Unge-Mentorordning på Rybners HG-afdeling

Transkript

1 Unge-Mentorordning på Rybners HG-afdeling Mentorkursus mandag den 29/8 2011kl i K1 v/karl Kristensen Indhold 1. Kort præsentation af projektet Mentorbegrebet... 2 Hvor stammer mentorbegrebet fra?... 2 Forskellige typer mentorer... 2 Elev elev: Studybody Analyseredskaber... 3 Freuds teori... 3 OK-teorien... 4 Transaktionsanalyse Studieaktivitet... 5 Eksempler på elevtyper, der kan have problemer med studieaktivitet Mentee a. Hvem er mentee? b. Hvordan sættes mentor sammen med mentee? Mentorfunktionen... 9 Etik, empati, respekt, rollemodel, en ny start Mentorens opgave fra start til mentorforløb Det første møde med mentor og mentee Aftale hvornår mentor og mentee holder møde Pas på dig selv Studievejlederens opgave herunder visitering til socialrådgiver, psykolog o.a Kontaktlærerens opgave Samtaler med mentor og projektleder Start på mentoropgaven Praktiske ting

2 1. Kort præsentation af projektet Formål med skolens mentorordning Unge-Mentorordningen på Rybners HG-afdeling har til formål, at både danske og to-sprogede elever på vores HG-afdeling får bedre muligheder for at gennemføre HG-forløbet og det efterfølgende hovedforløb. Skolens mentorordning skaber sideløbende et bedre skolemiljø blandt skolens elever. Målgruppe Der er 2 primære målgrupper til Unge-Mentorordningen på Rybners HG-afdeling : Elever, som på HG viser manglende studieaktivitet. Disse elever udpeges af koordinatorer, faglærere og kontaktlærerne på HG-afdelingen. 2. Mentorbegrebet Mentoren kan hjælpe din mentee ved at vejlede og guide og give mod- og medspil være inspirator, sparringspartner, vejlede og rådgiver ved at stille sin erfaring til rådighed. Som mentor skal du ikke fortælle, hvad din mentee skal eller bør gøre, men stille gode spørgsmål, som mentee selv skal arbejde videre med. Som mentor er du den mest erfarne og det vil falde mentor let at være den aktive part, men det bør i forløbet være mentee og mentor som planlægger jeres møder. På samme måde er det også mentees opgave at forholde sig aktivt til forslag, vejledning og rådgivning. Hvor stammer mentorbegrebet fra? Oprindeligt stammer begrebet mentor fra den græske mytologi. Da Odysseus rejste ud for at erobre Troja, overlod han ansvaret for sin søns udvikling til sin gode ven, Mentor. Mentorfunktionen er stadig ny i Danmark. Mentorfunktionen har været brugt i en del år i USA. Et billede på, at der er meget fokus på mentor-begrebet er, kan f.eks. ses ved en hurtig Googlesøgning. Der er hits ved at slå mentor op i Danmark og hits ved at slå mentor op i USA. Forskellige typer mentorer Voksen voksen: Bruges i virksomheder på alle niveauer. Voksen ung: Bruges ofte i disse år med en voksen erhvervs-mand/-kvinde og to-sprogede elever. Elev elev: Nyt i Danmark. 2

3 Elev elev: Studybody 3. Analyseredskaber Freuds teori Freud (født 1856 og død 1939) Han grundlagde psykoanalysen og var en af de helt store pionerer indenfor psykologien. Han arbejdede ud fra to hovedprincipper: 1. Freud fandt ud af, at mennesket har en bevidst del og en ubevidst del. Dette fandt han ud af ved at se og høre, når folk blev hypnotiserede. Så kunne de pludselig huske ting, som de havde glemt i vågen tilstand. Den ubevidste del kommer også frem, når vi drømmer. 2. Ethvert menneske er resultat fra sin fortid. Dvs. at det enkelte menneske lagrer de oplevelser, de har haft. I starten lagres oplevelserne i den bevidste del, men efterhånden som tiden går, lagres oplevelserne i den ubevidste del. Freuds personlighedsmodel ser sådan ud: Superego = også kaldet Overjeg et Ego = også kaldet Jeg et Id = også kaldet Det et Freud tegnede selv sin model i en rund form. Jeg tegner den firkantet. Det vigtigste er indholdet, og at man kan bruge modellen. Superego: Også kaldet Overjeg et. Man kan sige, at Overjeg et er det samme som menneskets samvittighed. Mennesket fødes ikke med et Overjeg. I menneskets første 2 leveår udvikles Overjeg et (samvittigheden). Barnet får at vide af de nærmeste for det meste af mor eller far hvad der er rigtigt og forkert. Når barnet bliver omkring 13 år, udvikles barnets Idealjeg. Dvs. at barnet får sin egen opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Ego: Menneskets jeg. Id: Id et (eller Det et) er den ældste del af menneskets psyke. I Id et ligger menneskets drifter og impulser. Freud selv sammenlignede Id et med en gryde fuld af grød, der syder og bobler. Nogen gange bobler gryden over. 3

