Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Bygdebestyrelsen i Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat Jonathan Jacobsen Ingvar Motzfeldt Jakob Josefsen

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat Jonathan Jacobsen Ingvar Motzfeldt Jakob Josefsen Konrad Boye Anda Nathanielsen 2. udgave 2016

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne Det er anden gang, at der udarbejdes egentligt lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til kommuneqarfik@sermersooq.gl Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 Udarbejdet af Borgmestersekretariatet. 2

3 Kommuneqarfik Sermersooq Figur 1. Kommuneqarfik Sermersooq 3

4 Indholdsfortegnelse Lokalsamfundsprofil... 1 Qeqertarsuatsiaat Politisk system og lokaladministration Politisk system Lokaladministration Historik Historiske rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkningen Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrden Børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Hustandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af boliger Hjemløse Uddannelse Folkeskole Elevtal Antal elever, som opstarter en uddannelse Antal elever: Vidtgående specialundervisning Undervisningstiden for skoleåret 2014/ Gymnasiale Uddannelser Videregående uddannelse Erhvervsuddannelserne Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Sociale ydelser Arbejdsløshed

5 11. Kriminalitet Sundhedssektor Faciliteter inden for sundhedssektoren Befolkningssundhed Afsluttende Litteratur og kilder

6 1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er en repræsentant fra Qeqertarsuatsiaat i Kommuneqarfik Sermersooqs Kommunalbestyrelse. Det er Ingvar Moztfeldt, som indtrådte i Kommunalbestyrelsen i august 2015 istedet for Monica Dorph som udtrådte af Kommunalbestyrelsen. Bygdebestyrelsen består af fem medlemmer, herunder fire fra Qeqertarsuatsiaat og en fra Kapisillit. bygdebestyrelsen afholder møde hver anden måned og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygden. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokaladministration Filialkontoret i Qeqertarsuatsiaat servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til sekretariatschefen for Borgmestersekretariatet og Borgerservice. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 2. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq 6

7 I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Qeqertarsuatsiaat til fagcheferne for området, jf. den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 3. Administrativ organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq 2. udgave 2016

8 2. Historik 2.1 Historiske rids Qeqertarsuatsiaat blev grundlagt af den norske handelsforvalter Anders Olsen i 1754 under kolonien Godthåb. Det blev i 1920 kendt udefra, at der var torsk i udmundingen af Qeqertarsuatsiaat fjorden året rundt, hvorfor færøske fiskere ansøgte den danske stat om at starte fiskeri i de grønlandske farvande. Der blev i starten givet afslag på ansøgningen, men da færingerne fastholdt ansøgningen, blev der i 1925 givet godkendelse til, at de kunne fiske. De færøske fiskeres havde den indflydelse på fiskeriet i Qeqertarsuatsiaat, at flere fiskere i bygden anskaffede sig færøske motorbåde. Den store torskebestand kan sammenlignes med det canadiske guldeventyr i starten af 1800 tallet. I 1980 erne købte bygdebefolkningen i fællesskab fiskefabrikken fra Godthåb Fiskeindustri, og moderniserede den. Den fik siden navnet Ervnga A.M.B.A. Udover saltningen af fisk, produceredes frosne torskestykker. Da torsken i midten af 1980 erne forsvandt, måtte det ellers nyoprettede andelsselskab gå i betalingsstandsning. Fiskeerhvervet for de lokale fiskere kunne ikke længere betale sig, og fiskeflåden reduceredes. Man gik over til jollefiskeriet, og fiskerne begyndte at sætte deres lid til krabbefiskeriet. Man begyndte at indhandle sælskind året rundt. I forbindelse med befolkningskoncentrationen i 1950 erne og 60 erne blev de fleste af beboerne i udstederne Kangillermiut, Akunnaat, Uugarsiorfik, Kangerluarsussuaq (Grædefjorden) flyttet til Qeqertarsuatsiaat. Kun få flyttede til Nuuk. Typehusopførelser igangsattes i bygden. 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Qeqertarsuatsiaat kan i 2029 fejrer 275 års jubilæum 8

9 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Bygden Qeqertarsuatsiaat er placeret mellem Nuuk og Paamiut, cirka 150 km. syd for Nuuk. Qeqertarsuatsiaat betyder den ganske store ø og navnet Fiskenæsset hentyder til de tidligere store torskeforekomster ud for Qeqertarsuatsiaat. Foto: Leiff Josefsen, Sermitsiaq 3.2 Klima De varmeste måneder i området er juni til september hvor middeltemperaturerne ligger omkring de 5 grader. De koldeste måneder i området er januar til marts hvor middeltemperaturerne ligger mellem -10 og -5 grader. 9

10 4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Qeqertarsuatsiaat fordelt på køn og alder, pr. 1. januar År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt Alt I alt Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken november 2015 Befolkningstallet i Qeqertarsuatsiaat svinger fra år til år. I 2009 lå befolkningstallet på 246 indbyggere, mens tallet lå på 198 indbyggere i I perioden er befolkningstallet gradvist faldet, med undtagelse af 2013, hvor befolkningstallet steg en smule. Ser man på fordelingen mellem kønnene er der overskud af mænd i forhold til kvinder. Tydeligst var det i 2014, hvor der var 41 flere mænd end kvinder i Qeqertarsuatsiaat. 10

11 4.2 Bosætningsmønster Figur 4. Bosætningsmønster Bosætnings- og flyttemønstre i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Forvaltningen for Anlæg og Miljø Af bosætningsmønstret fremgår det, at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Der sker en stor tilflytning til Nuuk fra Qaasuitsup Kommunia. Tendensen er at der flyttes fra bygder til mindre byer og fra mindre byer til større byer. Det er en generel tendens for Kommuneqarfik Sermersooqs bygder at befolkningen fraflytter. En tendens, der også gør sig gældende for Qeqertarsuatsiaat. 11

12 4.3 Forsørgerbyrden Børn og ældre Figur 5. Forsørgerbyrden, Qeqertarsuatsiaat Oversigt over 0-14 årige og 65+ årige i Qeqertarsuatsiaat Antallet af børn under 15 år i Qeqertarsuatsiaat har været faldende i perioden 2009 til I 2009 var der 61 børn og i børn. Med undtagelse af 2013 hvor det steg lidt til 38 børn. Antallet af ældre i Qeqertarsuatsiaat er meget stabilt, hvor det ligger mellem 24 og 26 ældre for perioden 2009 til I 2015 udgør børn under 15 år 28,0 % af den samlede befolkningen i Qeqertarsuatsiaat. 12

13 4.4 Arbejdsstyrke Figur 6. Arbejdsstyrke, Qeqertarsuatsiaat ,0 92,0 87,0 82,0 84,0 89,0 82,0 70,9 73,6 65,4 66,8 67,0 69,0 70,7 69,0 65,0 59,0 57,0 56,0 53,0 58, Antal Kvinder Antal Mænd Samlet Procentdel af indbyggerne Den potentielle arbejdsstyrke i Qeqertarsuatsiaat i 2015 er 140 personer, hvilket svarer til 70,7 % af bygdens befolkning. Den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Qeqertarsuatsiaat har været lidt faldende i perioden 2009 til I 2009 var den potentielle arbejdsstyrke i Qeqertarsuatsiaat på 69,0 % og i 2015 på 58,0 %. Det kan ses, at der er flere mænd end kvinder i den potentielle arbejdsstyrke i Qeqertarsuatsiaat. Sammenlignes der med Sermiligaaq, der har en befolkningsstørrelse tæt på Qeqertarsuatsiaat (197 var bosat i Sermiligaaq og 198 var bosat i Qeqertarsuatsiaat i 2015) udgør den potentielle arbejdsstyrke 59,9 % af den samlede befolkning i Sermiligaaq, og den udgør 70,7 % i Qeqertarsuatsiaat. Arbejdsstyrken i Qeqertarsuatsiaat er højere end arbejdsstyrken i Kulusuk. 13

14 Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat 5. Husstandsindkomst 5.1 Hustandsindkomst Husstandsindkomsten er den samlede indkomst for alle, der bor i samme husstand, typisk vil det være én eller flere voksne. Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtlig og disponibel husstandsindkomst, Kommuneqarfik Sermersooq Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq * Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, november *Der findes endnu ikke tal for 2015 endnu Af tabellen fremgår det, at tallet for den skattepligtige husstandsindkomst på ,- kr. var højest i 2013 og for disponible husstandsindskomst på ,- kr var højest i 2012 i Qeqertarsuatsiaat. I 2014 var den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst ,66,- kr./måned. 14

