Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq"

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Paamiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risage 2

3 Indhold 1. Politisk system og lokal administration Politisk system Lokal administration Historik Historiske rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkning Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af bolig Sanitetsforhold Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Uddannelse Folkeskole Elevtal Specialundervisning Karakterer Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme

4 9.3 Beskæftigelse Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal af personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor Faciliteter indenfor sundhedssektoren Befolkningssundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur og kilder Bilag

5 1. Politisk system og lokal administration 1.1 Politisk system Der er tre repræsentanter fra Paamiut i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygden Arsuk, der hører til Paamiut, har sin egen bygdebestyrelse med tre medlemmer, hvoraf den ene er formand. 1.2 Lokal administration Filialkontoret i Arsuk servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i borgmestersekretariatet i Nuuk. Ligeledes hører afdelingslederen i Ivittuut under borgerforvaltningslederen i Paamiut, der referer videre til stabschefen i borgmestersekretariatet i Nuuk. Figur 1. Organisationsplan for borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 De øvrige administrative ledere i Paamiut referer til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for deres respektive forvaltninger. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Paamiut til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under direktøren for Velfærdsforvaltningen. Figur 2. Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooqs administration Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 6

7 2. Historik 2.1 Historiske rids Paamiut er den sydligste af Kommuneqarfik Sermersooqs byer og den eneste af kommunens byer udover hovedstanden på vestkysten (www.sermersooq.gl). Paamiut er også den sydligste by i åbentvandsområdet på Grønlands vestkyst. Indtil kommunesammenlægningerne i 2009, var Paamiut en selvstændig kommune med bygden Arsuk under sig. Bygderne Narsalik (syd for Paamiut på en ø udfor Isfjorden Sermilik) og Avigait (nord for Paamiut ved mundingen af Qassit) er nedlagt på grund af fraflytning i takt med torskens forsvinden. Avigait lukkede i 1984 og den sidste mand fraflyttede Narsalik i 1997 (www.denstoredanske.dk). Byens grønlandske navn betyder de der bor ved mundingen og afspejler beliggenheden ved udløbet af Kuannersooq-fjorden (www.sermersooq.gl). Det tidligere danske, og ikke længere benyttet, navn for byen er Frederikshåb. Der menes at have boet mennesker i Paamiut-området siden cirka år 1500 før vor tidsregning (www.wikipedia.org). Paamiut blev anlagt i 1742 af købmand Jacob Severin i forbindelse med koloniseringen. Han navngav stedet Frederikshåb efter den senere Frederik VI. De første år efter Severins ankomst kunne forsyningerne ikke komme frem på grund af storisen, og man var nær ved at opgive stedet. Efterhånden gav hval- og sælfangsten dog et udbytte, som skabte fremgang for byen (www.denstoredanske.dk). I forbindelse med udviklingsplanen G-60, vurderede man fra centralt hold, at Paamiut rummede store udviklingsmuligheder, og byen blev valgt som hovedbosted for befolkningen i området. Indbyggertallet steg derved kraftigt i perioden, da folk fra mindre bosteder blev flyttet til Paamiut. (http://www.denstoredanske.dk). Det skete bl.a. på baggrund af en stor fremgang i torskefiskeriet i området 1950'erne. I 1967 opførtes et af landets største forarbejdningsanlæg til torsk, som på det tidspunkt også var et af Nordatlantens største anlæg. Da torskebestanden gik tilbage og næsten forsvandt i 1980érne ramte det derfor byen hårdt (www.denstoredanske.dk). 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Byen er grundlagt i 1742 og har 275 års jubilæum i Kirken er bygget i 1909 og har 125 års jubilæum i Skolen er indviet 5. september 1926 og har 100 års jubilæum i Lufthavnen åbnede 1. december 2007 og har 10 års jubilæum i

