Isertoq. Lokalsamfundsprofil. Bygdebestyrelsen i Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bent Abelsen

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Isertoq Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bent Abelsen Otto Nakinge Peter Jonathansen 2. udgave 2016

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne Det er anden gang, at der udarbejdes egentlig lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til kommuneqarfik@sermersooq.gl Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 Udarbejdet af Borgmestersekretariatet. 2

3 Kommuneqarfik Sermersooq Figur 1. Kommuneqarfik Sermersooq 3

4 Indholdsfortegnelse Lokalsamfundsprofil... 1 Isertoq Politisk system og lokaladministration Politisk system Lokaladministration Historik Historiske rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkningen Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrden Børn og ældre Arbejdsstyrke Hustandsindkomst Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af boliger Hjemløse Uddannelse Folkeskole Elevtal Antal elever, som opstarter en uddannelse Antal elever i vidtgående specialundervisning Undervisningstiden for skoleåret 2014/ Gymnasiale uddannelser Videregående uddannelser Erhvervsuddannelserne Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Sociale ydelser Arbejdsløshed

5 11. Kriminalitet Sundhedssektor Faciliteter inden for sundhedssektoren Befolkningssundhed Afsluttende Litteratur og kilder

6 1. Politisk system og lokaladministration 1.1 Politisk system Der er ingen repræsentanter fra Isertoq i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Bygdebestyrelsen består af fem medlemmer, henholdsvis to fra Kulusuk, to fra Tiilerilaaq og en fra Isertoq. Bestyrelsen afholder møde hver anden måned og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygden. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokaladministration Filialkontoret i Kulusuk servicerer bygdebestyrelsen. Filiallederen referer til borgerforvaltningslederen i Tasiilaq, der igen hører under borgmestersekretariatet i Nuuk. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 2. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq 6

7 I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Isertoq til fagcheferne for området, jf. den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 3. Administrativ organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq 2. udgave 2016

8 2. Historik 2.1 Historiske rids Der er uvished om bygderne på østkystens oprindelse, hvilket også gælder Isertoq. Oprindeligt har folk boet forskellige steder sommer og vinter, og ikke nødvendigvis de samme steder hvert år. Bosætningsmønsteret menes dog at være blevet mere formaliseret i Isertoq før 1920, og en egentlig grundlæggelse fandt sted i 1942 af Samuel Mikaelsen ( Navnet Isertoq (det grumsede eller det tågede hav) hentyder til de enorme mængder sedimenter, der skylles ud fra indlandsisens gletsjere, som omgiver Isertoq Ø. Man sagde i gamle dage, at havet var så tåget, at kajakroeren ikke kunne se sin pagaj, når han dyppede den i vandet. 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Isertoq kan fejre 75 års jubilæum i Skolekapellets kan fejre 60 års jubilæum i 2024 Jordemoderboligen kan fejre 50 års jubilæum i 2023 Forsamlingshuset kan fejre 50 års jubilæum i Geografi og klima 3.1 Geografi Isertoq er Ammassalik-områdets mindste og sydligste bygd. Den er beliggende 80 kilometer fra Tasiilaq på en flad og gold ø, med direkte adgang til Danmarks Strædet. Der er ingen høje fjelde til at beskytte denne lille klynge af huse imod naturens og havets rasen, hvilket tydeligt ses i husenes vejrbidte tilstande. Fem kilometer vest for Isertoq Ø rejser indlandsisen sig stejlt og koldt. De mange øer, fjorde og viger kombineret med en enorm mængde af drivis og store isbjerge, der brydes af indlandsisen, gør Isertoq til et godt sted for en mængde af vildt. Isertoq er en bygd, hvor nogle af de mest hårdføre jægere og bedste hundeslæde førere findes. Jagt og fiskeri er hovedindtægten for familierne i Isertoq. Med beliggenhed så tæt ved indlandsisen, udgør Isertoq start eller slutpunktet for mange af ekspeditionerne over isen ( 8

9 3.2 Klima De varmeste måneder i området er fra juni til september hvor middeltemperaturerne kan komme op på 5 grader. De koldeste måneder i området er fra januar til marts hvor middeltemperaturerne kommer under -5 grader. I havet og fjordene ved Isertoq, er der store mængder drivis og store isbjerge. 9

10 4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Isertoq fordelt på køn og alder, pr. 1. januar År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt Alt I alt Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken Nov Befolkningstallet i Isertoq svinger fra år til år. I 2009 lå befolkningstallet på 107 indbyggere, mens tallet lå på 79 indbyggere i I perioden er befolkningstallet gradvist faldet, med undtagelse af 2015, hvor befolkningstallet steg en smule. Ser man på fordelingen mellem kønnene var antallet af kvinder og mænd i Isertoq meget ligeligt fordelt i perioden 2009 til I 2012 og 2014 var der flere kvinder end mænd i Isertoq. 10

