Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen 2. udgave 2016

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne Det er anden gang, at der udarbejdes egentlig lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til kommuneqarfik@sermersooq.gl Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 Udarbejdet af Borgmestersekretariatet. 2

3 Kommuneqarfik Sermersooq Arsuk Figur 1. Kommuneqarfik Sermersooq 3

4 Indholdsfortegnelse Lokalsamfundsprofil... 1 Arsuk Politisk system og lokaladministration Politisk system Lokaladministration Historik Historiske rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkningen Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrden Børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Hustandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af boliger Hjemløse Uddannelse Folkeskole Elevtal Antal elever, som opstarter en uddannelse Antal elever: Vidtgående specialundervisning Undervisningstiden for skoleåret 2014/ Gymnasiale Uddannelser Videregående uddannelse Erhvervsuddannelserne Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge Anbragte børn

5 10.4 Ældreforsorg Handicapforsorg Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor Faciliteter inden for sundhedssektoren Befolkningssundhed Afsluttende Litteratur og kilder

6 1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er en repræsentant fra Arsuk i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Det er Ejnar Jakobsen som er suppleant for Charlotte Piké indtil hun efter endt barselsorlov genindtræder i Kommunalbestyrelsen. Bygdebestyrelsen i Arsuk består af tre medlemmer. Bestyrelsen afholder møde hver anden måned og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygden. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokaladministration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til sekretariatschefen for Borgmestersekretariatet og Borgerservice. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 2. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq 6

7 I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Arsuk til fagcheferne for området, jf. den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 3. Administrativ organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq 2. udgave 2016

8 2. Historik 2.1 Historiske rids Arsuk blev grundlagt den 1. september Det vides ikke med sikkerhed, hvem der har grundlagt bygden. Bygden blev ved grundlæggelsen kaldt Putugoq, det grønlandske ord for storetå. Navnet kom sig af en klippe, der eftersigende lignede en storetå. Fra 1810 kom bygden officielt til at hedde Arsuk. Oversat til dansk betyder Arsuk det elskede sted eller den man elsker. Bygden havde sin storhedstid i 1970 erne og 1980 erne. Bygden har sågar været en af verdens rigeste landsbyer/bygder beregnet pr. indbygger. Denne rigdom opstod pga. det store fiskeriboom bygden oplevede i denne periode. Inden kommunesammenlægningerne i 2009 hørte Arsuk under Paamiut Kommune. 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Arsuk kan fejre 215 års jubilæum i Kirken blev bygget i 1930 og kan fejre 100 års jubilæum i Skolen blev bygget i 1934 og kan fejre 100 års jubilæum i Forsamlingshuset blev bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i Sygeplejestationen blev ligeledes bygget i 1958 og kan fejre 75 års jubilæum i Servicehuset blev oprettet i 1987 og kan fejre 30 års jubilæum i Geografi og klima 3.1 Geografi Bygden Arsuk ligger ved den nordlige indsejling til Arsukfjorden, helt ude ved havet i læ for nordenvinden ved foden af Arsukfjordens varetegn, det 1418 meter høje Kungnait fjeld. Specielle strømforhold og store dybder er årsagen til, at det kun er i rigtig hårde vintre, at Arsukfjorden fryser til. Rent geologisk er området omkring Arsuk særlig interessant, da man her finder nogle af verdens ældste bjergkæder ( Arsuk er det sydligst beboede sted i Kommuneqarfik Sermersooq. 2. udgave 2016

9 3.2 Klima Arsuk ligger på grænsen mellem det lavarktiske og subarktiske klima. I sommermånederne kan storisen af og til gøre indsejlingen til Arsuk vanskelig. Resten af året er der dog isfrit. Det betyder at Arsuk kan besejles hele året, hvilket er en fordel i forhold til levering af forsyninger og indhandling af fangst til videre bearbejdning på fiskefabrikken ( I vinterhalvåret hjemsøges fjorden af kraftige sydøststorme med vindstød op til flere hundrede kilometer i timen, temperaturstigning på grader og masser af nedbør i form af regn, indtil sneen atter reetablerer vinterlandskabet. 4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Arsuk fordelt på køn og alder, pr. 1. januar År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken nov Befolkningstallet i Arsuk svinger fra år til år. I 2009 lå befolkningstallet på 171 indbyggere, mens tallet lå på 96 indbyggere i I perioden er befolkningstallet gradvist faldet, med undtagelse af 2014, hvor befolkningstallet steg en smule, for derefter at falde igen i

