VÆKST OG ARBEJDSPLADSER I GENERATIONER. udfordringer for familieejede virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆKST OG ARBEJDSPLADSER I GENERATIONER. udfordringer for familieejede virksomheder"

Transkript

1 VÆKST OG ARBEJDSPLADSER I GENERATIONER udfordringer for familieejede virksomheder september 2013

2 Det anslås, at der er mellem familieejede virksomheder i Danmark, som hver dag producerer og udvikler de klodser, pumper og ideer, der sælges i hele verden. I løbet af de næste fem år skal op imod af de virksomheder overdrages til næste generation. 1 I forhandlingerne om Vækstplan II diskuterede de politiske parter muligheden for at fjerne generationsskatten på 15 pct. Parterne blev dog ikke enige, og kompromiset blev, at de to mia. kr., der er til overs i vækstplanen, er hensat til fri afbenyttelse efter næste valg. Resultat af vækstforhandlingerne betyder, at der ikke kom en løsning på udfordringerne ved generationsskifte. Derfor er det stadig vigtigt at holde fokus på behovet for, hvordan sunde danske, familieejede virksomheder fortsat kan eksistere og sikre vækst, innovation og arbejdspladser ikke bare i morgen, men i flere generationer. Med venlig hilsen Peter Foss Bestyrelsesformand i Foss Vækst i Generationer er et netværk af 11 danske familieejede virksomheder, der i generationer har skabt vækst, velfærd og arbejdspladser i Danmark. Netværket arbejder for at skabe mulighed for gode generationsskifter, der giver familievirksomheder samme vilkår som fx fondsejede virksomheder og børsnoterede selskaber. 1 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Vækst via generationsskifte, 2008, Dansk Erhverv, 2012 og CEPOS,

3 Indholdsfortegnelse 1. Familieejede virksomheders afgørende rolle... 3 Familieejede virksomheder skaber værdi 3 Overskuddet er mere stabilt også i krisetider... 4 En vigtig del af fødekæden 6 Ejerskift skaber vækstpotentiale 7 En varieret erhvervsstruktur sikrer et rigt erhvervsliv 7 Et stabilt og bæredygtigt arbejdsmarked 8 2. Udfordringer for familieejede virksomheder Komplicerede regler for generationsskifte 11 Generationsskifteskatten i andre EU-lande 12 Bedre vilkår for svenske virksomheder 14 Danske virksomheder på udenlandske hænder 14 Kort overblik over generationsskiftereglerne 15 Regler for succession Stramning af beskatning ved generationsskifte Ejerskab og overdragelse Planlægning af generationsskifte Problematiske regler ved generationsskifte Familieejede virksomheder beskattes hårdere 22 Pengetanksreglen virker ikke efter hensigten 25 Virksomhederne tømmes for likviditet og kapital Løsningsforslag: Bedre generationsskifter

4 1. Familieejede virksomheders afgørende rolle Familieejede virksomheder er den dominerende ejerform både i Danmark og i mange andre lande i verden. 2 De spænder fra nogle af de største danske virksomheder som fx JYSK, Danfoss og LEGO til de små og mellemstore virksomheder, der udgør langt hovedparten. På tværs af politiske partier og organisationer er der bred enighed om, at de familieejede virksomheder spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv. De fleste virksomheder starter som en familieejet virksomhed. Det er her iværksætterdrømme bliver til virkelighed, og tanker bliver til handling. De er en af de vigtigste grundpiller i den danske erhvervsstruktur og afgørende for dansk innovation og vækst, og de udgør oftest første led i fødekæden til andre ejer- og selskabsformer. Danske virksomheder er nogle af de mest opfindsomme og ansvarsfulde i verden. Vi er et land, hvor små familievirksomheder vokser sig store og bliver blandt verdens førende. Statsminister Helle Thorning Schmidt, januar En stor del af Danmarks virksomheder er familieejede. De udgør på mange måder rygraden i dansk erhvervsliv. Tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, november Citaterne vidner om den rolle, som de familieejede virksomheder udfylder, men de familieejede virksomheder oplever også en række udfordringer særligt i forbindelse med generationsskifte. Et skifte, der i dag er forbundet med høje skatter og stramme regler, som besværliggør virksomhedernes overdragelse til næste generation. Familieejede virksomheder skaber værdi I Europa er størstedelen af virksomhederne familieejede. I rapporten Vækst via generationsskifte fra Erhvervsstyrelsen 5 understreges det, at familievirksomhedernes samfundsmæssige betydning rækker langt ud over det økonomiske og familiemæssige. 2 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Vækst via generationsskifte, Statsministerens nytårstale Erhvervs- og Byggestyrelsens: Ejerskifte din virksomheds fremtid, Erhvervs- og Byggestyrelsen: Vækst via generationsskifte,

5 Fra et samfundsmæssigt synspunkt leverer de et afgørende bidrag til beskæftigelsen og produktionen i Danmark. Rapporten fastslår også, at det er blandt familievirksomhederne, at de mest vækstorienterede virksomheder eksisterer, og oftest blandt netop de virksomheder, fremtidens danske industrilokomotiver skal findes. 6 En analyse foretaget af advokatfirmaet Nyborg og Rørdam 7 i 2012 viser, at de familieejede virksomheder i Danmark beskæftiger op imod 1,3 millioner personer og repræsenterer en pæn del af de danske virksomheders samlede omsætning på mia. kr. årligt. En anden undersøgelse af de familieejede virksomheder foretaget af revisionsfirmaet Ernst & Young 8 i 2012 viser, at de familieejede virksomheder i både Danmark og resten af Europa spiller en betydelig rolle, fordi de står for et sted mellem pct. af den samlede beskæftigelse i større europæiske lande. Undersøgelsen viser også, at de familieejede virksomheder i Danmark har bidraget med værdiskabelse for 144 mia. kr. i perioden og en vækst på omkring i antallet af danske arbejdspladser. Samtidig peger Ernst & Young på, at familieejede virksomheder står for 40 pct. af omsætningen i den private sektor, og at de er den primære kilde til innovationer (90 pct. af innovationer stammer fra SMV er, og langt størstedelen af SMV erne er familieejede). Med andre ord bidrager de familieejede virksomheder i stor udstrækning til det samlede erhvervsliv og antallet af arbejdspladser. De bidrager desuden med selvforsyning inden for en række varer og services, som formentlig ikke vil blive genetableret i det danske samfund, hvis de først går tabt. På mange måder spiller familieejede virksomheder dermed en afgørende rolle for Danmark og det øvrige Europa på tværs af brancher, størrelse, innovation, vækst og beskæftigelse. Overskuddet er mere stabilt også i krisetider Globalt set har vi store familieejede virksomheder såsom Walmart, BMW, Samsung og Porsche. I Danmark har vi Bestseller, ECCO, FOSS, JYSK, m.fl. Fælles for de globale familieejede virksomheder er, at de 6 Erhvervs- og Byggestyrelsen Analyserapport: Vækst via generationsskifte, Nyborg & Rørdam, analyse omtalt artiklen Penge i generationer, Familieejede virksomheder i Danmark, Ernst & Young,

