HANDLINGSPLAN FOR SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER I PERIODEN Udvidet udgave (udvidelser med rødt).

Transkript

1 HANDLINGSPLAN FOR SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER I PERIODEN Udvidet udgave (udvidelser med rødt). FORORD Hensigten med handlingsplanen er primært at give organisationens medlemmer, deres repræsentanter i Fællesudvalget og organisationens daglige ledelse og medarbejdere nogle pejlemærker for arbejdet i den kommende 4-års periode. I anden række er det hensigten at give Samvirkende Menighedsplejers (SMPs) samarbejdspartnere og tilskudsgivere indsigt i organisationens mission og vision, herunder strategien for , med fokus på indsatsområder og prioriteringer. Afsnit 1 og 2 er en ny redigering af materialet fra handlingsplan , mens afsnit 3 med underafsnit stort set er nyt formuleret. 1. SMPs mission, herunder for organisationens formål og dens værdigrundlag samt en redegørelse for organisationens overordnede vision. 2. Barrierer og muligheder for at realisere visionen. 3. Strategier for SMP i , herunder konkrete idéer og initiativer. 3a. Inspiration og vidensdeling. 3b. Koordination og frivilligledelse. 3c. Konsulentvirksomhed. 3d. Administration. 3e. Økonomi og fundraising. 4. Opfølgning. Under punkt 3 vil der være omtalt fem aktuelle udfordringer for SMP: 1. Landsarbejdet, 2. Indsatsen i København, 3. Omsorgsbesøg, 4. Kirkens Genbrug og 5. Administrationsafdelingen. Disse punkter er omtales i den korte udgave af planen, men beskrives mere udførligt i en længere version, mest til internt brug i organisationen. Begge versioner af handlingsplanen offentliggøres på Fordelen ved denne metode er, at den fastholder SMPs overordnede mission og vision og derefter nøje overvejer, hvad der udfordrer virkeliggørelsen af mission og vision. På den baggrund opstilles de strategiske retningslinier, og det lægges frem, hvilke initiativer der konkret er operationelle inden for denne overordnede strategiske kontekst. Endelig planlægges implementeringen med den detaljeringsgrad, som det skønnes hensigtsmæssigt at gøre.

2 2 1. SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJERS MISSION, HERUNDER ORGANISATIONENS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG SAMT OVERORDNEDE VISION. SMP er en landsdækkende folkekirkelig-social omsorgsorganisation med over 110 års erfaring. Organisationens hovedformål er sognediakoni, idet SMP inspirerer sognene til udvikling af diakonale omsorgsopgaver og yder støtte i form af koordination, rådgivning og/eller økonomisk bistand til igangsætning og opretholdelse af disse opgaver. Dette arbejde benævnes menighedspleje. Et vigtigt formål for SMP som paraplyorganisation for sognenes menighedsplejer er at opsamle og formidle erfaringer fra nogle sogne til andre. SMP har som den eneste folkekirkelige landsorganisation det hovedformål at udvikle den sogne- og menighedsbaserede diakoni. Diakoni er troens bemyndigelse og tjeneste til at handle for mennesker, der er udsatte eller i en svær livssituation: - i troen på Gud Skaber skal man tage sig af det andet menneske som en medskabning. - i troen på Jesus som frelser og forbillede skal man elske og agte det andet menneske som et medmenneske, uanset baggrund eller situation. - i troen på Helligånden skal man realisere kirkens fællesskab i konkret handling til gavn for medmennesket. SMP vil opprioritere at støtte op om to forhold: Dels sognediakonien i den enkelte menighed, dels, at der lokalt kan være samarbejdsprojekter om konkrete diakonale opgaver Folkekirkens menigheder imellem og gerne i samarbejde med andre kristne trossamfund. SMP betragter det som sin mission at udføre omsorgsopgaver for samfunds- og aldersgrupper, der er udsatte eller befinder sig i en svær livssituation. Organisationen tilstræber i opgaverne en kombination af medmenneskeligt nærvær og professionalisme fra såvel frivillige som lønnede medarbejdere. Bestemte arbejdsopgaver udføres direkte koordineret af SMP. Der er både tale om en koordinerende virksomhed fra Fælleskontoret i Valby og fra mindre kontorer rundt i landet. Der er flere formål med disse koordinerende initiativer: 1. At sætte ind med en koordinerende opgave, der på længere sigt tjener til at sætte et lokalområde i stand til selv at varetage en fælles diakonal indsats for et større eller mindre antal sogne. 2. At indhente førstehånds erfaringer ved gennemførelsen af pilotprojekter, med henblik på en mere kvalificeret vejledning af menighederne lokalt. 3. At sætte ind med omsorgsopgaver, hvor sognene af forskellige årsager ikke magter det, eller hvor sognene har behov for en central organisering.

3 3 SMPs sognediakonale forankring som paraplyorganisation for de tilsluttede menighedsplejer er vedblivende organisationens primære mission. Sekundært er det SMPs administrative virksomhed på pleje- og ældreboligområdet m.m. Hvilke konkrete aktiviteter og projekter landsorganisationen aktuelt arbejder med, vil fremgå af og hvad de lokale menighedsplejer arbejder med, vil fremgå primært af menighedernes lokale hjemmesider. Værdigrundlag SMPs værdigrundlag har udgangspunkt i en kristen livstydning og i nogle centrale kristne værdier. Det betyder: fællesskab medmenneskelig nærhed barmhjertighed omsorg rummelighed ligeværdighed For organisationen er diakonien en uløselig del af den kristne tro, som den kommer til udtryk i Den danske evangelisk-lutherske Folkekirke. SMP tilslutter sig et menneskesyn, der fremhæver det enkelte menneskes værdi som skabt i Guds billede, og som respekterer forskelle i tankegang og væremåde. Menneskesynet er endvidere funderet i troen på den treenige Gud og i den særlige tydning, som skabelsestroen, Kristustroen og troen på Helligånden giver af menneskelivet som et fællesskab i omsorg. Et særligt fokus på sognediakonien gives med forståelsen af menigheden som et kristent fællesskab. I organisationens virke tilsigtes imidlertid åbenhed over for ethvert menneske uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund. Det betyder, at menighedens diakonale indsats trods sin kerne i menigheden også skal være udadrettet i lokalsamfundet. At hjælpe og yde omsorg for udsatte grupper er altid det vigtigsted mål for SMP. Arbejdet skal udføres primært forankret i den lokale menigheds fællesskab, gerne suppleret med et samarbejde mellem menigheder og med en faglig kvalificering af de frivillige. Vision SMPs mål er fortsat at blive det landsdækkende vækstcenter for den frivillige sognediakoni. SMP skal styrke sin position som den folkekirkelige paraplyorganisation, der har sognediakoni som sit hovedformål. Gennem en øget og forbedret kommunikation med og faglig vejledning af medlemmerne skal SMP arbejde for at sprede idéer til realisering af

