MS ANGELO ex. SS SVENDBORGSUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MS ANGELO ex. SS SVENDBORGSUND"

Transkript

1 S K I B S B E V A R I N G S F O N D E N MS ANGELO ex. SS SVENDBORGSUND FORPROJEKT TIL PLAN FOR EN TILBAGEFØRING

2 DATABLAD Titel: Forfatter: M/S ANGELO ex. SS SVENDBORGSUND Forprojekt til plan for en tilbageføring Tom Rasmussen Serietitel og nr.: Faglig rapport nr Udgiver: Opdragsgiver: SKIBSBEVARINGSFONDEN Udviklingsfonden Værftet, Ærøskøbing Udgivelsesår: Marts 2013 Redaktion og layout: Korrektur: Fotos: Tom Rasmussen Jes Kroman Svendborg museum, Handels- og Søfartsmuseet, Skibsbevaringsfonden Forsideillustration: M/S ANGELO, Frederikshavn januar Foto: SBF 2

3 INDHOLD SAMMENDRAG KORT HISTORIK FORPROJEKTET Indledning og indhold Vurdering af projektet DOKUMENTATION Kildesteder Dokumentationsrapporten Restaureringsplan LANDSÆTNING Konservering Etablering af værft Demontering Flytning og indretning af byggepladsen RESTAURERING Generelt Forholdet til søfartsstyrelsens forskrifter Tre mulige modeller Skrog, dæk og overbygning Aptering Maskine og kedel PROJEKTORGANISATION OG STRUKTUR Styregruppe Projektleder Maskiner, værktøj og udstyr Personale HVAD VIL EN RESTAURERING KOSTE? Sammenlignelige projekter EJER OG NAVNEOVERSIGT

4 SAMMENDRAG Denne forprojektrapport beskriver omfanget af en tilbageføring af M/S ANGELO, oprindeligt SS SVENDBORGSUND, til den udformning og interiør, skibet havde, da det sejlede for Sydfyenske Dampskibsselskab i perioden 1910 til Skibets ejere planlægger at gennemføre restaureringsarbejdet i pagt med anerkendte antikvarisk-faglige principper. Dette medfører, at alt stålarbejde skal udføres med arbejdsteknikker og materialer, der var gældende på tidspunktet for skibets bygning. Ligeledes medfører det, at der skal anskaffes og installeres en dampmaskine, der arbejder efter compound-princippet, og en kulfyret dampkedel. Skibets ejere ønsker, at ANGELO skal landsættes på Det gamle værft, som er under etablering på den gamle værftsgrund i Ærøskøbing. Her vil det meste af stålarbejdet, maskininstallationen, tekniske installationer og udrustning finde sted. Rapporten udreder hvorvidt træarbejdet vil blive udført på stedet eller hos underleverandør på stedet eller udenøs. Der er ved forprojektets afslutning ikke indhentet overslag eller tilbud på nogen del af restaureringsarbejdet. Rapporten konkluderer alligevel, på grundlag af en sammenligning med tilsvarende projekter i andre skandinaviske lande, at en totalrestaurering af SS SVENDBORGSUND sandsynligvis vil koste mere end 50 millioner kroner. Rapporten anbefaler, at der som det første etableres en projektorganisation omkring skibets restaurering, bestående af kompetencepersoner indenfor de mest relevante områder. Indsamling af fondsmidler bør have den højeste prioritet, hvorefter der bør ansættes eller tilknyttes en projektleder med bredest mulig erfaring fra skibsrestaurering efter kulturhistoriske principper. Parallelt med dette startes arbejdet med den historisk-tekniske og kulturhistoriske dokumentation af skibet. Som næste fase kan man slippe ildsjælene til. Underlagt en faglig kvalificeret arbejdsleder, og så snart skibet er kommet på bedding, påbegyndes nedrivning af skibets overbygning og ophugning af betonballast. Når skibet er blevet lettet for al unødvendig vægt, løftes skroget over på en byggebedding, hvor den egentlig restaurering skal foregå. Dersom projektet kommer til en realisering, vil det være det største tilbageføringsprojekt i den danske skibsbevarings historie. Det vil være et maritimt-kulturelt vovestykke, som vil skrive sig ind i dansk skibsbevarings historie. 4

5 1. KORT HISTORIK Passagerdamper SVENDBORGSUND blev søsat den 21. august 1906 fra W. H. Jacobs værft i Haarlem, Holland til Sydfyenske Dampskibsselskab, SFDS, Svendborg, almindeligvis kaldet Sydfynskes. Selskabet var efter århundredeskiftet ved at forny sin flåde af mindre dampere til befordring af passagerer og gods hovedsagelig i de sydfynske farvande og havde i den forbindelse kontraheret tre skibe BROCKENHUUS SCHACK, SVENDBORGSUND og THORSENG på W. H. Jacobs værft i Haarlem i Holland, da dette værft kunne afgive det mest fordelagtige bud. SVENDBORGSUND var nummer to af disse skibe. Skibet var kontraheret og bygget som passagerog bugserdamper og har senere hen i sin lange tilværelse fungeret som fragtskib og lystfartøj. Det er i den forbindelse endvidere overgået til dieseldrift og er desuden blevet forlænget et par gange. Første forlængelse blev dog allerede foretaget på tegnebrættet i opstarten af byggeperioden, hvilket fremgår af Forretningsudvalgsprotokollen for selskabet, hvor det er muligt at hente lidt oplysninger om skibet i perioden i Sydfynskes eje. SVENDBORGSUND blev betegnet som Bugserdamper, idet den ud over ordinær passagertransport desuden i en vis udstrækning anvendtes til bugseropgaver eksempelvis af sejlskibe til og fra oplæggerpladserne og -havnene i området omkring Thurøbund og Marstal. I 1908 bugserede den med sit 2-cylindrede dampmaskineri på 70 heste nybygningen LANGELAND fra værft i Marstal til Helsingør for at få installeret dampmaskine. Damperen blev sat ind på Svendborg-Rudkøbing-ruten, men den afløste også på andre ruter, bl.a. på Marstal-Rudkøbing-ruten. I 1910 blev SVENDBORGSUND forlænget på Ring Andersens Stålskibsværft, Svendborg, fra til meter. Tonnagen var oprindelig på 70 brt. og 18 net. og efter forlængelsen 85 brt. og 32 net. Den kunne medtage 200 passagerer. I juni 1918 blev damperen afhændet i forbindelse med afmatning af markedet. Skibet havde et stykke tid været udbudt gennem samtlige skibssalgsbureauer i København og i norske og svenske blade. Kun ét bud indløb, det var fra et partrederi ved Gustav Alexander i Christiania (Oslo) og lød på kr. 5

6 SVENDBORGSUND fik efter salget til Norge navnet ANGELO og blev i årene efter handlet inden for Norge flere gange (1922, 1923, 1926 og 1941). Fra marts 1942 til maj 1945 var den beslaglagt af den tyske krigsmarine, herefter fulgte en oplægningsperiode. I 1950 blev den solgt til et partrederi i Sæbøvik i Vestnorge, der lod damperen ombygge til motorfragtskib med en bruttotonnage på 99 og en lastevne på 130 tons. I forbindelse med handel i 1951 fik den navneændring til KOLØYHOLM, handledes 1954 og igen i 1955, hvor den fik navnet HØIEVARDE. I 1966 blev navnet i forbindelse med handel ændret til SKS. Skibet vedblev af skifte ejer, således igen i 1969, 1983 og Tiden var efterhånden uigenkaldeligt løbet fra den slags ældre små fragtskibe selv i et kystland som Norge med megen søtransport, og i 2001 startede en ombygning af den tidligere passagerdamper til fritidsskib. I 2006 fik den sit første norske navn ANGELO tilbage. I 2010 blev ANGELO erhvervet af Udviklingsfonden i Ærøskøbing og efterfølgende bugseret dertil med henblik på længerevarende gennemgribende restaurering tilbage til damppassagerskib. SVENDBORGSUND er særdeles typisk for Sydfyenske Dampskibsselskabs mindre passagerskibe og i det hele taget tidstypisk for den store flåde af passagerdampere, der forbandt Danmark i perioden i ti-årene omkring I. verdenskrig og dermed er skibet et væsentligt stykke dansk maritimhistorisk kulturarv. (E. B. Kromann februar 2013) 6

7 2. FORPROJEKTET 2.1 INDLEDNING OG INDHOLD Den 9. januar 2013 henvendte Udviklingsfonden Værftet sig til Skibsbevaringsfonden med spørgsmål om at udarbejde et projekt, hvis formål skulle være at give en beskrivelse af restaureringsprojektets sigtemål og indhold. Rapporten skulle give projektejeren det bedst mulige grundlag for at fremskaffe realistiske beregninger af omfanget af istandsættelse og tilbageføring af til det udseende, arrangement, aptering og udrustning og med de tekniske installationer skibet havde i perioden 1910 til Skibet beholdt i store træk dette udseende og arrangement helt frem til 2. verdenskrig, og med få ændringer frem til det i 1947 blev lagt op senere solgt. Efter 1950 ændrede skibet fuldstændig karakter og fremstod efter en ombygning og motorisering som et traditionelt kyst-fragtskib. Ved et møde med Udviklingsfonden den 29. januar blev man enige om at forprojektet skal indeholde følgende: 1) En beskrivelse af omfang af restaurering og tilbageføring af MS ANGELO, ex. SS SVENDBORGSUND til det udseende, arrangement, aptering og med de tekniske installationer skibet havde i perioden ) Et forslag til projektorganisation, der med succes kan gennemføre pkt. 1. Som et punkt 0) i hovedprojektet skal være en forklaring af hovedformålet for bevaringen af skibet. Når skibets ejere i en ikke fjern fremtid skal tage hul på den møjsommelige og svære opgave at overbevise mulige bidragsydere om, at det giver mening at restaurere ANGELO, er det nødvendigt, at skibets fremtidige driftsgrundlag allerede nu står klart frem. Skibet skal sejle indtægter hjem, der er store nok til at dække et mere end hundrede år gammelt passagerdampskibs høje årlige driftsomkostninger (lønninger, olie, forsikringer, havneafgifter, certifikater, reparationer osv.). Skibsbevaringsfonden har været involveret i arbejdet med bevaringen af den tidligere passagerdamper SVENDBORGSUND siden september 2010, da Fonden gennem den norske rigsantikvar blev opmærksom på, at skibet var ved at blive solgt til udlandet, formentlig Holland. Gennem ihærdigt arbejde over en kort, men meget hektisk periode, blev der etableret en mulighed for, at skibet kunne blive overtaget af danske ejere. Skibsbevaringsfonden udtalte i forbindelse med hjemtagelsen: ( ) Med ANGELO har Danmark den allersidste mulighed til at bevare et passagerdampskib bygget til rutefart i danske farvande. Skibet har en høj kulturhistorisk værdi, uagtet skrogets ringe tekniske tilstand. Skibsbevaringsfonden vil derfor, såfremt ejeren beslutter at igangsætte et bevaringsprojekt, give skibet status som bevaringsværdigt fartøj. Forprojektet vil redegøre for de mest centrale elementer i det kommende hovedprojekt. Forprojektets rammer og den korte tid har ikke givet mulighed for en præcis beregning af restaureringsomkostninger dette overlades til hovedprojektet. I de tilfælde, hvor der alligevel er sat beløb på, er der tale om skønnede beløb, dels baseret på Skibsbevaringsfondens eget erfaringsmateriale og dels baseret på erfaringer fra tilsvarende projekter i Norge. 2.2 VURDERING AF PROJEKTET Selv om omfanget af en dokumentation vil variere fra enkeltelementer til et helt skib, skal ethvert dokumentations- og restaureringsprojekt i princippet igennem det samme forløb. 7

8 Dokumentationsplanen må sættes i værk inden, og skal fortsætte under og efter at det praktiske arbejde er igangsat og afsluttet. Det kan ikke ses isoleret fra den øvrige virksomhed på skibsprojektet. Restaureringen af Angelo vil være det mest omfattende projekt, der nogen sinde er planlagt i dansk skibsbevarings historie. Den kræver grundig forberedelse og en styringsmodel, der kan lede projektet igennem de mange faser, det nødvendigvis skal deles op i. Projektet vil være forbundet med store risici og vil kræve en projektstyring, der kontinuerligt tager højde for disse. Et eksempel på en sådan model vises på de følgende sider. Modellen er udarbejdet på grundlag af erfaringer med store stålskibsprojekter i Norge og er hentet fra den norske rigsantikvars håndbog i skibsbevaring Flytende kulturminner. En innføring i fartøyvern (Rasmussen et. al. 1998: ). Modellen er et tænkt, stort skibsprojekt, hvor de valg man tager under vejs i processen har store økonomiske konsekvenser. De fire første faser i modellen er såkaldte forberedelsesfaser, og først når der som afslutning af den 4. fase er taget endelig beslutning, vil det egentlige restaureringsarbejde gå i gang (eller projektet skrinlægges). 8

9 9

10 10

11 Som vi kan se af illustrationerne er der lagt kontrolposter ind flere steder i processen. Disse indikerer, at der findes helt nødvendige rutiner, som skal følges for at de projektansvarlige på ethvert tidspunkt skal kunne gå ind i arbejdet og vurdere konsekvenserne af de beslutninger, man er ved at tage eller allerede har taget. En godt planlagt og vel forberedt restaureringsproces vil have en positiv signaleffekt overfor den offentlige kulturforvaltning og det omgivende samfund. Det er en god kvalitetssikring og giver bidragsydere og myndighederne en tryghed for, at tilskudsmidlerne bliver anvendt med forstand. 11

12 3 DOKUMENTATION 3.1 KILDESTEDER Dokumentationsarbejdet skal i startfasen være en højt prioriteret opgave, idet dens resultater vil være styrende for det praktiske arbejde på skibet. Uden en grundig, forudgående dokumentation giver den kommende restaurering ingen mening. Hovedprojektet skal omfatte dels en kulturhistorisk dokumentation og dels en historisk-teknisk dokumentation. Den kulturhistoriske dokumentation vil blive udført af Marstal Søfartsmuseum. Skibsbevaringsfonden vil have ansvar for den teknisk-historiske dokumentation. Den vil med byggeåret som udgangspunkt i detalje diskutere skibets konstruktion, maskineri, arrangement og udstyr. Dokumentationen vil beskrive fartøjets forskellige funktionelle områder, begyndende agterude på nedre dæk. Så vidt muligt beskrives apteringens opbygning og konstruktion. Dokumentationsmaterialet vil omfatte alle tilgængelige tekniske dokumenter, ældre og nye fotos, byggekontrakt og specifikation, certifikater, synsrapporter, målingsrapporter, tegningsmateriale fra byggeværft og senere ombygninger. Kildesteder og arkiver, der vil være omfattet af dokumentationen, er: Holland: Søfartsmyndighedernes skibsbygningsregister, hvis sådant findes. Eventuelle klasseselskabers arkiv Museer og arkiver i og omkring Haarlem Lokalaviser fra 1907 Danmark: Sydfyenskes arkiver Skibsregistret Rigsarkivet Landsarkivet for Fyn / toldarkivet for Svendborg Lokalmuseer Søfartshistorikere Søfartsmuseer Klasseselskaber Ring-Andersens Skibsværft Norge: Sjøfartsdirektoratet /Skipsregisteret Riksarkivet / virksomhetsarkivet / Nylands Værksteds arkiv Teknisk museums arkiv Kjelekontrollens arkiv Norsk Maritimt Museum Lokalarkiverne i Asker og Nesodden / langs den indre Oslofjord Lokalarkiverne i Vest-Norge (Stord og Bømlo) Lokalhistorikere Sjøfartshistorikere 12

13 3.2 DOKUMENTATIONSRAPPORTEN Et skib af SVENDBORGSUNDs størrelse genererer normalt et meget omfattende kildemateriale. Dette er allerede blevet tydeliggjort gennem kildeoversigter fra det norske Sjøfartsdirektorat. Vi kan ikke påregne en tilsvarende mængde kildemateriale fra danske registre, idet skibet blev solgt ud af landet efter 11 år. Det indsamlede materiale registreres med nøjagtig kildested og ordnes for hurtig og nem adgang. Materialet arkiveres digitalt to steder (hos projektejer og f.eks. Marstal søfartsmuseum). Alt skriftligt materiale indscannes i pdf-format i høj opløsning for senere anvendelse i f.eks. en publikation. Alle fotos scannes i tiff-format med minimum 300 dpi opløsning. Så snart dokumentationsfasen skønnes afsluttet, præsenteres materialet i en rapport. Materialet fremstilles efter Skibsbevaringsfondens rapportskabelon. Denne følger retningslinjerne for teknisk-videnskabelige rapporter udarbejdet af Miljøstyrelsen og har været anvendt indenfor skibsbevaring i Skandinavien siden RESTAURERINGSPLAN Restaureringsplanen tager afsæt i såvel den teknisk-historiske som den kulturhistoriske dokumentation. Planen er opdelt i kapitler, der opdeler fartøjet i funktionelle områder, begyndende agterude på nedre dæk. Ud fra opmålinger om bord, spor på skroget, skriftligt dokumentationsmateriale (f.eks. synsrapporter, tegninger, fakturaer fra værfter, kataloger og brochurer fra datidens udstyrsleverandører etc.), fotografier og andet relevant materiale beskrives de nævnte funktionelle områders konstruktion, opbygning og nuværende tilstand. Der gives anvisninger for restaurering alt. genopbygning, og overfladebehandling og farvesætning. 13

14 4. LANDSÆTNING 4.1 KONSERVERING Den første større opgave er landsætning af skibet på den nybyggede bedding. Det bør sættes med kølen på en U-bjælke, der strækker sig i hele skibets længde. Dette vil senere hen gøre det nemmere at foretage en eventuel flytning af fartøjet til en bedding på grunden, hvor skibet kan stå i restaureringsperioden uden at blokere beddingen. Efter landsætning sikres skibet med presenninger. Der bores huller ved kølen for at tømme kølsvinet for vand. Skrogets udvendige overflader afrenses og konserveres for at standse videre nedbrydning. 4.2 ETABLERING AF VÆRFT Parallelt igangsættes en etablering af et traditionelt stålskibsværft (opbygning af værksteder og kontorer, bygning af spantovn med tilliggende spanteplan, indkøb/indsamling af traditionelt skibsbygningsudstyr og værktøj osv.). Der opbygges et fagbibliotek omkring traditionel stålskibsbygning. Der etableres kontakt til de internationale netværk omkring dampmaskiner. 4.3 DEMONTERING Efter at skibet er blevet sikret og konserveret, starter arbejdet med at tømme skibet. Der brændes hul i undervandsskroget for adkomst, den støbte ballast udhugges og fjernes, og kølsvinet rengøres. Den eksisterende overbygning skæres bort efter nærmere anvisninger. Brugbart stål fra ombygningen bevares med tanke på genbrug som smådele. Ældre materiale identificeres, registreres og lægges på lager for senere kopiering. 4.4 FLYTNING OG INDRETNING AF BYGGEPLADSEN Udhugningen af en støbte ballast og demonteringen af overbygningen vil lette skroget for adskillige tons. Dette vil være til gavn når skroget på et tidspunkt skal løftes af beddingsvognen og over på den permanente byggeplads. Byggepladsen er anrettet på støbt fundament med nedstøbte, jordede strimler af fladtstål over hele arealet. Skibet placeres på beddingsklodser af egetræ således at kølen står minimum 800 mm over underlaget for nem adkomst under skibet. Der rejses en bygning/hus med fast, gennemskinneligt tag over skibet. En tagsektion skal kunne løftes af for adkomst med kran. Huset får åbne vægge for frit indsyn fra havnen og byen. Det anrettes om sommeren med windbreakers af net, og om vinteren med presenningvægge. Alternativt får bygningen faste vægge, hvis Arbejdstilsynet forlanger dette. Bygningen får publikumsgalleri. 14

15 5. RESTAURERING 5.1 GENERELT Skibets istandsættelse er både en rekonstruktion og en restaurering. Skroget har, med senere tilføjelser, den samme form og de samme dimensioner som efter forlængelsen i Foruden tilføjelsen af en ny overbygning agter ude er der lagt et pålæg på svineryggene og forstævnen, hvilket har givet skroget en anden profil. Sandsynligvis er alle ombygninger, tilføjelser og reparationer efter 1950 udført ved elektrisk svejsning. Disse partier er tydelige og identificerbare. Ved konverteringen fra passagerdampskib til motoriseret fragtskib er mindre sektioner eller elementer af den oprindelige overbygning blevet demonteret og flyttet. Disse ses tydeligt i den eksisterende overbygning, men deres oprindelige placering er ikke fastlagt. På fordækket er det oprindelige trædæk fra overbygningen og frem til lastlugens forkant erstattet af ståldæk. Videre frem er der trædæk. Ligeledes er skanseklædning og lønning i væsentlig udstrækning blevet ombygget i svejset konstruktion. Den planlagte restaurering skal gennemføres i overensstemmelse med Skibsbevaringsfondens kulturhistoriske retningslinjer. Det vil betyde, at arbejdet i videst mulig udstrækning udføres i den oprindelige nitteteknik. Oprindelige sektioner med partielle dårligdomme udbedres ved kompletteringssvejsning hvilket vil sige, at ødelagte pladedele bliver brændt ud og erstattet af nye ved svejsning. Ved udbrændingen holdes god afstand til de oprindelige nitterækker. Selve restaureringen af SVENDBORGSUND vil kræve en opdeling i en række delprojekter. I hovedprojektet udarbejdes budgetter for hvert delprojekt. Mindre projekter er omkostningsmæssigt mere overskuelige og nemmere at styre og kan søges finansieret fra kilder, der er relevante i forhold til delprojektets art. 5.2 FORHOLDET TIL SØFARTSSTYRELSENS FORSKRIFTER Skibsbevaringsfonden gav ANGELO status som bevaringsværdigt skib i Søfartsstyrelsen indførte i juni 2006 en ændring i Teknisk forskrift nr. 15 af 1. december 2000 om skibe til særlige formål, som giver Styrelsen anledning til selv at afgøre om et skib er traditionelt, selv om skibet allerede har bevaringsstatus. Regelændringen blev indført for at forhindre, at f.eks. ældre, udrangerede færger ved hjælp af en bevaringsværdighedserklæring skulle kunne fortsætte at sejle med passagerer under et mere gunstigt regelværk. Da ANGELO gerne vil føre flere end 12 passagerer, vil det blive betegnet som passagerskib, og det vil være afgørende for en række beslutninger i restaureringsprocessen, at Søfartsstyrelsen kategoriserer skibet som traditionelt. Skibet er bygget efter forskrifter og dimensionstabeller gældende i Men da skibet i 1918 blev solgt til udlandet og slettet af dansk register, for i 2010, efter 90 år i udlandet, at blive genoptaget i registeret, er det stor sandsynlighed for, at Styrelsen vil vurdere ANGELO som nyt skib. Dette umådelig vigtige aspekt skal være afklaret med Søfartsstyrelsen inden noget som helst restaureringsarbejde bliver igangsat. 15

16 5.3 TRE MULIGE MODELLER Der findes i Danmark ingen erfaring med restaurering eller rekonstruktion af et stålskib i ANGELOs størrelse. Dansk veteranskibsklubs to skibe SKELSKØR og BJØRN har begge været igennem en omfattende og meget langvarig bevaringsproces. Men omfanget af disse vil ikke en gang tilnærmelsesvis komme i nærheden af det, der venter ANGELO. Opgaven er af en sådan art og omfang, at man i dag ikke finder den nødvendige restaureringskundskab samlet noget sted i Danmark. Ingen værfter i Danmark har i dag kompetence på alle de fagfelt, som restaureringsopgaven kræver. Forprojektet har derfor fundet det relevant at se efter sammenlignelige projekter udenfor Danmarks grænser, hvor man, modsat her, vil finde restaureringsprojekter, der er fuldstændig analoge med ANGELO. Inden hovedprojektet igangsættes er der en hel del aspekter, der kræver afklaring, jvf. kap Man behøver ikke megen skibsteknisk erfaring for at konkludere, at en restaurering af ANGELO vil medføre udskiftning af store dele af skroget. Måske vil så meget som 90 % af stålet skulle udskiftes. Principielt kan restaureringsopgaven følge tre modeller: 1. En proces, der følger almindelige, anerkendte metoder, nemlig en bid-forbid-udskiftning af nedbrudt stål mens skibet står på beddingen 2. En fuldstændig demontering og adskillelse af skibet, kopiering af de nedbrudte ståldele. Efterfølgende genopbygning som for et nyt stålskib anno En kombination af de to. Man demonterer skibet, f.eks. 1/3 af gangen, begyndende fra en ende, således, at der altid står et skib på beddingen. Nedbrudte ståldele kopieres og genmonteres og så fremdeles. Den første model, som er den mest anvendte, ender erfaringsmæssigt ofte med at blive langt dyrere end først antaget. Et andet, og måske vigtigt argument, der taler for dette alternativ er, at skibet vedbliver at være et skib igennem hele restaureringsprocessen. Den anden model er den mest proces- og omkostningseffektive. Demontering af skibet sker med enkle midler (boremaskine, skærebrænder og hammer), og de demonterede dele kan nemt forarbejdes inden døre, mærkes og stilles på lager for senere genmontering. Den tredje model er formentlig den mest aktuelle, set i et bredest muligt perspektiv. Som i det første alternativ ophører skibet ikke at være skib hvilket er essentielt i formidlingen af projektet overfor publikum, sponsorer og støttespillere. Også her vil man opnå en høj grad af proceseffektivitet. 5.4 SKROG, DÆK OG OVERBYGNING Skroget istandsættes gennem udskiftning og retablering af profil og udførelse efter skibets forlængelse i En udateret arrangementstegning med plan og opstalt for post udseende, udført af Ring Andersens Stålskibsværft, vil ligge til grund for retableringen. Dækket retableres efter den nævnte tegning. Retableringen omfatter borttagning af lastlugen, montering af nye dæksbjælker med forstærkninger, doblinger, stringerplader og rendestene, og lægning af nyt trædæk. Dækket arrangeres med bænke, ventiler, skylight mv. efter nævnte tegning. 16

17 En ny overbygning opbygges med tværskibsskotter, langskibsskotter, dør- og lysåbninger, trapper mv., i overensstemmelse med dokumentationen og Søfartsstyrelsens forskrifter så vidt gælder dimensioner. Halvdækket agten for overbygningen/maskincasingen arrangeres med nedgangskappe i ædeltræ til 1. pl. salon, i overensstemmelse med tegning efter forlængelsen i APTERING Takket være den ovenfor nævnte tegning fra Ring Andersens Stålskibsværft kender vi en smule til hvordan ANGELO var indrettet i SVENDBORGSUND- perioden. Vi må videre formode at skibet både på, under og over dæk var apteret og udrustet som andre af datidens passagerdampere. SVENDBORGSUND var arrangeret og indrettet som kombineret bugser- og passagerskib. Det var derfor ikke bygget med lastrum. Forude under hoveddækket var skibet indrettet med 2. Plads salon, et par små kamre til besætning og allerforrest et minutiøst lukaf for besætningen. En stejl trappe førte fra gangen i overbygningen ned til salonen. Under hoveddækket agter ude var der indrettet en 1. Plads salon, med adkomst gennem en stor ædeltræs nedgangskappe. Som for salonen forude kender vi endnu ikke til salonens udførelse. Restaureringen af ANGELOs aptering og udrustning skal bygge på den kommende dokumentationsrapport, suppleret af kundskab om datidens dampskibstraditioner. Der foreligger f.eks. flere fotos af passagerdampskibe bygget ved det samme værft som SVENDBORGSUND i det samme tidsrum. Både BROCKENHUUS SCHACK og THORSENG blev bygget ved det samme værft (1906 og 1908). Vi har derfor god grund til at mene, at SVENDBORGSUND var udrustet med meget af det samme skibsudstyr som de to nævnte. Også i Holland findes en række fotos af skibe bygget ved samme værft i den aktuelle periode. For ét af dem, DE DAGERAAD (meget lig BROCKENHUUS SCHACK) foreligger flere detaljefotos og en model. 5.6 MASKINE OG KEDEL De foreliggende oplysninger om ANGELOs maskinanlæg er indtil videre meget sparsomme. Vi kender maskintypen og dens ydelse, men vi ved endnu ikke om den var fremstillet på værftet. Historiske arkiver beretter, at SS BROCKENHUUS SCHACK, bygget til Sydfyenske i 1906, havde maskine fremstillet på byggeværftet. Dokumentationsarbejdet vil formodentlig bringe klarhed i spørgsmålet omkring maskineriet. Maskintypen (compound-type) var ret almindelig for mindre dampskibe. De fleste bugserbåde havde denne type maskine, som var kendetegnet ved at være hurtigere end tregangsmaskinerne når det gjaldt omkastning fra for til bak. Der findes både tegning og specifikationer for skibets dampkedel. Der er i Europa, måske specielt i Holland, et godt og velfungerende brugtmarked for compoundmaskiner i den størrelsesgruppe, der er aktuel for ANGELO. Også kedler i den aktuelle størrelse vil kunne findes på markedet. I Holland findes faktisk et supermarked for udstyr og reservedele til dampmaskiner. 17

18 6 PROJEKTORGANISATION OG STRUKTUR 6.1 STYREGRUPPE Istandsættelsen af ANGELO er både et restaureringsprojekt og et formidlingsprojekt, hvilket kræver en projektorganisation, der vil være præget af dette forhold, og hvor ansvar og opgaver er klart defineret. Den overordnede ledelse skal varetages af en person som foruden grundig kendskab til gamle dages stålskibsbyggeri, teknisk indsigt og antikvarisk-faglig forståelse også har evnen til at inspirere medarbejderne og deltagerne til fælles indsats. Til at styre de forskellige sider af projektet etableres en projektorganisation. Foruden en administrerende projektleder, der har den daglige ledelse, bliver arbejdet på skibet ledet af en eller flere fagpersoner med kundskab på såvel sine respektive fagområder som traditionel stålskibsbygning. Projektorganisationen omkring ANGELO opretter en styregruppe bestående af den ansvarlige for hver fagdel, og efter behov suppleret med en eller flere faghistoriske konsulenter. Gruppen kan eksempelvis se sådan ud: Projektleder Faghistorisk konsulent Skrog Maskineri Træarbejde Dokumentation Formidling 6. 2 PROJEKTLEDER Den daglige administration varetages af en projektleder, engageret af Udviklingsfonden Værftet. Projektleder rapporterer til opdragsgiver, og sammen udreder de strategiske og faglige valg. Projektleder instruerer værkstedernes fagansvarlige, som rapporterer til ham. Al kontakt mellem værksteder og opdragsgiver går igennem projektleder. Projektlederen er Udviklingsfondens forlængede arm i forhold til Det Gamle Værft og eksterne værksteder. Han varetager sit ansvar til fartøjets bedste, både historisk, teknisk, miljømæssigt og økonomisk. Det er derfor af afgørende betydning, at forholdet de to parter imellem bygger på uforbeholden tillid. Projektlederen har følgende ansvarsområder: 18

19 Er opdragsgiverens (rederens) inspektør. Fører tilsyn med arbejdet om bord og i værkstederne. Er den administrative leder for projektet. Ansætter og leder personalet. Udarbejder forslag til budgetter og fører kontrol med samme. Forestår kontakten med værftets værksteder. Attesterer værkstedernes fakturaer ved indkøb inden betaling. Godkender arbejdsprocedurer og processer. Er leder af og sekretær for styregruppen. Kan delegere ansvar til værkstedernes fagledere. Er den antikvarisk-faglige ansvarlige. Har besluttende myndighed med hensyn til valg af arbejdsmetoder/teknikker, materialeanvendelse og udførelse. Er rådgiver og /eller indkøbsansvarlig for alt udstyr og inventar, der ligger udenfor de interne værksteders kompetencer eller formåen, eksempelvis specielt dæksudstyr, sikkerheds- og redningsudstyr, navigationsudstyr, eludstyr og materiel. 6.3 MASKINER, VÆRKTØJ OG UDSTYR Da værftet er under etablering og der knap nok findes så meget som en hammer, skal der bruges mange ressourcer på at opbygge en beholdning af maskiner, værktøj og udstyr, der vil tilfredsstille de respektive værksteders minimumsbehov. De mange typer specialværktøj, der var obligatoriske på et stålskibsværft frem til 1950-årene, er for længst afleveret på jerngården. Der forestår derfor et langt og møjsommeligt arbejde med at indsamle og indkøbe gammelt værftsudstyr, der er nødvendigt i en restaureringsproces. I de udarbejdede planer for etableringen af Det Gamle Værft er der afsat 0,5 mill. til indkøb af værktøj. Beløbet vil kun dække en startpakke, og så snart restaureringsprocessen kommer i gang, vil det være nødvendigt at supplere startpakken med yderligere specialværktøj og maskiner. Det vil være hensigtsmæssigt den første tid at bruge personalemæssige ressourcer på restaurering eller istandsættelse af udrangeret udstyr. 6.4 PERSONALE Projektadministrationen vil bestå af projektlederen, en kontormedarbejder med økonomi, regnskab og løn som hovedarbejdsområder, og en medarbejder med fotodokumentation og formidling som hovedansvarsområder. 19

20 7. HVAD VIL EN RESTAURERING KOSTE? 7.1 SAMMENLIGNELIGE PROJEKTER Det ligger udenfor forprojektet at beregne omkostningerne for en tilbageføring af ANGELO. Men ved at sammenligne en totalrestaurering af ANGELO med tilsvarende projekter i f.eks. kan vi få en indikation. Erfaringsgrundlaget har vi fra Norge, som har en flåde på hen imod 20 dampskibe i alle størrelser, over halvparten aktive. I Norge er der i løbet af de seneste femten år blevet fuldført et antal til dels meget omfattende restaureringsprojekter. Nogle få skal beskrives her. DS TURISTEN blev bygget på Nylands Værksted i Christiania i 1887 til passager og godssejlads på Haldenkanalen helt sydøst i Norge. Længde 25,5 m, 76,4 BRT. Skibet sejlede frem til 1967, da det blev sænket på dybt vand i Femsjøen. Lokale pengemænd hævede skibet i 1997 med tanke på restaurering. Processen tog 12 år. Hen imod 80 % af stålet blev udskiftet. Den oprindelige triple-expansion-maskine, som var udstillet på Norsk Teknisk Museum, blev genmonteret. Restaureringen foregik på værft og fulgte i overvejende grad anerkendte antikvariske principper. Dette indebar, at skroget blev nittet. Restaureringen kostede ca. 51 mill. norske kroner, hvoraf den norske rigsantikvar bidrog med 6 mill. Skibet blev sat i fart igen i

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Dokumentation af bevaringsværdige skibe

Dokumentation af bevaringsværdige skibe SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring Dokumentation af bevaringsværdige skibe Om Skibsbevaringsfonden SKIBSBEVARINGSFONDENs formål er - at bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde,

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Alle skibe har kraner som skal kontrolleres årligt og re-certificeret hvert 5 år. Kraner er ikke underlagt

Læs mere

Aktiviteter sommeren 2009

Aktiviteter sommeren 2009 Museums, Kultur og aktivitetsskibet H.V.RAVN Frederikssund 200 år Aktiviteter sommeren 2009 Niels Sømand Pedersen, Færgen GRØNSUND, Tovholder for den kommende dif drift af H. V. RAVN, og ld leder af projektet.

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2013 2014

SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2013 2014 SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2013 2014 Forsidefoto: Skonnerten MARTHA. Foto: John Ottesen Side 6: S/S BJØRN. Foto: Peter Brodin Øvrige fotos: Skibsbevaringsfondens arkiv 2 Indledning Fonden har i

Læs mere

Landpladsreglement. for. Sejlklubben Sundet København

Landpladsreglement. for. Sejlklubben Sundet København Landpladsreglement Version 2.00 for Sejlklubben Sundet København Stiftet 8. november 1901 Gældende pr 26 november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Administration... 3 3. Sanktionsbestemmelser...

Læs mere

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Mou Bro`s fremtidsudvalg

Mou Bro`s fremtidsudvalg Mou Bro`s fremtidsudvalg Hvem sidder i fremtidsudvalget? Bo Mardell Lars Petersen Preben Jensen Lena Søndergaard Jan Bælum Ulrik Nørgaard Fremtidsudvalgets formål Udvalget er nedsat på generalforsamlingen

Læs mere

Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman

Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman Vision og Strategi 2006-2011 Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman Layout: Ole Pettersson, Pettersson Grafik Tryk: TS Print Consult, oplag: 1000 stk. Fotos: Kirsten

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

NYHEDSBREV. MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN

NYHEDSBREV. MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN NYHEDSBREV MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN Nr.4- oktober- november 2008 Gensyn med M/S CECILIE efter ca. 40 år. Billedet viser CECILIE ved hjemkomsten for oplægning i 1958 efter 37 år

Læs mere

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 2 1 28 BÅDMAGASINET SEJL 4 1 Thurø 33 skulle være en smuk båd og en hurtig båd. Nyd selv linjerne. 2 Tidløs, enkel design, som stadig fungerer i 2009. Læg mærke til det tilbagetrukne,

Læs mere

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7

I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Side 1 af 5 I.1.3 Salg, ombygning, reparation og udlejning af visse skibe 34, stk. 1, nr. 7 Dato for offentliggørelse Overordnede emner Resumé 15 jul 2011 11:21 Moms og lønsumsafgift SKAT udgiver 2 gange

Læs mere

Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde

Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde Afdeling 1-1014 Martins Gård Mødedato: 7. maj 2012 kl. 17.00 22.00 Til stede: Afbud: Else Marie Petersen, Willy Døj, Connie Andersen, varmemester John Th. Jørgensen

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

INDHOLD. Tegningseksempler m.v. 2. Hvorfor dokumentere? 5. Specialopgaver 8

INDHOLD. Tegningseksempler m.v. 2. Hvorfor dokumentere? 5. Specialopgaver 8 Efter en årrække på arbejdsmarkedet, hovedsagelig indenfor metalindustrien, etablerede jeg i 1991 firmaet Ove Kristensen - teknik og dokumentation. Jeg har i de efterfølgende år fremstillet tegninger og

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Indhold. Præstø havn omkring 1900.

Indhold. Præstø havn omkring 1900. Indhold Forord...3 Fondens arbejdsgrundlag...5 Resultater...6 Lån...8 Skibene...13 Sekretariatet...17 Tilsyn og rådgivning...18 Eksempler på restaureringsprojekt...20 Statement...27 Vision og strategi

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Solbakken II

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Solbakken II Du Kan - Du Må Den Attraktive råderet i Køge Boligselskab Solbakken II Hvad er råderet? Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til

Læs mere

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning Nørrebrogade Nørrebrogade Det skal du vide om Renovering og genhusning Revideret januar 2014 1 Indhold Indhold... 2 Kære beboere... 3 Byggepladskontor og byggeledelse... 4 Arbejdstid... 4 Byggesagens omfang...

Læs mere

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen.

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen. Retningslinjer for skoler og institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune ifm. de nye sejladsregler fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har den 1. oktober 2012 udsendt

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Flexi Element. den funktionelle kassedisk

Flexi Element. den funktionelle kassedisk den funktionelle kassedisk 2010 lever til fulde op til sit navn med en fleksibel indretning og opbygning samt anvendelsesmuligheder i vidt forskellige brancher. Kort sagt får du med en kassedisk, der præcis

Læs mere

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013

Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Orienteringsmøde Filstedvej Himmerland afd. 6 Tirsdag den 6. maj 2013 Dagsorden 1. Velkomst præsentation. 2. Status hvad er sket siden sidst 3. Præsentation af projekt 4. Tidsplan - rækkefølge arbejdet

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40 VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Valborghus 03.2095.40 Bygningsdel/foranstaltning 01 - Tag I forbindelse med besigtigelsen den 17. september 2010 vurderes det, at den udførte tagfod ikke er tæt, hvilket medfører

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk Råderetskatalog - inkluderer BESTEMMELSER OM INSTALLATIONSRET OG SKILLEVÆGGE boligforeningen aab www.aab.dk 1 Indhold 1 IndledninG 04 2 Arbejder inde i boligen 05 2.1 Individuelle forbedringsarbejder

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården Du Kan - Du Må Den Attraktive råderet i Køge Boligselskab Tornegården Hvad er råderet? Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 32 TORSDAG DEN 2. APRIL 2009, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Teknik- og Miljøudvalget 2. april 2009 Side: 2 Fraværende: Til

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

Vejledning til forpagtnings- & samarbejdsaftale mellem golfklub/driftsselskab og pro

Vejledning til forpagtnings- & samarbejdsaftale mellem golfklub/driftsselskab og pro Vejledning til forpagtnings- & samarbejdsaftale mellem golfklub/driftsselskab og pro Denne vejledning udstikker nogle generelle retningslinjer til den af PGA og DGU udarbejdede forpagtnings- & samarbejdsaftale

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 36 Møllegården

Vedligeholdelsesreglement for afd. 36 Møllegården Vedligeholdelsesreglement for afd. 36 Møllegården udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene

Læs mere

Byggesagens samlet varighed forventes at være ca. 40 uger med opstart primo april 2013.

Byggesagens samlet varighed forventes at være ca. 40 uger med opstart primo april 2013. Sag nr. 52036 E/F Ibstrupparken III NOTAT vedr. Udskiftning af vandinstallationer Dato: 20.11.2012 Rev. 24.01.2013 Generalforsamling d. 21.03.2013 Indledning Efter besigtigelse af tilfældigt udvalgte boliger,

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

September 2012. Hej igen,

September 2012. Hej igen, September 2012 Hej igen, Så skriver jeg allerede igen! Det er ikke fordi værkstedet er færdigt endnu det er utroligt så længe det kan tage sådan er det når man selv er en der bare gør tingene og ham der

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter

Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter Aftale om totalrådgivning vedr. Vordingborg Kommune - Nyt fælles kommunalt administrationscenter 1 Parterne 1.1 Undertegnede Vordingborg Kommune Postboks 200 Valdemarsgade 443 4760 Vordingborg repræsenteret

Læs mere

Svendeprøven for. Bådebygger uddannelsen

Svendeprøven for. Bådebygger uddannelsen Svendeprøven for Bådebygger uddannelsen SVP-1 Revideret bådebyggeruddannelse og ny svendeprøve I forbindelse med den seneste revision af de Maritime Håndværksfag i 2008 blev bådebyggeruddannelsens faglige

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

råderet og godtgørelse

råderet og godtgørelse 2012 råderet og godtgørelse Forbedringsarbejder Forandringsarbejder Indendørs og udendørs Installationsretten Godtgørelse Individuelle moderniseringer almen boligorganisation aarhus Indhold: Om råderet

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor skal køkkener skiftes?... 1 Hvornår begynder renoveringen?... 1 Hvordan kommer håndværkerne ind?... 2

Læs mere

Tilgængelighed og bevaring af arkiver

Tilgængelighed og bevaring af arkiver Tilgængelighed og bevaring af arkiver Vor tagline er Tilgængelighed og bevaring af arkiver. Det er kendetegnende for vore aktiviteter, produkter og produktsammensætning. Kurt Nielsen, Adm. Direktør 2 Tilgængelighed

Læs mere

Mariager Sejlklub. Deltagere: Referat, bestyrelsesmøde torsdag 2011-09-08 kl 19.00. Jan Vinstrup. John Møller. Jørn Præst.

Mariager Sejlklub. Deltagere: Referat, bestyrelsesmøde torsdag 2011-09-08 kl 19.00. Jan Vinstrup. John Møller. Jørn Præst. Mariager Sejlklub Referat, bestyrelsesmøde torsdag 2011-09-08 kl 19.00 Deltagere: Jan Vinstrup John Møller Jørn Præst Erik Aggerbo Jørgen Chr. Jørgensen Heinz Jørgensen 1: Godkendelse af sidste referat.

Læs mere

Københavns Ejendomme har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål og svar bringes nedenfor i anonymiseret form.

Københavns Ejendomme har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål og svar bringes nedenfor i anonymiseret form. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Rettelsesblad 3 til udbudsmaterialet for Øksnehallen Københavns Ejendomme har modtaget spørgsmål til udbudsmaterialet. Spørgsmål

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Orientering om køkkenmodernisering

Orientering om køkkenmodernisering Orientering om køkkenmodernisering Afdelingsbestyrelsen og 3B ønsker med denne orientering at beskrive mulighederne for individuel køkkenmodernisering i Måløv Parks boliger. Vi vil ligeledes redegøre for

Læs mere

Københavns Energi A/S

Københavns Energi A/S Københavns Energi A/S Kvalifikationsordning vedrørende Teknisk Rådgivning og Bistand Mellem Københavns Energi A/S CVR-nr. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København S herefter benævnt Københavns Energi

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende

Resultatkontrakt. Vedrørende Resultatkontrakt Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Thorsminde med afsæt i fiskeri og turisme 17. juni 2010-26. september 2013 Journalnummer: 1-33-76-23-12-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE

POLITIK FOR DATABESKYTTELSE POLITIK FOR DATABESKYTTELSE Disse retningslinjer for databeskyttelse beskriver, hvordan vi bruger og beskytter oplysninger, som du afgiver i forbindelse med brug af vores hjemmeside. Vi har forpligtet

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Indledning til vejledning for intern overvågning...2. Aftaleprogram...3. Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3 FVD vejledning 09/2010 Indholdsfortegnelse Indledning til vejledning for intern overvågning...2 Praktisk vejledning til internovervågnings program....3 Aftaleprogram...3 Hvilke aftaler er omfattet af overvågningsprogrammet?...3

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET

BESLUTNINGSOPLÆG FOR FREMTIDIG ORGANISERING AF BYGNINGSOMRÅDET Møde i Universitetsledelsen den 16. november 2009 Punkt 8, bilag 8b: Indstillinger fra bygningssporet om den fremtidige bygningsadministration Beslutningsoplæg for fremtidig organisering på bygningsområdet

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården

Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården Vedligeholdelsesreglement for afd. 63 Blichergården udarbejdet efter reglerne i lov om leje af almene boliger - lov nr. 968 af 17. december 1997. Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af

Læs mere

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software

Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Bilag B Retningslinjer for gennemførelse af Miniudbud Rammeaftale 02.06 Standard Software Delaftale 4 Standard Software kompatibelt med SAS software Rammeaftale 05.02 Kontorvarer Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper sen. Bedst som vi troede, at nu havde vi højde, og der kunne lede, kom vi næsten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud

Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Bilag til ansøgning fra Viborg Produktionsskole om etableringstilskud Som supplement til den fremsendte ansøgning kan der knyttes oplysninger. Skolen er i god gænge med et godt samarbejde med UU-vejledningen

Læs mere

Gladsaxe Kommune Rådhus Alle 2860 Søborg. Statsforvaltningen har i dg skrevet således til Gladsaxens redaktion ved John Damm Sørensen:

Gladsaxe Kommune Rådhus Alle 2860 Søborg. Statsforvaltningen har i dg skrevet således til Gladsaxens redaktion ved John Damm Sørensen: Gladsaxe Kommune Rådhus Alle 2860 Søborg 17-12- 2013 Statsforvaltningen har i dg skrevet således til Gladsaxens redaktion ved John Damm Sørensen: Tilsynet Akademisk Boldklub A/S leje af Gladsaxe Stadion

Læs mere

TAKSTER. For afgifter opkrævet af havnefogederne eller kommunen gælder følgende takster: (regnskabsåret er kalenderåret)

TAKSTER. For afgifter opkrævet af havnefogederne eller kommunen gælder følgende takster: (regnskabsåret er kalenderåret) TAKSTER for Kommunale fiskeri- og lystbådehavne i Vordingborg Kommune (Vordingborg Nordhavn, Masnedsund Havn, Kalvehave Havn, Stege havn, Bogø havn, Skåninge Bro og Klintholm Havn). 2014 For afgifter opkrævet

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Kursus i Plastsvejsning. Academy

Kursus i Plastsvejsning. Academy Plastsvejsning GPA Academy Kursus i Plastsvejsning Academy Vores kursustilbud Her finder du vores kursustilbud hos det vi kalder GPA Academy. Dette er de standardkurser vi kan tilbyde. Finder du ikke det

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Scandi Element. Den fleksible kassedisk

Scandi Element. Den fleksible kassedisk Den fleksible kassedisk altid opdateret Klar til nye teknologier Den teknologiske udvikling går stærkt og kassedisken skal ofte overleve flere generationer terminaludstyr. Vi giver dig fremtidssikring.

Læs mere