6 generelt tjener mere i perioder med lavkonjunktur sammenlignet med andre ejerselskabsformer. 9 I perioden 2007 til 2009 blev 149 forskellige familieejede virksomheder fra syv forskellige lande undersøgt af en gruppe forskere. 10 Analysen viste, at familieejede virksomheder er præget af ansvarlig økonomisk tænkning med langsigtede investeringer og lav gældsætning, hvilket gør risikoen for konkurs i krisetider mindre. Af figuren fremgår det, hvordan overskuddet i de familieejede virksomheder er mere stabilt også i krisetider. Stabiliteten skønnes især at være båret af virksomhedernes langsigtede udviklingsforløb og tankegangen om ikke bare at tænke på næste kvartal, men snarere på næste generation. Dermed ikke være sagt at familieejede virksomheder nødvendigvis er bedre end andre ejerskabsformer, men at det er vigtigt med en stor variation i erhvervssammensætningen for at have et stabilt og velfungerende arbejdsmarked. Figur: Efter Harvard Business Review Ugebrevet Mandag Morgen: Bedre resultat når chefen leder i slægtens interesse, Harvard Business Review 2012 omtalt i Ugebrevet Mandag Morgen, december Mandag Morgen, Bedre resultat når chefen leder i slægtens interesse, december

7 En vigtig del af fødekæden Familieejede virksomheder i Danmark har en særlig betydning for erhvervslivet og samfundet, fordi de skaber danske arbejdspladser og konkurrenceevne. Samtidig udgør de familieejede virksomheder også første led i fødekæden til fremtidens erhvervssucceser. I figuren herunder fremgår det, at 12 ud af de 16 virksomheder i C20- indekset blev etableret som familieejede virksomheder. Det vidner om, at de største erhvervssucceser herhjemme er startet som familieejede virksomheder. De er på den måde en vigtig del af fødekæden og med til både at udvikle og producere vigtige konkurrencedygtige ideer samt til at holde hjulene i gang. En afgørende faktor for, at de familieejede virksomheder fortsat kan udvikle sig og vokse, er, at vilkårene for et generationsskifte er gode. I dag medfører reglerne for generationsskifte desværre, at de familieejede virksomheder drænes for kapital, og det risikerer at bryde den gunstige fødekæde. Konsekvensen er, at Danmark kan tabe tusindvis af arbejdspladser og miste konkurrenceevne. Figuren viser ikke de danske pengeinstitutter i C20-indekset, da de ifølge dansk lov ikke kan etableres som familieejede virksomheder. 6

8 Ejerskift skaber vækstpotentiale Erhvervsstyrelsen har sammen med det amerikanske Bureau of Labor Statistics beregnet, hvor mange vækstiværksættere der mangler i Danmark, hvis vi skal op på niveau med USA. 12 Amerikanernes data for vækstiværksættere adskiller sig dog fra vores. Derfor er beregningerne baseret på vækstvirksomheder, og det vil sige uden hensyntagen til virksomhedernes alder. Beregningerne, der bygger på de seneste opdaterede tal fra 2005, viser, at der ud over de 775 eksisterende vækstvirksomheder i Danmark skal skabes 360 ekstra vækstvirksomheder om året, før Danmark vil være på niveau med USA. Hvis vi opnår et antal på vækstvirksomheder vil knap 5 pct. af virksomhederne i Danmark være vækstvirksomheder, og det vil svare til det niveau, som vi ser i USA. Det betyder, at hvis de kommende års ejerskifter kan udvikle sig til succesfulde vækstvirksomheder, kan de bidrage til at opfylde målet om 5 pct. Kommer bare 10 pct. af de familieejede aktie- og anpartsselskaber ind i et positivt vækstforløb, kan det bidrage med ca. 210 ekstra vækstvirksomheder. I Erhvervsstyrelsens beregninger fremgår det desuden, at over af de nuværende ca enkeltmandsvirksomheder har en ejer, der er over 55 år. Det formodes, at en del af disse virksomheder vil lukke, når ejeren går på pension. Antages det, at en lille andel på ca. 3 pct. af disse virksomheder har et vækstpotentiale, der kan blive udløst ved at skifte ejer fremfor at lukke, kan antallet af vækstvirksomheder øges med yderligere 150. Det betyder, at hvis 210 familieejede aktie- og anpartsselskaber og 150 enkeltmandsvirksomheder bliver til vækstvirksomheder efter et ejerskifte, kan Danmark komme op på niveau med USA. Beregningerne indikerer samtidig, at potentialet for vellykkede ejerskifter har stor betydning for vækstmulighederne i Danmark. En varieret erhvervsstruktur sikrer et rigt erhvervsliv En bred vifte af forskellige virksomheder er vigtigt for dansk erhvervsliv. Det gælder både forskelle i industri, størrelse og organisering. En varieret erhvervsstruktur bidrager til et stabilt marked, som kan modstå lokale nedgangsperioder, ligesom det skaber innovation, dynamik, vækst og beskæftigelse. 12 Erhvervs- og Byggestyrelsen, Ejerskifte din virksomheds fremtid,

