Kopi fra DBC Webarkiv

Transkript

1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Louie Windfeld-Høeberg : Jeg er ort fra Zimbabwe Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk

2 ICENEÆTTEREN I ZIMBABWE INTERVIEW MED FORKÆLET DIPLOMATFRUE, JOURNALIT OG FORFATTER, LOUIE WINDFELDHØEBERG Foto: udvikling F D F O Foto: WHO MÅNEDAVI OM DANK UDVIKLINGBITAND M NATTERGALEN OM PREDER DEMOKRATIET BUDKAB Portræt af Mali tore tatmand, Alpha Oumar Konaré, der tartede om ventreorienteret aktivit, å kulturminiter, derefter præident og i dag formand for den Afrikanke Union Foto: Poul Lange/Polfoto.

3 NYHEDER INDHOLD NYT FRA TYRELEN NYHEDER Indamling. NGO erne kæmper om kronerne Ny oplyningpulje. Kølig modtagele Kampagne. Den grønne ara Uheldig timing. Afghank erhvervdelegation ramt af Tegninge-agen..... Velfærdygdomme i u-lande. Fedme dræber flere end underernæring.... P-programmet afløer. B2B. Buine-to-Buine Korruptionbekæmpele. Ny dank indat i Vietnam TYRELE TEGNINGER Af Poul Kjar AFRIKA Uganda. Tegninge-agen i den ugandike valgkamp Uganda. Mueveni for tredje gang Uganda. Dank ambaadør træt af peimiter Zambia. WFP anlår behovet for fødevarebitand højere end alle andre Zambia. WFP direktør i Norden varer på kritikken MELLEMØTEN Det Arabike Initiativ. tatu AFRIKA Zimbabwe. Interview med forfatter Louie Windfeld-Høeberg Mali. Hitorien om Alpha Oumar Konaré Mali. Interview med Ulla Tørnæ om det nye programamarbejdland Kenya. Ny dank landetrategi i det korruptionplagede land AIEN Nepal. Dank bitand berørt af konflikt Nepal. Konflikten rammer ogå danke modebutikker og cheddarote Indien. kolerne flyder til eleverne i Goa BØGER Ilam og radikaliering. ek nye DII-rapporter om Mellemøten Det 21. århundrede truler. Ny bog fra DII Miljøundervining. Nyt materiale til folkekolen klae DEBAT Miljø. Hvor er den danke miljøbitand? Burma eller Myanmar? En læer undre NAVNE Portræt. Che Guevara datter, Aleida Guevara March Nyt om navne BAGIDEN arajevo. Bare ikke fra Danmark Udgive af Danida, Udenrigminiteriet Kommunikationenheden, Aiatik Plad 2, 1448 København K. Telefon årgang. Udkommer ni gange om året. Trykoplag: IBN nr (trykt udgave) og (elektronik verion) IN nr Abonnement (grati), adreeændringer og udendele eller kontakt chultz Ditribution: Telefon , mail chultz@chultz.dk Krien i Mellemøten forhindrede ikke a viklingen af året førte tyrelemøde, d fandt ted ondag den 8. februar weekend efter at raende mulimer atte ild til dan repræentationer i Damaku og Beirut. Det var næten, men kun næten buine a uual der var trod alt tale om det o udenrigminiter Per tig Møller (K) h kaldt for den værte udenrigpolitike kri iden 2. Verdenkrig. tyrelemødet førte punkt var en komponent til miljøprogrammet i Malay Ambaadør Børge Peteren i Kuala Lump fortalte via en atellitforbindele, at det v førte gang i tre dage, at ambaaden bekæ tigede ig med andet end Muhammed-age Og tyrelemødet idte punkt var åmæ en bevilling til et ungdomprogram under D Arabike Initiativ. Det vender vi tilbage til. Året førte tyrelemøde bød på relat få bevillingager, da antallet af bevilling til dank udviklingbitand i høj grad følg en klaik pændingkurve, hvor klima ligger kort før filmen aflutning; det vil i med en mae ager i november og decemb måned. I lutningen af 2005 var der tilmed ektra tor ophobning af nye bevillinger, Udenrigminiteriet per 1. januar er overgå til åkaldt tilagnbudgettering. Det betyd at bevillingerne til dank udviklingbita nu følger de almindelige budgetteringpri cipper i taten. Men tyrelemøderne bliver ogå bru til, at tyrelen ni medlemmer fra landbr get, indutrien, univeriteterne og NGO er bliver orienteret om og giver faglig feedba på programmer og aktiviteter til Udenrigm niteriet folk. Og på året førte møde v der en lang række af die orienteringage For ekempel orienteringen af tyrelen o donorharmoniering i Zambia, der lever op den åkaldte Pari-Deklaration fra E deklaration, der iger, at donorerne i am bejde med modtagerlandene kal koordine og harmoniere dere indat. I Zambia arbejder donorerne og den zam

4 NYHEDER KAMPEN OM KRONERNE ga D a in I de kommende måneder er der lagt op til kapløb mellem de tore NGO er om, hvem der får fingrene i dankerne penge. Fra organiationerne lyder der optimitike røter dankerne er villige til at give flere penge. Men hvem kal amle dem ind? To om ko en fo di fo Af Roalina Dia Laren Med Finanloven 2006 blev det beluttet, at de tore private u-landorganiationer elv kal tille med ti procent egenfinaniering (fem procent i 2006). om en form for kompenation blev indamlingloven ændret, å organiationerne nu kan gennemføre landindamlinger. Det er de poitivt på, ogå elv om flere af dem ikke tidligere har lavet landindamling og derfor ikke har den nødvendige erfaring. Jeg er glad for, at vi nu har fået muligheden for at lave en landindamling. elv om det er førte gang, vi går ind i kampen, å kal det nok lykke, iger øren Hougaard, formand for Mellemfolkeligt amvirke (M). Kravet om egenfinaniering betyder, at ek af de tore danke u-landorganiationer i år vil gennemføre en landindamling. Nemlig Folkekirken Nødhjælp, CARE Danmark, Ibi, Red Barnet, Dank Røde Kor og Mellemfolkeligt amvirke. Ud over die afholder Kræften Bekæmpele og Dank Flygtningehjælp ogå landindamlinger. Det vil ige, at der hver måned reten af året med undtagele af maj, juni og juli vil blive ringet på dørene i de danke hjem. Dette er en fordobling fra fire til otte indamlinger i forhold til tidligere, og pørgmålet er nu, hvorvidt befolkningen er villig til ogå at fordoble O If be in Til dette pørgmål lyder varet rungende klart fra amtlige organiationer: Dankerne er gavmilde. I Dank Røde Kor, om har gennemført landdækkende indamlinger mange gange, er man fortrøtningfulde og tror ikke, at den øgede konkurrence vil have nogen betydning for udbyttet. Når ført vi har kaffet indamlere til at gå på gaden, å er folk villige til at give. Den individuelle bitand vil voke de kommende år, iger Clae Amunden, kommunikationchef i Dank Røde Kor kroner per indamler Og det er netop der, problematikken ligger. For hvi antallet af organiationer fordoble, å kal der ogå hverve dobbelt å mange menneker til frivilligt at gå på gaden i en god ag tjenete. om tommelfingerregel iger man, at hver indamler får ca kr. i bøen, og kal der krabe et tocifret millionbeløb ammen, kal der altå en del frivillige til. I modætning til Dank Røde Kor, om har et trofat korp af indamlere, å har de orga- Ho CARE Danmark og IBI begge førtegangindamlere har man valgt at lå kræfterne ammen, og gennemføre en fælle indamling til fordel for fattige kvinder i Afrika. Dette har man valgt at gøre for at imødekomme nogle af de problemer, der kommer i forbindele med indamlingen. Og fordi man mener, at de to organiationer hjælpearbejde upplerer hinanden godt. Det er afgørende at få et netværk af indamlere. Derfor har vi valgt at indgå i en pragmatik forlovele, fordi vi vurderer, at vi ammen tår tærkere. Vi er optimitike og er det at kaffe indamlere om en udfordring ikke et problem, iger Ole Bileth, kommunikationchef for CARE Danmark. I en god ag tjenete Det er de repektive godgørende formål, om alle organiationerne vil profilere ig på i den kommende tid. Organiationerne mener, at folk gerne vil arbejde frivilligt i en god ag tjenete. Dette er ifølge Torben Fridberg, eniorforker ved ocialforkningintituttet N de næ la a R på re vi or a de ud R ri ro

5 NYHEDER Det er vigtigt, at vi vier, hvad vi kan, når vi kommer tilbage i regeringen, iger Jeppe Kofod, ocialdemokratiet udenrigpolitike ordfører og forlagtiller til en ny pulje til oply DØDFØDT FORL Oppoitionen har fremat et forlag om at oprette en ny oplyningpulje om u-lande på 45 mio. kr. Det er ikke et forlag, vi på nogen måde vil gå ind i, iger Ventre Pia Laren. Af Poul Kjar Kort efter, at regeringen om en del af Finanloven kar i bevillingerne til oplyning om dank udviklingbitand, fremlægger oppoitionen nu et forlag om en ny bevilling på 45 mio. kr. til oplyning. Den nye bevilling kal lægge oven i Danida nuværende oplyningbevilling på 13 mio. kr. Men det ligner et dødfødt forlag fra ocialdemokraterne, Det Radikale Ventre og F, da Folketinget ammenætning ikke har ændret ig iden december, hvor Finanloven for 2006 blev vedtaget. Det blide var på det forlag er, at nu kal vi ikke gøre u-landmiljøet helt rundtoet kort tid efter, at vi har vedtaget, at de private u-landorganiationer elv kal finaniere dere oplyningarbejde. Det er et rent markeringforlag fra oppoitionen, iger Ventre udviklingpolitike ordfører Pia Laren. Ordføreren for forlagtillerne, ociald mokratiet udenrigpolitike ordfører, Jep Kofod, iger: Vi har været meget imod belutning om at kære i oplyningbevillingen, og d vil vi ogå gerne vie. Vi ønker i tedet f at intenivere oplyningen om u-lande globaliering. Når vi ammenligner med getillede lande om Norge og verige, afætter vi meget få midler til oplyning. Han tilføjer, at oppoitionen ønker lægge pre på regeringen og vie, at Ven og de Konervative har et alternativt flert hvi de ønker at bruge flere penge på det h område. Hvorfor 45 millioner? Puljen kal ifølge forlaget forvalte Udenrigminiteriet og fordele af det n værende Oplyningudvalg og henvende til individer, virkomheder, intitutioner private organiationer. TOR GRØN PAP En million danke kro gamle almendrotræer erne er nemlig det en ara-papegøjer vil yngle

6 NYHEDER AFGHANITAN CENTRALT PÅ ILKEVE D Tu gi p gr Kazakhtan Uzbekitan h m Kirgizitan Turkmenitan Tadjikitan Kina Afghanitan Irak v Iran Pakitan Indien pydpider inden for afghank erhvervliv indledte for nylig et inveteringfremtød i Europa. Afghanitan The ilk Road to Opportunitie kom til København, og tarten gik på Rådhupladen ho Dank Indutri. Afghanitan ligger tadig centralt placeret på den hitorike ilkevej elv efter en ovjetik invaion, borgerkrig og en tidligere tatu om pariah-tat under Taleban-regimet. At gøre alverden virkomheder opmærkom på pirende forretningmuligheder bliver nu en af de allertørte opgaver for den afghanke nation. n A d B A a Den tiplede linie vier den gamle ilkevej. Af Øivind Holtermann p e g Det var den udfordring en afghank erhvervdelegation atte ig for, da den beøgte København den 2. februar i forbindele med en tor Afghanitan-konference. Her deltog nøgleperoner fra den afghanke adminitration, bankvæen, indutriektor, telekommunikation og ågar turime. Blandt de fremmødte fra dank erhvervliv var velkendte firmaer om Arla, Nordea, Houe of Prince og MT Højgaard. Anledningen til beøget er 10,5 mia. dollar. I London, den 31. januar i år, enede præident Hamid Karzai, generalekretær Kofi Annan og det internationale amfund om de næte fem år rammeaftale til fremme af Afghanitan ikkerhed og folket levevilkår. Bonn-aftalen fra december 2001 mødte in afløer og det næte afghanke kapitel (The Afghanitan Compact) er nu indledt. Og en betragtelig um penge er nu i udbud til de virkomheder, om har mod på afghanke udfordringer. Firt mover fordele Lederen af Danmark repræentation i Kabul, Jen Haarløv, opfordrede ved konferencen til flere danke inveteringer: Det er nu dank erhvervliv kal rette blikket mod Afghanitan. For ekempel har amerikanerne i et tykke tid haft øje for de tore forretningmuligheder. Han brugte flittigt udtrykket firt mover fordele om ituationen de førte virkom- n ø m T v g lu to H la m g M R Ø p

7 NYHEDER Malri Twalib fra Tanzania er bare fem år og allerede overvægtig. Velfærdygdommene er et tigende problem i u-lande og tager livet af langt flere menneker end ult, underernæring og mitomme ygdomme tilammen. Foto: WHO

8 er fattigdomygdomme. Det er i dag almen viden, at for ekempel fedme i vore del af verden rammer hårdet i de lavere ociale klaer. Men det gælder faktik ogå i den tredje verden. Verdenundhedorganiationen WHO bruger amlebetegnelen chronic dieae, kronike ygdomme, om det, vi normalt fortår ved velfærdygdomme. De helt tore dræbere i denne gruppe af ygdomme er fedmerelaterede kredløbygdomme, kræft, kronike luftvejygdomme og ukkeryge. Og er man bort fra de allerfattigte afrikanke lande, eller de met ektremt fattige grupper i lav- og mellemindkomtlandene, rammer de kronike ygdomme hårdet blandt de fattige. Det er de veluddannede, om er oplyte om und kot og motion, og om har overkud til at omætte dere viden i en und livtil. Når et fattigt land begynder at udvikle ig økonomik, tiger befolkningen gennemnitvægt og koleteroltal hurtigt til et faretruende uundt niveau. Tallene tabilierer ig på det farlige niveau og falder tatitik et ført, når landet når europæik udviklingniveau. Nigeria er et typik ekempel. Det hører ikke til de allerfattigte lande, men ligger og væver et ted lidt over den abolutte bund. I forhold til befolkningen tørrele er der ikke ret mange velhavende menneker i Nigeria. Alligevel er mere end hver tredje kvinde overvægtig. Tallet voker, og i løbet af mellem ti og tyve år vil hver anden nigerianke kvinde være overvægtig, hvi udviklingen fortætter. WHO regner med, at velfærdygdommene allerede i 2015 vil overhale de klaike ulanddræbere om den met almindelige dødårag i Nigeria. Bylivet feder Det er ikke veltandtigning, men narere ur- NYHEDER banieringen, der er åragen til den ekploive vækt i de kronike ygdomme. Bylivet i den tredje verden har to uheldige konekvener for udviklingen af kronike ygdomme; byboer bevæger ig mindre, og de pier dårligere, end man gør på landet. Når man flytter til byen, udkifter man it arbejde i marken med arbejde på for ekempel en fabrik eller måke et liv om tigger eller kluner. Landområderne tore gåaftande udkifte med byen nærhed til alting og tranport i bu eller på knallert. Med urbanieringen følger ogå uund mad. Landbyen grove kot af rodfrugter, uforarbejdede kornprodukter uppleret med vildt eller magert fjerkræ er dyr og vær at kaffe i byen og landkøkkenet nyder generelt ikke høj tatu. I byen er det både martere og billigere at pie hvidt brød, fedt kød og fatfood. Ib Bygbjerg iger: Vi fokuerer på, at Afrika kal have lov til at handle med Europa. Men de kal ogå handle mere med ig elv, å de kan få det at pie, om de elv producerer. I tedet for at bruge den Danida-finanierede infratruktur til at køre Coca-Cola ud på landet, kulle den bruge til at køre grøntager ind til byen. Der kal være bedre tranport og opbevaringmuligheder og bedre markeder. å kunne man lå to fluer med et mæk: Ved at tøtte den lokale produktion og infratruktur ville flere menneker blive boende på landet, hvor man lever undere, og amtidig ville man få undere mad inde i byerne. I Danida er man klar over problemet med tigningen i de kronike ygdomme. Finn chleimann, læge og chefrådgiver i Danida Bitandfaglige Tjenete, iger til udvilking. elvom vi godt kender tallene for de her ygdomme, er vi ikke nået dertil endnu, hvor det har udmøntet ig i, hvordan vi arbejder. Ført og fremmet fordi det er ygdomme, det er vært at gøre noget ved. Det er ikke å håndgribeligt om for ekempel malaria, hvor der er billig medicin, og folk fortår ammenhængen. Vore grundopfattele er, at i Afrika yd for ahara er de traditionelle ygdomme lettere og billigere at gøre noget ved end de kronike ygdomme. å jeg tror ikke, at det bliver et tort iue for Afrika yd for ahara lige foreløbig. Og han fortætter: Erfaringen er, at det er utrolig vært at få folk til at rette ig efter informationkampagner. Man kal ofte i direkte kontakt med den enkelte peron, hvi det kal have en reel effekt. Afrikanke undhedytemer er bedre til mere konkrete ting om for ekempel vaccinationkampagner; ud og tikke en nål i barnet og å videre til den næte. Det kan godt være, at man kan påvie en tor nytteværdi af at bekæmpe velfærdygdomme. Men det kræver ofitikerede og velfungerende undhedytemer, om ikke finde i Afrika. Ib Bygbjerg medgiver, at informationkampagner kan være vankelige. Alligevel mener han, at det er hér man bør tarte: Danida laver jo aidbekæmpele gennem informationkampagner, og ekuel adfærd er da noget af det vankeligte at ændre på. Hvi man kan påvirke folk exvaner, må man ogå kunne påvirke dere pie- og motionvaner. V D B K WHO har for nylig udgivet rapporten Preventing Chronic Dieae a vital invetment. Rapporten kan hente grati fra dieae_report/en/ A K p k in te H fe m m ti V p li d d b a O v v p P BLIVER TIL B2B Bedre dokumentation for fattigdombekæmpele kal give bedre kvalitet i det nye B2B-Program. Danida lægger i en vurdering af en åkaldt udviklingeffekt vægt på at øge bekæftigelen med foku på andelen af kvinder i arbejde. Forbedret miljø i form af arbejdmiljø kommer ligelede i høj kur, amt et nyt fokupunkt, om rapporten bekriver ålede: fremme af tværgående henyn, å om arbejdtagerrettigheder. Netop pørgmålet om arbejdtagerrettig- l o p f v f m

9 AFRIKA LIDT FOR AKTUELLE KARIKATURTEGNING Uganda: iden 2002 har Mellemfolkeligt amvirke (M) undervit uganderne i demokrati ved hjælp af karikatur tegninger. De fire år gamle tegninger blev i idte måned, til M tore for trydele, en del af den ugandike valgkamp. De blev belaglagt! Af Nila Nordberg Heinkou, Uganda En rædellagen ugandik vælger tirrer di- det fatale konekvener, da en oldat kød og dræbte tre demontranter. Og aktualiteten af plakaterne blev, meget imod M vilje, bekræftet, da de ugandike Biimbwa optemt, men vi ad tøvede oran veje bevæger o mod valgtedet. om anvarlig for M demokratiprojek i Uganda iden 1999 ved han, hvor meget b hov der er for oplyning om demokrati. Mange ugandere fortår i virkeligheden ikk hvad demokrati er. En del af vore arbejde g ud på at afmytificere begrebet. Vi forøger gøre demokrati til noget folkeligt, å det ik kun handler om, hvad man gør, når man h regeringmagten. At det i virkeligheden tar hjemmefra. Det er den måde, man omgå m

10 AFRIKA MUEVENI FOR TREDJE Oppoitionen i Ugand ikke valgreultatet. K at demokratiet får de Præident Yoweri Mueveni fik næten 60 procent af temmerne, men modkandidaten, Kizza Beigye, fik 37 procent af temmerne. Foto: Polfoto. Fakta om valget i Uganda > 14 minitre blev ikke genvalgt ved valget i februar. > Der var valglokaler til rådighed i landet. > Både præident og de 284 parlamentmedlemmer bliver valgt direkte. > 69 af pladerne går til kvindelige kandidater, der er optillet på en ærlig lite. > Forud for valget var der predte demontrationer og optøjer i landet med flere dræbte og årede. > Kizza Beigye er Mueveni tidligere livlæge De 10,6 millioner temmeberettigede ugandere genvalgte den 23. februar den iddende præident i Uganda, Yoweri Mueveni, med næten 60 procent af temmerne. Det kete ved det førte flerparti-valg i landet i 26 år. iden 1986 har Mueveni og han parti National Reitance Movement iddet på magten i landet. Dr. Kizza Beigye, den fænglede udfordrer fra partiet Forum for Democratic Change, fik lidt over 37 procent af temmerne ved valget. Kizza Beigye anerkender ikke valgreultatet, da han mener, at regeringen har forhindret oppoitionen i at komme til orde i valgkampen. Kizza Beigye blev i november arreteret og anklaget for landforræderi og en yv år gammel voldtægtag. Da han et par dage efter blev løladt mod kaution, blev han trak anholdt igen. Denne gang af militæret de åkaldte Black Mamba og anklaget for landforræderi og terrorime ved en militærdomtol. En måned enere blev han løladt for at kunne deltage i valgkampagnen to måneder før valget. Mueveni tabte i nord og i Kampala Mueveni tabte til in udfordrer i hovedtaden, Kampala, og i det krighærgede nordlige Uganda, men han fik de flete af temmerne fra det folkerige vetlige Uganda. I mening- m te ve va de m æ fo te de Ju U i TRÆT AF UGANDA-PEIMIT Trod forfatningændring i præidenten favør og en problematik valgkamp, med præident Mueveni om vinder, er valget et vigtigt kridt mod demokrati, mener den danke ambaadør tig Barlyng. Af Nila Nordberg Heinkou pørger man Danmark ambaadør i Kampala, tig Barlyng, hvorfor Uganda er blevet en donor-darling, forklarer han entuiatik i fem uafbrudte minutter. Han hæfter ig blandt andet ved Uganda makroøkonomike tabilitet, det fattigdombekæmpele og met aktuelt det demokrati- i de tatejede medier, og at den kontroverielle anholdele af den tørte rival til præidentpoten, Kizza Beigye, gjorde valgkampen ulige. Kizza Beigye blev løladt den 2. februar med retten ord for, at han havde været ulovligt fænglet iden 25. november. Jeg deler de ynpunkter, iger tig Barlyng. Jeg mener, at Uganda betemt ikke kan være helt tolte over den måde, man har

11 AFRIKA Uddeling af fødevarer i flygtningelejr Nangwei, den vetlige provin af Zambia. Flygtningene kommer fra Angola. Foto: canpix/ Thoma Marott.

12 AFRIKA DEN POLITIKE FØDEVAREHJÆ Befolkningen i Zambia ulter, og Verdenfødevareprogrammet (WFP) anlår behovet for fødevarebitand højere end alle andre. WFP kritiere for at pleje UA kommercielle intereer. Af Lone Maribo, Livingtone, Zambia Der faldt ikke ret meget regn i Zambia i 2004 og Den amlede mængde fra regntiden begyndele i december og indtil april beløb ig til halvdelen af den gennemnitlige nedbør. Det betød knaphed på mad og høje prier på ikke mindt maj og medførte behov for import. De flete vurderinger af Zambia behov lå i intervallet ton maj. Zambia landbrugminiterium opgjorde underkuddet af maj til ton. Men Verdenfødevareprogrammet (WFP) vurderede, at der var behov for ton. Den danke ambaadør i Zambia, Orla Bakdal, iger: Det er min vurdering, at regnen i dele af landet i 2005 var utiltrækkelig, og at Zambia derfor er i underkud af maj i Men dette underkud burde efter min mening i vid udtrækning kunne dække af landet andre afgrøder å om ri, kartofler og kaawa (en rodfrugt meget lig kartofler, red.). Og endnu vigtigere; man kunne lige å godt lade de private kornforhandlere tå for det nødvendige indkøb af maj, og dermed via den private ektor fylde et eventuelt lokalt underkud. Fødevarebitand og ubidiering Ifølge Torben Kudk fra Landbrugraadet Internationale afdeling har ærligt UA en hel konkret interee i at uddele fødevarebitand. UA har været og er tadig under heftig kritik, idet de i perioder med lave verdenmarkedprier og overkudproduktion opkøber dere egne landbrugprodukter for at donere dem til u-landene. Det kalder de å fødevarehjælp, men i virkeligheden er det en kjult ubidiering af dere landbrug, og regningen ende til de amerikanke katteborgere, iger han. Under forhandlingerne i Verdenhandelorganiationen (WTO) i Hong Kong i december 2005 blev det mere end antydet, at der er en tæt forbindele imellem det forhold, at UA har økonomike intereer i at ælge in overkudproduktion og WFP aggreive markedføring af Afrika om et forarmet kontinent, hvi enete håb om overlevele er fødevarehjælp. Et ekempel er WFP gentagne annoncer i Financial Time, der reelt er en tøtte til UA fortatte dumping af dere overkudproduktion i form af fødevarehjælp vel at mærke når verdenmarkedprien er lav, kriver det danke udenrigminiterium i en artikel på i forbindele med WTOforhandlingerne. De omtalte annoncer vite helide billeder af afrikanke børn med madkåle, og de blev bragt amtidig med WTO-landene forhandlinger af udviklingpakken. Kommentar fra WFP at antallet af døde menneker fra ult og re- Fødevarebitand kan efter min mening i værte fald være kon Orla Bakdal. Foto: Thoma Marott. Verden tore fødevareproducenter kommer af med overkudproduktionen, og fattige lande får grati maj. Det ligner to vindere, men det er det, ifølge Orla Bakdal, ikke. Donorafhængigheden er ogå i Zambia ganke omfattende. Den mindker man ikke ved ukritik at fortætte fødevarebitanden til landet. Det kan i denne forbindele nævne, at Zambia i 2004 og 2005 havde en overkudproduktion af maj og amme år tjente pænt på at ekportere, iger han og fortætter: argumentere imod målrettet fødevarehjælp for at forhindre ult blandt det egne fattige. WFP er i Zambia repekteret for in troværdighed, når det drejer ig om at vurdere behov og at målrette indaten. De vigtigte partnere heriblandt den zambianke regering, donorer (*) og NGO er har udtrykt, at WFP vurdering af antallet af menneker med behov for fødevarebitand var korrekt, eller måke endda undervurderet. Det mete af den mad, der ditribuere i v h b a o a L m t v u p f j h o fi

13 DET ARABIKE INITIATIV TATU: DET ARABIKE INITIA EFTER MUHAMM TEGNINGERNE Marokko Af Marianne Hartz Thoma Nogle medarbejdere er trukket hjem, men dialogen er intakt, og behovet for projekterne er tørre end nogeninde før. Det er udmeldingerne fra de danke partnere, der udfører flere af projekterne under Det Arabike Initiativ. Regeringen lancerede initiativet i 2003 med op til 100 mio. kr. om året i ryggen til projekter i Mellemøten og i det nordlige Afrika. Det Arabike Initiativ fokuerer på bilaterale projekter, der blandt andet arbejder med demokratiering og opbygning af civilamfundet, fremme af kvinder rettigheder og adgang til information. udvikling har et på, hvad agen om Muhammed-tegningerne betyder netop nu for projekterne under dette initiativ. Vi forøger at danne o et overblik, om ingenlunde er fuldkomment, og om ændrer ig dagligt. For forkellige lande i Mellemøten til at møde danke politikere, unge og meningdannere. Der er ogå Image of the Middle Eat. En fetival, der ætter foku på amtidkultur og de forandringer, der aktuelt ker i Mellemøten. Fetivalen er arrangeret af Center for Kulturamarbejde med Udviklinglandene og omfatter et oplyningprogram, der trækker ig fra 2004 til 2007, amt en kulturfetival der finder ted fra den 12. augut 2006 til 20. eptember Regionale medier er bekymrede Ud over de rent nationale projekter under Det Arabike Initiativ trækker en del af projekterne ig over flere lande eller over hele Mellemøten. Blandt andet koordinerer International Media upport (IM) et regionalt medieprojekt i ti arabike lande med 28,5 mio. kr. i ryggen fra den danke regering. Projektet betår af ek hovedkomponenter, der blandt Marokko: Fængler uændret af krien I Marokko arbejder Kriminalfororgen om enete danke partner, der kan rapportere alt i orden! Fem fængelintitutioner arbejder uanfægtet Muhammed-krien videre med den danke Kriminalfororg. Vi oplever ingen påvirkning af Muhammedtegningeagen. Tværtimod. Vi har fundet yderligere amarbejdfelter, iger Clau Thornøe, projektanat i Kriminalfororgen. Han kom hjem fra en projektreje til Marokko i midten af februar. Det var andet led i Kriminalfororgen amarbejde med fem marokkanke fængelintitutioner. Projektet går blandt ud på, at dankerne kal undervie de marokkanke fængelbetjente i, hvordan man behandler fanger og deler viden om reocialiering af ungdomkriminelle.

14 DET ARABIKE INITIATIV Irakike medarbejdere bliver hjemme Intitut for Mennekerettigheder (IMR) tår for et projekt om at tøtte en mennekerettighedorganiation i Bahra, der kal etablere en reourcebae, om kan forholde ig til de mange reformer, der er i gang i landet. Projektet er lukket ned i øjeblikket, og de irakike medarbejdere er endt hjem. Vi prøver at finde ud af, hvad vi å kan gøre. Det er det lange eje træk, der kal til. Men det vil være utroligt ærgerligt, hvi vi ødelægger, hvad vi har bygget op, iger Birgit Lindnæ, chef for international afdeling i IMR. Den Palætinentike Myndighed Danmark har bevilliget 13 mio. kr. til at oprette et multidonorekretariat for tøtte til NGO er indenfor mennekerettigheder og god regeringførele fra Irak Iran Irael Jordan Egypten audi Arabien Yemen Egypten: agen tærer på optimimen I Egypten har Danmark tre tore projekter i gang med egyptike partnere. På Dank-Egyptik Dialogintitut, om har fået 20 mio. kr. fra , er optimimen under pre, om agen om Muhammed-tegningerne ekalerer. Projektet kal fremme dialog, politik og kulturel mellem Danmark og Egypten og mellem Europa og den arabike verden. Intituttet kal gennemføre konferencer, møder, eminarer og kurer om aktuelle pørgmål i de to verdner. agen tager meget af vore arbejdkraft. Den tærer på optimimen. Intituttet kører videre om før. Vi får mulighed for at komme i kontakt med folk, om vi eller aldrig ville kunne, om for ekempel en række medier i Golftaterne, Jordan: tyrket ag for dialog Intitut for Mennekerettigheder (IMR) kører ogå et projekt om udvekling mellem det jordanke mennekerettighedintitut og det danke, der gik i gang i maj De tanker, der ligger nu, er kun blevet tyrket yderligere efter denne ag, og behovet for en mennekeretlig dialog er tørre end nogeninde før, iger chef for International afdeling på IMR, Birgit Lindnæ. Hun er regelmæigt i kontakt med partnerne i Jordan, om er poitive og gerne vil i gang med en dialog. Intituttet har ingen medarbejdere i Jordan

15 AFRIKA JEG ER ORT FRA ZIMBABW Louie Windfeld-Høeberg, medfølgende diplomathutru og tidligere TV2-journalit, har netop udgivet in førte kønlitterære bog Iceneætteren, der bygger på hende fem år i Zimbabwe. Der var en kontant underliggende følele af tre, men vi var der. Vi måtte lyve lidt hver dag. Ingen måtte abolut vide, at jeg har en fortid om journalit og krev en bog, iger hun.

16 Af Marianne Hartz Thoma kilometer fra København. I hvad amerikanerne kalder en af verden ek tyrantater. tækket på vingerne. Med hænderne for øre, øjne og mund, om de tre kineike aber. om diplomatfrue følte hun ig ligetillingmæigt bombet tilbage, til før hende mor blev født: Pænt konverere, ordne hjem, tyre tjenetefolkene og drikke gin og tonic. Den nu 36-årige Louie Windfeld-Høeberg debuterende forfatter til romanen Iceneætteren og tidligere journalit på TV2 Nyhederne har måttet luge mangt et ego i de fem år, hun har boet med in mand i Zimbabwe hovedtad Harare. Drømme, ambitioner og behov er blevet lagt i kuffen. Men ek år i Afrika har alligevel taget hende med torm, og nu vil hun ikke tilbage til Danmark. Familien er netop flyttet til Zambia, hvor hende mand har fået arbejde for Danida. I Zimbabwe arbejdede han ført for EU, og iden for det amerikanke bitandbureau, UAID. Forkælet fortadfrue Louie Windfeld-Høeberg blev i 2001 landkendt om en forkælet fortadfrue. ådan kaldte debattører hende i Weekendavien, da hun i et læerbrev klagede over, at hun kedede ig, og at hun måtte tille in karriere i bero. I tedet levede hun et liv, hvor de andre diplomatkvinder bager kager til velgørenhed, hvi bølgerne går højt. Men ogå et liv med de tørte mennekelige og naturmæige opleveler i mit liv. Jeg føler mig ligeå afrikank om dank. Når jeg er en ort på gaden i København, tænker jeg: Godt jeg ikke er den enete. Jeg føler mig ort. Det er der, jeg hører til. Vi har et kæbnefællekab med mange af folkelagene i Afrika, og jeg vil gerne give noget tilbage til dem i form af mine vidneberetninger, bøger eller journalitik, iger hun. Hun er lyhåret med betemt temmeføring og en gnit i de blå øjne, eller vel nærmere en flamme, der tydeligt brænder, når hun taler om Zimbabwe og de uretfærdigheder mod civilbefolkningen, hun har måttet lukke øjnene for. AFRIKA ætter virkeligheden i cene Nu giver hun igen med in kønlitterære bog Iceneætteren fra december ider om den danke journalit og medfølgende hutru Caroline, om bliver pundet ind i korruption og politik pil i Zimbabwe. Robert Mugabe, Zimbabwe præident igennem 26 år, optræder i egen peron, og de brutale ungdomlejre, om unge politibetjente og toldere kal igennem, er ogå bekrevet. Louie Windfeld-Høeberg maler et billede af et mukt og kontratfyldt land i undtageletiltand. Og et billede af livet om diplomat og de pilleregler, der følger med. Et realitik billede med en fiktiv handling, iger hun. Hun fortæller om, hvordan Mugabe hær forøger at lå modtanderne af banen. ærligt er der et ekempel, der får hende øjne til at lyne. Regeringhæren tager ud til politikerne og hælder for ekempel benzin over den yngte øn. Med en tændtik i hånden, iger de, at politikeren kraftigt kal overveje, om han vil tille op, for næte gang tryger de tændtikken. Det er jo tortur! Ingen herhjemme ved, hvad der ker. Ingen ved, hvor frygteligt det er. Jeg havde været ude at reje, da det kete. Og kørte ind mod centrum forbi lumkvartererne. Himlen havde en forkert farve. Der var tåget på en mærkelig måde. Da vi kørte forbi, lignede det en krigzone. Der var intet højere end knæhøjde. Alt var affald og glakår, og der gik folk rundt og ledte efter dere ejendele. På et hjørne tod en politibetjent. Og han fik lov at tå der! elvom han jo var blandt dem, der lige havde lynchet hele området. Hvad er der galt med folkejælen, når han kan få lov at tå der uberørt? pørger hun. Fra ondt til værre Da familien Windfeld-Høeberg kom til Zimbabwe i 1999 var det kort før Mugabe nationalierede jorden og gav den tilbage til de orte, om han kaldte det. iden har der fulgt brutale overgreb på mange af de hvide farmere, men ogå på den fattigte del af den orte befolkning. Det har været en lang nedtur i de fem år. Der er ganke få hvide farme, om bliver drevet videre. Nu er der kun få ubitenløe landbrug, om let ikke producerer nok, forklarer hun. I lutningen af 2005 atte Mugabe operation Murambatvina eller tunami-oprationen, om NGO erne kalder den, i gang. Den kulle officielt rydde op i den kriminelle underverden. Den gjorde af de fattigte indbyggere hjemløe, da de fik beked på at tage tilbage til dere landbyer, og regeringtropper brændte dere boliger ned. FN regner med, at flere end fire millioner menneker mangler mad. Bedtefar Mugabe Men når en hel nation opfatter præidenten om dere bedtefar: treng, men til for det bedte, å kal der nærmet nye generationer til for at ændre ituationen i landet. Og Louie Windfeld-Høeberg tror ikke på, at en afløer til den 84-årige præident bliver meget bedre. Oppoitionen er plittet. Zimbabwe kan ikke klare det uden hjælp udefra. Vi må lægge maivt pre på ydafrika, der blandt andet er hovedleverandør af trøm til Zimbabwe og bede dem om at trykke på hovedafbryderen, iger hun. Hun peger på bikop Piu Ncube, der fortjener Veten tøtte, og om efter hende udagn, ikke er bange for noget. Børnene ulter, og der er ingen aid-medicin. FN uddeler fødevarer, men de ender på Mugabe lager. Korruptionen er å åbenly, at elv min øn på ek år ved, at der er noget galt, iger hun. n k i d o li a h h yg i hjertet Den lag realiteter har taget på familien i dagligdagen. En dagligdag, hvor tjenetefolkene midt om natten kom med dere malariayge børn, om Louie og hende familie måtte ørge for at bringe til et hvidt hopital for at få behandling. Børn leger ig ud af det. Mine ældte legede tigger-leg. Når jeg kom ind af indkørlen i bilen, kulle jeg rulle vinduet ned og give dem penge, for det å de, at vi gjorde, når vi kørte på vejene, fortæller hun. Hun omtaler ærligt de idte ek måneder op til, at hun og familien flyttede til Zambia i januar, om en tiltand af klinik depreion for hele familien. UDDRAG FRA LOUIE WINDFELD-HØEBERG ROMAN ICENEÆTTEREN Det gode ved ikke at bo i Danmark var, at det delig ikke tå i gæld til nogen, hvor lidt der å end kunne være hende til at pred

17 AFRIKA NATTERGALEN OM PR DEMOKRATIET BUDKA Alpha Oumar Konaré var Mali førte demokratik valgte præident. I dag betrider han poten om formand for Den Afrikanke Union. Den tidligere projektrådgiver, Ole Reitov, fortæller om it tætte amarbejde med den forhenværende intellektuelle aktivit. Af Ole Reitov tockholm 1986 Jeg får et ydert jældent telefonopkald. Det kommer fra en mand, jeg ikke kender og aldrig har hørt om, nemlig Alpha Oumar Konaré, en afrikank intellektuel, der beøger verige. Han vil tarte et kaettetidkrift i Mali. Vi møde til frokot, hvor jeg erverer røget rendyrkød, og Alpha Oumar Konaré førte pørgmål er ydert konkret: Hvor hurtigt kan du ammenætte det udtyr, vi behøver? Og hvornår kan du komme til Mali og undervie folk i mit kulturkollektiv? Han idé er at udgive et lydtidkrift på kaette med navnet orofe efter den nattergal, om i landet mytologi preder nyheder og fortællinger. Og derudover en avi for landbrugere, der kan læe en lille mule. Begge publikationer kal udgive på lokalprog, og kaetterne kal både undervie og underholde. Projektet finaniere af IDA (venk Danida, red.). Bamako, Mali, tre måneder enere Jeg idder og lytter til kulturkollektivet dikuioner. temningen er livlig, venlig og betemt. Gruppen betår af intellektuelle mænd og kvinder med Alpha Oumar Konaré i piden. De vil det hele: tidkrifter, avier, radiotationer, kaetteudgiveler og bogudgiveler. De vil udbrede viden om demokrati og mennekerettigheder og alfabetiere befolkningen i Mali. Illutration: Foto: ABD RAOUF/Polfo Dere belutomhed får mig til at tro på et lille mirakel. Jeg har været i Bamako en uge. Da jeg ankom med indpilningudtyr, var der ikke noget tudie men kun et nøgent lokale uden vinduer. To dage efter var der muret vinduer med ikkerhedgitter for, og nu er vi i fuld gang med underviningen. Alpha Oumar Konaré er det elvfølgelige midtpunkt. Han har en naturlig autoritet. Født i 1946 voker han op i en torfamilie med 14 børn, hvor organiation er vigtig. Han far er lærer. Det bliver Alpha Oumar Konaré ogå, og derefter tuderer han hito- Men han dropper ud af regeringen og ge optager livet om aktiv i det dengang forbud ocialdemokratike parti, PMT, og tarter k turkollektivet Jamana. Bamako, Mali 1989 Det er mit andet beøg i Mali. På vegne IDA kal jeg evaluere kaetteprojektet undervie i at lave radio. Jeg kører ammen med Alpha Oumar K naré i han udtjente Peugeot. Byen få bi hvirvler det røde tøv op fra Bamako gru belagte veje. Hvad kal der til, før vi kan udende vo produktioner på radio?, pørger jeg og kigg

18 AFRIKA VAND TIL MALI Interview med udviklingminiter Ulla Tørnæ (V) om programamarbejdet med Mali. Af Marianne Hartz Thoma Mali. Verden fjerdefattigte land. Et land med pirende demokrati, tore miljøproblemer, men ogå et land, der er tæt på at nå ét af FN 2015 Mål om at ikre kolegang for alle børn. Og å er Mali det nye danke programamarbejdland, der årligt kal modtage hen imod 200 mio. kr. til forkellige bitandprogrammer. Indtil nu har det været uklart, hvad de danke bitandpenge kal gå til i landet, men en delegation fra Udenrigminiteriet er netop vendt hjem med mere fakta fra det frank-talende vetafrikanke land. Og hovedmenuen, vi erverer for malierene, lyder på: vand. Der er ingen tvivl om, at der er mangel på vand i Mali. Både til menneker, dyr og planter. Det begræner, hvordan malierene kan leve. Det er et land, der har brug for vand, og derfor kan jeg allerede nu løfte løret for, at vand bliver et af vore vigtigte områder, iger udviklingminiter Ulla Tørnæ (V) og fortætter: Jeg fortod på den delegation, der har været af ted, at der kal bygge 1000 brønde om året, og at hver brønd kal give vand til 400 menneker bare for at leve op til fattigdommålene. Det er da en enorm opgave. Danmark kal dække noget af det en tredjedel måke. Hvilke konkrete vandprojekter, der bliver tale om, er der endnu ikke lagt planer for. Landbrug og erhverv Den malike regering arbejder på en ny fattigdomtrategi for Udviklingminiter Ulla Tørnæ (V) beøgte Mali i efteråret, inden valget faldt på landet om nyt programamarbejdland. Fo Meget tyder på, at Mali regering ønker at flytte foku til landbruget og erhvervektoren, iger Ulla Tørnæ. Flere analyer peger på, at netop landbrug og erhvervektoren er de to områder, der har tørt behov for tøtte. Landbruget er tæt forbundet med landet krantende naturreourcer. Mali er hårdt ramt af ørkenpredning og kovfældning. Men den danke miniter har endnu ikke lagt ig fat på, hvilke projekter vi tarter i landet. Til gengæld ved hun, at Danmark ogå vil lægge penge i Mali fredbevarende arbejde igennem den FN-militærkole, om netop er blevet flyttet til hovedtaden Bamako. kolen uddanner afrikanke FN-oldater, der kal ende ud på det afrikanke kontinent om fredbevarende tyrker. Dette arbejde er enormt vigtigt, og det vil vi tøtte ud over vore almindelige ektortøtte, iger miniteren. verige og Frankrig kan blive partnere Med valget om programamarbejdland bliver Danmark blandt de ti tørte donorer i Mali. pørgmålet er, hvordan dank bitand på bedt mulig måde kan indgå i amarbejde med de andre donorer, og hvem vi kal amarbejde med. Jeg kal til Pari for at drøfte med min franke kollega, om vi har nogle muligheder for amarbejde, og eller er det met nærliggende at gå til venkerne, iger Ulla Tørnæ. Der bliver brug for dankere med opfrikede frankkundkaber i Mali. Miniteren afvier, at det bliver et problem for Danmark at finde nok egnede medarbejdere til Mali. Jeg regner med at holde et møde med den danke reourcebae i april. Jeg vil være meget meget ked af, hvi ikke den danke reourcebae er parat til at arbejde i Mali, iger hun. Ført til ommer ligger den endelige landetrategi for Mali klar, om i detaljer forklarer hvilke programmer, ektorer og projekter Danmark vil arbejde med. LANDETRATEGI FOR KENYA Dank bitand går fri af Udviklingminiter Ulla Tørnæ (V) forikrer, at de 150 mio. danke bitandkroner til Kenya i 2005 ikke blev involveret i de nu- Valgt på nej til korruption Korruption i Kenya er ikke et nyt fænomen, men det er den tilyneladende åbenhed om- c m

19 AIEN UROLIGHEDERNE I NEP RAMMER DANK BITA Uroligheder betyder, at landerammen for dank bitand til Nepal er blevet nedjuteret. Forker advarer om, at dank bitand bliver gidel i konflikten. Af Marianne Hartz Thoma Flere af de danke bitandprogrammer har på grund af de være betingeler i det urolige Nepal måtte tande aktiviteterne. Et nyt integreret miljøektrorprogram, der kulle være gået i gang i 2005, er aldrig kommet i gang. Men der er ikke planer om, at Danmark kal trække ig ud af Nepal. Vi vigter ikke det nepaleike folk i denne vankelige tund. Vi hjælper dem og parterne til at finde tilbage til den demokratike og politike vej, og hjælper dem til at kabe fred, iger ambaadør Finn Thilted i Nepal. I de idte ti år har maoiter kæmpet mod Nepal feudale ytem, men der er ikke opnået nogen afklaring i magtkampen mellem kongen, de politike partier og maoiterne. Efter at våbenhvilen blev ophævet i begyndelen af januar 2006, er konflikten yderligere ekaleret mellem Nepal Kong Gyanendra på den ene ide og maoiterne og de yv toneangivende politike partier på den anden. Lokalvalgene den 8. februar i år medførte voldomme ammentød mellem parterne og endnu kraftigere anktioner i form af totalt udgangforbud for befolkningen. Både EU og FN har agt, at en militær løning på problematikken er utænkelig, og derfor kal parterne finde en diplomatik løning. Da Kong Gyanendra overtog magten i fe- bruar 2005, traf Danmark den belutning, at vi ikke ville indgå nye regeringaftaler. Den belutning ramte o ganke hårdt, fordi vi netop på det tidpunkt var i gang med at forberede et nyt integreret miljøektorprogram, iger Danmark Finn Thilted og tilføjer, at de tørte programmer inden for kole og uddannele kører om planlagt. Danke uddannelekroner kan blive til maoitike tanker Hvi man ønker kontrol og en mulighed for at kunne gøre en forkel i et land om Nepal, er udviklingprojekter enormt vigtige og effektive midler ved et forhandlingbord. Men det er ydert vigtigt at holde ig for øje, at projekterne ikke kaber goder om parterne i konflikten kan bruge mod hinanden, iger Timo Kivimäki, eniorforker i ammenhængen mellem udviklinghjælp og konflikter fra Nordik Intitut for Aien tudier (NIA). Han peger på Danmark udviklingmæige flagkib i Nepal: tøtten til uddanneleektoren, om et område, der kan kabe problemer. Mange af kolerne ligger i landområderne, hvor maoiterne har kontrollen. Derfor kan det betyde, at Danmark giver reourcer til maoiterne indoktrinering af landbefolkningen børn. Det er en balanceakt, for hvi alternativet er ikke at tøtte nogle programmer, å er pørgmålet, hvilket to onder man vælger, iger Timo Kikimäki. Danmark tøtter regeringen Ambaadør Finn Thilted nikker genkendende til faren for indoktrinering ved de danke programmer. Overalt i landet benytter kolerne de nationale læeplaner og kolebøger. I områder, der kontrollere af maoiterne, gennemfører die fra tid til anden kulturelle programmer i kolerne, ligeom de bortfører børn og læ- rere til indoktrineringprogrammer, forklar han og fortæller, at maoiterne river billed af kongen ud af kolebøgerne, og den nati nale morgenang ertatte af revolutionæ ange. Danke bitandmidler bliver ikke a vendt til at tøtte maoiterne kamp igenne indoktrinering af børnene, men vi og and donorer tøtter de krav fra maoiterne id om regeringen har accepteret og gennemf rer, om for ekempel at 20 procent af und viningen kal være lokalrelateret, iger Fi Thilted. Ambaaden har ammen med andre d norlande i Nepal lavet et æt regler Ba Operating Guideline der pecifikt for it ationen i Nepal i 14 punkter udtrykker grun læggende principper for, hvordan danke kal arbejde med bitand i Nepal. For ekem pel at der yde tøtte til alle fattige, ligegy digt hvilken politik overbevining de har. FN regner med, at maoiterne har kontro len med omkring 80 procent af landet, hv tørtedelen af befolkningen bor, nemlig landområderne. Vi gør alt for at ikre, at dank bita ikke bidrager til konflikten. Vi kal i hv fald ikke kunne bruge eller mibruge. Ma iterne er klar over, at den bitand, om og mange andre lande yder, er målrettet d befolkninggruppe, hvor de kal finde der tøtter. Derfor er de ikke intereeret i at fo hindre arbejdet, iger Finn Thilted. Han fo ætter: Gennem vore mange partnerkaber m civilamfundorganiationer i Nepal øger at dæmme op for konflikten negative kon kvener for de met udatte befolkninggru per og amtidig tyrke dere muligheder f at arbejde for fred og demokrati. Det er vigtigt at fortå, at det er den nep leike befolkning, der tår i centrum for vo engagement, lutter Finn Thilted.

20 AIEN elv om man kun er fire år, kan man godt krive lidt. De mindte økende får ogå lov at komme med i kole. Foto: Karen Chritenen. KOLEN FLYDER I GOA Af Pia C. Nielen Indike Maniha Kulkarni kunne egentlig krive marinebiolog på it viitkort. Men da hun for fire år iden mødte det dank finanierede NGO-projekt Movingchool i deltaten Goa i Indien, agde hun, efter kun én dag betænkningtid, ja til at blive kolen førte lærer. Hun kulle, om enete lærer, undervie en ne børn, der uden projektet aldrig ville komme til at e et klaelokale indefra. Tanken bag kolen er, at den rent fyik kal bevæge ig med børnene ved at blive trukket med lang floden, hvor de bor. Børnene forældre er kateløe daglejere fra nabotaten Karnataka, om graver and i Tirakolfloden i det nordligte Goa. Normalt opholder de ig kun tre til fire måneder ad gangen på ét ted, og børnene når derfor aldrig at begynde i en lokal kole. Efter fire år tovtrækkeri med myndighederne blev den Indien: Når børnene ikke kan komme til kolen, må kolen komme til børnene. Det er tanken bag det flydende kole-projekt Movingchool, hvor børn af kateløe daglejere kan gå fire år i kole. forældre fodpor. De kender ikke dere met baale rettigheder, og der er ingen i Goa, om bekymrer ig om dem, fortæller hun. Børn af kateløe daglejere fra nabotaterne er et maivt uddannelemæigt problem for deltatregeringen i Goa. De kalde Børnene kal jo gerne kunne læe videre i det almindelige koleytem i dere hjemtat, iger Maniha Kulkarni. På et par punkter adkiller Movingchool ig dog fra de offentlige koler i Indien: Klaekvotienten er væentlig lavere, og

21 BØGER HVORDAN BEKÆMPER MAN ILAMIK RADIKAL yv DII rapporter dikuterer, hvordan ilamik radikalime kan bekæmpe. Af Roalina Dia Laren Danmark tår midt i den værte udenrigpolitike krie iden 2. verdenkrig. Det er en krie, der på mange måder bunder i uvidenhed om ilam. Men det råder yv rapporter fra Dank Intitut for Internationale tudier (DII) bod på! I in helhed giver rapporterne et rigtigt godt overblik over, hvilke forhold og forudætninger menneker i den arabike verden lever under. Men ogå hvordan die påvirker det internationale amfund ikke mindt på det ikkerhedmæige niveau. Udgangpunktet for rapporterne er, hvordan vi bedt modvirker den tigende tenden til radikaliering gennem udviklinghjælp. Genidig fortåele er nødvendig Ekperterne bag rapporterne lår fat, at vi kal være bekymret for ilamik radikaliering. I nogle lande om for ekempel Pakitan nyder Al-Qaida op mod 50 procent tøtte til dere ektremitike ideologi. Ifølge flere af ekperterne fra de yv rapporter kylde tøtten blandt andet, at vi i den vetlige verden ikke har været gode nok til at fortå befolkningerne bevæggrunde og behov. De mener, at det efter 11. eptember 2001 kom bag på hele den vetlige verden, at nogle i den arabike verden ikke kan lide o. Men denne mangel på fortåele går begge veje. For i den arabike del af verden mifortår man ofte de henigter, der ligger bag vetlig bitand. Ekempelvi tror mange, at der ligger en kriten konpiration bag vetlige hjælpeorganiationer arbejde i regionen. Og endvidere, at Veten kun involverer ig i lande, hvor og når det er til vore egen fordel. Ilamike NGO er vinder indpa Ifølge ekperterne er denne meget negative opfattele af vetlige intereer begrundet i forkellige faktorer. For det førte pointerer flere med ekempler fra Irak og Afghanitan, at der delvit er hold i opfattelen. Men en anden væentlig faktor er tiltedeværelen af ilamike hjælpeorganiationer. Die NGO er har langt nemmere ved at træde til på tiltrængte tidpunkter, end vetlige organiationer har det. Og de gør det i tor til. Åragen er, at de er funderet på et ilamik grundlag, og derfor nyder de tillid fra befolkningen. En tillid, der i nogle tilfælde bliver brugt til at miinformere, og i værte tilfælde til at hverve folk til terrornetværk. Ifølge E. F. Kohlmann, ekpert bag en af rapporterne, mener CIA, at en tredjedel af alle ilamike NGO er tøtter terrornetværk, enten direkte ved økonomik tøtte eller indirekte ved at have anatte med forbindeler til ådanne netværk. Die ilamike NGO er er iær effektive i de met afideliggende områder, hvor der ikke kommer andre NGO er. Her yder de langigtet hjælp i modætning til andre, om yder enkelttående donationer eller hjælp til kortvarige projekter. Men de er ogå hurtigere fremme ved katatrofer end de vetlige organiationer. Et ekempel er ved jordkælvkatatrofen i Pakitan, hvor mange vetlige organiationer og regeringer efterfølgende er blevet bekyldt for at have handlet for langomt. Effekten af de ilamike NGO er trategi er, at de igen vinder befolkningen tillid. Ekperterne anbefalinger Rapporterne byder på mange og ogå forkelligartede områder, hvor Veten bør gøre en EN NY DAG TRUER Hvi du er typen, der tår op om morgenen og om det førte for dem, om var det politik manipulation? I bogen giver en række forkere dere bud på, hvad det 21. århundrede truler er, og i hvilket omfang vi kal frygte die. Bogen er en invitation til, at læeren reflek- indat for at forbedre forholdet til den ar bike verden. Ekperterne er enige om én ting, og det at vi fra den vetlige verden kal forholde meget eriøt til ilamik radikaliering. kal modarbejde tendenen, og det er nø vendigt, at vi tår om et reelt alternativ de radikale trømninger. Befolkningerne i udatte områder kal fortå, at de kan to på o. Ogå i det lange løb. Det gøre blan andet ved at være til tede og yde langig bitand eller hurtig nødhjælp ved katatrofe Danker i udla å har vi et pe!bonnement PÍ.94 &2! $!.-!2.94 &2! $!.-!2+ KOMMER HELE VERDE I UDLANDET 0OLITIK KONOMI KUNT KOLE AMFUND KONGEHU PERONA WWW NYTFRADANMARK DK (VERT KVARTAL FOR KUN %52 WWW NYTFRADANMARK DK.YT FRA $ANMARK BLEV *! END E

22 BØGER DANKE KOLEBØRN KAL LÆRE OM MILJØ Miljoerejen.dk hedder det et internetbaeret underviningmateriale, der henvender ig til børn i 3. til 8. klae. Materialet er grati og til rådighed for alle landet grundkoler. Det er lanceret af Udenrigminiteriet, og det kal være med til at lære de danke koleelever om miljøbitand til udviklinglandene og de globale miljøproblemer. Underviningmaterialet betår blandt andet af pædagogik bearbejdede opgaver og aktivitetforlag, der vil give eleverne information og viden, å de elvtændigt kan dikutere og tage tilling til miljø og udvikling. Materialet retter ig mod fagene natur/teknik, dank, geografi, biologi, fyik og amfundfag, og er derfor ogå egnet til tværfaglige projekter. Deuden indeholder materialet ogå foto, animationer, videoer og tekter. Det er meget anvendeligt og autentik, derfor kan børnene forholde ig til emnet. Det handler jo om forhold, de ogå møder i dere hverdag, iger Fornuft og føle ek beretninger om kærlig Mikkel Ambroiu, der er matematikog natur/tekniklærer på Den Claenke Legatkole i København. Mikkel Ambroiu mener ogå, at børn i dag er meget dygtige til at håndtere computeren om redkab, og at eleverne foretrækker den interaktive underviningform. /rdl Nu kan du tage på reje verden rundt Thailand og New York for at høre, hvo en verden, hvor man kan dø af at hav uden en hitorik artikel om hiv-epide om, hvordan børn i udviklinglande bl en faktuel artikel om, hvad hiv og aid amtidig giver hæftet tof til eftertank er å vært at dyrke ikker ex. Hæftet henvender ig både til unge i g og til vokne, der intereerer ig for, til hiv-epidemien. Hæftet kan betille grati ho Dank Hæftet er udgivet med tøtte fra und Nyheder, reportager, holdninger MÅNEDAVI OM DANK UDVIKLINGBITAND

23 DEBAT Der er brug for en tærkere amlet dank miljøindat i udviklinglandene. Både for at bekæmpe fattigdom og for at imødegå de tore globale miljøproblemer, verden tår overfor. Der er behov for en dank miljøindat i udviklinglandene, der går på to ben. En fattigdomorienteret bitand, hvor miljøhenynene er integreret, og en ærkilt miljøbitand, mener Troel Dan Chritenen, WWF Verdennaturfonden. Foto: canpix. BEHOV FOR ÆRLIG DANK MILJØBITAND Af Troel Dan Chritenen Omkring 70 procent af verden fattige lever i landområder, hvor de for at overleve er direkte afhængige af naturen omkring dem. Det er efterhånden veldokumenteret, at de fattigte ofte er de met afhængige af die umiddelbare naturreourcer og derfor ogå de met årbare, når natur og miljø overudnytte. Derfor er der et tort behov for at indtænke miljøapekterne i udviklingbitanden. Deværre vier en ny underøgele fra Dank Intitut for Internationale tudier (DII) af miljøintegrationen i forbindele med Danida tige økonomike vækt i Aien har betydet en tærk forøgele af forbrug og forurening i denne verdendel. Med over halvdelen af verden befolkning vil den fortatte kraftige vækt i Aien få alvorlige miljø- og reourcemæige konekvener for o alle. Der er ålede brug for, at Danmark ogå kan yde tøtte til en mere bæredygtig udvikling i de lande, hvor vækten går tærkt. Med andre ord, der er behov for én dank miljøindat i udviklinglandene, der går på to ben. En fattigdomorienteret bitand hvor miljøhenynene er integreret fuldt ud. Og en ærkilt miljøbitand til globale miljøproblemer, herunder tøtte til en mere bæredygtig om ådan fokuerede miljøbitand på globale miljøproblemer og var additi nel, hvilket vil ige, at den ikke var en d DEBAT: HVORFOR BURMA? udvikling har modtaget dette pørgmål fra en læer. Det undrer mig åre, at udvikling konekvent kriver Burma, når landet i godt ti år har heddet Myanmar. Hvad e

24 NAVNE ALEIDA GUEVERA MARCH DATTER AF ET REVOLUTION-IKON Che Guevara datter, March, fortætter in for en retfærdig verd fredeligere midler. Far og datter. Aleida Guevara March datter til Che Guevara. Foto: Morten eifert og Polfoto. Af Morten eifert, Mc/journalit Aleida Guevara March (f. 1960) å in far, Che Guevara, for idte gang, da hun var fem år. El Che rejte fra in kone og fire børn på Cuba og drog til Congo for at tøtte endnu en revolution, inden han blev dræbt i Bolivia i Che Guevara datter er venlig og milende, da udvikling møder hende i København, hvor hun gætede det ociale Forum i januar. Hun lever et fredeligere liv end in far. Hun er mor til to, børnelæge og driver Che Guevara-forkningcenteret i Havanna. in far kamp for en bedre verden viderefører hun om forfatter og foredragholder. Du har agt, at din far er det met komplette menneke, du kender til. Hvad mener du med det? Ført og fremmet var min far et meget følomt og elkende menneke. Han var ogå ydmyg og ynte ikke elv, han var noget ær- ligt. Jeg har et dejligt fotografi, hvor han tår i det tilfulde miniterium og drikker kaffe af en konervedåe, ligeom man gør på landet. Det var han til, elv om indutriminiter. Men han havde en kulturel dannele på et højt niveau. Han agde aldrig noget, han ikke mente, og der var lige linje fra ord til handling. Hvordan er din viion for en bedre verden? Hele mit budkab kan koge ned til ét ord: Repekt. Og det mener jeg ikke, at EU og UA har overfor den fattige verden. De betragter o om undermenneker. Hjælp fra de rige lande regeringer bliver altid givet med betingeler. Da Cuba for nylig blev ramt af to orkaner, tilbød UA hjælp. Det er ikke normalt, men UA var forpligtet af Cuba utvetydige tøtte efter 11. eptember. Men det var helt håbløt. Ført var hjælpen betinget af, at amerikanke ekperter kulle beigtige kaderne. Da vi agde, at det havde vi gjort, beluttede de, at hjælpen ikke måtte gå via Cuba regering. iden fandt de på, at man ikke kunne bruge amerikanke kibe, for de måtte ikke anløbe cubanke havne, men de cubanke kibe kunne heller ikke få lov at gå ind i de amerikanke havne. Er der ingen ekempler på god u-landbitand? Der er tor forkel på regeringerne bitand og den folkelige. Cuba har modtaget værdifuld hjælp fra de folkelige organiationer i Europa; hjælp uden betingeler og modydeler båret af repekt for det cubanke folk. Organiationen MediCuba er et godt ekempel. De amler midler i Europa og køber råvarer til medicinfremtilling. Det har hjulpet Cuba til at udvikle in egen medicinalindutri. kal man kæmpe, om din far gjorde det eller med fredeligere midler? Det afhænger af tiden og ituationen, hvordan man kæmper. Det er ogå forkelligt fra menneke til menneke. Jeg har ikke militæruddannele, men jeg er faktik helt god til at kyde. å hvi Cuba bliver angrebet, vil jeg kæmpe ligeom min far. Eller bruger jeg det, om jeg kan; deltage i dikuioner og fremme, a g ti p d d p d k in a p o b le J a b u NYT OM NAVNE MART MULTILATERALE RÅDGIVERE JPO og eniorrådgivere Cand.merc.int. Henrik charling Pilgaard, 31, er 1. februar 2006 udendt om JPO for FN Flygtningehøjkommiær (UNHCR) til chweiz. Cand.cient./mag.antropologi/etnografi Lennart Falk afløer 15. mart 2006 Birgit Philipen om generalekretær for ADRA Danmark. Lennart Falk har de idte 9 år arbejdet om programkoordinator for Red Barnet. ygeplejerke Anne Marie Laren er rejt til Liberia for Dank Røde Kor, hvor hun kal lede opbygningen af et ygeplejerke Maria Oxenbøll, 27, rejer til Cambodja for Læger uden Græner, hvor hun kal arbejde på et hiv/aid projekt i byerne iem Reap og Poipet. Her kal hun forbedre patientkontakten og uddanne de lokalt anatte ygeplejerker. Cand.techn.oc. Erik Toft, 40, er anat H F N