MS ANGELO ex. SS SVENDBORGSUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MS ANGELO ex. SS SVENDBORGSUND"

Transkript

1 S K I B S B E V A R I N G S F O N D E N MS ANGELO ex. SS SVENDBORGSUND FORPROJEKT TIL PLAN FOR EN TILBAGEFØRING

2 DATABLAD Titel: Forfatter: M/S ANGELO ex. SS SVENDBORGSUND Forprojekt til plan for en tilbageføring Tom Rasmussen Serietitel og nr.: Faglig rapport nr Udgiver: Opdragsgiver: SKIBSBEVARINGSFONDEN Udviklingsfonden Værftet, Ærøskøbing Udgivelsesår: Marts 2013 Redaktion og layout: Korrektur: Fotos: Tom Rasmussen Jes Kroman Svendborg museum, Handels- og Søfartsmuseet, Skibsbevaringsfonden Forsideillustration: M/S ANGELO, Frederikshavn januar Foto: SBF 2

3 INDHOLD SAMMENDRAG KORT HISTORIK FORPROJEKTET Indledning og indhold Vurdering af projektet DOKUMENTATION Kildesteder Dokumentationsrapporten Restaureringsplan LANDSÆTNING Konservering Etablering af værft Demontering Flytning og indretning af byggepladsen RESTAURERING Generelt Forholdet til søfartsstyrelsens forskrifter Tre mulige modeller Skrog, dæk og overbygning Aptering Maskine og kedel PROJEKTORGANISATION OG STRUKTUR Styregruppe Projektleder Maskiner, værktøj og udstyr Personale HVAD VIL EN RESTAURERING KOSTE? Sammenlignelige projekter EJER OG NAVNEOVERSIGT

4 SAMMENDRAG Denne forprojektrapport beskriver omfanget af en tilbageføring af M/S ANGELO, oprindeligt SS SVENDBORGSUND, til den udformning og interiør, skibet havde, da det sejlede for Sydfyenske Dampskibsselskab i perioden 1910 til Skibets ejere planlægger at gennemføre restaureringsarbejdet i pagt med anerkendte antikvarisk-faglige principper. Dette medfører, at alt stålarbejde skal udføres med arbejdsteknikker og materialer, der var gældende på tidspunktet for skibets bygning. Ligeledes medfører det, at der skal anskaffes og installeres en dampmaskine, der arbejder efter compound-princippet, og en kulfyret dampkedel. Skibets ejere ønsker, at ANGELO skal landsættes på Det gamle værft, som er under etablering på den gamle værftsgrund i Ærøskøbing. Her vil det meste af stålarbejdet, maskininstallationen, tekniske installationer og udrustning finde sted. Rapporten udreder hvorvidt træarbejdet vil blive udført på stedet eller hos underleverandør på stedet eller udenøs. Der er ved forprojektets afslutning ikke indhentet overslag eller tilbud på nogen del af restaureringsarbejdet. Rapporten konkluderer alligevel, på grundlag af en sammenligning med tilsvarende projekter i andre skandinaviske lande, at en totalrestaurering af SS SVENDBORGSUND sandsynligvis vil koste mere end 50 millioner kroner. Rapporten anbefaler, at der som det første etableres en projektorganisation omkring skibets restaurering, bestående af kompetencepersoner indenfor de mest relevante områder. Indsamling af fondsmidler bør have den højeste prioritet, hvorefter der bør ansættes eller tilknyttes en projektleder med bredest mulig erfaring fra skibsrestaurering efter kulturhistoriske principper. Parallelt med dette startes arbejdet med den historisk-tekniske og kulturhistoriske dokumentation af skibet. Som næste fase kan man slippe ildsjælene til. Underlagt en faglig kvalificeret arbejdsleder, og så snart skibet er kommet på bedding, påbegyndes nedrivning af skibets overbygning og ophugning af betonballast. Når skibet er blevet lettet for al unødvendig vægt, løftes skroget over på en byggebedding, hvor den egentlig restaurering skal foregå. Dersom projektet kommer til en realisering, vil det være det største tilbageføringsprojekt i den danske skibsbevarings historie. Det vil være et maritimt-kulturelt vovestykke, som vil skrive sig ind i dansk skibsbevarings historie. 4

5 1. KORT HISTORIK Passagerdamper SVENDBORGSUND blev søsat den 21. august 1906 fra W. H. Jacobs værft i Haarlem, Holland til Sydfyenske Dampskibsselskab, SFDS, Svendborg, almindeligvis kaldet Sydfynskes. Selskabet var efter århundredeskiftet ved at forny sin flåde af mindre dampere til befordring af passagerer og gods hovedsagelig i de sydfynske farvande og havde i den forbindelse kontraheret tre skibe BROCKENHUUS SCHACK, SVENDBORGSUND og THORSENG på W. H. Jacobs værft i Haarlem i Holland, da dette værft kunne afgive det mest fordelagtige bud. SVENDBORGSUND var nummer to af disse skibe. Skibet var kontraheret og bygget som passagerog bugserdamper og har senere hen i sin lange tilværelse fungeret som fragtskib og lystfartøj. Det er i den forbindelse endvidere overgået til dieseldrift og er desuden blevet forlænget et par gange. Første forlængelse blev dog allerede foretaget på tegnebrættet i opstarten af byggeperioden, hvilket fremgår af Forretningsudvalgsprotokollen for selskabet, hvor det er muligt at hente lidt oplysninger om skibet i perioden i Sydfynskes eje. SVENDBORGSUND blev betegnet som Bugserdamper, idet den ud over ordinær passagertransport desuden i en vis udstrækning anvendtes til bugseropgaver eksempelvis af sejlskibe til og fra oplæggerpladserne og -havnene i området omkring Thurøbund og Marstal. I 1908 bugserede den med sit 2-cylindrede dampmaskineri på 70 heste nybygningen LANGELAND fra værft i Marstal til Helsingør for at få installeret dampmaskine. Damperen blev sat ind på Svendborg-Rudkøbing-ruten, men den afløste også på andre ruter, bl.a. på Marstal-Rudkøbing-ruten. I 1910 blev SVENDBORGSUND forlænget på Ring Andersens Stålskibsværft, Svendborg, fra til meter. Tonnagen var oprindelig på 70 brt. og 18 net. og efter forlængelsen 85 brt. og 32 net. Den kunne medtage 200 passagerer. I juni 1918 blev damperen afhændet i forbindelse med afmatning af markedet. Skibet havde et stykke tid været udbudt gennem samtlige skibssalgsbureauer i København og i norske og svenske blade. Kun ét bud indløb, det var fra et partrederi ved Gustav Alexander i Christiania (Oslo) og lød på kr. 5

