Lokalsamfundsprofil. Kuummiut. Foto: Asiaq
|
|
- Bjarne Iversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokalsamfundsprofil Kuummiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012
2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2
3 Indhold 1. Politisk system og lokal administration Politisk system Lokal administration Historik Historiske rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkningen Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af bolig Sanitetsforhold Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Uddannelse Folkeskolen Elevtal Specialundervisning Karakterer Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelser Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhversuddannelse Videregående uddannelser Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Beskæftigelse
4 10. Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedsektor Faciliteter inden for sundhedssektoren Befolkningssundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur og kildehenvisning Bilag
5 1. Politisk system og lokal administration 1.1 Politisk system Der er ingen repræsentanter fra Kuummiut i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse. Lokaldemokratiet er repræsenteret via bygdebestyrelsen. Bygdebestyrelsen består af fem medlemmer fra henholdsvis Sermiligaaq og Kuummiut. Kuummiut er repræsenteret med to medlemmer, hvoraf det ene medlem er formand. Bestyrelsen afholder møde én gang om måneden og behandler og vedtager alle sager vedrørende bygdens forhold, som viderebringes til kommunalbestyrelsen. Valget til bygdebestyrelserne følger kommunalvalget. 1.2 Lokal administration Filialkontoret i Kuummiut servicerer bygdebestyrelsen og hører under borgerforvaltningslederen i Tasiilaq, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Filiallederen kan derudover henvende sig til de forskellige forvaltningsledere i Nuuk, hvis der er behov for dette. Figur 1. Organisationsplan for Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq 5
6 I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Kuummiut til fagcheferne for området jævnfør den administrative organisationsplan. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. Figur 2: Organisationsplan for Kommuneqarfik Sermersooq Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 2. Historik 2.1 Historiske rids Kuummiut blev etableret som en missions station i Før da havde den været en inuit boplads ved navn Tsiarngarmiit, som kan oversættes til sandfolket. Kuummiut kan oversættes til floden folk ( Befolkningen fra bygden Skjoldungen blev forflyttet til Kuummiut i 1965, hvilket betød at Kuummiuts befolkningen pludseligt blev hævet med 100 indbyggere I maj-juni måned er der store forekomster af ammassaat (lodder) i nærheden af bygden. Den eneste fiskefabrik i Ammassalik-området ligger i Kuummiut. Kuummiut er den største af bygderne i Ammassalik-området, og den 3. største bygd i hele Grønland. Bygden hørte under Ammassalik Kommune før kommunesammenlægningerne i
7 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Kuummiut kan fejre 100 års jubilæum i Geografi og klima 3.1 Geografi Kuummiut ligger bag tre mindre fjorde, 60 kilometer nordøst for Tasiilaq, dybt inde i Ammassalik fjorden. Fra bygden har man udsigt ned til fjorden og ud til Danmarksstrædet. Fjeldene er både høje og stejle i dette område, og når en højde på 2000 m. ( 7
8 3.2 Klima De varmeste måneder i området er juni til september hvor middeltemperaturerne kan komme op op på 5 grader. De koldeste måneder i området er januar til marts hvor middeltemperaturerne kommer under -5 grader. Unikt for Kuummiut er, at havnen om vinteren ofte er isfri. Det vil sige, at der kan drives fiskeri fra båd i vintermånederne. I maj-juni måned er der store forekomster af ammassaat (lodder) i nærheden af bygden. 4. Befolkningen 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkning i Kuummiut fordelt på køn og alder, År Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, august Befolkningstallet i Kuummiut i perioden var på sit højeste i Tallet faldt med 49 personer fra 2006 til 2008 og steg igen lidt, til det i 2010 var på 361. I 2011 var tallet på 340. Der er 118 personer fra 0-14 år, og der er 24 personer over 65 år i Kuummiut i Det vil sige, at de 0-14-årige udgør 32,7 % af den samlede befolkning, og personer over 65 år udgør 6,6 % af den samlede befolkning i Kuummiut i Der er i perioden i gennemsnit ca. 30 flere mænd end kvinder pr. år. Dette understøtter rapporten Status for bosteder i Grønland med særlig fokus på bygderne hvori der står for Grønland generelt, at der bor flere mænd end kvinder i Grønland, og at dette er mest markant i bygderne (Rasmussen 2010:14). 8
9 4.2 Bosætningsmønster Figur 3. Bosætningsmønstre i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, Af figuren fremgår det, at den største fraflytning sker fra Nuuk til Danmark. Dernæst sker der en lige stor fraflytning fra Qaasuitsup Kommunea til Nuuk. Enkelte flytter til Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq. Den overordnede tendens i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder er, at indbyggerne vælger at fraflytte bygderne, og dette gør sig også gældende for Kuummiut. 9
10 4.3 Forsørgerbyrde børn og ældre Figur 4. Forsørgerbyrden, Kuummiut Antallet af børn under 14 år i Kuummiut er faldende. Antallet af ældre er stigende. Denne udvikling er i overensstemmelse med tendensen på landsplan. Der var i år børn i alderen 0-14 år, og 34 ældre over 65 år. Det vil sige, at børn under 15 år udgør 34,7 % og alderspensionister udgør 10 % af den samlede befolkning i Kuummiut. 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Arbejdsstyrken, Kuummiut Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de flydte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra
11 Den potentielle arbejdsstyrke i Kuummiut i 2011 var på 198 personer, hvilket vil sige 58,2 % af byens befolkning. Sammenlignes der med Qeqertarsuatsiaat, der er den bygd der er størrelsesmæssigt ligger tættest på Kuummiut (Kuummiut 340 og 218 i Qeqertarsuatsiaat i 2011), udgør den potentielle arbejdsstyrke 58,2 % af den samlede befolkning i Kuummiut, og den udgør 67 % i Qeqertarsuatsiaat. Sammenlignes der med Tasiilaq, der er den by der er tættest på Kuummiut, er tallet i 2011 i Tasiilaq på 64,3 %, så Kuummiut ligger ca. 6 % under Tasiilaq. 5. Husstandsindkomst Husstandsindkomst vil sige, at det er indkomsten for alle, der bor i én husstand, typisk vil det være én eller flere voksne. Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig & disponibel husstandsindkomst, Kommuneqarfik Sermersooq * Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Skattepligtig Disponibel Kapisillit Qeqertar suatsiaat Arsuk Sermi- ligaaq Kuum- miut Tinite- qilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august Tegnforklaring: - : Ingen tal. *: ingen tal for 2010 endnu Både tallet for den skattepligtige og den disponible husstandsindkomst er støt stigende i årene i Kuummiut. I 2009 var den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst på ,08 kr. pr. måned. Der arbejdes på i eftertiden at kunne inddele fattigdommen i Grønland i 3 kategorier; Relativ, implicit og trangsvurderet fattigdom. 11
12 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgangen til Kuummiut sker via bygdebåd og helikopter. Tabel 1. Besejling af bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Der er skibsanløb i sommer- og efterårsperioden, maj til midt i november. Ugentligt kommer bygdebåden M/S Johanna Kristina til og fra Kuummiut. Bygdebåden medbringer forsyninger fra Tasiilaq. Det koster 295,- kr./t. at sejle fra Tasiilaq til Kuummiut, det vil sige 590,- kr. t/r, børn fra 2-11 år får 50 % rabat, og det samme gør pensionister, børn under 2 år sejler gratis ( - september 2011). Bådcharter er også muligt, hvis man ikke har egen båd. KNI Pilersuisoq står for havnemyndigheden i Kuummiut. Man kan to gange om ugen (tirsdag og torsdag) flyve med helikopter fra Tasiilaq til Kuummiut, det tager 20 minutter og koster ca. 795,- kr. en vej, det vil sige 1590,- kr. t/r. Det er Miittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavnsvæsen der står for kontrollen af heliporten. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at kunne levere oplysninger vedrørende vej-, sti og sporsystemet i Kuummiut Transportmidler Transporten i Kuummiut foregår for det meste til fods eller på hundeslæde eller snescooter. Der er 155 slædehunde i Kuummiut, hvilket ca. svarer til 15,5 hundespand. Skattestyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende antal og type af transportmidler i Kuummiut. Der arbejdes på, at de kan medtages for eftertiden. 12
13 6.2 Tekniske anlæg Nukissiorfiit står for el- og vandforsyningen til bygden. Polairoil står for brændstofforsyningen til bygden. Nedenfor ses affaldsordningen for Kuummiut: Tabel 2. Affaldsordninger i Kuummiut pr. 1. juli 2010 Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, affaldsrapport juli 2010 To gange om ugen bliver der afhentet dagrenovation, og tre gange om ugen bliver der afhentet natrenovation. Sanitært spildevand udledes i havet. Brændbart affald afbrændes på dumpen. Risikoaffald håndteres af Sundhedsvæsenet, derefter udskibes det til Tasiilaq (Anlægs- og Miljøforvaltningen). 6.3 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer eller tunneller i Kuummiut. 13
14 6.4. Kommunikation og medier De landsdækkende aviser, Sermitsiaq og AG fås i Kuummiut. Derudover er der mulighed for at følge de landsdækkende nyheder fra KNR, både på radio og tv. Der findes ikke en internetcafé i Kuummiut. Infoboards og opslagstavler med nyheder er tilgængelige rundt omkring i bygden. Figur 6. Internet og mobiltelefoner i Kommuneqarfik Sermersooq, januar 2011 Kilde: Tele Greenland A/S, særkørsel juli og august Der er 50 mobilabonnementer i Kuummiut. Sammenholdes antallet af abonnementer med den voksne befolkning i Kuummiut, svarer det til at ca. hver fjerde har et mobilabonnement. Den voksne befolkning er her defineret som alle over 15 år. Derudover er der 16, der har en ADSL forbindelse. Det er på nuværende tidspunkt ikke mulig at sammenholde antallet af ADSL-abonnenter med antallet af husstande, da disse oplysninger ikke foreligger. 14
15 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af bolig Anlægs- og Miljøforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende hvilke boligtyper, der er repræsenteret i bygden. Der arbejdes på, at de kan medtages for eftertiden. 7.2 Sanitetsforhold Tabel 3. Sanitetsforhold i Kommuneqarfik Sermersooq Kapisillit Qeqertar- Kuum- Tinite- Arsuk Sermiligaaq suatsiaat miut qilaaq Kulusuk Isortoq Ingen el Ikke indlagt vand Vandtank Tørkloset Septiktank Vaskeri Servicehus 1 * 1 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq, Nukissiorfiit Der er i Kuummiut to husstande, der er uden el, og 52 husstande, der ikke har indlagt vand. Derudover er der 62 husstande med tørkloset og otte husstande med vandtank. Tabellen er ikke fuldført for alle bosteder, hvorfor et sammenligningsgrundlag ikke er fuldt muligt. Anlægs- og Miljøforvaltningen arbejder på at indsamle oplysningerne for alle byer og bygder i kommunen. 7.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 4. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 - bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik Tabellen er fordelt på byerne i Kommuneqarfik Sermersooq og bygderne under hver by samlet. Derfor siger tallene ikke noget specifikt om den gennemsnitlige husstand i Kuummiut, men for Ammassalik-områdets bygder samlet. Der er sket en lille nedgang i den gennemsnitlige husstand for Tasiilaqs bygder i perioden fra Dog er den gennemsnitlige husstand i Tasiilaqs bygder højere end i de resterende bygder i Kommuneqarfik Sermersooq. 15
16 7.4 Boligventelister Tabel 5. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Størrelse 1- rums 2- rums 3- rums 4- rums 5- rums I alt Huslejerestance* Boligselskab By INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT vente- liste Kapisillit ?? Qeqertarsuatsiaat ?? Arsuk ?? Sermiligaaq ?? Kuummiut ?? Tiniteqilaaq ?? Kulusuk ?? Isortoq ?? Kilde: Iserit A/S og INI A/S * antal husstande der er restancer på I Kuummiut er der én på venteliste til en 1-rums bolig, seks på venteliste til en 2-rumsbolig, syv på venteliste til en 3-rums bolig samt tre på venteliste til en 4-rums bolig. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få leveret de statistiske oplysninger vedrørende huslejerestancer fra boligselskaberne. INI ISERIT 7.5 Hjemløse Ifølge oplysninger fra Borgerservice, er der ikke hjemløse i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Dette er dog ikke udtryk for at alle borgere har deres egne boliger. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. 16
17 8. Uddannelse 8.1 Folkeskolen Elevtal Tabel 6. Antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, By Skoleår 2000/ / / / /2010* 2010/2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Elevtallet de seneste 10 år har været faldende, indtil det i skoleåret 2006/2007 var på 72 elever. I skoleåret 2009/2010 steg tallet til 76. Det faldt igen skoleåret efter, 2010/2011 til 71 elever, det laveste i 10 år, men det højeste antal elever i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder. Sammenlignes der med bilag 1, fremgår det at skoleåret 2008/2009 var det år der var størst lærerdækning med uddannede lærere i Kuummiut, procenten var på 77,8 %. I skoleåret 2010/2011 var lærerdækningen med uddannede lærere på 45,5 % i Kuummiut. Figur 7:Elever fra bygderne, der sendes til byerne klasse Kilde: Folkeskolen Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. 17
18 Efter 7. klasse skal eleverne fra Kuummiut til en af de større byer i kommunen (Nuuk og Tasiilaq), for at fortsætte deres skolegang. Typisk vil børnene fra bygderne i Ammassalik-området tage til Tasiilaq. I Tasiilaq var der 27 kostplacerede elever i skoleåret 2010/ Specialundervisning Udviklingsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende specialundervisning i Kuummiut. Der arbejdes på at disse oplysninger kan medtages for eftertiden Karakterer Gennemsnitskaraktererne fra afgangsprøverne i Kuummiut hører ind under gennemsnittet fra Tasiilaq. Tabel 7. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver, By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/ * - * - * - * 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Når man læse denne tabel skal man være opmærksom på at karakterskalaen er ændret ved skoleåret 2009/2010 til den nye GSS-skala. Derudover skal man være opmærksom på at der fra skoleåret 2008/2009 ikke længere skelnes mellem almen og udvidet skolegang. Alle elever går i skole til og med 10. klasse. 18
19 Tabel 8. Antal der afslutter folkeskolen År By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk I alt i kommunen 2002 almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt Kilde: Specialkørsel fra Inerisaaviks database, Departement for Uddannelse og Forskning, IIN juni 2011 Note: Fra og med skoleåret 2009/2010 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje. Antallet af elever i Tasiilaq, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 31 og 61 i årrækken Inerisaavik inddeler eleverne i 3 kategorier: Stærke elever, defineret som elever, hvor 30 % eller flere af deres karak-terer ligger på B (10) eller A (12) Gode elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer ligger mellem E (2) og C (7) (begge karakterer inklusive) Svage elever, defineret som elever, hvor 50 % eller flere af deres karakterer er på Fx (0) eller derunder Nedenstående elevprofiler er lavet over skolerne, Tasiilami Alivarpik, Kulusumi Alivarpik samt Ejnar Mikkelsenila Aluarpia. Det er derfor ikke til at sige om elevprofilerne siger noget entydigt om situationen i Tasiilaq og specifikt eleverne fra Kuummiut. Tabel 9. Afgangselever 2010/2011 Piger Drenge I alt Kilde: Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Antallet af piger og drenge i afgangsklasserne er rimelig ligelig fordelt. Dog med en lille overvægt af piger i afgangsklassen fra Tabel 10. Elevprofiler 2010/2011 Antal profiler 2010 Procent 2010 Antal profiler 2011 Procent 2011 Stærke 3 5 % 4 8 % Gode % % Svage % 5 9 % I alt % % Kilde: Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 19
20 Gruppen af gode elever er markant størst. Der er kun en lille procentdel af eleverne, der er blevet kategoriseret som værende en stærk elev. Antallet af stærke elever har været stigende indenfor de to år, og antallet af svage elever er halveret. Tabel 11. Elevprofiler fordelt på køn Piger Drenge I alt Stærke Gode Svage I alt Kilde: Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Næsten alle drengene er gode elever. Der er kun én stærk og én svag elev blandt drengene. Der er også langt flest piger, som er gode elever, men lidt flere både svage og stærke elever blandt pigerne. Tabel 12. Elevprofiler fordelt på udannelsesmæssig status 2011, Østgrønland Efterskoler Studie- forberedende Erhvervs- faglig uddannelse uddannelse Rest- gruppe I alt Stærke Gode Svage I alt Procent af i alt 28 % 6 % 0 % 66 % 100 % Procent- fordeling % 0 % 3 % 62 % 100 % Kilde: Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke I 2011 er ingen af regionernes elever gået direkte i gang med en et egentligt uddannelsesforløb. Det er et fald fra 2010, hvor 3 % gik direkte videre til en erhvervsfaglig uddannelse. 6 % tager en Restgruppen, altså de elever, som ikke går direkte videre i et uddannelsesforløb, er forholdsmæssigt set steget, fra 62 % i 2010 til 66 % i Efterskole og AFS-forløb Efterskole Tabel 13. Efterskoleelever 2010/2011, Tasiilaq År 2010/2011 Efterskole By Ivittuut Paamiut Nuuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit Villads Villadsen Maniitsoq I Danmark I alt Kilde: Sprogskolen i Sisimiut, 2012 Det har ikke været muligt at skaffe tal fra de foregående skoleår for elevtallet på efterskolerne i Grønland. Det er dog tydeligt for skoleåret 2010/2011, at flest børn fra vestkysten kommer på efterskoler. 1 fra Tasiilaq kom på Villads Villadsens efterskole i Qasigiannguit, mens 4 kom på Maniitsoq Efterskole. Udviklingsforvaltningen oplyser, at et stigende antal unge tager på efterskole i Danmark. I skoleåret 2010/2011 tog 20 elever fra Tasiilaq på efterskole i Danmark. Det vides ikke hvor mange af disse elever, der kommer fra Kuummiut. 20
