Forslag: Handlingsplan for Samvirkende Menighedsplejer i perioden

Transkript

1 Forslag: Handlingsplan for Samvirkende Menighedsplejer i perioden FORORD Hensigten med handlingsplanen er primært at give Fællesudvalget og organisationens daglige ledelse og medarbejdere nogle pejlemærker for arbejdet i den kommende 4-års periode. Der udarbejdes en mere konkret virksomhedsplan ud fra handlingsplanen til intern brug i Samvirkende Menighedsplejer. I anden række er det hensigten at give Samvirkende Menighedsplejers samarbejdspartnere og tilskudsgivere indsigt i organisationens mission og vision, herunder strategien for , med fokus på indsatsområder og prioriteringer. Med samarbejdspartnere tænkes primært på de tilmeldte menighedsplejer og menighedsråd. Med henblik på anden interessentgruppe udarbejdes et kortfattet selvstændigt resumé af handlingsplanen. Handlingsplanen er udformet ud fra den såkaldte back casting metode hentet fra fremtidsforskningen, suppleret med konkret implementering. Metoden opererer med 5 faser: 1. Samvirkende Menighedsplejers mission, herunder for organisationens formål og dens værdigrundlag samt en redegørelse for organisationens overordnede vision. 2. Barrierer og muligheder for at realisere visionen. 3. Strategier for Samvirkende Menighedsplejer i Konkrete idéer og initiativer. 5. Konkret implementering af nye idéer til indsatsområder og ændring af indsatsområder, med prioritering, mål, tidsplan samt plan om midler og ansvarlige. Denne del er kun til intern brug i organisationen og offentliggøres ikke. Fordelen ved denne metode er, at den fastholder Samvirkende Menighedsplejers overordnede mission og vision og derefter nøje overvejer, hvad der udfordrer virkeliggørelsen af mission og vision. På den baggrund opstilles de strategiske retningslinier, det lægges frem, hvilke initiativer der konkret er operationelle inden for denne overordnede strategiske kontekst. Endelig planlægges implementeringen med den detaljeringsgrad, som det skønnes hensigtsmæssigt at gøre.

2 2 1. Samvirkende Menighedsplejers mission, herunder organisationens formål og dens værdigrundlag samt organisationens overordnede vision. Samvirkende Menighedsplejer er en landsdækkende folkekirkelig-social omsorgsorganisation med over 100 års erfaring. Organisationens hovedformål er sognediakoni, idet Samvirkende Menighedsplejer inspirerer sognene til udvikling af diakonale omsorgsopgaver og yder støtte/service til igangsætning og opretholdelse af disse opgaver. Dette arbejde benævnes menighedspleje. Et vigtigt formål er som paraplyorganisation for sognenes menighedsplejer at opsamle og formidle erfaringer fra nogle sogne til andre. Samvirkende Menighedsplejer har som den eneste folkekirkelige landsorganisation det hovedformål at udvikle den sogne- og menighedsbaserede diakoni. Faktaboks Diakoni er troens bemyndigelse og tjeneste: - i troen på Gud Skaber at tage sig af det nødstedte menneske som en medskabning. - i troen på Jesus som frelser og forbillede at elske og agte det andet menneske som et medmenneske, uanset nødens indhold. - i troen på Helligånden at realisere kirkens fællesskab i konkret handling til gavn for medmennesker i nød. Samvirkende Menighedsplejer betragter det som sin mission at udføre omsorgsopgaver for samfunds- og aldersgrupper, der er udsatte eller befinder sig i en svær livssituation. Organisationen tilstræber i opgaverne en kombination af medmenneskeligt nærvær og professionalisme fra såvel frivillige som lønnede medarbejdere. Bestemte arbejdsopgaver udføres med direkte basis i Samvirkende Menighedsplejers centrale administration. Der er flere formål med disse centrale initiativer: - At indhente førstehånds erfaringer ved gennemførelsen af pilotprojekter, med henblik på en mere kvalificeret vejledning af menighederne lokalt. - At sætte ind med omsorgsopgaver, hvor sognene af forskellige årsager ikke magter det, eller hvor sognene har behov for en central organisering. Samvirkende Menighedsplejers sognediakonale forankring som paraplyorganisation for de tilsluttede menighedsplejer er dog vedblivende organisationens primære mission.