10 Ser man på fordelingen mellem kønnene var antallet af kvinder og mænd i Arsuk meget ligeligt i 2009 og 2010, men antallet af kvinder i Arsuk er faldet mere end antallet af mænd i de efterfølgende år. Således er kønnenes afvigelse på 16 individer i Bosætningsmønster Figur 4. Bosætningsmønster Bosætnings- og flyttemønstre i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Forvaltningen for Anlæg og Miljø Af bosætningsmønstret fremgår det, at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Der sker en stor tilflytning til Nuuk fra Qaasuitsup Kommunia. Tendensen er at der flyttes fra bygder til 10

11 mindre byer og fra mindre byer til større byer. Det er en generel tendens for Kommuneqarfik Sermersooqs bygder at befolkningen fraflytter. En tendens, der også gør sig gældende for Arsuk. Tilflytning til Arsuk sker fra nord- og midtkommunen samt fra Østkysten. 4.3 Forsørgerbyrden Børn og ældre Figur 5. Forsørgerbyrden, Arsuk Oversigt over 0-14 årig og 65+ årig i Arsuk Antal af børn under 15 år i Arsuk er faldende. I samme periode er antallet af ældre ligeledes faldende, med undtagelse af 2015, hvorantallet af ældre er steget. Begge aldersgrupper i Arsuk svinger fra år til år i perioden. Antallet af børn under 15 år er faldet mest i perioden fra 47 børn under 15 år i 2009 til 14 børn under 15 år i Dette er mere end en halvering i løbet af kort tid. I 2015 udgør børn under 15 år 14,6 % og alderspensionister udgør 15,6 % af den samlede befolkning i Arsuk. 11

12 4.4 Arbejdsstyrke Figur 6. Arbejdsstyrke, Arsuk ,5 63,2 60,2 55,0 57,0 53,0 48,0 42,0 38,0 71,7 65,6 66,4 50,0 45,0 44,0 34,0 31,0 29,0 39,0 27,0 68,8 Antal Kvinder Antal Mænd Samlet %-del af indbyggerne Den potentielle arbejdsstyrke i Arsuk i 2015 er 64 personer, hvilket svarer til 68,8 % af bygdens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Arsuk har været stigende i perioden, men er faldet lidt i Den potentielle arbejdsstyrke var højest i 2013, hvor den var 71,7 %. Ligeledes ses det, at der er flere mænd end kvinder i den potentielle arbejdsstyrke i Arsuk. Og at forskellen bliver større i perioden kan man ligeledes se på tabellen. Sammenlignes der med Tiilerilaaq, der har en befolkningsstørrelse tæt på Arsuk (113 var bosat i Tiilerilaaq og 96 var bosat i Arsuk i 2015), udgør den potentielle arbejdsstyrke 57,5 % af den samlede befolkning i Tiilerilaaq, og den udgør 68,8 % i Arsuk. Arbejdsstyrken i Arsuk er højere end arbejdsstyrken i Tiilerilaaq. 12

13 Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Lokalsamfundsprofil Arsuk 5. Husstandsindkomst 5.1 Hustandsindkomst Husstandsindkomsten er den samlede indkomst for alle, der bor i samme husstand, typisk vil det være én eller flere voksne. Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtlig og Disponibel husstandsindkomst Kommuneqarfik Sermersooq Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, November *Der findes endnu ikke tal for 2015 endnu Af tabellen fremgår det, at både tallet for den skattepligtige og den disponible husstandsindkomst i Arsuk var højest i 2012, hvor den skattepligtige husstandsindkomst var på ,- kr. og den disponible husstandsindkomst var på ,- kr. I 2014 var den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst ,83,- kr. pr. måned. 13

14 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgang til Arsuk sker via passagerbåde og bygdebåde som også er forsyningsskib. Tabel 3. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Bosteder Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Arsuk *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Qeqertarsuatsiaat *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Kapisillit Sermiligaaq ** ** Isertoq ** ** Kulusuk ** ** Tiilerilaaq ** ** Kuummiut ** ** Kilde: Royal Arctic Line Dec Midt/Slut af måneden: Bygdebåd Passagerskib: *** ** Dvs. Starter og slutter Ud fra tabellen fremgår det, at der er skibsanløb hele året i Arsuk. KNI Pilersuisoq A/S står for havnemyndigheden i Arsuk: ( Infrastruktur/Infrastruktur/Havne-og-lufthavne) I følge masterplanen fra Royal Arctic Line A/S, besejles Arsuk med bygdebåde hele året. Bygdebådene sejler periodevis afhængig af året. Det drejer sig om Aqqaluk Ittuk for perioden januar-februar, Angajuk Ittuk i marts-april og juni-juli måned, Johanne Kristina april-maj og Minik Arctica som første gang kommer i drift fra ultimo juli til resten af året til og med december Bygdebådene som også kan medtage passager og forsyninger, kommer til Arsuk mellem 9 og 15 dage af gangen, afhængig af året hver måned hele året. Det koster 615 kr. inklusiv gebyr at sejle fra Qaqortoq til Arsuk, det vil sige kr. tur/retur Qaqortoq-Arsuk. Børn under 12 år samt pensionister betaler ½ pris. Arctic Umiaq Line A/S driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Arsuk kan man komme med syd på eller mod nord én gang i ugen. Ved alle sejlplaner skal der dog tages forbehold for is. Billigste billet er henholdsvis lav- og højsæson kr. i en liggeplads til Qaqortoq tur/retur. Mens turen til Nuuk koster mellem kr. tur/retur i en liggeplads. 6.2 Transportmidler Transporten i Arsuk foregår for det meste til fods eller på ATV er ( firhjulere ). Der er dog enkelte håndværkere, der har biler til rådighed ( 14

