har lyst til at gøre sig umage for at blive en del af familien. Konklusion Ud fra gennemgangen af trivsels- og brugbarhedsmålingerne og interviews ses der en tydelig indikation på, at familierne, der har været omfattet af indsatsen i den 2-årige projektperiode ved psykologerne og familiebehandleren, har oplevet en positiv forandring i form af en øget trivsel. Ud fra ovenstående ses det ligeledes tydeligt, at familierne, der har deltaget i et interview omkring netværksrådgiverens indsats, også har oplevet en positiv forandring. Resultater vedr. succeskriterie 6: Rådgivernes oplevelse Den faglige udvikling af kerneopgaven i Familieafdelingen prioriteres højt. Derfor ønskes det, at rådgiverne oplever en øget faglig kvalitet i deres sagsarbejde, hvor der har været samarbejde med Indsatsteamet. Evalueringen af dette succeskriterie vil blive delt op i to, hvor der i første del bliver evalueret på rådgivernes oplevelse af psykologernes og familiebehandlerens indsats. Den anden del vil tilsvarende være en evaluering af rådgivernes oplevelse af netværksrådgiverens indsats. Evaluering af psykologernes og familiebehandlerens indsats I de to spørgeskemaundersøgelser fortæller rådgiverne i modtagerfunktionen, at psykologernes og familiebehandlerens indsats har haft en positiv betydning, da Indsatstemaet i meget høj grad er med til at forebygge, at familiernes vanskeligheder udvikler sig. Derudover bliver de sager, der henvises til Indsatsteamet, i høj grad afsluttet med mindre indsats. I forbindelse med hurtig opstart af indsats, har ventetiden varieret gennem projektperioden, hvor der i travlhedsperioder har været op mod 3-4 måneders ventetid. I sidste år af projektperioden har ventetiden dog været mellem 1-3 måneder, hvor den aktuelt er under 1 måned. I spørgeskemaundersøgelsen angiver rådgiverne hovedsageligt, at ventetiden på 1-2 måneder i 'mindre' og 'nogen' grad er uhensigtsmæssig i forhold til udviklingen af familiernes vanskeligheder. Dertil har en tredjedel besvaret 'i høj grad'. Ydermere udtrykker rådgiverne i modtagerfunktionen, at Indsatsteamet i 'nogen' eller 'høj' grad er hurtigt i gang med indsatsen. Ventetiden er dynamisk, men det er fortsat et opmærksomhedspunkt at fastholde hurtig igangsættelse af forløb. Rådgiverne i modtagerfunktionen er enige om, at Indsatsteamets fysiske placering på Rådhuset har en meget stor betydning. Det medvirker til en hurtig indsats og giver mulighed for løbende faglig sparring og spørgsmål om sager. Derudover afholder Indsatsteamet en ugentlig tværfaglig sagsanalyse, hvor rådgiverne i Familieafdelingen har mulighed for at deltage. Rådgiverne i modtagerfunktionen har dog kun deltaget i mindre grad, hvorfor flertallet angiver, at tilbuddet kun i nogen grad har været hjælpsomt. Ved Side 14 af 29