3 3 Hvilke aktiviteter og projekter landsorganisationen aktuelt arbejder med, vil fremgå af og hvad de lokale menighedsplejer arbejder med, vil fremgå af sognekirkernes hjemmesider. Her er det de overordnede linier for arbejdet centralt og lokalt, der beskrives. Værdigrundlag Samvirkende Menighedsplejers værdigrundlag har udgangspunkt i en kristen livstydning og i nogle centrale kristne værdier. Det betyder: fællesskab medmenneskelig nærhed barmhjertighed omsorg rummelighed ligeværdighed For organisationen er diakonien en uløselig del af den kristne tro, som den kommer til udtryk i Den danske, evangelisk-lutherske, Folkekirke. Samvirkende Menighedsplejer tilslutter sig et menneskesyn, der fremhæver det enkelte menneskes værdi som skabt i Guds billede, og som respekterer forskelle i tankegang og væremåde. Menneskesynet er endvidere funderet i troen på Kristus og Helligåndens fællesskab, som det udfolder sig i kirken. I organisationens virke tilsigtes åbenhed over for ethvert menneske uanset etnisk, kulturel eller religiøs baggrund. At hjælpe og yde omsorg for udsatte grupper er en hovedhjørnesten for Samvirkende Menighedsplejer. Arbejdet skal udføres primært forankret i den lokale menigheds fællesskab og med en faglig kvalificering af de frivillige. Vision Samvirkende Menighedsplejers mål er fortsat at blive det landsdækkende vækstcenter for den frivillige sognediakoni. Samvirkende Menighedsplejer skal styrke sin position som den folkekirkelige landsorganisation, der har sognediakoni som sit hovedformål. Gennem en øget og forbedret kommunikation med og faglig vejledning af medlemmerne skal Samvirkende Menighedsplejer som paraplyorganisation arbejde for at sprede idéer vedrørende nye diakonale tiltag for forskellige grupper, der er udsatte eller i en svær livssituation. Samvirkende Menighedsplejer skal endvidere støtte op om arbejdet,

4 4 således at ideerne virkeliggøres i så mange som muligt af Folkekirkens sogne. Kirkepolitisk skal Samvirkende Menighedsplejer markere sig som den organisation, sognene helt naturligt kontakter, fordi man har synliggjort sig som 1. en inspirerende samarbejdsorganisation og 2. en kompetent konsulentvirksomhed. Kontakten til Samvirkende Menighedsplejer skal være fællesskabsdannende (prioritet 1), den skal være med henblik på konsulentstøtte alene (prioritet 2), eller den skal være begge dele. Socialpolitisk skal Samvirkende Menighedsplejer hævde sig i forhold til humanitære organisationer, der arbejder på de samme områder. Det skal ske ved, at organisationen fastholder sin kristne profil samtidig med at arbejde på et højt fagligt niveau. Samtidig skal Samvirkende Menighedsplejer være indstillet på i et stigende omfang at indgå i samarbejdsrelationer med andre kirkelige organisationer, humanitære organisationer og kommunale instanser, når der er tale om indsatser, der hører hjemme under Samvirkende Menighedsplejers formål og værdigrundlag. Visionen for Samvirkende Menighedsplejers økonomi er at få indtægter og udgifter til at balancere og at konsolidere sin økonomi. I sin målsætning må Samvirkende Menighedsplejer tilstræbe at få de offentlige projektbevillinger til at matche menighedernes aktuelle behov. For at opnå en større frihed i prioriteringen af opgaverne er det fortsat et økonomisk mål for Samvirkende Menighedsplejer, at der skal indsamles flere frie midler så som gaver fra enkeltpersoner og fonde, ligesom Samvirkende Menighedsplejers genbrugsvirksomhed fortsat skal have høj prioritet. Organisationens ydelser for sognene skal i højere grad end tidligere finansieres ved brugerbetaling. 2. Barrierer og muligheder for at realisere visionen Den kirkepolitiske situation Den største udfordring for Samvirkende Menighedsplejers virke for Den danske Folkekirke er den situation, organisationen står i set i forhold til menighedsrådene. De danske menighedsråd er den store aktør på den kirkepolitiske arena, og for mange sogne ligger det lige for, at det er menighedsrådene og ikke en organiseret menighedspleje, der bærer det sognediakonale arbejde. Folkekirken har i mange år været præget af en lokal uklarhed omkring ledelsesstrukturer, og denne er med til at stille barrierer op for

5 5 menighedsplejearbejdet. Uklarheden omkring ledelse kan iagttages på følgende områder: Forholdet menighedsråd/præst(er) Forholdet menighedsråd/præster/øvrige ansatte Forholdet menighedsråd/øvrige frivillige organisationer og enkeltpersoner i sognet De uklare ledelsesstrukturer betyder, at man mange steder bruger energien på at markere grænser for samarbejde i stedet for at udnytte den synergieffekt, der er mellem forskellige aktører i menighederne. Konkret betyder det, at en del menighedsråd helst selv står for menighedsplejearbejdet og ikke ser det som en oplagt mulighed at uddelegere dette til en selvstændig menighedspleje med egne vedtægter og egen bestyrelse. Andre steder kan menighedsrådene være åbne over for et diakonalt arbejde i eget regi eller under en særlig menighedsplejeforening, men kan ikke gennemføre initiativet på grund af modstand fra sognets præst(er). Diakonalt arbejde i sognemenighedens regi er i en del kirker et emne til en debat og til tider til konflikt, fordi der kan være delte meninger om, hvad der er menighedens opgave set i forhold til offentlige, skattefinansierede serviceydelser. Eller der kan være delte meninger om, hvad menighedens opgave i forhold til samfundet er ud fra teologiske overvejelser. Det er et vilkår for Samvirkende Menighedsplejers arbejde, at interessen for organisationen kan være større eller mindre, afhængig af disse uklarheder omkring ledelse i sognene og af forskellige teologi- og samfundsopfattelser blandt menighedsråd og præster. I de senere år er den officielle Folkekirke blevet præsenteret for forskellige strukturreformer, der har til hensigt at anvende folkekirkens midler mere målrettet på sin primære opgave, som er: Forkyndelse Undervisning Mission Diakoni Administrativt arbejdes der i mange sogne med rationaliseringer, og der arbejdes frem imod et mere omfattende samarbejde mellem sogne og menighedsråd. Samarbejdet strækker sig fra samarbejde mellem enkelte projekter og til egentlig sammenlægning af menighedsråd eller sogne. De større samarbejdsstrukturer og en fordeling af opgaverne på forskellige fælles enheder er en struktur, som Folkekirken i de kommende år vil søge at udbygge, som en naturlig konsekvens af kommunalreformen og statens ønske om økonomisk opstramning i den officielle Folkekirke.