15 Morgenstemning ved jollebroen. 15

16 6.3 Tekniske anlæg Nukissiorfiit står for vand- og elforsyningen i bygden. Polaroil står for brændstofforsyningen. I Arsuk er der følgende affaldsordninger: Affaldstype/ Fraktion Ordn. Brugere Drift Bortskaffelse Husstande Erhverv Kommunal Indsamlingsfrekvens Dagrenovation X X X X 2 gange pr. uge Bygdeforbrænding Natrenovation X X X X 2 gange pr. uge Udledning til havet Storskrald X X X X Små batterier X X X X Elektronikskrot X X X X Årlig forårsrengøring Løbende indsamling Kan afleveres i butikken eller bygdefor- Brændingen. Deponeres på dumpen Udskibes til Danmark Akkumulatorer X X X X Farligt affald (diverse) X X X X Køle-/frysemøbler X X X X Løbende indsamling/ aflevering til bygdeforbrændingen Udskibes til Danmark Fangstrester og døde dyr X X X Løbende aflevering Nedgraves i dumpen Risikoaffald X X Håndteres af sundhedsvæsenet Udskibes til Nuuk Brændbart erhvervsaffald Ikke-brændbart erhvervsaffald X X Løbende aflevering Bygdeforbrænding X X Løbende aflevering Deponeres på dumpen Af tabel 4. fremgår det, at der bliver afhentet dag- og natrenovation 2 gange ugentligt. Dagrenovationen bliver afleveret til bygdeforbrændingsanlægget, mens natrenovation bliver udledt til havet. Små batterier, akkumulatorer og risikoaffald bliver udskibet til Nuuk. Af tabel 4. fremgår det, at der bliver afhentet dag- og natrenovation 2 gange ugentligt. Dagrenovationen bliver afleveret til bygdeforbrændingsanlægget, mens natrenovation bliver udledt til havet. Små batterier, akkumulatorer og risikoaffald bliver udskibet til Nuuk. 6.4 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Arsuk. 6.5 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG, kan købes i Arsuk. Derudover er der mulighed for at følge de landsdækkende nyheder fra KNR, både på radio og tv. Der findes ikke en internetcafé i Arsuk, men der er mulighed for at gå på internettet på skolens bibliotek. 16

17 Kommuneqarfik Sermersooqs infoboards og opslagstavler med nyheder er tilgænge-lige omkring rundt i bygden. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. Figur 7. Internet og mobiltelefon Isortoq 11 Kulusuk 37 Tiilerilaaq 11 Kuummiut 16 Sermiligaaq 11 Mobil Tusass+GSM ADSL Arsuk Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Der er 113 personer der har et mobilabonnement i Arsuk. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,07 mobiltelefon pr. person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Der er 30 ADSL-abonnenter i Arsuk. Det er på nuværende tidspunkt ikke mulig at sammenholde antallet af ADSL-abonnenter med antallet af husstande, da disse oplysninger ikke foreligger. 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af boliger Forvaltningen for Anlæg og Miljø kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende boligtyper samt antallet af boliger i bygden. Der arbejdes på at disse oplysninger kan medtages til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Tabel 5. Boligventelister Størrelse 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums I alt *Husleje- restancer Bygd: Kapisillit Qeqertassuatsiaat

18 Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Kilde: Iserit A/S Nov *Antal husstande der er restance på Af ovenstående tabel fremgår at der ingen er på ventelisten i Arsuk til henholdsvis 1 rums, 2 rums, 3 rums, 4 rums og 5 rums bolig. Seneste tal fra Iserit A/S omkring huslejerestancer er fra november Der er 3 husstande, der er registreret med huslejerestancer i Arsuk. 7.2 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Skolen i Arsuk, Arsuup Atuarfia, er en skole med 10 elever i skoleåret 2014/2015. Der er én der går i 1. klasse, én der går i 2. klasse, 4 der går i 3. klasse. og én der går i 4. klasse. Der er ingen der går i 5. klasse. Derudover er der én der går i 6. klasse, og 4 der går i 7. klasse. Der er ingen der går i 8., 9. eller 10. klasse i Arsuup Atuarfia. 18