4 Der er konfliktmuligheder mellem Superego, Ego og Id: Konflikt mellem Ego og Id er ikke godt, hvis menneskets Ego er for svagt. Konflikten kan medføre en psykose. Et eksempel på dette kan være feks.: En pige, som har haft en rigtig god barndom, mister pludselig sin bror ved et trafikuheld. Herved trues pigens Ego. Id et forsøger at få magten. For at beskytte sig, trækker pigen sig ind i sig selv. Dvs. hun lukker af for omverdenen for at beskytte sig selv. Hun undgår fuldstændig blikkontakt og taler ikke. Sådan kan man reagere i en periode, og lidt efter lidt kan man lukke sig op igen og igen fungere mere og mere normalt. Konflikt mellem Ego og Superego kan medføre en neurose, hvis Superego er for stærk. Et eksempel på dette kan være, at et menneske i sin barndom havde forældre, som var MEGET dominerende. De var næsten hysteriske med forskellige ting. De udtalte sig om alt, hvad de syntes var rigtigt og forkert. De fortalte hele tiden, hvordan barnet skulle opføre sig. Hvis et barn bliver opdraget sådan og ikke selv har mulighed for at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, kan man senere blive neurotisk. Man bliver styret i for stor grad af en indre stemme (Superego), som siger, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis mennesket overtræder Superego ets regler for, hvad der er rigtigt og forkert, kan mennesket få MEGET sort samvittighed. Man kan få tvangstanker og lave tvangshandlinger for at undgå den dårlige samvittighed. Jeg skal lige huske at sige, at alle mennesker engang imellem har dårlig samvittighed. Det er almindeligt. Forskellen er, at en neurotisk person styres af sit Overjeg (= samvittighed). En neurotiker kan f.eks. lave følgende tvangshandlinger: Hyperrenlighed = man vasker sine hænder f.eks. 3 gange i timen. Man gør rent og gør rent næsten altid. Hvis Superego et er for svagt, kan det medføre, at mennesket får en asocial adfærd. Grunden er, at mennesket i barndommen ikke har fået at vide, hvad der rigtigt og forkert. Derved overtræder mennesket hele tiden, hvad de fleste andre mennesker siger er god opførsel. Det kan f.eks. være: At man bander hele tiden. At man ikke kan spise ordentligt ved bordet, f.eks. bruger man fingrene i stedet for gaffel og kniv. At man sidder og bøvser og/eller prutter, mens gæsterne sidder og spiser. OK-teorien I OK-teorien er der tale om 4 mulige livsindstillinger, hvor man stiller sig selv op mod andre: jeg er ikke ok du er ok jeg er ikke ok du er ikke ok jeg er ok du er ikke ok jeg er ok du er ok Når man møder OK-teorien første gang, vil mange mennesker forveksle jeg er ok -tilstanden med selvglæde og selvhævdelse. Denne forveksling er imidlertid en misforståelse. Formålet med at få en fornemmelse af jeg er ok er at acceptere sig selv som den, man er. Transaktionsanalyse Når man taler med hinanden, bruger man både tale- og kropssprog. I transaktionsanalysen er der især fokus på talesproget. I transaktionsanalyse er der 3 tilstande: 4

5 Forældre-ego-tilstanden Voksen-ego-tilstanden Barne-ego-tilstanden Forældre-ego-tilstanden kan opdeles i 2 tilstande: Den omsorgsfulde forældre Den kritiske forældre Voksen-ego-tilstanden opdeles ikke Barne-ego-tilstanden kan opdeles i 3 tilstande: Det naturlige barn Den lille professor Det tilpassede barn 4. Studieaktivitet Eksempler på elevtyper, der kan have problemer med studieaktivitet Følgende er hentet fra Højskoleforløb med mentorordning - arbejdsnotat om unge uden uddannelse og mentorbegrebet i en højskolekontekst af Ulla Højmark Jensen, lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU: De opgivende»de opgivende«er kendetegnet ved, at de har rigtig mange dårlige erfaringer fra folkeskolen. Typisk har de unge ikke haft mange, om overhovedet nogen venner. De er blevet mobbet meget, særlig i de mindre klasser. De har ikke oplevet, at lærerne tog særlige hensyn til dem som personer (deres problemer/ressourcer), eller at lærerne satte effektivt ind over for de mobberier, som de blev udsat for. Gruppen af opgivende har haft svært ved at følge med fagligt i flere fag, og mange af disse unge kan ikke huske noget som helst positivt fra deres 9-10 år lange skolegang. Disse unge kommer typisk fra brudte familier, hvor der har været en høj grad af ustabilitet i opvæksten. De har således ofte oplevet mange skoleskift og bopælsskift samt forskellige grader af omsorgssvigt fra deres forældre. Forældrene (den ene eller begge) har ikke været til stede for de unge, når der var brug for det. Enten pga. personlige problemer eller fordi de har måttet tage arbejde på forskudte tidspunkter, så de unge har været overladt til at kunne klare sig selv i en alt for tidlig alder. Resultatet for disse unge har været, at de aldrig har kunnet regne med at få forældrenes opmærksomhed, opbakning og omsorg, når de ønskede det. Typisk har deres forældre selv klaret sig dårligt i folkeskolen og har ingen eller kun en kort praktisk uddannelse. Disse unge kan virke meget opgivende i forhold til at tage en uddannelse, og praktisk fysisk betonet arbejde er heller ikke noget, der tiltaler dem. De unge har forskellige grader af fysiske skavanker, der gør, at de ikke umiddelbart magter fysisk hårdt/belastende arbejde. De svinger mellem drømmen om, at det i fremtiden vil lykkes dem at tjene nemme penge, fx ved at købe billigt og sælge dyrt, og mareridtet om at de aldrig finder et arbejde eller en uddannelse, som de vil kunne klare. 5

6 De praktiske»de praktiske«har typisk været meget glade for kammeratskabet i folkeskolen. De har haft det rigtig godt i frikvartererne, mens den mere faglige side af skolegangen ikke lige har været noget, de gik så meget op i. De har forsøgt at slippe så let om ved skolearbejdet som muligt, og de har ikke klaret prøver og eksamener særlig godt. Men de har haft et godt forhold til flere af lærerne i skolen. Mange af denne gruppe af unge har valgt at tage på efterskole i 9. og/eller 10. klasse, og det har været en rigtig god erfaring, ikke mindst fordi de har haft mulighed for at vægte de mere praktisk orienterede fag, som de interesserer sig for og på grund af det intense sociale samvær. Denne gruppe af unge kommer typisk fra ikke særlig skole- og uddannelsesorienterede hjem. Forældrene har kun en kort praktisk orienteret uddannelse eller er ufaglærte. Mange af de unge i denne gruppe har boet samme sted hele deres liv, og deres forældre (eller evt. en ny stedforældre) lever i et stabilt forhold. Ofte vælger de unge i denne gruppe at blive boende hjemme længe, fordi det er praktisk, trygt, billigt og behageligt. De har ikke så meget med deres forældre at gøre, da de bedst kan lide at klare sig selv og kun sjældent er hjemme i løbet af dagen/aftenen. Men omvendt er hjemmet et godt sted at få ordnet sit vasketøj og kunne hente mad i køleskabet og fx hente omsorg, når man er syg. Forældrene er der, hvis den unge har brug for dem, og de stiller sjældent krav, hverken i forhold til at deltage i det huslige arbejde, familiesamværet eller i forhold til at tage en uddannelse. Så længe den unge laver noget, forældrene kan acceptere og ikke kommer i»dårligt selskab«, får den unge lov til at passe sig selv i periferien af familiens rammer. Disse unge er meget her og nuorienterede og ser uddannelse som et mål ikke en selvrealisringsproces. Dvs. at de ikke vil starte på en uddannelse, som de ikke er sikre på, at de ønsker. Dertil kommer, at deres ungdomsliv med fest og farver fylder så meget, at det med arbejde og uddannelse kan virke meget forstyrrende, og de har en modvilje mod at opsøge det de ikke har haft succes med i livet de boglige fag. De unge ved dog godt, at deres familie og samfundet forventer af dem, at de på et tidspunkt skal tage en uddannelse. De vil også gerne, men de oplever, at der er mange gode grunde til ikke at tage den beslutning i dag eller i morgen. De vedholdende»de vedholdende«har haft det svært i folkeskolen, hvor de, ligesom»de opgivende«, har oplevet mobberier, få venskabsrelationer og mange skoleskift. De har svært ved at indgå i sociale relationer, men i modsætning til de opgivende har de vedholdende oplevet en vis succes i forhold til det boglige.»de vedholdende«er ofte piger, der ved at leve op til kønsspecifikke idealer om orden og pænhed til en vis grad er lykkedes i skolesystemet. De har været»de stille piger«, der altid lavede deres ting, afleverede til tiden, huskede deres bøger og i det hele taget haft orden i sagerne. Typisk har der også været en eller flere lærere i grundskolen, der har været gode til at bakke dem op. Denne gruppe af unge stiller nemlig meget høje krav til sig selv om at leve op til det, der forventes af dem. Kan de ikke afkode, hvad det er, der forventes af dem, magter de ikke at leve op til det, eller får de ikke anerkendelse for det, bryder deres verden hurtigt sammen. De har det bedst med faste rammer omkring sig med veldefinerede lærer-elev relationer og har svært ved selvstændighedskrævende procesorienteret arbejde. Gruppearbejde og andre former for arbejde, der kræver, at de indgår i ligeværdige relationer med andre unge, har de det således svært med. De unge udtrykker bl.a. dette ved at sige, at de elsker børn, dyr og gamle, men ofte bliver skuffede over deres jævnaldrende kammerater. Mange af de unge ønsker sig at blive noget indenfor omsorgstunge fag fx sygeplejerske, social og sundhedsassistent, tandklinikassistent, dyrlæge mv.»de vedholdende«kommer fra lige så ustabile hjem som beskrevet for»de opgivende«. De har således ofte oplevet bopælsskift, skilsmisse(r), og forskellige former for omsorgssvigt i kortere eller længere perioder, men gennem alt denne ustabilitet har de formået at få en vis stabilitet ind i deres liv ved at prioritere deres skolegang. De er vedholdende i forhold til uddannelsessystemet, fordi de så gerne vil blive ved med at opleve den 6

7 succes, som de alt andet lige havde på det faglige område i grundskolen. Men det er meget svært for dem at klare sig i de videre uddannelsesforløb, bl.a. fordi de i forhold til skolearbejdet stiller så høje krav til sig selv, de kæmper mod mindreværdsfølelse og manglende venskabsrelationer samt mod deres ikke-uddannelsesorienterede familiebaggrund, der ikke giver dem den fornødne støtte og opbakning i uddannelsesmæssig sammenhæng. De flakkende»de flakkende«er typisk unge, der har klaret sig meget godt i skolen, nogle har endda været meget dygtige rent fagligt, og de har også haft relativt gode sociale relationer i folkeskolen. De har i hovedparten af deres opvækst oplevet forholdsvis stabile familierelationer med forældre, der det meste af tiden har haft overskud til at bekymre sig om dem og endvidere er gået op i, at de unge klarede sig godt i skolen. Forældrene har typisk kortere fagligt orienterede uddannelser, og de forventer, at de unge tager en uddannelse nogle forældre stiller endda mange og høje forventninger til de unge og deres formåen i uddannelsessystemet. Mange af de unge fra denne gruppe har, ligesom»de praktiske«, med stor succes været på efterskole i 9. og/eller 10. klasse. Men i modsætning til»de praktiske«oplever»de flakkende«, at det især er de kreative fag, der er de spændende. Det er fx musik, teater, journalistik eller foto. Unge med disse træk vil ofte klare sig godt i uddannelsessystemet, men med de flakkende unge bliver det ikke til den lige vej gennem uddannelsessystemet. Det typiske for denne gruppe er, at de påbegynder en gymnasial uddannelse, men falder fra. Enten fordi der på et tidspunkt i deres liv indtræffer en eller flere på hinanden følgende begivenheder, der betyder, at de mister fodfæstet i deres liv i en periode - det kan fx være alvorlig sygdom eller dødsfald i den nærmeste familie, en konfliktfyldt skilsmisse, graviditet og fødsel, eller en mere diffus opstået depression hos den unge. Eller fordi de brænder så meget for et særligt område (fx skuespil), at alt andet i livet synes uden betydning. Fælles for dem er, at de efter frafaldet kan komme til at flakke noget handlingslammede rundt i udkanten af uddannelsessystemet. Men en del af disse unge har nogle meget specifikke individuelle ønsker i forhold til uddannelse, og en del af disse går i kreative retninger.»de flakkende«har faglige og personlige ressourcer til at indgå i det eksisterende uddannelsessystem, men kan mangle at få styr på nogle personlige problemer eller kriser, og hos mange ligger der endvidere et ønske om at kunne få lov til at dyrke individuelle og ofte kreative interesser. Disse unge er meget engagerede, aktive og lærenemme, hvis de gives rammer, som sikrer, at de udfordres og motiveres inden for deres interesseområde. De fire ungegrupper og vejlederroller (udviklet af Ulla Højmark Jensen) Vejledere kan opleve, at den unge opfører sig: Den unge kan opleve relationer til lærere og vejledere som præget Mentorrolle der kan medvirke til at motivere de unge De praktiske De opgivende Aggressivt/indadvendt opgivende /afvisende Forbeholdent enspænderagtigt selvdestruktivt virker umodtagelig for vejledning Umodent urealistisk ensporet af: Angreb og anklager afvisning/ikke anerkendelse manglende forståelse (personlig og faglig) kamp (ulige) (Utidig) forældre/voksen indblanding»storebror/-søsterrolle«(forstående, men ikke (med)følende, forbilledlig, respektindgydende, men ikke diktatorisk)»storebror/-søster- og trænerrolle«(forbilledlig, indpiskende 7

8 De vedholdende De flakkende her og nu-orienteret gåpåmod, men ustabilt Frustreret modløs (her og nu) usikker ensom sårbar higer efter voksen- kontakt/- anerkendelse Forvirret flimrende/uafklaret handlingsorienteret og målsøgende (ikke altid realistisk) (for mange) krav og forventninger mulighed for hjælp Oplysning hjælp og støtte (faglig og personlig) voksenkontakt/omsorg mulighed for førerhund/dele ansvar Udfordring samarbejde sparring kamp (lige) realist)»forældrerolle«(støttende, vejledende, opmuntrende)»trænerrollen«(ligeværdig vidende samtalepartner, indpiskende realist) 5. Mentee Hvad kan en mentor bruges til? Mentoring kan anvendes både på det personlige plan og i forhold til elevrollen. På det personlige plan hjælper en mentor til, at udforskeren opnår langt større selvsikkerhed og balance hvilket bl.a. medfører, at kommunikation bliver mere åben og ærlig, og man oplever mindre frygt. Uden frygt bliver man også mere bevidst om, hvad man vil, hvilket giver både en selv og omgivelser tryghed. Fordelene er tydelige Du får mere ud af dit liv, og mere af hvad du ønsker og lever et mere afbalanceret liv. Du får større arbejdsglæde Du træffer flere bevidste valg Du lærer dig selv bedre at kende Du oplever frigørelse fra uhensigtsmæssige og begrænsende overbevisninger Du gennemgår en personlig forandring og udvikling Du vokser som menneske Du oplever ny energi, og større personligt overskud i pressede situationer Færre sygedage 5a. Hvem er mentee? 1. Kompetence-elever Kompetence-forløbet er for unge fra år, der har en skolebaggrund svarende til 9. klasse, og a. som går i skole, men har en dårlig studieaktivitet og derfor er i fare for at blive udmeldt b. som er stoppet på sin ungdomsuddannelse og derfor ikke er blevet færdig med uddannelsen c. som hverken er i gang med en ungdomsuddannelse eller har et job Et lag dybere d. Unge, der har på én eller flere måder har fået tæsk af livet i. Flertal normal begavede nogle over normal, enkelte under normal ii. Ikke stor skolesucces - men den enkelte unge har potentiale til at få skolesucces, hvis den unge får arbejdet med sine problemer 8

9 iii. Svigt, mobning, vold, overgreb f.eks. voldtægt, psykisk sygdom i nær familie, social fobi, OCD, ADHD, tab af familiemedlem mor eller far ved skilsmisse eller død 2. Tidligere HGi1-elever 3. HGi-elever 4. Andre elever 5b. Hvordan sættes mentor sammen med mentee? KK tager billeder af alle mentorer og mentees for at kunne huske alle ca. 100 HG-elever og for at kunne matche mentorer og mentees. KK sætter mentor og mentee sammen. I bliver indkaldt på KK s kontor og får at vide, hvem der er jeres mentee. Oplysninger om dette gives i projektlederens kontor. 6. Mentorfunktionen Mentorrolle Mentor-funktioner 1. Rollemodel At inspirere At demonstrere 2. Igangsætter At vise fysisk hvordan man skal gøre At hjælpe til fortrolighed med den specifikke professionskultur 3. Sponsor At åbne døre At introducere til de rette mennesker At gøre sin indflydelse gældende til mentees fordel 4. Støtte At være der At give mentee et trygt rum til få læsset frustrationer af At være den mentee kan spille bold op af for at komme af med frustrationer 5. Underviser At være den mentee kan spille bold op af at komme med ideer At arbejde bevidst på at skabe fordelagtige muligheder for mentee At opnå professionelle læringsmål Kilde: Fullerton og Malderez (1998) Følgende er hentet fra Højskoleforløb med mentorordning - arbejdsnotat om unge uden uddannelse og mentorbegrebet i en højskolekontekst af Ulla Højmark Jensen, lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU: Den coachorienterede mentorrolle og de opgivende unge De unge med mange træk fra de opgivende har svært ved at overskue deres liv og vil opleve et stort behov for støtte og hjælp til at afkode, hvad det er, der kræves af dem i de forskellige kontekster, som de indgår i. Mentorens rolle vil lægge sig tæt op af coachens, hvor observationer og feedback/feedforward er centrale elementer. Det stilles store krav til mentoren om at kunne observere læringsmiljøer og kommunikere det sete i en læringskontekst, hvor der fokuseres på enkelte elementer i en trinvis opbygning. Det er vigtigt, at de unge selv opstiller de læringsmål, de vil nå. Men de unge med mange træk fra de opgivende kan have svært ved at overskue, hvor de skal begynde og slutte, og ofte har de en stor modvilje mod at gå i gang med det, de synes, virker uoverskueligt 9