6 6 I den sammenhæng tales om et samvirke også omkring sognediakonale projekter og arbejdsområder. Her ses en mulighed for at præsentere/markedsføre Samvirkende Menighedsplejer som en katalysator for et sådant diakonalt samvirke, eftersom intentionen i disse nye tiltag ligger fint i tråd med Samvirkende Menighedsplejers hovedformål. Samvirkende Menighedsplejer har intensiveret kontakten med nye sogne betydeligt, siden organisationen blev landsdækkende i 1990, specielt med projekt Menighedsplejeudvikling, der blev iværksat fra Således er antallet af tilmeldte sogne vokset fra 109 tilmeldte i 1990 til 359 tilmeldte pr. 5. marts Den socialpolitiske situation I de seneste to handlingsplaner for Samvirkende Menighedsplejer ( og ) har man måttet konstatere, at der er grupper i det danske samfund, der trods velfærdsstigningen har fået det dårligere. Det kan være socialt, eller det kan være økonomisk. Hertil kommer eksistentielle problemer. Der er grund til at formode, at denne udvikling fortsætter i Det er stadig et faktum, at velfærdssamfundet og i hvert fald den økonomiske og medmenneskelige solidaritet ser ud til at være for nedadgående. Forskellige grupper i samfundet lider særligt under dette. Ældrebefolkningen vokser i de kommende år betragteligt set i forhold til befolkningssammensætningen som helhed, og der bliver færre og færre i den arbejdsdygtige alder til at forsørge flere og flere ældre. Kommunernes budgetter beskæres år for år, og der er politisk flertal for, at beskatningen af den danske befolkning ikke må stige. Hvorledes samfundet fremadrettet vil udvikle sig som følge af den krise, der indtraf i Danmark fra efteråret 2008, er i skrivende stund svært at sige, men eftersom en stigning i antallet af arbejdsløse har medført et antal af ledige pr. 1. januar 2010, er der grund til at tro, at nye grupper trues af fattigdom og isolation. Ved årsskiftet til 2010 må man konstatere, at ca børn lever i hjem, hvor der kun er 100 kr. tilbage om dagen til at leve for, når huslejen og andre faste udgifter er betalt. Således kan man konstatere, at ældrebefolkningen ser ud til at blive yderligere truet af en nedgang i den offentlige omsorg, og at en del børnefamilier lever i en situation, der er kendetegnet ved social ulighed. Dette giver Samvirkende Menighedsplejer nogle pejlemærker i retning af, at de arbejdsområder, som organisationen står for på ældreområdet og på

7 7 området børnefamilier, stadig vil være meget relevante ud fra en samfundsmæssig betragtning. Socialpolitisk frembyder der sig den barriere for Samvirkende Menighedsplejers arbejde, at det offentlige system i et stigende omfang forlanger dokumentation af effektiviteten af den indsats, organisationen yder for offentligt bevilgede midler. Dette vilkår må Samvirkende Menighedsplejer dele med alle andre tilsvarende organisationer og i øvrigt med alle ansatte i den offentlige sektor. Arbejdet trues med at blive kvalt i krav om evaluering og dokumentation ud fra kvantitative kriterier, der er meget tidkrævende at måle og hæmmende i forhold til organisationens kerneydelse: den nære, medmenneskelige omsorg. En anden socialpolitisk barriere, der bliver tydeligere i disse år, er, at man fra det offentlige i stadig stigende grad ønsker at styre det frivillige arbejde. Kommunerne vil i de kommende år selv satse på at rekruttere frivillige, som de i disse år ser som meget vigtige medspillere i leveringen af serviceydelser til udsatte grupper. Endvidere vil kommunerne gerne regulere det frivillige arbejde, så det foregår på tværs af organisationer og på den kommunale infrastrukturs præmisser. Dette betyder, at Samvirkende Menighedsplejer vil stå i et stigende dilemma, hvis der fremadrettet skal være den åbne indstilling til samarbejdet med det offentlige, som altid har kendetegnet Samvirkende Menighedsplejer. Skal man overvinde de barrierer for samarbejdet, som er skitseret ovenfor, og stadig fastholde et konstruktivt samarbejde med den kommunale sektor, så må man i stigende grad betone en kritisk holdning til samarbejdet. I disse år udkæmpes der i samfundet en kamp om værdier, som Samvirkende Menighedsplejer helt sikkert må forholde sig til. Der består en væsentlig barriere i det faktum, at samfundet hele tiden efterspørger værdier, samtidig med, at det igen er blevet mere eller mindre odiøst som organisation at bekende sig til kristne værdier og samtidig fastholde sin status som en almengyldig aktør på den socialpolitiske arena. Samvirkende Menighedsplejer trues i de kommende år af at blive skubbet uden for det politiske rum og ud af sin rolle som en medspiller i civilsamfundets indsats for samfundets dårligt stillede. Organisationen trues udefra og indefra på værdierne. Udefra trues man af den værdipluralisme, som staten i stigende grad kendetegnes af, og hvor man knap nok tør tale om kristne værdier. Indefra trues man af en Folkekirke, der generelt har svært ved at forholde sig til andre værdier end de kristne og dermed til mennesker med en anden kulturel og religiøs baggrund end den kristne.