19 8.2 Elevtal Tabel 6. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, Bygder / Skoleår 2009/ / / / / /15 Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Kilde: Fra skoleåret 2009/ /13 kommer fra Inerisaavik: Folkeskole i Grønland. Tallene fra skoleåret 2013/14 og fremover er fra TEA Tabulex registreringssystem som skolerne bruger. Tabellen viser faldende elevtal i de senere år. I skoleåret 2009/10 var der 26 elever og der var 12 elever i skoleåret 2014/15. 19

20 8.3 Antal elever, som opstarter en uddannelse I nedenstående skema ses elever fra 10. klassers videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq: De uddannelsesinstitutioner, som eleverne er gået videre til, er Efterskoler i Grønland, Efterskoler i Danmark, GU(Gymnasielle Uddannelser, Erhvervsskoler og A.FS American Field Service(Skoleophold i et andet land) Der er i alt 213 folkeskoleelever, der er startet i 10. klasse ved skoleåret 2014/15. Unge mål gruppe.: Der er i alt 72 folkeskoleelever, der ikke er kommet videre efter endt afgangseksamen efter 10. klasse ved skoleåret 2014/15. Dette svarer til 34 %. Tabel 7. I nedenstående skema kan man se elever fra 10. klasses videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq. 10. klasse Unge mål gruppe Unge målgruppe 2014/15 i % tal AHL % Arsuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. ASK % Paamiut % Ittoqqortoormiit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Isortoq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kangillinnguit % Kapisillit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kulusuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kuummmiut Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Nuussuaq % Qeqertarsuatsiaat Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Sermiligaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Tasiilaq % Tiilerilaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. USK % Total/Katillugit: % 20

21 I Kommuneqarfik Sermersooqs 16 skoler, er der ikke 10. klasse elever på alle skoler, heriblandt Arsuup Atuarfia i Arsuk. Skoler, der har 10. klasse elever: - Atuarfik Hans Lynge - Atuarfik Samuel Kleinschmidt - Atuarfik Tuiisaq Paamiut - Kangillinnguit atuarfiat - Nuussuup Atuarfia - Tasiilami Alivarpi - Atuarfik Ukaliusaq Skoler uden 10. klasseselever: - Arsuup Atuarfia - Qeqertarsuatsiaani Atuarfik - Kapisilinni Atuarfik - Ejnar Mikkelsenila Aluarpia - Sermiligaami Alivarpi - Isertoq Alivarpik - Kuummiini Alivarpi - Kulusumi Alivarpi - Tiilerilaami Alivarpik I hele Kommuneqarfik Sermersooq var der i skoleåret 2012/13 48 % af eleverne, der efter 10. klasse ikke gik videre i uddannelse. For skoleåret 2013/14 faldt tallet til 26 % og for skoleåret 2014/15 steg tallet til 34 %. Ittoqqortoormiut er ikke medregnet i tabel 7, men 1 elev fortsatte på Piareersarfik i Ittoqqortoormiit efter endt skolegang. 8.4 Antal elever: Vidtgående specialundervisning Af tabel 8 nedenfor ses antallet af elever i normalklasse og antallet af elever i vidtgående specialundervisningsklasse (VSP) i Kommuneqarfik Sermersooq for skoleåret 2014/15. Af tabellen fremgår yderligere den procentvise fordeling af VSP elever i de respektive skoler i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2013/14 udgjorte VSP elever 8 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2014/15 var tallet 7 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. 21

22 Kilde: sermitsiaq.ag Første skoledag i Arsuk i nationaldragt. Tabel 8. Antal elever: Vidtgående specialundervisning Normal klasse elevtal VSP elevtal Total elever VSP elever %-tal AHL *3% Arsuk % ASK % Paamiut % Ittoqqortoormiit % Isertoq Kangillinnguit % Kapisillit 5 5 Kulusuk % Kuummiut % Nuussuaq % Qeqertarssuatsiaat Sermiligaaq % Tasiilaq % Tiilerilaaq USK % Total: Elever: % *Tallene i % rundet til hel tal. Fakta: Antal elever i almindelig klasse ialt: 2755 Udvidede specialklasse VSP elever: 208 I alt elever i Kommuneqarfik Sermersooq: 2963 VSP elev % tal i forhold til total elev tal 7% 22

23 I Arsuup Atuarfia var der for skoleåret 2014/15 1 VSP elev ud af 13 elever. Det svarer til 8 %. MISI er et rådgivningscenter om børn og unge og hører under Forvaltningen for Børn Familie og Skole. MISI behandler, vurderer og godkender, efter ansøgning fra skolerne, de ansøgtes mulighed for specialundervisning. Antallet af VSP elever, som er godkendt af MISI, var i alt på 221 elever for skoleåret 2013/14. For skoleåret 2014/15 var antallet 208 elever hvilket var 13 elever færre i forhold til året før. 8.5 Undervisningstiden for skoleåret 2014/15 Tabel 9. I nedenstående skema ses planlagte undervisningstimer gennemførte undervisningstimer for elever og for lærere. Timer planlagt Timer gennemført Vikar timer Skoler Elever Lærer Elever Lærer Vikar Atuarfik Hans Lynge Arsuup Atuarfia Ingen Data Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Tuiisaq Paamiut Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Isertoq Alivarpik Ingen Data Ingen Data Ingen Data Kangillinnguit Atuarfiat Ingen Data Kapisilinni Atuarfik Ingen Data Kulusumi Alivarpi Kuummiini Alivarpi Ingen Data Ingen Data Ingen Data Nuussuup Atuarfia Qeqertarsuatsiaani Atuarfik Sermiligaami Alivarpi Ingen Data Ingen Data Ingen Data Ingen Data Ingen Data Tasiilami Alivarpi Tiilerilaaq Alivarpi Atuarfik Ukaliusaq I alt For skoleåret 2014/15 var der i alt gennemført timer for elever i Arsuup atuarfia. Der er ingen oplysninger om hvorvidt der har været vikartimer. I Kommuneqarfik Sermersooq var der gennemført i alt undervisningstimer, heraf var timer til vikarer, hvilket er knap 10%. 23

24 Tabel 10. I skemaet nedenfor ses antallet ansatte uddannede lærere, antallet af ansatte forskolelærere samt antallet af ansatte timelærere. Ansatte Ansatte Ansatte Total Skoler Uddannede Forskolelærer timelærer folkeskolelærere Atuarfik Hans Lynge Arsuup Atuarfia Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Tuiisaq Paamiut Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Isertoq Alivarpik Kangillinnguit Atuarfiat Kapisilinni Atuarfik 1 0 ½ 1,5 Kulusumi Alivarpi Kuummiini Alivarpi Nuussuup Atuarfia Qeqertarsuatsiaani Atuarfik Sermiligaami Alivarpi Tasiilami Alivarpi Tiilerilaaq Alivarpi Atuarfik Ukaliusaq I alt ,5 351,5 For skoleåret 2014/15 var der i alt 351,5 lærere i Kommuneqarfik Sermersooq. Af de 351,5 lærere var der 299 uddannede folkeskolelærere, 19 folskolelærere og 33,5 timelærere. I Arsuup atuarfia var der 1 uddannet folkeskolelærer, 1 folskolelærer og 1 timelærer for skoleåret 2014/15. 24

25 Tabel 11 Afgangsprøveresultater for skoler med 10. klasse afgangselever i 2015 i Kommuneqarfik Sermersooq Atuarfiit 2015 Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk Kemi Bio. Natur geografi Samfundsfag Religion/filosofi Projekt opgave Det Kommunale gennemsnit i prøverne Gennemsnit i hele landet(grønland) M S F M S F M S F M S F M S M S 5,97 4,35 4,8 5,22 4,87 6,52 4,1 2,7 4,7 4 3,7 4,9 5,82 9,24 5,7 6,56 4,59 5,42 7,74 5,92 5,91 5,41 5,7 4,11 4,03 5,62 4,1 2,7 4,6 3,7 3,1 4,4 5,25 7,53 6,22 5,31 4,81 5,84 5,19 5,87 Antal elever til prøve Atuarfik Hans Lynge 4,77 3,8 9,32 9,64 4,8 6,3 6,6 6,5 7 7,77 9,24 5,23 9,22 Antal elever til prøve ASK 2,64 4,9 3,2 2,45 4,55 4 1,5 3,9 2,6 3,3 4,36 5,55 5,33 Antal elever til prøve Idræt/2 43 Kunst Musik/ USK 6,68 5,33 5 4,2 6,16 4,5 1,4 4,3 2,9 3,8 5,43 5,07 Antal elever til prøve Kangillinnguit Atua 9,33 3,94 5,2 6,29 5,09 7,09 3,7 5,3 4,8 6,5 3,21 4,45 3,88 5,39 Antal elever til prøve Nuussuup Atuarfia 7 5,15 5,6 4,5 5,79 7, ,3 4,6 2,5 3,2 6,1 5,89 5,47 4,55 6,47 Antal elever til prøve Atuarfik Tuiisaq 3,67 6,67 7 8,75 4,4 6,14 4,3 1,8 3,9 2,4 2,3 3,5 10 5,5 5,33 4,76 Antal elever til prøve Tasiilami Alivarpik 3,02 3,9 4,22 1,59 3,1 2,7 0,4 2,3 0,5 1,6 6,83 3,58 25

26 Fag der ikke er trukket som prøvefag Karakter - højere end landsgennemsnittet Karakter - lavere end landsgennemsnittet I tabel 11 ses afsluttende afgangsprøveresultater for folkeskolens 10. klasseselever. Det fremgår af tabellen at det kommunale karaktergennemsnit i hovedparten af fagene er højere end landsgennemsnittet. I Atuarfik Tuiisaq i Paamiut, som Arsuup Atuarfia hører under, er karaktergennemsnitsnit højere i afgangsprøverne i grønlandsk, dansk, kemi, samfundsfag og i projektopgave. 8.6 Gymnasiale Uddannelser Man kan tage en gymnasial uddannelse (GUX) i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Den gymnasiale uddannelse varer tre år og giver adgang til videreuddannelser i og udenfor Grønland. (Kilde: Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks Nuuk) 8.7 Videregående uddannelse Selvstyrets mål for de videregående uddannelser i Grønland er at der skal tilbydes faglighed på internationalt niveau og at de skal være forankret i landets historiske og kulturelle kontekst. Der er også fokus på at erhvervslivet inddrages som en aktiv medspiller for at sikre det faglige niveau. Det har ikke været muligt at fremskaffe statistiske oplysninger vedr. borgere i kommunen, der tager en højere videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De videregående institutioner i Grønland er: - Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), der huser akademiske uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, samt professionsrettede uddannelser. Derudover er et antal PhDstuderende tilknyttet. For mere information, se - Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium), der uddanner professionsbachelorer indenfor socialpædagogik. For mere information, se - Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), der er skabt i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og Grønlands Tekniske Skole (KTI) i Sisimiut. Centeret uddanner arktiske ingeniører. For mere information, se - Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), der har flere Ph.d-studerende tilknyttet. Under Pinngortitaleriffik ligger Grønlands Klimaforskningscenter, hvor der også er mulighed for Ph.d-studier. 26

27 8.8 Erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne i Grønland er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et bestemt erhverv. Det kan f.eks. være håndværksmæssige-, kontor- eller maritime erhverv. Det tager i gennemsnit 4 år at tage en erhvervsuddannelse. Kendetegnet ved disse uddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. På skoleforløbene opnår den studerende teoretisk viden, og i praktikforløbene bruger den studerende så denne teoretiske viden praktisk på en arbejdsplads. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser der kræver skoleophold i Danmark. Praktikperioderne kræver som regel, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog mulighed for skolepraktik, hvis det ikke har været muligt at finde en praktikplads. Du kan læse mere om de individuelle skoler her: - Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge & Anlægsskolen, Sisimiut: - Saviminilerinermik Ilinniarfik, Jern & Metalskolen, Nuuk: - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Nuuk: - Grønlands Maritime Skole, Paamiut & Nuuk: maritim.gl/da - INUILI, Levnedsmiddelskolen, Narsaq: - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Qaqortoq: - Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk: - Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat (Socialhjælperuddannelsen): 27

28 9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Arsuk: - En børnehave - En skole - En sygeplejestation - Et servicehus - Et filialkontor - En kirke - Et forsamlingshus 9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende erhverv i Arsuk: - Elværk og Vandforsyning (Nukissiorfiit) - Købmand (Pilersuisoq) - Brændstofforsyning (Polaroil) Tele- og Postcenter (Tele-Post) - Fiskefabrik (Arsuk Food Aps) - 3 Moteller 9.3 Turisme Infrastrukturen og transportpriserne i Grønland er den største hindring i udvikling af turisme i Arsuk og dens omegn. Arsuk kan tilbyde overnatning på de 2 moteller Kialaaq og Robi. Der kan også arrangeres overnatning i hytte/sommerhus. Arsuk har sin egen outfitter, Jakunnguaq Hansen, som har fået autorisation af Greenland Tourism til at servicere turister. Jakunnguaq Hansen udbyder indkvartering på Motel Kialaaq og bådture. ( Der udføres også trofæjagt på Moskusokser og rensdyr med outfittere ved Arsuk. 28

29 10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 12. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder Idrætshal Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq ja Fodbold ja ja ja ja ja ja Håndbold Volleybold Badminton Basketball Bordtennis Alpin Langrend ja ja Tae-Kwon-Do Inuit Games Qajaq Fritidsklub ja ja ja ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja Spejder Museum Fritidsundervisning ja ja ja ja ja ja ja ja Caféer Hundeslæde-forening Husflid Gør-maj-sund Teater Koncerter Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb ja I Arsuk er der mulighed for fodbold og badminton. Derudover er der en café, en fritidsklub og mulighed for fritidsundervisning. ja ja ja ja 29