11 4.2 Bosætningsmønster Figur 4. Bosætningsmønster Bosætnings- og flyttemønstre i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Forvaltningen for Anlæg og Miljø Af bosætningsmønstret fremgår det, at den største fraflytning fra Nuuk sker til Danmark. Der sker en stor tilflytning til Nuuk fra Qaasuitsup Kommunia. Tendensen er at der flyttes fra bygder til mindre byer og fra mindre byer til større byer. Det er en generel tendens for Kommuneqarfik Sermersooqs bygder at befolkningen fraflytter. En tendens, der også gør sig gældende for Isertoq. 11

12 4.3 Forsørgerbyrden Børn og ældre Figur 5. Forsørgerbyrden, Isertoq Oversigt over 0-14 årige og 65+ årige i Isertoq Antallet af børn under 15 år i Isertoq har været faldende i perioden 2009 til Fra 2013 til 2015 har det været stabilt med 27 børn, med undtagelse af 2014, hvor der var 25 børn. Der er meget få ældre i Isertoq, hvor der i perioden 2009 til 2011 kun var 3 ældre i Isertoq. I var der ligeledes kun en person over 65 år, og i 2015 var der ingen personer over 65 år i Isertoq. I 2015 udgør børn under 15 år 34,2 % af den samlede befolkningen i Isertoq. 12

13 4.4 Arbejdsstyrke Figur 6. Arbejdsstyrke, Isertoq ,2 63,5 63,2 65,6 71,7 66,4 68, ,0 28,0 31,0 28,0 26,0 21,0 22,0 Antal Kvinder Antal Mænd Samlet %-del af indbyggerne ,0 30,0 28,0 31,0 26,0 26,0 30, Den potentielle arbejdsstyrke i Isertoq i 2015 er 52 personer, hvilket svarer til 68,8 % af bygdens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Isertoq har været stigende i perioden, men er faldet lidt i Den potentielle arbejdsstyrke var højest i 2013, hvor den var 71,7 %. Ligeledes ses det, at der er flere kvinder end mænd i den potentielle arbejdsstyrke i Isertoq. Og at forskellen bliver større i perioden kan man ligeledes se på tabellen. Sammenlignes der med Kapisillit, der har en befolkningsstørrelse tæt på Isertoq (66 var bosat i Kapisillit og 79 var bosat i Isertoq i 2015), udgør den potentielle arbejdsstyrke 78,8 % af den samlede befolkning i Kapisillit, og den udgør 68,8 % i Isertoq. Arbejdsstyrken i Isertoq er lavere end arbejdsstyrken i Kapisillit. 13

14 Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Skattepligtlig Disponibel Lokalsamfundsprofil Isertoq 5. Husstandsindkomst 5.1 Hustandsindkomst Husstandsindkomsten er den samlede indkomst for alle, der bor i samme husstand, typisk vil det være én eller flere voksne. Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtlig og disponibel husstandsindkomst, Kommuneqarfik Sermersooq Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq * Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, november 2015 *Der findes endnu ikke tal for 2015 Af tabellen fremgår det, at både tallet for den skattepligtige og den disponible husstandsindkomst i Isertoq var højest i 2011, hvor den skattepligtige husstandsindkomst var på ,- kr. og den disponible husstandsindkomst var på ,- kr. I 2014 var den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst ,08,- kr./måned. 14

15 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgang til Isertoq sker via Helikopter og bygdebåde som også er forsyningsskib. Tabel 3. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Bosteder Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Arsuk *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Qeqertarsuatsiaat *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** *** Kapisillit Sermiligaaq ** ** Isertoq ** ** Kulusuk ** ** Tiilerilaaq ** ** Kuummiut ** ** Kilde: Royal Arctic Line december 2015 Midt/Slut af måneden: Bygdebåd Passagerskib: *** ** Dvs. starter og slutter Ud fra tabellen fremgår det, at der er skibsanløb i sommer og efterårsperioden indtil november. KNI Pilersuisoq A/S står for havnemyndighed i Isertoq: ( Infrastruktur/Infrastruktur/Havne-og-lufthavne) I følge masterplanen fra Royal Arctic Line A/S besejles Isertoq med bygdebåd i perioden juni til slutningen af november måned. Det drejer sig om Bygdebåden M/S Johanna Kristina. Bygdebåden, som også kan medtage passagerer og forsyninger, ankommer 12 gange i løbet af perioden til Isertoq. Det koster 440 kr. inklusiv gebyr at sejle fra Tasiilaq til Isertoq, det vil sige 880 kr. tur/retur Tasiilaq-Isertoq. 15