16 midtvejsevalueringen gav rådgiverne dog udtryk for, at de tværfaglige sagsanalyser både er god inspiration og hjælp til deres sagsforløb. Nedprioritering af dette tilbud sker på baggrund af tidspres. Overordnet set giver rådgiverne udtryk for, at psykologerne og familiebehandleren i høj og meget høj grad medvirker til at øge den faglige kvalitet i sagsarbejdet. Dette blandt andet gennem det tætte samarbejde og de løbende faglige drøftelser. Evaluering af netværksrådgiverens indsats Næsten alle rådgivere angiver, at det i høj eller meget høj grad har betydning for den generelle faglighed i afdelingen, at der er en netværksrådgiver ansat i Familieafdelingen. Rådgiverne oplever, at netværksrådgiveren er med til at understøtte deres faglige udvikling og finder, at sparringen med netværksrådgiveren har været brugbar i høj eller meget høj grad. Ligeledes oplever hovedparten af rådgiverne, at netværksrådgiveren højner den faglige kvalitet i sagsarbejdet omkring den enkelte sag. Over halvdelen af rådgiverne oplever, at sagerne efter inddragelse af netværksrådgiveren i nogen, høj, eller meget høj grad kan afsluttes med en mindre indsats. Størstedelen af rådgiverne oplever ligeledes, at indsatsen er mere effektiv. Næsten alle rådgivere vurderer, at netværksrådgiveren med fordel kan inddrages i de mest komplicerede sager i afdelingen. Signs of Safety som metode og implementeringen heraf Alle rådgiverne oplever, at Signs of Safety er med til at øge den faglige kvalitet i sagsarbejdet, og heraf mener næsten alle rådgivere, at metoden også sikrer større inddragelse af familien. Hovedparten af rådgiverne angiver, at de i nogen, høj eller meget høj grad anvender Signs of Safety i sagsbehandlingen. Hovedparten af rådgiverne begynder at se sig selv som facilitator af en proces, der skal skabe øget sikkerhed for barnet i familien og dermed muliggøre, at familien selv formulerer og skaber løsninger i forhold til vanskelighederne. Over halvdelen af rådgiverne angiver, at de slet ikke eller i mindre grad har fokus på sikkerhedsplaner som en del af en hjemgivelse fra en anbringelse. Samtidig fortæller ca. halvdelen af rådgiverne, at de i nogen grad har fokus på brug af sikkerhedsplaner som forebyggende til anbringelse, og en fjerdedel har i mindre grad eller slet ikke fokus på at anvende sikkerhedsplaner som forebyggende til anbringelse. Sikkerhedsplaner er det mest komplekse redskab i forhold til anvendelse af Signs of Safety, og al tidligere viden og erfaring på området peger på, at det er nødvendigt med en stor fortrolighed med selve metoden, inden sikkerhedsplaner fuldt ud kan anvendes. Det kan derfor forventes, at der, i takt med at den samlede rådgivergruppe opøver deres kompetencer og får endnu mere fortrolighed med Signs of Safety, også vil ske en udvikling i forhold til at tænke sikkerhedsplaner mere ind i arbejdet. Dertil at det i højere grad ses som en naturlig del af arbejdet med blandt andet anbringelser af børn og unge, således at første dag i en anbringelse også bliver første dag i en sikkerhedsplanlægningsproces om hjemgivelse. Side 15 af 29

17 Konklusion Det ses ud fra ovenstående, at rådgiverne har oplevet øget faglig kvalitet i deres sagsarbejde, både i det arbejde hvor psykologerne og familiebehandleren har haft en indsats og i det sagsarbejde, hvor der har været en indsats fra netværksrådgiveren. Opsamling på konklusioner Det 2-årige projekt med Indsatsteamet er nu afsluttet, og det kan konkluderes, at alle succeskriterier ved projektets afslutning er opfyldt, hvoraf et enkelt er delvist opfyldt. De seks succeskriterier vil blive kort opsummeret nedenfor. Succeskriterie 1: Rådgiverne har afdækket netværket eksempelvis ved brug af genogram og/eller netværkskort i alle sager Genogram og/eller netværkskort bliver af de fleste rådgivere benyttet i knap halvdelen af deres sager, dog bliver netværket ofte afdækket på anden vis. Succeskriterie 1 vurderes derfor delvist opfyldt. Succeskriterie 2: Maksimum 20 % af nye underretningssager bliver til sager, hvor der udarbejdes børnefaglig undersøgelse I projektperioden blev der i 12 % af alle nye underretningssager truffet afgørelse om børnefaglig undersøgelse. Succeskriterie 2 vurderes derfor opfyldt. Succeskriterie 3: I minimum 5 sager er sikkerhedsplaner valgt som alternativ til anbringelse Der er i projektperioden påbegyndt sikkerhedsplanlægning i ni sager. Succeskriterie 3 vurderes derfor opfyldt. Succeskriterie 4: I minimum 10 % af nye anbringelsessager er der valgt netværksanbringelse I projektperioden er 12 % af alle nye anbringelser sket som netværksanbringelse. Succeskriterie 4 vurderes derfor opfyldt. Succeskriterie 5: Alle familier oplever en positiv forandring i sager, der har været omfattet af indsatsen Trivselsmålinger, interviews og brugbarhedsmålinger viser, at stort set alle familier har oplevet positiv forandring i deres sager, uanset om de har været i kontakt med psykologerne, familiebehandleren eller netværksrådgiveren. Succeskriterie 5 vurderes derfor opfyldt. Succeskriterie 6: Alle rådgivere oplever øget faglig kvalitet i sagsarbejdet i sager, der har været omfattet af indsatsen I projektperioden har alle rådgivere, der har været i kontakt med psykologerne, familiebehandleren eller netværksrådgiveren, oplevet øget kvalitet i deres sagsarbejde. Succeskriterie 6 vurderes derfor opfyldt. Side 16 af 29