10 og svært. Derfor kan de have brug for en mentor, der hjælper med at opstille overskuelige delmål og holder dem fast på disse ved at støtte dem i processen. For unge med mange træk fra de opgivende vil det være vigtigt, at de selv oplever, at de vælger deres delmål, og at de kan se formålet med en given aktivitet. Ellers vil de have svært ved at gå positivt ind i den. Det er centralt, at mentoren ikke har en rolle med formel magt i forhold til den unge. Dette for at sikre at den unge kan tale med sin mentor om alle de tvivlsspørgsmål, som måtte opstå uden tanke for, hvad det vil betyde i forhold til en formel faglig vurdering. En mentor, der har fået et godt kendskab til den unges måde at lære og gå til nye opgaver på, vil have gode forudsætninger for sammen med den unge af kunne finde frem til forskellige måder at træne en given færdighed. Mentorens opgave vil således være at skabe overblik og at stimulere motivationen, så den unge kan yde sit bedste. Dette kan mentor og den unge gøre ved at gennemtænke læringsmålene og lægge realistiske planer ud fra dem i fællesskab. Hvis der er noget, den unge har svært ved at klare, kan mentoren hjælpe med at opdele arbejdsprocesser i korte sekvenser, som kan være genstand for vurdering og tolkning. Kernen i mentorens opgave er at skabe et rum for personlig refleksion, hvor mentoren og den unge i fællesskab gennemgår det skete og lægger planer for fremtidige forløb. Den rådgivningsorienterede mentorrolle og de vedholdende unge Hvis den unge, der indgår i mentorrelationen, har mange træk, der minder om gruppen af vedholdende, kan det være, at det er en god ide at starte med at lægge vægten i mentorrelationen på den rådgivende rolle. Dette fordi de unge med mange træk fra gruppen af de vedholdende ofte oplever livet meget kaotisk og derfor hos sin mentor søger konkrete råd og handleanvisninger på, hvordan de skal klare sig igennem dagen og vejen og få mere struktur på deres liv. Mentoren vil måske opleve, at den unge i perioder vil være i krisesituationer og har brug for akut hjælp i forhold til, hvad han/hun skal gøre i en given situation. Den unge med mange træk fra de vedholdende har brug for en mentor, der udviser tålmodighed og er med til at indarbejde rutiner og vaner, og som på den måde kan være med til at skabe lidt orden i det liv, der opleves som uoverskueligt. Man kan sige, at øvelsen går ud på at reducere kompleksiteten på forskellige måder, så opgaver kan klares, og den unge kan opleve følelsen af succes inden for afgrænsede områder. Mentorrelationen er i dette vindue tydeligt asymmetrisk, og mentoren må påtage sig at være den, der ved bedre og må bruge denne merviden til gavn for den unge. Den konsulentorienterede mentorrolle og de praktiske unge Unge med mange træk fra de praktiske vil være socialt velfungerende unge, der har en del boglige nederlag bag sig. De ved, at de gerne vil arbejde med deres hænder, men er ikke afklarede med, hvad de vil kaste sig over det, de har prøvet, har ikke fungeret. De vil ofte søge hjælp fra en mentor til at klare en given opgave. Det kan være faglige/boglige opgaver, og hjælpen kan da tage form af lektiehjælp, eller det kan være, at den unge vil søge afklaring om valg af uddannelse og ønsker at få indsigt i mentorens viden og erfaringer om valgprocessen. Mentorens opgave vil i høj grad være at forenkle den opgave, den unge skal klare og give de nødvendige informationer og bidrage til refleksion. Dette kan gøres enten ved, at mentoren er katalysator/brobygger for en proces, hjælper den unge med at finde sammenhænge eller adskiller kategorier, typologier, livssammenhænge mv. Relationen mellem mentor og den unge er symmetrisk, og den unge kan meget vel have flere formelle og uformelle mentorer, som de benytter sideløbende til forskellige problemer/opgaver. Relationen bygger på respekt og ærlighed og ønsket om at dele viden. En vigtig opgave for mentoren vil være at støtte den unges deltagelse i mange netværk netværk med hver deres hensigt og position i forhold til den unges afklaringsforløb (også virtuelle). Denne deltagelse vil sikre højt informationsniveau, og tilsammen kan kommunikationen i netværkene bidrage til, at den unge vil opleve en afklaring i forhold til eget ståsted og sine ønsker for fremtiden. Det kan dog også 10

11 være vigtigt, at den unge sammen med sin mentor får sat sig nogle realistiske mål og delmål (som mentor er med til at få den unge til at holde fast i), så den unge løbende har fornemmelsen af succes og fremdrift. Den vejledningsorienterede mentorrolle og de flakkende unge Unge med mange træk fra de flakkende er såvel fagligt som socialt velfungerende unge, som primært oplever problemer af identitetsmæssig karakter. De vil i relation til dette ofte søge hjælp hos mentoren til at få afklaret en problemstilling, en konflikt eller et dilemma. Den unge forventer en relation til mentor, der er præget af ligeværdighed, og som bygger på ærlighed, respekt og ægthed. Den unge vil gerne have en mentor, der opleves som en mere vidende person, man kan have tiltro til. Mentorens indgangsvinkel til mentorrelationen vil være en forståelse af, at den unge selv kender svaret på den udfordring, som den unge står overfor. Mentorens opgave består primært i at bistå den unge i udredningsarbejdet. Mentoren vil således lægge vægt på at være lyttende, anerkendende og empatisk men også udfordrende, hvis mentoren oplever, at den unge vægrer sig mod fornøden indsigt eller forandring. Mentorens hovedopgave ligger således i det, man kan kalde nærværskommunikation (Kaiser 2004 s.272), og målet med mentorrelationen ligger ofte på et eksistentielt plan, da der er tale om at hjælpe den unge til en ny indsigt og filosofisk afklaring, men det kan også munde ud i en mere konkret handleplan, som den unge formulerer med mentor som fødselshjælper. Mentorens rolle er at stille de rigtige spørgsmål til mentee, så denne bliver klar over, hvad han eller hun skal gøre i de konkrete situationer. Tanken bag er, at mentee selv kender svarene, de skal blot hjælpes frem af mentoren. Dette står i modsætning til fx træning og undervisning, hvor underviseren har svarene klar til deltagerne. I et mentor-mentee-forhold kommunikerer man populært sagt vha. spørgsmål, og ikke vha. svar. Etik, empati, respekt, rollemodel, en ny start Mentor skal have praksiserfaring med HG have tid, lyst, overskud og interesse i at fungere som mentor spørge med åbne spørgsmål, der giver anledning til refleksion hos mentee spørge og samtidig være lydhør, så alle signaler kommer med Mentor kan sørge for at mentee får nyttig og brugbar information om HG, gærdehøjdekrav, VOF, linjefag osv. En mentor skal have nogle menneskelige kvaliteter, der viser sig i modenhed og erfaring, der kan bruges i den aktuelle situation evner til at se tingene fra andre vinkler og at se tingene fra andres side at man ikke taler tågesnak en vis portion humor, der kan give nye vinkler på problemerne Mentor har en god studieaktivitet Mentorens opgave fra start til mentorforløb Inspireret af Bodil Christensen m.fl. Mentoren er en betroet rådgiver, vejviser og en person, der lærer fra sig 11

12 Mentor skal spørge ind til punkterne i mentorskemaet. Mentor skal sammen med mentee tale sammen på en måde, der medfører at mentee kommer til at tænke over det, de taler om. Mentors opgave er at give rum til refleksion hos mentee over egen og andres måde at gøre tingene på. Mentor er leder for samtalen. Mentor styrer samtalen på en måde, der er konstruktiv. Det er en god idé at have et skriftligt referat. Mentor kan spørge om Tænk tilbage på den sidste uge. Hvad er lykkedes for dig som elev? Hvad er dine stærke sider som elev? Hvad er medvirkende til, at du er en god elev? Hvilke faktorer i undervisningen er mest ubehagelige? Supervisor og mentor skal aftale, hvordan det skal aftales, hvordan det noteres, hvad der er fokuspunkter i den aktuelle mentoring. Der skal være fokus på nogle konkrete elementer, ikke på alt. Mentor skal ikke være bedømmende, men skal guide og vejlede. Der skal være fokus på gode såvel som dårlige iagttagelser. En logbog skal bruges til at fastholde. Skriv på mentorsiden. Mentor og mentee skal sætte konkrete mål for arbejdet. Supervisor og mentor skal også sætte konkrete mål. Det gælder om at opstille konkrete opnåelige mål/realistiske mål. Der skal udpeges fokuspunkter i mentorskemaet. Der skal udpeges kortsigtede mål. Supervisor og mentorer skal have afstemt forventninger og intentioner. Det samme skal mentor og mentee. Kendskab til følgende Kontaktlærer-opgaver Klasselærer-opgaver Studievejleder-opgaver Hvad får mentoring til at virke? Gøre mere af det, der virker. Lade være at gøre mere af det, som ikke virker. Man skal bygge videre på det, der virker og tage små skridt. Det virker måske også, fordi mentee føler sig taget alvorligt. Bliver lagt mærke til. På en ligeværdig måde. 12

13 Det første møde med mentor og mentee Mentor- og mentee-samarbejdet En mentor har til opgave at være med til at fastsætte mål - og til at sparre med sin mentee - så disse mål bliver indfriet. Præcis hvilken rolle mentor skal have, aftales mellem de to parter på mentorforløbets første møde, når det er aftalt, hvilke emner mentee gerne vil have drøftet. Følgende kan bruges som udgangspunkt for den første samtale Mentees forventninger Hvilke forventninger har du som mentee til forholdet? Kig denne liste igennem og find ud at, hvilke, der er vigtige for dig: Jeg ønsker at blive udfordret Jeg forventer, at blive behandlet med respekt Jeg forventer, at møde tillid Jeg vil gerne kunne tale frit om alle emner i mentorskemaet Jeg vil lære af processen og af mentor Jeg vil lære af praktiske eksempler Jeg vil lære af mine fejl Mentor lytter til mig Jeg vil gerne blive opmærksom på mine egne reaktioner Jeg ønsker at blive vejledt Jeg bliver støttet og opmuntret Jeg får støtte i min HG-ungdomsuddannelse Hvilke forventninger hos mentee er du som mentor parat til at indfri? Jeg vil udfordre mentee Jeg vil behandle min mentee med respekt Jeg vil vise min mentee tillid Jeg vil tale frit om alle emner med min mentee Jeg vil lære fra mig Jeg vil lade mentee lære gennem praktiske eksempler Jeg lytter til min mentee Jeg gør min mentee mere opmærksom på hans/ hendes reaktioner Jeg vejleder min mentee Jeg støtter og opmuntrer min mentee Jeg vil støtte min mentee i dennes HG-ungdomsuddannelse Mentees forpligtelser Hvilke forpligtelser er du som mentee parat til at indfri? Hvilke forpligtelser ønsker du som mentor, at mentee påtager sig? Kig denne liste igennem og kryds af: Være engageret i processen Lade sig udfordre Være aktiv i udviklingsprocessen Gøre fremskridt Tage ansvar Lytte 13

14 Mentors forpligtelser Hvilke forpligtelser er du som mentor parat til at indfri? Hvilke forpligtelser ønsker du som mentee, at mentor påtager sig? Kig denne liste igennem og kryds af: Komme til tiden Være lyttende Holde sig selv i baggrunden Være god til at tale med mennesker Have stor indsigt i egen adfærd Have indfølingsevne Være erfaren mht. HG Have evne for at skabe relationer Være i stand til at opnå respekt hos mentee Kilde: Mentor en hjertesag Hvad kan mentor og mentee tale om? Emnerne i mentorskemaet er helt centrale mht. mentor- og mentee-samarbejdet. 14

15 DATO: MENTOR: ELEV: OMRÅDER ++/+/ 0 DEL-EMNER FORKLARING AFTALER (Udfyld i forbindelse med samtalen) FRAVÆR Fravær på hele skoledage. Fravær i bestemte fag. Fravær på bestemte skoledage Din Arbejdsmåde Din samarbejdsevne Dine personlige egenskaber Dine sociale kontakter på HG og HHx PRÆCISION INDSATS KONCENTRATION KVALITETSBE- VISTHED ORDENSSANS KOMMUNIKATIONS- EVNE TOLERANCE ANSVARLIGHED SELVSTÆNDIGHED INITIATIV KREATIVITET UDADVENDTHED SOCIALT NETVÆRK Møder præcist. Overholder aftaler, afleveringsfrister Flittig. Engageret. Konstruktiv. Interesseret. Målrettet Fordybelse af løsning af opgaver Kritisk stillingtagen. Stiller høje krav/kvalitetskrav Omhyggelig. Struktureret Lytter. Forstår andre. Åben. Bidrager med egne synspunkter Hensynsfuld. Tålmodig. Fleksibel Pligtopfyldende. Solidarisk. Hjælpsom Handlekraft. Modig. Beslutsom. Udholdende. Robust Nysgerrig. Dynamisk. Videbegærlig Idérig. Kan gøre ideer til virkelighed. Kan kombinere eksisterende viden på en ny måde Aktiv. Deltagende Kontakt med klassekammerat(er). Kontakt med elever på HG og HHx Underskrift Elev Mentor 15

16 Afslutningen på mentorforholdet I princippet kan jeres mentorforhold vare lige så længe, I ønsker det. Det anbefales at evaluere samarbejdet efter ca. ½ år. Tiden til at afslutte forholdet kan være nået, når Mentee ikke bliver udfordret nok Mentee ikke tager stilling, før mentor inddrages Forholdet ikke fungerer efter hensigten Inden mentorforholdet afsluttes, er det godt at få talt om, hvilken udvikling, der er sket for både mentor og mentee: Hvad har begge lært Hvad fungerede især godt Hvad skal have særlig opmærksomhed i et nyt mentorforhold Som i al anden feedback handler det også her om at være konkret, handlingsrettet og positiv. Aftale hvornår mentor og mentee holder møde 1 gang pr. uge. Det første møde: Efter skoletid. Næste møder: I middagspauser eller efter skoletid. Hvor: G0. Der må aldrig være mentor-samtaler på gangene eller hvor andre kan se og lytte til samtalerne. Man må gerne tale sammen uformelt på gangene men egentlige mentorsamtaler er private samtaler, som ikke kommer andre ved. Mentorskema er fokus-punkt fra møde til møde. Aftale om forbedring af 1 2 punkter fra gang til gang Alle mentorer starter med at have én mentee. I løbet af nogle uger er der har 2 mentees. Pas på dig selv Mentorens vigtigste opgave er at passe på sig selv. Mentoropgaven er spændende og skaber et engagement. Mentoren kan være levende interesseret i, at det lykkes for mentee at nå de mål, som mentor og mentee sætter for deres samarbejde. For at det kan lykkes er det vigtigt at vide, hvad mentoropgaven går ud på og lige så vigtigt at vide, hvad mentoropgaven ikke går ud på. Hvis mentee har et behov for at tale med en studievejleder eller en kontaktlærer, skal mentor henvise til disse. Mentor kan også få opfattelsen af, at mentor har behov for at tale med en socialrådgiver eller en psykolog. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at mentor henviser mentee til en studievejleder. Det er herefter studievejlederens opgave at vurdere, hvad der skal ske. 16

17 Studievejlederens opgave herunder visitering til socialrådgiver, psykolog o.a. Kontaktlærerens opgave 7. Samtaler med mentor og projektleder Samtaler til eftertanke og samtalerne skal sikre for, at du fortsat passer på dig selv som mentor 8. Start på mentoropgaven Så hurtigt som muligt fra nu. Den 1/ får jeg tilbagemelding fra jeres kontaktlærere om, hvem der egner sig til at blive mentor. Egnede elever er studieaktive og er elever, man kan regne med. Vi kan jo ikke have ræven til at passe hønsene. Jeg skal have talt med alle mentees og have taget fotos af alle mentees, inden jeg kan matche mentorer og mentees. 9. Praktiske ting Husk altid at skrive dit navn i sms er, som sendes til KK. KK s dataliste over mentorer og mentees opdateres løbende. Husk at give mig dit nye mobilnummer, når/hvis du får nyt nummer. Efter hver mentorsamtale kopieres mentorskemaet. Mentor og mentee beholder hver en kopi, og KK modtager et kopi. Mentor-kopi-kort lånes ved henvendelse til HG-uddannelsessekretær Berit Jensen i HG-administrationen. Kontakt pr. mail ellerf pr. sms. Hurtig kontakt: KK s kontor i G0 eller ring til tlf , mail: kk@ehs.dk. 17