8 8 Der er således en lang række udfordringer til Samvirkende Menighedsplejer i den kommende fire års periode: At styrke menighedsplejernes indsats især for ældre og børnefamilier. At kæmpe mod en bureaukratisering af den frivillige sektor. At kæmpe mod en kommunalisering af frivilligheden. At fastholde organisationens rolle som en social- og sundhedspolitisk medspiller fra det civile samfund, uden at organisationen giver køb på det kristne værdigrundlag eller modsat isolerer sig i forhold til nydanskere med et andet værdigrundlag. 3. Strategier for Samvirkende Menighedsplejer i Hvilke spor skal organisationen følge? Samvirkende Menighedsplejer befinder sig i et centralt spændingsfelt mellem nogle udfordringer fra kirke og samfund, der gør det påkrævet at overveje strategien nøje. Samvirkende Menighedsplejer vil som landsorganisation følge en to-sporet strategi i : 1. En meningsgivende, fællesskabsdannende strategi. 2. En faglig, fornyende strategi. Begge spor ligger i forlængelse af Samvirkende Menighedsplejers hidtidige strategi, men trænger til at bevidstgøres og udvikles yderligere. Spor 1 har førsteprioritet set ud fra Samvirkende Menighedsplejers mission og vision, da den også må ses som en meget væsentlig strategi for de enkelte medlemsmenighedsplejer. Spor 2 ses som en anden farbar vej at slå ind på ud fra de udfordringer, organisationen i disse år får fra kirke og samfund. Den nye handlingsplan lægger op til, at menighederne kan vælge at være tilsluttet Samvirkende Menighedsplejer for at følge både spor 1 og 2, eller de kan i lighed med institutionerne vælge primært eller udelukkende spor 2. Der må imødeses visse udfordringer i at få menighederne til at følge begge spor; Mens spor 1 vil prioritere at tilføre menighederne ressourcer, vil spor 2 i højere grad handle om at tilskynde menighederne til at anvende ressourcer. Det vil blive en udfordring for Samvirkende Menighedsplejer at argumentere for berettigelsen af begge spor.

9 9 Spor 1: Strategien Mening og Fællesskab Det grundlæggende spor for Samvirkende Menighedsplejer er at skabe engagement og dynamik om den sognebaserede diakoni. Det er at tilskynde de danske sogne til et samvirke i og mellem menighederne at være en del af det civilsamfund, der rekrutterer frivillige til at gå ind for særlige indsatser for udsatte grupper eller mennesker i en svær livssituation. Det meningsgivende spor følges ud fra en overbevisning om, at det er en del af den kristne tro, at menighedens fællesskab sammen konkret arbejder for at fremme disse kristne værdier: fællesskab medmenneskelig nærhed barmhjertighed omsorg rummelighed ligeværdighed Afgørende vigtigt for Samvirkende Menighedsplejer og for den enkelte menighedspleje vil være at fokusere på det nationale fællesskab om disse kristne værdier i menighedsplejernes liv: at fortælle de gode historier for hinanden, at inspirere og moralsk støtte hinandens arbejde på tværs af sogne, provstier og stifter, på tværs af regioner, og på tværs af by og land. Samvirkende Menighedsplejer skal som landsorganisation blive sig mere bevidst om rollen som paraply for de enkelte menighedsplejer. De enkelte menighedsplejer skal blive sig mere bevidste, at de har et Fælleskontor i Valby (foruden kontoret i Viborg, som er et regionalt fælleskontor) til at varetage deres fælles interesse, et Fællesudvalg som organisations øverste bestyrelse og et Årsmøde som organisationens øverste besluttende organ. Ord som Fælleskontor og Fællesudvalg skal revitaliseres, og kommunikationen mellem menighedsplejerne skal fremmes, med Fællesudvalget og Fælleskontoret med alle organisationens ansatte og frivillige som de primære garanter for denne kommunikation om mening og fællesskab. Samvirkende Menighedsplejer skal konkret arbejde frem imod at matche de ønsker om samvirke mellem sogne, der er lagt frem i de seneste betænkninger fra Kirkeministeriet, og byde sig til som den landsorganisation, der kan fremme dette samvirke. I forhold til det offentlige skal dette strategiske spor understrege særkendet ved det frivillige arbejde, som sognediakonien står for, og tjene til at understrege det værdigrundlag, man fra det offentlige må anerkende som bærende motivation for enhver frivillig fra menigheden.

10 10 Som paraplyorganisation for menighedsplejerne er det Samvirkende Menighedsplejers opgave at tilvejebringe støtte til projekter og anspore sognene til (gerne fælles med andre) at gå ind i disse projekter. Her vil fortsat være brug for offentlige bevillinger, fondsbevillinger, midler fra Kirkens Genbrug, samt gaver fra kirker og enkeltpersoner til at tilvejebringe denne støtte. Støtten vil bestå i konsulenthjælp og i økonomisk hjælp. Som et kontant udtryk for menings-fællesskabet i Samvirkende Menighedsplejer vil det være naturligt for menighedsplejerne og kirkerne at intensivere gavestrømmen til Samvirkende Menighedsplejer som landsorganisation, der hvor man lokalt har et overskud at dele ud af. På denne måde vil udviklingen af meningsfællesskabet i Samvirkende Menighedsplejer konkret betyde, at der også i økonomisk henseende i højere grad bliver et fællesskab mellem sognene, formidlet gennem fællesskabet under samme paraply, Samvirkende Menighedsplejer. I slutningen af næste handlingsplanperiode kan man forestille sig 1-2 baser mere foruden Valby - for arbejde centralt ud fra Samvirkende Menighedsplejer, med opgaver, som sogne ikke kan påtage sig alene, men som man bedst kan gennemføre i et samvirke mellem sogne i et større område og med Samvirkende Menighedsplejer som administrativ koordinator. Som eksempel kunne peges på omsorgsbesøg hos de mest ensomme og udsatte i et større område, gennemført med offentlig og/eller privat støtte. Arbejdet ville hvile på et årelangt erfaringsgrundlag fra København. Mulighederne for at gennemføre en sådan nyudvikling kræver dog megen nytænkning, et stort forarbejde, ikke mindst drøftelser med deltagende sogne, samt sikring af de økonomiske rammer. Dette spor vil indebære, at organisationens prioritet 1 fortsat vil være at oprette menighedsplejer som mindre eller større selvstændige enheder, argumentere for værdien heraf for det sognediakonale arbejde, forklare fordelene herved og bidrage til afklaring af de selvstændige menighedsplejers rolle som et værdifuldt supplement til menighedsrådene i sognene. Spor 2: Strategien Faglighed og fornyelse. Det har altid været Samvirkende Menighedsplejers strategi at komme med fornyede og fagligt kvalificerede indsatser til fællesskab, omsorg m.m. på områder, hvor andre sektorer i samfundet svigter. Det kan være det offentlige, det kan være civilsamfundet, herunder den mindste enhed i civilsamfundet, familien. De tidligere nævnte barrierer og muligheder på det kirkepolitiske og det socialpolitiske område kalder på en fornyelse både metodisk og

11 11 indholdsmæssigt. Indholdsmæssigt kalder samfundsproblemerne på en indsats i samme spor, som Samvirkende Menighedsplejer har fulgt forud for 2010, nemlig på ældreområdet og området udsatte børnefamilier. Disse områder må stadig prioriteres højt i organisationens arbejde, og nye veje må findes, svarende til de udfordringer, den social- og sundhedspolitiske situation påkræver. Metodisk udfordres Samvirkende Menighedsplejer af strukturomlægningerne i Den danske Folkekirke, hvor der er åbnet mulighed for en højere prioritering af diakonien i menighedsrådenes arbejde. Ved at følge to spor, 1. Mening og fællesskab, og 2. Faglighed og Fornyelse kan de lokale menigheder vælge mellem tre former for samspil med Samvirkende Menighedsplejer: 1. At man bliver en del af det meningsbærende fællesskab i Samvirkende Menighedsplejer og bidrager til fællesskabet med gode historier, vilje til samarbejde med andre sogne, konkrete lokale menighedsplejeindsatser, opstilling af kandidater til Fællesudvalget, deltagelse i Årsmødet i ansvarlighed og med engagement. 2. At man fagligt anvender Samvirkende Menighedsplejer som en organisation med både en meget lang erfaring med menighedsdiakoni og institutionsdrift og med nye idéer, idet man gør brug af organisationen i form af konsulentstøtte og administrativ hjælp. 3. At man forener de to nævnte former for samspil. Der er grund til at forvente, at fremtiden fortsat vil tegne sig som i perioden , således at mange menighedsråd vil indgå samarbejdsaftaler med Samvirkende Menighedsplejer for at kunne deltage i særlige projekter og få konsulentstøtte, men at man i øvrigt ikke ønsker at se sig selv som en del af et større meningsgivende fællesskab. Uklarheden om ledelsesstrukturen i Folkekirken vil fortsat mange år frem gøre, at ikke alle menighedsråd efterspørger en foreningsbaseret menighedspleje som medspiller i sognet. I stedet vil menighedsrådene fra Samvirkende Menighedsplejer alene eller primært efterspørge fagligheden i konsulentstøtten. Et forslag om en vedtægtsændring, der ventes besluttet på årsmødet i 2010, vil give menighedsråd med samarbejdsaftale med Samvirkende Menighedsplejer stemmeret på linie med selvstændige menighedsplejer. Håbet er, at denne ændring vil få flere menighedsråd til at vælge at være en del af sporet Fællesskab og Mening. Uanset denne ændring må man dog stadig forvente, at mange menighedsråd alene vil efterspørge konsulentstøtten. Ligeledes kan det forventes, som set i den foregående periode, at en dygtig administration hos Samvirkende Menighedsplejer vil kunne

12 12 tiltrække nye, konkurrencedygtige administrationsaftaler, især på institutionsområdet. De gode erfaringer fra en årelang dygtig administration på Fælleskontoret må i stigende omfang overføres til organisationens konsulentfunktion. Her må fagligheden sættes i højsædet som den kvalifikation, menighedsrådene især vil efterspørge, hvis man ønsker at benytte Samvirkende Menighedsplejers ekspertise. Den udvikling af konsulenternes faglighed, som har været højt prioriteret i perioden , må fortsættes og intensiveres i Menighedsrådene efterspørger større faglighed på det diakonale område. Samvirkende Menighedsplejers konsulenter må koncentrere deres faglighed om få, væsentlige områder på ældre- og børnefamilieområdet samt om sognediakonal praksis generelt og udbyde denne faglighed, og de skal kunne klare sig i konkurrencen fra de mange andre konsulentfirmaer, der skyder op for at servicere Folkekirken. Samvirkende Menighedsplejers særkende i konsulentfunktionen skal være den kapacitet, der består i at kunne forene fagligheden på det specielle område med den diakoni-faglighed, der vokser frem af organisationens værdigrundlag og lange erfaring. Dette strategiske spor Faglighed og Fornyelse hører indholdsmæssigt og metodisk helt naturligt sammen med sporet Mening og Fællesskab, eftersom alt frivilligt arbejde i vor tid forventes at være fagligt kvalificeret og på omgangshøjde med de nyskabelser, samfundssituationen efterspørger. 4. KONKRETE IDÉER OG INITIATIVER Konkret skal % af sognene være medlem af Samvirkende Menighedsplejer i 2014, mod godt 17 % i marts a. Konkrete idéer og initiativer i relation til spor 1: Mening og fællesskab. Kommunikation: Samvirkende Menighedsplejer skal i højere grad markere sig udadtil med meninger og holdninger vedr. de grupper i samfundet, som organisationen arbejder for, og de gode historier fra de lokale sogne skal fortælles af Samvirkende Menighedsplejer, så idéerne blomstrer, og nye tiltag sættes i gang. Finansiering:

13 13 For at fremme landsorganisationens samarbejde om projekter med de lokale menighedsplejer skal man i højere grad arbejde frem imod, at der med samarbejdsprojektet ikke bare følger konsulentstøtte, men også finansiel støtte. Udover Folkekirkens Feriehjælp, der forventes at kunne fortsætte i næste planperiode, forventer der i kun i begrænset omfang at være mulighed for dette. Der vil fortsat være mulighed for, at de lokale menighedsplejer kan søge julehjælp til dårligt stillede sognebørn, og at enkeltpersoner gennem deres sogn (også uden medlemskab) året rundt kan søge og få mindre legatportioner i en akut økonomisk situation. Konsulentfunktionen: Samvirkende Menighedsplejers konsulenter skal hver især have nogle specialistfunktioner på særlige kompetenceområder. Samtidig er det påkrævet, at de har en generel viden om Samvirkende Menighedsplejers forskellige arbejdsområder. Om det er generalist- eller specialistfunktionen, der dominerer, vil afhænge af forskellige forhold: Personaleressourcer set i forhold til menighedsplejernes geografiske fordeling, opbygning af projekterne, intern arbejdsfordeling m.m. Arbejdsområder vedr. ældre og syge: Samvirkende Menighedsplejer skal arbejde for, at frivillige fra besøgstjenester og aflastningstjenester mødes og drager nytte af hinandens erfaringer og oplever sig selv som en del af et større meningsbærende fællesskab. Derfor skal organisationen afholde kurser regionalt og konference på et landsdækkende niveau med jævne mellemrum, og disse kurser skal økonomisk understøttes af Samvirkende Menighedsplejer, for at de lokale menighedsplejer har råd til at finansiere deltagelse. Højt prioriteret er et kommende projekt om udvikling af nye metoder til rekruttering af frivillige på området ældre og syge. Projektet, der er fuldt udviklet på idéplanet under betegnelsen Folkekirkens Ældrenetværk, afventer finansiering, så det kan blive en realitet inden for den kommende planperiode. Fælleskontoret i Valby skal fortsat yde en direkte indsats for ældre i København, på følgende områder: Aflastningstjeneste Besøgstjeneste Professionelle omsorgsbesøg Netværksarbejde for ældre (pårørendegruppe, demenscafé, oplevelsesklub) Disse centrale funktioner har følgende formål: At tilgodese ældre og syge, som sognene i København ikke har kapacitet til at tilgodese.

14 14 At udvikle nye indsatsområder for ældre og syge ved en pionérindsats, for senere at lade idéerne blive spredt til de lokale menighedsplejer. Arbejdsområder vedr. børnefamilier: Folkekirkens Feriehjælp for udsatte børnefamilier skal videreudvikles og finde den grænse, som bevillingerne og Samvirkende Menighedsplejers konsulentressourcer sætter. De erfaringer, der er draget af de første år med Folkekirkens Feriehjælp (første ferieår var 2007), skal tjene til, at samarbejdet mellem sognene og Samvirkende Menighedsplejer kvalificeres og udbygges, og at sognenes indsats for børnefamiliernes ferieophold bliver den bedst tænkelige. At ferierne afvikles så problemfrit som muligt, vil også være betingelsen for den fortsatte støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Når projektet har udviklet sig til, at der opstår venteliste (bliver formentlig tilfældet fra 2010 eller 2011), skal betingelsen for at deltage være oprettelsen af en organiseret menighedspleje, der lokalt påtager sig at stille med kontaktperson og frivillige til ferierne. En stærkere organisering af frivilligheden lokalt vil være til stor fordel, når man skal finde ressourcepersoner til at deltage i ferierne og til at følge op efter ferierne. Projektet Social- og Sundhedstjenesten for udsatte børnefamilier, der voksede frem i perioden , men som fortsat mangler økonomisk basis, skal prioriteres højt i Samvirkende Menighedsplejers fortsatte fundraising. Dette projekt rummer netværksinitiativer for sognene, der er gode som forberedelse til samt opfølgning på ferierne, og de er et glimrende supplement til den julehjælp, som sognene yder de samme familier, hyppigt med støtte fra Samvirkende Menighedsplejer har Samvirkende Menighedsplejer haft mulighed for ansættelse af en socialrådgiver tilknyttet Social- og Sundhedstjenesten. I bestræbelsen for at fundraise til Social- og Sundhedstjenesten skal det være højt prioriteret at arbejde frem imod igen at få tilknyttet en socialrådgiver til Samvirkende Menighedsplejer. Centralt i Valby oprettes i perioden 2010 en bisiddertjeneste for udsatte børnefamilier, som en gren af Social- og Sundhedstjenesten. Den skal bestå af ressourcestærke frivillige, der under ledelse af en konsulent vil påtage sig at rådgive og være bisidder for disse familier, f.eks. i sammenhæng med møder med sagsbehandlere. Idéer og erfaringer fra en sådan bisiddertjeneste skal fra 2011 overføres til de lokale menighedsplejer. 4b. Konkrete idéer og initiativer i relation til spor 2: Fornyelse og faglighed

15 15 Fornyelsen på indholdssiden af Samvirkende Menighedsplejers arbejde som landsorganisation skal især være at kvalificere sig fagligt i løsningen af opgaverne. Fagligheden gælder på konsulentniveau på følgende områder: Gerontologi, geriatri, sociologi forenet med den fornødne diakonifaglige viden. Desuden er det en nødvendighed for Samvirkende Menighedsplejer at holde sig á jour med udviklingen på det kirkepolitiske og det socialpolitiske område. Kun ved at have den fornødne viden på disse områder kan Samvirkende Menighedsplejer levere den faglighed, som sognene efterspørger. Fornyelsen på metodesiden skal være en kvalificering af Samvirkende Menighedsplejer som konsulent- og kursusleverandør for de menighedsråd, der ønsker konsulentstøtte og kurser for at komme i gang med sognediakonale arbejdsområder. Her skal organisationen tilpasse sig det behov, der hos en del nye menighedsråd i vil være om at få faglig støtte fra Samvirkende Menighedsplejer, uden at der er et ønske om at komme ind under den del af paraplyen, som bæres af sporet Mening og Fællesskab. Denne faglige kvalificering af konsulentstaben vil samtidig komme alle Samvirkende Menighedsplejers medlemmer til gode. Praktisk vil dette indebære, at ingen nye arbejdsområder sættes i gang uden en forudgående kompetenceudvikling af Samvirkende Menighedsplejers konsulenter, og at disse løbende holder sig fagligt á jour på de områder, der er relevante for deres indsats. I kursus-sammenhæng optræder konsulenten alene med sine specialistfunktioner, hvis man indgår med et indlæg i kurser, Samvirkende Menighedsplejer eller andre arrangerer. Samvirkende Menighedsplejer kan for at tilgodese fagligheden forventes i stigende grad at skulle alliere sig med en mere fleksibel freelance konsulentbetjening, eftersom organisationen ikke kan forvente at kunne ansætte mange flere konsulenter på fast løn. Udbygning af kursusdelen vil ske i Samvirkende Menighedsplejers eget regi, men den skal også i et stigende omfang søges udbygget sammen med samarbejdspartnere i det kirkelige landskab, som f.eks. de øvrige diakonale organisationer, de diakonale uddannelsessteder, Teologisk - Pædagogisk Center samt Landsforeningen af Menighedsråd. Også andre samarbejdspartnere kan komme ind i billedet. Samvirkende Menighedsplejers administration vil tilsvarende holde sig fagligt á jour omkring forhold som foreningsjura, lovgivning på social- og sundhedsområdet, boliglovgivning, momslovgivning, fondslovgivning og skattelovgivning. På det regnskabstekniske område vil man dygtiggøre sig løbende til at klare nye udfordringer på området, og organisationen vil have til hensigt at aftale nye administrationsopgaver for eksterne samarbejdspartnere, på linie med, hvad man allerede har gjort det i mange år.

16 16 4c. Konkrete idéer og initiativer i relation til synliggørelse af Samvirkende Menighedsplejer Det bør stærkt overvejes i løbet af , om Samvirkende Menighedsplejer fortsat skal anvende så mange ressourcer på udgivelsen af kvartalsbladet Sammen om Menighedspleje, eller om man fremover primært skal satse på elektronisk nyhedsformidling: Hjemmeside og nyhedsbreve. Under alle omstændigheder vil en mere aktiv nyhedsformidling via organisationens nye, stærkt udvidede hjemmeside fra 2008, samt indførelse af mere hyppige nyhedsbreve til en langt større læserkreds være et mål, der gerne skulle være indfriet allerede i starten af perioden Desuden skal organisationen arbejde på at blive mere synlig i den trykte og elektroniske presse med gode historier om sognediakoni og gode indlæg i den kirkepolitiske og den socialpolitiske debat. Derfor vil det være et mål at øge medarbejderstaben med en egentlig informationsmedarbejder, en funktion, der har været sparet væk siden d. Konkrete idéer og initiativer i relation til Samvirkende Menighedsplejers økonomi Grundlæggende: Da Samvirkende Menighedsplejer ikke ser det som en fordel at være underlagt den offentlige styring, der i stigende grad er forbundet med at modtage tilskud fra det offentlige, vil man i fortsat arbejde frem imod i et stigende omfang at finansiere sin drift med frie midler. Dog ønsker man ikke at frasige sig et samarbejde med det offentlige, eftersom mange af de opgaver, menighedsplejerne påtager sig lokalt, faktisk er opgaver, der førhen i højere grad lå hos det offentlige. Det imødeses derfor med forventning, at der politisk arbejdes hen i højere grad imod at lade frivillige sociale organisationer få en egentlig drifts- og grundfinansiering fra det offentlige. Prioritering af de frie midler i Samvirkende Menighedsplejer vil bestå i følgende: Øget drift af genbrugsbutikker i Kirkens Genbrugs regi, i et stigende omfang med fokus på Samvirkende Menighedsplejers selvstændige butiksdrift, men med en fornuftig videreudvikling også af de butikker, som Samvirkende Menighedsplejer driver i samarbejde med Danmission. Nye, mere lobby-prægede veje til at få støtte fra fonde og erhvervsvirksomheder

17 17 En stigning i kontingentsatserne, i mindre grad for deltagende menighedsplejeforeninger med medlemsaftale, og i større grad for menighedsråd med samarbejdsaftale. Tiltag, der skaffer mere støtte/flere gaver fra de lokale menighedsplejer og kirker, der er med under paraplyen, jf. sporet Mening og Fællesskab. Tiltag, der skaffer flere gaver fra enkeltpersoner og testamentariske donationer til Samvirkende Menighedsplejer, både lokalt og i landsorganisationen, som følge af en større synlighed med gode historier i medierne. En ny prissætning på konsulentstøtte og kurser for menighedsråd, der er med under paraplyen (med samarbejdsaftaler), jf. sporet Fornyelse og Faglighed. Nye administrative opgaver for Samvirkende Menighedsplejer administrations- og økonomi-stab. Offentlige tilskud: I samarbejdet med stat og kommune vil Samvirkende Menighedsplejer i stigende grad indgå i projekter, som man grundigt har undersøgt nødvendigheden af i menighederne på forhånd. Man er nødt til at underkaste sig de dokumentationskrav, der er til de offentlige midler, og den styring, der er fra det offentlige, men man vil på ingen måde give køb på de værdier, der kendetegner organisationen, blot med den hensigt at indgå i offentligt støttede projekter. OPFØLGNING Handlingsplanen skal implementeres i organisationen på følgende måder: ved at blive drøftet på og godkendt af de fremmødte på Årsmødet 2010 ved at blive lagt ind på hjemmesiden og i øvrigt præsenteres for en bredere kreds gennem medierne ved at organisationens daglige ledelse og de øvrige ansatte anvender handlingsplanen som basis for kritiske aktiviteter og målinger: Handlingsplanens mission, vision og strategi og de deraf følgende konkrete initiativer skal løbende vurderes med hensyn til succesmål (organisationens placering kirke- og socialpolitisk, medlemsantal, grad af kontakt med medlemmerne, fagligt niveau, økonomi m.m.). ved at der gøres status midtvejs i planperioden på årsmødet i 2012.

18 18 5. Konkret implementering af nye idéer til indsatsområder og ændring af indsatsområder, med prioritering, mål, tidsplan samt plan om midler og ansvarlige. Denne del er på grund af detaljeringsgraden kun til intern brug i organisationen og er derfor produceret som et internt, ikke offentliggjort bilag til den officielle handlingsplan.