30 10.2 Børn og unge Tabel 13. Antal institutioner, indsatser og muligheder for børn og unge i bygderne, 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Skoler Børnehaver Vuggestuer Legestuer Dagplejere Integreret daginstitutioner Skolepasning Fritidshjem Væresteder Døgninstitutioner Plejefamilier (alm. + prof.) * * Børne- og familiecenter Miljøarbejdere Kilde: Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning juli/august 2011 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal Ser man på hvilke tilbud der er for børn og unge i bygderne, fremgår det, at der i Arsuk er én skole samt én integreret daginstitution. Der var i 2011 én plejefamilie i Arsuk Anbragte børn Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragte børn i Arsuk. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne Ældreforsorg Tabel 14. Ældreforsorg 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Plejehjem Aflastningspladser Ældreboliger Hjemmehjælp Dagtilbud Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 * Ældre- og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. () antal beboere på alderdomshjem/plejehjem 30

31 I Arsuk er der et ældrebofællesskab, hvor der er plads til otte beboere. Pt. er den kun beboet af fire ældre. Der er én hjemmehjælper ansat og fem ældre, der modtager hjemmehjælp. Der er ikke noget plejehjem, ingen aflastningspladser og ingen dagstilbud i Arsuk Handicapforsorg Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende institutioner og tilbud i Arsuk. Som handicappet i Arsuk kan man få en støtteperson eller en hjemmehjælper tilknyttet. Mulighederne for personer med handicap er større i byerne. I Paamiut findes der f.eks. ét bofællesskab, fem handicapvenlige boliger, ét værested samt ét dagtilbud. Tabel 15. Antal anbringelser 1. Kvartal 2016 Anbragte i Grønland Anbragte i Danmark Børn Voksne Børn Voksne I alt Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut Nuuk I alt Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 I første kvartal af 2016 var der to børn med handicap fra Paamiut, der var anbragt i Grønland. I samme periode var der fem voksne med handicap anbragt i Grønland og fire voksne med handicap anbragt i Danmark. Det vides ikke, hvorvidt nogle af disse kommer fra Arsuk. Tallene siger derfor ikke noget entydigt om situationen i Arsuk. 31

32 Figur 8. Anbragte personer med handicap Anbragte i Grønland / Børn Anbragte i Grønland / Voksne Anbragte i Danmark / Børn Anbragte i Danmark / Voksne 32

33 Figur 9. Antal voksne med handikap og handikaptyper i 1. kvartal Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut 150 Nuuk I alt 0 Af figur 9 fremgår det, at der i 1. kvartal af 2016 var 33 personer med handicap i Paamiut. Det vides ikke hvor mange af disse, der kommer fra Arsuk Sociale ydelser Figur 10. Sociale ydelse ud af den potentielle arbejdsstyrke i Arsuk juni

34 0,0% 1,4% 8,3% 1,4% barselsdagpenge takstmæssige hjælp arbejdsløse førtidspensionister 88,9% Resterende potentiel arbejdsstyrke I juli 2016 var der ingen der modtog barselsdagpenge, en modtog takstmæssighjælp, seks der var arbejdsløse og en person der modtog førtidspension ud af de potentielle arbejdsstyrke på i alt 64 personer. Ud fra figur 10. udgjorde det hhv. barselsdagpenge 0%, takstmæssighjælp 1,4%, arbejdsløse 8,3% og førtidspensionister 1,4% ud af de potentielle arbejdsstyrke. De restende potentielle arbejdsstyrke udgjorde i alt 88,9%. 34

35 10.7 Arbejdsløshed Tabel 16. Udviklingen i antallet af arbejdsløse oktober, november og december 2015 i forhold til januar 2015 Januar Oktober November December Gennemsnit Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq I alt Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 Arsuks arbejdsløse er medtaget i statistikken over Paamiut. Samlet for byen og bygden har der gennemsnitlig været over 140 arbejdsløse i sidste kvartal af Tallene siger ikke noget entydigt om situationen i Arsuk. Tabel 17. Ledighedsprocent i forhold til potentiel arbejdsstyrke 4. kvartal 2015 Oktober November December Nuuk 4,5 4,6 4,7 Paamiut 11,5 10,0 15,5 Tasiilaq 16,3 18,5 18,0 Ittoqqortoormiit 12,2 16,4 15,3 Kapisillit 2,0 0,0 0,0 Qeqertarsuatsiaat 9,1 9,1 16,8 Arsuk 9,4 6,3 3,1 Sermiligaaq 28,2 31,8 22,7 Kuummiut 20,7 23,2 18,2 Tiilerilaaq 18,0 14,8 4,0 Kulusuk 17,2 23,1 14,2 Isertoq 14,3 14,3 6,1 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Ledighedsprocenten i Arsuk har været faldende i sidste kvartal af 2015, og er det næst laveste i bygderne i Kommuneqarfik Sermersooq. 35