4 4 nye diakonale tiltag for forskellige grupper, der er udsatte eller i en svær livssituation. Målet er, at ideerne virkeliggøres i så mange som muligt af Folkekirkens sogne. Kirkepolitisk skal SMP markere sig som 1. en inspirerende samarbejdsorganisation, 2. en organisation, der kan skaffe økonomisk støtte, og 3. en kompetent konsulentvirksomhed. Socialpolitisk skal SMP hævde sig i forhold til humanitære organisationer, der arbejder på de samme områder. Det skal ske ved, at organisationen fastholder sin kristne profil samtidig med at arbejde på et højt fagligt niveau. Samtidig skal SMP være indstillet på i et stigende omfang at indgå i samarbejdsrelationer med andre kirkelige organisationer, humanitære organisationer og kommunale instanser, når der er tale om fælles indsatser, der kan afstemmes med SMPs formål og værdigrundlag. Visionen for SMPs økonomi er at få indtægter og udgifter til fortsat at balancere og at konsolidere sin økonomi. I sin målsætning må SMP tilstræbe at få de offentlige projektbevillinger til at matche menighedernes aktuelle behov. For at opnå en større frihed i prioriteringen af opgaverne er det fortsat et økonomisk mål for SMP, at der skal indsamles flere frie midler. Organisationens genbrugsvirksomhed skal have høj prioritet med henblik på udvikling af denne virksomhed samt øget finansiering fra genbrug, og der skal fortsat arbejdes på at få gaver fra enkeltpersoner og fonde. Organisationens ydelser for sognene skal finansieres ved brugerbetaling, når der ikke er tale om puljestøttede projekter. 2. BARRIERER OG MULIGHEDER FOR AT REALISERE VISIONEN Den kirkepolitiske situation I forhold til tidligere perioder ser SMP ikke ud til at have så store udfordringer som tidligere med at komme i dialog med landets menighedsråd ved indgangen til Det er stadig for en del menighedsråd mest nærliggende, at det er menighedsrådene og ikke en organiseret menighedspleje, der bærer det sognediakonale arbejde. Dette tager SMP højde for ved at tilbyde menighedsrådene en samarbejdsaftale. Imidlertid er der i perioden igen kommet en stigende interesse for at oprette egentlige menighedsplejer. Denne interesse må formodes at være vedblivende i perioden Interessen må ses i sammenhæng med, at mange menigheder er blevet opmærksomme på, at nedgangen i de offentlige omsorgsydelser stiller krav om en indsats fra det civile samfund. De offentlige tilskud til Folkekirken planlægges også reduceret, og en del er besparelser nu en realitet. Derfor har mange menigheder et stigende engagement i frivilligt arbejde, herunder ikke mindst frivilligt socialt arbejde. Endvidere bliver flere menigheder nu opmærksomme på muligheden for at tilføre det sociale arbejde flere private midler ved at organisere arbejdet ud fra en menighedsplejevedtægt. Derfor har SMP gode muligheder for at udfylde nogle aktuelle behov for frivilligt menighedsplejearbejde i mange danske sogne i perioden

5 5 I de senere år er den officielle Folkekirke blevet præsenteret for forskellige strukturreformer, der har til hensigt at anvende folkekirkens midler mere målrettet på sin primære opgave, som er: Forkyndelse Undervisning Mission Diakoni Administrativt arbejdes der stadig i mange sogne med rationaliseringer, hvilket indebærer et mere omfattende samarbejde mellem sogne og menighedsråd. Samarbejdet strækker sig fra samarbejde mellem enkelte projekter og til egentlig sammenlægning af menighedsråd eller sogne. Da der i den sammenhæng tilsigtes et øget samvirke mellem sognene også om sognediakonale projekter og arbejdsområder, har der i de senere år åbnet sig en mulighed for at præsentere/markedsføre SMP som en katalysator for et sådant diakonalt samvirke. Intentionen i disse nye tiltag ligger fint i tråd med SMPs hovedformål. Derfor skal SMPs bidrag til idéudvikling og realisering af samvirke om sognediakoni mellem sogne fortsat have høj prioritet i Dette skal ske sideløbende med, at SMP vedblivende påpeger værdien af, at diakonien har sin basis i den enkelte menighed, ved at fremhæve gode eksempler på den menighedsnære diakoni. SMP har intensiveret kontakten med nye sogne betydeligt, siden organisationen blev landsdækkende i 1990, specielt med projekt Menighedsplejeudvikling, der blev iværksat fra Således er antallet af tilmeldte sogne vokset fra 109 tilmeldte i 1990 til 431 tilmeldte pr. 1. marts Dette er en stigning på 72 sogne i forhold til 1. marts Den socialpolitiske situation Den krise, der kom ind over landet fra 2008, har bevirket en generel økonomisk nedgang i landet og er ikke mindst gået ud over de grupper, der i forvejen var ringe stillede: de fattige, de syge og de ældre. Med de øgede økonomiske og sociale problemer er fulgt en tilsvarende forværring af de samme eksistentielle problemer, som landet har lidt af i mange år, ikke mindst af ensomheden. Der er grund til at formode, at denne udvikling fortsætter i Hvorledes samfundet fremadrettet vil udvikle sig, når det i begyndelsen af 2014 ser ud til, at den krise, der indtraf i Danmark fra efteråret 2008, så småt er ved at afløses af en god udvikling, er svært at sige. Der tales nu igen forsigtigt om, at der må større solidaritet ind i befolkningen, og at det offentliges nulvækst skal ophøre. Det er dog stadig sådan, at kommunernes budgetter beskæres år for år, og der er politisk flertal for, at beskatningen af den danske befolkning ikke må stige. Derfor forsøger kommunerne nu systematisk at inddrage frivillige, hvilket kan ses som et forsøg på at

6 6 lappe på manglerne i velfærdssamfundet ved at lade offentlig omsorg erstatte af omsorg mellem mennesker i det civile samfund. Dette fremkalder et dilemma for Samvirkende Menighedsplejer: På den ene side må organisationen kæmpe for at holde det offentlige fast på sine forpligtelser over for de dårligt stillede. På den anden side må SMP være tro over for sit kristne værdigrundlag og følge det krav, som den socialpolitiske situation udløser, nemlig at gå ud at hjælpe, hvor det offentlige svigter. Der er stadig ca ledige pr. 1. januar 2014, perioden med mulighed for arbejdsløshedsunderstøttelse er halveret for den enkelte, og reglerne for at modtage kontanthjælp er skærpet. I de seneste år er der grupper, der har været på kontanthjælp så længe, at de er røget ud af systemet. Der er derfor grund til at tro, at nye grupper trues af fattigdom og isolation. Ifølge den nye officielle danske fattigdomsgrænse fra 2013 er der i Danmark ca mennesker, hvoraf ca. en fjerdedel er under 18 år, der er ramt af, at familien har under kr. om året til rådighed at leve af. Den økonomiske støtte fra SMP gennem bl.a. legatuddelinger, julehjælp og feriehjælp er således stadig områder, som skal prioriteres i Ældrebefolkningen er i disse år i gang med at vokse betragteligt set i forhold til befolkningens alderssammensætning som helhed, og der bliver færre og færre i den arbejdsdygtige alder til at forsørge flere og flere ældre. Således kan man konstatere, at ældrebefolkningen også fremadrettet må imødese en forringet offentlig omsorg, hvor frivilligheden af det offentlige er sat i højsædet som et supplement til de offentlige ydelser. For SMP er der derfor grund til at fastholde og gerne øge engagementet gennem en frivilligindsats for ensomme ældre. Hospitalssektoren står i disse år med store omskiftelser, med lukning af små sygehuse og byggeri af store hospitaler. Indlægningsperioden for den enkelte patient er blevet stærkt reduceret, og der er ud over den konkrete sygdomsbehandling ikke levnet megen tid til omsorg for de enkelte patienter. Når patienter udskrives, synes det i en del tilfælde ikke at være taget meget hensyn til patientens tarv efter udskrivningen. Vanskeligst er det både under og efter indlæggelsen for patienter, der ikke har nære pårørende. Omsorg for syge og døende, som er et område, der har fået en større plads i organisationens arbejde i slutningen af , er der derfor grund til at opprioritere i , hvis SMP skal målrette sin indsats ud fra tidens behov. Med et stigende antal mennesker med demens i samfundet (godt ) er SMPs frivilligindsats på dette område også stadig påkrævet, både for at hjælpe de demente og deres pårørende. Det må konstateres, at der pr. 1. januar 2014 stadig er ca børn, der lever i såkaldt relativ fattigdom (hvoraf ca tillige lever i absolut fattigdom). Mange børnefamilier vil fortsat leve i en situation, der er kendetegnet ved social ulighed og dermed sammenhængende fare for sundhedsforringelse og isolation. Børnene kan ikke være på niveau med deres kammerater, hvad angår deltagelse i fritidsaktiviteter, eller hvad angår tøj og andre fornødenheder.

7 7 Derfor må SMPs nyeste satsningsområde, de udsatte børnefamilier (igangsat op igennem 2000 erne), med netværksstøtte som opfølgning på feriehjælp, fortsat opprioriteres og videreudvikles i Samfundets konkurrencekrav og uddannelsessystemets elitære krav er med til at skabe grupper af unge, der oplever sig selv som inkompetente. Derfor bliver de ensomme og måske ligefrem isolerede fra deres jævnaldrende. Det menes, at det handler om mellem 5 og 10 % af alle unge. Disse forhold samt mange kirkers ønske om at få flere aktiviteter for unge har motiveret SMP til at analysere situationen og forhåbentlig påbegynde projekter til gavn for ensomme unge i En socialpolitisk barriere, der er blevet tydeligere de senere år og som formentlig ikke overvindes i , er, at man fra det offentlige i stadig stigende grad ønsker at styre det frivillige arbejde. Kommunerne har de senere år selv satset på at rekruttere frivillige som meget vigtige medspillere i leveringen af serviceydelser til udsatte grupper. Endvidere vil kommunerne gerne regulere det frivillige arbejde, så det foregår på tværs af organisationer og på den kommunale infrastrukturs præmisser. Det offentlige system (stat og kommune) ønsker i et stigende omfang at definere prioriteringerne af arbejdsområder på frivilligområdet. Endvidere kræver det offentlige evaluering og dokumentation ud fra krav om opfyldelse af kvantitative kriterier. Disse virker ofte kunstige at måle på i forhold til karakteren af det frivillige arbejde, og den tid, det kræver, hæmmer organisationens kerneydelse: den nære, medmenneskelige omsorg. Disse tendenser vil for SMP formentlig ikke alene betyde, at der skal arbejdes hårdt på at skaffe offentlige midler og på at dokumentere brugen af midlerne, men også, at det bliver mere og mere vanskeligt at få disse midler. Konkurrencen mellem organisationerne om at blive det offentliges samarbejdspartnere vil stige. De frivillige organisationer, heriblandt SMP, vil formentlig i en del tilfælde fravælges af kommunen, fordi kommunen selv ønsker at organisere frivilligheden. Den tendens, der er konstateret tidligere, at det offentlige i nogle tilfælde foretrækker at samarbejde med humanitære organisationer i stedet for organisationer med et religiøst værdigrundlag, vil formentlig også i til tider sætte en barriere for SMPs muligheder for samarbejde med stat og kommune. Der er således en lang række udfordringer til SMP i den kommende fire års periode: At bevare og styrke menighedsplejernes indsats for ensomme ældre. At fremme menighedsplejernes indsats for sygdomsramte. At videreudvikle menighedsplejernes indsats for dårligt stillede børnefamilier. At fremme menighedsplejernes indsats for ensomme unge. At kæmpe mod en kommunalisering af frivilligheden. At yde en forstærket indsats for at få offentlige midler til SMPs arbejde.

8 8 Fortsat at satse mere på drift af organisationen ved hjælp af private midler, ikke mindst Kirkens Genbrug. 3. STRATEGIER FOR SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Videreudvikling og ændringer i forhold til strategien i I handlingsplanen for blev strategien for SMPs arbejde beskrevet under to hovedspor: 1. Strategien Mening og Fællesskab, og 2. Strategien Fornyelse og Faglighed. Hovedspor 1, der blev beskrevet som det primære spor for SMP, er det at skabe engagement og dynamik om den sognebaserede diakoni. Det er at tilskynde de danske sogne til et samvirke i og mellem menighederne og tilskynde til at være en del af det civilsamfund, der rekrutterer frivillige til at gå ind i særlige indsatser for udsatte grupper eller mennesker i en svær livssituation. Hovedspor 2 handler om, at SMP skal videreudvikle den strategi at komme med fornyede og fagligt kvalificerede indsatser til fællesskab, omsorg m.m. på områder, hvor andre sektorer i samfundet svigter, og hvor opgaverne kan samstemmes med organisationens ressourcer. Fornyelse og faglighed skal forstås som et hovedspor med et øget fokus på medarbejdernes faglige kompetencer. Formålet er at levere en kompetent vidensformidling fra SMP gennem kursusvirksomhed og gennem organisationens publikationer samt gennem den administrative virksomhed og faglige kunnen, der formidles af organisationens medarbejdere gennem deres kontakt med lokale menighedsplejer og institutioner (gennem deltagelse i møder og gennem telefonisk rådgivning). Den forventning, der var i handlingsplan om en øget brug af SMPs faglighed, også for sogne, der ikke er en del af fællesskabet, har vist sig ikke at blive indfriet. Visionerne om SMP som en kursus- og konsulentvirksomhed, der kan tilføre organisationen midler til arbejdet, må derfor holdes på et mere beskedent plan i perioden , også selv om organisationen har opkvalificeret sin kursusplanlægning og afholdelse i Selv om kursus- og konsulentvirksomheden fortsat fastholdes, også som indtægtsgivende virksomhed, viser erfaringerne, at denne heller ikke i vil være en væsentlig indtægtskilde. Ved indgangen til må de to nævnte hovedspor dog stadig betragtes som de farbare veje for SMP. I beskrivelsen af strategien for vil de imidlertid blive beskrevet under et og under nye synsvinkler. Synsvinklerne vil i denne handlingsplan være de metoder, der skal anvendes, herunder de konkrete indsatser, der skal arbejdes med, for at SMPs arbejde bærer frugt (se de følgende underafsnit). Forudsætningen vil hele tiden være, at SMPs primære eksistensberettigelse ligger i at understøtte de danske sognemenigheders fælles virke for diakonien ud fra nogle bestemte kristne værdier, jf. den tidligere omtale af organisationens værdigrundlag.

9 9 Det primære formål med arbejdet vil være, at SMP tilfører medlemssognene ressourcer (kristne værdiressourcer, økonomiske ressourcer). I tråd hermed vil det være et succeskriterium, at SMP fremadrettet løbende kan tilføre menigheds- og institutionsdiakonien en fagligt funderet viden som en ressource, som skal til, for at de kristne værdier kan omsættes til praksis i dagens Danmark. Det gælder på de sociale og sundhedsmæssige civilsamfundsområder, som menighedsplejerne og institutionerne arbejder med, samt på relevante områder inden for menighedsplejernes og institutionernes organisering, administration og økonomi. En klar indikation for SMPs succes er antallet af medlemssogne. Målet i perioden var at hæve antallet af medlemssogne fra godt 17 % i 2010 til mellem 20 % og 25 % i Dette mål blev lige netop nået, men i den beskedne ende af skalaen, eftersom antallet af medlemssogne d. 1. marts 2014 ligger på 20, 3 %. Regnes der i realistisk med en beskeden vækstrate, er det målet for , at medlemstallet i den periode vokser til mellem 23 % og 27 % af de danske sogne. 3A. INSPIRATION OG VIDENSDELING. SMP inspirerer og formidler viden til medlemssogne og frivillige på flere måder. Den traditionelle måde er gennem artikler om de forskellige arbejdsområder i kvartalsbladet Sammen. Dette blad har man trods diskussioner i periodens start valgt at fastholde i , fordi det opleves, at bladet læses af mange og er værdsat. Det må dog også i overvejes, om man fortsat vil udgive bladet, da trykke- og distributionsudgifterne er ret høje. Ved siden af bladet formidler SMP viden gennem (oprettet i 2008) og gennem elektroniske nyhedsbreve årligt. Som et alternativ til fortsat bladudgivelse kan det overvejes og analyseres, om det vil være en fordel i løbet af at erstatte bladet med en mere aktiv hjemmeside suppleret af flere udsendelser af elektroniske nyhedsbreve. Under alle omstændigheder er der brug for, at der bringes flere informationer fra de lokale menighedsplejers arbejde, eftersom mængden af relevante informationer alene fra SMPs paraplyvirksomhed ikke er særligt stor. Da kun få lokale menighedsplejer af egen kraft fortæller deres historier til SMP med henblik på videre omtale, er det nødvendigt med en opsøgende virksomhed fra SMPs side for at få informationerne frem. Der er fra 2014 ansat en medarbejder på timebasis netop til denne opgave. Det skal endvidere opprioriteres, at SMP kan komme med gode indlæg i den kirkepolitiske og den socialpolitiske debat, også uden for egne medier. Siden 2012 har SMP hvert år gennemført 2 kursusrækker, der hver blev afholdt 3 forskellige steder i landet. Kursernes indhold er blevet bestemt ud fra de behov, der er konstateret i de tilsluttede menighedsplejer. Det har været tilsigtet at holde kurserne, så at menighedsplejer fra alle landets stifter blev tilgodeset med kurser med et fagligt og et inspirerende indhold. Kurserne har været velbesøgte og har haft mellem 25 og 45

10 10 deltagere. Derfor er det planen, at man i fortsat vil tilbyde 2 kursusrækker pr. år. Det vil også fortsat være et mål for SMP, at kursusrækkerne eller enkelte af kurserne kan holdes sammen med en medarrangør (f.eks. et stiftsudvalg for diakoni eller en lokal menighedspleje). Et udviklingspotentiale for kursusafholdelsen i vil være, at SMP indgår i et kursus- eller undervisningssamarbejde med andre større organisationer, som f.eks. Landsforeningen af Menighedsråd, Teologisk Pædagogisk Center eller uddannelsen Kristendom, Kultur og Kommunikation. Et alternativ hertil kunne være, at enkelte medarbejdere fra SMP indgår som indlægsholdere ved andre organisationers kurser, foruden ovennævnte også Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Foruden kursusrækker og samarbejdsrelationer med andre organisationer om kurser skal det fortsat være således, at de enkelte medarbejdere i diakoniafdelingen tilbyder kurser og foredrag, som kan bestilles frit af alle, men som primært vil bestilles af medlemseller ikke-medlemssogne. Det er et mål, at de enkelte medarbejderes tilbud tilsammen vil synliggøre bredden i den viden, som SMP sidder inde med som sognediakonal organisation. 3B. KOORDINATION OG FRIVILLIGLEDELSE. En vej, som SMP med held er slået ind på i perioden , er at opprioritere direkte koordinerende opgaver bestemte steder i landet, således at det ikke som tidligere kun er i København, sådanne opgaver varetages. Den koordinerende virksomhed sker for de fleste medarbejderes vedkommende ved siden af konsulentvirksomhed. Fordelen ved denne kombination er, at de medarbejdere med en kombineret koordinator- og konsulentfunktion via deres erfaringer fra den koordinerende virksomhed og den faglighed, dette virke forudsætter, har en tilgang til konsulentvirksomheden, der ikke alene bygger på tillært viden, men tillige er en faglig og erfaringsbaseret viden. For SMPs landsdækkende virke betyder denne ændring, at man får en stærkere tilknytning til bestemte egne af landet. Prisen for den stærkere vægtlægning på koordination er, at der for medarbejderne ikke er så meget tid til at opsøge og tilknytte nye sogne. Denne ulempe kan til dels opvejes af, at det til forskel for 5-10 år siden ikke mere er så nødvendigt at foretage opsøgende virksomhed for at få nye sogne til at tilslutte sig SMP. Typisk henvender sognene sig selv med ønske om medlemskab. En anden ulempe er, at alle implicerede medarbejdere er tilbøjelige til at give koordinationsdelen, hvor de nære krav ligger, højest prioritet i arbejdet, således at timer fra konsulentdelen går til koordination. I må der således fortsat arbejdes med at sikre, at konsulentdelen får den plads, der er aftalt. De koordinerende opgaver, som SMPs medarbejdere påtager sig bestemte steder i landet, er typisk opgaver, der svarer til koordinationsopgaver ude i de lokale menighedsplejer. Dog er det for SMP altid et arbejde i større geografiske enheder, der koordineres. Et mål for SMPs indsats de kommende år vil være at udarbejde modeller for, hvordan en fælles koordinerende indsats fra SMPs medarbejdere kan fungere ved

11 11 siden af og i samarbejde med en lokal koordination, foretaget af sognets ansatte eller frivillige i de deltagende sogne, også med henblik på forankring af arbejdet. Omdrejningspunktet i den koordinerende funktion er, at selve hjælpeindsatsen varetages af frivillige. Derfor er det i en væsentlig opgave hele tiden at holde sig á jour med de aktuelt meget stigende forventninger til de frivilliges samfundsindsats og et ønske fra kommunerne om at være koordinerende i forhold til det frivillige arbejde, specielt på de kommunalt drevne bo- og dagtilbud. Her er det vigtigt at holde sig underrettet om udviklingen og forholde sig konstruktivt, men kritisk til den. Det er også vigtigt at holde sig á jour med den viden, der fremkommer omkring frivilligledelse. SMP skal samtidig med dette hele tiden beskrive, promovere og være med til at realisere den diakonale frivillighed den frivillighed, der baserer sit virke ud fra kristne værdier. SMPs særkende skal være den kapacitet, der består i at kunne forene fagligheden på det specielle frivillighedsområde med den diakoni-faglighed, der vokser frem af organisationens værdigrundlag og lange erfaring. SMPs koordinerende opgaver og ledelse af frivillige skal i perioden primært ligge inden for følgende indsatsområder, som er kerneområder i SMP diakonale virke: Besøgstjeneste for ældre ensomme (i private hjem og på plejecentre) kombineret med netværkstiltag. Besøgstjeneste for ensomme, der er psykisk skrøbelige eller syge. Besøgstjeneste for yngre ensomme, f.eks. enlige forældre. Besøgstjeneste for alvorligt syge ensomme (og deres pårørende) under og efter hospitalsophold og i den terminale fase. Bisiddertjeneste for ensomme ældre. Aflastningstjeneste for pårørende til alvorligt syge, heriblandt demensramte, og døende. Vågetjeneste for døende. Aktiviteter for demensramte, evt. sammen med deres pårørende. Erindringsaktiviteter for demensramte. Samtalegrupper for pårørende til syge. Samtalegrupper for sorgramte. Oplevelsesklub for mobile ældre. Netværksaktiviteter for udsatte børnefamilier. Netværksaktiviteter for udsatte unge er på SMPs ønskeseddel for som et område, der skal arbejdes på at igangsætte. SMP har i København i en stor udfordring med at fastholde en besøgstjeneste for ensomme, der er psykisk skrøbelige eller psykisk syge. Aktiviteten, der benævnes Omsorgsbesøg, har under skiftende former eksisteret siden 1947 og varetages primært af ansatte personer. En 4-årig satspuljebevilling ( ), der i projektets 2 sidste år har muliggjort omsorgsbesøg hos 45 meget isolerede ældre i Københavns Kommune, bortfalder fra d. 1. juli SMP fik i en lang årrække tilskud fra Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltning til ordningen, der på et tidspunkt omfattede hjælp til ca. 160 borgere. Dette tilskud bortfaldt fra 2009, mens en mindre bevilling fra Frederiksberg Kommune indtil videre fastholdes.

