SLUTREDEGØRELSE. Skole: Vestbjerg. Udviklingsarbejdets titel: Læringsstile og det fysiske miljø. Nr.: Temaramme:

Transkript

1 SLUTREDEGØRELSE Skole: Vestbjerg Udviklingsarbejdets titel: Læringsstile og det fysiske miljø Nr.: Temaramme: Tidsramme: I hvilken periode er udviklingsarbejdet gennemført? Skoleåret 2004/2005 Projektets baggrund: Hvorfor ønskede skolen oprindeligt udviklingsarbejdet? Hvilke værdier har indsatsen bygget på? Gennem foregående år har vi i vores rummelighedsprojekt arbejdet med LS og MI. Det har fået os til at fokusere på det fysiske miljøs betydning for elevernes mulighed for en optimal udvikling og læring. Vi havde en oplevelse af at have en masse teoretisk viden, som vi ønskede at få omsat i handling.

2 Projektets formål: Hvad ville skolen gerne opnå? Hvilke konkrete forhold ønskede skolen at ændre? Hvilke spørgsmål søgte skolen at besvare? Vi havde opsat følgende mål og delmål for projektet: Overordnet MÅL: At vi får skabt fysiske rammer, der giver de bedste betingelser for elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. At personalet får mulighed for at omsætte den teoretiske viden, de har om MI og læringsstile til praksis - og kontinuerligt får udbytte af de fysiske rammer. DELMÅL: At flest mulige lærer mest muligt. At færre elever udskilles til speciel undervisning. At de fysiske rammer er med til at skabe en hverdag med høj grad af elevmedbestemmelse. At eleverne bevarer motivationen for læring i hele skoleforløbet. At teamene får øje på nye muligheder, der kan bidrage til, at eleverne lærer mere. Resume af handlingsforløbet: Hvilke aktiviteter har I gennemført? Hvilke erfaringer har I gjort? Hvilke faser, organisationsformer og metoder har I benyttet? Vi startede forløbet med et meget inspirerende oplæg af Susanne Åbrandt omkring det fysiske miljøs betydning for læring. Dette blev efterfulgt af et oplæg om læring af Franz Ørsted. De enkelte klynger var på skolebesøg på en skole, som de selv havde valgt. Fra CVU fik vi tilknyttet Mogens Stenderup Larsen som konsulent på projektet. Han deltog i det første planlægningsmøde, vi havde i de enkelte afdelinger. Planlægningsmødet skulle munde ud i konkrete ønsker til forandring i det fysiske miljø i klyngerne og klasselokalerne. Planerne tog udgangspunkt i de tidligere oplæg samt i ideer til forandring fra personale og elevråd. Herefter havde vi en arbejdslørdag, hvor vi udførte de planlagte tiltag. Handlingerne i de enkelte klynger har været forskellige, da elevgruppen er forskellig mht. alder. Vi opgjorde handlingerne i æstetiske overvejelser og pædagogiske overvejelser. De æstetiske overvejelser var meget ens for de tre afdelinger. Der var et ønske om grønne planter og mere rolige farver. Derfor blev der malet, så klyngerummene kom til at fremtræde mere ensartet i farvevalget, og der blev købt grønne planter ind. Skillevæggene til rummene blev også malet eller beklædt med stof, så de blev ens. Da skillevægge var dyre, fandt vi på at anvende gamle kvadratiske opslagstavler, som blev malet og sat på fødder, som blev lavet af sløjdlærerne. I rummene blev der også taget højde for at der kunne være forskellige udstillinger både to - og tredimensionelle.

3 De pædagogiske overvejelser og handlinger var forskellige for de enkelte afdelinger. Personalet i indskolingen koncentrerede sig i første omgang udelukkende om indretningen af fællesrummet. Dette skulle være et arbejdsrum, hvor alle børnene fra klyngen kunne arbejde på samme tid. På den allerede eksisterende scene indrettede vi en læsehule med bløde stole, sækkestole, hynder til at ligge på og huler til at krybe ind i. Stedet er siden blevet markeret som et stilleområde med stemme 0. Vi indrettede gruppearbejdspladser både som sofagruppe og ved almindelige arbejdsborde. De fleste pladser blev omskærmet af allerede eksisterende skillevægge. Der blev sat lamper op over arbejdsstederne. I et tidligere puderum indrettede vi et stillearbejdesrum med enkeltmandsskrivepulte. På væggen blev alfabetet sat op, samt en plakat med tal. I rummet anbragte vi desuden en stor grøn plante. Midt i klyngerummet påklistrede vi tal fra 1 100, samt alle bogstaverne i henholdsvis røde og blå farver. På eksisterende skumterninger skrev vi bogstaver, og nogle lavede vi med tegn fra 1 6.

4 Tiltagene har givet muligheder for at arbejde i forskellige miljøer. Der er god mulighed for de få børn, der har behov for at arbejde i helt ro, de børn der skal arbejde i grupper, eller læse alene i bløde omgivelser. Ligeledes fik vi skabt mulighed for et arbejdssted for de kropumulige, som har brug for bevægelse. Det er her vi udnytter bogstaverne og tallene i klyngen. Arbejdet i klasserne forgik hen ad vejen i de enkelte team, men med udveksling af erfaringer teamene imellem. Der er blevet eksperimenteret meget med bordopstillingen. Ligeledes er der i flere klasser telte eller andre muligheder for at krybe væk. Klasserne har alle en eller anden form for rumdelere. Disse bruges eksempelvis til at lave arbejdspladser til elever, der skal have lidt ro, men alligevel har brug for nærhed ved læreren, eller som afskærmning til gruppested. Der er også indkøbt store bolde, som vi har eksperimenteret lidt med i undervisningen. Vi var enige om, at boldene kun skulle bruge i klasserne, da vi ellers frygtede, at de kunne skabe uro. Vi har ikke haft specielt gode erfaringer med boldene. I stedet bruges fx kontorstole eller siddepude til dem, der har behov for at sidde på noget bevægeligt. På mellemtrinet koncentrerede personalet sig på arbejdsdagen om såvel klyngerum som klasselokalerne. Deres overvejelse til grupperummet var, at det skulle være et arbejdsrum, hvor der skulle skabes fred til gruppearbejde. Ønsket var at indrette rummet med skillevægge, så der opstod et fleksibelt arbejdsmiljø. Rummet skulle samtidig være egnet til møder med hele det pædagogiske personale!

5 Det konkrete arbejde bestod i at fremstille skillevægge af de førnævnte opslagstavler og male dem alle blå. Klyngen blev indrettet med arbejdsborde til gruppearbejde, samt et sofahjørne til gruppearbejde eller enkeltmandsarbejde. Klasserne blev indrettet med sofagrupper, gruppeborde og enkeltmandsborde sat på de mest egnede steder med hensyntagen til den enkeltes læringsstil (dette var afklaret i et tidligere forløb). Desuden blev der lavet bedre og større opslagstavler, så der blev større opslagsmuligheder for elevarbejder. Opslagstavlerne blevet lavet af masonitplader som blev beklædt med stof. Personalet ved de ældste elever ville indrette grupperummet til enkeltarbejdspladser, for de elever, der skulle have ro. De havde erfaring med, at hvis man sendte gruppe ud i rummet skabte det uro. For at skabe bedre mulighed for dette blev knagerækkerne fjernet og genopsat i et vindfang. Arbejdspladserne kunne på denne måde være langs væggene i klyngen. Arbejdspladserne blev indrettet som læsepulte med sideafskærmning. Der blev oprettet PC arbejdspladser langs væggene. Klasselokalerne skulle så være det område, hvor der ikke skulle være helt ro. De blev indrettet med sofagrupper, enkeltmandsborde og gruppeborde med hensyntagen til den enkelte elevs læringsstil (dette var afklaret i et tidligere forløb). Som for mellemtrinet blev der lavet bedre opslagsmuligheder i klasserne. På arbejdsdagen gik meget af arbejdet med at indrette et sproglokale, der skabte muligheder for mange billedmæssige udstillinger.

6 Vi har gjort følgende erfaringer: Det er godt at planlægning og arbejde udføres af de enkelte afdelinger. Det giver samhørighed og en fælles forståelse af udnyttelsen af det indrettede rum. Praktisk arbejde tager lang tid. Selvom vi havde lavet en god planlægning til vores arbejdslørdag, kunne tiden ikke slå til. Færdiggørelsen måtte så komme hen ad vejen. Faserne i arbejdet kan beskrives således: Oplæg fra kompetente personer om læringsmiljøer. Skolebesøg Planlægning i klyngeteamene af en arbejdsdag hvilke ønsker havde vi til forandring. Arbejdslørdag med praktisk arbejde Opfølgende arbejde i klyngeteam eller i årgangsteam. Evalueringsresultater: Hvilken effekt har skoleudviklingsprojektet haft? Hvad har I opnået i forhold til de opstillede mål og spørgsmål? (Sammenfatning af den løbende, interne evaluering og vurdering af det endelige produkt ) Hvilke konkrete resultater har vist, i hvilket omfang succeskriterierne er indfriet? Hvilke korrektioner har I måttet foretage undervejs og hvorfor? Hvilken læreproces har I været igennem? (Fremlæggelse af succeser og fiaskoer) Hvilket dokumentationsgrundlag kan I fremvise? Vores praktiske arbejde har givet helt synlige beviser på, at læringsrummene er forandrede. De opstillede mål og intensionerne omkring arbejdet på de forskellig arbejdssteder er til dels opnået. Vi må dog sige, at selvom vi indretter vore lokaler på den måde, at de burde opfylde elevernes krav om arbejdsplads, har vi måttet erkende, at der også skal arbejdes med at skabe ro. Indskolingsgruppen fik her en stor inspiration fra besøget på Maglegårdskolen i Gentofte, hvor de bl.a. arbejdede med børnenes stemmer. Det tog vi til os, og indførte efter sommerferien 2006 en stemmeføring fra 0 4. Vi fandt også frem til, at elevernes arbejde med at sætte egne læringsmål ikke bare kunne startes. Derfor blev det videre arbejde i skoleåret 05/06 bl.a. at lave læringscirkler for fag. Disse kunne danne udgangspunkt for målfastsættelsen. I dette skoleår fandt vi det også hensigtsmæssig som en naturlig opfølgning på læringen at arbejde med portfolio. Erfaringen er, at arbejdet med læringsrummene breder sig ud. Fra at arbejde med de fysiske rum har vi som nævnt arbejdet videre med læringscirkler, portfolio og udnyttelsen af forskellige materialer og planlægninger, som tager højde for de forskellige indlæringskanaler. En vurdering af engagementet og implementeringen: Hvorledes har involveringen/ejerskabet udviklet sig? Hvad er i særlig grad lykkedes og hvorfor? Hvad har været sværest og hvorfor? Hvorvidt er den nye praksis en del af skolens hverdag? Hvorledes har arbejdet i dialoggruppen fungeret? Som nævnt har det været godt, at vi i de forskellige klynger selv har fået lov til at planlægge og udføre arbejdet med at indrette læringsrummene. Dette har givet et stort engagement, som også kan udnyttes i den daglige undervisning. Det er altid svært at få tid nok til at udføre de tanker og ideer, vi måtte have. Derfor sker

7 tingene ikke altid i det tempo, som vi måtte ønske, men derimod lidt hen ad vejen. Det kan også være svært helt at indføre en ny praksis, hvor der meget mere tages hensyn til den enkeltes elevs behov for læringsmåde og sted. For mange virker det mere overskueligt, når eleverne har deres faste pladser på en almindelig skolestol. Erfaringen er her, at vi i fællesskab kan bløde op for denne holdning og holde fast i, hvad vi i teorien har lært. Arbejdet i dialoggruppen fungerede fint med dagsordener for møderne og efterfølgende referater. Vi manglede at få beskrevet Mogens Stenderups rolle som konsulent på området. Han kunne forståeligt nok godt være lidt i vildrede med, hvad hans rolle var, hvilke forventninger vi havde til ham, og hvordan han skulle hjælpe os bedst muligt. Han var bl.a. sparring på, hvordan fællesrummene med farver kunne udstråle mere ro. Han deltog også i dialoggruppemøder og selve arbejdsdagen. Men en god afklaring af arbejdsfelt ville have været passende. Anbefalinger og formidling: Hvilke gode råd og idéer kan I give til andre? Hvordan kan skolen/skoleforvaltningen udarbejde inspirationsmateriale? Kan skolen tilbyde kursusvirksomhed? Ideen med at uddelegere planlægningen til de enkelte klynger har været rigtig god. Man får arbejdet med lige netop det, som er relevant for én selv og de nærmeste arbejdskolleger. I indskolingen har vi haft besøg fra en anden skole, som så vores indretning i indskolingen og hørte om, hvordan vi dels strukturerede en fleksibel dag samt hørte om, hvordan vi arbejde med MI og LS. Dialoggruppemedlemmernes underskrifter: Dato og skolelederens underskrift: