Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2012"

Transkript

1 Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2012

2 Skolens udviklingsplan indledning Hvad er en udviklingsplan: Skolens udviklingsplan er et værktøj, der skal understøtte alle skolens interessenter i at kunne bidrage positivt til skolens udvikling. Planen beskriver skolens visioner, målsætninger og udviklingsstrategier samtidig med, at den fremhæver de områder af skolens indhold, som vi har særlig fokus på. Planen forelægges skolebestyrelsen efter drøftelse i skolens pædagogiske udvalg. Her foreslås, hvordan Folkeskoleloven og Lyngby-Taarbæk kommunes udviklingsmål søges opnået samtidig med, at skolen fremsætter ønske om og forslag til opnåelse af egne mål. Planen vedtages efter høringsrunder i alle relevante fora inden fastlæggelse af budgettet for det kommende år således, at de økonomiske konsekvenser afspejles i budgetforslaget. Planen deles op i 3 områder: Det pædagogiske område, organisering og strukturering samt tilretning af de fysiske rammer. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 2

3 Skolens udviklingsplan indledning Mål og evaluering: Skolen skal opfylde Folkeskoleloven og Lyngby-Taarbæk Kommunes udviklingsmål for skolerne. Under disse mål formulerer skolen sine egne mål og indsatsområder. Skolen er værdibaseret. Vision, mål, strategi, delmål og handlingsbeskrivelser er hinandens forudsætninger, og grænserne er flydende. Eleverne vælger så at sige selv, om skolens mål opfyldes. Opgaven for forældre, ledelse og medarbejdere er derfor at sikre, at der er mulighed for at opfylde målene. Dette gøres f.eks. ved, at der foregår en løbende kvalificering af medarbejdernes faglige og pædagogiske kompetencer, som er med til at sikre udvikling i læringsmiljøet, at aktiviteterne opleves meningsfulde, og at der ikke skabes barrierer for opgaveudførelsen. Trongårdsskolens medarbejdere er alle velkvalificerede og motiverede, og skolen oplever ansvarlighed og evne til at udfylde deres professionelle råderum til gavn for vores elever. Skolen laver systematisk evaluering: Arbejdspladsvurderinger både for elever og medarbejdere, elevplaner, stadig kvalitetskontrol af både faglige mål (tests) og materialer, medarbejdersamtaler, ledelsesevaluering intern og ekstern, egenkontrol i opgaveudførelsen og kommunalt tilsyn. Alle er elementer i sikring af målopfyldelsen. Trongårdsskolen skal give mening for den enkelte: Udviklingsplanen anviser mål og retning på, hvad bestyrelse, ledelse og medarbejdere mener er meningsfuldt. Gordon Lees Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 3

4 Skolens udviklingsplan Pædagogisk Organisatorisk Fysiske rammer Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 4

5 Strategi Skolen vil gøre arbejdsopgaven overskuelig og håndterlig. Skolen er derfor opdelt i 2 afdelinger Afdelingens medarbejdere gennemfører Lyngby-Taarbæk Kommunes og Trongårdsskolens udviklingsmål i egen afdeling derved skabes engagement og ansvarlighed og målene omsættes til praksis. Skolen ønsker et trygt miljø med en høj faglighed for både elever og medarbejdere. Alle medarbejdere tilhører et klasse- og et årgangsteam, hvor de kender alle eleverne, og hvor de bliver fagligt kvalificerede i kraft af det afgrænsede ansvarsområde, som årgangen dækker med et fokus på den fagprofessionelle arbejdsopgave. Skolen ønsker at højne vejledningen af den enkelte elev. Vi tilskynder delt klasselærerfunktion i afdeling 2 og medtager vejlederrollen som indsatsområde i skolens kursustilbud, således at læreren får et endnu bedre kendskab til elevens faglige, sociale og emotionelle udvikling. Udover en løbende kontakt i hverdagen afholdes 2 årlige elevsamtaler. Skolen vil sikre, at vi stadig er én skole selv om arbejdet er delt op i enheder. Skolen opstiller derfor årligt overordnede tværgående udviklingsmål og traditioner med det formål at sikre sammenhæng i værdier, målsætning og pædagogik. Skolen anvender fagligt kompetent personale til alle opgaver. Skolen ønsker at anvende linjefagsuddannet personale til undervisningen i videst muligt omfang og ønsker pædagoguddannet personale i SFO. Der afsættes derfor ressourcer til kurser og efter- og videreuddannelse i forhold til skolens behov. Skolen stiller krav om teamsamarbejde på alle niveauer. Alle medarbejdere er organiseret i team. Ledelsen arbejder i team omfattende hele skolen, og der er således tilknyttet en leder til hver afdeling. Skolens fysiske rammer afspejler organisationen. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 5