21 8.2.2 AFS-forløb Der har ikke været elever fra Kuummiut der har været på udvekslingsophold med American Field Service. 8.3 Forberedelsesuddannelser Piareersarfik Der findes ikke en Piareersarfik i Kuummiut. Ønsker man en forberedelsesuddannelse fra Piareersarfik, skal man flytte til Tasiilaq. Tabellen viser antallet af ansøgere og optagne for Piareersarfik i Tasiilaq. Tabel 14. Ansøger og optagne på AEU- forløb på Piareersarfik Antal ansøgere og optagne AEU ansøg optag ansøg optag ansøge optag ansøg optag ansøg optag Paamiut Nuuk??????? 93? 30 Tasiilaq? ? 12 Ittoqqortoormiit??????? 8?? Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke I 2011 blev 12 elever optaget. Antallet af ansøgere har været stigende siden. Ingen af Piareersarfiks elever kommer direkte fra folkeskolen (Departement for Arbejdsmarked og Erhverv). Tabel 15. Antal beståede AEU- forløb ved Piareersarfik Antal bestået AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 AEU- 1 AEU- 2 Paamiut Nuuk???????? 33? Tasiilaq Ittoqqortoormiit?????????? Kilde: Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Piorsaavik Der er ikke nogen Piorsaavik i Kuummiut. Det nærmeste multiværksted ligger i Tasiilaq. Piorsaavik er et tilbud til unge via arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er et tiltag for unge der skal klargøre de unge til at starte på en grunduddannelse eller komme ud på arbejdsmarkedet ud fra deres interesser som. Der er køkken, træværksted, IT og genbrugsafdeling at vælge imellem. 21
22 8.4 Ungdoms- og erhversuddannelse Der er ingen mulighed for ungdoms- og erhvervsuddannelser i Kuummiut. Skal man tage en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, er man derfor nødsaget til at flytte fra Kuummiut. Omkring 42 erhvervsuddannelser kan tages fuldt ud i Grønland, 30 erhvervsuddannelser kan tages med enkelte skoleophold i Danmark, og 16 yderligere erhvervsuddannelser kan tages med alle skoleophold i Danmark. HTX findes i Sisimiut, Gymnasiet i Nuuk, Qaqortoq og Aasiaat og HHX i Qaqortoq. 8.5 Videregående uddannelser Det har ikke været muligt at fremskaffe statistiske oplysninger vedr. borgere i kommunen, der tager en højere videregående uddannelse, herunder antallet og uddannelsesretningerne. Udfordringen med at skaffe disse oplysninger skyldes blandt andet, at det er vanskeligt at få reelle tal på hvorfra, dem der tager en videregående uddannelse kommer, da flertallet fraflytter deres hjemsted for at tage en uddannelse. Der arbejdes på at få disse oplysninger indarbejdet i profilen for eftertiden. De nærmeste muligheder for videregående uddannelse ligger i Nuuk. Enkelte korte, mellemlange og videregående uddannelse kan tages i Grønland, men ellers skal man til udlandet for at uddanne sig. Følgende uddannelser kan tages i Grønland: Akademiøkonom (Grønlands Handelsskole, Nuuk) Arktisk Teknologi (Center for Arktisk Teknologi, Sisimiut) Journalist (Institut for Journalistik, Nuuk) Lærer (Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium, Nuuk) Kultur og Samfundshistorie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) Procestekniker (INUILI, Narsaq) Samfundsvidenskab (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) Serviceøkonom (Grønlands Handelsskole, Qaqortoq) Socialpædagog (Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat) Socialrådgiver (Socialrådgiveruddannelsen, Nuuk) Sprog, Litteratur og Medie (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) Sygeplejerske (Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk) Teologi (Ilisimatusarfik, Grønlands universitet, Nuuk) 22
23 9. Erhverv 9.1 Offentlige institutioner Der er følgende offentlige institutioner i Kuummiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli 2010): En børnehave En skole Et ældrekollektiv En sygeplejestation Et servicehus med overnatningsmuligheder samt badefaciliter og vaskeri Et kommunekontor En kirke Et forsamlingshus 9.2 Erhvervsvirksomheder Der er følgende erhverv i Kuummiut (Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli 2010): En kiosk (Blå Kors) En Købmand (Pilersuisoq) En fiskefabrik (Arctic Green Food) Brændstofforsyning (Polaroil) Tele- og postcenter (Tele-Post) Elværk og vandforsyning (Nukissiorfiit) Turisme Travel Lodge Greenland udbyder aktiviteter og overnatningsmuligheder. I kuummiut kan man leje et hus med 3 senge. Destination East Greenland tilbyder indkvartering hos en privat familie i Kuummiut. Siggi Tours udbyder sejlads og jagt- og fisketure. Derudover indkvartering i et hus med plads til 4 personer, og indkvartering i et privat hjem i Kuummiut ( 23
24 9.3 Beskæftigelse Figur 8. Antal årsværk pr. branche i Tasiilaqs bygder, Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken aug Figuren viser fordelingen af ansatte indenfor forskellige brancher i Tasiilaqs bygder opgjort i årsværk (fuldtidsansættelser). Kuummiut indgår som én af Tasiilaqs 5 bygder, og tallene siger altså ikke noget om forholdene i Kuummiut alene. Offentlig administration er den branche, der beskæftiger langt flest i Tasiilaqs bygder. Handel og reparation er den næststørste branche. Fiskeri, industri og bygge- og anlægssektoren er de brancher, der beskæftiger langt de færreste. Grønlands Statistik kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger for årene efter Der arbejdes på at disse oplysninger bliver tilgængelige igen for eftertiden. 24
25 Figur 9. Beskæftigelse ud af potentiel arbejdsstyrke, Arsuk 2009 Sammenholder man den potentielle arbejdsstyrke med antallet af årsværk, altså antallet af fuldtidsstillinger, finder man, at 49 % (knap halvdelen) af den potentielle arbejdsstyrke er i beskæftigelse i Tasiilaqs bygder. Af den halvdel af den potentielle arbejdsstyrke, der er i arbejde, er 31 % beskæftiget i den offentlige administration. 25
26 10. Sociale forhold 10.1 Fritids- og foreningsliv Tabel 16. Fritidsaktiviteter i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder u k m i s i l r - s ua r s gu m m i l i i ut e q i l u s us o Idrætshal ja Fodbold ja ja ja ja ja ja Håndbold Volleybold Badminton ja Basketball Bordtennis Alpin Langrend ja ja Tae- Kwon- Do Inuit Games Qajaq ja Fritidsklub ja ja ja ja ja ja ja ja Ungdomsklub ja ja Spejder Museum Fritids- undervisning ja ja ja ja ja ja ja ja Caféer ja Hundeslæde- forening ja Husflid Gør- maj- sund Teater Koncerter ja Kilde: Udviklingsforvaltningen, februar 2012 Der er i Kuummiut en fritidsklub, og der bliver arrangeret fritidsundervisning. Derudover er der mulighed for at spille fodbold. o r t 26
27 10.2 Børn og unge Institutioner og tilbud Tabel 17. Antal institutioner, indsatser og muligheder for børn og unge i bygderne, 2011 Kapisillit Qeqertar- suatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Skoler Børnehaver Vuggestuer Legestuer Dagplejere Integreret daginstitutioner Skolepasning Fritidshjem Væresteder Døgninstitutioner Plejefamilier * * (alm. + prof.) Børne- og familiecenter Miljøarbejdere Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq * Hører under Nuuk Ser man på hvilke tilbud der for børn og unge i bygderne, fremgår det, at der i Kuummiut er én skole, én legestue samt tre plejefamilier Anbragte børn Velfærdsforvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere statistiske oplysninger vedrørende anbragt børn i Kuummiut. Der arbejdes på i fremtiden at kunne levere oplysninger vedrørende antallet af anbragte børn, anbringelsesårsagerne og anbringelsesstederne Ældreforsorg Tabel 18. Ældreomsorg i Kommuneqarfik Sermersooqs bygder, 2011 Kapisillit Qeqertar- suatsiaat Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tiniteqilaaq Kulusuk Isortoq Plejehjem - 1 (10) Aflastningspladser Ældreboliger Hjemmehjælp Dagtilbud Kilde: Afdeling for voksenomsorg, Kommuneqarfik Sermersooq, august
28 I Kuummiut er der fire ældreboliger. Der er fire hjemmehjælpere ansat og 11 ældre, der modtager hjemmehjælp. Der er ikke noget plejehjem, ingen aflastningspladser og ingen dagstilbud i Kuummiut Handicapforsorg Antal personer med handicap og handicaptyper Figur 10. Antal børn med handicap Kilde: Velfærdsforvaltningen Af figuren fremgår det at der i 4. kvartal af 2011 var 11 børn med handicap i Tasiilaq. Det vides ikke om nogle af disse børn oprindelig kommer fra Kuummiut. Figur 11. Antal voksne med handicap Kilde: Velfærdsforvaltningen 28
29 I 4.kvartal af 2011 var der 54 voksne med handicap i Tasiilaq. Det vides ikke om nogle af disse oprindeligt kommer fra Kuummiut Institutioner og tilbud Forvaltningen kan på nuværende tidspunkt ikke levere de statistiske oplysninger vedrørende institutioner og tilbud i Kuummiut. Som borger med handicap i Kuummiut har man muligheden for at få en støtteperson eller en hjemmehjælper tilknyttet. Mulighederne for personer med handicap er større i byerne. I Tasiilaq kan der f.eks. boenheder, dagtilbud og mulighed beskyttet arbejde Anbragte med handicap Tabel 19. Anbragte handicappede, 2012 Grønland Danmark By Børn Voksne Børn Voksne Tasiilaq Ittoqqortoormiit Paamiut Nuuk I alt Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Afdeling for Voksen omsorg I 1.kvartal af 2012 var der to børn med handicap fra Tasiilaq, der var anbragt i Grønland. I samme periode var der seks voksne med handicap anbragt i Grønland, og 10 med handicap fra Tasiilaq anbragt i Danmark. Det vides ikke, om der er nogle af disse, der oprindeligt er fra Kuummiut Sociale ydelser Figur 12: Social ydelse ud fra den potentielle arbejdsstyrke. Kilde: Grønlands Statistik 29
30 I Kuummiut modtager 23 personer førtidspension, der er 95, der er arbejdsløse, tre modtager takstmæssighjælp. Det vil sige, at førtidspensionisterne udgør 11,6 % af den potentielle arbejdsstyrke, samt at der er 48,0 % af den potentielle arbejdsstyrke, der er arbejdsløse. Der er 22 personer, der modtager alderspension, og der er seks, der er på barselsdagpenge. Det betyder, at det offentlige i alt i Kuummiut understøtter 149 personer. Opgøres tallet i procent, udgør personer på offentlig understøttelse 74,5 % af den voksne befolkning i Kuummiut i Den voksne befolkning defineret som alle på 18 år og op. Ser man på figuren på side 22 ser man, at den offentlige administration udgør 31 % af den potentielle arbejdsstyrke i Tasiilaqs bygder Arbejdsløshed Tabel 20. Udviklingen i antallet af arbejdsløse oktober, november og december 2011 i forhold til januar 2011 Sermersooq 2011 Januar Oktober November December 4. kvartal gennemsnit Nuuk Paamiut og Arsuk Tasiilaq Ittoqqortoormiit * Sermiligaaq * Isortoq * Kulusuk * Tiniteqilaaq * Kuummiut * Qeqertarsuatsiaat * Kapisillit * I alt Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq Gennemsnittet af arbejdsløse i de sidste tre måneder af 2011 lå på 43. Det er på højde med gennemsnittet fra Sermiligaaq, men en del lavere end gennemsnittet for Tasiilaq, der er helt oppe på 152 arbejdsløse i 4. kvartal Tabel 21. Ledighedsprocent i forhold til potentiel arbejdsstyrke Oktober November December Nuuk 4,8 5,22 5,6 Paamiut og Arsuk 9,3 14,7 15,7 Tasiilaq 9,3 10,7 15,4 Ittoqqortoormiit 18 19,4 18,3 Sermiligaaq 37,6 32,5 31,7 Isortoq 3,4 7,0 13,5 Kulusuk 10,4 10,4 10,4 Tiniteqilaaq 14,8 14,8 16,4 Kuummiut 18,6 20,6 24,6 Qeqertarsuatsiaat 9,1 13,2 7,9 Kapisillit 13,3 8,3 8,3 Kilde: Velfærdsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq 30
31 Ledighedsprocenten i Kuummiut i de sidste tre måneder af 2011 er steget fra 18,6 % til 24,6 %. Næst efter Sermiligaaq har Kuummiut den højeste ledighedsprocent i kommunen. Generelt er der høj arbejdsløshed i forhold til indbyggertal i Østgrønland, Paamiut/Arsuk og i Qeqertarsuatsiaat, mens Nuuk og Kapisillit har forholdsvis lav ledighed. 11. Kriminalitet Tabel 22. Kriminalitet i byerne By Nuuk Paamiut Tasiilaq/Ittoqqortoormiit År Drab / drabsforsøg / Vold / husspektakler Sædeligheds- forbrydelser Voldtægt og forsøg / Blodskam, køns- ligt forhold til børn, blufærdig / hedskrænkelse Andre sædelig- hedsforbrydelser / Formuefor- brydelser / Brugstyveri / Indbrudstyveri / Tyveri / Hærværk Narko- kriminalitet / Færdsels- kriminalitet / spiritus- og promillekørsel / Kilde: Virksomhedsberetning for politiet i Grønland, Politimesterembedet, 2002, 2004, 2006, 2008, : Ingen tal for disse år. : Tallet er kun angivet for spiritus og promillekørsel for dette år Note: Ikke muligt at få tal på Ivittuut og bygderne, da politiets data er fordelt på politistationer. Ovenstående tabel er en oversigt fra Politimesterembedet. Tallene er opgjort på politistationer, det betyder at tallene for Ittoqqortoormiit, Tasiilaq og de tilhørende bygder er opgivet samlet. Tallene siger derfor ikke udelukkende noget om kriminaliteten i Kuummiut. I Tasiilaq/Ittoqqortoormiit distriktet er en stor nedgang i sædelighedsforbrydelser fra 2008 til Der er også en stor nedgang i antallet af tyveri i samme periode. Der er derimod en stor fremgang i antallet af blodskam, kønsligt forhold til børn og blufærdighedskrænkelse i perioden fra samt en fremgang i narkokriminalitet i samme periode. Kriminalitetsraten i Tasiilaq/Ittoqqortoormiit distriktet er den næst højeste i Kommuneqarfik Sermersooq. Dog ligger kriminalitetsraten et godt stykke under kriminalitetsraten i Nuuk, her er der dog ikke taget højde for forskellen i indbyggertal. 31
32 12. Sundhedsektor 12.1 Faciliteter inden for sundhedssektoren I Kuummiut er der en bygdesundhedsmedhjælper. Det nærmeste sygehus og den nærmeste læge finder man i Tasiilaq Befolkningssundhed Det har ikke været muligt at få tal på bygdeniveau, da Landslægeembedet opgør deres tal på sundhedsdistrikter. Tabellen viser derfor tal for sundhedsdistriktet Tasiilaq, Tallene er derfor gældende for hele Tasiilaq sundhedsdistriktet, og det kan derfor ikke konkluderes, om dette billede også gør sig gældende for Kuummiut alene. Tabel 23. Befolkningens sundhed, Tasiilaq sundhedsdistrikt Diabetes (Type 2) * Tuberkulose Klamydia Gonoré Syfilis Kilde: Landslægeembedet, juli ingen tal.. Ingen tal modtaget Antallet af tuberkulosetilfælde er kraftigt stigende. Der er ligeledes en stigning i klamydiatilfælde. Tilfælde af gonoré er faldende efter også at have været kraftigt stigende i en årrække. Det har ikke været muligt at skaffe statistiske oplysninger på alle livstilssygdomme eller for alle år i perioden. Der arbejdes på, at disse inkluderes i profilen for eftertiden Alkohol Alkoholforbrug Salget af alkoholholdige drikke pr. indbygger, var lavest i 2009 med 201,2 liter, det steg i 2010 til 246,4 liter og forventes i 2011 at være på 215,8 liter i Kuummiut. Tabellen viser et gennemsnitligt årligt salg pr. indbygger over 18 år. Tabel 24. Liter solgt alkoholholdige drikke pr. indbygger over 18 år 2008^ * Arsuk 181,6 121,7 140,6 135,8 Qeqertarsuatsiaat 206,4 149,7 154,3 154,2 Kapisillit 333,3 247,9 234,1 255,0 Sermiligaaq 116,9 107,2 98,9 72,7 Isortoq 293,3 237,3 287,4 188,3 Kulusuk 175,8 191,9 194,8 195,4 Tiniteqilaaq 204,7 245,4 322,0 285,2 Kuummiut 239,9 201,2 246,4 215,8 Kilde: KNI A/S, juli 2011 *fremskrevet for 2. halvår af 2011 ud fra en fordobling af slaget ultimo juni 2011 ^tilbageskrevet for de første 10 måneder af 2008 ud fra salget i november og december 2008 Fordeler man forbruget af alkoholholdige drikke ud på uger, svarer det til, at en person over 18 år skal drikke 4,15 liter alkohol på en uge. 32
33 Misbrugsbehandling Der findes ingen statistik over, hvor mange fra Kuummiut, der har været i misbrugsbehandling Selvmord Tabel 25. Selvmord, selvmordstrusler og selvmordsforsøg Trusler Forsøg Selvmord Trusler Forsøg Selvmord Trusler Forsøg* Selvmord Trusler Forsøg* Selvmord Trusler Forsøg* Selvmord Trusler Forsøg* Selvmord Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt Kilde: Politimesteren i Grønland, august 2011 * Hændelse og aktuel sag Politiet opgør sine statistikker på distrikter. Kuummiut er derfor gjort op i sammen med Tasiilaq og de øvrige bygder i Ammassalik-området, hvorfor der ikke kan siges noget entydigt om Kuummiut. Antallet af selvmord har været ens i perioden fra Dog har antallet af selvmordstrusler og selvmordsforsøg været nedadgående. 13. Afsluttende Du har nu læst én af profilerne for ét af bostederne i Kommuneqarfik Sermersooq. Der er udarbejdet lokalsamfundsprofiler for alle Kommuneqarfik Sermersooqs byer og bygder, hvis du skulle have interesse i yderligere læsning om kommunens byer og bygder. Lokalsamfundsprofilerne findes på Kommuneqarfik Sermersooq s hjemmeside: Skulle du have kommentarer, spørgsmål, input eller lignende til lokalsamfundsprofilen, kan du kontakte Borgmestersekretariatet på mailadresse: kommuneqarfik@sermersooq.gl. 33
34 14. Litteratur og kildehenvisning Inuplan for Anlægs- og miljøforvaltningen. Kortlægningsrapport om Afskaffelse af natrenovationsordningen i Nuuk. Kommuneqarfik Sermersooq, COWI for Grønlands Selvstyre. Boligstrategi. Faktarapport byer, april Anlægs- og Miljøforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq; Afdeling for By- og Boligudvikling, Afdeling for Natur og Bæredygtighed Borgerservice, Kommuneqarfik Sermersooq Departement for Finanser; Skattestyrelsen Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug; Dyrlægeembedet Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke; Inerisaavik Departement for Sundhed; Landslægen, Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Grønlands Statistik INI A/S Iserit A/S KANUKOKA Lonely Planet, Greenland and The Arctic Katsorsaavik Nukissiorfiit Nuuk Fysioterapi Nuuk Taxa Politiet i Grønland; Politimesterembedet Psykologforeningen Qaqqiffik Sprogskolen i Sisimiut Tandlæge Niels Nygaard Taxagut Tele Greenland A/S Turen går til Grønland Udviklingsforvaltningen, Kommuneqarfik Sermersooq; Piareersarfiit, Skoleafdeligen, Afdeling for Kultur og Fritid Velfærdsforvaltningen; Børne- og Famileafdelingen, Afdeling for Voksen Omsorg, Arbejdsmarkedsafdelingen
35 15. Bilag Bilag 1. Lærerdækning i Kommuneqarfik Sermersooq, Atorfiit: Atorfiit: Atorfiit: Normering %- dækning med uddannede Normering %- dækning med uddannede Normering %- dækning med uddannede Normering Forskolelære re/lærere Timelærere %- dækning med uddannede Normering Forskolelær- ere/lærere Timelærere %- dækning med uddannede ASK 70 85, , , , , ,2 Qorsussuaq 34 73, , , , , ,7 USK 60 76, , , , , ,5 Nuussuup Atuarfia , , , , ,1 Kangilinnguit 44 65, , , , , ,0 Qeqertarsuatsiaat , , , , ,5 Kapisillit ,0 2 50, , , ,0 Normering Forskolelær- ere/lærere Timelærere %- dækning med uddannede Nuuk i alt , , , , , ,3 Tasiilaq , , , , ,9 Kuummiut 9 44,4 9 44, , , , ,5 Kulusuk 7 42,9 8 25,0 7 57, , , ,5 Sermiligaaq ,0 6 16, , , ,7 Tiniterilaaq ,3 4 25, , , ,0 Isortoq ,0 4 25, , , ,0 Tasiilaq i alt 70 47, , , , , ,0 Ittoqqortoormiit 19 47, , , , , ,9 Ivittuut , , , , ,7 Paamiut 30 43, , , , , ,8 Arsuk ,0 4 50, , , ,0 Paamiut i alt 35 42, , , , , ,0 Kilde: Kommunernes Landsforening - KANUKOKA,
Lokalsamfundsprofil. Sermiligaaq. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Sermiligaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil. Isortoq. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Isortoq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,
Læs mereLokalsamfundsprofil. Kulusuk. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Kulusuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil. Tiniteqilaaq. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Tiniteqilaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Ittoqqortoormiit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,
Læs mereLokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq
Lokalsamfundsprofil Paamiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereHvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?
Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret
Læs mereLokalsamfundsprofil Paamiut
Lokalsamfundsprofil Paamiut Indhold 1. Politisk system og lokal administration... 4 1.1 Politisk system... 4 1.2 Lokal administration... 4 2. Historik... 5 2.1 Historisk rids... 5 2.2 Mærkedage... 6 3.
Læs mereIsertoq. Lokalsamfundsprofil. Bygdebestyrelsen i Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bent Abelsen
Lokalsamfundsprofil Isertoq Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq 2013-2017 Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bent Abelsen Otto Nakinge Peter Jonathansen 2. udgave 2016
Læs mereIlisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommuneqarfik Sermersooq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereSermiligaaq. Lokalsamfundsprofil. Bygdebestyrelsen i Kuummiut og Sermiligaaq Boas Boassen Peter Nathanielsen Johan Uitsatikitsoq
Lokalsamfundsprofil Sermiligaaq Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Kuummiut og Sermiligaaq 2013-2017 Boas Boassen Peter Nathanielsen Johan Uitsatikitsoq Sâlo Kâjangmat Peter Uitsatikitseq 2. udgave 2016
Læs mereTiilerilaaq. Lokalsamfundsprofil. Bygdebestyrelsen i Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bent Abelsen
Lokalsamfundsprofil Tiilerilaaq Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq 2013-2017 Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bent Abelsen Otto Nakinge Peter Jonathansen 2. udgave 2016
Læs mereKuummiut. Lokalsamfundsprofil. Bygdebestyrelsen i Sermiligaaq og Kuummiut Boas Boassen Peter Nathanielsen Johan Uitsatikitseq
Lokalsamfundsprofil Kuummiut Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Sermiligaaq og Kuummiut 2013-2017 Boas Boassen Peter Nathanielsen Johan Uitsatikitseq Sâlo Kâjangmat Peter Uitsatikitseq 2. udgave 2016
Læs mereKapisillit. Lokalsamfundsprofil. Bygdebestyrelsen i Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat Jonathan Jacobsen Ingvar Motzfeldt Jakob Josefsen
Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat 2013-2017 Jonathan Jacobsen Ingvar Motzfeldt Jakob Josefsen Konrad Boye Anda Nathanielsen 2. udgave 2016
Læs mereLokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Bygdebestyrelsen i Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat Jonathan Jacobsen Ingvar Motzfeldt Jakob Josefsen
Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat 2013-2017 Jonathan Jacobsen Ingvar Motzfeldt Jakob Josefsen Konrad Boye Anda Nathanielsen 2. udgave
Læs mereKulusuk. Lokalsamfundsprofil. Bygdebestyrelsen i Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bent Abelsen
Lokalsamfundsprofil Kulusuk Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Kulusuk, Tiilerilaaq og Isertoq 2013-2017 Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bent Abelsen Otto Nakinge Peter Jonathansen 2. udgave 2016
Læs mereLokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen
Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Arsuk 2013-2017 Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen 2. udgave 2016 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereIlisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2011 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereIlisimatitsissut Notat
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereIlisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereIlisimatitsissut Notat. Profiler for restgruppen Lands- og kommunetotaler. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereProfiler for afgangseleverne 2011 i Qaasuitsup Kommunia
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Bilag 4. List of issues, ad 15(c): Børn og unge, der misbruger alkohol og stoffer, Grønland
Læs mereStatus fra Skoleafdelingen
Status fra Skoleafdelingen I skoleåret 2016/2017 har det blandt andet været fokus på, at implementere skolepolitikken. Der blev endelig vedtaget i november 2016. I forlængelse af skolepolitikken, har alle
Læs mereFor det andet er der i notaterne, der fremsendes til skolerne i år, indarbejdet to definitioner
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mereRestgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper
Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering
Læs mereUdvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden
Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden Mandag 7. april 2014, kl.14.00 Mødelokale 3, Rådhuset Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Iddimanngiiu Bianco (IA) Storm Ludvigsen (IA) Ane
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs mereNye tal i Statistikbanken
Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.
Læs mereNye tal i statistikbanken
Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned
Læs mereFakta om Maniitsoq 2011
Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første
Læs mereTunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq
NALILIISARFIK Ulloq/dato : 5. Marts 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen - - for Kommune Kujalleq 1. Indledning For tredje år i træk har
Læs mereRestgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereDepartementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler
Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der
Læs mereRegistrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar
Energi 3. maj 2017 Registrerede motorkøretøjer Antallet af vare- og lastbiler er atter stigende, men kan ikke følge med den store stigning i antallet af registrerede personbiler Ved årsskiftet den 1. januar
Læs mereProjekt Ny organisationsstruktur
1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst
Læs mereJob-, vejlednings- og opkvalificeringscentre
Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2003
Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................
Læs mereListe med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.
Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereVestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament
Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mereTunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq
NALILIISARFIK Ulloq/dato : 8. Marts Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq - 1. Indledning For tredje år i træk
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mereOvernatningsstatistik 6. februar 2017
Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i
Læs mereKvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq
1 Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn, Familie og Skole Skoler Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Ukaliusaq Kangillinnguit Atuarfiat Nuussuup Atuarfia Atuarfik
Læs mereNotat til Grønlands. Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq August 2015
Notat til Grønlands Selvstyre Opdeling af Kommuneqarfik Sermersooq August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Analysens formål 5 2.1. Afgræsning og forudsætninger 5 2.2. Samarbejde mellem Deloitte
Læs mereTunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Qeqqata Kommunia
NALILIISARFIK Ulloq/dato : 31. Marts Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Qeqqata Kommunia - 1. Indledning For tredje år i træk har Inerisaavik/Evalueringsafdelingen
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereSamtale i stedet for husspektakler. Viggo Johansen Vicepolitiinspektør
Samtale i stedet for husspektakler Viggo Johansen Vicepolitiinspektør Livets rør Den onde cirkel vold i Nuuk: G-TIDSPUNKTER (måneder) Weekend JANUAR 33 22 FEBRUAR 20 12 MARTS 9 4 APRIL 27 13 MAJ 15 9 JUNI
Læs mereNAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l
Læs merePERSONER MED HANDICAP
PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP Naalakkersuisut, 217 PERSONER MED HANDICAP STATISTISK OPGØRELSE OVER PERSONER MED VIDTGÅENDE HANDICAP 1. Data Kort introduktion
Læs mereTunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for hele landet og kommunerne
NALILIISARFIK Ulloq/dato : 29. maj 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for hele landet og kommunerne - 1. Indledning For tredje år i
Læs mereEjnar Mikkelsenila Aluarpia
Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn Tlf._367862 Fax: 941132 _andp@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Post box 504 Atuarfiup/skolens postadresse 3980
Læs mereFor det andet er der i notaterne, der fremsendes til skolerne i år, indarbejdet to definitioner af restgruppen:
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909
Læs mereHS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår
Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for
Læs mereStatus på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov
Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs mereNetværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen
Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave
Læs mereIndkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010
Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................
Læs mereUdfordringer indenfor fiskerierhvervet
Qaasuitsup Kommunia Udfordringer indenfor fiskerierhvervet Indfrysnings- og frostlagerkapacitet Fiskeri efter andre arter Støre produktion af kød Forædling af kødproduktion Etablering af arbejdspladser
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2004
Arbejdsmarked 2005:5 Beskæftigelsen i Grønland 2004 Indholdsfortegnelse Figur 1 Figur 2 Figur 3 Figur 4 Figur 5 Sammenfatning........................................................ 4 Den samlede beskæftigelse
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereUdviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program
Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014 Tid Dag 1 Program 10.00 10.30 Indskrivning og udlevering af navneskilte etc. 10.30 10.40 Velkomst samt praktiske oplysninger
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereFM 2017/141. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
14-03-2017 FM 2017/141 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er, at Inatsisartut i efteråret 2016 vedtog beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December
Læs mere1. Anden uddannelsesmæssig aktivitet (fx AFS, Piareersarfiit, ophold på skoleskib eller lign.- angiv, hvis muligt, hvilken)
Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga
Læs mereArbejdsmarked 31. januar 2017
Arbejdsmarked 31. januar 2017 Ledighed og arbejdsstyrke 2015 I kapitel 1 præsenteres nogle af de væsentligste ledighedsopgørelser dannet ud fra Grønlands Statistiks ledighedsregister. De anvendte opgørelsesmetoder
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereKort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening
Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereBilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR
Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000
Læs mereMindre bosteder Ataatsimeersuarneq
Mindre bosteder Ataatsimeersuarneq Flere muligheder og mere ansvar lokalt 30. maj 2017 Kommuneqarfik Sermersooqs tiltag for bygderne Bygdebestyrelsers roller Bygdepulje Kommunalbestyrelsens Bygdesektorplan
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mere