12 12 For at bevare ordningen er SMP i gang med at planlægge og gennemføre en fundraising- og en PR-indsats sammen med en ny beskrivelse og en delvis omlægning af arbejdsområdet. Arbejdet hermed er igangsat fra 2013 og intensiveret i første del af De tre aktiviteter ny beskrivelse, fundraising og PR hænger indbyrdes sammen, eftersom nye bevillinger skønnes at afhænge af, at arbejdsområdet beskrives på en nye måde og gøres kendt. Fra det offentlige vil det utvivlsomt være en betingelse for finansiering, at en større del af opgaven med omsorgsbesøg overgår til frivillige kræfter. Dette udfordrer den faglige og etiske vurdering i SMP, som er, at omsorgsbesøg aldrig kan blive en primær frivilligopgave. I skal der kæmpes for, at der fortsat skal være lønnede medarbejdere inde som den stabile og kontinuerlige rygrad i besøgsordningen. Samtidig skal disse medarbejdere give omfattende professionel støtte til de medvirkende frivillige, hvis ordningen fortsat skal lykkes. En påkrævet opgave i 2014 er at få beskrevet forholdet mellem de ansatte og de frivilliges indsats og samspillet mellem ansatte og frivillige i omsorgsbesøg. Desuden skal de områder, som frivillige kan indgå i ved besøgene, klart defineres. Samtidig med den beskrivende proces skal der fundraises (sammen med PR) for at sikre ordningens fortsatte eksistens. Fundraising kan ske på følgende måder: Ved fornyet forhandling med Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning og med de politisk ansvarlige. Der er allerede skabt kontakt med henblik på forhandling. Ved ansøgning af projektmidler (offentlige tilskud og fondsmidler), der ved bevilling kan muliggøre omstilling af omsorgsbesøgene, så de frivilliges deltagelse inddrages og afstemmes i forhold til de ansattes arbejdsområde. Denne proces er også allerede i gang. Andre finansieringsmuligheder, der kan overvejes, hvis de ovennævnte ikke lykkes, er: 1. Støtte fra sognene i København kombineret med et øget samarbejde om besøgstjeneste sognene og SMP imellem. 2. Brugerbetaling. Det er holdningen i SMPs Fællesudvalg, at lykkes det ikke at få rejst den fornødne kapital til at finansiere ordningen med øremærkede midler, så vil SMP i en årrække gå ind med egne midler, sådan at ingen af de etablerede besøgsrelationer ophører, men at de fortsætter, så længe de ensomme, der er inde i ordningen, har behov. Der sættes til gengæld ikke nye besøg i gang. Så vil ordningen afvikles løbende, efterhånden som de ensomme falder fra. Denne holdning skyldes, at besøgene for de ensomme er en meget afgørende faktor for, at de har livsmod tilbage i en ofte meget ensom hverdag. 3C. KONSULENTVIRKSOMHED. Selv om SMPs koordinerende opgaver er taget til i forhold til konsulentvirksomheden i de seneste år, er størstedelen af organisationens diakoni-medarbejdere stadig

13 13 beskæftiget også med konsulentvirksomhed. En udfordring ved de sammensatte stillinger, hvor halvdelen af arbejdstiden går med at koordinere ret snævert definerede opgaver, er, at SMP de seneste år ikke har medarbejdere tilbage i diakoni-afdelingen med generalistfunktioner bortset fra generalsekretæren og de to medarbejdere i Jylland. I Østdanmark er medarbejdernes indsats blevet stadig mere specialiseret, bl.a. fordi hele deres virke eller en stor del af deres virksomhed er gennemførelsen af finansierede projekter med et specifikt formål. Ydermere er det fra 2014 ikke mere muligt at hente støtte fra det offentlige til at finansiere en generalistfunktion i SMP. Det bliver derfor i en udfordring at finansiere denne funktion. I må det derfor prioriteres: 1. At netop denne funktion at give viden om SMPs virkefelt generelt, som inspiration for sognenes udvikling af det diakonale arbejde, skal være et felt, der skal dækkes ind ved betaling af honorar fra sognene. 2. At der også i Østdanmark fremadrettet skal være mindst 1 medarbejder, der kan gå ind sammen med generalsekretæren og være konsulent på mere generelle diakoniopgaver. Konsulentopgaverne er foruden den omtalte generalistfunktion knyttet til de primære arbejdsområder, der allerede er nævnt s. 11. Folkekirkens Feriehjælp og netværksarbejde for børnefamilier: SMP har en vigtig konsulentfunktion på arbejdsområdet Folkekirkens Feriehjælp (initiativ fra 2006), som er blevet et af organisationens hovedområder og PR-mæssigt et flagskib. Selv om Arbejdsmarkedets Feriefond, der donerer størsteparten af tilskuddet til ferieopholdene, i perioden er ramt af nedskæringer, er det håbet, at Folkekirkens Feriehjælp (i 2013 til gavn for 300 økonomisk dårligt stillede børnefamilier), også i kan være et væsentligt indsatsområde for organisationen. Konsulentfunktionen, der knytter sig ferieprojektet, består af to dele: For det første er det selve planlægningen af rammerne for ferieopholdene, det er støtte til feriesogne, der har udfordringer med den lokale planlægning, det er idéudvikling til aktiviteter i ferierne, og det er evaluering og afrapportering. For det andet er det støtte til sognene i at tilrettelægge efterfølgende netværksaktiviteter for børnefamilierne og en bisidderindsats fra frivillige i forhold til familierne. Dette sidstnævnte arbejdsområde er blevet udviklet primært i perioden , kun i Østdanmark. Området rummer derfor stadig et stort potentiale til videreudvikling både geografisk og diakonifagligt. Derfor vil støtte til sognenes netværksarbejde for børnefamilier være et område, der skal satses på i det landsdækkende konsulentarbejde i Desuden er der i SMP et ønske om i at udvikle arbejdsområder, der inddrager unge, der hjælper unge, i sognekirkernes og menighedernes regi. Organisationen er i gang med at fundraise til en sådan opgave. Denne opgave kan både være en konsulentopgave og en koordinationsopgave.

14 14 AFSLUTTENDE VEDR. 3B OG 3C: KOORDINATOR- OG KONSULENTVIRKSOMHED PÅ LANDSPLAN OG I KØBENHAVN: I perioden er den kombinerede koordinator- og konsulentmodel, som i mange år har kendetegnet SMPs virke i Københavnsområdet, blevet udbredt til andre egne af landet: Aalborg Stift, Haderslev Stift og Lolland-Falster Stift. Der er både tale om en koordinerende virksomhed fra Fælleskontoret i Valby og fra mindre kontorer rundt i landet (i 2014 i Aalborg, Kolding og Maribo). Det planlægges, at disse koordinerende aktiviteter ud fra mindre kontorer fremover skal have skiftende centre. Målsætningen ved igangsætningen af initiativerne i Aalborg og Haderslev Stift har været, at SMPs særlige engagement i området skulle være af 5 års varighed. Koordinationsdelen skulle efter en periode (typisk 2 år) overgå til lokal finansiering, mens SMP stadig skulle være økonomisk ansvarlig for konsulentdelen. På Lolland-Falster er koordinator- og konsulentdelen mere integreret i hinanden, og der er endnu ingen aftaler om lokal finansiering, idet ansættelsen indtil videre kun er sikret i 1 år ( ). I skal der arbejdes videre med igangsætning af lignende initiativer og med både koordinations- og konsulentopgaver andre steder i landet. Samtidig afvikles de nuværende engagementer i Aalborg og Kolding efter 5 år, efter at der er forud er arbejdet på at forankre arbejdet og skabe en fortsat aktiv samarbejdsrelation mellem menighedsplejerne de nævnte steder og SMP. De modeller, der for tiden afprøves i Aalborg, Kolding og Maribo på koordinationsområdet, skal også hvad angår finansieringsdelen - videreudvikles med henblik på lignende anvendelse andre steder i landet. Skal det i blive muligt at få et stærkt samarbejde mellem SMP og sogne i København, skal det formentlig være omkring bestemte nye projekter for bestemte målgrupper. Metoden skal også være ny. Her skal målet for være, at man ligesom i landsarbejdet generelt fremmer projekter, hvor en medarbejder ansat af SMP udfører en koordinerende opgave for og sammen med et antal sogne, der talmæssigt er så begrænsede, at det er muligt at gennemføre et aktivt samarbejde med frivillige og koordinatorer i det enkelte sogn. Samtidig skal der også være så mange sogne, at SMPs medarbejder er i stand til at udføre nogle fælles og samlende funktioner for sognene i forhold til det projekt, man arbejder med. Arbejdet fra SMPs medarbejder skal i begyndelsen primært mest være koordinerende og gradvist blive mere konsulentprægede, efterhånden som projektet gennemføres. Hvor hurtigt nye indsatsområder kan sættes i gang nye steder i landet efter forankringen af de igangværende arbejdsområder og - steder, afhænger helt og holdent af SMPs økonomi. Ideelt set er planen den, at der i Nord fra 2016 skal satses på et nyt center i enten Viborg eller Aarhus Stift (formentlig Viborg Stift), og i Syd skal der oprettes et nyt center fra 2017 i enten Ribe eller Fyns Stift. I Øst er Københavns Stift stadig hovedindsatsområdet som følge af Fælleskontorets beliggenhed i Valby. Dog kan man godt forestille sig, at der i løbet af kan sættes ind med en særligt

15 15 koordinerende indsats i et område i enten Helsingør eller Roskilde Stift. Som nævnt er det målet, at det igangværende projekt på Lolland-Falster Stift kan fortsætte til SMPs indsats på landsplan uddybet: Erfaringerne fra Aalborg, hvor SMPs indsats blev igangsat i 2011, bygger på en meget stor menighedsplejestruktur, Aalborgprovstiers Menighedspleje, bestående af 36 sogne (marts 2014). Menighedsplejen er i god vækst bl.a. som følge af SMPs engagement med en ansat medarbejder og et deraf følgende voksende engagement på bestyrelsesniveau i menighedsplejen. Der er både styrker og svagheder i så stor en menighedspleje. Der er mange sogne til at stå bag menighedsplejen, og menighedsplejen har med sin størrelse gode forudsætninger for at indgå i et samarbejde med Aalborg Kommune, hvilket der allerede er flere gode eksempler på. Samtidig er der en tendens til, at menighedsperspektivet ikke er så stærkt i den koordinationsopgave, der foregår som den primære del af medarbejderens funktion i Aalborgprovstiers Menighedspleje. Sådan er det, fordi arbejdsfunktionerne typisk ligger bestemte steder og geografisk ikke er synlige i så mange Aalborg-sogne. Dette var vilkårene, da SMPs medarbejder kom ind i arbejdet i en menighedspleje, der allerede på det tidspunkt havde haft sit virke i 10 år. Dog efterspørger de mange enkeltsogne i menighedsplejen også en konsulentfunktion til egne initiativer hos medarbejderen, og det bevirker, at det er vanskeligt for medarbejderen at få tid til opsøgende konsulentarbejde i Aalborg Stift generelt. Erfaringerne fra Aalborg og Aalborg Stift kan i anvendes til at overveje, om man kan udarbejde en model for en samlet indsats for et større område inden for et stift (f.eks. en meget stor menighedspleje eller et antal nabomenighedsplejer), hvor der både er en specifik fælles koordinationsopgave og samtidig en konsulentfunktion. Erfaringerne fra Aalborg har (tilsammen med erfaringerne fra Kolding) allerede præget tilgangen til det landsarbejde, der indtil videre er i gang på Lolland og Falster i Omkring finansieringen af koordinationsopgaven i Aalborg i projektets sidste 3 år afprøves i Aalborg en model, hvor den lokale menighedspleje rejser midlerne, dels af ligningsmidler fra kirkerne, dels af privat indsamlede midler. Bl.a. indsamles midlerne gennem en Kirkens Genbrug-butik, som SMP har etableret i samarbejde med Aalborgprovstiers Menighedspleje. Modellen er, selv om den har givet menighedsplejen i Aalborg store udfordringer, interessant, fordi den viser, hvorledes det er muligt at finansiere kirkelig-socialt arbejde ved, at den officielle Folkekirke arbejder sammen med en foreningsbaseret menighedspleje, således at man i fællesskab rejser midlerne til arbejdet. Projektet i Kolding Provstis Menighedspleje (igangsat i 2012) er et rent pionérprojekt, hvilket gør det lettere at gennemføre, hvad angår nye metoder. Der er ikke nogle indgroede rutiner for arbejdet, som må respekteres. Endvidere er denne menighedspleje (p.t. med 11 sogne) af en størrelse, der gør det lettere at bevare sognetilknytningen for de deltagende sogne i menighedsplejen, samtidig med, at der er skabt et koordineret

16 16 fællesskab omkring bestemte funktioner. Denne model stiller store krav til medarbejderen om evne til fleksibilitet, da ønsker fra de enkelte sogne om deres særlige prioriteringer i projektet skal respekteres. Og det stiller store krav om at kunne begrænse sig, da det ellers bliver vanskeligt at gennemføre den konsulentopgave i hele Haderslev Stift, der også er en del af medarbejderens funktion. Et interessant træk ved Kolding-projektet er, at det lokalt er lykkedes at finde alle midler til finansiering af koordinatordelen i 3 år af sognenes kirkekasser, understøttet af en underskudsgaranti fra provstiet. Den offentlige finansierede kirkekasse går her ind og finansierer en opgave, der varetages af en forening. Samtidig er man i menighedsplejen (ligesom i Aalborg) i fuld gang med at fundraise også gennem bl.a. kommunale 18- midler for at få flere muligheder til at udvikle arbejdet. Modellen fra Kolding skal videreudvikles i en lang periode endnu, og den ventes at kunne blive en model, der kan realiseres i kommende provstimenighedsplejer. Ud fra de gode resultater i Kolding ses det som meget oplagt for SMP at promovere provstimenighedsplejer i perioden , hvis det er muligt at finansiere igangsætning og drift. På Lolland og Falster er det planen, at indsatsen (igangsat i 2013) skal vare perioden ud til Her er opgaven allerede fra begyndelsen af 2014 at finde yderligere finansiering. Planen er fortsat at finde offentlige midler for og så i den periode arbejde på at morivere stiftet og/eller et eller flere provstier på Lolland og Falster til at gå ind at støtte. Modellen på Lolland og Falster adskiller sig fra modellerne i Aalborg og Kolding ved, at selv om der også her en både en koordinerende indsats og en konsulentindsats i arbejdet, så glider de to dele mere over i hinanden, ved at begge indsatser er målrettet samme arbejdsområde og samtidig omfatter hele stiftet. Denne model er valgt af forskellige årsager: 1. Det er ikke mere muligt at få offentlige midler til en mere generel udbredelse af SMPs arbejdsområder. 2. Det virker rimeligt kun at arbejde med 1 arbejdsfelt i det geografisk ret udbredte område. 3. Det skal afprøves, hvorledes et samarbejde mellem selvstændige menighedsplejer bedst organiseres. Målet er, at indsatsen, der i begyndelsen mest er koordinerende, efterhånden som arbejdsområdet er godt i gang de steder, hvor projektet gennemføres, gradvist glider over i at blive en mere konsulentpræget indsats. Dette skulle gerne frigøre kræfter til enten at igangsætte nye koordinerende tiltag inden for samme område (måske som et nyt offentligt finansieret projekt), eller til at lægge nogle særlige koordinerende kræfter ind bestemte steder med lokal finansiering og efter lokale ønsker. SMPs indsats i København uddybet: Udfordringen i SMPs gamle kerneområde, København, er, at det meste af virksomheden udgår centralt fra Fælleskontoret i Valby. Organisationens sognetilknytning i København har i mange årtier været svag (selv om en god tilknytning til visse sogne

17 17 dog er den undtagelse, der bekræfter reglen). Der findes dog to arbejdsområder, hvor der er en god eller spinkel sognetilknytning, og hvor der er noget at arbejde videre med. Det ene område er den tilknytning, der er opstået til det ret store antal sogne i København, der er kommet med som deltagere i arbejdsgrenen Folkekirkens Feriehjælp. Her har organisationen fået en god tilknytning, der også har medført, at der for nogle sognes vedkommende er kommet et yderligere samarbejde i stand om netværkstilbud for udsatte børnefamilier. Her har medarbejdere fra SMP tilknytning til en række sogne, med jævnlige, men ganske vist sparsomme bidrag til sognenes netværksaktiviteter. Bidragene består i deltagelse i visse af netværksmøderne, hvor vore medarbejdere står for belærende eller kreativt element ved mødet, og hvor SMP finansierer en del af den spiseaktivitet, der foregår ved mødet, samt en fælles aktivitet for alle de deltagende sogne (typisk en udflugt). Endvidere har SMP tilbudt en bisidderindsats i forhold til målgruppen for netværksmøderne. Mens tilknytningen via Folkekirkens Feriehjælp er let at overskue og praktisere på grund af den særlige opbygning af dette projekt, har der været visse udfordringer omkring netværksaktiviteterne og bisidderaktiviteterne. Sognene har formentlig oplevet SMPs tilbud som noget, der måske stressede sognene mere, end det hjalp dem. Derfor har interessen været begrænset. Bisidderaktiviteterne for målgruppen for netværksmøderne er aldrig blevet en succes. Så her ligger der en udfordring i i at få igangsat et mere frugtbart samarbejde med sognene i København om kirkernes indsats for børnefamilier som opfølgning på ferieprojektet. Det andet område, hvor der en god, omend spinkel tilknytning mellem arbejdet på Fælleskontoret og sognene, er omkring SMPs besøgstjenestevirksomhed i København. Kursustilbud til besøgstjenesterne er et område, der hele tiden har været interesse for i sognene. Yderligere har der i været arbejdet på at udvide samarbejde mellem besøgstjenesten fra Fælleskontoret og besøgstjenesterne især i nærområdet til Fælleskontoret, især med gensidig henvisning af mennesker, der trængte til besøg, og her er igangsat et arbejde, som sagtens kan tænkes udvidet i Man kan forestille sig, at et lignende samarbejde kan igangsættes omkring omsorgsbesøgene (se s ) og omkring aflastningstjenesten/demenstjenesten. Man står på ældreområdet i SMPs Københavnsarbejde med de samme udfordringer som i Aalborg, at et arbejdsområde, der er blevet centraliseret, kun vanskeligt lader sig forene med sognenes aktiviteter og dermed har mistet sit menighedsperspektiv. Endvidere er der i København i mange sogne en vis passivitet i forhold til menighedsplejearbejdet, fordi man mange steder ser det som en aktivitet, der har en meget begrænset, en forældet og ikke særligt relevant rolle i sognet. - 3D. ADMINISTRATION. Der skelnes her mellem administration af de direkte diakonale opgaver og administration af boliger, aktivitetscentre m.v.

18 18 Administration af de direkte diakonale opgaver. Udviklingen har af forskellige årsager medført, at administration fylder mere og mere i SMPs diakoniafdeling. Her kan kort peges på forhold, der har bevirket denne udvikling, og som formentlig også vil præge billedet i : Stigende krav om udførlige ansøgninger til det offentlige. Stigende krav om udførlig dokumentation af indsats ved offentlige tilskud til arbejdet. En mærkbar øgning i SMPs indsats med at hjælpe lokale menighedsplejer, især i Københavnsområdet, med sammenlægning af gamle menighedsplejer (og menighedssamfund) og i sammenhæng dermed udarbejdelse af nye vedtægter, der tager højde både for historikken og for de nye forhold. Det er både sognesammenlægninger, kirkenedlæggelser og et ønske om en revitalisering af et arbejdsområde, der i mange sogne i København i mange år har levet et stille liv og trænger til modernisering. Alle disse stigende krav om administrativ praksis inden for det diakonale felt, som hænger sammen med de generelle bureaukratiske tendenser i samfundet, stiller krav om, at SMP i perioden har personer tilknyttet, der både har indblik i de diakonale arbejdsområder og samtidig er i stand til at gå ind i mere administrative opgaver og økonomi-opgaver omkring udarbejdelse af ansøgninger, budgetter og dokumentation i forbindelse med diakonale projekt. Endvidere er der brug for nogen, der kan honorere de krav om juridisk indsigt, der knytter sig til arbejdet med at bistå sognene med ændring af gamle vedtægter. Administration af boliger, aktivitetscentre m.v.: SMP mistede i 90 erne størstedelen af sin administrative virksomhed på plejeinstitutionsområdet og har fået sit engagement reduceret til en beskeden rolle, hvad angår et bestyrelsesengagement i driften på selvejende institutioner (12 steder i alt). Organisationen har imidlertid siden 1990 erne med held fastholdt sin administration af 8 pleje- og ældreboligbyggerier, hvad angår boligdriften. Desuden administreres et aktivitetscenter. Derudover udføres enkelte administrative opgaver for andre organisationer (dette har dog også været faldende i de senere år). Der er brug for, at SMPs administration holder sig fagligt á jour omkring forhold som personaleregler, foreningsjura, fondslovgivning, lovgivning på social- og sundhedsområdet, boliglovgivning, momslovgivning og skattelovgivning. På det regnskabstekniske område skal staben løbende dygtiggøre sig til at kunne klare nye udfordringer på området. Hvis SMP skal udvikle sin indsats på dette område og undgå, at basis for den eksisterende indsats bliver for spinkel, vil det være gavnligt og formentlig påkrævet, at organisationens administrationsafdeling i kan få nogle flere opgaver. Det kan være administration af plejetilbud under lov om friplejeboliger, det kan være boligadministration på ældreområdet, og det kan være administrative opgaver for andre organisationer, der arbejder på omsorgsområder. Umiddelbart vil det nok være de to førstnævnte aktiviteter, der er lettest at gå til. Målet er i løbet af få 3-5 nye

19 19 administrative opgaver, hvilket vil kunne konsolidere administrationsafdelingen og give afdelingen flere muligheder med tilførsel af flere medarbejder- og vidensressourcer. Der er behov for en aktiv, ekstra indsats for at komme videre. Der skal arbejdes på at kulegrave, hvilke behov der kan matche SMPs aktuelle viden og mandskabsressourcer på området, og når det er sket, er der behov for en markedsføringsindsats, der skal hvile på materiale, udført af administrationsafdelingen selv. SMP skal finde de rette kanaler for at få fortalt, hvilke kompetencer man har på området, og gøre sig interessant som en organisation med en særlig ekspertviden på nogle bestemte områder, især omkring bolig-, løn- og personaleadministration. 3E. ØKONOMI OG FUNDRAISING Som nævnt er det SMPs primære eksistensberettigelse og opgave at skaffe ressourcer til sognenes diakonale arbejde. Selv om der ikke alene er tale om økonomiske ressourcer, er ikke mindst økonomiske ressourcer interessante. Eksemplet Folkekirkens Feriehjælp, hvor det er lykkedes SMP at skaffe et meget stort pengebeløb til sognenes ferietilbud for børnefamilier landet over, er et skoleeksempel på, hvad organisationen kan udrette for sognene, hvis der også er økonomi til stede. Et andet eksempel er SMPs formidling af legatstøtte og julehjælp til personer i akut nød. Også denne indsats involverer en del økonomiske midler. Det er nødvendigt at erkende, at SMP for medlemssognene altid vil være mest interessant, når der også er økonomisk støtte i den hjælp, der ydes. Derfor har organisationen også i de senere år i stigende grad udført offentligt støttede projekter, hvor der foruden støtte til koordinering og konsulenthjælp har været økonomisk støtte til sognene. Denne vej skal man gå videre ad i Samtidig er det meget vigtigt for SMP at gøre medlemssognene opmærksomme på, at det koster at have et sognediakonalt arbejde i gang i sognene og at have frivillige sat på opgaverne. Til tider kan det også koste sognene at få hjælp fra SMP i en konsulentopgave, hvis denne ikke er finansieret af andre midler. Herudover er SMP i stadig primært henvist til at drive sin virksomhed for indsamlede midler, mens kun en lille del kan finansieres ved indtjente mider. Midlerne skal tilvejebringes ad følgende kanaler: Offentlige tilskud fra stat og kommune: Sammenlignet med vurdere det som nævnt at blive endnu mere vanskeligt at få disse midler hjem i Derfor skal der satses på at få øget de private tilskud. Skal den nuværende bemanding i diakoniafdelingen fastholdes, vil det dog stadig være et krav, at man også får tilført offentlige tilskud. Det vil også være ganske rimeligt at arbejde for offentlige midler, eftersom den frivillige indsats på social- og sundhedsområdet i stigende omfang ses som en offentlig opgave. Private gaver fra fonde: Den hidtil ihærdige indsats med skriftlig fondsansøgninger fra SMPs side skal suppleres med en mere opsøgende, lobbypræget indsats, hvor den personlige kontakt med fondsgiverne skal fremmes.

20 20 Gaver fra menighedsplejer, kirkers kollekter og private gavegivere: Et af formålene med at udsende bladet Sammen kan være, at modtagelse af bladet altid udløser en del gaver fra private. Dertil må der fremover satses mere på PR for SMPs forårskollekt, og SMP kan eventuelt appellere til velhavende menighedsplejer om i højere grad at donere beløb til paraplyorganisationens arbejde (sådanne donationer har været stigende i ). Kontingenter: Her indføres fra 2014 en mindre forhøjelse af det årlige grundkontingent, nemlig 100 kr. pr. medlem (til kr. pr. år for tilmeldte menighedsplejer og til kr. pr. år for tilmeldte menighedsråd), efter at priserne har været uændrede fra Dertil kommer for ekstra pastorater i en større menighedspleje et tillæg på 300 kr. pr. ekstra pastorat. Prisen for personligt støttemedlemskab er uændret på 300 kr. pr. år. Kirkens Genbrug: SMP står fra d. 1. januar 2014 med 14 Kirkens Genbru butikker, der er overgået til SMP efter opløsningen af samarbejdet med Danmission, foruden de 4 butikker, organisationen selv har oprettet i perioden Genbrugsvirksomheden, der i perioden har givet SMP et stort og stigende tilskud, bliver fremover det vigtigste økonomiske satsningsområde for SMP. Derfor skal administrationen af Kirkens Genbrug og plejen af butikkerne have meget høj prioritet, foruden at SMPs mål for perioden skal være at oprette 1-2 nye butikker pr. år. Desuden vil det formentligt være fordelagtigt, også i forhold til PR i forhold til de frivillige i Kirkens Genbrug, at en del af midlerne fra Kirkens Genbrug direkte øremærkes til bestemte formål i genbrugsbutikkens nærområde eller tæt på dette område. Administrativ virksomhed og formuepleje: Administrationen af pleje- og ældreboliger m.m. har hidtil givet SMP et lille overskud, som har kunnet anvendes til at finansiere økonomiadministrationen i forhold til det diakonale arbejde. Ved en øgning af den administrative virksomhed i (se s.18-19) kan denne virksomhed formentlig rejse flere midler til det velgørende arbejde. Desuden har SMP hele tiden den opgave at sørge for, at organisationens kapital giver et optimalt afkast. Som nævnt har SMP de senere år haft en mindre indtjening på diakonimedarbejdernes kursus- og konsulentvirksomhed. Denne indtjening planlægges at fortsætte og må gerne øges i , men vil formentlig stadig være af beskeden størrelse. Socialøkonomisk virksomhed: Et nyt område, som økonomisk kan hvile i sig Selv samtidig med at igangsætte en ny hjælpevirksomhed ved aktivering af personer uden for arbejdsmarkedet, er socialøkonomisk virksomhed. Det handler om mindre produktionsenheder med beskæftigelse af personer på delvis overførselsindkomst og med salg af produkter eller tjenesteydelser til markedspris. En opgave for SMP i vil være at analysere, under hvilke forudsætninger og på hvilke områder sådanne former for virksomhed kan sættes i