15 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgang til Qeqertarsuatsiaat sker via helikopter og bygdebåde som også er forsyningsskib. Tabel 3. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Bosteder Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Arsuk *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Qeqertarsuatsiaat *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Kapisillit Sermiligaaq ** ** Isertoq ** ** Kulusuk ** ** Tiilerilaaq ** ** Qeqertarsuatsiaat ** ** Kilde: Royal Arctic Line, december 2015 Midt/Slut af måneden: ** Dvs. Starter og slutter Bygdebåd Passagerskib: *** Ud fra tabellen fremgår det, at der er skibsanløb hele året i Qeqertarsuatsiaat. KNI Pilersuisoq A/S står for havnemyndigheden i Qeqertarsuatsiaat: ( Infrastruktur/Infrastruktur/Havne-og-lufthavne) I følge masterplanen fra Royal Arctic Line A/S, besejles Qeqertarsuatsiaat med bygdebåde hele året. Bygdebådene sejler periodevis afhængig af året. Det drejer sig om Angaju Ittuk og Aqqaluk Ittuk for perioden januar-juli og Minik Arctica som første gang kommer i drift fra medio juli til resten af året til og med december Bygdebådene som også kan medtage passager og forsyninger, kommer til Qeqertarsuatsiaat 3 gange om måneden hele året. Det koster 680 kr. inklusiv gebyr at sejle fra Nuuk til Qeqertarsuatsiaat, det vil sige kr. tur/retur Nuuk-Qeqertarsuatsiaat. Børn under 12 år samt pensionister betaler ½ pris. Arctic Umiaq Line A/S driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Qeqertarsuatsiaat kan man komme med syd på eller mod nord én gang i ugen. Ved alle sejlplaner skal der dog tages forbehold for is. Billigste billet er henholdsvis lav- og højsæson 725 kr. i en liggeplads til Nuuk for en enkelt billet. Mens turen til Nuuk for en kahyt koster 1.425,- kr. i lavsæsonen og 1.625,- kr. i højsæson. 15

16 Ud fra tabellen fremgår det, at der er skibsanløb i sommer og efterårsperioden indtil november. 6.2 Transportmidler Transporten i Qeqertarsuatsiaat foregår til fods, firhjuler og med snescootere. Qeqertarsuatsiaat en bygd i Kommuneqarfik Sermersooq i Østgrønland. Foto:google.com 16

17 6.3 Tekniske anlæg Nukissiorfiit står for vand- og elforsyningen i bygden. Polaroil står for brændstofforsyningen. I Qeqertarsuatsiaat er der følgende affaldsordninger: Tabel 4. Affaldsordninger i Qeqertarsuatsiaat april 2016 Affaldstype/ Fraktion Ordn. Brugere Drift Husstande Erhverv Kommunal Indsamlingsfrekvens Dagrenovation X X X X 2 gange pr. uge Natrenovation X X X X 2 gange pr. uge Storskrald X X X X Små batterier X X X X Elektronikskrot X X X X Akkumulatorer X X X X Farligt affald (diverse) X X X X Køle-/frysemøbler X X X X Årlig forårsrengøring Løbende indsamling Kan afleveres i butikken eller modtageanlægget Løbende indsamling / aflevering til modtageanlæg Fangstrester og døde dyr X X X Løbende aflevering. Håndteres af Risikoaffald X X sundhedsvæsenet Bortskaffelse Udskibes til Nuuk forbrænding Udledning til havet Deponeres på dumpen. Jernskrot udskibes til Nuuk Udskibes til Nuuk Udskibes til Nuuk Nedgraves i dumpen Udskibes til Nuuk Brændbart erhvervsaffald X X Løbende aflevering Udskibes til Nuuk Ikke-brændbart erhvervsaffald X X Løbende aflevering Deponeres på dumpen 6.4 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Qeqertarsuatsiaat. 6.5 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG, kan købes i Qeqertarsuatsiaat. Derudover er der mulighed for at følge de landsdækkende nyheder fra KNR, både på radio og tv. Der er i bygden opstillet infoboards og opslagstavler hvor borgerne også kan få informationer fra. 17

18 Der findes ikke en internetcafé i Qeqertarsuatsiaat. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. Figur 7. Internet og mobiltelefon Isortoq Kulusuk Tiilerilaaq Kuummiut Sermiligaaq Mobil Tusass+GSM ADSL Arsuk Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Kilde: Tele Greenland A/S, særkørsel, juli og august Tele Greenland har meddelt, at man pga. markedssituationen for TELE ikke længere oplyser tal for brug af mobil og ADLS forbindelserne i bygder. Derfor er tal i figur 7 fra en særkørsel i I 2011 var der 65 mobilabonnementer i Qeqertarsuatsiaat. Sammenholdes antallet af abonnementer med den voksne befolkning i Qeqertarsuatsiaat svarer det til, at næsten 33 % har et mobilabonnement. Den voksne befolkning er her defineret som alle over 15 år. Derudover er der 30, der har en ADSL forbindelse. 18

19 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af boliger Forvaltningen for Anlæg og Miljø kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende boligtyper samt antallet af boliger i bygden. Der arbejdes på at disse oplysninger kan medtages til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Tabel 5. Boligventelister Størrelse 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums I alt Bygd: *Huslejerestancer Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Kilde: Iserit A/S Juli 2016 *Antal husstande der er restance på Af ovenstående tabel fremgår det at der er 1 på venteliste til en 1 rums bolig, mens der er 12 der står på venteliste til en 2 rums bolig, og 9 der står på venteliste til en 3 rums bolig. Derudover er der 5 på venteliste til en 4 rums og 2 på venteliste til en 5 rums bolig. Der i alt 29 der står på Iserit A/S boligventeliste i Qeqertarsuatsiaat. Seneste tal fra Iserit A/S omkring huslejerestancer er fra juli Der er 10 husstande, der er registreret med huslejerestancer i Qeqertarsuatsiaat. 7.2 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 19