8 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Paamiut ligger i det sydlige Grønland, ca. 170 km syd for Nuuk. Byen ligger på en halvø i et lavlandsområde med bløde forholdsvis lave ( meter) afrundede fjelde og med en udsigt til indlandsbjerge. Sioraq, som ligger nord for Paamiut, er en af de få gletsjere i Vestgrønland, der fra Indlandsisen når helt ud til kysten. Den er knap 10 km bred, men breder sig nær kysten ud i en 25 km bred islobe. Foran isranden er der aflejret store mængder grus og sand (www.denstoredanske.dk). Fra den lange sandstrand er der udsigt til en elefantfodslignende isblink på Indlandsisen. Om sommeren er Sioraq et yndet udflugtssted for Paamiuts borgere (www.greenland.com). Gletsjeren Nigerlikasik i Kvanefjord syd for Paamiut er ligeledes en yndet sejltur for byens borgere. Bræen rejser sig meter op ad havet. I bunden af fjorden kan der om sommeren blive ganske lunt, og der er meget frodigt med blandt andet rododendron og mandshøjt pilekrat (www.greenland-guide.gl). Paamiut er også kendt som havørnenes land, da Grønlands største forekomst af havørne findes her (Turen går til Grønland). Ved indsejlingen til Paamiut ligger et gammelt skibsvrag. Det er fiskerbåden Greenland Star, som grundsejlede i 1984 (Greenland and The Arctic). 8

9 3.2 Klima Januar måned er den koldeste måned med en gennemsnitlig middeltemperatur på -6,6 grader, og en middeltemperatur på 5,6 grader i den varmeste måned, juli. August er den måned, hvor der gennemsnitlig falder mest nedbør, 92 millimeter, mens der i april og maj falder mindst nedbør, 58 millimeter (www.dmi.gl). Paamiut ligger for sydligt til at have egentlig midnatssol og mørketid (Turen går til Grønland). Tæt tåge er et af Paamiuts særkender. Det skyldes gletsjeren Sioraq, som skaber nordlige vinde og skiftevis varm og kold luft. Tågen er dog aftaget de senere år, og mange mener, at årsagen er klimaforandringer (www.greenland.com). En sløjfe af golfstrømmen er årsag til, at havet ved Paamiut er sejlbart hele vinteren (www.wikipedia.org). I modsætning til havisen øst for Grønland, dannes langt størstedelen af havisen vest for Grønland lokalt i løbet af vinteren. Derfor vil man i de vestgrønlandske farvande også sjældent kunne observere mere end nogle få typer havis ad gangen. Som i alle havområder omkring Grønland forekommer isbjerge året rundt (www.dmi.gl). Isbjerge, der løsriver sig på Grønlands østkyst og fortsætter op langs vestkysten, ankommer normalt til Paamiut om efteråret (www.wikipedia.org). 9

10 4. Befolkning 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Paamiut fordelt på alder og køn, År Køn K M K M K M K M K M K M K M K M Alder I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken juli 2011 Befolkningstallet i Paamiut er faldet støt de sidste 10 år. Tallet er faldet 15,5 % fra 2000 til Til sammenligning er befolkningstallet i Nuuk i samme periode steget med cirka 22,1 %. Der er en nogenlunde konstant, men mindre overvægt af mænd i Paamiut. 10

11 4.2 Bosætningsmønster Flertallet af Paamiuts fraflyttere flytter ud af landet, mens nogle flytter til Kommune Kujalleq og få flytter til Nuuk. Ingen ser ud til at flytte til Østkysten. Den forholdsvis begrænsede tilflytning, der sker til Paamiut, er fra Østkysten og Qaasuitsup Kommunia. Figur 3. Bosætnings- og flyttemønster Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen,

12 4.3 Forsørgerbyrde Figur 4. Forsørgerbyrden, Paamiut 2011 Oversigt over 0-14 årige samt 65+ årige i Paamiut år 65+ år Antallet af børn under 14 år i Paamiut er faldende, mens antallet af ældre er stigende. Der er 363 børn i alderen 0-14 år, og der er 159 ældre over 65 år i Det vil sige, at børn under 15 år udgør 22,8 % og alderspensionister udgør 10 % af den samlede befolkning i Paamiut. 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Arbejdsstyrken, Paamiut ,7 61,8 63,4 65,1 63,9 64,6 64, Antal mænd Antal kvinder Samlet procendel af indbyggerne Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de fyldte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra Arbejdsstyrken i Paamiut i 2011 er 1067 personer, hvilket vil sige 67,1 % af byens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Paamiut har været nogenlunde stabil de sidste 8 år. Der er lidt flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke. 12

13 5. Husstandsindkomst Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, * Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for 2010 I tabellen over gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst fremgår det, at begge har været stigende fra 2002 og frem til og med I 2009 er den skattepligtige indkomst faldet lidt, mens den disponible indkomst fortsat er stigende. Paamiut er den af kommunens fire byer, som har lavest gennemsnitlig husstandsindkomst. Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom), der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgangen til Paamiut sker via fly, passagerbåde og forsyningsskibe. Tabel 3. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Som det fremgår af ovenstående tabel, er der skibsanløb i Paamiut hele året. 13

14 Godstransport til og fra Paamiut foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Der anløber et forsyningsskib til Paamiut ca. én gang ugentligt. Royal Arctic Line A/S er også havnemyndighed i Paamiut. Royal Arctic Havneservice beskæftiger 12 medarbejdere i Paamiut. Havneservice står for serviceydelser til skibe, virksomheder, institutioner, myndigheder og private, blandt andet losning og lastning af skibe, håndtering og opbevaring af gods, levering af vand og el på havneområdet samt udlejning af mandskab og materiel. Havnen råder over en moderne maskinpark af gaffeltrucks, traktorer, mobilkraner og containertrucks til løsning af en lang række håndteringsopgaver (Royal Arctic Line). Paamiut har også en fritidshavn med flere pontonbroer. Arctic Umiaq Line driver passagerskibet Sarfaq Ittuk, der sejler op og ned langs den grønlandske vestkyst. Fra Paamiut kan man komme syd eller nord over én gang i ugen, til både Nuuk og Qaqortoq tager sejlturen ca. 15 timer. Billigste billetter, afhængigt af sæson, koster kr ,- til Nuuk og kr ,- til Qaqortoq (Arctic Umiaq Line). Air Greenland har afgange fra Paamiut til Nuuk tirsdage og lørdage november til og med marts og i sommermånederne onsdag og lørdag. Der er afgange til Narsarsuaq onsdag og lørdag hele året. Der flyves fra Nuuk videre til Kangerlussuaq i vinget fly, og fra Narsarsuaq videre til Narsaq og Qaqortoq med helikopter. Det tager cirka 50 minutter at flyve til Nuuk. Et priseksempel på en af de billige rejser mellem Paamiut og Nuuk med Air Greenland er tur/retur kr ,- (Air Greenland). Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere oplysninger vedrørende yderligere transportanlæg, men arbejder på fremover at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Paamiut. 14

15 6.1.1 Transportmidler Tabel 4. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Firmabil Privat bil Varebil Lastbil Taxa Udrykningskøretøj Bus Motorcykel Hundespand , I alt køretøjer Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets art. Note 2: Der er registreret Ca. 30 ATV'ere i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand. Af tabellen ovenfor fremgår det, at der i Paamiut 60 køretøjer. Heraf to taxaer. Der er ingen offentlig bus. Halvdelen af bilerne er firmabiler. Sammenholder man antallet af firmabiler og private biler med antallet af boliger, svarer det til, at 4 % af husstandene har bil. Da Paamiut geografisk ligger syd for polarcirklen, findes der ingen slædehunde i byen. 15

16 6.2 Tekniske anlæg Nukissiorfiit forestår energiforsyningen i Paamiut. Byen har et kraft/varmeværk, som forsyner befolkningen med el, vand og fjernvarme. I Paamiut er der følgende affaldsordninger: Tabel 5. Affaldsordninger Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, affaldsrapport juli 2010 I Paamiut er der ikke etableret forbrændingsanlæg, så alt brændbart affald, inklusiv dagrenovation, bortskaffes til dumpen. Sanitært spildevand udledes til havet (Anlægs- og Miljøforvaltningen). 6.3 Byggeanlæg Paamiut har ingen broer, tunneller eller lignende. 16

17 6.4 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser og blade fås i Paamiut. Byen har ikke sit eget ugeblad eller lignende. KNR dækker Paamiut med både radio og tv, men Paamiut har også sin egen lokalradio. Biblioteket i Paamiut findes på skolen. Paamiut har ingen internetcafé. Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier. Figur 6. Internet og mobiltelefoner Internet og mobiltelefoner i Kommuenqarfik Sermersooq, januar 2011 Ivittuut Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Mobil Tusass+GSM ADSL Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli + august 2011 Af figuren fremgår det, at der i Paamiut er 241, der har et ADSL-abonnement, og der har et mobilabonnement. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,03 mobiltelefon per person. Den voksne befolkning er defineret som alle over 15 år. Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har ca. en femtedel af husstandene (22,4 %) internet. 17

18 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af bolig Tabel 6. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011 Tabellen herover viser, at antallet af boliger har været stabilt i perioden , dog med en lille stigning i antallet 2010, således at der er 1075 boliger i Paamiut. Sammenligner man med Nuuk og Tasiilaq, står boligbyggeriet i Paamiut stille. Det har ikke været muligt at klarlægge hvilke boligtyper, der er repræsenteret i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at der selvstyret i 2011 ejede 500 boliger i Paamiut og kommunen 21 (Boligstrategi, Faktarapport byer; April 2011, COWI). 7.2 Sanitetsforhold Tabel 7. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank Tørkloset Septiktank 6 0 Vaskeri Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit, 2011 I Paamiut har alle bolig indlagt vand og el. 32 boliger (3 %) har vandtank og 87 boliger (8 %) har tørkloset. Det er langt færre end i Ittoqqortoormiit, der også er langt mindre befolket. Seks boliger har septiktank. Der er et vaskeri i byen for dem, som ikke har mulighed for at vaske hjemme. Tabellen er ikke fuldført for Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. 18

19 7.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 8. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 -bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik, 2011 Husstandens størrelse har ligget stabilt lige under to personer pr. bolig i Paamiut i perioden Boligventelister Tabel 9. Ventelister ved INI A/S og ISERIT A/S, juli 2011 Størrelse 1-rums 2-rums 3-rums 4-rums 5-rums Huslejerestance Boligselskab By INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT Nuuk ? 139 Paamiut ? 19 Tasiilaq ? 49 Ittoqqortoormiit ? 12 I alt i byerne ? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S I Paamiut er der 200 på venteliste ved INI og ISERIT, hvilet ikke stemmer overens med, at mange boligblokke i byen står tomme. Der er 19, der bor i restancebolig ved ISERIT. INI har desværre ikke en lignende opgørelse over restanceboliger. 7.5 Hjemløse I 2010 var der 133 hjemløse i Paamiut (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Det har ikke været muligt at få tallene fra 2011 fra forvaltningen. Antallet af hjemløse i Paamiut er næsten lige så højt som i Nuuk, hvor der i 2010 var 143 hjemløse. Samme år var der 32 hjemløse i Tasiilaq, der indbyggermæssigt er på størrelse med Paamiut. Der er ikke en varmestue for hjemløse i Paamiut. Der er ikke taget hensyn til, at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 19

20 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Der er én folkeskole i Paamiut, Atuarfik Tuiisaq. Skolen blev bygget i 1926 og er siden udvidet 4-5 gange, sidst i 1969 (www.tuiisaq.gl) Elevtal Tabel 10. Oversigt over antal elever i folkeskolerne, / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk NIF Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. 1 Nuuk Internationale Friskole (privatskole) Skolen havde i skoleåret 2010/ elever. Tallet er det laveste i perioden , hvilket nok hænger sammen med det faldende befolkningstal i byen. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var en lærernormering i Tasiilaq på 34. Der var ansat 20 folkeskolelærere og 16 timelærere, det vil sige der var en lærerdækning med uddannede lærere på 58,8 %. 20

21 7 Figur. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Nuuk Paamiut Tasiilaq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. Frem til skoleåret 2006/2007 blev elever, der skulle starte i 8. klasse, flyttet fra bygdeskolerne i Arsuk og Kangillinnguit til skolen i Paamiut. De boede enten på elevhjem eller hos familie. Fra skoleåret 2006/2007 blev skolehjemmet i Paamiut dog nedlagt, og skolen i Arsuk udvidet til også at undervise eleverne fra klasse Specialundervisning Tabel 11. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning 2006/ /2010* 2010/2011 ASU % af det samlede elevtal VSU % af det samlede elevtal ASU % af det samlede elevtal VSU % af det samlede elevtal ASU % af det samlede elevtal VSU % af det samlede elevtal Nuuk 33 1, , , , , ,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq ,4 44 9, , , ,9 43 1,6 Itt. 0 0, , ,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. ASU = alm. specialundervisning, VSU = vidtgående specialundervisning Antallet af elever, der modtager specialundervisning er stigende. I skoleåret 2010/2011 modtog 8,4 % af eleverne i folkeskolen i Paamiut almindelig specialundervisning, mens 3,6 % modtog vidtgående specialundervisning og dermed heller ikke fik en afgangseksamen, i alt 12 %. I forhold til kommunens andre byer, er specialundervisningstallene for Paamiut lave. MISI Nuuk, har siden januar 2012 varetaget Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og Vidtgående Specialundervisning (VSP) for Paamiut, Arsuk, Ivittuut og Ittoqqortoormiit, De blev tidligere betjent af PPR-Syd, Qaqortoq. 21

22 Tabel 12. Specialundervisernes uddannelse, Paamiut / / / / /2010* 2010/2011 ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU Uddannede lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse Forskolelærere Ikke læreruddannede * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. ASU = alm. Specialundervisning, VSU = vidtgående specialundervisning Af ovenstående tabel ses det, at det er vanskeligt at rekruttere personale med særlige kompetencer inden for specialområdet i Paamiut. Der var i skoleåret 2010/2011 to uddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning, mens der var tre ikke læreruddannede og én uddannet lærer med særlige kompetencer, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning Karakterer Tabel 13. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/ * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Karakterniveauet i Paamiut ligger lige omkring karakterniveauet i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Almen linje ligger generelt under niveauet i Nuuk, mens udvidet linje er lige under eller det samme som i Nuuk. Niveauet i skoleåret 2008/2009 er det laveste siden år

23 Tabel 14. Antal der afslutter folkeskolen År By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk I alt 2002 almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt Kilde: Specialkørsel fra Inerisaaviks database, Departement for Uddannelse og Forskning, IIN juni 2011 Note: Fra og med skoleåret 2009/2010 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje. Antallet af elever i Paamiut, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 19 og 27 i årrækken Inerisaavik inddeler eleverne i 3 kategorier: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karakterer ligger på B (10) eller A (12) Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder Tabel 15. Elevprofiler for Paamiut Antal Procent Antal Procent Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Antallet af gode elever er gået ned både i antal og i procent. Det modsvares af en tilsvarende stigning i antallet af svage elever. Antallet af stærke elever er konstant. Over halvdelen af afgangseleverne i Paamiut ligger i midtergruppen, som gode elever. Kun en enkelt hører til blandt de stærke elever. En høj procentdel er svage elever. Tabel 16. Elevprofiler for Paamiut fordelt på køn 2011 Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 23

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil Paamiut

Lokalsamfundsprofil Paamiut Lokalsamfundsprofil Paamiut Indhold 1. Politisk system og lokal administration... 4 1.1 Politisk system... 4 1.2 Lokal administration... 4 2. Historik... 5 2.1 Historisk rids... 5 2.2 Mærkedage... 6 3.

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Ittoqqortoormiit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil? Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012 Udarbejdet for Sermersooq Erhvervsråd af focus november 2012 INDHOLD 1.0. INDLEDNING 2 2.0. RESPONDENTER 2 2.1. RESPONDENTERNES BAGGRUND 3 2.2. NUVÆRENDE STATUS 3 3.0. RESUMÉ 3 3.1. FOLKESKOLENS ELEVER

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole Kommuneqarfik Sermersooq Reduktionskatalog Udvalget for Børn, Familier og Skole 1 Indholdsfortegnelse 1 BESPARELSER KONTO 41 BØRN OG UNGE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2 BESPARELSER KONTO 50 - DAGINSTITUTIONER..

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI AEU 1 december 2010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 46 + 3546 = 2. 354 214 = 3. 32 18 = Afrund til 1 decimal 14. 2,38 15. 1 6 4 4. 215 : 5 = Løs ligningen 5. x + 9 = 18 x = 6. 7 x = 35 x = 16. 17.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015 juli og august Bevillinger i september juli & august : Ane Lone Bagger Linda Bagger 12.000 Frank Bagger udvekslingsophold i USA for Linda Bagger arrangeret af AFS Interkultur Danmark fra sommeren til sommeren

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat Forside Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq Møde Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00 Referat Medlemmer Formand, Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bendt Abelsen Otto Nakinge Peter Jonathansen

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag 1 Regnskabsbemærkninger 2 cifre

Bilag 1 Regnskabsbemærkninger 2 cifre Bilag 1 Regnskabsbemærkninger 2 cifre 10 - Udgifter til folkevalgt R2013 B2014 AB2014 R2014 B2015 1001 - Kommunalbestyrelsen 6.839.686 5.849.000 6.373.000 6.315.297 6.409.000 1002 - Bygdebestyrelser 2.482.924

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Handicaprådet. Referat

Handicaprådet. Referat et Forside et Referat Tirsdag 12. maj 2015 kl. 10:00 til 12:00 Grethes kontor, ISI bygning 2. sal Medlemmer Karin Pedersen Thorsen, Formand (Nuuk) Eli Abelsen, Næstformand(Tasiilaq) Jørgen Jeremiassen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre Boligstrategi Faktarapport - bilag Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Boligstrategi Faktarapport - bilag Maj 2011

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3

Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3 2.1 DEPARTEMENTET FOR SOCIALE ANLIGGENDER 3 2.2 DEPARTEMENTET FOR KULTUR, UDDANNELSE, FORSKNING OG KIRKE 5 2.3 DEPARTEMENTET FOR SUNDHED 5 3.

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq Modtager/Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Produktkendskab 316.201,00 306.506,00 Kursusgodtgørelse Bilag 3a - Brancheskolerne Instruktør RejseIkost/logi 67.842,25

Læs mere

Økonomiudvalget. Dagsorden

Økonomiudvalget. Dagsorden novem Forside Dagsorden Fredag den 16. januar 2015 kl. 13.00 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Justus Hansen (D) Uju Petersen (IA) Charlotte Pike (IA) Martha Abelsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Per Berthelsen

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Delegationsrejsen 2014

Delegationsrejsen 2014 Delegationsrejsen 2014 Erhvervsliv mødes i Grønland Delegationsrejse med Arctic Business Network Så er programmet klar for forårets store delegationsrejse til Grønland et stærkt tilbud til alle med interesse

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere