SCIENTOLOGI. Gør verden bedre at leve i

Transkript

1 SCIENTOLOGI Gør verden bedre at leve i Den anvendte religiøse filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet af L. Ron Hubbard, og den tilbyder en præcis vej for alle, så de kan genvinde det sande og enkle i deres åndelige jeg. Scientologi består af specifikke aksiomer, der forklarer tilværelsens underliggende årsager og principper, og observationer i et stort område inden for humaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angår hele livet. Denne udførlige samling af viden har resulteret i, at emnet har to anvendelsesmetoder: Først en teknologi hvormed en person kan forbedre sin åndelige bevidsthed og opnå den frihed, som søges inden for mange store filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for at forbedre deres tilværelse. Med hensyn til den sidstnævnte anvendelsesmulighed tilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alle aspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye måder at leve på. Det materiale, du skal til at læse, kommer fra sidstnævnte kategori. De data, som præsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbards skrevne materialer, og de udgør kun ét af de mange redskaber, man finder i Håndbog i Scientologi. Den håndbog er en omfattende vejledning, som giver adskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedre mange andre områder af tilværelsen. I dette hæfte har redaktørerne suppleret uddragene med en kort introduktion, praktiske øvelser og eksempler på resultater med at bruge det. Din nærmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kan forøge din forståelse, og yderligere materiale, hvis du ønsker at udvide din viden. Der findes en oversigt over kirker og missioner på Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilværelsen, som er beskrevet i Scientologi; så det er muligt, at du støder på ukendte udtryk i dette hæfte. Der kommer en beskrivelse af dem, første gang de forekommer, og desuden står de i ordlisten bagest i hæftet. Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gør. Du kan ændre tingenes tilstand ved at bruge disse data. Der findes utallige mennesker, der har ønsket at gøre noget ved de forhold, de ser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilværelsen kan forbedres; og de ved, at Scientologi fungerer. Brug det, du læser på disse sider, til at hjælpe dig selv og andre, så vil du også finde ud af, at Scientologi fungerer. DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

2 Folk ville klare sig bedre, hvis tingene var bedre organiseret; det er en kendt sag. Vi har alle oplevet bureaukratisk pedanteri, upersonlige offentlige kontorer eller skødesløse forretningsforetagender. Dårlig organisering er et alvorligt problem, og det koster milliarder i spild, ineffektivitet og nedsat produktivitet. På det mere personlige plan er organisering det springende og ofte manglende punkt, når vi taler om, hvor godt tingene lykkes for én. Organisering er også en nødvendighed for en velfungerende familie, og vil man nå sine mål, uanset hvor små eller store de er, kræver det viden om organisering. Hvordan holder man rede på sin tid, sine aktiviteter og sine ressourcer på den mest effektive og produktive måde? Hvordan minimerer man forstyrrelse? Hvordan koordinerer man sine kvaliteter, så man kan nå de mål, man har sat sig? L. Ron Hubbard blev klar over, at mennesket havde en lige så ringe forståelse for at organisere sine aktiviteter som for sin egen åndelige natur. En stor del af Hubbards forskning har været helliget det at gøre emnet organisering forståeligt; en opgave han gennemførte til fulde. Her finder du kun nogle af de mest grundlæggende principper i den organiseringsteknologi, Hubbard udviklede; men de grundprincipper er i sig selv nok til at give en stærk forbedring af aktiviteterne i det, man ønsker at opnå om det er grupper eller enkeltpersoner. Kaos og forvirring er ikke naturlige tilstande i livet. De eksisterer kun, når naturlovene ikke bliver forstået og fulgt. Her kommer nogle af naturlovene for organisationer og organisering. 2

3 ORGANISERING D et kan ske, at det grundlæggende i organisering helt mangler, når man forsøger at få noget sat i gang. Ordet organisere betyder, at forme et hele af indbyrdes forbundne og afhængige dele; at forsyne med en specifik og ordnet struktur. Heraf kommer så udtrykket organisation. Organisering er det, at underinddele handlinger og pligter i specialiserede funktioner. Man kan organisere en række af de handlinger, man selv skal have udført. Det ville bestå i at indse, hvad der skal gøres; først gøre det, man kan gøre, og dernæst udføre resten i form af en række gennemførlige arrangementer alt sammen for at opnå at kunne ende med at have afsluttet en handling, der fremmer de formål, man selv har postuleret eller har fået overdraget. En gruppe organiseres, for at muliggøre flows og at opnå at kunne lave visse specialiserede handlinger, som hver for sig gøres færdige; disse delaktiviteter eller færdige produkter fremmer eller fuldfører gruppens formål, hvad enten det er formål, man har fået overdraget, eller et, man selv har valgt at koncentrere sig om. Der er forskel på at styre og på selv at gennemføre, og nogle har problemer med at holde disse adskilt. Man opdager somme tider, at en person, der har ansvaret for en aktivitet, mangler forståelse for at organisere og derfor forsøger at udføre alle handlingerne selv. Dette kan faktisk, hvis det overdrives, splitte en gruppe, så brugbarheden går fløjten, når alle andre medlemmer end denne ene ikke har nogen funktion; den er de blevet frarøvet af dette enmandsmonopol på al aktivitet. Det er sandt, at en aktiv og kompetent person kan udføre tingene bedre. Men man kan i virkeligheden aldrig udføre mere, end det man nu engang kan udføre. En velorganiseret gruppe, derimod, kan udrette mange gange det arbejde, som kun én kan udføre, når hver har en funktion, som man har specialiseret sig i, og de bliver koordineret af den, der har ansvaret. En gruppe er sværere at overvinde end et enkeltindivid, fordi den er organiseret. 3

4 En kompetent person, der alt for ofte er blevet svigtet af en gruppe, har en tendens til at gøre det hele selv, i stedet for at sætte skik på gruppen og få tingene organiseret. Den korrekte handling, når man står over for en presserende nødvendighed, der opstår pga. en gruppes inkompetence eller af andre årsager, er: 1. Håndter det, 2. Organisér gruppen, så den selv kan klare den slags og faktisk udfører jobbet. Man kan sidde fast i (1), og hvis man gør det, vil man i al evighed have besvær og overarbejde, fordi man undlader også at udføre (2). Den største fejl, en gruppe kan begå, er at undlade at organisere. Det kan godt være, at alverdens arbejdere vågner op, men hvis de ikke hurtigt bliver organiseret, enten før eller efter det sker, vil de med det samme blive slået ned igen! Den væsentligste årsag til manglende organisering er en manglende forståelse af, hvad der menes med organisering. F.eks. kan en leder få at vide, at han har ansvaret for at få projekt X udført. Han kender ikke selv meget til det; men det gør to af hans folk. Det ville være forkert, hvis han selv forsøgte at udføre projekt X eller udstedte en masse urealistiske ordrer om det. Det eneste rigtige at gøre, er at få fat i den mand, der faktisk kender til det, gøre den anden til hans assistent og bede dem gå i gang. Dernæst skal lederen, der modtog ordren, uden at blande sig, sætte sig ind i projekt X, så han kan tjekke om det bliver udført, mens han lader de to andre arbejde i fred. Så simpel er denne opfattelse af organisering: Sæt én på jobbet, og lad vedkommende fortsætte med det. Når det er et projekt, så lav en undersøgelse af alle de ting, der skal gøres; gruppér de forskellige typer af handlinger i enkeltjobs; sæt folk på dem; bestem de kanaler ad hvilke, kommunikationen skal gå, imellem gruppens medlemmer, skaf materialer og forbindelser, og lad dem komme i gang. Ethvert job skal organiseres, ligegyldigt hvor underordnet det er. Hvem som helst, der har ansvaret for mennesker, skal være i stand til at organisere funktionerne og arbejdet. Hvis det ikke lykkes, får man udrettet meget lidt, og man bliver kraftigt overbebyrdet, mens resten af gruppen tabes på gulvet. Ved at erkende, at der er et fag, der hedder organisering, at faget allerede er sat i system, og at det både kan læres og bruges, så kan enhver person eller gruppe lykkes med det, man arbejder på. 4

5 SIMPEL ORGANISERING Hvad er organisering? De fleste har så mange forestillinger om ordet organisation, at de tænker på det som en identitet eller en person, og ikke som en dynamisk aktivitet. Lad os se på, hvad det faktisk er. Lad os tage en bunke røde, hvide og blå perler, og lad os organisere dem. Lad os så ridse en organiseringstavle op, der viser funktionerne, pligterne, kommunikationsvejene, handlingsrækkefølgerne, og hvem der bestemmer i organisationen. Lad os smide alle perlerne i skødet på den ansvarshavende i én stor forvirring. Det er indlysende, at den ansvarshavende for at grave sig selv fri er nødt til at sende dem videre. Så vi får: ANSVARSHAVENDE Røde perler Hvide perler Blå perler På den måde finder vi ud af meget, om hvad en ansvarshavende gør. Han dirigerer. Han deler ting eller handlinger op i typer eller klasser. Indtil videre er dette en organisation uden bevægelse. 5

6 Vi er nødt til at have produkter. Med produkter mener vi færdige ting, der har bytteværdi inden for eller uden for aktiviteten. Det kan være en service eller ting, der er overdraget til en uden for organisationen eller et andet af organisationens medlemmer. Lad os sige, at organisationens produkter er perler med huller, perler på snor, perler i kasser. Så ville vi få: Hulborer Snortrækker Perlepolerer ANSVARS- HAVENDE Hulborer Snortrækker Perlepolerer Hulborer Snortrækker Perlepolerer Eller vi ville få: ANSVARS- HAVENDE Hulborer Snortrækker Perlepolerer 6

7 Eller vi ville få: ANSVARSHAVENDE Perlesortering Perleboring Perletrækning Perlepolering Det er ikke specielt vigtigt, hvilken type organiseringstavle vi bruger, når bare den klarer mængden af perler. Selvom vi kun havde én person i denne organisation, ville han stadig være nødt til at have lidt forstand på organisering og have en form for organiseringstavle. Hvis det er en større mængde, der skal klares, er vi nødt til at sætte folk på. Hvis vi satte dem i arbejde uden en organiseringstavle, ville vi også føje forvirring til. En organisation uden en organiseringstavle vil bryde sammen på grund af overbelastning og krydsende flows og strømme; når de støder sammen, opstår der forvirring. En forvirring er bare et ustruktureret partikelflow (kroppe, kommunikation eller ting). Partiklerne kolliderer, støder hinanden væk og bliver i området. Derfor er der ikke noget produkt, for der er noget, der skal strømme UD, for at man kan få et produkt. Nu kan vi notere os to ting. Vi har nogle faste ting; det er steder og poster (jobs eller positioner i en gruppe eller organisation). Og vi har ting, der flytter sig; det er de ting, der undergår en forandring. En organisations poster forandrer partikler, der flytter sig. Partikler flytter sig i rækkefølge. 7

8 Ting kommer ind i en organisation, bliver ændret og strømmer ud af en organisation. En organisation med kun én slags ting (røde perler) er mindre indviklet end en med flere slags ting. ANSVARSHAVENDE Indkøber rødt ler Kuglestøber Kugleindpakker Kugleforsender Enhver aktivitet har en handlingsrækkefølge. Den har også faste punkter, der ikke flytter sig, men som håndterer ting, der flytter sig. Det er ikke nødvendigt at have en stabil terminal, når der kun er én ting. Men selv når det er tilfældet, så er der også her en korrekt rækkefølge i handlingerne. (Med terminal menes en person, der sender, modtager eller videregiver kommunikation). Alt dette gælder for et maskinrum, et advokatkontor eller for enhver anden organisation. I et maskinrum strømmer der brændstof ind, og det ændres til bevægelse, der strømmer ud. Nogen kører maskinerne. Nogen reparerer maskinerne. Det kan være, det hele udføres af én person, men i det øjeblik mængden stiger, er man nødt til at planlægge handlingerne, inddele dem i kategorier og sætte dem på en organiseringstavle, som de folk, der er der, kender og retter sig efter; ellers fungerer stedet ikke godt. Dette gør man ved at adskille drift og vedligeholdelse, så det er to aktiviteter; vi får altså to aktiviteter på den samme organiseringstavle. 8

9 MASKINMESTER Lager og brændstof Maskinister Vagter Maskinmesteren holder flowet i gang og får terminalerne til at fortsætte med deres funktioner. På et advokatkontor er flowet andre handlinger. INDEHAVER AF ADVOKATFIRMAET Vedligeholdelse Klientkontakt Sagsforberedelse Fremmøde i retten Det ovenstående er en flowmodel, hvor der sandsynligvis er forskellige personer (med hver sit speciale) på hver post. 9

10 Vi kunne også lave en slags stationær organiseringstavle. INDEHAVER Men hvis vi gjorde det, ville vi være nødt til at sætte bevægelsen ind lodret, så der opstod et flow. INDEHAVER Kriminalafd. Selskabsafd. Kontakter & interview Kontakter & interview Kontakter Forberedelser Investeringer Fremmøde ved retten Kriminalretsklienter Selskabsklienter Forvaltningsafd. Forvaltningsafd. Sagsforberedelse Tjenesteydelser Bankbokse 10

11 De organiseringstavler, der kun angiver terminaler, giver normalt ikke et flow. En typisk, gammeldags organiseringstavle for en hær så sådan her ud: GENERAL Officerer Hær Når de blev rigtig mange mennesker, var de nødt til at få et flowdiagram. GENERAL Rekrutter Udstyr Uddannelse Hær Operationer 11

12 Så man organiserer ved: 1. At undersøge de forskellige partikeltyper. 2. At udarbejde de ændringer, der skal til, så hver af dem giver et produkt. 3. At postere de terminaler, der skal udføre ændringerne, i overensstemmelse med ændringernes rækkefølge. Tavlen skal også indeholde en identificering af partikeltyperne i (1), hvilket dirigerer partikeltyperne til de terminaler, der ændrer dem, og derefter sender dem ud som produkter. For at være praktisk skal en organiseringstavle også tage højde for, at der bliver skaffet materialer, at produktet bliver afsat, at der modtages betaling for den handlingscyklus (de trin, der er udført fra start til slut, der resulterede i produktet) samt for overvågningen af den. Et virksomhed har forskellige funktioner. Det er egentlig en samling af mindre organiseringstavler, der er sat sammen, så de kan samarbejde som én stor organiseringstavle. De grundprincipper, man skal kende for at organisere lige meget hvad, er med i dette materiale. Lige meget hvilken handling, der skal planlægges, er man nødt til at kunne visualisere rækkefølgen af dens flows, samt de ændringer, der sker ved hver post. Man er nødt til at kunne se, hvor en partikel (papir, person, penge) kommer ind, og hvor den går ud igen. Man er nødt til at kunne spotte alle de steder, hvor det vil gå i stå, og rette den del af flowet op, eller håndtere det. En ordentlig organiseringstavle er en stadig samordning af flows, som ikke kolliderer med hinanden, som faktisk ankommer, som faktisk gennemgår den ønskede ændring, og som faktisk forlader stedet som produkt. 12

13 ORGANISERING OG HATTE Organiseringstavlen viser mønstret i en organisering for at opnå et produkt. En organiseringstavle er således et flowdiagram for på hinanden følgende produkter frembragt af terminaler i rækkefølge. Vi ser disse terminaler som poster eller stillinger. Hver af disse er en hat. Udtrykket hat er slang for den stillingsbetegnelse og det arbejde, der hører til en post i en organisation. Det kommer af den kendsgerning at i mange fag som for eksempel ved jernbanerne er hovedbeklædningen et kendetegn for éns stilling. På et tog er der en konduktør, der bærer en konduktørkasket han har ansvaret for passagererne, og han billetterer dem. I en organisation sker der et flow langs disse hatte. Den samlede tavles resultat er et produkt. Hver hat på tavlen skaber et produkt, og disse udgør tilsammen slutproduktet. Hvordan man udarbejder det Den mængde af spildte kræfter og produktionstab, man får, når man ikke har en organiseringstavle, berettiger alle de anstrengelser, det kræver, at udarbejde en ordentlig organiseringstavle, gøre den kendt og bruge den. Mennesker anvender instinktivt en organiseringstavle og protesterer, når der mangler en. Selv den helt ny og uerfarne matros, der stiger om bord på et skib, går ud fra, at der findes en organiseringstavle måske ikke en, der er hængt op, men i det mindste en, der er kendt. Han går ud fra, at der er en, der har ansvaret, og at forskellige aktiviteter hører under forskellige personer. Han protesterer, når der ikke er en kendt organiseringstavle. Han føler sig også usikker, fordi han ikke ved, hvor han passer ind i denne organisation. Næsten alle oprør opstår blandt de udstødte, der ikke er en del af landets organiseringstavle. Hvor sandt det er, kan ses af en latterlig episode, der engang fandt sted i USA, da en præsident opdagede, at han havde professionelle 13

14 bistandsklienter. Visse personer havde antaget status af regeringsafhængig, og den opgav de som deres profession. På sin måde var det selvfølgelig en stilling. Fordi regeringen ikke anerkendte den som en stilling, opstod der lidt uroligheder. Det, en organiseringstavle udtrykker, er indsatsen for at høre til eller være en del af noget. En person uden en stilling er ret ulykkelig; en person med en urealistisk stilling føler sig som en bedrager eller en fiasko. Moralen påvirkes således også i betragtelig grad af kvaliteten af organiseringstavlen eller af mangelen på samme. Den afgørende prøve for en gruppe er dog dens levedygtighed, hvilket betyder dens evne til at vokse, ekspandere, udvikle sig osv. Levedygtighed afhænger af, om man har et acceptabelt produkt. Grupper, der ikke har et acceptabelt produkt, vil sandsynligvis ikke overleve. Den indflydelse, en fungerende og kendt organiseringstavle har på både mængden og accepten af et produkt, er ikke lille; dette er sandt selv for et enkelt produkt. Der kræves en meget præcis organiseringstavle, for at en enkelt person eller en lille gruppe overhovedet kommer nogen vegne. Det mærkelige er, at jo mindre gruppen er, jo mere betyder organiseringstavlen. Alligevel er det som regel enkeltpersoner og små grupper, der ikke har en. Større grupper går i opløsning, hvis de mangler en organiseringstavle, og de vil ikke være i stand til at overleve, hvis de har en dårlig organiseringstavle. Kvaliteten af et produkt, der typisk kun opfattes som et resultat af personlige færdigheder, er i allerhøjeste grad afhængig af organiseringstavlen. Der var f.eks. en uorganiseret flok, der forsøgte at fremstille et bestemt produkt; de blev slidt op, chikaneret, blev vrede på hinanden og endte med et produkt, der var fuldstændigt uacceptabelt og kostede det dobbelte af, hvad det normalt ville have kostet. Da gruppen blev organiseret og var nede på en tredjedel af deres oprindelige størrelse, men stadig uden faste arbejdstider og stort set uden uddannelse, begyndte de at lave ordentlige produkter med den halve indsats så selv nogen organisering virkede. Mængden og kvaliteten af produktet afhænger helt og aldeles af organiseringstavlen samt af hatte og deres anvendelse. Man kan uddanne enkeltpersoner i det uendelige, men hvis de ikke er en del af en fungerende organiseringstavle, vil de stadig kun skabe et ringe produkt eller meget lidt. 14

15 At mangle en kendt og faktisk organiseringstavle kan betyde fiasko. Manglende viden om emnet organisering kan kun erstattes af ren genialitet på alle punkter. Derfor er man nødt til at have en ægte og kendt organiseringstavle, når man vil have noget udført overhovedet, forbedre et hvilket som helst produkt, holde moralen oppe, og når man vil fordele arbejde retfærdigt og give det betydning. Hvordan laver man så sådan en? Hatte En organiseringstavle består af hatte. Definitionen af en hat er den væren og gøren, der fører til et produkt. (En væren, er den påtagne eller valgte slags identitet. Gøren, er det at udføre en handling eller aktivitet.) Tag for eksempel et tog: Lokomotivføreren, der bærer sin lokomotivførerhat, har titlen lokomotivfører; det er hans væren. Han modtager ordrer, holder øje med signaler og med forholdene i almindelighed; han betjener håndtag og ventiler for at regulere maskinens funktion og for at starte, ændre og stoppe. Det er hans gøren. 15

16 Han transporterer togets passagerer og/eller gods sikkert ifølge køreplanen fra ét sted til et andet. Produktet er: Et tog, der har flyttet sig med sin last. Men hvordan finder vi ud af, at der er en hat, der kaldes lokomotivfører? Da folk hele tiden accepterer eller ser på stillinger, der allerede eksisterer, kan det være, at de når du beder dem om at forestille sig en organiseringstavle i første omgang ikke er klar over, at du beder dem om at opfinde de korrekte stillinger. De behøver ikke at opfinde lokomotivfører. Alle ved, at en lokomotivfører kører et tog. Hvad nu hvis du ikke vidste det? Så måtte du finde ud af det. Det ville man gøre sådan her: Man ville være nødt til at tænke i følgende baner: Idéen opstår på grund af den idé, at folk og gods skal transporteres over afstande på land, eller at man er nødt til at transportere folk og gods til et nyt område under udvikling. Jo. Dette vil være levedygtigt i økonomisk henseende, fordi folk vil betale for at blive transporteret og betale for, at deres gods bliver transporteret. Det gør tog. Så lad os bruge tog. Man arrangerer finansiering (eller får forudbetaling) og får koncession på rettighederne til at køre der, anlægger sporet og får bygget lokomotiver, togvogne, stationer og remiser samt reparationsværksteder til lokomotiver. Så viser det sig, at det er nødvendigt med nogen, der kan føre toget; man må altså hellere ansætte nogen, der kan føre toget. Her kommer stillingen som lokomotivfører altså ind i billedet. Hvordan ved vi det her? Fordi vi er nødt til at opnå produktet: folk og gods, der er blevet transporteret. Det var det, der var meningen fra starten. Deraf hatten som lokomotivfører. Lad os nu forestille os, at vi ikke havde nogen organiseringstavle overhovedet. 16

17 Lokomotivfører-hatten ville være den eneste hat. Så han billetterer, leder stationerne, reparerer sin maskine, indkøber brændstof, læsser vognene, sælger aktier... Lige et øjeblik. Hvis lokomotivføreren gjorde alt det, ville der ske følgende: 1. Han ville blive udmattet. 2. Han ville blive i dårligt humør. 3. Han ville få maskinstop. 4. Han kunne komme ud for ulykker. 5. Jernbanens bygninger og materiel ville forfalde, hvis de var overladt til sig selv. 6. Han ville ikke have mange produkter. 7. Hans produkt ville blive uensartet og dårligt, da han ikke ville kunne overholde en køreplan. 8. Der ville snart ikke være nogen jernbane. Lad os nu løse dette, sådan som det er blevet gjort tidligere. Lad os udpege en person for hver enkelt station og sige: Sådan! Det ville dog stadig være rodet. Lad os derfor ansætte flere lokomotivførere og flere stationsforstandere og flere lokomotivførere og flere stationsforstandere Til slut ville vi stå med et forvirret rod, en enorm lønningsliste og et elendigt produkt. Det er sådan, det foregår inden for det offentlige. Det skal desuden bemærkes, at staten i vore dage ikke har andre produkter end katastrofe. Nej, vi er nødt til at løse dette på en helt anden måde. Vi kommer ingen vegne; vi får ikke en fornuftig organiseringstavle, og der er intet, der vil fungere eller blive levedygtigt, medmindre VI OPREGNER PRODUKTERNE KORREKT OG UDVIKLER HATTE, DER KAN OPNÅ DEM. Når vi har gjort dette, kan vi arrangere hattene på en organiseringstavle, så der er et flow, kommandoveje og kommunikationskanaler; og vi har en organiseringstavle. Man kan ikke udarbejde en organiseringstavle, før man har opregnet produkterne! 17

18 I takt med at mængden forøges, bedømmer man hvilke produkter, der kommer før det endelige produkt, og sætter en hat på dem. Kvaliteten af det endelige produkt afhænger af en helt rigtig organiseringstavle og af hatte, begge dele skal være fuldstændige, realistiske og indarbejdede, og funktionerne skal være UDFØRT. Lad os nu se på, hvordan man opdeler et endeligt produkt i produkter, der tilsammen vil udgøre det. Vi har det endelige produkt for en jernbane gods der er transporteret på en levedygtig måde. Hvor mange mindre produkter indgår i det store produkt? Her drejer det sig om et maskineri. Enhver maskine har to produkter: (a) selve maskinen i god operativ stand, (b) maskinens produkt. En mekaniker og en lagermand på lokomotivværkstedet samt en værkstedschef har hver især et produkt under (a). Dette vedrører kun maskinen lokomotivet. Under (b) har vi, hvad maskinen i sig selv producerer (når vi taler lokomotiver, er det bugserede tog). Her har vi så to større produkter og disse kan opdeles i mindre produkter, som kommer før det endelige produkt. Der er endda et produkt før disse indkøbte lokomotiver og et endnu tidligere produkt end det finansiering af udstyret. Hvad angår selve læsset et læs, der er leveret og er accepteret af en agent ved modtagelsen så finder man et produkt, når man går baglæns i kæden opbevaret fragt. Før det igen losset fragt. Før det igen transporteret fragt. Før det igen læsset fragt. Før det igen fragt samlet til forsendelse. Før det igen indgåede fragtaftaler. Før det igen annoncering, der er placeret, så folk ser den. Før det igen undersøgelse af kundernes fragtbehov. Før det igen undersøgelse af hvilke aktiviteter, der kræver fragtservice. Hvert af disse produkter er en hat. Når vi undersøger det her en gang til, opdager vi, at der hverken er omkostninger eller indtægter med inde i billedet, så der er ingen økonomisk levedygtighed. Der eksisterer altså yderligere et produkt, nemlig den indkomst der er nødvendig for organisationens overlevelse, så den kan betale sine regninger, skaffe de midler, der er nødvendige for den fremtidige produktion, og hvad dertil kommer; der er selvfølgelig nogle hatte, der kommer forud for dette produkt. Nogle mennesker (deriblandt en masse ledere) er ikke resultatorienterede de tror, at indkomst er noget, der falder ned i skødet på 18

19 organisationen eller ud af et fjernsynsapparat. De kan ikke forestille sig den række af produkter, der er nødvendige for at få indkomst; derfor går de fallit og sulter. Der er altid en masse produkter, der ligger før det produkt, der hedder indkomst. Fastlåste personer låser sig simpelthen fast på selve pengene; de har ingen produktrække, og derfor går de fallit eller er fattige. Nogen er nødt til at have et ønskværdigt produkt, der sælges for mere end det, det koster at producere det, og de er nødt til at sælge det og levere det for at få indkomst. Selv under socialisme eller kommunisme skal hvordan-hviler-det-i-sigselv-spørgsmålet forstås og besvares; produktrækken skal identificeres og forsynes med en organiseringstavle og hatte. I sådanne pengeløse samfund skal organiseringen af organiseringstavlen være meget strammere, da penge tilføjer fleksibilitet, og mangel på penge som driftsfaktor, skaber problemer, der er svære at løse. Organisering For at organisere noget skal man kun: 1. Fastslå hvad det endelige produkt er. 19

20 2. Arbejde sig baglæns i kæden for at fastslå hvilke tidligere produkter, der er nødvendige for at skabe hvert af de efterfølgende produkter, som tilsammen giver det endelige produkt. VARE- LEVERING Mel Ingredienser leveret til bageri Mel Leverede ingredienser Klargjorte ingredienser Blandede ingredienser Æltede ingredienser Bagte brød Pakkede brød (færdigt produkt) 20

21 3. For at komme frem til kommandovejene sættes personalet på i henseende til det mere og mere afsluttede produkt. LAGERMAND DEJSVEND BAGER 4. Tilpasning af flows. Lagre Lagre Bager Dejsvend Dejsvend Bager NUVÆRENDE NY 21

22 5. Fastlæg rækkefølgen i kommunikationen. LAGERMAND Leverede ingredienser DEJSVEND Forberedte ingredienser BAGERE 22

23 6. Find frem til de handlinger, der fører til hvert produkt. Skriv disse ned som funktioner og handlinger, inklusive alle færdigheder. BAGERI FUNKTIONER OG HANDLINGER A. Lageret af ingredienser er klar til at udlevere til dejsvendene. Find leverandører Køb ingredienserne Læg ingredienserne på lager Bogfør B. Ingredienser i passende mængder er forberedt til bagerne. Læs opskrifter Afvej ingredienser C. Ingredienser blandet i henhold til opskrifter, bagt og dekoreret efter behov. Læsning af opskrifter Blanding af ingredienser Æltning af dej Forberedelse af plader Indstilling af ovne Pyntning af bagværk 23

24 7. Fastsæt disse som stillinger. BAGER DEJSVEND LAGERMAND 24

25 8. Slå det op. BAGERIAFDELINGEN BAGERMESTER Jens Hansen LAGERMAND Arvid Rasmussen DEJSVENDE Jan Mogensen Arnold Pedersen BAGERE Peter Torvaldsen Villy Bang 9. Indøv den, så den bliver kendt. Bageriets organiseringstavle 25

26 10. Lav mapper med materialer, der beskriver hver hats funktioner og pligter, og udlever dem. 11. Sørg for at de kan dem. 26

27 12. Få funktionerne udført, så der kommer produkter. Lager Bageriforsyninger Mel 27

28 Når hvert af de tidligere trin i en organiseret aktivitet udføres, er resultatet det færdige produkt. Det er det, der kaldes organisering. En sidebemærkning: Fordi jernbaneselskaberne ikke gennemorganiserede, gik det ned ad bakke med deres levedygtighed, så de ikke blev benyttet i samme grad som før. Jernbaneselskaberne tror, det er regeringen eller konkurrencen fra flyselskaberne eller en masse andre ting; men det er det ikke. Der var for mange hatte, der manglede; de var faktisk for uorganiserede til at holde trit med samfundets krav; de ophørte med fuldt ud at levere og skrumpede derfor ind. Der har faktisk aldrig været større behov for jernbaner end i dag. Men fordi de er uorganiserede og har klaret det med organiseringstavlen og hattene dårligt, yder de ikke den service, de burde, og dermed er de kommet i modvind, blevet reguleret af myndighederne, trynet af fagforeninger og føler sig som ofre. Hvis du vil have et kvalitetsprodukt, så organisér! Hvis du vil højne arbejdsmoralen, så organisér! Hvis du vil overleve, så organisér! 28