16 Der er også helikopter til Tasiilaq fra Isertoq to gang om ugen. En billet koster 886 kr. Det er Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen), der står for opsynet med heliporten. Børn under 12 år samt pensionister betaler ½ pris. Kilde: Air Greenland december Transportmidler Transporten i Isertoq foregår til fods og ad søvejen med de lokale. Om vinteren og om foråret er hundeslæde et hyppigt anvendt transportmiddel Isertoq en bygd i Kommuneqarfik Sermersooq i Østgrønland Isertoq Foto: google.com 16

17 6.3 Tekniske anlæg Nukissiorfiit står for vand- og elforsyningen i bygden. Polaroil står for brændstofforsyningen. I Isertoq er der følgende affaldsordninger: Tabel 4. Affaldsordninger i Isertoq, april 2016 Affaldstype/ Fraktion Ordn. Brugere Drift Bortskaffelse Husstande Erhverv Kommunal Indsamlingsfrekvens Dagrenovation X X X X 2. gange pr. uge Natrenovation X X X X 2. gange pr. uge Storskrald X X X X Løbende indsamling. Deponeres på dumpen. Udledning til havet, excl Tiileqilaaq som deponeres ved dumpen. Deponeres på dumpen. Små batterier X X X X Løbende indsamling. Afskibes til Tasiilaq. Elektronikskrot X X X X Elektronikskrot X X X X Farligt affald (diverse) Køle- /frysemøbler Fangstrester og døde dyr X X X X X X X X Løbende indsamling / aflevering til modtageanlæg Løbende indsamling / aflevering til modtageanlæg X X X Løbende aflevering. Afskibes til Tasiilaq. Køle-/fryseskabe deponeres på dumpen. Afskibes til Tasiilaq. Køle-/fryseskabe deponeres på dumpen. Deponeres på dumpen. Risikoaffald X X Håndteres af sundhedsvæsenet. Sendes til Nuuk Brændbart erhvervsaffald Ikke-brændbart erhvervsaffald X X Løbende aflevering. X X Løbende aflevering. Deponeres på dumpen. Deponeres på dumpen. 6.4 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Isertoq. 6.5 Kommunikation og medier De landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG, kan købes i Isertoq. Derudover er der mulighed for at følge de landsdækkende nyheder fra KNR, både på radio og tv. 17

18 Der findes ikke en internetcafé i Isertoq. Tele Greenland står for mobil- og ADSL forbindelserne i bygden. Figur 7. Internet og mobiltelefon Isortoq Kulusuk Tiilerilaaq Kuummiut Sermiligaaq Mobil Tusass+GSM ADSL Arsuk Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Kilde: Tele Greenland A/S, særkørsel, juli og august Tele Greenland har meddelt, at man pga. markedssituationen for TELE ikke længere oplyser tal for brug af mobil og ADSL forbindelserne i bygder. Derfor er tal i figur 7 fra en særkørsel i I 2011 var der 10 mobilabonnementer i Isertoq. Sammenholdes antallet af abonnementer med den voksne befolkning i Isertoq, svarer det til at 16,1 % har et mobilabonnement. Den voksne befolkning er her defineret som alle over 15 år. Derudover er der 11, der har en ADSL forbindelse. 18

19 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af boliger Forvaltningen for Anlæg og Miljø kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende boligtyper samt antallet af boliger i bygden. Der arbejdes på at disse oplysninger kan medtages til udgivelsen af 3. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Tabel 5. Boligventelister Størrelse 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums I alt Bygd: *Huslejerestancer Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Kilde: Iserit A/S Juli 2016 *Antal husstande der er restance på Af ovenstående tabel fremgår det at der står 1 på venteliste til en 1 rums bolig, mens der er 4 der står på venteliste til en 2 rums bolig, og 1 der står på venteliste til en 3 rums bolig, mendes der ikke står nogen på venteliste til en 4 rums og 5 rums bolig. Dermed er der i alt 6 der står på Iserit A/S boligventeliste i Isertoq. Seneste tal fra Iserit A/S omkring huslejerestancer er fra juli Der er 1 husstand, der er registreret med huslejerestancer i Isertoq. 7.2 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 19

20 8. Uddannelse 8.1 Folkeskole Skolen i Isertoq, Isertoq Alivarpik, er en skole med 13 elever i skoleåret 2014/2015. Der er fire der går i 1. klasse, to der går i 2. klasse, en der går i 3. klasse. Der er ingen der går i 4. og 5. klasse. Derudover er der fire der går i 6. klasse, og to der går i 7. klasse. Der er ingen der går i 8., 9. eller 10. klasse i Isertoq Alivarpik. 8.2 Elevtal Tabel 5. Boligventelister Størrelse 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums I alt *Husleje- restancer Bygd: Kapisillit Qeqertassuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Kilde: Iserit A/S Nov *Antal husstande der er restance på Tabellen viser at der var i alt 21 elever i skoleåret 2009/2010, og tallet er faldet drastisk i 2010/11, hvor elevtallet faldt med 8 elever til i alt 13 elever. I skolåret 2014/2015 var der 13 elever. 8.3 Antal elever, som opstarter en uddannelse I nedenstående skema ses elever fra 10. klassers videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq. Af nedenstående skema fremgår, at der i skoleåret 2014/15 er 213, der er gået videre i uddannelse eller beskæftigelse, efter endt 10. klasse. Ungemålgruppe er en benævnelse for de unge, der hverken er under uddannelse eller beskæftigelse. Der er i alt 72 elever, der ikke er kommet videre i beskæftigelse eller uddannelse efter endt 10. klasse ved skoleåret 2014/15. Dette svarer til 34 %. Ittoqqortoormiut er ikke medregnet i tabel 7, men 1 elev fortsatte på Piareersarfik i Ittoqqortoormiit efter endt skolegang. 20

21 Tabel klasseselevers videre forløb efter endt skolegang i skoleåret 2014/15 i Kommuneqarfik Sermersooq 10. klasse Unge mål gruppe Unge målgruppe 2014/15 i % tal AHL % Arsuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. ASK % Paamiut % Ittoqqortoormiit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Isertoq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kangillinnguit % Kapisillit Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kulusuk Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Kuummmiut Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Nuussuaq % Qeqertarsuatsiaat Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Sermiligaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Tasiilaq % Tiilerilaaq Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. Ingen 10 kl. USK % Total/Katillugit: % De uddannelsesinstitutioner, som eleverne er gået videre til, er Efterskoler i Grønland, Efterskoler i Danmark, GU (Gymnasielle Uddannelser, Erhvervsskoler og A.F.S. American Field Service (Skoleophold i et andet land). I Kommuneqarfik Sermersooqs 16 skoler, er der ikke 10. klasseselever på alle skoler, heriblandt i Isertoq Alivarpik. Skoler, der har 10. klasseselever: - Atuarfik Hans Lynge - Atuarfik Samuel Kleinschmidt - Atuarfik Tuiisaq Paamiut - Kangillinnguit atuarfiat - Nuussuup Atuarfia - Tasiilami Alivarpi - Atuarfik Ukaliusaq Skoler uden 10. klasseselever: - Arsuup Atuarfia - Qeqertarsuatsiaani Atuarfik - Kapisilimmi Atuarfik - Ejnar Mikkelsenila Aluarpia - Sermiligaami Alivarpi - Isertoq Alivarpik 21

22 - Kuummiini Alivarpi - Kulusumi Alivarpi - Tiilerilaami Alivarpik 8.4 Antal elever i vidtgående specialundervisning Af tabel 8 nedenfor ses antallet af elever i normalklasse og antallet af elever i vidtgående specialundervisningsklasse (VSP) i Kommuneqarfik Sermersooq for skoleåret 2014/15. Af tabellen fremgår yderligere den procentvise fordeling af VSP elever i de respektive skoler i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2013/14 udgjorte VSP elever 8 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. I skoleåret 2014/15 var antallet 7 % af alle skoleelever i Kommuneqarfik Sermersooq. Kilde: sermitsiaq.ag Første skoledag i nationaldragt. 22

23 Tabel 8. Antal elever: Vidtgående specialundervisning Normal klasse elevtal VSP elevtal Total elever VSP elever %-tal AHL *3% Arsuk % ASK % Paamiut % Ittoqqortoormiit % Isertoq Kangillinnguit % Kapisillit 5 5 Kulusuk % Kuummiut % Nuussuaq % Qeqertarssuatsiaat Sermiligaaq % Tasiilaq % Tiilerilaaq USK % Total: Elever: % *Tallene i % rundet til hel tal. Fakta: Antal elever i almindelig klasse ialt: 2755 Udvidede specialklasse VSP elever: 208 I alt elever i Kommuneqarfik Sermersooq: 2963 VSP elev % tal i forhold til total elev tal 7% MISI er et rådgivningscenter om børn og unge og hører under Forvaltningen for Børn, Familie og Skole. MISI behandler, vurderer og godkender, efter ansøgning fra skolerne, de ansøgtes mulighed for specialundervisning. Antallet af VSP elever, som er godkendt af MISI, var i alt på 221 elever for skoleåret 2013/14. For skoleåret 2014/15 var antallet 208 elever hvilket var 13 elever færre i forhold til året før. I Isertoq Alivarpik var der for skoleåret 2014/15 ingen VSP elever. 23

24 8.5 Undervisningstiden for skoleåret 2014/15 Tabel 9. I nedenstående skema ses planlagte undervisningstimer gennemførte undervisningstimer for elever og for lærere. Timer planlagt Timer gennemført Vikar timer Skoler Elever Lærer Elever Lærer Vikar Atuarfik Hans Lynge Arsuup Atuarfia Ingen Data Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Tuiisaq Paamiut Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Isertoq Alivarpik Ingen Data Ingen Data Ingen Data Kangillinnguit Atuarfiat Ingen Data Kapisilinni Atuarfik Ingen Data Kulusumi Alivarpi Kuummiini Alivarpi Ingen Data Ingen Data Ingen Data Nuussuup Atuarfia Qeqertarsuatsiaani Atuarfik Sermiligaami Alivarpi Ingen Data Ingen Data Ingen Data Ingen Data Ingen Data Tasiilami Alivarpi Tiilerilaaq Alivarpik Atuarfik Ukaliusaq I alt For skoleåret 2014/15 var der planlagt undervisningstimer for elever og for lærer. Der er ingen data for gennemførte undervisningstimer for elever og lærer i Isertoq Alivarpik. Der er ingen oplysninger om hvorvidt der har været vikartimer. I Kommuneqarfik Sermersooq var der gennemført i alt undervisningstimer, heraf var timer til vikarer, hvilket er knap 10%. 24

25 Tabel 10. Ansatte uddannede lærere, ansatte forskolelærere samt ansatte timelærere Skoler Ansatte Ansatte Ansatte Total Uddannede Forskolelærer timelærer Folkeskole Lærere Atuarfik Hans Lynge Arsuup Atuarfia Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Tuiisaq Paamiut Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Isertoq Alivarpik Kangillinnguit Atuarfiat Kapisilimmi Atuarfik 1 0 ½ 1,5 Kulusumi Alivarpi Kuummiini Alivarpi Nuussuup Atuarfia Qeqertarsuatsiaani Atuarfik Sermiligaami Alivarpi Tasiilami Alivarpi Tiilerilaaq Alivarpi Atuarfik Ukaliusaq I alt ,5 351,5 For skoleåret 2014/15 var der i alt 351,5 lærere i Kommuneqarfik Sermersooq. Af de 351,5 lærere var der 299 uddannede folkeskolelærere, 19 folkeskolelærere og 33,5 timelærere. I Isertoq Alivarpik var der 1 uddannet folkeskolelærer og 2 timelærer for skoleåret 2014/15. 25

26 Tabel 11 Afgangsprøveresultater for skoler med 10. klasses afgangselever i 2015 i Kommuneqarfik Sermersooq Atuarfiit 2015 Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk Kemi Bio. Natur geografi Samfundsfag Religion/filosofi Projekt opgave Det Kommunale gennemsnit i prøverne Gennemsnit i hele landet(grønland) M S F M S F M S F M S F M S M S 5,97 4,35 4,8 5,22 4,87 6,52 4,1 2,7 4,7 4 3,7 4,9 5,82 9,24 5,7 6,56 4,59 5,42 7,74 5,92 5,91 5,41 5,7 4,11 4,03 5,62 4,1 2,7 4,6 3,7 3,1 4,4 5,25 7,53 6,22 5,31 4,81 5,84 5,19 5,87 Antal elever til prøve Atuarfik Hans Lynge 4,77 3,8 9,32 9,64 4,8 6,3 6,6 6,5 7 7,77 9,24 5,23 9,22 Antal elever til prøve ASK 2,64 4,9 3,2 2,45 4,55 4 1,5 3,9 2,6 3,3 4,36 5,55 5,33 Antal elever til prøve Idræt/2 43 Kunst Musik/ USK 6,68 5,33 5 4,2 6,16 4,5 1,4 4,3 2,9 3,8 5,43 5,07 Antal elever til prøve Kangillinnguit Atua 9,33 3,94 5,2 6,29 5,09 7,09 3,7 5,3 4,8 6,5 3,21 4,45 3,88 5,39 Antal elever til prøve Nuussuup Atuarfia 7 5,15 5,6 4,5 5,79 7, ,3 4,6 2,5 3,2 6,1 5,89 5,47 4,55 6,47 Antal elever til prøve Atuarfik Tuiisaq 3,67 6,67 7 8,75 4,4 6,14 4,3 1,8 3,9 2,4 2,3 3,5 10 5,5 5,33 4,76 Antal elever til prøve Tasiilami Alivarpik 3,02 3,9 4,22 1,59 3,1 2,7 0,4 2,3 0,5 1,6 6,83 3,58 26

27 Fag der ikke er trukket som prøvefag Karakter - højere end landsgennemsnittet Karakter - lavere end landsgennemsnittet I tabel 11 ses afsluttende afgangsprøveresultater for folkeskolens 10. klasseselever. Det fremgår af tabellen at det kommunale karaktergennemsnit i hovedparten af fagene er højere end landsgennemsnittet. I Tasiilami Alivarpik i Tasiilaq, som Isertoq Alivarpik hører under, er karaktergennemsnitsnit lavere i afgangsprøverne i alle fag undtagen i samfundsfag. 8.6 Gymnasiale uddannelser Man kan tage en gymnasial uddannelse (GUX) i Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Den gymnasiale uddannelse varer tre år og giver adgang til videreuddannelser i og udenfor Grønland. (Kilde: Namminersorlutik Oqartussat Imaneq 4, Postboks Nuuk) 8.7 Videregående uddannelser Selvstyrets mål for de videregående uddannelser i Grønland er at der skal tilbydes faglighed på internationalt niveau og at de videregående uddannelser skal være forankret i landets historiske og kulturelle kontekst. Der er også fokus på at erhvervslivet inddrages som en aktiv medspiller for at sikre det faglige niveau. Det har ikke været muligt at fremskaffe statistiske oplysninger vedrørende borgere i kommunen, der tager en videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De videregående institutioner i Grønland er: - Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), der huser akademiske uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, samt professionsrettede uddannelser. Derudover er et antal PhD-studerende tilknyttet. For mere information, se - Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium), der uddanner professionsbachelorer indenfor socialpædagogik. For mere information, se - Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), der er skabt i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby og Grønlands Tekniske Skole (KTI) i Sisimiut. Centeret uddanner arktiske ingeniører. For mere information, se - Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), der har flere Ph.d-studerende tilknyttet. Under Pinngortitaleriffik ligger Grønlands Klimaforskningscenter, hvor der også er mulighed for Ph.d-studier. 27

28 8.8 Erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne i Grønland er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et bestemt erhverv. Det kan f.eks. være håndværksmæssige-, kontor- eller maritime erhverv. Det tager i gennemsnit 4 år at tage en erhvervsuddannelse. Kendetegnet ved disse uddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. På skoleforløbene opnår den studerende teoretisk viden, og i praktikforløbene bruger den studerende så denne teoretiske viden praktisk på en arbejdsplads. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser, der kræver skoleophold i Danmark. Praktikperioderne kræver som regel, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Visse uddannelser giver dog mulighed for skolepraktik, hvis det ikke har været muligt at finde en praktikplads. Du kan læse mere om de individuelle skoler her: - Sanaartornermik Ilinniarfik, Bygge & Anlægsskolen, Sisimiut: - Saviminilerinermik Ilinniarfik, Jern & Metalskolen, Nuuk: - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Nuuk: - Grønlands Maritime Skole, Paamiut & Nuuk: maritim.gl/da - INUILI, Levnedsmiddelskolen, Narsaq: - Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Qaqortoq: - Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk: - Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat (Socialhjælperuddannelsen): 28

29 9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Isertoq: - Et filialkontor - En legestue - En skole - Et ældrekollektiv - Et servicehus - Et forsamlingshus - Kommunal servicehus til overnatning 9.2 Erhvervsvirksomheder Som turist i Isertoq har man mulighed for indkvartering hos en lokal familie. Der er også overnatningsmuligheder i det kommunale servicehus, hvor der er plads til 10 personer. Isertoq er Østgrønlands port til indlandsisen og er ofte start- eller slutbase for ekspeditioner ( 9.3 Turisme Infrastrukturen og transportpriserne i Grønland er den største hindring i udvikling af turisme i Tasiilaq og dens omegn. Men Isertoq ligger ca. 100 km vest for Tasiilaq på Grønland østkyst og er den bygd, som man ser først hvis man kommer fra vest. Bygden er den første bebyggelse man møder hvis man har krydset 600 km. indlandsis fra vestkysten. Isertoq er bygden hvor man enten starter eller slutter en ekspedition. 29

30 10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 12. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder Idrætshal Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq ja Fodbold ja ja ja ja ja ja Håndbold Volleybold Badminton Basketball Bordtennis Alpin Langrend ja ja Tae-Kwon-Do Inuit Games Qajaq Fritidsklub ja ja ja ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja Spejder Museum Fritidsundervisning ja ja ja ja ja ja ja ja Caféer Hundeslæde-forening Husflid Gør-maj-sund Teater Koncerter Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Udviklingsforvaltningen, feb ja I Isertoq er der mulighed for at spille fodbold. Derudover er der en fritidsklub og mulighed for fritidsundervisning. ja ja ja ja 30

31 10.2 Børn og unge Tabel 13. Antal institutioner, indsatser og muligheder for børn og unge i bygderne, 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Skoler Børnehaver Vuggestuer Legestuer Dagplejere Integreret daginstitutioner Skolepasning Fritidshjem Væresteder Døgninstitutioner Plejefamilier (alm. + prof.) * * Børne- og familiecenter Miljøarbejdere Kilde: Kommuneqarfik Sermersooqs Velfærdsforvaltning og Udviklingsforvaltning juli/august 2011 * Heraf 1 privatskole ** Heraf 2 private og 1 kommunal Ser man på hvilke tilbud der er for børn og unge i bygderne, fremgår det, at der i Isertoq er én skole samt én legestue Anbragte børn Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragte børn i Isertoq. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne Ældreforsorg Tabel 14. Ældreforsorg 2015 Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq Plejehjem Aflastningspladser Ældreboliger Hjemmehjælp Dagtilbud Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 * Ældre- og handicapvenlige boliger administreres af ISERIT A/S. Der sker en faglig vurdering inden tildeling af disse boliger, samt tildeling af bundlejligheder. Tildeling af bundlejligheder sker både fra Iserit og INI. Den enkelte borger henvises til områdets boligudvalg. I Isertoq er der tre ældreboliger. Der er to hjemmehjælpere ansat og tre ældre, der modtager hjemmehjælp. Der er ikke noget plejehjem, ingen aflastningspladser og ingen dagstilbud i Isertoq. 31

32 10.5 Handicapforsorg Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende institutioner og tilbud i Isertoq. Som borger med handicap i Isertoq har man muligheden for at få en støtteperson eller en hjemmehjælper tilknyttet. Mulighederne for personer med handicap er større i byerne. I Tasiilaq er der for eksempel boenheder, dagtilbud og mulighed for beskyttet arbejde. Tabel 15. Antal anbringelser i 1. kvartal 2016 Anbragte i Grønland Anbragte i Danmark Børn Voksne Børn Voksne I alt Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut Nuuk I alt Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 I første kvartal af 2016 var der syv børn og ti voksne med handicap fra Tasiilaq, der var anbragt i Grønland. I samme periode var der et barn og 8 voksne med handicap anbragt i Danmark. Det vides ikke, hvorvidt nogle af disse kommer fra Isertoq. Tallene siger derfor ikke noget entydigt om situationen i Isertoq. 32

33 Figur 8. Anbragte personer med handicap, 1. kvartal Anbragte i Grønland / Børn Anbragte i Grønland / Voksne Anbragte i Danmark / Børn Anbragte i Danmark / Voksne Figur 9. Antal voksne med handikap og handicaptyper, 1. kvartal Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut 150 Nuuk I alt 0 33

34 Af figur 9 fremgår det, at der i 1. kvartal af 2016 var 57 personer med handicap i Tasiilaq. Det vides ikke hvor mange af disse, der kommer fra Isertoq Sociale ydelser Figur 10. Sociale ydelser med udgangspunkt i den potentielle arbejdsstyrke i Isertoq, juni ,5% 4,6% 9,2% 0,0% barselsdagpenge takstmæssige hjælp arbejdsløse førtidspensionister 84,6% Resterende potentiel arbejdsstyrke I juni 2016 var der en der modtog barselsdagpenge, ingen der modtog takstmæssig hjælp, tre der var arbejdsløse og seks personer, der modtog førtidspension ud af den potentielle arbejdsstyrke på i alt 55 personer. Ud fra figur 10 udgør henholdsvis barselsdagpenge 1,5%, takstmæssig hjælp 0,0 %, arbejdsløse 4,6% og førtidspensionister 9,2% udfra den potentielle arbejdsstyrke. Den restende potentielle arbejdsstyrke udgør i alt 84,6 %. 34

35 10.7 Arbejdsløshed Tabel 16. Udviklingen i antallet af arbejdsløse oktober, november og december 2015 i forhold til januar 2015 Januar Oktober November December Gennemsnit i 4.kv Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kapisillit Qeqertarsuatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiilerilaaq Kulusuk Isertoq I alt Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, 2016 Af tabel 16 fremgår det at gennemsnittet af arbejdsløse i Isertoq i sidste kvartal for 2015 var på fire personer. Tabel 17. Ledighedsprocent i forhold til potentielle arbejdsstyrke, 4. kvartal 2015 Oktober November December Nuuk 4,5 4,6 4,7 Paamiut 11,5 10,0 15,5 Tasiilaq 16,3 18,5 18,0 Ittoqqortoormiit 12,2 16,4 15,3 Kapisillit 2,0 0,0 0,0 Qeqertarsuatsiaat 9,1 9,1 16,8 Arsuk 9,4 6,3 3,1 Sermiligaaq 28,2 31,8 22,7 Kuummiut 20,7 23,2 18,2 Tiilerilaaq 18,0 14,8 4,0 Kulusuk 17,2 23,1 14,2 Isertoq 14,3 14,3 6,1 Kilde: Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Kommuneqarfik Sermersooq, 2015 Ledighedshedsprocenten i Isertoq i de sidste tre måneder af 2015 er faldet markant og i december 2015 lå den på 6,1%. 35

36 11. Kriminalitet Tabel 18. Overtrædelser af kriminalloven for Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i 2015 Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Drab og voldsforbrydelser - drab drabsforsøg uagtsomt manddrab vold Seksualforbrydelser - voldtægt kønsligt forhold til barn u. 15 år kønsligt forhold v. forførelse af person u. 18 år rufferi blufærdighedskrænkelse blufærdighedskrænkelse ved salg af utugtige effekt kønsligt udnyttelse af afhængighedsforhold børnepornografi børnepornografi, besiddelse af Berigelseskriminalitet - indbrudstyveri tyveri bedrageri, underslæb, mandatsvig m.v butikstyveri røveri Hærværk Brugstyveri Kriminalloven i øvrigt Ovenstående tabel er kun en oversigt for 2015 fra Politimesterembedet. Tallene er opgjort på politistationer for Kommuneqarfik Sermersooqs byer Paamiut, Nuuk, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Ser man på antallet af drab og voldsforbrydelser, var der kun et drab i Kommuneqarfik Sermersooq i Drabet fandt sted i Ittoqqortoormiit. Men antallet af voldsager er stadigvæk meget højt, idet der var i alt 250 sager. Antallet af seksualforbrydelser var i alt på 95 i Heraf var der alene i Nuuk registreret 26 voldtægter, 13 i Tasiilaq, 3 i Paamiut og 3 i Ittoqqortoormiit. Der var registreret 37 blufærdighedskrænkelser. I 2015 var der i Kommuneqarfik Sermersooq 1492 tilfælde af berigelseskriminalitet. Den højeste berigelseskriminalitet var butikstyveri, hvor der var registreret 349 tilfælde. 36

37 12. Sundhedssektor 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren I Isertoq er der en bygdesundhedsmedhjælper. Er der yderligere behov for hjælp fra læge, tandlæge eller sygehus, er man nødsaget til at tage til Tasiilaq Befolkningssundhed Hvad angår befolkningssundhed har det ikke været muligt at få tal på bygdeniveau, da Landslægeembedet opgør deres tal på sundhedsdistrikter. Nedenstående tabel er en oversigt over smitsomme kønssygdomme i Tasiilaq by og bygder i perioden Tabellen viser kun kønssygdommene gonoré, chlamydia og syfilis. Tabel 19. Smitsomme kønssygdomme i Tasiilaq by og bygder i perioden Gonoré Chlamydia Syfilis Det fremgår af tabellen, at der har været en stigning af gonoré tilfælde i I 2014 var dog niveauet samme som i Af tabellen fremgår det også, at der forekom en stigning i kønssygdommen chlamydia i 2010 til 202 tilfælde. 37

38 13. Afsluttende Du har nu læst én af profilerne for ét af bostederne i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er udarbejdet lokalsamfundsprofiler for alle Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder, hvis du skulle have interesse i yderligere læsning om kommunens byer og bygder. Lokalsamfundsprofilerne findes på Kommuneqarfik Sermersooq s hjemmeside: Skulle du have kommentarer, spørgsmål, input eller lignende til lokalsamfundsprofilen, kan du kontakte Borgmestersekretariatet på mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. 38

39 14. Litteratur og kilder Inuplan for Forvaltningen for Anlæg og Miljø. Kortlægningsrapport om Afskaffelse af natrenovationsordningen i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq, Forvaltningen for Anlæg og Miljø, Kommuneqarfik Sermersooq; Afdeling for By- og Boligudvikling, Afdeling for Natur og Bæredygtighed Borgerservice, Kommuneqarfik Sermersooq Departement for Finanser; Skattestyrelsen Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Dyrlægeembedet Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; Inerisaavik Departement for Sundhed; Landslægen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Grønlands Statistik INI A/S Iserit A/S KANUKOKA Lonely Planet, Greenland and The Arctic Katsorsaavik Nukissiorfiit Nuuk Fysioterapi Nuuk Taxa Politiet i Grønland; Politimesterembedet Psykologforeningen Qaqqiffik Sprogskolen i Sisimiut Tandlæge Niels Nygaard Taxagut Tele Greenland A/S Turen går til Grønland Forvaltningen for Børn, Familie og Skole, Kommuneqarfik Sermersooq; Piareersarfiit, Skoleafdeligen Fælles Service, Afdeling for Kultur, Afdeling for Fritid og Forebyggelse Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv; Afdeling for Voksen Omsorg, Arbejdsmarkedsafdelingen