20 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Skolen i Qeqertarsuatsiaat, Qeqertarsuatsiaani Atuarfik, er en skole med 19 elever i skoleåret 2014/2015. På nuværende tidspunkt kan fordelingen af antallet elever i klasserne for skoleåret 2014/15 ikke oplyses. Men Forvaltningen for Børn, Familie og Skole arbejder for at det kan oplyses til 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Elevtal Tabel 6. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, Bygder / Skoleår 2009/ / / / / /15 Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Kilde: Fra skoleåret 2009/ /13 kommer fra Inerisaavik: Folkeskole i Grønland. Tallene fra skoleåret 2013/14 og fremover er fra TEA Tabulex registreringssystem som skolerne bruger. Kvalitetsrapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq. Tabellen viser at der var i alt 19 elever i skoleåret 2014/ Antal elever, som opstarter en uddannelse I nedenstående skema ses elever fra 10. klassers videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq. Af nedenstående skema fremgår, at der i skoleåret 2014/15 er 213, der er gået videre i uddannelse eller beskæftigelse, efter endt 10. klasse. Ungemålgruppe er en benævnelse for de unge, der hverken er under uddannelse eller beskæftigelse. Der er i alt 72 elever, der ikke er kommet videre i beskæftigelse eller uddannelse efter endt 10. klasse ved skoleåret 2014/15. Dette svarer til 34 %. Ittoqqortoormiut er ikke medregnet i tabel 7, men 1 elev fortsatte på Piareersarfik i Ittoqqortoormiit efter endt skolegang. 20

21 Tabel klasseselevers videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq 10. klasse Unge mål gruppe Unge målgruppe 2014/15 i % tal AHL % Arsuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. ASK % Paamiut % Ittoqqortoormiit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Isertoq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kangillinnguit % Kapisillit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kulusuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kuummiut Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Nuussuaq % Qeqertarsuatsiaat Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Sermiligaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Tasiilaq % Tiilerilaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. USK % Total/Katillugit: % De uddannelsesinstitutioner, som eleverne er gået videre til, er Efterskoler i Grønland, Efterskoler i Danmark, GU (Gymnasielle Uddannelser, Erhvervsskoler og A.F.S. American Field Service (Skoleophold i et andet land). I Kommuneqarfik Sermersooqs 16 skoler, er der ikke 10. klasseselever på alle skoler, heriblandt i Qeqertarsuatsiaani Atuarfik. Skoler, der har 10. klasseselever: - Atuarfik Hans Lynge - Atuarfik Samuel Kleinschmidt - Atuarfik Tuiisaq Paamiut - Kangillinnguit atuarfiat - Nuussuup Atuarfia - Tasiilami Alivarpi - Atuarfik Ukaliusaq Skoler uden 10. klasseselever: - Arsuup Atuarfia - Qeqertarsuatsiaani Atuarfik - Kapisilimmi Atuarfik - Ejnar Mikkelsenila Aluarpia - Sermiligaami Alivarpi - Isertoq Alivarpik - Kuummiini Alivarpi - Kulusumi Alivarpi - Tiilerilaami Alivarpik 21

22 8.4 Antal elever: Vidtgående specialundervisning Af tabel 8 nedenfor ses antallet af elever i normalklasse og antallet af elever i vidtgående specialundervisningsklasse (VSP) i Kommuneqarfik Sermersooq for skoleåret 2014/15. Af tabellen fremgår yderligere den procentvise fordeling af VSP elever i de respektive skoler i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2013/14 udgjorde VSP elever 8 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2014/15 var antallet 7 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. Kilde: sermitsiaq.ag Første skoledag i nationaldragt. 22

23 Tabel 8. Antal elever: Vidtgående specialundervisning Normal klasse elevtal VSP elevtal Totalelever VSP elever %-tal AHL *3% Arsuk % ASK % Paamiut % Ittoqqortoormiit % Isertoq Kangillinnguit % Kapisillit 5 5 Kulusuk % Kuummiut % Nuussuaq % Qeqertarssuatsiaat Sermiligaaq % Tasiilaq % Tiilerilaaq USK % Total: Elever: % *Tallene i % rundet til hel tal. Fakta: Antal elever i almindelig klasse ialt: 2755 Udvidede specialklasse VSP elever: 208 I alt elever i Kommuneqarfik Sermersooq: 2963 VSP elev % tal i forhold til total elev tal 7% MISI er et rådgivningscenter om børn og unge og hører under Forvaltningen for Børn, Familie og Skole. MISI behandler, vurderer og godkender, efter ansøgning fra skolerne, de ansøgtes mulighed for specialundervisning. Antallet af VSP elever, som er godkendt af MISI, var i alt på 221 elever for skoleåret 2013/14. For skoleåret 2014/15 var antallet 208 elever hvilket var 13 elever færre i forhold til året før. I Qeqertarsuatsiaani Atuarfik var der for skoleåret 2014/15 ingen VSP elever. 23

24 8.5 Undervisningstiden for skoleåret 2014/15 Tabel 9. Planlagte undervisningstimer gennemførte for elever og lærer, undervisningstimer for elever og for lærere samt vikartimer Timer planlagt Timer gennemført Vikartimer Skoler Elever Lærer Elever Lærer Vikar Atuarfik Hans Lynge Arsuup Atuarfia Ingen Data Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Tuiisaq Paamiut Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Isertoq Alivarpik Ingen Data Ingen Data Ingen Data Kangillinnguit Atuarfiat Ingen Data Kapisilimmi Atuarfik Ingen Data Kulusumi Alivarpi Kuummiini Alivarpi Ingen Data Ingen Data Ingen Data Nuussuup Atuarfia Qeqertarsuatsiaani Atuarfik Sermiligaami Alivarpi Ingen Data Ingen Data Ingen Data Ingen Data Ingen Data Tasiilami Alivarpi Tiilerilaaq Alivarpik Atuarfik Ukaliusaq I alt For skoleåret 2014/15 var der planlagt undervisningstimer for elever og for lærer. Der er gennemført undervisningstimer for elever på og lærerer på i Qeqertarsuatsiaani Atuarfik. Der er brugt i alt 652 vikartimer. I Kommuneqarfik Sermersooq var der gennemført i alt undervisningstimer, heraf var timer til vikarer, hvilket er knap 10%. 24

25 Tabel 10. Ansatte uddannede lærere, ansatte forskolelærere samt ansatte timelærere Skoler Ansatte Ansatte Ansatte Total Uddannede Forskolelærer timelærer folkeskolelærere Atuarfik Hans Lynge Arsuup Atuarfia Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Tuiisaq Paamiut Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Isertoq Alivarpik Kangillinnguit Atuarfiat Kapisilimmi Atuarfik 1 0 ½ 1,5 Kulusumi Alivarpi Kuummiini Alivarpi Nuussuup Atuarfia Qeqertarsuatsiaani Atuarfik Sermiligaami Alivarpi Tasiilami Alivarpi Tiilerilaaq Alivarpik Atuarfik Ukaliusaq I alt ,5 351,5 For skoleåret 2014/15 var der i alt 351,5 lærere i Kommuneqarfik Sermersooq. Af de 351,5 lærere var der 299 uddannede folkeskolelærere, 19 folkeskolelærere og 33,5 timelærere. I Qeqertarsuatsiaani Atuarfik var der 2 uddannede folkeskolelærere, 2 folkeskolelærere og 1 timelærer for skoleåret 2014/15. 25

26 Tabel 11 Afgangsprøveresultater for skoler med 10. klasse afgangselever i 2015 i Kommuneqarfik Sermersooq Atuarfiit 2015 Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk Kemi Bio. Natur geografi Samfundsfag Religion/filosofi Projekt opgave Det Kommunale gennemsnit i prøverne Gennemsnit i hele landet(grønland) M S F M S F M S F M S F M S M S 5,97 4,35 4,8 5,22 4,87 6,52 4,1 2,7 4,7 4 3,7 4,9 5,82 9,24 5,7 6,56 4,59 5,42 7,74 5,92 5,91 5,41 5,7 4,11 4,03 5,62 4,1 2,7 4,6 3,7 3,1 4,4 5,25 7,53 6,22 5,31 4,81 5,84 5,19 5,87 Antal elever til prøve Atuarfik Hans Lynge 4,77 3,8 9,32 9,64 4,8 6,3 6,6 6,5 7 7,77 9,24 5,23 9,22 Antal elever til prøve ASK 2,64 4,9 3,2 2,45 4,55 4 1,5 3,9 2,6 3,3 4,36 5,55 5,33 Antal elever til prøve Idræt/2 43 Kunst Musik/ USK 6,68 5,33 5 4,2 6,16 4,5 1,4 4,3 2,9 3,8 5,43 5,07 Antal elever til prøve Kangillinnguit Atua 9,33 3,94 5,2 6,29 5,09 7,09 3,7 5,3 4,8 6,5 3,21 4,45 3,88 5,39 Antal elever til prøve Nuussuup Atuarfia 7 5,15 5,6 4,5 5,79 7, ,3 4,6 2,5 3,2 6,1 5,89 5,47 4,55 6,47 Antal elever til prøve Atuarfik Tuiisaq 3,67 6,67 7 8,75 4,4 6,14 4,3 1,8 3,9 2,4 2,3 3,5 10 5,5 5,33 4,76 Antal elever til prøve Tasiilami Alivarpik 3,02 3,9 4,22 1,59 3,1 2,7 0,4 2,3 0,5 1,6 6,83 3,58 26

27 Fag der ikke er trukket som prøvefag Karakter - højere end landsgennemsnittet Karakter - lavere end landsgennemsnittet I tabel 11 ses afsluttende afgangsprøveresultater for folkeskolens 10. klasseselever. Det fremgår af tabellen at det kommunale karaktergennemsnit i hovedparten af fagene er højere end landsgennemsnittet. 8.6 Gymnasiale Uddannelser Man kan tage en gymnasial uddannelse (GUX) i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Den gymnasiale uddannelse varer tre år og giver adgang til videreuddannelser i og udenfor Grønland. (Kilde: Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks Nuuk) 8.7 Videregående uddannelse Selvstyrets mål for de videregående uddannelser i Grønland er at der skal tilbydes faglighed på internationalt niveau og at de videregående uddannelser skal være forankret i landets historiske og kulturelle kontekst. Der er også fokus på at erhvervslivet inddrages som en aktiv medspiller for at sikre det faglige niveau. Det har ikke været muligt at fremskaffe statistiske oplysninger vedrørende borgere i kommunen, der tager en videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De videregående institutioner i Grønland er: - Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), der huser akademiske uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, samt professionsrettede uddannelser. Derudover er et antal PhD-studerende tilknyttet. For mere information, se - Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium), der uddanner professionsbachelorer indenfor socialpædagogik. For mere information, se - Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), der er skabt i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og Grønlands Tekniske Skole (KTI) i Sisimiut. Centeret uddanner arktiske ingeniører. For mere information, se - Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), der har flere Ph.d-studerende tilknyttet. Under Pinngortitaleriffik ligger Grønlands Klimaforskningscenter, hvor der også er mulighed for Ph.d-studier. 27

28 8.8 Erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne i Grønland er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et bestemt erhverv. Det kan f.eks. være håndværksmæssige-, kontor- eller maritime erhverv. Det tager i gennemsnit 4 år at tage en erhvervsuddannelse. Kendetegnet ved disse uddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. På skoleforløbene opnår den studerende teoretisk viden, og i praktikforløbene bruger den studerende så denne teoretiske viden praktisk på en arbejdsplads. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser, der kræver skoleophold i Danmark. Praktikperioderne kræver som regel, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog mulighed for skolepraktik, hvis det ikke har været muligt at finde en praktikplads. Du kan læse mere om de individuelle skoler her: - Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge & Anlægsskolen, Sisimiut: - Saviminilerinermik Ilinniarfik, Jern & Metalskolen, Nuuk: - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Nuuk: - Grønlands Maritime Skole, Paamiut & Nuuk: maritim.gl/da - INUILI, Levnedsmiddelskolen, Narsaq: - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Qaqortoq: - Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk: - Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat (Socialhjælperuddannelsen): 28

29 9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Qeqertarsuatsiaat: - En børnehave - En skole - En sygeplejestation - Et ældre kollektiv - En sygeplejestation - Et servicehus - Et filialkontor - En kirke - Et forsamlingshus 9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende offentlige institutioner i Qeqertarsuatsiaat: - Elværk og Vandforsyning (Nukissiorfiit) - Købmand (Pilersuisoq) - Brændstofforsyning (Polaroil) - Tele- og postcenter (Tele-Post) - Kiosk - Privat fiskefabrik - Moteller 9.3 Turisme Der er stigende interesse for turisme i Qeqertarsuatsiaat. Området er rigt på mineraler, og den kommende rubinmine ved Qeqertarsiatsiaat er et stort trækplaster for lokale og udenlandske turister. Kommuneqarfik Sermersooqs Business Council arbejder fortsat for udvikling af turismen i området. 29

30 10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 12. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder Idrætshal Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq ja Fodbold ja ja ja ja ja ja Håndbold Volleybold Badminton Basketball Bordtennis Alpin Langrend ja ja Tae-Kwon-Do Inuit Games Qajaq Fritidsklub ja ja ja ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja Spejder Museum Fritidsundervisning ja ja ja ja ja ja ja ja Caféer Hundeslæde-forening Husflid Gør-maj-sund Teater Koncerter Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb ja I Qeqertarsuatsiaat er der mulighed for at spille fodbold, langrend. Derudover er der en fritidsklub, ungdomsklub og mulighed for fritidsundervisning. ja ja ja ja 30

31 10.2 Børn og unge Tabel 13. Antal institutioner, indsatser og muligheder for børn og unge i bygderne, 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Skoler Børnehaver Vuggestuer Legestuer Dagplejere Integreret daginstitutioner Skolepasning Fritidshjem Væresteder Døgninstitutioner Plejefamilier (alm. + prof.) * * Børne- og familiecenter Miljøarbejdere Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv 2016 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal Ser man på hvilke tilbud der er for børn og unge i bygderne, fremgår det, at der i Qeqertarsuatsiaat er én skole, én Integreret daginstitution Anbragte børn Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragte børn i Qeqertarsuatsiaat. Der arbejdes på for fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne Ældreforsorg Tabel 14. Ældreforsorg 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Plejehjem Aflastningspladser Ældreboliger Hjemmehjælp Dagtilbud Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 * Ældre- og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. () antal beboere på alderdomshjem/plejehjem I Qeqertarsuatsiaat er der 10 ældreboliger. Der er 7 hjemmehjælpere ansat. Der er ikke noget plejehjem, ingen aflastningspladser og ingen dagstilbud i Qeqertarsuatsiaat. 31

32 10.5 Handicapforsorg Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende institutioner og tilbud i Qeqertarsuatsiaat. Som borger med handicap i Qeqertarsuatsiaat har man muligheden for at få en støtteperson eller en hjemmehjælper tilknyttet. Mulighederne for personer med handicap er større i byerne. I Nuuk er der for eksempel boenheder, dagtilbud og mulighed for beskyttet arbejde. Tabel 15. Antal anbringelser i 1. kvartal 2016 Anbragte i Grønland Anbragte i Danmark Børn Voksne Børn Voksne I alt Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut Nuuk I alt Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 I første kvartal af 2016 var der 9 børn og 53 voksne med handicap fra Nuuk, der var anbragt i Grønland. I samme periode var der ingen børn og 28 voksne med handicap anbragt i Danmark. Det vides ikke, hvorvidt nogle af disse kommer fra Qeqertarsuatsiaat. Tallene siger derfor ikke noget entydigt om situationen i Qeqertarsuatsiaat. Figur 8. Anbragte personer med handicap Anbragte i Grønland / Børn Anbragte i Grønland / Voksne Anbragte i Danmark / Børn Anbragte i Danmark / Voksne 32

33 Figur 9. Antal voksne med handikap og handicaptyper i 1. kvartal Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut 150 Nuuk I alt 0 Af figur 9 fremgår det, at der i 1. kvartal af 2016 var 295 personer med handicap i Nuuk. Det vides ikke hvor mange af disse, der kommer fra Qeqertarsuatsiaat. 33

34 10.6 Sociale ydelser Figur 10. Sociale ydelse ud fra den potentielle arbejdsstyrke i Qeqertarsuatsiaat juni ,1% 5,9% 12,4% barselsdagpenge 4,9% takstmæssige hjælp arbejdsløse førtidspensionister 75,7% Resterende potentiel arbejdsstyrke I juni 2016 var der 2 der modtog barselsdagpenge, 11 der modtog takstmæssig hjælp, 23 der var arbejdsløse og 9 personer, der modtog førtidspension ud fra den potentielle arbejdsstyrke på i alt 140 personer. Ud fra figur 10 udgør henholdsvis barselsdagpenge 1,1%, takstmæssig hjælp 5,9%, arbejdsløse 12,4% og førtidspensionister 4,9% ud fra den potentielle arbejdsstyrke. Den restende potentielle arbejdsstyrke udgør i alt 75,7%. 34

35 10.7 Arbejdsløshed Tabel 16. Udviklingen i antallet af arbejdsløse oktober, november og december 2015 i forhold til januar 2015 Januar Oktober November December Gennemsnit i 4.kv Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq I alt Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq 2016 Af tabel 16, fremgår det at gennemsnittet af arbejdsløse i Qeqertarsuatsiaat i sidste kvartal for 2015 var på 14 personer. Tabel 17. Ledighedsprocent i forhold til potentiel arbejdsstyrke, 4. kvartal 2015 Oktober November December Nuuk 4,5 4,6 4,7 Paamiut 11,5 10,0 15,5 Tasiilaq 16,3 18,5 18,0 Ittoqqortoormiit 12,2 16,4 15,3 Kapisillit 2,0 0,0 0,0 Qeqertarsuatsiaat 9,1 9,1 16,8 Arsuk 9,4 6,3 3,1 Sermiligaaq 28,2 31,8 22,7 Kuummiut 20,7 23,2 18,2 Tiilerilaaq 18,0 14,8 4,0 Kulusuk 17,2 23,1 14,2 Isertoq 14,3 14,3 6,1 Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked, Kommuneqarfik Sermersooq 2015 Ledighedshedsprocenten i Qeqertarsuatsiaat i de sidste tre måneder af 2015 er steget og i december 2015 lå den på 16,8 %. 35

36 11. Kriminalitet Tabel 18. Overtrædelser af Kriminalloven for Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i 2015 Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Drab og voldsforbrydelser - drab drabsforsøg uagtsomt manddrab vold Seksualforbrydelser - voldtægt kønsligt forhold til barn u. 15 år kønsligt forhold v. forførelse af person u. 18 år rufferi blufærdighedskrænkelse blufærdighedskrænkelse ved salg af utugtige effekt kønsligt udnyttelse af afhængighedsforhold børnepornografi børnepornografi, besiddelse af Berigelseskriminalitet - indbrudstyveri tyveri bedrageri, underslæb, mandatsvig m.v butikstyveri røveri Hærværk Brugstyveri Kriminalloven i øvrigt Ovenstående tabel er kun en oversigt for 2015 fra Politimesterembedet. Tallene er opgjort på politistationer for Kommuneqarfik Sermersooqs byer Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Ser man på antallet af drab og voldsforbrydelser, var der kun et drab i Kommuneqarfik Sermersooq i Drabet fandt sted i Ittoqqortoormiit. Men antallet af voldsager er stadigvæk meget højt, idet der var i alt 250 sager. Antallet af seksualforbrydelser var i alt på 95 i Heraf var der alene i Nuuk registreret 26 voldtægter, 13 i Tasiilaq, 3 i Paamiut og 3 i Ittoqqortoormiit. Der var registreret 37 blufærdighedskrænkelser. I 2015 var der i Kommuneqarfik Sermersooq 1492 tilfælde af berigelseskriminalitet. De højeste berigelseskriminalitet var butikstyveri, hvor der var registreret 349 tilfælde. 36

37 12. Sundhedssektor 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren I Qeqertarsuatsiaat er der en bygdesundhedsmedhjælper. Er der yderligere behov for hjælp fra læge, tandlæge eller sygehus, er man nødsaget til at tage til Nuuk Befolkningssundhed Hvad angår befolkningssundhed har det ikke været muligt at få tal på bygdeniveau, da Landslægeembedet opgør deres tal på sundhedsdistrikter. Nedenstående tabel er en oversigt over smitsomme kønssygdomme i Nuuk by og bygder i perioden Tabellen viser kun kønssygdommene gonoré, chlamydia og syfilis. Tabel 19. Smitsomme kønssygdomme efter kønssygdom i Nuuk by og bygder i perioden Gonoré Chlamydia Syfilis Det fremgår af tabellen, at der har været en fordobling af gonorétilfælde siden I 2009 var der 212 tilfælde og i 2014 var der 522. Af tabellen fremgår det også, at der forekom en stigning i kønssygdommen chlamydia i perioden 2009 til 2012 tilfælde hvor der var 702 tilfælde i 2009 og 1103 tilfælde i Efter 2013 er tallet dog faldet lidt og i 2014 var det i alt 944 tilfælde med gonoré. 37

38 13. Afsluttende Du har nu læst én af profilerne for ét af bostederne i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er udarbejdet lokalsamfundsprofiler for alle Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder, hvis du skulle have interesse i yderligere læsning om kommunens byer og bygder. Lokalsamfundsprofilerne findes på Kommuneqarfik Sermersooq s hjemmeside: Skulle du have kommentarer, spørgsmål, input eller lignende til lokalsamfundsprofilen, kan du kontakte Borgmestersekretariatet på mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. 38

39 14. Litteratur og kilder Inuplan for Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Kortlægningsrapport om Afskaffelse af natrenovationsordningen i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq, Forvaltningen for Anlæg og Miljø, Kommuneqarfik Sermersooq; Afdeling for By- og Boligudvikling, Afdeling for Natur og Bæredygtighed Borgerservice, Kommuneqarfik Sermersooq Departement for Finanser; Skattestyrelsen Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Dyrlægeembedet Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; Inerisaavik Departement for Sundhed; Landslægen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Grønlands Statistik INI A/S Iserit A/S KANUKOKA Lonely Planet, Greenland and The Arctic Katsorsaavik Nukissiorfiit Nuuk Fysioterapi Nuuk Taxa Politiet i Grønland; Politimesterembedet Psykologforeningen Qaqqiffik Sprogskolen i Sisimiut Tandlæge Niels Nygaard Taxagut Tele Greenland A/S Turen går til Grønland Forvaltningen for Børn, Familie og Skole, Kommuneqarfik Sermersooq; Piareersarfiit, Skoleafdeligen, Fælles Service, Afdeling for Kultur, Afdeling for Fritid og Forebyggelse Forvaltningen for Velærd, Arbejdsmarked og Erhverv; Afdeling for Voksen Omsorg, Arbejdsmarkedsafdelingen