9 Det er især de store virksomheder, som organiserer en væsentlig del af eksporten, og som samtidigt står for en stor del af forskningen samt udviklingen af produkter, produktionsprocesser og medarbejdere. Dynamikken i vores erhvervsstruktur kommer særligt fra de mange mindre virksomheder, der bidrager til jobskabelse og en selvstændighedskultur. Danmark er i øjeblikket kendetegnet ved mange små og kun få store virksomheder. I alt er der ifølge Danmarks Statistik ca virksomheder, hvoraf ca. 92 pct. har under 10 ansatte, mens under 2 pct. af virksomhederne har over 50 ansatte. 13 Store virksomhederne og en lang række mindre service- og produktionsvirksomheder bidrager i samlet flok til samfundet med innovation, vækst og iværksætteri fx inden for transport, landbrug, håndværk, forarbejdning m.v. Den variation i dansk virksomhedsstruktur er vigtig for erhvervslivet. Skatteministeriet har tidligere påpeget, at ingen virksomheder skal forfordeles, og at der skal sikres gode erhvervsmæssige vilkår uanset ejerskabsform. 14 I betænkning nr. 1374: Generationsskiftet i erhvervslivet skriver Skatteministeriet: Det afgørende for sammenhængen i erhvervsstrukturen og for innovationssystemet er, at der eksisterer en rig variation af virksomheder, således at større og mindre virksomheder i samspil indgår i det netværk, som skal sikre et dynamisk, innovativt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor er det vigtigt for erhvervspolitikken at sikre gode erhvervsmæssige rammebetingelser for alle typer virksomheder. Et stabilt og bæredygtigt arbejdsmarked Der findes mange forskellige former for familieejede virksomheder. Nogle er internationale, andre er lokale. Der findes enkeltmandsvirksomheder, mens andre har flere tusinde ansatte, som enten beskæftiger sig med traditionelle håndværksfag eller er højteknologiske og stærkt innovative virksomheder. På tværs af de forskellige typer familieejede virksomheder er der en tendens til, at de generelt klarer sig godt. Der er en række gennemgående karakteristika, som kan forklare, hvorfor de performer godt Industriens Fond: Rapport om innovationscertificering, Skatteministeriet, Generationsskiftet i erhvervslivet - betænkning nr. 1374, kapitel 4, Ernst & Young; Familieejede virksomheder fleksible, fokuserede og fremsynede,

10 De familieejede virksomheder har ofte: 1 Et langsigtet perspektiv 2 En fleksibel og fokuseret ledelse 3 En ekstraordinær sans for talentudvikling 4 Stærke kunderelationer Særligt det langsigtede perspektiv er udbredt blandt de familieejede virksomheder, fordi de ofte tænker flere generationer frem, hvilket skaber mulighed for en mere langsigtet planlægning. Desuden er de familieejede virksomheder ikke udsat for de samme krav fra investorer og behøver ikke i samme grad at præstere kortsigtede resultater. 16 De familieejede virksomheder har på den måde også bedre mulighed for at forfølge investeringsmuligheder, selvom indtjeningen måske først følger flere år efter. Den mulighed kommer bl.a. til udtryk ved, at familieejede virksomheder ofte investerer i innovative løsninger. Fleksibilitet er et andet kendetegn ved de familieejede virksomheder, fordi de ikke er komplekse virksomheder med lange beslutningsgange. Planer og opgaver kan på den måde vedtages og udføres inden for meget kort tid, fordi der ofte er mindre bureaukrati og færre formalistiske beslutningsgange. 17 Det betyder, at de familieejede virksomheder kan reagere hurtigere og på kort tid tilpasse sig forandringer i markedet. En styrke, der bl.a. har været en vigtig forudsætning i den økonomiske krise. Familieejede virksomheder er ofte blevet mødt med den antagelse, at de altid besætter deres ledende stillinger med medlemmer fra familien. Det er ikke korrekt, og en analyse fra Ernst & Young 18 viser, at mange af de familieejede virksomheder bl.a. er i stand til at tiltrække velkvalificerede ledere udefra. Det på trods af, at de familieejede virksomheder i gennemsnit tilbyder en lidt lavere løn end andre virksomheder. Til gengæld har de færre udskiftninger på medarbejdersiden end andre virksomheder, og samtidig investerer de oftest mere i deres medarbejdere, hvad angår efteruddannelse. De faktorer hænger ifølge Ernst & Young s analyse sammen med, at de familieejede virksomheder skaber kulturer, hvor stabilitet og målsætning motiverer de ansatte til at drive en virksomhed, der kan bestå i mange år. På den måde bidrager familieejede virksomheder både til et mere stabilt arbejdsmarked og mere opkvalificering af medarbejdere. 16 Mandag Morgen, Bedre resultat når chefen leder i slægtens interesse, Dansk Erhverv: Bestyrelsesarbejde og ledelse i små og mellemstore virksomheder, Ernst & Young; Familieejede virksomheder fleksible, fokuserede og fremsynede,

11 2. Udfordringer for familieejede virksomheder Erhvervsstyrelsen undersøgte i , hvor mange familieejede virksomheder, der står over for et ejerskifte i de kommende år. De vurderede, at ca familieejede virksomheder inden for de kommende fem år vil stå over for et ejer- eller direktørskifte. Vurderingen er baseret på, at direktører eller ejere som hovedregel træder tilbage i en alder af 65 år. Hvis det samtidig antages, at ejerne af de enkeltmandsejede virksomheder ønsker at træde tilbage i en alder af 65 år, vil mere end enkeltmandsvirksomheder også skulle skifte ejer eller direktør inden for de kommende fem år. Det betyder, at der samlet set kan komme op imod ejerskifter i familieejede og enkeltmandsvirksomheder hen over de kommende fem år. 20 Dansk Erhverv vurderede i 2012 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at op imod familieejede og enkeltmandsvirksomheder står over for et ejerskifte inden for de næste fem år. De familieejede virksomheder, der i de kommende fem år skal foretage generationsskifte, skønnes at beskæftige omkring personer. 21 Det kommende antal ejerskifter skyldes blandt andet, en overvældende stor andel af de danske familieejede virksomheder er grundlagt i 1960 erne, og mange af disse virksomheder står nu over for et generationsskifte. Et generationsskifte i en virksomhed betyder en hel eller delvis overdragelse til en person inden for eller uden for familien. Generationsskiftet sker oftest som følge af ejerens alder og kan både ske ved arv eller i levende live. Hvis generationsskiftet ikke er planlagt, vil virksomheden overgå til arvingerne. Ved et planlagt generationsskifte er der mulighed for at fastlægge, hvem der skal overtage virksomheden, og hvornår det skal ske. Antallet af virksomheder, der skal generationsskiftes, er ikke blevet mindre i forbindelse med den økonomiske krise. Det skyldes, at det er blevet langt vanskeligere at finansiere et generationsskifte, fordi det er sværere at opnå banklån. I takt med krisens udvikling må det skønnes, at nogle af de virksomheder, som under krisen afholdt sig fra et generationsskifte, i 19 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Ejerskifte din virksomheders fremtid, Erhvervs- og Byggestyrelsen: Ejerskifte din virksomheds fremtid, Dansk Erhverv: Analysenotat om ejerskifte,

12 de kommende år vil stå stærkere og have bedre mulighed for at igangsætte skiftet. Et generationsskifte er meget omkostningsfuldt. Gennemsnitsvirksomheden kan forvente tab, der svarer til stort set hele det ordinære resultat i en 3-årig periode, hvis ikke den er velforberedt. 22 For den danske samfundsøkonomi er det vigtigt, at generationsskifterne sker på en værdibevarende måde, så dansk økonomi ikke mister produktion og arbejdspladser. Den risiko opstår fx, hvis den familieejede virksomhed ikke har ressourcer til at gennemføre et generationsskifte, og som konsekvens heraf kan være tvunget til at sælge eller lukke virksomheden. Komplicerede regler for generationsskifte I Danmark kræver et generationsskifte et grundigt kendskab til lovgivningen inden for områder som aftaler, køb, selskaber, skat, gaver og arv. Lovgivningen inden for disse områder kan for ikke-fagfolk virke kompleks og uoverskuelig. Samtidig bliver de ovennævnte regler hyppigt ændret, hvilket gør det svært at holde sig ajour med den gældende lovgivning. 23 Den primære faktor, der komplicerer generationsskifter, er skattereglerne for forskellige virksomhedstyper, som ikke er ens i Danmark og fordeler belastningen for virksomhederne ujævnt. Rammebetingelserne er altså langt fra ens for alle typer virksomheder. Ud over reglerne på den økonomiske side er også de administrative byrder ved et generationsskifte omkostningstunge. De fleste familieejede virksomheder er nødt til at hyre eksterne rådgivere til at hjælpe sig, for at virksomheden overhovedet kan komme igennem generationsskiftets mange snørklede led. Det virker som en stor hindring for virksomhederne, at de komplicerede regler gør det nødvendigt at finde de bedste rådgivere for at gennemføre det bedste generationsskifte for virksomheden. I Danmark såvel som i det øvrige Europa vil der i de kommende år være mange tusinde generations og ejerskifter. Derfor er det nødvendigt at lette de nuværende regler og processer for at sikre effektive og omkostningslette ejerskifteforløb. 22 Erhvervs- og byggestyrelsen Analyserapport: Vækst via generationsskifte, Afhandling om Generationsskift, Mette Møller Poulsen og Rune Broman Søe,

13 Generationsskifteskatten i andre EU-lande En række EU-lande har fulgt EU kommissionens henstilling 24 om at lette virksomhedsoverdragelse ved enten helt at afskaffe eller reducere generationsskifteskatten (bo- og arveafgiften). I 2006 og igen i 2011 konkluderede kommissionen dog, at implementeringen stadig er mangelfuld i flere lande. 25 I kommissionens rapport er argumentet for at afskaffe skatten, at det på lang sigt ikke kan betale sig at opkræve høje skatter ved overdragelse af virksomheder: Hvor der med arveafgiften trækkes likviditet og aktiver ud af virksomhedernes, vil de kortsigtede skatteindtægter kunne blive mere end opslugt af tabet i skatteindtægter på lang sigt som følge af virksomhedernes ophør. Kommissionen fastslår at: Nedsættelse af skattebyrden (generationsskifteskatten) er én metode til at forhindre, at virksomheder drænes for aktiver i forbindelse med et generationsskifte. I rapporten fremhæves en række af de lande, hvor skatten er reduceret, samt flere virksomheder hvor den helt er afskaffet. Et overblik over, hvilke EU-lande, der har lempet eller afskaffet skatten fremgår i illustrationen på næste side EU Kommissionen: Kommissionens henstilling, EU Kommissionen: Overdragelse af virksomheder - kontinuitet og en ny start, Oplysningerne stammer fra EU Kommissionen: Overdragelse af virksomheder - kontinuitet og en ny start, 2006 og Landbrug og Fødevarer: EU-status på bo- og arveafgiften ved generationsskifte,

14 De lempelige vilkår for virksomhedsoverdragelse, som flere af vores nabolande har indført, er med til at skabe en ulige konkurrencesituation, fordi virksomhederne kan gennemføre generationsskifte uden det samme kapitaldræn, som virksomheder i Danmark rammes af. For at sikre ens konkurrencevilkår og bedre generationsskifte bør skatten også afskaffes i Danmark. Det bakker Rasmus Feldthusen, som er professor og forsker i generationsskifte ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet op om. Ifølge ham er det fornuftigt at lade sig inspirere af modellen fx fra Sverige. Rasmus Feldthusen mener, at der er gode grunde til at se på mulighederne for at sænke eller fjerne generationsskifteskatten, fordi den er et likviditetsdræn midt i et kritisk tidspunkt for virksomhederne Berlingske Business: Stribevis af EU-lande har afskaffet arveafgiften, april

15 Bedre vilkår for svenske virksomheder I vores naboland Sverige har skatten været afskaffet i knap ti år. Begrundelsen for afskaffelsen var at lette de administrative omkostninger hos skattevæsenet, der set i forhold til det beskedne provenu var relativt høje. Afskaffelsen skete også for at skabe bedre vilkår for de svenske virksomheder i forbindelse med generationsskifter. Frem for at binde kapital og likviditet i generationsskifteskat til staten, fik de svenske virksomheder mulighed for at bruge virksomhedens kapital til at skabe vækst og investeringer i deres forretning. Med fjernelsen af generationsskifteskatten har de svenske familieejede virksomheder fået bedre vilkår for at overdrage virksomhederne den til næste generation uden at tabe konkurrenceevne. Før skatten (gave- og boafgiften) blev afskaffet beløb den sig til 2,6 mia. svenske kroner. Det samlede provenu fra indkomstskat og moms er på mia., og skatten svarede til 0,2 pct. af det samlede skatteog afgiftsprovenue. Fjernelsen af skatten blev bl.a. finansieret af færre sagsbehandlinger og lettet administration. I Danmark udgør generationsskifteskatten ca. 4 mia. kroner for erhvervs- og ikke-erhvervsaktiver tilsammen, og den samlede beskatning omkring 800 mia. kroner. Heraf svarer generationsskifteskatten til 0,5 pct. af det samlede skatte- og afgiftsprovenu. 28 Danske virksomheder på udenlandske hænder Ifølge en undersøgelse fra Ugebrevet A4 29 får de danske selskaber i stigende grad internationale ejere. På bare ti år er værdien af udenlandske ejerskaber steget med 55 pct. Udfordringen ved den udvikling er, at udenlandske ejere kan sætte dansk arbejdskultur under pres samt flytte arbejdspladser ud af landet. Professor i økonomi ved Aarhus universitet, Philipp Schröder påpeger i forbindelse med undersøgelsen, at det vigtigste er, at det er danskerne, som arbejder på virksomheden, og at lønnen indgår i BNP. Han mener samtidig, at der kan være ulemper ved, at virksomheder har udenlandske ejere. Det handler fx om, at udenlandske ejere er hurtigere til at trække sig væk, hvis de synes det er for bøvlet at drive forretning i et andet land. 30 Her tænker danske ejere i højere grad på betydningen for dansk produktion og arbejdspladser. 28 Landbrug og Fødevarer: EU-status på bo- og arveafgiften ved generationsskifte, Ugebrevet Mandag Morgen: Udland ejer større del af danske virksomheder, Ugebrevet Mandag Morgen: Udland ejer større del af danske virksomheder,

16 Salget til udenlandske ejere sker oftest, når virksomheden ikke ser andre udveje for at klare sig. Det kan fx være i forbindelse med et generationsskifte, hvor et salg til udenlandske ejere kan være billigere end at overdrage virksomheden til næste generation. Ugebrevet A4 har lavet en opførelse, der viser at handel og transport er den absolut største branche, som udlandet investerer i herhjemme, mens forsikring og finansiering kommer på anden pladsen efterfulgt af industrien. I Danmark er over 1000 af de virksomheder, der beskæftiger sig med handel og transport i dag ejet at udlændige. Der er mange forskellige erfaringer med virksomheder, der overtages af udenlandske ejere. I nogle tilfælde består virksomheden på dansk grund, og der kan blive skabt nye arbejdspladser. I mange tilfælde flyttes produktionen dog til andre lande, hvor lønomkostninger bl.a. er billigere. Kort overblik over generationsskiftereglerne Ved et generationsskifte betales der i alle tilfælde en generationsskifteskat på 15 pct. af aktiernes værdi. Hvis betingelserne for skattemæssig succession ikke er opfyldt, betales der desuden en aktieavanceskat på 42 pct. af aktiernes værdi. De fleste generationsskifter sker ved skattemæssig succession, således at arvemodtager overtager arvegivers skattemæssige stilling på en måde, så det ikke udløser aktieavanceskat på 42 pct. af aktiernes værdi (stigning). Det har derfor meget stor betydning for den enkelte virksomhedens likviditet, om der er adgang til succession ved generationsskifte eller ej. Figuren på næste side, som bygger på tal fra Ernst & Young, viser den skattemæssige procentforskel, der er mellem generationsskifter, som sker henholdsvis med og uden succession. Her fremgår det, at beskatningen ved et generationsskifte er tæt på 25 pct. højere over tid end uden succession. Succession betyder, at aktieavanceskatten på 42 pct. af aktiernes værdi (stigning), som den enkelte familieejede virksomhed ellers skal finansiere for at overdrage virksomheden, bliver udskudt, indtil aktierne en dag bliver solgt til tredjepart. På den måde får likviditeten får lov at blive i virksomheden og bidrage til at øge virksomhedens vækst og investeringspotentiale. 15

17 Det betyder konkret, at virksomhederne ikke oplever at blive beskattet lige så højt, som hvis de solgte virksomheden til fremmede ejere. Succession giver således en særlig mulighed for at bevare en del af virksomhedens likviditet til brug for investeringer, produktion og drift. Sælges virksomheden senere videre til fremmede ejere, bortfalder muligheden for succession, og den ekstra aktieavanceskat skal betales ved salget af virksomheden. Det vil sige, at der ikke er tale om, at familieejede virksomheder ikke opkræves skat ved overdragelse via generationsskifte, men blot at dele af skatteopkrævningen udsættes. 1 Skat af selskabets indkomst (ved erhvervsmæssig indkomst) + generationsskifteskat (boafgift) + skat af udbytte for at kunne betale boafgift. Kilde: Tal efter beregninger fra Ernst & Young. Eksemplet forudsætter at værdien for overdragelse af selskabet svarer til den regnskabsmæssige indre værdi. Regler for succession Efter de gældende regler kan ejere af virksomheder overdrage virksomheden til nærtstående familiemedlemmer eller nære medarbejdere ved skattemæssig succession. Fordelen ved succession er som beskrevet tidligere, at dele af beskatningen ikke sker i forbindelse med generationsskiftet, men først hvis virksomheden overdrages eller sælges til personer, som ikke er successionsberettigede. 16

18 Hensynet til generationsskiftebeskatningen har i mange år været genstand for politisk bevågenhed. I 2007 blev den såkaldte pengetanksregel dvs. grænsen for, hvor mange finansielle aktiver virksomheden må bestå af, for at generationsskiftet kan ske med skattemæssig succession hævet fra 50 til 75 pct. Den forhøjede grænse betød, at aktierne i familieejede virksomheder kunne overdrages til nære familiemedlemmer og medarbejdere, hvis selskabets indtægter vedrørende passiv pengeanbringelse i finansielle aktiver eller udlejning af fast ejendom ikke oversteg 75 pct. Den seneste lempelse af generationsskiftereglerne kom i 2008, hvor Folketinget afskaffede kravet om, at kun hovedaktionæraktiver kan overdrages med succession. Kravet om, at minimum 15 pct. af stemmeværdien skal overdrages ved overdragelse med succession i levende live, blev også lempet. Ændringerne gjorde det lettere at gennemføre overdragelser for ejere i levende live. På den måde blev incitamentet for generationsskifter øget, fordi der ikke længere var skattemæssige grunde til at udskyde det til virksomhedsejerens død. Vedtagelsen, som trådte i kraft i januar 2009, giver fx virksomhedsejere en bedre mulighed for at planlægge og ikke mindst deltage i generationsskiftet i virksomheden. På den måde kan ældre generationer inddrage yngre kræfter i virksomhedens ejerskab på et tidligere tidspunkt, så der kan ske en indkøring og et samarbejde om ejerskabet på tværs af generationer. Herved bliver den nye generation bedre forberedt på opgaven som virksomhedsejer og opgaven med at videreudvikle og lede virksomheden. Stramning af beskatning ved generationsskifte Reglerne for generationsskifte blev senest ændret den 21. december 2011 og trådte i kraft den 1. januar Ændringerne var en del af L30 31 og aftalen om Finansloven for Den største ændring i reglerne var, at grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession blev nedsat fra 75 til 50 pct. ved overdragelse af aktier. Reglerne om generationsskifte blev skærpet, selvom begrundelsen for de hidtidige lempelser at generationsskifteskatten (boafgiften) udgør en selvstændig udfordring for overdragelse af familieejede virksomheder stadig eksisterer. 31 Lovforslag L30A, vedtaget den 21. december

19 Nedsættelsen af pengetanksreglen står i kontrast til, at selvsamme grænse i 2007 blev hævet fra 50 til 75 pct. Reglen blev netop ændret, fordi det var vanskeligt for virksomhederne at skaffe likviditet ved et generationsskifte, hvilket fortsat gør sig gældende i dag. Regeringen og Enhedslisten ønskede med deres nye lovforslag i 2011 at ændre på reglen, så procentgrænsen blev nedsat til 25 pct. Regeringens argument for at nedsætte procentgrænsen var, at få passive kapitalanbringelser kanaliseret over i erhvervsmæssige investeringer, som kan bidrage til vækst, arbejdspladser og velfærd 32 Udfordringen ved det tilsigtede mål er, at det ikke antages, at en lavere procentgrænse vil medføre færre investeringer fra virksomhedernes side tværtimod. Det skyldes, at virksomhederne ved generationsskifte drænes for eventuelt opsparede midler, og at der således vil være færre midler til at foretage investeringer. Med andre ord vil investeringerne ikke blive hverken større eller mere rentable, men derimod sværere for virksomhederne at finansiere. I det endelige forslag endte grænsen efter stor politisk debat og modstand fra erhvervslivets parter med at blive nedsat til 50 pct., som var niveauet før Stramningen af successionsreglerne blev kritiseret fra flere sider, og skatterådgivningsvirksomheden AgroSkat mener, at reglerne er uhensigtsmæssige, fordi de ikke tager hensyn til de virksomheder, som blot overskrider grænsen en smule. 33 De nye regler fik konsekvenser for de virksomheder, der allerede var i gang med at forberede et generationsskifte. Samtidig påvirker forslaget i dag de familieejede virksomheder, som har svært ved at skaffe finansiering til at gennemføre et generationsskifte, og som følge heraf risikerer at blive tvunget til at sælge til nye fremmede ejere eller helt at lukke virksomheden. 32 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love 33 L30, høringssvar med kommentarer fra AgroSkat Aps, Folketingsåret

20 Ejerskab og overdragelse Generationsskifte er ikke det samme som salg. Modsat et almindeligt virksomhedssalg opstår et generationsskifte ofte af nød. Virksomhedens ejere og ledelse har derfor sjældent erfaring inden for området og er på usikker grund. Sagt på en anden måde, så handler generationsskifte også om familier og tætte medarbejdere, hvor det at foretage et generationsskifte er forbundet med store menneskelige udfordringer. Et generationsskifte er sjældent udelukkende en behagelig proces og heller ikke uden risici. Et generationsskifte kan desuden være umuligt at tilrette- og planlægge, især i tilfælde af sygdom eller pludselig død. Derfor kan det også være svært for familiens medlemmer at opretholde en positiv ånd i en svær tid. Udfordringen opstår ifølge Dansk Erhverv 34 ofte i forbindelse med et pludseligt eller forventet generationsskifte, hvor stifteren må overlade roret til næste generation eller andre. Sker overgangen på den måde, kan det betyde, at firmaet kommer i krise, som i yderste konsekvens kan føre til lukning. Et typisk problem, som kan forårsage krise, er familiestridigheder om ejerskabet og om firmaets fremtidige udviklingsretning. Herhjemme var FLS et klassisk eksempel på en virksomhed, der oplevede familieproblemer i forbindelse med generationsskifte. Problemet i FLS opstod i sidste halvdel af 1990 erne, hvor de tre familiegrene i virksomheden ikke var enige om, hvad der skulle ske. Dele af familien ønskede at sælge selskabet, mens andre dele af familien ville beholde selskabet. 35 Eksemplet med FLS er blot et af mange, som viser, hvordan det ikke kun er de skattemæssige og juridiske aspekter, der er på spil, men også selve diskussionen om, hvorvidt selskabet skal videreføres til næste generation eller sælges. Den form for uoverensstemmelser i familiens ejerkreds er generelt en udfordring for familieejede virksomheder. I forbindelse med et generationsskifte, kan spørgsmålet om, hvem der skal overtage virksomheden også være til debat. I nogle tilfælde er der et oplagt familiemedlem til at tage over, men i andre står flere medlemmer på spring for at overtage og føre virksomheden videre i næste generation. Og i visse situationer er det mest oplagte valg også at sælge virksomheden til en tredjepart. 34 Dansk Erhverv: Bestyrelsesarbejde og ledelse i små og mellemstore virksomheder, marts Dansk Erhverv: Bestyrelsesarbejde og ledelse i små og mellemstore virksomheder, marts

21 Det afgørende er, at rammevilkårene er neutrale, uanset hvordan generationsskiftet gennemføres. Det politiske og samfundsøkonomiske fokus må være, at virksomheden har mulighed for at fortsætte på uændrede vilkår også efter et generationsskifte. Planlægning af generationsskifte Den helt store udfordring består i, at de familieejede virksomheder i god tid sikrer, at den næste generation står klar til at videreføre virksomheden. Der ligger en stor opgave i, at det familiemedlem, som overtager ledelsen ved et generationsskifte, har de nødvendige kompetencer og forudsætninger. Netop derfor er det også helt centralt, at generationsskiftet planlægges i god tid, så den nye generation får en glidende overgang og de bedste rammer for at føre virksomheden videre. Et ejer- og generationsskifte koster arbejdspladser, vækst og investeringer, hvis ikke det bliver foretaget struktureret, kontrolleret og i god tid. Det gælder ikke kun i Danmark, men i hele EU. Derfor opfordrede EU- Kommissionen tilbage i 1994 medlemslandene til at hjælpe lokalt med generationsskifteproblematikken. I Østrig har Handelskammeret ifølge EU-Kommissionen (2006) henvendt sig direkte til virksomhedsejere over en vis alder for at sprede budskabet om vigtigheden af at planlægge i god tid. I Holland er der rettet fokus mod de følelsesmæssige barrierer, som kan udskyde et ejerskifte. Det har bl.a. ført til, at Handelskammeret i 2004 sendte breve direkte ud til virksomhedsejere over 55 år på vegne af Økonomiministeren. Næsten en tredjedel af de i alt virksomhedsejere rekvirerede herefter den værkstøjskasse, Nederlandenes Økonomiministerium havde lavet for ejerskifte, og som ejerne var blevet oplyst om i brevet. Indsatsen viste sig at være så god, at den blev gentaget i Herhjemme fik Erhvervsstyrelsen tilbage i 2008 udarbejdet en rapport af Centre for Economic and Business Research ved CBS, som analyserer de familiemæssige udfordringer ved generationsskifter, samt hvordan konsekvenserne ved generationsskifter kan mindskes Erhvervs- og Byggestyrelsen, Ejerskifte din virksomheders fremtid, november Erhvervs- og Byggestyrelsen, Analyserapport: Vækst via generationsskifte, september

22 Det anbefales på den baggrund at forbedre generationsskifter for at gøre fremtidens familieejede virksomheder bedre rustede. Konkret foreslås det bl.a., at generationsskifter forberedes bedre, så omkostningerne i forbindelse med et skifte mindskes. Desuden er det vigtigt at udvikle redskaber og kompetencer internt i virksomheden, som kan bidrage til at skabe gode økonomiske resultater efter et generationsskifte. 21

23 3. Problematiske regler ved generationsskifte Gode og ensartede rammebetingelser på tværs af ejerskabsformer vigtige og en målsætning for Skatteministeriet 38. Det betyder også ensartet beskatning af personligt ejede selskaber, familieejede aktie- og anpartsselskaber, samt erhvervsdrivende fonde, børsnoterede selskaber og kapitalfonde. Med andre ord bør familieejede virksomheder kunne drive virksomhed ud fra de samme vilkår, som virksomheder med andre ejerforhold tilbydes. Det er imidlertid ikke tilfældet i dag, hvor der eksisterer skatteforskelle alt afhængig af ejerskabsform. Familieejede virksomheder beskattes hårdere Familieejede virksomheder har over tid en samlet beskatning på 63 pct., hvor de fleste andre ejerskabsformer højst betaler 58 pct. Familieejede virksomheder betaler løbende 25 pct. selskabsskat, 42 pct. aktieavancebeskatning eller udbytteskat og tillige 15 pct. i generationsskifteskat (boafgift) af virksomhedens samlede opsparing/egenkapital/værdi. Danmark har i forvejen en af de højeste kapitalbeskatninger, og de ekstra 15 pct. i generationsskifteskat har derfor direkte negative konsekvenser for likviditet, investeringer, innovation, vækst og arbejdsplader. Som det fremgår af figurerne på de næste sider, påvirker generationsskifteskatten alle familieejede virksomheder. Derudover er succession, som beskrevet tidligere, en vigtig faktor for mange virksomheder i forbindelse med et ejerskifte. Tidligere har familieejede virksomheder haft gode muligheder for succession, hvilket havde til hensigt at hindre store dræn af penge fra virksomheder ved et generationsskifte. Men med stramningerne for succession (L30) er likviditets- og kapitaludfordringerne for de familieejede virksomheder skærpet. Figurerne på næste side, der er udarbejdet på baggrund af tal fra Ernst & Young, viser den samlede beskatning i procent af erhvervsmæssig indkomst og egenkapital henholdsvis med og uden succession. 38 Skatteministeriet, Generationsskiftet i erhvervslivet - betænkning nr. 1374, kapitel 4,

24 1. Skat af selskabets indkomst (ved erhvervsmæssig indkomst) + generationsskifteskat (boafgift) + skat af udbytte for at kunne betale boafgift. Regnskabsmæssig egenkapital anses for at udgøre virksomhedens handelsværdi skattesatser anvendt. 2. Hertil kommer udskudt skat af aktieavancen ved senere salg. 3. Hvis selskabet er ejet af minoritetsaktionærer, så gælder der andre skatteregler. 4. Indkomsten i selskabet er forudsat beskattet med 1 pct. 5. Selskabets formue er forudsat indtjent lineært over ca. 20 år. 23

25 1. Skat af selskabets indkomst (ved erhvervsmæssig indkomst) + generationsskifteskat (boafgift) + skat af udbytte for at kunne betale boafgift. Regnskabsmæssig egenkapital anses for at udgøre virksomhedens handelsværdi skattesatser anvendt. 2. Hvis selskabet er ejet af minoritetsaktionærer, så gælder der andre skatteregler. 3. Indkomsten i selskabet er forudsat beskattet med 1 pct. 4. Selskabets formue er forudsat indtjent lineært over ca. 20 år

26 Skattereglerne i forbindelse med ejerskifte påvirker, som det ses i figurerne, i høj grad de familieejede virksomheder sammenlignet med andre ejerskabsformer. Det gælder både dem, som ikke har mulighed for succession, og mindre virksomheder, hvor generationsskifteskatten kan være kritisk. Det kan have flere utilsigtede virkninger, som beskrevet i afsnit 2, herunder, at virksomhederne: 1 Investerer mindre og skaber derved mindre produktivitet og vækst 2 Ansætter færre, og beskæftigelsen falder 3 Fravælger generationsskifte, da salg til fremmede ejere eller lukning i nogle tilfælde bedre kan betale sig. På den måde gør reglerne det mindre attraktivt at være familieejet virksomhed frem for eksempelvis et kapitalejet selskab. Fondsejede virksomheder vil typisk ikke skulle skifte ejer, og børsejede virksomheder skal typisk ikke betale generationsskifteskat. 39 Derudover har kapitalfonde ofte store gældsposter og vil derfor sjældent blive påvirket af stramninger for succession. Sagt på en anden måde skaber de nuværende skatteregler en konkurrencefordel for fx kapitalfonde. Pengetanksreglen virker ikke efter hensigten I den skriftlige fremsættelse af L30 fremgår det, at grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier dækker over den såkaldte pengetanksregel 40. Skatteministeriet har i deres notat om finanslovsændringerne for 2012 skrevet, at en pengetank er defineret som et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Den definition betyder, at en stor gruppe af familieejede virksomheder som har været gode til at konsolidere sig med henblik på fremtidige investeringer, eller som har valgt at konsolidere sig med henblik på et fremtidigt generationsskifte vil blive anset som såkaldte pengetanke, selvom de i virkeligheden er virksomheder med omkostninger, omsætning og investeringer m.v. Samtidig er de store bidragsydere til at holde hjulene i gang i samfundet ved bl.a. at fastholde og udbygge antallet af arbejdspladser. Det er et problem, når reglen om pengetanke er til hinder for familieejede virksomheders ønske om generationsskifte. Reglen burde tage højde for, 39 Skatteudvalget , L 30 Bilag 3, offentligt 40 Skriftlig fremsættelse af lovforslag L30,

27 om den familieejede virksomhed driver erhvervsaktivitet og bidrager til samfundet som andre erhvervsvirksomheder. Stramningen af pengetanksreglen er ifølge Finansrådets høringssvar uhensigtsmæssig, fordi den vanskeliggør virksomhedernes kapitalfrembringelse yderligere med manglende vækst og tab af arbejdspladser. 41 Ud over at pengetanksreglen forfordeler virksomhederne ved at skelne mellem deres aktiver på den måde, øger reglen samtidig risikoen for tab af vækst og beskæftigelse. Virksomhederne tømmes for likviditet og kapital Flere eksperter i generationsskifte, herunder Ernst & Young og PwC, peger på, at et generationsskifte kan have store økonomiske konsekvenser for virksomhederne. Særligt i de seneste år, hvor flere har haft svært ved at skaffe kapital til et generationsskifte. Det kan i værste fald betyde lukning af virksomheder, som ikke har råd til at gennemføre et generationsskifte. En alternativ løsning kan derfor være, at virksomheden i stedet for et generationsskifte sælges videre til nye ejere herunder også udenlandske selvom der var et reelt ønske, de fornødne kompetencer var til stede, og det fra virksomhedens perspektiv havde været mest hensigtsmæssigt, at virksomheden var videreført i familieregi. Det er især konkurrencesituationen, som medvirker til, at nogle danske virksomheder overtages af udenlandske ejere, fordi de fx ser potentiale i at sammenlægge deres virksomheder med konkurrerende virksomheder. 42 Ulempen ved et salg til udlandet er imidlertid, at danske arbejdspladser kan gå tabt, fordi virksomhedens drift ofte flyttes til udlandet. Samtidig betyder det udenlandske køb, at selve udviklingen af fx teknologiske, innovative løsninger ikke længere er danskejet, og derfor ikke nødvendigvis er en del af dansk konkurrenceevne Offentligt høringssvar ifm. L30, Skatteudvalget, bilag 7, PwC, generationsskifte Advokatfirmaet Lett: Rettidige og gode generationsskifter skaber fremtidens vindere, december

28 Et generationsskifte er forbundet med store økonomiske konsekvenser, fordi der er en høj generationsskifteskat og yderligere en høj aktieavanceskat, som virksomheder rammes af, hvis aktionærerne ikke kan opnå succession. Efter et generationsskifte kan virksomhederne samtidig få store likviditetsproblemer, fordi deres egenkapital er skrumpet betragteligt som følge af beskatningen ved generationsskiftet. Nedenfor anføres et beregningseksempel fra Ernst & Young, der viser, hvordan en familieejet virksomhed, Innovation A/S, med en egenkapital på 500 mio. kr. bliver ramt på likviditet og kapital ved et generationsskifte henholdsvis med og uden succession. Som det fremgår af den første figur herunder, bliver aktionærerne ved et generationsskifte med mulighed for succession ramt af en generationsskifteskat på 15 pct. (56 mio. kr.) af virksomhedens værdi fratrukket en passivpost på 22 pct. for den udskudte aktieavanceskat. For at betale generationsskifteskatten bliver den familieejede virksomhed nødt til at trække i alt 96 mio. kr. ud af virksomheden, da den også skal betale udbytteskat på 42 pct. (40 mio. kr.). Selskabet mister derved samlet set i alt 19 pct. af sin egenkapital ved et generationsskifte med succession. Tallene er et eksempel lavet ud fra konservative beregninger. Der vil være tilfælde, hvor egenkapitalen drænes op til 22 pct. ved et generationsskifte med succession. Hvis der ikke er mulighed for succession ved et generationsskifte, bliver aktionærerne ramt af både udbytteskat på 42 pct., aktieavanceskat på 42 pct. og endelig generationsskifteskatten på 15 pct. 27

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession

Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession - 1 Skærpede pengetank-regler generationsskifte og succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med skatteministerens forslag om skærpelse af den såkaldte pengetankregel kan et generationsskifte

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Netværket Vækst i Generationer fremsender hermed vores høringssvar til Skatteministeriets lovforslag til nedsættelsen af bo- og gaveafgiften.

Netværket Vækst i Generationer fremsender hermed vores høringssvar til Skatteministeriets lovforslag til nedsættelsen af bo- og gaveafgiften. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Sendt elektronisk til lovgivningogoekonomi@skm.dk Cc: hmn@skm.dk m 22.12.16 Vækst i Generationers bidrag til høring vedrørende lov om ændring

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Generationsskifte og skattemæssig succession

Generationsskifte og skattemæssig succession - 1 Generationsskifte og skattemæssig succession Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Generationsskifte af virksomheder har væsentlig politisk interesse. Der gælder meget lempelige skattemæssige

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Spørgsmål til refleksion. Læs mere. Bestyrelse

Spørgsmål til refleksion. Læs mere. Bestyrelse Spørgsmål til refleksion 1. Savner du en sparringpartner at diskutere din virksomheds strategiske og ledelsesmæssige udfordringer med? 2. Mangler du tid til at udvikle og implementere mere langsigtede

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Høringssvar fra danske fonde vedr. L71

Høringssvar fra danske fonde vedr. L71 Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 2 Offentligt Høringssvar fra danske fonde vedr. L71 København, 25. november 2015 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K juraogsamfundsoekonomi@skm.dk

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema og de modtagne høringssvar vedrørende L 167 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Aktieløn - den nye trend

Aktieløn - den nye trend Aktieløn - den nye trend Lagernummer: 4412050020 Udgivet af Politisk-Økonomisk Sekretariat Januar 2005 Oplag: 5.000 stk. Weidekampsgade 8 P.O.Box 470 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 E-mail: hk@hk.dk

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Som skatteminister er det en af mine hovedprioriteter, at ændringer af vores regler sker i dialog ikke alene i forbindelse

Som skatteminister er det en af mine hovedprioriteter, at ændringer af vores regler sker i dialog ikke alene i forbindelse Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt 10. december 2015 J.nr. 15-3187620 Selskab, Aktionær og Erhverv Samrådsspørgsmål H - Tale til besvarelse af spørgsmål H den 10.

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2011-12 L 30 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 30 Folketinget 20111-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2011 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Der kan tages udgangspunkt i nedenstående talepunkter i dit oplæg. Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for invitationen.

Der kan tages udgangspunkt i nedenstående talepunkter i dit oplæg. Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for invitationen. Talelinje 6. april 2016 J.nr. 16-0206530 Koncernkommunikation og presse JBI Oplæg til årsmøde hos Børsmæglerforeningen Sag/problemstilling Du er blevet bedt om at holde et politisk oplæg på 15 min. med

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Lempelse af generationsskiftebeskatningen

Lempelse af generationsskiftebeskatningen Aarhus 9. juli 2015 Michael Serup Partner T +45 72 27 33 02 mcs@bechbruun.com Sagsnr. 025639-0035 mcs/mcs/aca Lempelse af generationsskiftebeskatningen Skitseforslag fra Vækst i Generationer Netværket

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat

Revisorbranchens Ekspertpanel. Skat Revisorbranchens Ekspertpanel Skat Juni 2 Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat Stor viden om skattemæssige forhold er et af de statsautoriserede revisorers varemærke. FSR har på den baggrund spurgt Revisorbranchens

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

EJERLEDELSE I DANMARK

EJERLEDELSE I DANMARK EJERLEDELSE I DANMARK Rapport 1: Ejerledelse - baggrund og udbredelse Pixi-version Morten Bennedsen Andre and Rosalie Hoffmann Chaired Professor of Family Enterprise Director of INSEAD Family Business

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse - 1 Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse af aktionærer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et salg af aktier i Dong Energy til en udenlandsk investeringsbank

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

EJERSKIFTE. Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse

EJERSKIFTE. Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov. 2009 for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD med DI og Håndværksrådet 1. Andel af ejerne der

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere