Skallerup Sogn. - Turisme på naturens præmisser

Transkript

1 Skallerup Sogn - Turisme på naturens præmisser Projektrapport Gruppe 40 Landinspektørstudiet 4. Semester Marts 2012

2

3 Titel: Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Tema: Det åbne lands planlægning og forvaltning Projektperiode: Projektgruppe: 40 Deltagere: Annemette G. Micheelsen Jacob Elkjær Madsen Jakob Thomsen Søren Fyhn Smidt Vejleder: Jørgen Møller Oplagstal: 6 Sideantal: 62 Bilagsantal: 6 stk. bagerst i rapport Afsluttet den: Synopsis: Dette projekt handler om det åbne lands planlægning og forvaltning i Skallerup Sogn. Problemstillingen omhandler hvordan turismen sikres i Skallerup Sogn, samtidig med at naturen får lov at gå sin gang. Der er udarbejdet en temaplan som viser et bud på hvordan turismen kan styrkes. Dette gøres ved at satse på forskellige parametre i det åbne lands planlægning. Derudover er der udarbejdet en enkeltsag om landzonetilladelse til et af forslagene fra temaplanen. Sidstnævnte er vedlagt rapporten som et særskilt produkt. I rapporten gennemgås en række analyser, herunder en interessentanalyse, en landskabskarakteranalyse og en SWOT-analyse. Disse danner grundlaget for udarbejdelsen af temaplanen, som også er indsat og begrundet i rapporten. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Forord Denne rapport er resultatet af et studieprojekt, udarbejdet af Projektgruppe 40 på landinspektørstudiets 4. semester del 1 ved Aalborg Universitet i perioden 1. februar til 29. marts Emnet for projektet er Det åbne lands planlægning og forvaltning. Afrapporteringen munder, i overensstemmelse med studievejledningen, ud i en temaplan for et sogn, i dette tilfælde Skallerup Sogn, og en enkeltsagsbehandling af et af emnerne i denne temaplan. Rapporten omhandler samspillet mellem mennesker og natur samt hvad dette har betydet for mennesket gennem tiden. Med en erkendelse af naturens vigtighed og deraf følgende behov for bevarelse, søges der løsninger på en optimering af turismen i Skallerup Sogn uden at der bliver gået på kompromis med naturens bevaring. Gennem projektforløbet er der blevet undervist i Landskabsanalyse og det åbne lands planlægning. Den tilegnede viden herfra, og fra tidligere kurser, er blevet anvendt i projektet. Samtidigt er dele af rapporten baseret på viden opnået gennem to ekskursioner til Skallerup Sogn i løbet af projektforløbet. Læsevejledning Rapporten består af to dele, hvor første del er en problemanalyse hvori kysternes betydning i Danmark bliver undersøgt. Med dette klarlagt leder anden del frem til en temaplan for Skallerup Sogn, som indgår i selve rapporten. Den udarbejdede enkeltsag, omhandlende et af emnerne i temaplanen, er vedlagt som et særskilt produkt som indeholder en ansøgning om landzonetilladelse og et deraf følgende svar. Den juridiske baggrund for svaret gives også heri. Kildehenvisninger gennem rapporten er angivet efter Chicago-metoden, hvilket betyder at der i rapporten angives kilder med: (Navn årstal, evt. sidetal), som refererer til en kildeliste med uddybende informationer bagerst i rapporten. I kildelisten er kilderne anført med - Bøger: Forfatter(e), titel, forlag, ISBN, årstal - Artikel i magasin: Artiklens forfatter(e), titel, magasinets forfatter, magasinets navn, udgiver, dato, sidetal i magasin - Elektroniske kilder: Forfatter(e), titel, dato, URL, dato for seneste visning. Alle kort og billeder er henvist til som figur X.Y hvor X henviser til hovedkapitlet og Y henviser til figurnummeret, for eksempel vil figur 3 i kapitel 2 have figurnummer 2.3. Hvis ikke andet er angivet vil figurer være udarbejdet af projektgruppen selv. Billederne i rapportener, hvis ikke andet er angivet, taget af projektgruppen på de to ekskursioner til Skallerup Sogn. Hvis ikke andet er angivet, er kort egenproduktion, fremstillet i programmet ArcMap 10 og i et enkelt tilfælde ArcScene 10. Topografiske baggrundskort er KMS kort25 fra Ligeledes er der udarbejdet en 3D-model i Google SketchUp.

6 Indhold 1. Indledning Konsekvenser Initierende problem Metode Vestkystens historie Landskabet Erhverv Opsamling Interessentanalyse Stat Kommune Grundejere Danmarks Naturfredningsforening Turister Opsamling Lovgivning Kysternes regulering gennem tiden Naturbeskyttelsesloven Kystbeskyttelsesloven Opsamling Delkonklusion Problemformulering Metode Analyse af Skallerup Sogn Landskabskarakterbeskrivelse SWOT-analyse Ideer til tiltag Substitutionsgrunde Natur- og kulturcenter Bevægelse i det fri Stranden Opsamling Temaplan Konklusion... 51

7 Appendiks A Kortlægning af landskabskarakterer Trin 1: Forundersøgelse Trin 2: Naturgeografisk analyse Trin 3: Kulturgeografisk analyse Trin 4: Rumlig visuel analyse Kildeliste

8

9 Indledning 1. Indledning Danmarks kystområder påvirkes stærkt af naturens kræfter. Nogle kystområder bliver oversvømmet som følge af periodiske stigninger i vandstanden, og andre kystområder bliver påvirket mere permanent, grundet erosion ved storm og vandstandsstigninger. Nordjyllands vestkyst er et eksempel på sidstnævnte tilfælde. Kysterosion langs den nordjyske vestkyst har forekommet i mange år, hvor havet har ædt store arealer langs kyststrækningen under stormvejr. Det er med tiden blevet et problem, da kysten er begyndt at nærme sig bebyggelsen langs kysten. Problemet er forværret i takt med klimaændringerne som følge af den globale opvarmning. Figur 1.1: Hus ved den nordjyske vestkyst efter stormen den januar 2012, Foto: Scanpix. Den globale opvarmning i det 20 århundrede skyldes hovedsageligt drivhuseffekten, som gør at jordens overflade og luften bliver varmere. Jo varmere luften er, jo mere vanddamp og energi kan den indeholde, og derfor bliver energiudløsningen kraftigere, når vanddampen fortættes. Luftens evne til at optage vanddamp stiger eksponentielt med temperaturen, hvorfor ekstremt vejr vil blive hyppigere i fremtiden, i takt med at temperaturen stiger. Ekstreme regnskyl, der tidligere forekom i gennemsnit hvert tiende år, vil mod slutningen af dette århundrede forekomme ca. hvert sjette år. Mere ekstreme vejrforhold, som hidtil har forekommet ca. hvert 100 år, vil i fremtiden forekomme ca. hvert 20. år altså en femdobling i antallet af forekomster. Samtidig vil stormflod, der i gennemsnit forekommer hvert andet år, og opstår i forbindelse med de kraftige storme, stige med op til 30 centimeter. (Andersen 2011, s. 1-3) Forandringer i klimaet bevirker derfor, at der forsvinder mere og mere af især den nordjyske vestkyst. Dette skyldes de flere og kraftigere storme samt forhøjede vandstande. Begge fænomener er med til at forøge erosionen, som er en naturlig proces hvor sediment bestå- 1

10 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser ende af sand, grus og ler, bliver eroderet og aflejret et andet sted langs kysten. En stigning i vandstanden vil give en øget erosion, da havet vil søge imod at have samme dybde. Derfor vil en stigning i vandstanden medføre at havet æder noget af kysten, som aflejres på havbunden og derved kompenserer for vandstandsstigningen. (Naturstyrelsen 2011) Bølgerne har også en meget stor indflydelse på udformningen af de danske kyster. Disse skabes af friktion imellem vinden og havoverfladen, og derfor er der en direkte sammenhæng imellem bølgeenergien, og hvor meget og hvor længe det blæser. Jo flere og jo større bølger der rammer en strand, jo mere sediment kan der potentielt eroderes. (Naturstyrelsen 2011) I et internationalt klimaforskningssamarbejde, PRUDENCE, er det vurderet, at den globale middeltemperatur vil stige med 3,1 C frem mod perioden i forhold til perioden , forudsat at udledningen af drivhusgasser ikke mindskes (Andersen 2011, s. 3). Til sammenligning har der kun været en stigning på ca. 1 C i perioden (Machenhauer 2004). Dermed må der forventes endnu større klimaforandringer, end hvad der er set de seneste år. Derfor må det også forventes, at der i fremtiden vil forekomme en øget erosion, eftersom klimaforandringerne går imod hyppigere forekomster af ekstremt vejr Konsekvenser Det er relevant at belyse konsekvenserne af den øgede erosion, som forventes at følge med klimaændringerne. Hvis kysten blot bestod af natur, ville det ikke skabe den store opmærksomhed, at der forsvandt noget land i disse områder. Imidlertid findes der også kulturlandskaber langs den nordjyske vestkyst, blandt andet i form af beboelse. Tidligere var det primært helårsbeboelse, hvor fiskere og skudehandlere bosatte sig ved kysten på grund af nærheden til havet. Disse byer er stadig beboede, men er i dag afhængige af den turisme, der har præget kysten i løbet af de sidste 150 år. (Hjørring Kommune 2006, s. 4)Vestkystens popularitet som rekreativt element har medført at en del sommerhusområder er skudt op langs kysten i løbet af de sidste ca. 100 år, især i løbet af 1970 erne (Hjørring Kommune 2006, s. 12 og s. 23). Derfor er der en stor gruppe af mennesker, der har en interesse i at beskytte deres kystnære ejendomme mod erosion. Det har medført at man er begyndt at kystsikre en række områder, der har stor interesse, eksempelvis kystbyer som Lønstrup ved den nordjyske vestkyst. 2

11 Indledning Figur 1.2: Kystsikring ved Harerenden i den nordlige del af Lønstrup. Der findes forskellige typer af kystsikring. Den omtalte kystsikring ved Lønstrup er kombineret af typerne skråningssikring, bølgebrydere og sandfodring. Skråningssikringen, se figur 1.2,er en effektiv måde at sikre kysten mod erosion, idet kystens skrænt sikres med sten der forhindrer havet i at fjerne sedimenter. Det er dog også en løsning der i Lønstrups tilfælde har ført til at der ikke længere er nogen strand langs kysten. I efteråret 1997 begyndte Skagen Innovation Center et forsøg med drænrør som kystsikring af stranden ved Gammel Skagen. Fordelen med den type kystsikring var angiveligt, at den skulle være billigere end andre former for kystsikring, samtidig med at den ikke ville skæmme kysten visuelt som eksempelvis høfder 1 gør. I starten så det tilmed ud til, at stranden blev bredere, så de høfder, der før lå ude i vandet, med tiden kom til delvis at ligge på land. Senere er der blevet gennemført tilsvarende forsøg andre steder, eksempelvis ved Mårup Kirke. I løbet af de første to år af forsøgsperioden rykkede skrænten ikke tættere på kirken. Det kunne dog ligeså godt være naturlige udsving i vind og vejr, der var årsag hertil. Derfor var det heller ikke nok til overbevise Kystdirektoratet, som har ansvaret for de danske kyster, om at drænrør med sikkerhed var en holdbar løsning. (Rothenborg 2003) Senere har to uvildige professorer, Hans F. Burcharth fra Aalborg Universitet og Jørgen Fredsøe fra Danmarks Tekniske Universitet, konkluderet, at drænrør ikke virker som kystsikring, efter tre års forsøg syd for Hvide Sande (Nørby 2008). 1 En høfde er en stensætning, der går ud i vandet, vinkelret fra kysten. 3

12 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Figur 1.3 (til venstre): Mårup Kirke, Foto: DL1LAM, Panoramio.com Figur 1.4 (til højre): Billede af informationstavle ved Mårup Kirke, det viser kystændringen fra 1970 til Siden da er havet kommet endnu tættere på i 2008 var der kun 12 meter fra skrænten til kirkens vestgavl (Nationalmuseet, 2009). Kysterosion er som tidligere omtalt ikke noget nyt problem ved den nordjyske vestkyst. Et bevis på dette er Mårup Kirke, beliggende umiddelbart syd for Lønstrup. Kirken blev opført omkring år 1200, og Nationalmuseet vurderer, at den på daværende tidspunkt lå op mod et par kilometer inde i landet (Nationalmuseet 2009). Siden da er havet kommet nærmere og nærmere, og i dag er skrænten helt inde på kirkegården, se figur 1.3 og 1.4. Man er derfor begyndt at nedtage kirken, så den kan blive genopført et andet sted og dermed undgår at styrte i havet. Et af de seneste steder, hvor kysterosion har skabt problemer, er ved Nørlev Strand, nord for Lønstrup. Her har skrænten rykket sig op mod 62 meter siden 1985, hvilket har ført til at sommerhusene i forreste række nu ligger helt ude ved skrænten, se figur 1.5 nogle er endda allerede styrtet i havet (Langpap 2011). Figur 1.5: Sommerhuse ved Nørlev Strand styrter i havet, december Foto: Kanal Hjørring Nørlev Strand ligger umiddelbart nord for feriecentret ved Skallerup Klit, hvor der i 1983 blev etableret kystsikring i form af høfder (Skallerup Klit Feriecenter 2009, s. 46). Disse høfder medfører læsideerosion ved områderne mod nord. Derved lever grundejerne ved Nørlev 4

13 Indledning under de negative konsekvenser af tidligere kystsikring, og de mener derfor at det eneste rigtige vil være, at der også etableres kystsikring ved Nørlev Strand. En eventuel kystsikring af Nørlev Strand vil flytte problemet til områderne nord herfor, ligesom det var tilfældet, da man kystsikrede ved Skallerup Klit. Områderne længere mod nord er ubebyggede, og derfor vil eventuelle negative konsekvenser af en kystsikring af Nørlev Strand ikke berører mennesker. Det er Kystdirektoratets holdning, at grundejerne selv skal sørge for at kystsikre deres ejendom (Kystdirektoratet 2011-A, s. 7). Grundejerforeningen har søgt Hjørring Kommune om tilladelse til at etablere et fast kystbeskyttelsesanlæg langs de 300 meter af strandskrænten, der er påvirket af erosionen. Kystdirektoratet har sagt god for en kystsikring af strækningen, som grundejerforeningen selv vil betale, men Hjørring Kommune ønsker ikke at der kystsikres ved Nørlev Strand, hvorfor det ikke er blevet etableret. (Skov 2011) Derfor mener grundejerforeningen at kommunen har det moralske ansvar for at deres sommerhuse styrter i vandet, og at de bør stille erstatningsgrunde til rådighed, nu hvor de ikke vil tillade fast kystsikring på strækningen. (Skov 2011) Kommunens argument for ikke at ville kystsikre ved Nørlev Strand er at naturen skal have lov til at gå sin gang, og at en eventuel kystsikring bare vil flytte problemet til et andet sted (Thorup 2011). Det stemmer også overens med Hjørring Kommuneplan 2009, hvori kommunen skriver at de som udgangspunkt vil modsætte sig etablering af faste kystbeskyttelsesanlæg, udover ved Lønstrup By (Hjørring Kommune 2009-A). Kommunen opfordrer i stedet til sandfodring som et muligt alternativ til fast kystsikring, men det får en blandet modtagelse blandt sommerhusejerne (Ottesen 2012). Det virker dog dobbeltmoralsk, at kommunen ikke vil give tilladelse til at kystsikre strækningen, når den gerne vil sikre den offentlige adgangsvej til stranden, som går lige nord for det berørte sommerhusområde, se figur 1.6. Figur 1.6: Den offentlige adgangsvej til Nørlev Strand, nord for det berørte sommerhusområde, som kommunen er ved at sikre med fast kystbeskyttelsesanlæg. Billedet er taget fra udkanten af sommerhusområdet. 5

14 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 6

15 Initierende problem 2. Initierende problem Den globale opvarmning, og de deraf følgende klimaforandringer, har resulteret i et stigende problem med kysterosion langs blandt andet den nordjyske vestkyst. Konsekvenserne ses især ved Nørlev Strand, hvor sommerhusene er begyndt at styrte i havet. Grundejerforeningen har søgt Hjørring Kommune om tilladelse til at etablere et kystbeskyttelsesanlæg på strækningen, men har fået afslag da naturen ifølge kommunen skal have lov til at gå sin gang i området. Derfor er der en konflikt mellem beskyttelsen af naturen på den ene side og sikringen af grundejernes ejendom på den anden. Det leder frem til den initierende problemstilling: Hvorfor er det vigtigere at bevare naturen langs den nordjyske vestkyst, frem for at sikre grundejernes ejendom? 2.1. Metode For at løse den initierende problemstilling, er det nødvendigt at foretage en række undersøgelser i form af en problemanalyse i rapportens kapitler 3-5, der belyser problemerne ved kystsikring. Først bliver den historiske baggrund for Vestkysten undersøgt og transformationen fra fiskerby til turistområde beskrives for at belyse kystens betydning, både i et historisk og et nutidigt perspektiv. Der foretages en interessentanalyse for at finde frem til, hvem der har interesser for og imod kystsikring på vestkysten. Ud fra Jacques Chevalier klassifikations- 7

16 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser skema vil interessenterne blive klassificeret for på den måde at finde de forskellige interessenters interesse og indflydelse. Interessentanalysen holdes på et generelt niveau, men der drages i enkelte tilfælde paralleller til sagen ved Nørlev, for at have et konkret eksempel. Derefter gennemgås den relevante lovgivning i forhold til kystsikring og beskyttelse af naturen i kystområder for at klarlægge de vedtagne rammer for planlægning i kystområderne. Slutteligt samles der op på de foregående undersøgelser, for at besvare den initierende problemstilling. Med denne besvarelse kan den endelig problemstilling for projektet opstilles. Figur 2.1: Ved kysten i Skallerup Sogn ses konflikten mellem beskyttelsen af naturen og sikringen af grundejernes ejendom tydeligt. 8

17 Initierende problem 3. Vestkystens historie Det følgende kapitel vil handle om det nordjyske kystlandskab, og om hvordan det har udviklet sig fra fiskersamfund til primært at være et ferieområde. Naturen har en stor indflydelse på både tidligere og nuværende erhverv. Før i tiden blev havet brugt til fiskeri, hvor det i dag har et rekreativt formål som tiltrækker turister både fra Danmark og udlandet. 3.1 Landskabet Under den sidste del af istiden har isen to gange bevæget sig hen over Nordjylland, og store landområder har været overskyllet af hav efter isens afsmeltning for omkring år siden. Nordjyllands landskab domineres, især syd for Limfjorden, af istidens landskabsformer. Nord for Limfjorden er landskabet præget af en blanding af landskabsformer fra istiden og marine flader, som er dannet af havet efter istiden. (Sørensen 2004, s. 4) Havspejlet var ca. 100 meter lavere, da isen havde sin maksimale udstrækning, men da isen begyndte at smelte skete der en hurtig havstigning. Nord for fjorden blev jordoverfladen overskyllet af havet, og der var kun større og mindre øer tilbage i ishavet, yoldiahavet. Senere skete der en landhævning, grundet jordoverfladens befrielse fra isens enorme tryk, hvorefter et sammenhængende landområde, der gik ud forbi Læsø, opstod. For år siden førte en ny havstigning til at stenalderhavet blev dannet, og Nordjylland igen blev til et ørige. De fortsatte landhævninger har efterfølgende ført til at Nordjylland har den nuværende afgrænsning. (Sørensen 2004, s. 5-6) Det Nordjyske kystlandskab er præget af klitter og plantager. Klitlandskaberne ligger i et bredt bælte langs vestkysten, hvor vinden har blæst store sandmasser fra havklitter på vandring ind over land. (Sørensen 2004, s. 7) 3.2. Erhverv Det barske landskab er med sin naturlige vildskab og storhed i sig selv en seværdighed, der tiltrækker mange turister, og netop turisme som erhverv har en stadig større betydning for vestkysten i dag. Før i tiden var det de maritime erhverv som fiskeri, samt landbrug og skovbrug der var de bærende erhverv i Nordjylland. I 1950 var omkring halvdelen af de erhvervsaktive nord for fjorden beskæftiget ved landbrug eller fiskeri, dog betød landbrugets mekanisering i (M. M. Hansen 2007) en stor afvandring fra landbruget. De maritime erhverv har dog fortsat større økonomisk betydning her, end i andre dele af landet. (Sørensen 2004, s. 18) Fiskeri Havfiskeri opstod som hovederhverv på Vestkysten i På denne tid var der omkring 100 familier i Thy, som var det første sted, der levede af fiskeri. Havfiskeren udførte ikke bondearbejde, selvom han måske havde lidt jord og et par dyr. Det måtte konen og børnene tage sig af. Lidt længere nordpå var mange af fiskerene også småhusmænd og håndværkere. (Sørensen 2004, 23) 9