6 Pædagogik vision og mål Trongårdsskolen skal give mening for den enkelte Skolen skal udfordre eleverne til at være: Selvstændige, ansvarlige, tolerante og innovative Skolens dagligdag skal være præget af: Tydelighed, fællesskab, anerkendelse og høj kvalitet Vi ønsker: At det faglige niveau højnes for den enkelte elev At skabe bedre indlæring i alle fag At forbedre læringsmiljøet, både relationerne og de fysiske rammer At højne det psykiske og fysiske arbejdsmiljø At afvikle og undgå meningsløse aktiviteter Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 6

7 Udvikling og organisation Teamledelse Skolebestyrelse Pædagogisk udvalg IKT- strategi Administration Teknik Traditioner, evaluering, S A L & personaleudvikling Afdeling 1 Bh-klasse til 5. klasse Fritidsdel Afdeling 2 6. til 9. klasse Udelukkende faglokaler Specialcenter, pædagogisk læringscenter Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 7

8 Fysiske rammer Afdeling 1: BH-5.klasse Afdeling 2: 6.-9.klasse Administration SFO Afdeling 2: 6.-9.klasse Faglokaler Skoletorv Pædagogisk læringscenter Faglokaler Faglokaler Afdeling 2: 6.-9.klasse Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 8

9 Indsatsområder Sammenhæng værdier, målsætninger & pædagogik Læringsmiljø Undervisningsdifferentiering og holddeling Systemisk analyse af læringsmiljø, S A L model Evaluering og dokumentation God praksis for løbende evaluering Læsepolitik Særlig tilrettelagt undervisning Den internationale dimension IKT strategi Informations- og kommunikations teknologi Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 9

10 Sammenhæng værdier, målsætning & pædagogik At fastholde den afdelingsopdelte skole, som én sammenhængende organisation med fælles forståelse af værdier, målsætninger og pædagogik. Vi arbejder i samme kultur med et fælles sprog, så både børn og voksne ved hvilke forventninger, vi har til hinanden. Der planlægges et antal udviklingsmøder i løbet af året, som relaterer sig til skolens indsatsområder. Pæd. udvalg planlægger og sørger for, at møderne bliver gennemført. Pædagogiske dage/weekender kan indgå i forløbene. Det tilstræbes at formålene med kvalitetsudviklingen indeholder såvel faglige som sociale og emotionelle mål. SAL modellen er implementeret. Klassemødet indgår som en anerkendende og struktureret samtaleform i hele skoleforløbet. Samtaleformen bruges både til forventningsafklaring, konfliktløsning og til demokratisk dannelse. Møderne afholdes regelmæssigt. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 10

11 Læringsmiljø At elever og lærere er omgivet af et innovativt, vedkommende og velfungerende undervisningsmiljø i alle lokaler - baseret på klasseledelse og undervisningsdifferentiering. At eleven bliver mødt af kompetente voksne, der kan vejlede dem i deres faglige, sociale og emotionelle udvikling. At eleverne udvikler adfærds- og samværsnormer i overensstemmelse med skolens overordnede mål. Hver lærer indretter og underviser i lokalet med de materialer og elementer, der hører til undervisningen således, at den enkelte elevs potentialer og kompetencer imødekommes Medarbejderne forstår og anvender løbende evaluering for at kunne vejlede eleven i relation til deres faglige, sociale og emotionelle udvikling. Elev og klasselærer fastsætter løbende mål for elevens faglige, sociale og emotionelle udvikling. Udover den løbende kontakt afholdes mindst 2 årlige elevsamtaler. Klasselærerne formidler relevant information om elevens udvikling mellem lærere, elev og forældre. For at skabe de nødvendige forudsætninger tilrettelægges et tre-delt skolekursus for hvert af fagene dansk, engelsk og matematik, hvori bl.a. områderne undervisningsdifferentiering, holddeling og digital læring vil indgå. Der etableres desuden fagudvalg for de tre fag. Der tilbydes et internt kursus i inklusion. Herudover vil områderne klasseledelse og relationskompetence blive prioriteret som kursus på Pædagogisk Central. Skolen er åben frem til kl.16 for eleverne i afdeling 2. Enkelte medarbejdere vil tilbyde eleverne vejledning i skolearbejdet, og det vil være muligt for forældre at tilbyde forskellige aktiviteter af kortere varighed. Elevrådet inddrages i udarbejdelse af fælles retningslinjer for Trongårdsskolens adfærds- og samværsnormer udviklingsplan 12/13-13/14 - arbejdstitlen er pt. side 11 de 10 tilbud.

12 Undervisningsdifferentiering og holddeling At den enkelte elevs faglige, sociale og emotionelle udvikling fremmes. At den enkelte medarbejder benytter sig af muligheden for at undervisningsdifferentiere og holddele og tage ansvar i årgangs- og klasseteamene for gennemførelsen af opgaven. At årgangs- og klasseteam synliggør årets faglige, sociale og emotionelle mål i undervisningen for alle skolens interessenter Teamledelsen udarbejder et grundskema, hvor parallellægning af timerne er udgangspunktet for fagfordelingen og skemalægningen. I forbindelse med årsplanlægningen udarbejder fagteamene på årgangene en plan for holddeling. Der skal planlægges mindst 10 ugers holddeling i hvert af fagene dansk, matematik og engelsk. Det er ønskeligt, at der holddeles yderligere både i tværfaglige forløb og i andre fag. Undervisningsdifferentiering gennemføres på alle niveauer. Der foretages evaluering efter hvert forløb. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 12

13 Systemisk analyse af læringsmiljø Lyngby-Taarbæk kommune har besluttet, at systematisk analyse af læringsmiljøet -kaldet SALmodellen indføres på alle skoler i perioden 2010 til Skoleåret 11/12: At tovholderne bliver sikre i rollen. At en case kun varer en seance. At medarbejderne oplever SAL som et redskab, der kan benyttes i alle sammenhænge. Hensigten er: At fremme god adfærd og trivsel At medarbejderne udvikler kompetencer til at afdække og analysere elevers adfærd og trivsel. At etablere en fælles kultur som bl.a. kendetegnes ved godt samarbejde mellem fagpersoner fælles mål og retningslinjer. At styrke lærernes faglige kompetencer indenfor klasseledelse, undervisningsdifferentiering og relationskompetence. Uddannelse af tovholdere vil ske kontinuerligt. Der gennemføres SAL-møder i årgangene under ledelse af tovholderne en gang om måneden Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 13

14 Evaluering og dokumentation Vi gør det, vi ved virker At foretage løbende evaluering så den indgår som en naturlig del af det daglige arbejde At videreudvikle et overskueligt og forståeligt evalueringssystem som understøtter medarbejdernes og skolens målsætnings- og dokumentationsbehov At foretage elevevaluering i samarbejde med forældrene Medarbejderne drøfter elevevaluering i klasseteam og til klassekonferencerne herunder indgår test, faglige vurderinger, elevsamtaler, og uddannelsesplaner. I års- eller periodeplan redegøres for, hvordan evalueringen af elevens arbejde vil foregå. Skolen ønsker at udvikle skole/hjemsamtalens indhold og organisering - herunder elevplanens udformning og anvendelse. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 14

15 God praksis for løbende evaluering God praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Løbende evaluering udgør en integreret del af undervisningsopgaven. Løbende evaluering omfatter såvel lærerens som elevens vurdering af elevens udbytte. Løbende evaluering har karakter af forløb i modsætning til punktnedslag en eller to gange om året. Løbende evaluering gennemføres systematisk ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og fastholdes i form af skriftlig eller visuel dokumentation. Løbende evaluering danner det naturlige grundlag for den regelmæssige og systematiske underretning af elever og forældre om skolens syn på udbyttet af skolegangen. Løbende evaluering understøtter samarbejdet mellem lærer og elev om fastsættelse af mål for eleven og understøtter dermed også lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 15

16 Læsepolitik Læsning skal være en del af alle fag Elever og læreres kompetence til at anvende IT-baseret undervisning øges Lærerne kvalificeres til at udvikle elevernes generelle læsekompetence Bogstavindlæringen starter i slutningen af børnehaveklassen Faglærerne inddrager læseforståelse som en naturlig del af undervisningen. Lærerne har fokus på, at fagspecifikke udtryk og begreber, inddragelse af elevens for-forståelse samt evnen til at stille spørgsmål til teksten er vigtige elementer i forhold til at skabe mening og forståelse i det læste. Der afsættes et lærermøde til videndeling om udvikling af elevernes læsekompetence. Skolens IT-vejledere introducerer 2. klasserne til CD-ord i samarbejde med klasseteamet, som herefter benyttes som et naturligt redskab. Skolens læsevejledere understøtter arbejdet med læsning. Specialcentret afholder kurser i faglig læsning og skrivning tre gange i skoleforløbet (3., 5., 7.klasse) Specialcenteret hjælper dansklærerne på 1.ste årgang med at screene eleverne og udvælge de elever, der skal have lydkursus og læseløft. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 16

17 Særlig tilrettelagt undervisning Specialcentrets primære opgave er, i samarbejde med den enkelte faglærer at kvalificere undervisningen så den tilgodeser den enkelte elevs behov og forudsætninger i klassen. At specialcentrets medarbejdere har høj faglig og personlig integritet, samt besidder stor fælles viden Der udarbejdes aftalepapir for elever, der har behov for individuelt tilrettelagt undervisning Specialundervisningen skal tilrettelægges således, at den understøtter den pædagogiske sammenhæng i elevens undervisning. Specialcenterlærerne dækker et meget bredt spektrum af viden og forudsætninger således, at alle former for særlig tilrettelagt undervisning kan imødekommes. Det er ligeledes en forudsætning, at specialundervisningslæreren har en solid faglig viden og et nuanceret kendskab til eleven og baggrunden for elevens vanskeligheder således, at specialundervisningslæreren, i samarbejde med faglæreren, er i stand til at planlægge og gennemføre den relevante undervisning. Aftalepapiret udarbejdes i samarbejde mellem fag- og specialundervisningslæreren efter forudgående information af elever og forældre. Der er mulighed for at drøfte problemfeltet på SAL-møder og /eller "Åbent Hus" Mål, ansvarsfordeling, tidsplan, samt evalueringstidspunkt er kendt for alle involverede Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 17

18 Den internationale dimension At alle medarbejdere oplever, det er meningsfuldt at arbejde med den internationale dimension. Den internationale dimension skal synliggøres, koordineres og være til inspiration for medarbejdere og elever. At alle på skolen udvikler interkulturelle kompetencer: - i mødet med det fremmede og anderledes udvikles tolerance og accept - at eleverne erhverver grundlæggende kompetencer, som gør dem i stand til at deltage aktivt i en globaliserede verden. Eleverne skal have deltaget i mindst ét internationalt kulturudvekslingsforløb i hver afdeling. Det synliggøres hvilke muligheder alle medarbejdere har for at deltage i udviklingen af internationalt samarbejde. D.i.d. er fast punkt på afdelingsmøderne. Arbejdet med den internationale dimension synliggøres på Torvet, Biblioteket og virtuelt på Intra. Der afsættet et lærermøde, hvor emnet vil være E-twinning samt udvikling af interkulturelle kompetencer. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 18

19 Helhed og sammenhæng Information Kommunikation Teknologi Alle medarbejdere anvender IKT informations- og kommunikations teknologi, som undervisnings- og kommunikations platform i videst muligt omfang Alle medarbejdere besidder den nødvendige faglige kompetence Skolen arbejder på at imødekomme kravet om digitalisering Skolens medieplan revideres årligt Der skal træffes beslutning om fremtidig medarbejder it-platform (pc/tablet/mac/i-pad) Skolen uddanner et antal superbrugere i anvendelsen af interaktive tavler. Der udbydes interne kurser i anvendelse af interaktive undervisnings- og kommunikations platforme. Skolekurser og fagudvalgsmøder vil indeholde videndeling om digitale undervisningsmidler. Lærernes årsplan beskriver brugen af IKT i undervisningen. Lærere, der underviser elever med IT- rygsæk, deltager i kurser om brugen af denne. IT- rygsæk er en computer med særlige programmer, som elever med læsevanskeligheder, kan visiteres til. Skolen udarbejder forslag til fremtidig medarbejder-ikt-platform. Der gennemføres pilotprojekter i 2012 med forskellige platforme. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 19

20 SFO Pædagogisk kompetenceudvikling Sund kost Motion Kommunikation Lektieværksted Tidlig SFO start Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 20

21 Pædagogisk kompetenceudvikling At medarbejderne udvikler pædagogisk kompetence og arbejder ud fra en fælles pædagogik. At udvikle et fælles arbejds- og medansvar i afdelingen. At tage hensyn til børnenes forskelligheder. Medarbejderne deltager i aktuelle kurser. Pædagogiske dage med udviklingsmøder, som relaterer til skolens indsatsområder. Der afholdes SAL møder månedligt. (se under skolens indsatsområder). Der afsættes 5 aftenmøder om året. Til møderne drøftes aktuelle pædagogiske emner både i teori og praksis. Der afholdes et ugentligt personalemøde, hvor hovedemnet er børn. Teammøder afholdes i klasserne hver 14. dag. Iværksætte tiltag, som tilgodeser børnenes forskelligheder. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 21

22 Sund kost At lære børnene at spise sunde mellemmåltider. Dagligt tilbydes børnene et mellemmåltid, som består af årstidens frugt og grønt, eller fiberrigt brød. Der tilbydes friskt vand hele dagen. Børnene inddrages ofte i frugttilberedningen og uddelingen. Vi motiverer børnene til at spise mellemmåltidet, selvom de er midt i en god leg, og ikke lige har lyst. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 22

23 Motion At SFO en i det daglige arbejde fokuserer på at børnene får en naturlig legende tilgang til det at bruge kroppen. At børnene føler det er sjovt, samtidig med at det er sundt. Styrke børnenes generelle helbred og sundhed samt deres kropsbevidsthed. Fremme børnenes sociale relationer og styrke deres motoriske færdigheder. Sørge for, at der altid er gode legeredskaber på legepladsen. Børnene opfordres til at deltage i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, som indeholder kropslig aktivitet. F.eks. boldsport på sportspladsen eller i en af hallerne, mini-ol, hockeyturneringer, basket og træning i fægtning i forbindelse med vores årlige rollespil. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 23

24 Kommunikation At udvikle en god kommunikation til forældre via forældreintra. At samle information fra skole og SFO et sted. At opnå en god kommunikation med børnene og lære dem demokrati. At personalet, skal være tydelige og engagerede. At synliggøre værksteder/aktiviteter, for forældre og børn. Lægge information på forældreintra, som f.eks. sygdomme i omløb, personalenyt, aktiviteter, arrangementer og møder m.m. Vi afholder børnemøder, hvor vi behandler aktuelle problemer, hvor børnene har mulighed for at ytre sig og komme med forslag. Personalet er opsøgende over for forældre, vedrørende deres børn. Der er ophængt værkstedsbeskrivelser over aktuelle værksteder på opslagstavlen nær SFO kontoret. Vi benytter dagligt værkstedskort med billedillustration over for børnene. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 24

25 Lektieværksted At give børnene ro og rum til at lave lektier sammen med deres klassekammerater. At give børnene mulighed, for at lave lektier på et tidspunkt på dagen, hvor de stadig er motiverede for indlæring. SFO en tilbyder lektieværksted og stiller et rum til rådighed de fire første dage om ugen, fra kl En voksen er tilknyttet værkstedet for evt. at hjælpe børnene, på forældreniveau og for at opretholde ro og orden. Værkstedet er frivilligt. Der er dog børn, hvor lærerne anbefaler, at de benytter SFO ens lektieværksted, hvilket vi følger op på. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 25

26 Tidlig SFO start At skabe en tryg start på SFO/skole for børn og forældre. At lære børnene at indgå i en ny struktureret hverdag. Tidlig SFO start træder i kraft den 1. maj Der vil blive tilknyttet pædagogisk personale. Der indrettes 3 grupperum, hvor børnene har deres base. Vi arbejder hen i mod at implementere en genkendelig hverdag. Trongårdsskolens udviklingsplan 12/13-13/14 side 26

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013

Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Trongårdsskolens rdsskolens udviklingsplan 2013 Skolens udviklingsplan indledning Trongårdsskolens udviklingsplan henvender sig til alle skolens interessenter. Den er både en vision og en arbejdsplan,

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Inklusion trivsel Sådan gør vi

Inklusion trivsel Sådan gør vi Inklusion trivsel Sådan gør vi s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Skoleplan 2012 for Klarup Skole

Skoleplan 2012 for Klarup Skole Skoleplan 2012 for Klarup Skole Skole- og Kulturforvaltningen KLARUP SKOLE Hellasvej 17 Tlf. 9636 5500 E-mailadresse: Hjemmeside: 9270 Klarup Fax 9831 9477 klarupskole@aalborg.dk www.klarupskole.dk 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen

Skolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag

Fjerritslev skole. Skoleudviklingsplan 2014. Bilag Fjerritslev skole Skoleudviklingsplan 2014 Bilag Det Flexible Læringsrum 0-3.klasse Læring, udvikling & dannelse Der arbejdes med holddannelses som en organisatorisk samt faglig begrundelse i Det Flexible

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere