Hovedbestyrelsen på valg. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

Transkript

1 Hovedbestyrelsen på valg Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd TAT en Nr årgang juni 2006

2 Indhold Medlemmerne i fokus 4 Hvordan påvirkes medlemmerne af at arbejde på en moderne arbejdsplads med mange frihedsgrader? Formanden skrev et brev 6 MF Anne Grete Holmsgaard har svaret at alle - også offentlige medarbejdere - skal have skattefrie frynsegoder. Den grå ressource 14 Et "kvikt" Delegeretmøde 18 Det hele menneske 28 Ældrepolitikken er et af tidens vigtigste samfundsspørgsmål fordi en stor årgang skal pensioneres Årets delegeret møde vil gå over i historien som et af de hurtigste nogensinde. Læs mere her om valg og genvalg til TAT s organer. Læs om alle oplæggene ved årets delegeretmøde. De var både inspirerende og tankevækkende. Læs mere om TAT en DK ISSN Foreningsmeddelelser 8 Med formanden til pensionsrådgivning 10 Online coaching allemandseje! 12 Forslag til arbejdsmiljøindsatsen Teambaseret ledelse 23 Udbrændthed skal forebygges 34 Læsehjørnet 36 Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Niels Hemmingsens Gade DK 1153 København K Telf.: Fax: tat@coii.dk web: Næste nummer udkommer september 2006 Forsidefoto: TargAd Big Brother kigger med 38

3 Leder Af Lars B. Eriksen, Formand Fremtiden er her allerede! På delegeretmødet i april blev der valgt en ny hovedbestyrelse. Der var få ændringer på holdet, hvilket jeg tolker som en tilfredshed med det arbejde, der er leveret i den forgangne periode. Det betyder, at vi fortsætter vores fagpolitiske arbejde under mottoet:»fornyelse for troværdighed«. Fremtidens udfordringer kommer til at udspringe af globaliseringen og samfundets stigende krav til alle; denne tendens vil naturligvis også påvirke den måde medlemmerne ønsker sig serviceret på af sin faglige organisation. Camilla Kring havde mange gode pointer i sit indlæg på tillidsmandsmødet, hvor hun bl.a. pegede på den helt skæve tilknytning, vi har til et industrisamfund, der for lang tid siden er skiftet ud med en ny fase - det innovative samfund. Forskellen er tydelig og fatal, idet vi er låst til nogle værktøjer og rutiner, der ikke passer ind i den måde, vi lever og arbejder på - arbejdstiden fra» (15.24)«, institutionernes åbningstider etc.. Vi arbejder anderledes og skal yde mere på kortere tid, hvorfor det er vigtigt at arbejde og leve, når man er nærværende og på toppen af sin ydeevne. Velfærdskommissionen arbejder med produktionstal ud fra gamle kendte forudsætningerne i det kendte industrisamfund, hvor antallet af mandetimer er styrende for, om vi har råd til udvikling, pension og øvrige velfærdsydelser. Hvis folk på arbejdsmarkedet fik den maksimale fleksibilitet og kunne arbejde, når ydeevnen var i top, så kunne denne mandetime måske bære en højere rentabilitetsfaktor for samfundet og derved skubbe til nogle af de skrækscenarier, vi ser lanceret i den politiske verden fx længere tid på arbejdsmarkedet for alle, dårligere kollektive pensionsvilkår etc... Fagbevægelsen skal leve og arbejde i dette nye tidsbillede og være klar med redskaber, der kan hjælpe den enkelte, også på andre tidspunkter end de normalt kendte åbningstider. Vore tilbud og faglig bistand skal udspringe af de»varer«vi i dag kan leverer, men også suppleres med mere helhedsorienteret støtteforanstaltninger. Disse kunne være karriereplanlægning, coaching, etablering af netværk på tværs af kendte arbejdspladser/ -områder, netbaserede tilbud, der gør hverdagen lidt lettere og som tidsmæssigt hjælper den enkelte i en presset hverdag inspiration, indkøb, underholdning etc.. Foto: Arkiv For at matche de nye tider skal vi samle den kreative og udviklende energi på et sted og ikke have den spredt ud over et stort område. Derfor bliver hovedbestyrelsens vigtigste opgave at fastholde vores moderniseringskurs og arbejde for at få skabt et»driftsfællesskab«med andre faglige foreninger, hvor vi kan udvikle den rådgivning og fagpolitiske tyngde, som I har krav på. Jeg ved, at vi nok skal få rigtig godt»tat«i fremtidens udfordringer. Lars Bonde Eriksen 3

4 Medlemmerne sætter fokus på det gode arbej mange frihedsgrader skaber bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Modsat betyder frihedsgraderne, at man altid kan arbejde. Alle taler om det, og regeringen har nedsat Arbejds- og Familiekommissionen, som skal kulegrave emnet. Hvordan skabes sammenhæng mellem arbejdsog familieliv? Hvis man skal tro det utal af analyser og rapporter, der beskriver emnet, ser det ikke godt ud. Vi arbejder for meget, og har for lidt tid til os selv og vores familie. Konsekvensen kan være stress og et familieliv, der hænger i en tynd tråd. Men hvordan ser det så ud for TAT erne. Hvordan oplever de sammenhængen mellem arbejds- og familieliv? Er det hele en storm i et glas vand, eller er der noget om snakken? TAT s undersøgelse baserer sig på 6 spørgsmål, jf. boks. 85 af TAT s aktive medlemmer har deltaget i spørgeundersøgelsen, hvilket svarer til 8 % af medlemmerne. Af dem var 36 mænd og 49 kvinder. 37 % af de adspurgte har hjemmeboende barn/børn. På spørgsmålet påvirker dit arbejde ofte (mere end en gang Spørgsmål: 1) Er du mand eller kvinde? 2) Har du hjemmeboende barn/børn? 3) Påvirker dit arbejde ofte (mere end 1 gang om ugen) dit familieliv negativt? 4) Har du mange frihedsgrader i dit arbejde, som letter sammenhængen mellem arbejds- og familieliv? 5) Hvor meget tid bruger du på transport til og fra arbejde dagligt 6) Vanskeliggør afstanden til dit arbejde sammenhængen mellem arbejds- og familieliv? Fakta om undersøgelsen: Spørgsmålene er sendt ud den 27. februar 2006 til 750 medlemmer. Svarene er modtaget i perioden den 27. februar til 10. marts. 85 har svaret svarende til 8 pct. af TAT s aktive medlemmer. Redaktionen er bekendt med identiteten på de personer, der har deltaget. om ugen) dit familieliv negativt svarer 49 % ja. Af dem udgør mændene 37 %. Der er altså umiddelbart en overvægt af kvinder, der finder, at arbejdet influerer negativt på familielivet. Men tager man højde for, at antallet af mænd som har svaret er væsentlig lavere end antallet af kvinder, er fordelingen, at 44 % af de mænd, som har svaret, mener at deres arbej- de har en negativ indflydelse på familielivet, mens det samme tal for kvinderne er 51 %. Men hvorfor finder næsten halvdelen af de adspurgte, at deres arbejde har negativ indflydelse på familielivet? På spørgsmålene: Har du mange frihedsgrader i dit arbejde, som letter sammenhængen mellem arbejdsog familieliv? Vanskeliggør afstanden til dit arbejde sammenhængen mellem arbejds- og familieliv? Fordeler svarene sig således: Mere end 80 % mener, at de har mange frihedsgrader i deres 4

5 ds- og familieliv Af sekretariatsleder Birthe Bendtsen arbejde. Det er især muligheden for at flexe, der fremhæves. I forlængelse heraf skal det nævnes, at mange påpeger, at de mange frihedsgrader også betyder, at man er på arbejde altid. Vi har flextid, som (desværre) også gør det muligt at blive længere. En anden har svaret: Jo jeg har mange frihedsgrader i arbejdet. Jeg kan arbejde alle ugens syv dage [ ] Jeg flexer hele døgnet rundt hver dag. Graden af frihed i arbejdet er altså ikke overraskende et tveægget sværd. Friheden betyder, at man kan arbejde, når som helst og hvor som helst. Men overordnet finder de fleste af de adspurgte, at frihedsgraderne letter sammenhængen mellem arbejds- og familieliv uden at dette betyder, at man arbejder mindre måske snarere tværtom! Afstanden til arbejdet synes ikke at være et problem. Dette er overraskende, da 32 % bruger 2 timer eller mere i samlet transporttid til og fra arbejdet hverdag. Og hele 67 % bruger 1 time eller mere i samlet transporttid. Ud af de 25 % som synes, at afstanden til arbejdet påvirker familielivet i negativ retning har 28 % hjemmeboende børn. Af tallene kan det ikke udledes, at der er en sammenhæng mellem hjemmeboende børn og opfattelsen af, at transporttiden er en negativ faktor, men det synes nærliggende. Især hvis børnene går i institution og skal hentes inden for et vist tidsrum. Samlet kan det konkluderes, at graden af fleksibilitet er væsentlig for at skabe sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Dette er i sig selv ikke overraskende. Men friheden betyder også, at arbejdsdagen kommer til at fylde mere. Det er således vanskeligere at have fri, idet arbejdet altid er i»nærheden«. Et væsentligt spørgsmål er derfor skal der skabes flere frihedsgrader i arbejdet? Det umiddelbare svar er ja. Men det er en balancegang, der kan falde ud til den forkerte side. Høj grad af fleksibilitet kan i sidste ende betyde, at man aldrig har fri. Modsat synes afstand ikke at være et stort problem. Den er for mange tilsyneladende et frirum, hvor der kan slappes mentalt af. Som en svarer: Der kan læses gratisaviser eller skønlitteratur, så noget fornøjelse ved livet er der da. 5

6 Formanden skrev et brev... Af Lars B. Eriksen, Formand»Kære Anne Grethe Holmsgaard, Tidligere på året afviste finansminister Thor Pedersen i et svar til Folketinget, at staten bør stille medarbejderbredbåndsordninger til rådighed for statens ansatte. Det til trods for, at såvel kommunale som private ansatte har mulighed for at få deres bredbånd betalt via en bruttolønsmodel. Begrundelsen var, at ordningen i givet fald vil indebære en udvidelse af de statslige institutioners driftsbevillinger via skattesystemet. Herudover at de reelle omkostninger for statskassen ved en sådan ordning ikke vil være synlige, hvilket ikke er i tråd med budget- og regnskabsprincipper i staten. Vær opmærksom på! Bruttolønsmodeller indebærer, at pensionsbidraget bliver mindre, idet det indbetales efter modregning af udgiften til eks. en bredbåndforbindelse. Bruttolønsmodeller skal derfor ikke anvendes i større målestok, da dette vil betyde en udhuling af de enkeltes pension. Thor Pedersens afvisning af medarbejderbredbåndsordningen kommer samtidig med, at Danmark skal være verdens førende IT-nation. Dette skal bl.a. ske ved øget digitalisering af arbejdsgange. I staten har dette ind til videre betydet, at offentlige myndigheder udveksler information digitalt og ikke per brev, samt at alle statslige ansatte får deres lønsedler elektronisk. Men målsætningen om at gøre Danmark til verdens førende IT-nation kan alene ske, hvis de ansatte/borgerne oppebærer de nødvendige IT-færdigheder. Medarbejderbredbånd til statens ansatte vil derfor understøtte målsætningen om at gøre Danmark til verdens førende ITnation. Og det vil være en oplagt mulighed for at signalere, at staten er en moderne og attraktiv arbejdsplads. Derudover betyder det private arbejdsmarkeds brug af bruttolønsordningen samt andre frynsegodeordninger at den statslige lønudvikling lider i negativ retning. Dette skyldes, at reguleringsordningen som sikrer en parallel lønudvikling mellem det private og staten ikke tager højde for bruttolønsmodeller og andre frynsegoder. Fakta er, at de statslige medarbejdere bliver tabere, idet lønudviklingen ser mere positiv ud end den reelt er i forhold til det private. Flere partier herunder SF har rettet kritik af finansministerens afvisning. Og du har tidligere udtalt, at der er tale om»lomme-5-øres tænkning«i stedet for at tænke på udviklingen af den offentlige sektor. Hvad gør du og SF for at sikre, at statslige ansatte sidestilles med det øvrige arbejdsmarked?«med venlig hilsen Lars Bonde Eriksen formand for TAT 6

7 Svar fra Anne Grete Holmsgaard... Af Anne Grete Holmsgaard, MF for Socialistisk Folkeparti Skattefrie frynsegoder til alle»kære Lars Bonde Eriksen Jeg er også vred over, Thor Pedersen blankt afviser, at statens medarbejdere skal have mulighed for bredbåndsordninger. Det er urimelig forskelsbehandling i forhold til såvel kommunalt som privatansatte, og det er helt hen i skoven blot at affeje det med, at så vil statens driftsudgifter stige! Ja vist, men nu er statslige medarbejdere jo med til at betale for, at andre på arbejdsmarkedet har bredbåndsadgang via bruttolønsordningerne som jo er et indirekte statstilskud, der bare ikke lige kan ses. 1.maj havde Politiken en forside der lød»offentligt ansatte på B-holdet«. Inde i avisen var der en gennemgang af de stigende forskelle, der er mellem privatansatte og offentligt ansatte pga. diverse»frynsegoder«, som der bliver flere og flere af til privatansatte. Man kan diskutere længe, hvor grænsen går mellem det rimelige og det urimelige. Men man kan ikke løbe fra, at forskelsbehandlingen er med til at gøre det mindre attraktivt at være offentligt ansat. Det er et stort problem. For de nuværende ansatte, men også hvis vi skal kunne tiltrække dygtige unge i en situation, hvor ungdomsårgangene er små. Det vil være til skade for hele samfundet, hvis unge mennesker fravælger den offentlige sektor. Denne diskussion har været næsten totalt fraværende i velfærdsdebatten. Det finder jeg tankevækkende og skræmmende. For hvad er det for en velfærd, vi taler om, hvis unge kun vælger den offentlige sektor, hvis de ikke kan få job i den private? Det er naturligvis en langt dårligere velfærd, fordi velfærd ikke blot handler om penge, men om dygtige og velkvalificerede medarbejdere, der også oplever at de bliver værdsatte. Bredbåndsløsninger for statslige ansatte er for mig ikke en ubehagelig udgift eller bare en frynsegode. Det et vigtigt og nødvendigt bidrag til den løbende kvalificering af medarbejderne. Det kan naturligvis ikke erstatte Foto: Kjeld Ammundsen anden uddannelse, men min opfordring til Finansministeren er at vende kasketten og se bredbåndsløsninger som en uddannelsesinvestering frem for en udgift.«venlig hilsen Anne Grete Holmsgaard Er du tilmeldt TAT s nyhedsbrev? Hvis ikke så klik ind på hjemmesiden og få alle nyheder sendt direkte til dig via mail - sværere er det ikke! 7

8 Foreningsmeddelelser Kørselsgodtgørelse m.v. pr. 1. januar 2006 (rettelse) I TAT en nr. 1/2006 oplyste vi på denne plads, at kørselsgodtgørelsen m.v. er steget fra den 1. januar I faktaboksen blev der desværre angivet en forkert sats for kørsel ud over km. i et kalenderår. De korrekte satser er følgende: Almindelig transportgodtgørelse ( 14): Almindelig godkendt kørsel kr. 1,78 pr. km. Kørsel efter bemyndigelse ( 15): inden for km. i et kalenderår kr. 3,30 pr. km. ud over km. i et kalenderår kr. 1,78 pr. km. Ændringer i sekretariatets ledelse Hans-Jørgen Møllegaard, der i 21 år har være foreningens sekretariatsleder, har gennem længere tid ønsket at blive frigjort fra sine ledelsesmæssige forpligtelser i sekretariatet og overgå til en seniorordning. I den anledning skal vi meddele, at foreningens hovedbestyrelse har imødekommet sekretariatslederens anmodning med virkning fra den 1. maj Hans-Jørgen Møllegaard fortsætter i foreningens sekretariatet, men indtræder fra samme dato i en nyoprettet stilling som seniorkonsulent. Hovedbestyrelsen har konstituteret faglig sekretær Birthe Bendtsen som sekretariatsleder. Tillidsrepræsentantkorpset Overassistent Anne-Dorthe Helberger er med virkning fra den 21. februar 2006 anmeldt som foreningens lokale (fælles)repræsentant i Fødevarestyrelsen. Samme er anmeldt som foreningens repræsentant i styrelsens hovedsamarbejdsudvalg og lokalsamarbejdsudvalg i Søborg med vicefiskeriinspektør John Kjeldgaard som suppleant i de nævnte samarbejdsorganer. Afdelingsleder Ole H. Jensen er med virkning fra den 22. februar 2006 anmeldt som suppleant for foreningens lokale repræsentant i Arbejdsmarkedsstyrelsen og tillige anmeldt som suppleant i styrelsens samarbejdsudvalg. Tjenestemændenes Låneforening På Låneforeningens repræsentantskabsmøde den 20. marts 2006 blev årsregnskabet for 2005, der udviste et overskud på 5,4 mill. Kr., godkendt. Årsregnskabet 2005 udviser følgende hovedtal: Hovedtal Antal lån mill. kr. mill. kr. Udlånssum 422,2 360,6 Samlet udlån 715,8 705,5 Omkostninger 7,8 8,6 Tab og hensættelser 2,4 0,9 Årets resultat 5,4 5,3 Egenkapital 183,6 178,1 Der har været en stigning i det årlige udlån pr. ca. 52 mill. kr. svarende til 14%, men det samlede udlån er kun steget med ca. 10 mill. kr., hvilket skyldes at der fortsat sker store indfrielser af lån. Mange låntagere benytter friværdien i fast ejendom til at indfri øvrig gæld, og man kan altid indfri sin gæld i låneforeningen uden omkostninger. Stigningen i antallet af lån skyldes at der også er åbnet for at nu pensionerede medlemmer kan optage lån, og at der i årets løbe er gjort ekstra opmærksom på de tilbud, som låneforeningen kan tilbyde organisationernes medlemmer. Omkostningerne er faldet, hvilket skyldes en reduktion i personalet og at de store investeringer i nyt IT stort set er tilendebragt. 8

9 Meddelelser fra Sekretariatet Tjenestemændenes Låneforening er fortsat et meget attraktivt tilbud til alle, der har behov for et billigt og hurtigt forbrugslån, og der er ingen begrænsninger på lånets anvendelse. FTF-A effektiviserer og styrker kontakten til de faglige organisationer Arbejdsløshedskassen FTF-A med medlemmer har besluttet at effektivisere og tilpasse organisationen til et lavere medlemstal som en konsekvens af, at blandt andre Dansk Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen og Karryere overflytter deres medlemmer til andre a-kasser. FTF-A lukker regionskontorerne i Ringsted, Kolding, Esbjerg og Herning og effektiviserer samtidig organisationen. Det betyder, at 46 stillinger vil blive nedlagt inden årets udgang.»fremover vil FTF-A have kontorer i København, Odense, Århus og Aalborg. Der er et lille fremmøde på de mindre kontorer, og derfor vil vi koncentrere medlemsbetjeningen i de store byer, hvor mange af vore nye medlemmer bliver uddannet«, siger FTF-A s formand Allan Bang. Beslutningen er også en konsekvens af en større automatisering af sagsbehandlingen, som mindsker behovet for personlig kontakt. Kommunikationen bliver mere og mere baseret på elektroniske medier. I FTF-A er det fx hver fjerde dagpengekort, som kommer fra intranettet, og af dem bliver op til 80% behandlet uden at komme i berøring med en sagsbehandler. Når FTF-A bevarer fire regionale kontorer, er det også for at kunne være til stede og påvirke beskæftigelsesindsatsen i de kommende arbejdsmarkedsregioner.»ftf-a vil også i fremtiden være en serviceorienteret a-kasse, der lægger vægt på god betjening af medlemmer og organisationer. Vi har netop vedtaget en ny servicestrategi, som skal styrke samarbejdet med de faglige organisationer, så vi kommer til at arbejde endnu tættere sammen om at rådgive og kvalificere indsatsen for vores ledige medlemmer«, siger Allan Bang. Tilpasningen er foretaget ud fra en budgetmæssig forudsætning om at holde kontingentet i ro. Med et administrationskontingent på 83 kroner om måneden pr. medlem i 2006 ligger FTF-A et godt stykke under branchens gennemsnit på 110 kroner en position som FTF-A vil fastholde. FTF-A er en af de store danske a-kasser. Medlemmerne kommer fra organisationer inden for FTF-området med hovedgrupper inden for finans og forsikring, sundhed, administration, kunst, landskab og teknik, transport, undervisning samt politi og forsvar. [Kilde: FTF-A s pressemeddelelse af 27. april 2006] Ny aftale mellem LO og FTF styrker medlemmerne LO og FTF har underskrevet en samarbejdsaftale, der udbygger det politiske samarbejder, fastlægger organisationsområder og sikrer, at uenigheder om organisering af lønmodtagere kan løses effektivt via forhandling, mægling og inddragelse af de berørte medlemmer. LO s formand Hans Jensen og LO er stiftet i LO havde den 1. januar 2006 godt 1.3 millioner medlemmer, der typisk er faglærte eller ikke faglærte, bl.a. smede, social- og sundhedsassistenter, HK ere, socialpædagoger, tømrere, elektrikere og chauffører. Medlemmerne er ansat både i den private og offentlige sektor. FTF er stiftet i 1952 og er partipolitisk uafhængig. FTF havde 1. jan godt medlemmer, der typisk har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, bl.a. lærere, sygeplejersker, finans- og forsikringsrådgivere, pædagoger, politifolk, forsvarsansatte m.fl. 9

10 Du har været med mange år under den gamle ordning og har derfor en god opsparing, vurderer Claudia, og den tager du naturligvis med dig. Derudover får du nogle fordele ved at skifte, når det gælder nedsat er- FTF s formand Bente Sorgenfrey har underskrevet en ny bred samarbejdsaftale mellem de to hovedorganisationer. Samarbejdsaftalen gælder fra den 1. maj 2006 og træder i stedet for Borgfredsaftalen mellem LO og FTF fra 1973, som FTF opsagde den 3. oktober Den nye aftale skal bidrage til, at flest mulige lønmodtagere vælger at være medlem af en fagforening. En høj organisationsgrad samlet set er grundlaget for den danske model på arbejdsmarkedet. Aftalen skal øge de to organisationers faglige og politiske indflydelse og dermed styrke varetagelsen af lønmodtagernes interesser. I aftalen er LO og FTF enige om, at styrke indsatsen på de områder, hvor der er fælles interesser. Det gælder særligt i forhold til de udfordringer som følger af globaliseringen og nye Foto: Arkiv krav til fremtidens velfærdssamfund. Som noget nyt lægges der også rammer om samarbejdet med et årligt møde mellem LO s daglige ledelse og FTF s forretningsudvalg - og med kvartalsvise møder mellem de to formandskaber. Med aftalen skabes der samtidig klarhed om organisationsområder og regler for hvordan grænsekonflikter skal løses. Grænsekonflikter skal søges løst direkte mellem de involverede LO-forbund og FTF-organisationer. Kan grænsestriden ikke løses ved forhandling, skal en mægler forsøge at forlige parterne bl.a. ved at høre de berørte medlemmer. Lykkes det ikke at mægle, kan konflikten bringes op i et nyt LO-FTF-grænsenævn med en uvildig opmand som formand. Grænsenævnet træffer den endelige afgørelse. Med formanden Hvis du ikke valgte CO II Pension i 2 Bonde Eriksen under en rådgivnings Jeg hører til dem, der ikke valgte CO II Pension i 2002, og derfor er jeg glad for at få en chance mere her i 2006, siger Lars Bonde Eriksen. Min livssituation er da ikke den samme i dag som for fire år siden, og derfor vil jeg gerne danne mig et overblik over min pensionsordning og revurdere, hvad der er mest fordelagtigt for mig nu. Vi fik lov til at lytte med, da Lars tog til samtale for på den måde at belyse forskellene på den kollektive pension og CO II Pension. Det kan måske inspirere dig og de øvrige TAT medlemmer til at gennemgå jeres egen pensionsordning og eventuelt ringe til PFA Pension for telefonrådgivning. Der er mulighed for at vælge CO II Pension hele Overbevisende beregninger Det er Claudia Kjeldgaard fra PFA, der lytter til Lars ønsker. De taler blandt andet om, at han planlægger at gifte sig igen, og at hans kommende kone er en del yngre end ham. Han har selv tre børn, og hun har et. Derfor bliver forskellene på den Kollektive Pension og CO II Pension drøftet i løbet af den time, samtalen varer. 10

11 til pensionsrådgivning 002, får du nu muligheden igen. Vi har fulgt TAT formand Lars samtale for at høre om baggrunden for hans beslutning. hvervsevne, dødsfaldsdækning og børnepension. Til en start vil du med CO II Pension få invalidepension, hvis du mister halvdelen af din erhvervsevne og ikke to tredjedele som tidligere, uden nye helbredsoplysninger. Dødsfaldsdækningen er et engangsbeløb i CO II Pension i stedet for en løbende pension. Af din nuværende ægtefællepension skal din kommende kone betale topskat, da ægtefællepensionen vil blive lagt oven i hendes egen indkomst. Du kan nu gøre ægtefællepensionen mindre til fordel for et skattefrit engangsbeløb. For Lars betyder børnepensionen meget og da denne ved omvalg bliver højere plus at der kan vælges ekstra dækning er det noget, han synes godt om. Samtidig bliver en udbetaling fra børnepensionen beskattet hos børnene, og det er også interessant, da parret tilsammen har fire børn. Tallene taler deres tydelige sprog. Fleksibiliteten er afgørende Lars Bonde Eriksen: Når jeg vælger at skifte, handler det om den større fleksibilitet på CO II Pension. Jeg kan skifte uden nye helbredsoplysninger og får gode muligheder for at ændre løbende. Om nogle år, vil jeg måske nedprioritere forsikringen og opprioritere opsparingen. På opspringsdelen kan jeg også indskyde ekstra, når økonomien tillader det, og samtidig få gavn af de lave administrationsomkostninger. Lars og Claudia gennemgår beregningerne, der viser, at Lars vil få op mod kroner ekstra om året de første 10 år som pensionist i forhold til den Kollektive Pension. Dertil kommer nedsættelsen af den mistede erhvervsevne fra to tredjedele til halvdelen samt muligheden for at kunne sadle om, når det kræves. Det kan Lars Bonde Eriksen også bifalde i sin egenskab af formand for TAT. Som organisationsmand synes jeg, at CO II Pension rummer mange fordele for mine medlemmer. Den individuelle pension rummer gode grunddækninger med mulighed for at vælge ekstra oveni. Og så er der den kontante pension, der går til ren opsparing og investering. Medlemmerne skal have så stor fleksibilitet som muligt, så de kan skabe de bedste forudsætninger for et godt pensionistliv. Så jeg skifter ikke alene privat, men anbefaler også alle under CO II at overveje det. Overvejer du selv at skifte, kan du ringe til PFA Kundeservice på og få information og rådgivning. 11

12 Online coaching allemandseje! Af Lars B. Eriksen, Formand Coaching er ikke kun forbeholdt personer i lederstillinger, det er et værktøj, som alle kan få brug for. Vi bliver alle udsat for forandringer og øget krav til det at gå på arbejde. Reformtogets hastighed maksimeres dag for dag og den tidsmæssige afstand mellem forandringer bliver så kort, at evalueringsfasen udviskes og bliver irrelevant, da man allerede er i gang med næste ændring af det, der netop er igangsat. Et sådan tempo tærer på energien, og kan dræne selv den meste fyldte brønd for faglighed og engagement. Det må derfor også være medlemmernes behov for støtte, der skal afspejle sig i de tilbud, som vi udbyder i fagforeningen. Coaching er i sin traditionelle form et fysisk møde mellem en ressourceperson og en eller flere personer med behov for aktiv lytning og de rigtige spørgsmål og ideoplæg, men hvorfor ikke ny-tænke og gøre tilgangen til dette unikke værktøj mere fleksibelt. Jeg kunne tænke mig, at vi via vores hjemmeside etablerer en online coaching-ordning, hvor man via et tematisk filter får selekteret de aktuelle behov, og Foto: Arkiv dermed også finder de relevante personer med de nødvendige faglige kompetencer, der skal indgå. Det kunne dels være vores nuværende sekretariatspersonale, dels være en professionel tilknyttet konsulent. Ideen er så, at man via et lukket forum indgår i en individuel eller kollektiv sparring. Dette måske koblet med en SKYB forbindelse med et tilkoblet webkamera, hvorved man får opbygget et rum/nærværs felt mellem de deltagende parter (fx kan foreningen ligge inde med x-antal kameraer til udlån). Denne service skal naturligvis også være tilgængelig på skæve tider, således at det kan finde sted efter normal arbejdstid. Kort sagt når medlemmet har behov! Der er selvfølgelig nogle tekniske og arbejdsmæssige forhold, der skal på plads, men ligeså vigtigt skal vi have udbygget de eksisterende kompetencer hos sekretariatets personale. Der er tale om et projekt, hvor der skal træffes nogle vigtige politiske beslutninger og investeres i udvikling, men det ændrer ikke på, at det er et vigtigt initiativ, som vi i hovedbestyrelsen skal arbejde målrettet med, således at det kan blive virkelighed, måske i nogle små step, men step i den rigtige retning. 12

13

14 Den grå ressource ja eller nej til efterløn? Ældrepolitikken er et af de vigtigste og største emner i den offentlige debat. De store efterkrigsårgange er efterhånden ved at blive ældre og vil inden for en overskuelig tid trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Samtidig bliver der færre yngre til at overtage pladserne, så et af de midler, der er i spil, for at råde bod på situationen, er senere tilbagetrækning. Bladet Arbejdsmiljø beskriver, hvorledes der forskes, debatteres og laves kampagner, man hvad betydning får det? Det er langt fra altid, at efterlønnen viser sig at være sagen, når først tilværelsen uden for arbejdsmarkedet er begyndt. Det er faktisk lidt flere end hver femte der har fortrudt, og hellere ville tilbage til arbejdsmarkedet. De savner kollegerne og arbejdet, og de opdager hvor små pengene bliver for en efterlønsmodtager. Fysiske belastninger Der er flere faktorer, der skal tages i betragtning, inden man træffer sin beslutning. Arbejdsmiljøet og mulighederne for stadig at kunne udvikle sig jobmæssigt i den sene del af karrieren er afgørende faktorer at have på plads. Sammenhængen mellem arbejde og brug af efterløn er i fokus i en ny undersøgelse som Arbejdsmiljøinstituttet har udført for Beskæftigelsesministeriet. Et af undersøgelsens konkrete resultater er, at fysisk nedslidende faktorer i arbejdet påvirker ældre arbejdstageres beslutning til fordel for efterlønnen. Der peges ikke på nogen bestemt branche eller gruppe på arbejdsmarkedet, men det handler især om jobområder, hvori der indgår fysisk krævende arbejdsstillinger med belastning af nakke og ryg, samt stående og hugsiddende arbejde. Hvis disse påvirkninger er en del af arbejdsdagen, er sandsynligheden for, at den ansatte går på efterløn 50-60% højere end for andre. Det er i den forbindelse vigtigt at hæfte sig ved, at efterlønsordningen i sin tid blev etableret blandt andet for at fysisk nedslidte lønmodtagere efter et hårdt arbejdsliv kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet nogle år før folkepensionsalderen. Der er selvfølgelig sket en del ændringer på arbejdsmarkedet siden efterlønnens indførelse, men der er stadig en klar sammenhæng mellem fysisk belastende arbejde og tidlig tilbagetrækning. Hvilke muligheder er der Undersøgelsen viser ligeledes, at flere kvinder end mænd blandt de ældre lønmodtagere siger ja til efterlønnen. Samtidig har uddannelsesniveauet stor betydning, idet efterlønnen har langt den største tiltrækningskraft for ufaglærte og arbejdstagere med en erhvervsfaglig uddannelse. Her er overhyppigheden for at vælge efterløn frem for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet henholdsvis 66 og 51%. Interessen for efterløn er tilsvarende begrænset blandt ældre med højere uddannelse. Der peges i undersøgelsen også på, at forskellige psykosociale parametre på jobbet i nogen grad har indflydelse på ældre lønmodtageres beslutning om tidlig tilbagetrækning. Det kan for eksempel være at få bedre jobudviklingsmuligheder på dagsordenen for de lønmodtagere, der befinder sig på tærskelen til efterlønsalderen.de skal have mulighed for at få læsset mere på deres kompetencer, blandt andet via relevant efteruddannelse, hvis det fortsat skal være attraktivt og relevant at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet og her kniber det noget! Det er nemlig sådan, at de fleste tilbud om efteruddannelse som hovedregel er rettet mod den yngre generation. Der savnes i højeste grad efteruddannelser, der er designet, så de kan opfylde de relevante behov hos mennesker i job i den sidste del af arbejdslivet. Forslag og muligheder Der skal dog nok mere til end efteruddannelse, for bedre at få udnyttet det arbejdskraftpotentiale der er hos den store gruppe af ældre, der i dag siger ja til efterlønnen. 14