18 Erfaringer fra projektperioden Gennem projektperioden er der gjort nogle erfaringer, som fremadrettet omsættes og implementeres i det videre arbejde. Psykologernes og familiebehandlerens erfaringer Et opmærksomhedspunkt gennem hele projektperioden har været på målgruppeafgrænsning i et forsøg på at afklare, hvilke typer forløb der kan og skal løses i det forebyggende felt. Erfaringerne viser, at sager hvor der ses vold, seksuelle overgreb og misbrug typisk er sager, der indikerer en længerevarende indsats, og som derfor ikke hensigtsmæssigt skal varetages i det forebyggende regi. Opgørelsen over henvisningsårsager i projektperioden (jævnfør figur side 4) viser, at psykologerne og familiebehandleren arbejder i overensstemmelse med dette. Efter en temadag med Socialstyrelsen i 2017 blev det endeligt afklaret, at der ved 11 stk. 7 er et behov for en specialiseret indsats, hvorfor paragraffen primært ikke anvendes i det almene socialområde. Derfor har psykologerne og familiebehandleren i højere grad varetaget samtaleforløb efter 11 stk. 3. Til temadagen var der ydermere fokus på børnefaglige undersøgelser i sammenhæng med forløb efter 11 stk. 3. Det blev afklaret, at 11 ikke kan igangsættes som en del af en børnefaglig undersøgelse, men der kan træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse under et forløb efter 11 stk. 3, hvor forløbet gennemføres sideløbende. Ligeledes blev det understreget, at tvivl i forhold til om 11 stk. 3 er tilstrækkelig, eller hvorvidt der skal træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse, indikerer behovet for en børnefaglig undersøgelse. Dette da tvivlen peger på en større bekymring for barnet/den unge, hvor et forebyggende forløb ikke synes omfattende i en grad, der sikrer barnets/den unges trivsel. I løbet af projektperioden har der været mange tilfælde, hvor servicerammen for 11 stk. 3 på 5 samtaler ikke har været tilstrækkelig, hvilket har medført en stigning i revisiteringer. På baggrund af en gennemgang af samtaleforbrug i sager, er det blevet besluttet at udvide servicerammen til at tilbyde op til 8 samtaler. Eftersom servicerammen udvides, besluttes det, at et forløb kan revisiteres én gang, således et forebyggende forløb kan indebære op til 16 samtaler. Såfremt der er et behov for yderligere samtaler, skal der som udgangspunkt træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse i forbindelse med anden revisitering. Dertil er en opmærksomhed også rettet mod tidsrammen for 11 stk. 3, som aktuelt er på 1,5 måneder. Erfaringen gennem projektperioden har vist, at tidsrammen på 1,5 måneder ikke synes tilstrækkelig i forhold til at skabe de forebyggende og nødvendige forandringer i en familie. Tidsrammen øges derfor til 6-8 måneder, således at der kan skabes en mærkbar og vedvarende ændring i barnets eller den unges trivsel. Samtaleforløbene har endvidere vist, at det er givtigt med kortere interval mellem samtalerne i begyndelsen af forløbet, hvor der hen i mod slutningen ses et større behov for længere tid mellem samtalerne. Derfor anvendes de sidste samtaler som opfølgning og fastholdelse af de forandringer, som familierne har skabt. Gennem projektperioden har der ligeledes været en opmærksomhed rettet mod tæt og tværfaglig samarbejde i samtaleforløbene. Et nyt tiltag er derfor, at sagens rådgiver deltager i psykologernes/familiebehandlerens opstartssamtaler med familierne. Dette tiltag er iværksat, da en fælles afklaring af kontekst og opgavefokus formodes afgørende for en god opstart af proces, hvilket højner sandsynligheden for et vellykket forløb. Ligeledes for at sikre sammenhæng for familierne og skabe helhedsperspektiv. Side 17 af 29

19 Psykologerne og familiebehandleren er yderligere blevet skarpere på og mere tydelige omkring, hvordan en indsats skal struktureres mest hensigtsmæssigt, hvor der blandt andet i højere grad tænkes i mere familieorienteret indsats, netværksinddragelse og inddragelse af begge forældre. Den sidste erfaring, som fremhæves, er vigtigheden af en grundig proces, før sagen indstilles til forløb i Indsatsteamet. Her erfares det særlig vigtigt, at rådgiver for eksempel har talt med begge forældre og barn/børn, og at der er vedlagt/indhentet relevante oplysninger fra andre instanser. Netværksrådgiverens erfaringer Netværksrådgiveren har i projektperioden haft fokus på implementeringen af Signs of Safety og er kommet langt i processen. Erfaringsmæssigt ved man dog, at det vil tage ca. 5 år at implementere en så grundlæggende ændring i mindset i en organisation. Ligeledes er det nødvendigt, at der er en tydelig ledelsesmæssig involvering. I projektperioden peger erfaringen på, at den tætte sparring og opfølgning med ledelsen, samt den ledelsesmæssige rammesætning for Familieafdelingen generelt, har haft afgørende betydning for implementeringen af Signs of Safety. Det ses at have været hensigtsmæssigt med læring på forskellige arenaer, herunder workshops, oplæg, undervisning, sidemandsoplæring og sparring. Dette fordi det har gjort det muligt at tilrette indsatsen den enkelte rådgiver eller grupper af rådgivere. Dertil har dette medvirket til et relevant skifte mellem teoretisk undervisning og praksis, hvilket synes at have medført en hurtigere og mere effektiv implementering. Fremadrettet vil der fortsat være fokus herpå. Netværksrådgiverfunktionen har i projektperioden været en dynamisk funktion, der løbende er udviklet, ændret og tilpasset de behov, der er i afdelingen. Dette vil også fremover være relevant for at kunne understøtte den videre implementering bedst muligt. Erfaringen peger på nødvendigheden i fortsat at have opmærksomhed på rådgivernes individuelle implementeringsproces. Netværksrådgiveren har derfor øget fokus på at tilrette indsatsen, således at rådgivernes ejerskab i forhold til metoden fortsat udbygges. Der pågår aktuelt et udviklingsarbejde med modtagerfunktionen i Familieafdelingen, med fokus på at sikre Signs of Safety inddrages fra sagens start. I forlængelse heraf er der udarbejdet et nyt visitationsskema og referatskema, ligesom der arbejdes på at udvikle en model for dialogbaserede underretningsmøder. Erfaringen peger på, at konkrete modeller og skemaer kan lette og understøtte implementeringsprocessen, hvorfor der arbejdes videre med at udvikle modeller for det konkrete sagsarbejde, blandt andet opfølgningsmøder, specifikke handleplansmål, børnefaglig undersøgelse, netværksanbringelser med videre. Der vil fremadrettet være et øget fokus på netværksafdækning og brugen af sikkerhedsplaner, da erfaringen viser, at dette endnu ikke er implementeret som en naturlig del af rådgivernes sagsbehandling. Erfaringen med sikkerhedsplaner i projektperioden har vist, at det er en omfattende og langvarig proces, som kræver stort kendskab til metoden, hvorfor det ikke tidligere i processen har været muligt at anvende. Side 18 af 29

20 Bilag 1 Dette bilag viser modeller, begreber og metoder, som anvendes i evalueringen. Det skal bemærkes, at de anvendte eksempler er fiktive. 1.1 Indsatstrappen Indsatstrappen er inspireret af Sverigesmodellen med udgangspunkt i den svenske kommune Borås. Indsatstrappen viser de forskellige indsatstrin fra den helt tidlige indsats i almensektoren til de mest indgribende foranstaltninger. Den overordnede retning i arbejdet med børn, unge og familier med behov for særlig støtte er fokus på en bevægelse ned ad Indsatstrappen`, og så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. 1.2 Netværksplejefamilier Netværksplejefamilier er konkret godkendte plejefamilier. De er karakteriseret ved, at de er en del af barnets/ den unges private netværk forud for anbringelsen. Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag/honorering, men modtager et beløb for kost og logi og får dækket de faktiske omkostninger ved at have barnet boende. De holdes på den måde udgiftsneutrale. Det kan typisk være en bedsteforælder, en moster eller lignende, der er netværksplejeforældre. Der kan også laves en konkret godkendelse til personer, der har en professionel relation til barnet/ den unge. I de situationer vil det også være Hjørring Kommune, der laver forundersøgelsen og godkendelsen, men der kan her være tale om efterfølgende aflønning for opgaven. Det kan være en lærer, en pædagog eller lignende, som igennem deres arbejde har et kendskab til barnet. Begge godkendelser bygger på en eksisterende relation mellem plejefamilie og barn, og det er denne, der er bærende for godkendelse og anbringelse. 1.3 Børnefaglig undersøgelse En børnefaglig undersøgelse er en undersøgelse efter Serviceloven 50, som kommunen skal gennemføre i forhold til et barn eller en ung, hvis det vurderes, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. En børnefaglig undersøgelse skal omfatte en helhedsbetragtning af barnets eller den unges Udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold Side 19 af 29

21 Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Andre relevante forhold Resultatet fra undersøgelsen skal bruges til faglig begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte hjælp i forhold til barnet og familien, og hvis det er tilfældet hvilke foranstaltninger, der bedst kan bidrage til at afhjælpe barnets vanskeligheder og imødekomme dets behov. 1.4 Signs of Safety Signs of Safety er en netværksinddragende metode, der med udgangspunkt i afdækning af bekymringer og ressourcer/undtagelser sikrer, at der bliver lavet en balanceret risikovurdering af barnets/den unges nuværende situation. Ud fra dette laves fælles mål med familien om, hvad der skal ske, for at bekymringen for barnet skal blive mindre og barnets trivsel øges. Med udgangspunkt i ressourcer og undtagelser afdækkes udviklingsperspektivet, og der laves konkrete delmål, som der løbende følges op på i kommende møder. Signs of Safety er en løsningsfokuseret måde at arbejde på. Den indeholder dels en struktur og dels nogle konkrete redskaber, der direkte kan anvendes i sagsarbejdet. Et vigtigt element i arbejdet med Signs of Safety er en forståelse for mindsettet, som blandt andet ses i praksis ved anvendelse af en helt særlig tilgang og spørgeteknik i mødet med familierne. I denne særlige forståelse for arbejdet med udsatte familier indtager rådgiver i langt højere grad en processuel rolle, hvor familien i langt højere grad bringes aktivt i spil. Dertil er der et fokus på, at familien, gennem spørgsmål, er i stand til at fremkomme med løsninger, der præcis i deres familie, er medvirkende til at skabe øget sikkerhed og trivsel for deres barn. Side 20 af 29

22 1.5 Indsatsteorien Side 21 af 29

23 Side 22 af 29 Hjørring Kommune

24 1.6 Forløb efter 11 stk. 3 og 11 stk. 7 Servicelovens 11 stk. 3: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser: 1) Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser. 2) Netværks- eller samtalegrupper. 3) Rådgivning om familieplanlægning. 4) Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder. Servicelovens 11 stk. 7: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. 1.7 Sikkerhedsplaner Sikkerhedsplaner laves i sager, hvor der er et behov for at skabe mere sikkerhed i et barns liv ved at lave nogle helt tydelige spilleregler for livet i en familie. Det kan være tydelige aftaler om, hvad der skal ske på bestemte tidspunkter, og hvem der skal sørge for, at det sker. Det kan også være konkrete aftaler, om hvem der skal være sammen med barnet, og hvem forældrene skal ringe til i bestemte situationer. Sikkerhedsplaner vil typisk blive lavet i sager, hvor der er en overvejende og reel risiko for anbringelse eller i sager, hvor der arbejdes på at hjemtage et barn/ung fra anbringelse. Sikkerhedsplaner skal derfor forstås som en reel foranstaltning efter Servicelovens 52 stk. 3, nr. 3, der enten har til formål at forebygge eller være et sikkert alternativ til en anbringelse. Det er en omfattende og krævende proces, der stiller store krav til såvel familien som til sagsbehandlingen. En sikkerhedsplan vil typisk tage mellem 3-9 måneder at udarbejde for at sikre tilstrækkelig kvalitet og sikkerhed for barnet. Den vil efterfølgende kræve en tæt opfølgning med mulighed for efterfølgende justeringer. Sikkerhedsplanlægning vil inddrage både privat og professionelt netværk og ofte også foranstaltninger. 1.8 Ord og Billeder Ord og Billeder anvendes som en fortælling til barnet om væsentlige ændringer i dennes liv og kan laves i forskellige faser af sagsbehandlingen. Ord og Billeder laves ved at lave kortfattede tekststykker, der fortæller om de bekymringer og planer/indsatser, der er i og omkring familien. Tekststykkerne ledsages af små tegnede billeder, som uddyber eller understøtter teksten. Ord og Billeder anvendes i Hjørring Kommune typisk på følgende områder: Som rådgivers/forældres mulighed for at fortælle barnet hvorfor Familieafdelingen er inde i deres sag, og hvad de næste sagsskridt skal være Til at fortælle barnet om baggrunden for anbringelsen og laves i den sammenhæng af forældrene med støtte fra rådgiver I sager med sikkerhedsplanlægning til at forklare planen og de indgåede aftaler/regler for barnet Til at skabe mening og forståelse for barnet omkring væsentlige ændringer i dets liv Side 23 af 29

25 Til at forklare mål i en handleplan tydeligere for barnet, eller for at tydeliggøre og forklare sagsbehandlingsskridt for forældre med væsentlig forringet funktionsniveau Side 24 af 29

26 Nedenstående præsenteres et eksempel på Ord og Billeder. Eksemplet viser et uddrag af Ord og Billeder fortalt af en mor til hendes anbragte pige. Eksemplet viser forløbet fra start, og der vil i et færdigt eksemplar derfor være yderligere billeder, der fortæller om det fortsatte forløb og den fremadrettede plan. Side 25 af 29

27 1.9 Genogram Genogram er en skematisk opbygget tegning, der ved hjælp af symboler systematisk afdækker barnet/ den unges familiære og slægtsmæssige forhold. Derudover kan genogrammet vise mønstre i familien og skabe et fælles overblik for familie og rådgiver. Eksempel på Genogram Side 26 af 29

28 1.10 Netværkskort Et netværkskort bygger videre på genogrammet, men inddrager også personer, som ikke er den nære familie, men kan være venner, naboer og så videre. Personerne indsættes i netværkskortet sammen med barnet/den unge eller familien. Relationernes oplevede tæthed ses ved hvor i cirklen netværkspersonerne placeres. Jo tættere på midten des stærkere opleves relationen. Netværkskortet giver derfor et tydeligt indblik i barnets oplevelse af dets relationer, som kan anvendes i det videre arbejde Eksempel på Netværkskort: Side 27 af 29

29 1.11 Trivsel og brugbarhedsmåling I forbindelse med samtaleforløb efter Servicelovens 11 stk. 3 er der udformet en trivsels- og brugbarhedsmåling. Ved opstart af et nyt samtaleforløb vurderer de deltagende parter (hvis muligt begge forældre og barnet/den unge) deres aktuelle trivsel ved hjælp af en skala fra 1-10 udformet med smileys, hvor lavere tal indikerer bedre trivsel. Ved sidste samtale vurderer familierne igen deres trivsel og brugbarheden af samtalerne, således at den eventuelle udvikling bliver synliggjort. I eksemplet nedenfor er der tilføjet tre kategorier under brugbarhedsmålingen for at overskueliggøre og muliggøre en beregning af brugbarheden af et givent forløb. Til forældre: Trivsels- og brugbarhedsmåling Hvordan oplever du/i trivslen i din familie lige nu? Hvordan oplever du/i dit barns trivsel lige nu? Har samtalerne været brugbare? Brugbart Neutralt Ikke brugbart Side 28 af 29

30 Til barnet/den unge: Hvordan oplever du din egen trivsel lige nu? Har samtalerne været brugbare? Brugbart Neutralt Ikke brugbart Side 29 af 29

31 Hjørring Kommune Hjørring Kommune Springvandspladsen S 9800 Hjørring hjoerring@hjoerring.dk