6 SVENDBORGSUND fik efter salget til Norge navnet ANGELO og blev i årene efter handlet inden for Norge flere gange (1922, 1923, 1926 og 1941). Fra marts 1942 til maj 1945 var den beslaglagt af den tyske krigsmarine, herefter fulgte en oplægningsperiode. I 1950 blev den solgt til et partrederi i Sæbøvik i Vestnorge, der lod damperen ombygge til motorfragtskib med en bruttotonnage på 99 og en lastevne på 130 tons. I forbindelse med handel i 1951 fik den navneændring til KOLØYHOLM, handledes 1954 og igen i 1955, hvor den fik navnet HØIEVARDE. I 1966 blev navnet i forbindelse med handel ændret til SKS. Skibet vedblev af skifte ejer, således igen i 1969, 1983 og Tiden var efterhånden uigenkaldeligt løbet fra den slags ældre små fragtskibe selv i et kystland som Norge med megen søtransport, og i 2001 startede en ombygning af den tidligere passagerdamper til fritidsskib. I 2006 fik den sit første norske navn ANGELO tilbage. I 2010 blev ANGELO erhvervet af Udviklingsfonden i Ærøskøbing og efterfølgende bugseret dertil med henblik på længerevarende gennemgribende restaurering tilbage til damppassagerskib. SVENDBORGSUND er særdeles typisk for Sydfyenske Dampskibsselskabs mindre passagerskibe og i det hele taget tidstypisk for den store flåde af passagerdampere, der forbandt Danmark i perioden i ti-årene omkring I. verdenskrig og dermed er skibet et væsentligt stykke dansk maritimhistorisk kulturarv. (E. B. Kromann februar 2013) 6

7 2. FORPROJEKTET 2.1 INDLEDNING OG INDHOLD Den 9. januar 2013 henvendte Udviklingsfonden Værftet sig til Skibsbevaringsfonden med spørgsmål om at udarbejde et projekt, hvis formål skulle være at give en beskrivelse af restaureringsprojektets sigtemål og indhold. Rapporten skulle give projektejeren det bedst mulige grundlag for at fremskaffe realistiske beregninger af omfanget af istandsættelse og tilbageføring af til det udseende, arrangement, aptering og udrustning og med de tekniske installationer skibet havde i perioden 1910 til Skibet beholdt i store træk dette udseende og arrangement helt frem til 2. verdenskrig, og med få ændringer frem til det i 1947 blev lagt op senere solgt. Efter 1950 ændrede skibet fuldstændig karakter og fremstod efter en ombygning og motorisering som et traditionelt kyst-fragtskib. Ved et møde med Udviklingsfonden den 29. januar blev man enige om at forprojektet skal indeholde følgende: 1) En beskrivelse af omfang af restaurering og tilbageføring af MS ANGELO, ex. SS SVENDBORGSUND til det udseende, arrangement, aptering og med de tekniske installationer skibet havde i perioden ) Et forslag til projektorganisation, der med succes kan gennemføre pkt. 1. Som et punkt 0) i hovedprojektet skal være en forklaring af hovedformålet for bevaringen af skibet. Når skibets ejere i en ikke fjern fremtid skal tage hul på den møjsommelige og svære opgave at overbevise mulige bidragsydere om, at det giver mening at restaurere ANGELO, er det nødvendigt, at skibets fremtidige driftsgrundlag allerede nu står klart frem. Skibet skal sejle indtægter hjem, der er store nok til at dække et mere end hundrede år gammelt passagerdampskibs høje årlige driftsomkostninger (lønninger, olie, forsikringer, havneafgifter, certifikater, reparationer osv.). Skibsbevaringsfonden har været involveret i arbejdet med bevaringen af den tidligere passagerdamper SVENDBORGSUND siden september 2010, da Fonden gennem den norske rigsantikvar blev opmærksom på, at skibet var ved at blive solgt til udlandet, formentlig Holland. Gennem ihærdigt arbejde over en kort, men meget hektisk periode, blev der etableret en mulighed for, at skibet kunne blive overtaget af danske ejere. Skibsbevaringsfonden udtalte i forbindelse med hjemtagelsen: ( ) Med ANGELO har Danmark den allersidste mulighed til at bevare et passagerdampskib bygget til rutefart i danske farvande. Skibet har en høj kulturhistorisk værdi, uagtet skrogets ringe tekniske tilstand. Skibsbevaringsfonden vil derfor, såfremt ejeren beslutter at igangsætte et bevaringsprojekt, give skibet status som bevaringsværdigt fartøj. Forprojektet vil redegøre for de mest centrale elementer i det kommende hovedprojekt. Forprojektets rammer og den korte tid har ikke givet mulighed for en præcis beregning af restaureringsomkostninger dette overlades til hovedprojektet. I de tilfælde, hvor der alligevel er sat beløb på, er der tale om skønnede beløb, dels baseret på Skibsbevaringsfondens eget erfaringsmateriale og dels baseret på erfaringer fra tilsvarende projekter i Norge. 2.2 VURDERING AF PROJEKTET Selv om omfanget af en dokumentation vil variere fra enkeltelementer til et helt skib, skal ethvert dokumentations- og restaureringsprojekt i princippet igennem det samme forløb. 7

8 Dokumentationsplanen må sættes i værk inden, og skal fortsætte under og efter at det praktiske arbejde er igangsat og afsluttet. Det kan ikke ses isoleret fra den øvrige virksomhed på skibsprojektet. Restaureringen af Angelo vil være det mest omfattende projekt, der nogen sinde er planlagt i dansk skibsbevarings historie. Den kræver grundig forberedelse og en styringsmodel, der kan lede projektet igennem de mange faser, det nødvendigvis skal deles op i. Projektet vil være forbundet med store risici og vil kræve en projektstyring, der kontinuerligt tager højde for disse. Et eksempel på en sådan model vises på de følgende sider. Modellen er udarbejdet på grundlag af erfaringer med store stålskibsprojekter i Norge og er hentet fra den norske rigsantikvars håndbog i skibsbevaring Flytende kulturminner. En innføring i fartøyvern (Rasmussen et. al. 1998: ). Modellen er et tænkt, stort skibsprojekt, hvor de valg man tager under vejs i processen har store økonomiske konsekvenser. De fire første faser i modellen er såkaldte forberedelsesfaser, og først når der som afslutning af den 4. fase er taget endelig beslutning, vil det egentlige restaureringsarbejde gå i gang (eller projektet skrinlægges). 8

9 9

10 10

11 Som vi kan se af illustrationerne er der lagt kontrolposter ind flere steder i processen. Disse indikerer, at der findes helt nødvendige rutiner, som skal følges for at de projektansvarlige på ethvert tidspunkt skal kunne gå ind i arbejdet og vurdere konsekvenserne af de beslutninger, man er ved at tage eller allerede har taget. En godt planlagt og vel forberedt restaureringsproces vil have en positiv signaleffekt overfor den offentlige kulturforvaltning og det omgivende samfund. Det er en god kvalitetssikring og giver bidragsydere og myndighederne en tryghed for, at tilskudsmidlerne bliver anvendt med forstand. 11

12 3 DOKUMENTATION 3.1 KILDESTEDER Dokumentationsarbejdet skal i startfasen være en højt prioriteret opgave, idet dens resultater vil være styrende for det praktiske arbejde på skibet. Uden en grundig, forudgående dokumentation giver den kommende restaurering ingen mening. Hovedprojektet skal omfatte dels en kulturhistorisk dokumentation og dels en historisk-teknisk dokumentation. Den kulturhistoriske dokumentation vil blive udført af Marstal Søfartsmuseum. Skibsbevaringsfonden vil have ansvar for den teknisk-historiske dokumentation. Den vil med byggeåret som udgangspunkt i detalje diskutere skibets konstruktion, maskineri, arrangement og udstyr. Dokumentationen vil beskrive fartøjets forskellige funktionelle områder, begyndende agterude på nedre dæk. Så vidt muligt beskrives apteringens opbygning og konstruktion. Dokumentationsmaterialet vil omfatte alle tilgængelige tekniske dokumenter, ældre og nye fotos, byggekontrakt og specifikation, certifikater, synsrapporter, målingsrapporter, tegningsmateriale fra byggeværft og senere ombygninger. Kildesteder og arkiver, der vil være omfattet af dokumentationen, er: Holland: Søfartsmyndighedernes skibsbygningsregister, hvis sådant findes. Eventuelle klasseselskabers arkiv Museer og arkiver i og omkring Haarlem Lokalaviser fra 1907 Danmark: Sydfyenskes arkiver Skibsregistret Rigsarkivet Landsarkivet for Fyn / toldarkivet for Svendborg Lokalmuseer Søfartshistorikere Søfartsmuseer Klasseselskaber Ring-Andersens Skibsværft Norge: Sjøfartsdirektoratet /Skipsregisteret Riksarkivet / virksomhetsarkivet / Nylands Værksteds arkiv Teknisk museums arkiv Kjelekontrollens arkiv Norsk Maritimt Museum Lokalarkiverne i Asker og Nesodden / langs den indre Oslofjord Lokalarkiverne i Vest-Norge (Stord og Bømlo) Lokalhistorikere Sjøfartshistorikere 12

13 3.2 DOKUMENTATIONSRAPPORTEN Et skib af SVENDBORGSUNDs størrelse genererer normalt et meget omfattende kildemateriale. Dette er allerede blevet tydeliggjort gennem kildeoversigter fra det norske Sjøfartsdirektorat. Vi kan ikke påregne en tilsvarende mængde kildemateriale fra danske registre, idet skibet blev solgt ud af landet efter 11 år. Det indsamlede materiale registreres med nøjagtig kildested og ordnes for hurtig og nem adgang. Materialet arkiveres digitalt to steder (hos projektejer og f.eks. Marstal søfartsmuseum). Alt skriftligt materiale indscannes i pdf-format i høj opløsning for senere anvendelse i f.eks. en publikation. Alle fotos scannes i tiff-format med minimum 300 dpi opløsning. Så snart dokumentationsfasen skønnes afsluttet, præsenteres materialet i en rapport. Materialet fremstilles efter Skibsbevaringsfondens rapportskabelon. Denne følger retningslinjerne for teknisk-videnskabelige rapporter udarbejdet af Miljøstyrelsen og har været anvendt indenfor skibsbevaring i Skandinavien siden RESTAURERINGSPLAN Restaureringsplanen tager afsæt i såvel den teknisk-historiske som den kulturhistoriske dokumentation. Planen er opdelt i kapitler, der opdeler fartøjet i funktionelle områder, begyndende agterude på nedre dæk. Ud fra opmålinger om bord, spor på skroget, skriftligt dokumentationsmateriale (f.eks. synsrapporter, tegninger, fakturaer fra værfter, kataloger og brochurer fra datidens udstyrsleverandører etc.), fotografier og andet relevant materiale beskrives de nævnte funktionelle områders konstruktion, opbygning og nuværende tilstand. Der gives anvisninger for restaurering alt. genopbygning, og overfladebehandling og farvesætning. 13

14 4. LANDSÆTNING 4.1 KONSERVERING Den første større opgave er landsætning af skibet på den nybyggede bedding. Det bør sættes med kølen på en U-bjælke, der strækker sig i hele skibets længde. Dette vil senere hen gøre det nemmere at foretage en eventuel flytning af fartøjet til en bedding på grunden, hvor skibet kan stå i restaureringsperioden uden at blokere beddingen. Efter landsætning sikres skibet med presenninger. Der bores huller ved kølen for at tømme kølsvinet for vand. Skrogets udvendige overflader afrenses og konserveres for at standse videre nedbrydning. 4.2 ETABLERING AF VÆRFT Parallelt igangsættes en etablering af et traditionelt stålskibsværft (opbygning af værksteder og kontorer, bygning af spantovn med tilliggende spanteplan, indkøb/indsamling af traditionelt skibsbygningsudstyr og værktøj osv.). Der opbygges et fagbibliotek omkring traditionel stålskibsbygning. Der etableres kontakt til de internationale netværk omkring dampmaskiner. 4.3 DEMONTERING Efter at skibet er blevet sikret og konserveret, starter arbejdet med at tømme skibet. Der brændes hul i undervandsskroget for adkomst, den støbte ballast udhugges og fjernes, og kølsvinet rengøres. Den eksisterende overbygning skæres bort efter nærmere anvisninger. Brugbart stål fra ombygningen bevares med tanke på genbrug som smådele. Ældre materiale identificeres, registreres og lægges på lager for senere kopiering. 4.4 FLYTNING OG INDRETNING AF BYGGEPLADSEN Udhugningen af en støbte ballast og demonteringen af overbygningen vil lette skroget for adskillige tons. Dette vil være til gavn når skroget på et tidspunkt skal løftes af beddingsvognen og over på den permanente byggeplads. Byggepladsen er anrettet på støbt fundament med nedstøbte, jordede strimler af fladtstål over hele arealet. Skibet placeres på beddingsklodser af egetræ således at kølen står minimum 800 mm over underlaget for nem adkomst under skibet. Der rejses en bygning/hus med fast, gennemskinneligt tag over skibet. En tagsektion skal kunne løftes af for adkomst med kran. Huset får åbne vægge for frit indsyn fra havnen og byen. Det anrettes om sommeren med windbreakers af net, og om vinteren med presenningvægge. Alternativt får bygningen faste vægge, hvis Arbejdstilsynet forlanger dette. Bygningen får publikumsgalleri. 14

15 5. RESTAURERING 5.1 GENERELT Skibets istandsættelse er både en rekonstruktion og en restaurering. Skroget har, med senere tilføjelser, den samme form og de samme dimensioner som efter forlængelsen i Foruden tilføjelsen af en ny overbygning agter ude er der lagt et pålæg på svineryggene og forstævnen, hvilket har givet skroget en anden profil. Sandsynligvis er alle ombygninger, tilføjelser og reparationer efter 1950 udført ved elektrisk svejsning. Disse partier er tydelige og identificerbare. Ved konverteringen fra passagerdampskib til motoriseret fragtskib er mindre sektioner eller elementer af den oprindelige overbygning blevet demonteret og flyttet. Disse ses tydeligt i den eksisterende overbygning, men deres oprindelige placering er ikke fastlagt. På fordækket er det oprindelige trædæk fra overbygningen og frem til lastlugens forkant erstattet af ståldæk. Videre frem er der trædæk. Ligeledes er skanseklædning og lønning i væsentlig udstrækning blevet ombygget i svejset konstruktion. Den planlagte restaurering skal gennemføres i overensstemmelse med Skibsbevaringsfondens kulturhistoriske retningslinjer. Det vil betyde, at arbejdet i videst mulig udstrækning udføres i den oprindelige nitteteknik. Oprindelige sektioner med partielle dårligdomme udbedres ved kompletteringssvejsning hvilket vil sige, at ødelagte pladedele bliver brændt ud og erstattet af nye ved svejsning. Ved udbrændingen holdes god afstand til de oprindelige nitterækker. Selve restaureringen af SVENDBORGSUND vil kræve en opdeling i en række delprojekter. I hovedprojektet udarbejdes budgetter for hvert delprojekt. Mindre projekter er omkostningsmæssigt mere overskuelige og nemmere at styre og kan søges finansieret fra kilder, der er relevante i forhold til delprojektets art. 5.2 FORHOLDET TIL SØFARTSSTYRELSENS FORSKRIFTER Skibsbevaringsfonden gav ANGELO status som bevaringsværdigt skib i Søfartsstyrelsen indførte i juni 2006 en ændring i Teknisk forskrift nr. 15 af 1. december 2000 om skibe til særlige formål, som giver Styrelsen anledning til selv at afgøre om et skib er traditionelt, selv om skibet allerede har bevaringsstatus. Regelændringen blev indført for at forhindre, at f.eks. ældre, udrangerede færger ved hjælp af en bevaringsværdighedserklæring skulle kunne fortsætte at sejle med passagerer under et mere gunstigt regelværk. Da ANGELO gerne vil føre flere end 12 passagerer, vil det blive betegnet som passagerskib, og det vil være afgørende for en række beslutninger i restaureringsprocessen, at Søfartsstyrelsen kategoriserer skibet som traditionelt. Skibet er bygget efter forskrifter og dimensionstabeller gældende i Men da skibet i 1918 blev solgt til udlandet og slettet af dansk register, for i 2010, efter 90 år i udlandet, at blive genoptaget i registeret, er det stor sandsynlighed for, at Styrelsen vil vurdere ANGELO som nyt skib. Dette umådelig vigtige aspekt skal være afklaret med Søfartsstyrelsen inden noget som helst restaureringsarbejde bliver igangsat. 15

16 5.3 TRE MULIGE MODELLER Der findes i Danmark ingen erfaring med restaurering eller rekonstruktion af et stålskib i ANGELOs størrelse. Dansk veteranskibsklubs to skibe SKELSKØR og BJØRN har begge været igennem en omfattende og meget langvarig bevaringsproces. Men omfanget af disse vil ikke en gang tilnærmelsesvis komme i nærheden af det, der venter ANGELO. Opgaven er af en sådan art og omfang, at man i dag ikke finder den nødvendige restaureringskundskab samlet noget sted i Danmark. Ingen værfter i Danmark har i dag kompetence på alle de fagfelt, som restaureringsopgaven kræver. Forprojektet har derfor fundet det relevant at se efter sammenlignelige projekter udenfor Danmarks grænser, hvor man, modsat her, vil finde restaureringsprojekter, der er fuldstændig analoge med ANGELO. Inden hovedprojektet igangsættes er der en hel del aspekter, der kræver afklaring, jvf. kap Man behøver ikke megen skibsteknisk erfaring for at konkludere, at en restaurering af ANGELO vil medføre udskiftning af store dele af skroget. Måske vil så meget som 90 % af stålet skulle udskiftes. Principielt kan restaureringsopgaven følge tre modeller: 1. En proces, der følger almindelige, anerkendte metoder, nemlig en bid-forbid-udskiftning af nedbrudt stål mens skibet står på beddingen 2. En fuldstændig demontering og adskillelse af skibet, kopiering af de nedbrudte ståldele. Efterfølgende genopbygning som for et nyt stålskib anno En kombination af de to. Man demonterer skibet, f.eks. 1/3 af gangen, begyndende fra en ende, således, at der altid står et skib på beddingen. Nedbrudte ståldele kopieres og genmonteres og så fremdeles. Den første model, som er den mest anvendte, ender erfaringsmæssigt ofte med at blive langt dyrere end først antaget. Et andet, og måske vigtigt argument, der taler for dette alternativ er, at skibet vedbliver at være et skib igennem hele restaureringsprocessen. Den anden model er den mest proces- og omkostningseffektive. Demontering af skibet sker med enkle midler (boremaskine, skærebrænder og hammer), og de demonterede dele kan nemt forarbejdes inden døre, mærkes og stilles på lager for senere genmontering. Den tredje model er formentlig den mest aktuelle, set i et bredest muligt perspektiv. Som i det første alternativ ophører skibet ikke at være skib hvilket er essentielt i formidlingen af projektet overfor publikum, sponsorer og støttespillere. Også her vil man opnå en høj grad af proceseffektivitet. 5.4 SKROG, DÆK OG OVERBYGNING Skroget istandsættes gennem udskiftning og retablering af profil og udførelse efter skibets forlængelse i En udateret arrangementstegning med plan og opstalt for post udseende, udført af Ring Andersens Stålskibsværft, vil ligge til grund for retableringen. Dækket retableres efter den nævnte tegning. Retableringen omfatter borttagning af lastlugen, montering af nye dæksbjælker med forstærkninger, doblinger, stringerplader og rendestene, og lægning af nyt trædæk. Dækket arrangeres med bænke, ventiler, skylight mv. efter nævnte tegning. 16

17 En ny overbygning opbygges med tværskibsskotter, langskibsskotter, dør- og lysåbninger, trapper mv., i overensstemmelse med dokumentationen og Søfartsstyrelsens forskrifter så vidt gælder dimensioner. Halvdækket agten for overbygningen/maskincasingen arrangeres med nedgangskappe i ædeltræ til 1. pl. salon, i overensstemmelse med tegning efter forlængelsen i APTERING Takket være den ovenfor nævnte tegning fra Ring Andersens Stålskibsværft kender vi en smule til hvordan ANGELO var indrettet i SVENDBORGSUND- perioden. Vi må videre formode at skibet både på, under og over dæk var apteret og udrustet som andre af datidens passagerdampere. SVENDBORGSUND var arrangeret og indrettet som kombineret bugser- og passagerskib. Det var derfor ikke bygget med lastrum. Forude under hoveddækket var skibet indrettet med 2. Plads salon, et par små kamre til besætning og allerforrest et minutiøst lukaf for besætningen. En stejl trappe førte fra gangen i overbygningen ned til salonen. Under hoveddækket agter ude var der indrettet en 1. Plads salon, med adkomst gennem en stor ædeltræs nedgangskappe. Som for salonen forude kender vi endnu ikke til salonens udførelse. Restaureringen af ANGELOs aptering og udrustning skal bygge på den kommende dokumentationsrapport, suppleret af kundskab om datidens dampskibstraditioner. Der foreligger f.eks. flere fotos af passagerdampskibe bygget ved det samme værft som SVENDBORGSUND i det samme tidsrum. Både BROCKENHUUS SCHACK og THORSENG blev bygget ved det samme værft (1906 og 1908). Vi har derfor god grund til at mene, at SVENDBORGSUND var udrustet med meget af det samme skibsudstyr som de to nævnte. Også i Holland findes en række fotos af skibe bygget ved samme værft i den aktuelle periode. For ét af dem, DE DAGERAAD (meget lig BROCKENHUUS SCHACK) foreligger flere detaljefotos og en model. 5.6 MASKINE OG KEDEL De foreliggende oplysninger om ANGELOs maskinanlæg er indtil videre meget sparsomme. Vi kender maskintypen og dens ydelse, men vi ved endnu ikke om den var fremstillet på værftet. Historiske arkiver beretter, at SS BROCKENHUUS SCHACK, bygget til Sydfyenske i 1906, havde maskine fremstillet på byggeværftet. Dokumentationsarbejdet vil formodentlig bringe klarhed i spørgsmålet omkring maskineriet. Maskintypen (compound-type) var ret almindelig for mindre dampskibe. De fleste bugserbåde havde denne type maskine, som var kendetegnet ved at være hurtigere end tregangsmaskinerne når det gjaldt omkastning fra for til bak. Der findes både tegning og specifikationer for skibets dampkedel. Der er i Europa, måske specielt i Holland, et godt og velfungerende brugtmarked for compoundmaskiner i den størrelsesgruppe, der er aktuel for ANGELO. Også kedler i den aktuelle størrelse vil kunne findes på markedet. I Holland findes faktisk et supermarked for udstyr og reservedele til dampmaskiner. 17

18 6 PROJEKTORGANISATION OG STRUKTUR 6.1 STYREGRUPPE Istandsættelsen af ANGELO er både et restaureringsprojekt og et formidlingsprojekt, hvilket kræver en projektorganisation, der vil være præget af dette forhold, og hvor ansvar og opgaver er klart defineret. Den overordnede ledelse skal varetages af en person som foruden grundig kendskab til gamle dages stålskibsbyggeri, teknisk indsigt og antikvarisk-faglig forståelse også har evnen til at inspirere medarbejderne og deltagerne til fælles indsats. Til at styre de forskellige sider af projektet etableres en projektorganisation. Foruden en administrerende projektleder, der har den daglige ledelse, bliver arbejdet på skibet ledet af en eller flere fagpersoner med kundskab på såvel sine respektive fagområder som traditionel stålskibsbygning. Projektorganisationen omkring ANGELO opretter en styregruppe bestående af den ansvarlige for hver fagdel, og efter behov suppleret med en eller flere faghistoriske konsulenter. Gruppen kan eksempelvis se sådan ud: Projektleder Faghistorisk konsulent Skrog Maskineri Træarbejde Dokumentation Formidling 6. 2 PROJEKTLEDER Den daglige administration varetages af en projektleder, engageret af Udviklingsfonden Værftet. Projektleder rapporterer til opdragsgiver, og sammen udreder de strategiske og faglige valg. Projektleder instruerer værkstedernes fagansvarlige, som rapporterer til ham. Al kontakt mellem værksteder og opdragsgiver går igennem projektleder. Projektlederen er Udviklingsfondens forlængede arm i forhold til Det Gamle Værft og eksterne værksteder. Han varetager sit ansvar til fartøjets bedste, både historisk, teknisk, miljømæssigt og økonomisk. Det er derfor af afgørende betydning, at forholdet de to parter imellem bygger på uforbeholden tillid. Projektlederen har følgende ansvarsområder: 18

19 Er opdragsgiverens (rederens) inspektør. Fører tilsyn med arbejdet om bord og i værkstederne. Er den administrative leder for projektet. Ansætter og leder personalet. Udarbejder forslag til budgetter og fører kontrol med samme. Forestår kontakten med værftets værksteder. Attesterer værkstedernes fakturaer ved indkøb inden betaling. Godkender arbejdsprocedurer og processer. Er leder af og sekretær for styregruppen. Kan delegere ansvar til værkstedernes fagledere. Er den antikvarisk-faglige ansvarlige. Har besluttende myndighed med hensyn til valg af arbejdsmetoder/teknikker, materialeanvendelse og udførelse. Er rådgiver og /eller indkøbsansvarlig for alt udstyr og inventar, der ligger udenfor de interne værksteders kompetencer eller formåen, eksempelvis specielt dæksudstyr, sikkerheds- og redningsudstyr, navigationsudstyr, eludstyr og materiel. 6.3 MASKINER, VÆRKTØJ OG UDSTYR Da værftet er under etablering og der knap nok findes så meget som en hammer, skal der bruges mange ressourcer på at opbygge en beholdning af maskiner, værktøj og udstyr, der vil tilfredsstille de respektive værksteders minimumsbehov. De mange typer specialværktøj, der var obligatoriske på et stålskibsværft frem til 1950-årene, er for længst afleveret på jerngården. Der forestår derfor et langt og møjsommeligt arbejde med at indsamle og indkøbe gammelt værftsudstyr, der er nødvendigt i en restaureringsproces. I de udarbejdede planer for etableringen af Det Gamle Værft er der afsat 0,5 mill. til indkøb af værktøj. Beløbet vil kun dække en startpakke, og så snart restaureringsprocessen kommer i gang, vil det være nødvendigt at supplere startpakken med yderligere specialværktøj og maskiner. Det vil være hensigtsmæssigt den første tid at bruge personalemæssige ressourcer på restaurering eller istandsættelse af udrangeret udstyr. 6.4 PERSONALE Projektadministrationen vil bestå af projektlederen, en kontormedarbejder med økonomi, regnskab og løn som hovedarbejdsområder, og en medarbejder med fotodokumentation og formidling som hovedansvarsområder. 19

20 7. HVAD VIL EN RESTAURERING KOSTE? 7.1 SAMMENLIGNELIGE PROJEKTER Det ligger udenfor forprojektet at beregne omkostningerne for en tilbageføring af ANGELO. Men ved at sammenligne en totalrestaurering af ANGELO med tilsvarende projekter i f.eks. kan vi få en indikation. Erfaringsgrundlaget har vi fra Norge, som har en flåde på hen imod 20 dampskibe i alle størrelser, over halvparten aktive. I Norge er der i løbet af de seneste femten år blevet fuldført et antal til dels meget omfattende restaureringsprojekter. Nogle få skal beskrives her. DS TURISTEN blev bygget på Nylands Værksted i Christiania i 1887 til passager og godssejlads på Haldenkanalen helt sydøst i Norge. Længde 25,5 m, 76,4 BRT. Skibet sejlede frem til 1967, da det blev sænket på dybt vand i Femsjøen. Lokale pengemænd hævede skibet i 1997 med tanke på restaurering. Processen tog 12 år. Hen imod 80 % af stålet blev udskiftet. Den oprindelige triple-expansion-maskine, som var udstillet på Norsk Teknisk Museum, blev genmonteret. Restaureringen foregik på værft og fulgte i overvejende grad anerkendte antikvariske principper. Dette indebar, at skroget blev nittet. Restaureringen kostede ca. 51 mill. norske kroner, hvoraf den norske rigsantikvar bidrog med 6 mill. Skibet blev sat i fart igen i

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1

Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Inspektion på Marine og Offshore kraner på skibe. By Ian Fleming McCurdie 20. November 2014, version 1 Alle skibe har kraner som skal kontrolleres årligt og re-certificeret hvert 5 år. Kraner er ikke underlagt

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed PROFIL Sejlskibsforeningen ANNE MARGRETHE af Svendborg har besluttet at profilere sig på følgende tre områder. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed Historisk og kulturel

Læs mere

Dokumentation af bevaringsværdige skibe

Dokumentation af bevaringsværdige skibe SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring Dokumentation af bevaringsværdige skibe Om Skibsbevaringsfonden SKIBSBEVARINGSFONDENs formål er - at bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Færgerne, der gik på Lohals Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Lohals har igennem mange århundreder været et langelandsk udskibningssted for varer og personer. I 1630 bliver den sammen med Ristinge erklæret

Læs mere

Projekt FS22 og FS31

Projekt FS22 og FS31 Projekt FS22 og FS31 Restaurering af to sporvogne fra Frederiksberg SPORVEJSMUSEET SKJOLDENÆSHOLM Frederiksberg-vognenes historie Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab, FSEA, var det første

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER

Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER Notat til museumskonferencen 2009 Udarbejdet af Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq Museer Status. Dette oplæg drejer sig om de tre kommunalt drevne museer i Kommune

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S er Danmarks førende glasfiberværft når, det drejer sig om såvel nybygninger

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Smedejern og essesmedning

Smedejern og essesmedning Smedejern og essesmedning Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring RAADVAD Skadetyper og deres årsager

Læs mere

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008

Museer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Aktiviteter sommeren 2009

Aktiviteter sommeren 2009 Museums, Kultur og aktivitetsskibet H.V.RAVN Frederikssund 200 år Aktiviteter sommeren 2009 Niels Sømand Pedersen, Færgen GRØNSUND, Tovholder for den kommende dif drift af H. V. RAVN, og ld leder af projektet.

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal

Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning. Egebjerglund-Syd & Aagesdal Sneordning Muligheder og alternativer for en forbedret ordning Grundejerforeningerne Egebjerglund-Syd & Aagesdal Oplæg Som pålagt af generalforsamlingeni 2013 har bestyrelsen forsøgt at se nærmere på forskellige

Læs mere

Museer, musik, maritimt og magasiner

Museer, musik, maritimt og magasiner Museer, musik, maritimt og magasiner Dansk Folkepartis finanslovsudspil 1 på kulturområdet for 2017 August 2016 Indhold Museer, musik, maritimt og magasiner 3 Fregatten Jylland og Skibsbevaringsfonden

Læs mere

Kulturarv Fyn Fælles magasin

Kulturarv Fyn Fælles magasin Kulturarv Fyn Fælles magasin Odense Kommune Kultur Odense Slot, Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 Indledning. I kulturaftalen mellem de 10 fynske kommuner og Kulturministeriet fremgår, at der på museumsområdet

Læs mere

Kravspecifikation for udskiftning af kobberforhudning på Nationalmuseets Fyrskib XVII. Motor: 3 cyl. glødehovedmotor Vølund, årgang 1921, 135 HK

Kravspecifikation for udskiftning af kobberforhudning på Nationalmuseets Fyrskib XVII. Motor: 3 cyl. glødehovedmotor Vølund, årgang 1921, 135 HK 1 Kravspecifikation for udskiftning af kobberforhudning på Nationalmuseets Fyrskib XVII Formål 1.1 Hoveddimensioner og byggested Skibets type: Motorfyrskib Materialer: Eg Motor: 3 cyl. glødehovedmotor

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling LBK nr 71 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013017462 Senere ændringer til

Læs mere

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109.

Råderetsregler 2006. Afd. 13. Præsteskoven 1-109. Råderetsregler 2006 Afd. 13 Præsteskoven 1-109. Indledning Boligindretning optager mange danskere, og idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige. Råderetten giver lejerne, som har lyst

Læs mere

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS- OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Ejendommen Kastrupvej 67 69 og Italiensvej 2, København S EF Schelenborg Vedligeholdelsesbudget for årene 2010 2021 Udgave : 1 Dato : juli 2010 Rev.dato : EKJ-sag

Læs mere

Landpladsreglement. for. Sejlklubben Sundet København

Landpladsreglement. for. Sejlklubben Sundet København Landpladsreglement Version 2.00 for Sejlklubben Sundet København Stiftet 8. november 1901 Gældende pr 26 november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Administration... 3 3. Sanktionsbestemmelser...

Læs mere

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S

KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS FÆRGEN A/S FÆRGEN A/S SKIBSTEKNISK VURDERINGER AF MOLS LINIENS TILBUD FOR FÆRGEBETJENING AF BORNHOLM KNUD E. HANSEN A/S NAVAL ARCHITECTS DESIGNERS MARINE ENGINEERS Lundegaarden Claessensvej 1 DK-3000 Helsingor Denmark

Læs mere

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

Omeksamen. ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Aalborg Universitet HD-studiet l.del l 139 Omeksamen ERHVERVSØKONOMI 8.. august 2002 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt består af 4 opgaver, der vejledende forventes

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig DS FLEX BRO Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig Forny den gamle bro et med afstand 1,398 mm Fin på overfladen Mange af Danmarks små broer har

Læs mere

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens Caroline og de andre REDIGERET AF HOLGER MUNCHAUS PETERSEN, HANNE POULSEN m.fl. UDGIVET AF HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG SØHISTORISKE SKRIFTER XVIII Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske

Læs mere

Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde

Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde Referat fra afdelingsbestyrelsesmøde Afdeling 1-1014 Martins Gård Mødedato: 7. maj 2012 kl. 17.00 22.00 Til stede: Afbud: Else Marie Petersen, Willy Døj, Connie Andersen, varmemester John Th. Jørgensen

Læs mere

Restaureringsplan for M/S Vito. Af Joacim Bøllehuus Marts 2009

Restaureringsplan for M/S Vito. Af Joacim Bøllehuus Marts 2009 Restaureringsplan for M/S Vito Af Joacim Bøllehuus Marts 2009 Indhold Forord... 3 0 Historisk oversigt... 4 01 Restaureringsprocessen... 8 1 Skibet generelt... 10 110 Generel fremtoning, skrog og dæk...

Læs mere

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion.

Fødevarevirksomheder, som har udstyr af ældre dato. Fødevarevirksomheder skal autoriseres eller registreres, før de kan starte produktion. August 2013 Brugt procesudstyr og overensstemmelseserklæringer/dokumentation for overholdelse af gældende regler for fødevarekontaktmaterialer (materialer og genstande). Brugt procesudstyr omfatter produktionsmaskiner,

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller

Læs mere

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til Kassererberetning for regnskabsåret 01.06.2013 til 31.05.2014 Regnskab og budget. Året 2013/2014 sluttede med et overskud på kr. 574.760,- hvor vi havde budgetteret med et Kr. 0,- resultat. Af store poster

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. marts 2012 Sag 230/2009 (1. afdeling) Jumbo Stillads A/S (advokat Lars Karnøe) mod Materielhuset A/S (advokat Thomas Vang Christensen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer Plan og Miljø Forskrift for støj og vibrationer Forskrift for støj og vibrationer Formål Formålet med denne forskrift er, at forebygge og begrænse gener fra støj og vibrationer i Frederikssund Kommune,

Læs mere

Projekt Restaurering af sejlpaketten Carla af Svendborg

Projekt Restaurering af sejlpaketten Carla af Svendborg SejlforeningenCarla Strandhuse 43. 5700 Svendborg tlf.: 4075 8703 mail. haagenfrederiksen@yahoo.com Cvr.nr. 35374388 Bankkonto Reg.nr. 6840 Kontonr. 1426769 Projekt Restaurering af sejlpaketten Carla af

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40 VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Valborghus 03.2095.40 Bygningsdel/foranstaltning 01 - Tag I forbindelse med besigtigelsen den 17. september 2010 vurderes det, at den udførte tagfod ikke er tæt, hvilket medfører

Læs mere

September 2012. Hej igen,

September 2012. Hej igen, September 2012 Hej igen, Så skriver jeg allerede igen! Det er ikke fordi værkstedet er færdigt endnu det er utroligt så længe det kan tage sådan er det når man selv er en der bare gør tingene og ham der

Læs mere

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark.

Problemerne i den forbindelse, kan risikere at ramme mange hundrede tusinde installationer i Danmark. FENSMARK ANTENNEFORENING V/formand Henning Dueholm Tjørnevej 7, Fensmark, 4684 Holmegaard Tlf. 55 50 55 85 hverdage 8 00-16 00 Hjemmeside: http://www.fensmarknet.dk E-mail: fa@fensmarknet.dk Fensmark Antenneforenings

Læs mere

?????????? Brobyggeren

?????????? Brobyggeren ?????????? Brobyggeren 34-årige Nikolaj Smith Lorenzen står i spidsen for SH Groups bidrag til tilblivelsen af en af Skandinaviens største klapbroer i norske Frederikstad. En højkompliceret proces, der

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Når historie og visioner mødes i det sydfynske øhav!

Når historie og visioner mødes i det sydfynske øhav! Når historie og visioner mødes i det sydfynske øhav! Nostalgisk nytænkning med brede perspektiver for Faaborg og det sydfynske øhav! Faaborg får igen sin egen skonnert og åbner samtidig en fast maritim

Læs mere

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk

Vision grønne færger. Eldrevne færger til Ærø. www.greenferries.dk Vision grønne færger Eldrevne færger til Ærø www.greenferries.dk Visionen I stedet for tre store dieselfærger satses på mindre eldrevne færger med batteridrift og ladning fra vindstrøm. Alle Ærøs færger

Læs mere

Mou Bro`s fremtidsudvalg

Mou Bro`s fremtidsudvalg Mou Bro`s fremtidsudvalg Hvem sidder i fremtidsudvalget? Bo Mardell Lars Petersen Preben Jensen Lena Søndergaard Jan Bælum Ulrik Nørgaard Fremtidsudvalgets formål Udvalget er nedsat på generalforsamlingen

Læs mere

Roskilde Fjordudvalg (RFU) Roskilde Kommune, Teknisk forvaltning, Køgevej 80, 4000 Roskilde Tlf. 4631 3711

Roskilde Fjordudvalg (RFU) Roskilde Kommune, Teknisk forvaltning, Køgevej 80, 4000 Roskilde Tlf. 4631 3711 1 Roskilde Fjordudvalg (RFU) Roskilde Kommune, Teknisk forvaltning, Køgevej 80, 4000 Roskilde Tlf. 4631 3711 30. november 2008. DK/dk Betingelser og Arbejdsbeskrivelser for Vedligeholdelse af farvandsafmærkningen

Læs mere

E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde

E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde E/F Rosagården 1-5, 4000 Roskilde Registrering af rørinstallationer Februar 2016 Norconsult Wessberg A/S Rådgivende ingeniørfirma Herlev Bygade 14 2730 Herlev Rapport Dato 25.02.2016 Sag 157421 Ini LM

Læs mere

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING

Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for MASKINKASKOFORSIKRING i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler og lov om forsikringsvirksomhed. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014 Til Aarhus Byråd INDSTILLING 21. februar 212 Tlf.nr.: 86 13 32 66 J.nr.: 6.4.1.12 Brev:21764HMJ/jg Aarhus Havns årsrapport 211, budget 212 samt overslag 213 og 214 1. Resume Godsomsætningen faldt med 249.

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1

NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING. Marts 2016. Tekniske bestemmelser Side 1 NORDBY FJERNVARME A. m. b. A. FJERNVARME TEKNISKE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING Marts 2016 Side 1 Indhold side Gyldighedsområde og definitioner m.v. 3 Etablering af fjernvarmetilslutning 4 Udførelse

Læs mere

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)

Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til

Rudehaven. Kassererberetning for regnskabsåret til Kassererberetning for regnskabsåret 01.06.2012 til 31.05.2013 Regnskab og budget. Året 2012/2013 sluttede med et overskud på kr. 250.153,-hvilket er kr. 200.153,-mere end budgetteret. Af store poster kan

Læs mere

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning

Læs mere

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO

STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. marts 2014 13/18231 STORSTRØMSFORBINDELSEN ARBEJDSAREALER NY BRO 1. BAGGRUND OG TIDSPLAN I forbindelse med anlægsarbejderne af en ny Storstrømsbro bliver der

Læs mere

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende.

I mange tilfælde er det skatteretligt mest lukrativt at opnå betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende. - 1 Læger lønmodtager eller egen virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) For beskatningen af personer har det meget stor betydning, om en skatteyder driver egen virksomhed eller er lønansat.

Læs mere

INFORMATIONSMØDE TIRSDAG 8. APRIL, KL. 19 I BEBOERLOKALET BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF RADIATOR I AFDELING 4

INFORMATIONSMØDE TIRSDAG 8. APRIL, KL. 19 I BEBOERLOKALET BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF RADIATOR I AFDELING 4 INFORMATIONSMØDE TIRSDAG 8. APRIL, KL. 19 I BEBOERLOKALET BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF RADIATOR I AFDELING 4 Marts 2014 Afdelingen har besluttet, at der skal foretages en udskiftning af varmerør og

Læs mere

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum.

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum. Hoveddata: MRD 3 Skibstype: MRD 3 Skrognummer Kendingssignal Byggeværft: DANYARD AALBORG A/S Nybygningsnummer: 2272 Søsat: 15. September 1995 Længde overalt: 18,25 meter Længde VL: 16,90 meter Bredde midtskibs:

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Ejerlejlighedsforeningen Belek

Ejerlejlighedsforeningen Belek Ejerlejlighedsforeningen Belek Nyhedsbrev nr. 1 Onsdag den 29. marts 2006 Kære medlemmer Der har været fuld fart på arbejdet i bestyrelsen siden den stiftende generalforsamling i februar. Bestyrelsen har

Læs mere

Funktionskontrakter for ITS

Funktionskontrakter for ITS Funktionskontrakter for ITS Jørgen Birk, jbi@cowi.dk COWI A/S Abstrakt Midttrafik har med assistance fra COWI gennemført udbud og indgået kontrakt med en leverandør for tælling af passagerer i Aarhus bybusser

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Klassisk LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD. De første folkebåde. Runabåden er blevet international historie. Nr. 123 Februar 2015

Klassisk LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD. De første folkebåde. Runabåden er blevet international historie. Nr. 123 Februar 2015 Klassisk Runabåden er blevet international historie Nr. 123 Februar 2015 LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD 1 De første folkebåde J-148 en Juniorbåd med historie Af Kim Hegn Hansen I forsøget på at finde frem til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag

Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold bekendtgørelse nr. BEK nr. 329 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen

Statiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach

Stillingsbeskrivelse. Agil Coach Stillingsbeskrivelse Agil Coach Virksomhedsbeskrivelse Plan A blev etableret i 2005, en sund og succesrig konsulentvirksomhed som rådgiver og coacher nogle af de største kunder i Danmark. Deres succes

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk

Råderetskatalog. boligforeningen aab. www.aab.dk Råderetskatalog - inkluderer BESTEMMELSER OM INSTALLATIONSRET OG SKILLEVÆGGE boligforeningen aab www.aab.dk 1 Indhold 1 IndledninG 04 2 Arbejder inde i boligen 05 2.1 Individuelle forbedringsarbejder

Læs mere

Kommissorium for projekt Haslev Seminarium

Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Kommissorium for projekt Haslev Seminarium Baggrund/formål Her beskrives, hvorfor projektet igangsættes. Der skal pustes nyt liv i Haslev Seminarium, som står tomt. Bygningerne og de smukke omgivelser

Læs mere

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,

Læs mere

ERHVERVSLEJEKONTRAKT

ERHVERVSLEJEKONTRAKT ERHVERVSLEJEKONTRAKT PARTERNE Mellem og medundertegnede Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder Cvr. 29189781 (i det følgende kaldet udlejer) Udlændingestyrelsen Ryesgade 53 2100 København Cvr. 77940413

Læs mere

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19

BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 BEBOERINFORMATION UDSKIFTNING AF KØKKENER I AFDELING 19 September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvorfor skal køkkener skiftes?... 1 Hvornår begynder renoveringen?... 1 Hvordan kommer håndværkerne ind?... 2

Læs mere

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen.

Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Råderetten og andre muligheder for forbedring af boligen. Princippet i råderetten er, at den enkelte lejer selv bestemmer, hvad der skal ændres, og selv sørger for, at arbejdet/installationer bliver udført

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed

SVENDBORGSUND MARINA. - et projekt med unik beliggenhed UDSYN A/S - Frederiksø 2, bygning 3, 1. sal - 5700 Svendborg - 8888 6977 - mail@udsyn.com - www.udsyn.com PROJEKTSALG Type : boliger Byggerets m² : 3.760 m² Projekterede byggeri m² : 3.192 m² Pris pr.

Læs mere