36 11. Kriminalitet Tabel 18. Overtrædelser af Kriminalloven, for Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i 2015 Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Drab og voldsforbrydelser - drab drabsforsøg uagtsomt manddrab vold Seksualforbrydelser - voldtægt kønsligt forhold til barn u. 15 år kønsligt forhold v. forførelse af person u. 18 år rufferi blufærdighedskrænkelse blufærdighedskrænkelse ved salg af utugtige effekt kønsligt udnyttelse af afhængighedsforhold børnepornografi børnepornografi, besiddelse af Berigelseskriminalitet - indbrudstyveri tyveri bedrageri, underslæb, mandatsvig m.v butikstyveri røveri Hærværk Brugstyveri Kriminalloven i øvrigt Ovenstående tabel er kun en oversigt for 2015 fra Politimesterembedet. Tallene er opgjort på politistationer for Kommuneqarfik Sermersooqs byer Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Ser man på antallet af drab og voldsforbrydelser, var der kun et drab i Kommuneqarfik Sermersooq i Drabet fandt sted i Ittoqqortoormiit. Men antallet af voldsager er stadigvæk meget højt, idet der var i alt 250 sager. Antallet af seksualforbrydelser var i alt på 95 i Heraf var der alene i Nuuk registreret 26 voldtægter, 13 i Tasiilaq, 3 i Paamiut og 3 i Ittoqqortoormiit. Der var registreret 37 blufærdighedskrænkelser. I 2015 var der i Kommuneqarfik Sermersooq 1492 tilfælde af berigelseskriminalitet. De højeste berigelseskriminalitet var butikstyveri, hvor der var registreret 349 tilfælde. 36

37 12. Sundhedssektor 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren I Arsuk er der en bygdesundhedsmedhjælper. Er der yderligere behov for hjælp fra læge, tandlæge eller sygehus, er man nødsaget til at tage til Paamiut Befolkningssundhed Det har ikke været muligt at få tal på bygdeniveau, da Landslægeembedet opgør deres tal på sundhedsdistrikter. Nedenstående tabel er en oversigt over smitsomme kønssygdomme efter kønssygdom i Paamiut by og bygder i perioden Tabellen viser kun kønssygdommene gonoré, chlamydia og syfilis. Tabel 19. Smitsomme kønssygdomme efter kønssygdom i Paamiut by og bygder i perioden Gonoré Chlamydia Syfilis Det fremgår af tabellen, at der er en fordobling af kønssygdommen gonoré i Af tabellen fremgår det også, at der forekom en stigning i kønssygdommen chlamydia i

38 13. Afsluttende Du har nu læst én af profilerne for ét af bostederne i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er udarbejdet lokalsamfundsprofiler for alle Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder, hvis du skulle have interesse i yderligere læsning om kommunens byer og bygder. Lokalsamfundsprofilerne findes på Kommuneqarfik Sermersooq s hjemmeside: Skulle du have kommentarer, spørgsmål, input eller lignende til lokalsamfundsprofilen, kan du kontakte Borgmestersekretariatet på mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. 38

39 14. Litteratur og kilder Inuplan for Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Kortlægningsrapport om Afskaffelse af natrenovationsordningen i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq, Forvaltningen for Anlæg og Miljø, Kommuneqarfik Sermersooq; Afdeling for By- og Boligudvikling, Afdeling for Natur og Bæredygtighed Borgerservice, Kommuneqarfik Sermersooq Departement for Finanser; Skattestyrelsen Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Dyrlægeembedet Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; Inerisaavik Departement for Sundhed; Landslægen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Grønlands Statistik INI A/S Iserit A/S KANUKOKA Lonely Planet, Greenland and The Arctic Katsorsaavik Nukissiorfiit Nuuk Fysioterapi Nuuk Taxa Politiet i Grønland; Politimesterembedet Psykologforeningen Qaqqiffik Sprogskolen i Sisimiut Tandlæge Niels Nygaard Taxagut Tele Greenland A/S Turen går til Grønland Forvaltningen for Børn, Familie og Skole, Kommuneqarfik Sermersooq; Piareersarfiit, Skoleafdeligen, Fælles Service, Afdeling for Kultur, Afdeling for Fritid og Forebyggelse Forvaltningen for Velærd, Arbejdsmarked og Erhverv; Afdeling for Voksen Omsorg, Arbejdsmarkedsafdelingen