18 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Figur 3.1: Fiskerkuttere trukket op på stranden. Foto: Jan Lykke Med samfundets begyndende mekanisering i midten af 1800-tallet fik havfiskeri et opsving. Før havde de danske fiskere været nødt til at holde sig til kysten, da der ikke eksisterede havne til store søgående både. I 1870erne og 1880erne blev de gamle åbne havbåde afløst af sejlførende dæksbåde, kuttere, som kunne sejle længere til havs og fiske i flere dage af gangen. Den første motoriserede kutter blev taget i brug i Man fortsatte dog med at trække bådene op på stranden, når der ikke blev fisket, se figur 3.1. (Sørensen 2004, s. 23) I længden kunne kystfiskeriet ikke klare konkurrencen fra havnene, hvilket har betydet at der i dag kun er ganske få steder med kystfiskeri, eksempelvis i Vorupør på Thy (Sørensen 2004, s. 25). Skudehandel Skudehandel stammer tilbage fra 1500-tallet, og i starten var det mest norske skibe der stod for fragten. De danske skuder dominerede dog i 1800-tallet. I Nordjylland havde man et overskud af landbrugsprodukter, som der var mangel på i Norge, men til gengæld kunne de levere træ, stangjern, kakkelovne og gryder. På den måde kunne man via skudehandel lave en vareudveksling mellem Nordjylland og Sydnorge. Denne handel var med til at bringe velstand til de egne, der drev den. (Sørensen 2004, s. 25) Turisme I dag fungerer Vesterhavet hovedsageligt som et rekreativt område, der med den fine sandstrand og det åbne hav, tiltrækker mange badegæster (Christensen 2006, s. 9-11). I første halvdel af 1800-tallet begyndte gæster at dukke op i de små kystsamfund. De første der kom, var kunstnere som f.eks. forfattere og malere. Her kan blandt andet nævnes forfatterne 10

19 Initierende problem H.C. Andersen og Meïr Goldschmidt, som besøgte Nordjylland i midten af 1800-tallet. Deres rejsebeskrivelser resulterede i, at andre gæster fra borgerskabet også tog turen til Nordjylland, se figur 3.2. (K. M. Hansen 2002, s ) I anden halvdel af 1800-tallet kom stadig flere feriegæster til, da man indenfor lægevidenskaben havde den opfattelse, at frisk luft og havbade havde en god indflydelse på helbredet. Desuden mente man, at havbade kunne forebygge og helbrede alverdens sygdomme, hvorfor befolkningen fra især København og de større byer i Jylland, begyndte at tage på landet om sommeren og fulgte i hælene på kunstnerne til Nordjylland. (K. M. Hansen 2002, s. 13) Det var som før nævnt den friske luft, der i første omgang tiltrak feriegæsterne, og derefter muligheden for at bade i Figur 3.2: Turister i Skagen omkring Med en kurvestol på stranden kunne den friske luft nydes uden at blive solbrændt. (K. M. Hansen 2002, 13) havet. Lokalbefolkningen så undrende til mens sommergæsterne badede, for de havde fra barndommen lært at nære dyb respekt for havet. (K. M. Hansen 2002, s. 13) Nordjylland blev lettere tilgængeligt for den almindelige befolkning i 1871 da den første jernbane nord for fjorden åbnede. Det var nu muligt at tage toget fra Aalborg til Hjørring eller Vrå og derfra med hestevogn til Løkken. Senere åbnede også lokalbaner fra Hjørring til eksempelvis Løkken, hvilket gjorde transport til havet endnu lettere. Der skete efter dette en eksplosion i antallet af endagsbesøgende, da det nu var muligt at rejse frem og tilbage samme dag. (K. M. Hansen 2002, s. 14) En rapport fra 1992 konkluderer, at Nordjylland er det vigtigste turistområde i Danmark, med en andel på ca. 22 % af landets samlede overnatninger. I 1990 blev der foretaget omkring 7,7 millioner overnatninger i Nordjylland mod ca. 35 millioner i hele landet. Undersøgelsen påpeger også at Nordjylland fortsat øger sin andel i turiststrømmen, dog i et mere moderat tempo, grundet den hårde konkurrence der præger den internationale turistindustri. (Arbejdsmarkedsnævnet Nordjylland 1992, s. 3-4) 3.3. Opsamling Landskabet og livet ved den nordjyske vestkyst har altid været betinget af den til tider barske natur. Landskabet har været under konstant forandring, lige fra istidens formning af landskabet til de konstante kystændringer som følge af erosion. Ligesom landskabet har ændret sig, har livet ved kysten også ændret sig, fra primært at være et landbrugs- og fiskersamfund, hvor befolkningen havde stor respekt for havet, til i dag at være en turistmagnet, hvor netop havet og den barske natur tiltrækker turisterne. Derfor har naturen også i dag stor betydning for livet ved kysten. 11

20 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 12

21 Interessentanalyse 4. Interessentanalyse Følgende kapitel vil omhandle de interessenter der måtte findes i forbindelse med kystsikring. Analysen har den nordjyske vestkyst som omdrejningspunkt og vil derfor beskæftige sig med de interessenter der findes her. En identifikation af interessenterne er nødvendig for at få flest mulige synspunkter inddraget. Samtidig kan en interessentanalyse også give en ide om, hvordan de forskellige parter kan reagere på nye tiltag som f.eks. kystsikring. Interessenterne, der er valgt at arbejde med, ses i figur 4.1. De er blevet placeret alt efter hvor meget indflydelse og interesse de har for og imod kystsikring. Figur 4.1: Klassifikation af interessenter efter metode af Jacques Chevalier(Kørnøv 2007) Staten og kommunerne er de forvaltende myndigheder i forhold til kystsikring. Placeringen skyldes deres høje interesse i kysterne og deres medfølgende indflydelse. Grundejerne i kystområderne har en høj interesse omkring kystsikring, da disse er den part, der bliver mest berørt ved en eventuel etablering, men har en lav indflydelse. Danmarks Naturfredningsforening er taget med, da de ser på kystsikring med en anden vinkel, og slutteligt vil turisterne som en interessent blive gennemgået, da kystområderne oftest er afhængige af disse. 4.1 Stat Den særprægede natur, som findes ved de over 7000 km lange kyststrækninger, er i dag den eneste vilde natur der er tilbage i Danmark, og de indeholder særlige rekreative muligheder (Jensen 2012). Derfor er statens holdning til de danske kyster, at de så vidt muligt skal søges friholdt for bebyggelse, jf. Planlovens(LBK nr. 937 af 24/09/2009) 5a og at nyt byggeri kræver kystnærhed for at dette må opføres i dette område. Landsplanredegørelsen fra 2010, som giver statens indstik til regionernes og kommunernes planlægning, lægger stor vægt på at udviklingen ved kysterne skal ske med så stor respekt som muligt for den særegne natur 13

22 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser (Miljøministeriet 2010, 15). Som en direkte aktør i forhold til kysterne har staten Kystdirektoratet, som er den statslige kyst- og havneenhed i Danmark (Kystdirektoratet 2012). Kystdirektoratet er underlagt transportministeren og varetager de samfundsmæssige interesser ved kystbeskyttelse. Ved ansøgninger om kystbeskyttelse skal direktoratet komme med en udtalelse, jf. 2. i Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). I August 2011 udgav kystdirektoratet Kystbeskyttelsesstrategi en strategisk indsats for smukkere kyster som skal sikre, at de hensyn der er i kystbeskyttelsesloven, bliver overholdt. Heri anbefales det, at kystsikring skal ses i et større perspektiv og indgå i fornuftig planlægning. (Kystdirektoratet 2011-A, s. 14) Som en del af deres arbejdsopgave udfører de rådgivning og vejledning til kommuner og grundejere, samt sørger for at identificere og beskrive kysterne, så dette kan indgå i fremtidig planlægning (Kystdirektoratet 2011-B). Udover denne rådgivning og vejledning udfører kystdirektoratet også kystsikring, hvor de langs den jyske vestkyst bruger over 80 mio. kr. årligt på sandfodring og kystsikring (TV2 Nord 2012) Kommune Hvor det tidligere var amterne, der var den forvaltende myndighed i forhold til planlægning i kystområderne, er det i dag kommunerne, som varetager denne opgave. Derfor er det også kommunerne som bestemmer hvorvidt kystsikring skal foranstaltes eller ej. Dette er også tilfældet ved Nørlev, hvor grundejerforeningen har fået grønt lys fra kystdirektoratet til oprettelse af kystsikring, men Hjørring Kommune har givet afslag. Kommunen skal dog altid indhente en udtalelse fra direktoratet før de træffer en beslutning. Til varetagelsen af denne opgave er der en del retningslinjer som skal overholdes gennem lovgivning på området. De relevante love vil blive gennemgået i kapitel 5, Lovgivning. Udover at kommunerne har flere retningslinjer, som skal overholdes, har disse også en forpligtelse og et ønske om udvikling for borgere og turister ved kysterne. Som Hjørring Kommune skriver i deres kommuneplan 2009: Udfordringen består derfor i at finde den balance, der både tilgodeser kystbyernes byudviklingsinteresser, ferie og fritidsinteresser og sikrer kystlandskabets beskyttelsesinteresser. (Hjørring Kommune 2009-B) Som en fast kystsikringspolitik har Hjørring Kommune dog, som tidligere omtalt i afsnit 1.1, at der ikke skal etableres kystsikring, udover det der er nødvendigt for at sikre Lønstrup By. Politikken bygger på en holdning om at naturen så vidt muligt skal have lov til at råde langs kysten, hvilket har været den generelle holdning de sidste år (Hjørring Kommune 2006) Grundejere Grundejerne i de kystnære områder er den part, der bliver mest berørt ved en foranstaltning af kystsikring. I den aktuelle sag ved Nørlev Strand, hvor grundejerne tæt ved stranden ikke har fået tilladelse til kystsikring, vil deres ejendomme snart være forsvundet. Sommerhusejerne ved Harrerenden, et par km syd før Nørlev, var for et par årtier tilbage i samme situation. Derfor blev der er i 90 erne foranstaltet kystsikring med store granitblokke og sten, hvilket har resulteret i en kyst uden strand som minder om en norsk atlanterhavskyst (Hjørring Kommune 2006, s. 19). 14

23 Interessentanalyse Figur 4.2: Granitkyst ved Harrerenden. I dette tilfælde har kystsikringen betydet en sikring af sommerhusene tæt ved kysten men omvendt har grundejerne i området ikke længere en strand, se figur 4.2. Derfor har alle grundejerne i et område nødvendigvis ikke samme holdning til kystsikring, da det alt efter dets udformning har stor indvirkning på området, både visuelt og fysisk. Såfremt det bliver besluttet af kommunen at etablere kystsikring kan grundejerne, som får gavn af dette, blive pålagt at udøve bidrag jf. Kystbeskyttelseslovens 3, stk Danmarks Naturfredningsforening Som den eneste private forening i verden har Danmarks Naturfredningsforening ret til at rejse fredningssager. Foreningen arbejder blandt andet for et smukt og varieret landskab og er med sine over medlemmer den største miljøorganisation i Danmark (Danmarks Naturfredningsforening 2012). I starten af 2012 forventes et forslag vedrørende kystpolitik vedtaget som foreningens endelig kystpolitik. I dette forslag ønskes der en fri kystdynamik, underforstået at naturen ved kysterne skal gå sin gang. Det anbefales heri, at der kun skal etableres kystsikring ved helårsbeboelse, kulturarv og større infrastrukturanlæg. Samtidigt anbefales det, at der bliver indført klimabufferzoner ved kysterne således at den specielle natur, som findes herved, kan forsætte i takt med at kyststrækningerne bevæger sig ind i landet. Sker dette ikke vil kysterne nå det menneskeskabte landskab, som består af landbrug, og kystnaturen vil være tabt som følge af havenes stigning og kysternes erosion. (Danmarks Naturfredningsforening 2011) 4.5. Turister Den nordjyske vestkyst er afhængig af turister. Som et eksempel kan det nævnes at indbyggertallet i byen Lønstrup, lige syd for Nørlev, bliver 20-dobbelt i sommerperioden (Visit Nordjylland 2012-A). Det er som før omtalt især den særprægede natur med klitter og brede strande, der tiltrækker turisterne. Vekslingen mellem den barske natur i godt og dårligt vejr gør, at Nordjylland er det mest foretrukne ferieområde blandt danskere, svenskere og nordmænd. (Visit Nordjylland 2012-B) Derfor ses turisterne også som en interessent i forhold til kystsikring, da dette kan have en indvirkning på naturen og overnatningsmulighe- 15

24 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser der. Dog er de som interessent ikke stedbundne, som eksempelvis grundejerne, og derfor ses deres interesse som omhandlende hele kyststrækningen og ikke blot et par 100 meter Opsamling Grundejerne tæt ved stranden, som står til at miste deres ejendomme som følge af kysterosion, kan stilles i kontrast til miljøorganisationerne. Mellem disse to er staten og kommunerne som både har interesse i at bevare naturen, men også bysamfund og ejendomme. Derfor er det, som tidligere citeret fra Hjørring Kommune, en balance, hvor hver situation må vurderes i forhold til helheden og de mange interesser. Med en turistmagnet som Nordjylland er det også vigtigt at bevare forhold som tilgodeser turisterne, både i forhold til natur og overnatningsmuligheder. Men som nævnt, under afsnittet om turister, skal de ses i en større sammenhæng. Derfor bør kystsikring generelt ses i et bredere perspektiv og over større strækninger, for at tilgodese alles interesser. 16

25 Lovgivning 5. Lovgivning Det danske kystlandskab har gennem det sidste århundrede været beskyttet af mange forskellige love og tiltag herunder Naturbeskyttelsesloven, Planlovens paragraffer vedrørende kystnærhedszoner, Kystbeskyttelsesloven og en række fredningstiltag, såsom Natura områder (Danmarks Naturfredningsforening 2011, s. 3). Dette kapitel vil give et indblik i disse love, med fokus på den del af loven, som er relevant i forhold til den initierende problemstilling.. For at få et overblik over det lovmateriale som har, eller kan have, indflydelse på kystsikring, vil kapitlet først fortælle om udviklingen i kysternes regulering, for derefter at beskrive de væsentlige paragraffer i de relevante love. Efter en beskrivelse af udviklingen vil Naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 933 af 24/09/2009) og efterfølgende vil Kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/200) blive undersøgt. 5.1 Kysternes regulering gennem tiden Allerede i Kong Christian den femtis Danske lov fra 1683 var det forbudt at ødelægge vegetationen ved kysterne for på den måde at dæmpe sandflugt (Danske Lov 1683). I 1792 blev yderligere regulering angående sandflugt bestemt i den udstedte forordning: Forordning angående sandflugtens dæmpning i Danmark (Bus, 2005). Heri blev det bestemt at klitterne skulle fredes og græsning herpå var forbudt. Samtidigt blev det i starten pålagt de lokale bønder at tilplante klitterne ubetalt, men senere udbetalte staten kompensation for bøndernes arbejde. (Bus, 2005) Forordningen blev løbende ændret i 1800 tallet. Det første eksempel på en lov, der skulle sikre borgernes adgang til kysterne, er Naturfredningsloven fra Loven skulle sikre særlige landskabelige værdier og etablering af rekreative områder til glæde for befolkningen samt adgang til blandt andet kysterne. I 1937 blev loven ændret, og der blev indført en strandbeskyttelseslinje på 100 meter. Herefter var der en årrække, hvor der ikke var den store udvikling i beskyttelsen af kysten. Indtil i 1960, med indførselen af landsbyggeloven, var fredning således den eneste måde at regulere arealanvendelsen. Landsbyggeloven gav mulighed for at nedlægge forbud imod udstykning og sommerhusbebyggelse, uden at skulle betale erstatning. Med vedtagelsen af Lov om by- og landzoner i 1969, blev det muligt at friholde det åbne land for ikke planlagt bebyggelse. (Skov- og Naturstyrelsen 2004) I 1979 blev der oprettet en klitfredningslinje langs Vestkysten (Danmarks Naturfredningsforening 2011, s. 2). I 1981 indførtes ferie- og fritidscirkulæret, som blandt andet beskriver en tre kilometer kystnærhedszone, hvor der ikke må udstykkes nye sommerhusområder. Først i 2005, med landsplandirektiverne, er der blevet udlagt sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen(danmarks Naturfredningsforening 2011, s. 2). I 1988 blev Kystbeskyttelsesloven indført, og den er løbende blevet ændret, blandt andet med en formålsparagraf i 2006 (Kystdirektoratet 2011-A, s. 7). I 1991 blev kystnærhedszonen på tre kilometer indskrevet i kystnærhedscirkulæret, som i 1994 blev overført til planloven, i dennes kapitel 2a om planlægning i kystområderne. Samtidig blev både strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen øget fra 100 meter til 300 meter og indskrives i naturbeskyttelsesloven. (Skov- og Naturstyrelsen 2004) 17

26 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 5.2. Naturbeskyttelsesloven For at undersøge hvordan en lov fungerer og hvordan den skal fortolkes, er det vigtigt at forstå formålet med loven. Der bør derfor altid ses på formålsparagraffen, da den ligger til grund for resten af loven. Formålet med Naturbeskyttelsesloven er: " 1. Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særligt 1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og 3) at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Stk. 3. Der skal ved lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af sin beliggenhed kan have for almenheden. 2. Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt og forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet." Naturbeskyttelseslovens 3 omhandler beskyttelse af tilstanden for en række naturtyper, de såkaldte 3-områder. Miljøministeren har blandt andet mulighed for at bestemme, at reglerne i 3 ikke skal omfatte kystsikringsanlæg, jf. 5, stk. 2. Ligesom for 3-områder må der ikke ændres i tilstanden af klitfredede arealer, dette gælder både for opsætning af hegn eller afgræsning, dog må der gerne foretages foranstaltninger, der skal forhindre sandflugt. På klitfredede arealer må der ikke foretages nogen former for matrikulære ændringer. Miljøministeren har mulighed for at bestemme, at disse regler ikke skal gælde for kystsikringsanlæg. ( 8) Miljøministeren har også mulighed for at udvide klitfredningen til op til 500 meter fra strandbreddens grænse, og samtidig kan en grundejer begære en oprettelse af klitfredning på dennes grund( 9). Miljøministeren har desuden mulighed for at ophæve klitfredning i særlige tilfælde, eller give for- og påbud om anvendelsen, for at hindre sandflugt. Der må ikke oprettes ny vejadgang til nye ejendomme igennem et klitfredet areal, og ministeren har mulighed for at nedlægge veje gennem et klitfredet areal ( 11). Ved beskyttelse af kystområdet gør de samme regler, som ved klitfredede arealer, sig gældende. Der må ikke ændres i tilstanden af strandbredden eller arealer, der ligger imellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, herunder opsættes hegn, afgræsses eller foretages udstykninger, arealoverførsler eller matrikuleringer, hvor der fastlægges skel. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt af miljøministeriet efter de hidtil gældende regler og registreres i matriklens tingbog. Der er dog ikke strandbeskyttelseslinje på kyststrækninger, der er omfattet af klitfredning. Derfor er den jyske vestkyst ikke omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Miljøministeren kan bestemme, at reglerne ikke gælder for kystsikringsanlæg som kræver en tilladelse i forhold til kystbeskyttelse. ( 15) 18

27 Lovgivning Naturbeskyttelsesloven omhandler også internationale beskyttelsesområder, Natura områder. Kommunalbestyrelsen skal underrettes hvis der laves ændringer, der kan have en påvirkning på beskyttelsesområdet. Derefter kan kommunalbestyrelsen lave en vurdering af påvirkningen. Kommunalbestyrelsen kan herefter aftale med grundejeren, hvorledes driften på grundejerens jord skal fungere og pålægge ejeren at tage foranstaltninger, for at kunne realisere Natura 2000-planen. Der ydes erstatning til grundejeren for disse foranstaltninger. Kommunalbestyrelsen kan træffe foranstaltninger, som sikrer imod en forringelse af levesteder og naturtyper på lang sigt, også for områder der ellers ikke ligger under bestemmelserne for Natura 2000-områderne. ( 19 a 19 g) Offentlige anlæg skal i deres udformning og placering tage hensyn til de landskabelige værdier og interesser. Dette kan ses i sammenhæng med at stranden og kyststrækninger er åbne for gående færdsel, og der skal derfor også sikres offentlig adgang hertil. Det samme gør sig gældende på klitfredede arealer og derfor må veje og stier, der giver adgang til rekreative eller kulturelle områder kun nedlægges med tilladelse fra kommunen. Kommunalbestyrelsen har dog i særlige tilfælde mulighed for at lukke offentlig adgang til et rekreativt areal. ( 20-27) Naturbeskyttelsesloven giver også et andet stærkt redskab til at sikre f.eks. adgang til naturen og bevaring af kulturhistoriske interesser. Der kan gennemføres en fredning på et område, så længe lovens formål, beskrevet i 1, varetages. En fredningssag kan rejses af Kommunalbestyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening eller Miljøministeren, og skal indeholde en beskrivelse af formålet med fredningen. Dette kan enten være at bevare eksisterende natur, eller tilbagebringe en bestemt naturtilstand, som herefter skal bevares. ( 33 og 38) Naturbeskyttelsesloven giver desuden mulighed for at miljøministeren kan eksproprierer i landzone eller sommerhusområder, hvis det har en væsentlig betydning for at fremme formålet med Naturbeskyttelsesloven. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes ekspropriere, hvis det har en væsentlig betydning for Natura 2000-planer. ( 60) Desuden har miljøministeren mulighed for at revidere grænserne for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjer, hvis der er sket en væsentlig tilbagerykning af kystlinjen ( 69a). Naturbeskyttelseslovens paragraffer går alle i retning på at beskytte naturen og menneskers adgang hertil, hvilket også ses tydeligt i formålsparagrafferne 1-2. Loven giver mange muligheder for at forhindre ødelæggelsen af natur ved hjælp af fredning eller beskyttelsesområder og zoner hvilket kan gøre det svært at få lov til at bygge i et område med meget natur. Naturbeskyttelsesloven har dog undtagelser i mange af de paragraffer som berører kystsikringsanlæg Kystbeskyttelsesloven Det følgende afsnit vil beskrive kystbeskyttelsesloven. Formålet med kystbeskyttelsesloven fremgår af 1: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 19

28 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse." Der ses her en interessekonflikt imellem at beskytte mennesker og ejendom imod kystens påvirkning på den ene side, og bevaring af naturen på den anden. Det gælder specielt punkt 4-7 om at styrke og bevare naturlige forhold, hvilket ofte strider imod at kunne beskytte mennesker og ejendom mod oversvømmelse. Det er disse hensyn kommunalbestyrelsen og transportministeren skal overveje når der skal tages stilling til en ansøgning om kystbeskyttelse. Kommunalbestyrelsen kan hente hjælp hos Kystdirektoratet som både kommer med en udtalelse i starten af en sag, og senere kan bidrage som rådgivere i sagen. Det ligger dog i normale tilfælde hos kommunalbestyrelsen at træffe beslutningen, som kan ankes til transportministeren, jf. 18. Transportministeren skal under alle omstændigheder bekræfte kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det bliver besluttet at oprette et kystsikringsanlæg, jf. 5. Da et kystsikringsanlæg kan have stor indflydelse på den omkringliggende natur, kan oprettelsen af et sådant anlæg også komme i karambolage med Naturbeskyttelsesloven. Udover punkterne i formålet, er det begrænset hvor meget loven regulerer i forhold til hvorledes beslutningen om der skal kystsikres eller ej skal tages. Staten har gennem ministerier og kystdirektoratet udgivet vejledninger i forhold til kystplanlægning for de forvaltende myndigheder. I 1995 udgav Miljø- og Energiministeriet: Vejledning om planlægning i kystområderne (Miljø- og Energiministeriet 1995) og som tidligere omtalt har kystdirektoratet i august 2011 udgivet Kystbeskyttelsesstrategi en strategisk indsats for smukkere kyster, som skal sikre, at de hensyn der er i kystbeskyttelsesloven, bliver overholdt. Fælles for disse er at naturen som hovedregel skal have sin frie råden langs kysterne for at værne om den specielle natur der findes her Opsamling Der er gennem det sidste århundrede være et stigende behov for at kunne kontrollere og regulere de danske kystområder, og i dag er der en forholdsvis streng lovgivning på området. Både Naturbeskyttelsesloven og Kystbeskyttelsesloven har til formål at give den kystnære natur så gode vilkår som muligt. Ved Natura 2000-områder er der meget strenge regler, både hvad angår selve området, men også omkringliggende områder. Det betyder at det er meget usandsynligt at få lov til at oprette et kystsikringsanlæg hvis det på den ene eller anden måde kan komme til at påvirke et Natura 2000-område. Derfor bør der være særligt fokus på om der ligger sådanne områder i nærheden, hvis der oprettes en sag om et kystsikringsanlæg. Natura 2000-områder er en af de mange paragrafer i Naturbeskyttelsesloven som ikke tvinger kommunen til at foretage skøn, når beslutninger skal tages i forbindelse med planlægning i kystområderne. Derfor ses Naturbeskyttelsesloven som det primære værktøj, når planlægningen omhandler samspillet mellem natur og mennesker. Dette betyder også at Kystbeskyttelsesloven ofte henviser til Naturbeskyttelsesloven i forhold til kystsikring. 20

29 Delkonklusion 6. Delkonklusion Gennem den foregående problemanalyse er der søgt svar på den initierende problemstilling, som lyder: Hvorfor er det vigtigere at bevare naturen langs den nordjyske vestkyst, frem for at sikre grundejernes ejendom? Ud fra undersøgelserne af Vestkystens historie i kapitel 3, Vestkystens historie, kan det konkluderes at den vestjyske natur har haft, og stadig har, stor betydning for lokalbefolkningen, turister og erhverv. Før i tiden blev havet benyttet som en ressource hvor fiskerne levede af havet, skudehandlerne levede af fiskerne og omvendt, og nu lever turistindustrien af naturen hvor havet indgår som et rekreativt element. Der er mange der har interesse i vestkysten og dens natur, blandt andet grundejere, kommunen og miljøorganisationerne. Alle disse interessenter har også forskellige interesser i naturen som bosted, rekreativt element og feriested. Der er konflikter interessenterne imellem, og kommunen skal som hovedansvarlig for den sammenhængende planlægning, forsøge at tilgodese så mange af interesserne som muligt. I forhold til sagen ved Nørlev har Hjørring Kommune også foretaget en afvejning af interesser, hvor interessen for naturen er blevet vægtet højere end grundejernes interesse for at beskytte deres ejendom. Kommunens beslutning kan skyldes at området nord for Nørlev Strand er beskyttet af en Natura 2000-plan: Natura 2000-områder nr. 6: Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å, og at dette område muligvis vil blive påvirket negativt af en kystsikring af Nørlev Strand. Det er kystdirektoratets holdning at kystbeskyttelsen skal udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt (Kystdirektoratet 2011-A, s. 14). Derfor må kystdirektoratets godkendelse af grundejerforeningens forslag til et kystbeskyttelsesanlæg også betyde, at de mener det passer ind i et bredere perspektiv. Dog er det alligevel i sidste ende kommunen der bestemmer, om kystbeskyttelsen må etableres eller ej, og det er Hjørring Kommunes holdning at det som hovedregel kun er helårsbeboelse og infrastruktur der skal kystsikres, og derfor mener de ikke at sommerhusområdet ved Nørlev Strand skal sikres. Det lever også op til Kystbeskyttelseslovens 1,som siger at kystbeskyttelse blandt andet skal afvejes i forhold til naturens frie udfoldelse. Der er gennem Naturbeskyttelsesloven og Kystbeskyttelsesloven strenge regler indenfor beskyttelse af naturen i de danske kystområder. Det er derfor vigtigt at vægte naturen højt i forbindelse med planlægningen i disse områder og i forbindelse med kystsikring er det ikke kun det konkrete område, men et større areal, der skal medtages i planlægningen da kystsikring ofte påvirker de omkringliggende arealer negativt. 21

30 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 22

31 Problemformulering 7. Problemformulering Livet ved Vestkysten har altid foregået på naturens præmisser. Derfor ønsker projektgruppen at naturen også skal afspejles i den fremtidige planlægning. Naturen er grundlaget for turismen, idet turismen lever af den karakteristiske natur, og det var også det der tiltræk turisterne i første omgang. Sagen ved Nørlev Strand belyser konflikten mellem bevaring af natur og sikring af private ejendomme ved kysten. Grundejerne ønsker at sikre deres sommerhusejendomme mod havets erosion af kysten, men Hjørring Kommune vil ikke tillade kystsikring, udover sandfodring. Grundejerforeningen har som omtalt i afsnit 1.1 henvist til, at de lever under de negative konsekvenser af kystsikringen ved Skallerup Klit Feriecenter, og mener derfor at der bør etableres kystsikring ved Nørlev Strand, da begge områder er sommerhusområder. Kystsikringen ved Skallerup Klit er dog etableret i 1983 før man begyndte at prioritere naturens frie råden langs Vestkysten. Med kommunens afvisning af kystsikringen ved Nørlev Strand ønsker projektgruppen at lave en helhedsorienteret planlægning i området, Skallerup Sogn, som skal sikre en alternativ løsning i forhold til grundejernes tab af ejendom, samtidig med at naturen får lov at gå sin gang. Det er projektgruppens opfattelse, at det er vigtigt at bevare sommerhusområdet, for fortsat at sikre overnatningsmuligheder i området. Derfor skal der udarbejdes en temaplan for sognet, omhandlende turisme på naturens præmisser. Det leder frem til projektets endelige problemformulering, som lyder: Hvordan sikres turismen i Skallerup Sogn, samtidig med at naturen får lov at gå sin gang? Figur 7.1: Naturen får lov at gå sin gang ved Nørlev Strand. 23

32 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 24

33 Metode 8. Metode For at løse problemformuleringen som lyder: Hvordan sikres turismen i Skallerup Sogn, samtidig med at naturen får lov at gå sin gang?, foretages en sogneanalyse, for at få et dybdegående kendskab til sognets opbygning. Sogneanalysen består af tre dele: en indledende beskrivelse af sognet, en analyse af landskabskarakteren og en SWOT-analyse. Hvor den indledende beskrivelse kun vil beskæftige sig med sognets overordnede strukturer, vil analysen af landskabskarakteren undersøge samspillet mellem naturgrundlaget og arealanvendelsen samt de rumlige visuelle forhold i sognet, og derved klarlægge sognets landskabelige værdier. Sognets kystnære placering gør at bevaringen af de landskabelige værdier er særligt vigtig, jf. tidligere analyser. Landskabskarakteren vil blive analyseret efter landskabskaraktermetoden, som den er beskrevet i: Vejledning om landskabet i kommuneplanlægning af Miljøministeriet (Miljøministeriet 2007). SWOT analysen vil afslutte sogneanalysen ved at samle op på resultaterne fra de foregående analyser og opstille sognets styrker, svagheder, muligheder og trusler. Efter udarbejdelsen af sogneanalysen er det muligt at fastlægge, hvilke tiltag der er nødvendige for at bevare turismen i området, uden at gå på kompromis med den karakteristiske natur i kystlandskabet. Dette leder frem til udarbejdelsen af en temaplan for Skallerup Sogn: Turisme på naturens præmisser. Med udgangspunkt i temaplanen behandles et af tiltagene som en enkeltsag. Enkeltsagen behandles separat i den vedlagte rapport: Enkeltsagsbehandling Udstykning til og opførelse af natur- og kulturcenter ved Lien i Skallerup. 25

34 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 26

35 Analyse af Skallerup Sogn 9. Analyse af Skallerup Sogn Følgende kapitel vil omhandle analyser af Skallerup Sogn. Kapitlet indledes med en overordnet beskrivelse, indeholdende fakta oplysninger om sognets størrelse, indbyggertal og arealanvendelse. Herefter følger en mere dybdegående analyse sognets landskabelige værdiger gennem en landskabskarakterbeskrivelse og slutteligt en SWOT-analyse, som samler op de foregående analyser. Skallerup Sogn ligger med sine 488 indbyggere ud til den jyske vestkyst i Hjørring Kommune i Nordjylland, se figur 9.1. (Kirkeministeriet 2012). Figur Hjørring Kommune med Skallerup sogn skraveret med rød. Data er downloadet fra KMS FTPserver d Skallerup består i dag hovedsageligt af landzoneareal der udgør 86 % af sognets samlede areal på 2837 ha. Sommerhusområde udgør 13,4 %, byzone udgør 0,6 %, se figur 9.2, og landbrugsnoteret areal udgør 78 % af det samlede areal. Det eneste byzone der er i Skallerup Sogn er ved besøgsgården Klithusegaarden, se figur 9.2 og figur 9.4. Klithusegaarden er udlagt til offentlige formål gennem byplanvedtægt nr. 19, Hjørring Kommune af 17/01/1977. Derfor er området beliggende i byzone jf. Planlovens 34, stk. 2. Her kan man deltage i de daglige gøremål, der er en del af bondegårdens drift. Desuden holder et ridecenter også til her. (Skallerup Klit Feriecenter 2012-A) 27

36 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Figur 9.2: Arealanvendelsen i Skallerup Sogn. Data er udleveret i forbindelse med kurset Landskabsanalyse og det åbne lands planlægning. Udover sommerhuse i sommerhusområdet ligger der et feriecenter, Skallerup Klit Feriecenter, der med sine 262 ferieboliger, badeland, sportshal m.m. tiltrækker en del turister til området (Skallerup Klit Feriecenter 2012-B). Ferieloven af 1938 gav alle arbejdere ret til en årlig ferie med løn. Længden af denne svarede til en hverdag for hver måned man havde arbejdet det sidste år. 2. verdenskrig gjorde livet problemfyldt og satte en stopper for ferie ved kysten, da mange steder var spærret eller mineret af besættelsesmagten. (Skallerup Klit Feriecenter 2009, s. 4) Dansk folkeferie fik i slutningen af 1944 landets turistforeninger til at undersøge muligheden for at oprette feriebyer i de kystnære områder. Her blev Skallerup Klit nævnt og der blev tegnet en skitse til feriebyen. Dansk folkeferie trak sig ud af projektet, men arbejdsministeriet ville gerne støtte beskæftigelsestiltaget (K. M. Hansen 2002, s. 78). Krigen medførte at der strømmede flygtninge til Danmark i krigens sidste måneder (Skallerup Klit Feriecenter 2009, s. 5). Det deraf følgende behov for ekstra flygtningelejre førte til, at feriebyen blev opført, så den midlertidigt kunne bruges til flygtningelejr (K. M. Hansen 2002, s. 79). Flygtningene skulle ikke integreres i det danske samfund, og det var forbudt for danskere at omgås de tyske flygtninge. De skulle opbevares indtil de skulle sendes hjem, og lejren var stærkt bevogtet. (Pedersen 2005)Flygtningelejeren blev nedlagt i 1947 og i 1949 åbnede stedet som ferieby, se figur 9.3. (K. M. Hansen 2002, s. 79) 28

37 Analyse af Skallerup Sogn Figur 9.3: Skallerup klit set fra syd mod nord ca. år 1946 og år Kilde: BrianC Sognet ligger tæt på Mårup Kirke og Rubjerg Knude, som begge er turistattraktioner i Hjørring Kommune. Derudover er naturen en attraktion i sig selv. Her finder man både ride- og cykelruter, herunder Margueritruten, og primitive overnatningsmuligheder ved Slettingen. Sognet ligger som omtalt ud til Vestkysten, hvor der er en blåt flag badestrand. Figur 9.4: Rekreative elementer i Skallerup Sogn. Signaturerne er tegnet ind efter kort fra (Miljøministeriet 2012-A) Sønderlev er den eneste by i sognet og ligger omkring 7 km vest for Hjørring. Byen er en tidligere stationsby fra 1913 på banen mellem Hjørring og Løkken, men stationen samt banen er nu nedlagt. Ligesom andre udkantsbyer har Sønderlev haft problemer med lukning af servicefunktioner og erhverv. Byen har tidligere haft et andelsmejeri fra 1892 og en køb- 29

38 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser mandsbutik som nu er lukket. (Hjørring Kommune 2009-C) Sønderlev er ikke byzone, jf. figur 9.2, og er en samling huse placeret ved en landevej, se figur 9.5. Figur 9.5: Sønderlev set fra hovedgaden Skallerupvej 9.1 Landskabskarakterbeskrivelse I dette afsnit vil landskabskaraktererne i Skallerup Sogn blive beskrevet, for derigennem at klarlægge de landskabelige værdier. Til dette anvendes landskabskaraktermetoden, som den er beskrevet af Miljøministeriet i Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. Her beskrives landskabskarakteren som det særlige samspil mellem et områdes naturgrundlag og arealanvendelse samt de særlige rumlige og visuelle forhold, der kendetegner området og adskiller det fra omkringliggende landskaber. (Miljøministeriet 2007, s. 12).Af metodens i alt fire faser er kun fase 1, omhandlende kortlægningen af landskabskaraktererne, anvendt i dette projekt, da det vurderes at være et tilstrækkeligt grundlag til det fortsatte arbejde med temaplanen. Landskabskaraktermetodens fase 1 består af fem trin: forundersøgelse, naturgeografisk analyse, kulturgeografisk analyse, rumlig visuel analyse og landskabskarakterbeskrivelse. Sidstnævnte trin samler op på analyserne i de fire foregående trin og beskriver på den måde de endelige landskabskarakterer, hvorfor kun dette trin vil blive behandlet i det følgende. Fasens trin 1-4 er gennemgået i appendiks A. På baggrund af disse trin er Skallerup Sogn blevet inddelt i tre landskabskarakterområder: Region Sommerhus, Region Klit og Region Landbrug, se figur

39 Analyse af Skallerup Sogn Figur 9.6: Opdeling af Skallerup Sogn i tre regioner. I dette afsnit vil kun Region Sommerhus og Region Klit blive beskrevet. Dette skyldes at temaplanen skal omhandle turismen, som i Skallerup Sogn har tilknytning til kystlandskabets natur, hvorfor Region Landbrug ikke har betydning. Region Sommerhus Nøglekarakter Kystnært marint forland med sommerhuse og feriecenter. Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet ligger i den nordvestlige del af Skallerup Sogn og dækker hele det marine forland som strækker sig fra feriecenteret i syd til grænsen mellem Nørlev Strand og Kærsgård Strand i nord og går meter ind i landet. Landskabskarakteren At landskabskarakterområdet er et sommerhusområde fremgår tydeligt ved færden heri og må betegnes som det mest karaktergivende for området. Bebyggelsen ligger tæt i klitlandskabet og har den naturlige væg, skrænten Lien, som afgrænsning og orienteringspunkt ind mod land. Fra toppen af Lien, ved Nørlev Strandvejs nedkørsel, er der en tydelig og klar udsigt over hele området, ligesom der på stranden er en tydelig udsigt mod nord hvor strand, klit og hav forsætter så langt øjet rækker. Landskabet er en del af Skov- og Naturstyrelsen udpegning af Danmarks nationale interesseområder indenfor geologi, geomorfologi og kystdynamik i 2004 (Miljøministeriet 2004). Landskabskarakterens oprindelse 31

40 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Karakteren har sin oprindelse i erne da det var her de fleste sommerhuse blev bygget, jf. bilag 1. Selve kystforlandet er havbundaflejringer fra Stenalderhavet, hvor Lien var kystklint. Naturgrundlag Det marine forland består af et dynamisk bølgende klitlandskab hvor det hovedsagligt er grovsandet jord der udgør undergrunden. Det lettere kuperede terræn stiger med 6 højdemeter i strækningen fra strand til den store skrænt, hvorefter Lien rejser sig op med omkring 14 højdemeter og dermed skaber en klar grænse mellem det marine forland og indland. Figur 9.7: Kystprofil af Skallerup Sogn fra Lien til Skagerak Kystrelaterede naturgeografiske forhold Landskabskarakterområdet ligger ud til Skagerrak som fra kysten og 50 km ud har en middeldybde på 30 meter. Adgang til havet sker ved færdselsåren Nørlev Strandvej som går helt ned til den forholdsvise brede strand. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Ved nogle af sommerhusene bliver det naturlige klitlandskab brudt af etablerede græsplæner, hække og bede, men det er trods alt stadig naturen der er kendetegnende for området i forhold til bevoksning. Især den fredede skrænt Lien har med sin naturlige bevoksning, højde og placering i området stor indvirkning på strukturen. Bebyggelsesstruktur Sommerhuse og et større feriecenter med tilhørende ferieboliger er kendetegnende for bebyggelsesstrukturen i området. Hvor sommerhusene med en gennemsnitlig størrelse på 100 m 2 varierer i form og udtryk, er bebyggelserne ved feriecenteret mere ens i deres udtryk. Der er enkelte nedlagte landbrug som i dag bliver anvendt til helårsbeboelse eller sommerhus. 32

41 Analyse af Skallerup Sogn Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Sommerhusene udgør den kulturhistoriske helhed i området da disse vidner om udviklingen af turismen, samt menneskets ændrede forhold til havet. Høfderne udgør et kulturhistorisk enkeltelement som illustrerer menneskets kamp mod naturens kræfter. Tekniske anlæg Fire høfder ud for Skallerup Klit Feriecenter. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Landskabskarakterområdet er som tidligere nævnt et sommerhusområde i et marint forland. Dette er også det karaktergivende landskabselement som er mere eller mindre ens over hele området med havet og Lien som dens tydelige afgræsninger. Figur 9.8: Det marine forland, her set mod nordvest med havet som afgrænsning mod vest og Lien mod øst Oplevelsesrige delområder og enkeltelementer Udover sommerhusområdet findes stranden som et oplevelsesrigt delområde med klitterne som en tydelig afgrænsning. Figur 9.9: Nørlev strand set fra høfderne ved Skallerup Klit Feriecenter Påvirkning fra tekniske anlæg, byudvikling og andre landskabselementer Feriecenteret udgør med sin størrelse et orienteringspunkt og knudepunkt i området. Høfderne skaber en klar visuel afgrænsning og fysisk barriere på stranden. 33

42 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Visuelle relationer til naboområder Lien skærmer for visuel sammenhæng mod øst. På stranden er der god udsigt mod nord, mod syd skærmer høfderne for udsigten. Figur 9.10: Liens tydelige afgrænsning mod øst, her set mod syd fra Nørlev Strandvej. Nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlagte ændringer Nøglefunktioner Områdets funktion som ferie-fritidsområde skal bibeholdes for forsat bevaring af landskabskarakteren. Udviklingstendenser Der er igennem de senere år sket udstykninger i den bagerste del af regionen, hvor der i dag er ganske få områder der ikke indeholder sommerhuse. Havet har ædt sig ind på kysten og grundet klimaforandringerne, samt Hjørring Kommunes holdning til kystsikring, ser udviklingen ud til at forsætte. Planlagte ændringer Der er ubebyggede arealer i den bagerste del af sommerhusområdet, hvoraf enkelte er blevet udstykket og ved at blive bebygget. Dette ses i sammenhæng med Hjørring Kommunens ønske om at fastholde og udvikle turisme jf. kommunens udviklingsplan Region Klit Nøglekarakter Indlandsklitter med enkelte landbrug. Et større rekreativt, fredet område, Skallerup Indlandsklitter. Beliggenhed og afgrænsning Ligger i tilknytning til Region Sommerhus med Lien som den klare afgrænsning mod vest. De resterende grænser følger overgangen mellem indlandsklitter og intensiveret landbrug i Region Landbrug. Landskabskarakteren Hovedsagligt klitlandskab, hvor især det fredede område, der dækker ca. 40 % af landskabskarakterområdet, bærer præg af dette. 34

43 Analyse af Skallerup Sogn Landskabskarakterens oprindelse Skallerup Indlandsklitter blev fredet i 1963, samtidigt med Lien, for at beskytte det særprægede landskab som opstod af sandflugt i middelalderen der under kraftige storme bevægede sig op over Lien og dækkede bøndernes marker. (Gyldendal 2011) Naturgrundlag Klitlandskab som kommer af hævet havbund. Området er ligesom region forland udpeget til en del af Skov- og Naturstyrelsen udpegning af Danmarks nationale interesseområder indenfor geologi, geomorfologi og kystdynamik i (Miljøministeriet 2004). Underbunden er hovedsagligt grovsandet jord. Lettere kuperede terræn med skiftevis lavninger og bakker. Arealanvendelse Bevoksningsstruktur Klitlandskab med nåletræer og krat. Enkelte marker til husdyr. Mindre skovområde på den sydlige grænse til Region Landbrug. Bebyggelsesstruktur Enkelte mindre gårde med husdyr. Besøgsgården Klithusegaarden i den vestlige del med tilhørende driftsbygninger som er placeret i sognets eneste byzone. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Skallerup Indlandsklitter vidner om den store sandflugt der skete i middelalderen hvor det tidligere frugtbare område blev omdannet til et goldt klitområde, som resulterede i en udflytning fra området. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Indlandsklitter hvor især det fredede område fremstår isoleret fra det omkringliggende landskab. Figur 9.11: Skallerup Indlandsklitter med krat og nåletræer i baggrunden. Oplevelsesrige delområder og enkeltelementer Skallerup Indlandsklitter. 35

44 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Visuelle relationer til naboområder Ved Nørlev Strandvej på grænsen mellem landskabskarakterområdet og Region Sommerhus er der en klar visuel forbindelse til sommerhusområdet og havet, grundet åbningen i beplantningen. Figur 9.12: Visuel relation til naboområdet Region Sommerhus fra Lien, ved Skallerup Strandvej, set mod nordvest. Nøglefunktioner Rekreativt område med det fredede område som er karaktergivende for regionen, hvorfor en forsat fredning her ses nødvendig for en opretholdelse af denne karakter SWOT-analyse SWOT-analysen er en analysemetode til at afklare sognets indre styrker og svagheder i forhold til ydre vilkår som skaber muligheder og trusler (Teknologisk institut 2001). 36

45 Analyse af Skallerup Sogn Figur 9.13: Klassifikation af indre og ydre svagheder i Skallerup Sogn. Styrkerne i Skallerup Sogn er den unikke natur, hvor det marine forland med sommerhusområderne er klart adskilt fra det bagvedliggende landskab på grund af Lien. Det skaber en speciel atmosfære når man bevæger sig igennem sognet mod kysten, idet sommerhusområdet i kystforlandet pludselig åbner sig op fra det ene øjeblik til det andet. Naturen kommer især til sin ret i indlandsklitterne og ved kystlinjen, hvor man kan se hvordan naturen har været med til at forme landskabet. Naturens kræfter kan både ses som en styrke, fordi det har skabt et særpræget landskab, og som en trussel idet erosionen ved kysten fører til tab af sommerhusejernes ejendom. Tidligere har naturens kræfter også betydet påvirket områdets indbyggere, hvor sandflugt dækkede bøndernes marker, hvorfor naturen i form af Skallerup Indlandsklitter vidner om kulturhistorien i området. Naturen er derfor en attraktion og en styrke i sig selv, hvor man kan gå ture, cykle eller ride ad de afmærkede ruter og overnatte i naturen i shelters. Havet er også en styrke, da det var nærheden til havet der var med til at starte turismen ved Vestkysten og det i dag stadig er havet og stranden der er med til at trække turister til området. Skallerup Klit Feriecenter er en anden stor styrke for sognet, da det som før nævnt tiltrækker mange turister. Derudover er der både i og umiddelbart udenfor sognet en række turistattraktioner i form af Klithusegaarden, Mårup Kirke og Rubjerg Knude, og der er kun en halv times kørsel fra sognet til Fårup Sommerland. Der er også gode muligheder for shopping i byerne Lønstrup, Løkken og Hjørring. 37

46 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Visuelt er høfderne ved Skallerup Klit Feriecenter en svaghed, da de skæmmer den brede strand. En anden ulempe er at det ikke længere er muligt at gå langs stranden til Lønstrup, da det er svært at passere Høfderne, hvis man er den mindste smule usikker på benene. En svaghed er også at sognet primært benyttes i ferieperioderne. Derfor er det også vigtigt at satse på turismen i området og styrke den, da der ikke er tale om et sogn med meget helårsbeboelse. Nærheden til kysten og de nævnte attraktioner er også noget der giver gode muligheder for en fortsat turisme i området. Derudover er der muligheder for en formidling af det særegne kystlandskab, som hele tiden påvirkes af naturens kræfter, og på den måde styrke turismen. Truslerne for sognet er den store erosion både grundet klimaændringerne og høfderne. Erosionen æder flere sommerhusgrunde, og grundværdien på det eksisterende grunde falder. Ved at skabe rammer om en formidling af kystlandskabet og dets udvikling kan denne trussel måske vendes til en styrke, som kan være med til at trække turister til området. SWOT analysen har nu givet et overblik over de positive og negative ting der findes i sognet. På baggrund af dette vil der derfor blive udarbejdet en temaplan for sognet, som har fokus på turismen og naturen. I næste kapitelvil der blive beskrevet nogle tiltag, som vil være en styrkelse af sognet. 38

47 Ideer til tiltag 10. Ideer til tiltag Ud fra analyserne foretaget i kapitel 9, Analyse af Skallerup Sogn, er det fundet, at naturen er en stor styrke for sognet og dets turisme, hvorfor denne fortsat skal styrkes og fastholdes. Dette gøres ved at lave en temaplan for Skallerup Sogn med temaet Turisme på naturens præmisser. Hensigten med temaplan er at den skal kunne indgå i kommunens forarbejde til den kommende kommuneplan Formålet med, og indholdet i, temaplanen beskrives i nedenstående, hvor de enkelte tiltag er listet op og beskrevet Substitutionsgrunde Naturen er en stor del af Skallerup Sogns identitet, og det er også naturen der i første omgang tiltrak turismen, hvorfor man ikke bør forsøge at tæmme denne. I dag er naturen dog ikke kun en fordel for turismen, i og med den truer med at æde store dele af sommerhusområdet i sognet. Det er vigtigt at fastholde den turisme der allerede findes i området, hvorfor der bør findes mulige arealer til substitutionsgrunde til de sommerhusejere, der mister deres ejendom. For at finde ud af hvor mange substitutionsgrunde der skal findes, er der udarbejdet en grov undersøgelse over hvor mange huse der bliver berørt at erosion. Hvert år eroderes kysten med ca. 2-3 meter (Sørensen 2004, s. 93); i undersøgelsen regnes der derfor med 2,5 meter pr. år. Det betyder, at der på en 20 årig periode vil være forsvundet 50 meter kyst, såfremt at udviklingen vil ske i samme grad som tidligere. Undersøgelsen laves ud fra et kort med en buffer på 110 meter fra kystlinjen, da stranden i sig selv er målt til 60 meter på ortofoto. Figur 10.1: Kort der viser prognose over hvor mange huse der vil blive berørt af kysterosion. Kortet viser bufferzoner på henholdsvis 25, 50 og 125m plus 60m strand. Den gule farve viser skræntens tilbagetrækning efter 10 år, den orange efter 20 år, og den røde efter 50 år. Kortet er lavet på baggrund af kort10 data, downloadet fra KMS FTP server den , og COWI s ortofoto fra Bufferzonen er lavet på baggrund af kort10 s sognekorts afgrænsning imod havet. Ud fra figur 10.1 kan det ses, at der om bare 20 år skal findes minimum 20 substitutionsgrunde, da undersøgelsen ikke tager højde for klimaforandringer og heraf hyppigere og 39

48 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser kraftigere storme. Gennem landskabskaraktermetoden blev det erfaret at der er enkelte områder i kystforlandets sommerhusområde der endnu ikke er bebygget eller udstykket. Af disse findes der er to områder, på i alt 12 ha, tæt ved Nørlev Strandvej som kan anvendes til kystnære substitutionsgrunde, se figur Heraf er 4 ha i det sydlige område i forvejen udstykket til 21 sommerhusgrunde på m 2, som dog ikke alle er solgt(home A/S 2012). En fortsat udstykning af de to områder vil ikke ændre områdets overordnede karakter, da det blot vil udfylde de åbne arealer, der er imellem de eksisterende sommerhusområder. På baggrund heraf vurderes det at de to områder i alt vil kunne indeholde ca. 60 sommerhusgrunde, hvoraf de ca. 40 endnu ikke er udstykket og dermed sikre at grundlaget overnatningsmuligheder i fremtiden ikke mindskes. Figur 10.2: Kort der viser areal til substitutionsgrunde. Data er downloadet fra KMS FTP-server den Natur- og kulturcenter Med den særegne natur og kultur som der findes i sognet kunne en formidling af disse skabe specielle oplevelser for de besøgende og på den måde styrke sognet i forhold til turisme. Formidlingen kunne ske gennem et natur- og kulturcenter, som med en nærhed til kystlandskabet kunne informere den besøgende om områdets natur og kultur. Efter et besøg i centret kunne den besøgende på egen hånd opleve naturen og kulturen på tæt hold ved en tur i det særegne landskab. Udover at kunne formidle landskabet for turister, kunne der udarbejdes undervisningsmateriale til skoleklasser, for at muliggøre en projektdag om kystlandskab i centret. Eventuelt kunne disse klasser samtidigt gøre brug af de allerede eksisterende shelters der findes i sognet. Der er også mulighed for at lave et samarbejde med Skallerup Klit Feriecenter, ligesom de har lavet et samarbejde med besøgsgården Klithusegaarden, 40

49 Ideer til tiltag hvor der er fri entré, hvis man bor på feriecenteret. På den måde kunne der lokkes flere besøgende til centret og feriecenteret kunne bruge det i deres markedsføring og på den måde styrke turismen på to fronter på en gang. For at sikre tilgængeligheden kunne centret ligge i nærhed til Nørlev Strandvej således trafikken hertil ikke unødigt genere sommerhusområdet. Samtidig vil en placering tæt på Liens østside give den besøgende et klart overblik over det marine forland. Med Liens som et vigtigt element i sognet, skal det sikres at denne ikke bliver skæmmet med et eventuelt natur- og kulturcenter placeret på toppen. Derfor er der med udgangspunkt i en placering ved Nørlev Strandvej og tæt på Lien, blevet udarbejdet følgende visibilitetsanalyse, se figur 10.3, der undersøger hvor synlig centret er her. Figur 10.3: Visibilitetsanalyse der angiver hvor bygningen er synlig fra. Analysen er udarbejdet i ArcGis vha. en viewshed analyse. Data er hentet på KMS FTP-server den Bevægelse i det fri De allerede eksisterende rekreative stier kan udbygges og eventuelt forbindes med naturog kulturcentret således dette indgår på ruterne. Fra Klithusegaarden kunne de eksisterende rideruter rundt i området blive udvidet, så man fra hesteryg fik en oplevelse i klitlandskabet, se figur For at folk kan finde rundt i området kan man lave kort, hvor de forskellige ruter med varierende længde er indtegnet. Det vil også være en ide at gøre ruterne tilgængelige digitalt på internettet eller applikationer på smartphones Stranden Der kan laves en masse friluftsaktiviteter på den brede strand, f.eks. strandfodbold, strandhåndbold eller beachvolley. I forbindelse med dette kunne der laves turneringer, hvor familier i området eller venner kunne stille op mod hinanden. Det vil både være en god mulighed for at møde mennesker men også for at få motion. Vandaktiviteter kunne også være med til at tiltrække den yngre del af turismen, her tænkes eksempelvis på kitesurfing og paragliding. De sorte høfder ved Skallerup Klit er skæmmende for stranden og den frie bevægelse på langs af denne. Derfor kan der i forbindelse med en renovering af kystsikringen laves en ny 41

50 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser type kystsikring, der visuelt ikke er skæmmende, men også gør det muligt at gå langs stranden til de nærliggende byer, se figur Opsamling På baggrund af resultaterne fra SWOT analysen er der skabt ideer og tiltag, som er blevet samlet på nedenstående kort. Disse tiltag samt tidligere analyser vil blive inddraget som baggrundsmateriale for udarbejdelsen af en temaplan for Skallerup Sogn. Figur 10.4: Visualisering af strategi for Skallerup Sogn på baggrund af ovenstående tiltag. Data er downloadet fra KMS FTP-server den

51 Temaplan 11. Temaplan På baggrund af analyserne i kapitel 9 og 10, er følgende temaplan, med fokus på turisme for Skallerup Sogn, blevet udarbejdet. Temaplanen er udarbejdet af projektgruppen, men for at få den til at fremstå så realistisk som muligt, tager selve temaplanen udgangspunkt i at den er blevet lavet af et konsulentfirma på vegne af sommerhusgrundejerne i Skallerup Sogn. Planen skal efter udarbejdelse kunne fremlægges for kommunen med henblik på at få den implementeret i Kommuneplan 2013 for at forstærke sognets position som turistområde. 43

52 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 44

53 45 Temaplan

54 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 46

55 47 Temaplan

56 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 48

57 49 Temaplan

58 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser 50

59 Konklusion 12. Konklusion Projektet har taget udgangspunkt i problemstillingen ved Nørlev Strand, hvor sommerhusejernes ejendomme og huse er ved at blive ædt op af havet. Det har skabt en konflikt mellem sikringen af grundejernes ejendomme og beskyttelsen af naturen, idet Hjørring Kommune har givet afslag på grundejerforeningens ansøgning om tilladelse til at oprette kystsikring på strækningen, med henvisning til vigtigheden af naturens frie udfoldelse langs kysten. De indledende analyser har vist, at naturen altid har haft, og stadig har, stor betydning for befolkningen i kystområderne. Som fiskere levede de af naturen, og nu lever de af turister, der kommer for at se og opleve den unikke natur. Der er mange der har interesse i kysten, f.eks. grundejerne, der gerne vil beskytte deres huse mod at styrte i havet, miljøorganisationerne, der ønsker at beskytte naturen, samt kommunen og staten, som skal forsøge at finde en balance mellem disse to yderpunkter. Til regulering af disse forskellige interesser, har man helt tilbage til 1600-tallet lavet love og regler for klitfredning og kystbeskyttelse. Dette har bevirket at man i dag har en stram lovgivning med mange love og regler, der skal overholdes i forbindelse med fysisk planlægning i kystområderne. Derfor er der mange forhold, der skal tages højde for ved planlægning i kystområderne. Generelt vægtes naturen højest, når det handler om at sikre de danske kyster, og det er derfor som hovedregel kun helårsbeboelse der bliver sikret med kystsikringsanlæg. Dette har ledt frem til problemformuleringen: Hvordan sikres turismen i Skallerup Sogn, samtidig med at naturen får lov at gå sin gang?. Skallerup Sogn er et lille sogn med kun 488 indbyggere, men med megen historie både i forhold til fiskeri og skudehandel, og i forhold til Skallerup Klit Feriecenter, der oprindeligt blev oprettet som flygtningelejr under 2. verdenskrig. Ud fra landskabskaraktermetoden, der bliver samlet op i en SWOT-analyse, kan det konkluderes at sognets unikke natur og den deraf følgende turisme er sognets to helt store styrker, der skal arbejdes videre på. Det har ført til en temaplan for Skallerup Sogn: Turisme på naturens præmisser, som er en strategi for hvordan turismen styrkes i Skallerup Sogn. Derudover er der udarbejdet en enkeltsag om landzonetilladelse: Enkeltsagsbehandling -udstykning til og opførelse af et naturog kulturcenter ved Lien i Skallerup, som er et konkret tiltag fra temaplanen, der bliver søgt tilladelse til. Denne enkeltsagsbehandling er gennemgået og vedlagt i et særskilt produkt. Tiltagene for at styrke turismen er, at der skal stilles substitutionsgrunde til rådighed for de grundejere, hvis grunde bliver ofre for havets erosion af kysten, for på den måde at sikre sommerhusejerne, samt overnatningsmuligheder for de øvrige turister. Der kan oprettes et natur- og kulturcenter, til formidling af kystlandskabets historie og den unikke natur, og på den måde vende den negative påvirkning fra kystens erosion til noget positivt. Det bør være muligt at bevæge sig i det fri via stiforløb, hvor natur- og kulturcenteret kan placeres som et opholdssted på ruten. Stranden skal udnyttes til ekstremsport som kitesurfing og paragliding, for at tiltrække de unge og give dem et tilhørsforhold til stedet fra en tidlig alder. 51

60 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Ud fra de gennemførte analyser bør Skallerup Sogn gøres attraktiv for turister, for at skabe en fortsat udvikling i det lille sogn. Temaplanen viser et bud på hvordan turismen kan fastholdes og styrkes gennem de beskrevne tiltag, uden at gå på kompromis med naturen. 52

61 Appendiks A Kortlægning af landskabskarakterer Appendiks A Kortlægning af landskabskarakterer I det følgende gennemgås landskabskaraktermetodens fase 1, trin 1-4, som ligger til grund for de opsummerende landskabskarakterbeskrivelser i rapportens afsnit 9.1. Trin 1: Forundersøgelse Dette trin beskæftiger sig med de grundlæggende forhold i Skallerup Sogn og skal give et overblik over sognets landskab, særlige landskabelige betydninger og den forventede fremtidige udvikling (Miljøministeriet 2007, s. 17).Dette gøres ved hjælp af forskellige kort og GIS-data, til kortlægning af den nuværende situation i sognet, og eksisterende planer og strategier for den fremtidige udvikling. Oversigten kan med fordel læses i sammenhæng med kortet på figur A.1. Regionplan 2005 indgår i Miljøministeriets vejledning som en del af materialet til kortlægningen af beskyttelsesinteresser og bevaringsværdier. Da regionplanerne i dag er blevet integreret i kommuneplanerne og beskyttelserne er kortlagt på Danmarks Miljøportal - Arealinformation, arealinfo.dk, er der ikke arbejdet med Regionplan 2005 i dette projekt. Overblik over landskaberne Skallerup Sogn ligger umiddelbart nord for kystbyen Lønstrup ved den nordjyske vestkyst, og er en del af Hjørring Kommune. I sognet ligger landsbyen Sønderlev, som det eneste område af bymæssige karakter, dog uden at være byzone. Langs hele kyststrækningen ligger sommerhusområderne Skallerup Klit Feriecenter, Skallerup Strand og Nørlev Strand. Derudover ligger en række mindre gårde spredt i sognet. Natur: Sognets terræn er let kuperet, blandt andet grundet klitlandskabet langs kysten og Skallerup Indlandsklitter. Nørlev Søer den eneste sø af betydning i sognet. Flere større og mindre skovområder. Cirka 800 meter fra kysten forløber Lien, en gamle kystklint fra stenalderhavet, parallelt med kysten, bag sommerhusområderne. Særlige betydninger Den kystnære placering ved Vesterhavet samt klitlandskaberne er centrale for en stor del af sognets landskaber. Placeringen har gjort området til et attraktivt turistområde med mange sommerhuse og feriecentret Skallerup Klit, hvilket må antages at have stor betydning for aktiviteten i sognet, som ellers kun indeholder en enkelt landsby, Sønderlev, og gårde med landbrugsdrift. Strandene tiltrækker også turister såvel som den lokale befolkning i nærområdet i sommerperioden. Derfor er både stranden og sommerhusområderne vigtige for aktiviteten i området, ikke mindst i sommerperioden. Planlagte udpegninger Hjørring Kommuneplan 2009 Kysten: Kommunen har som mål at de naturgivne processer i kystområderne skal kunne forløbe uhindret, undtagen kystsikringen ved Lønstrup By umiddelbart syd for sognet. 53

62 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Kommunen vil som udgangspunkt modsætte sig etablering af nye faste kystsikringsanlæg. (Hjørring Kommune 2009-D) Udviklingsplan 2011 for Hjørring Kommune Forslag til ny planstrategi Der står ikke direkte noget om Skallerup Sogn, men der skal blandt andet satses på turisme i de fremtidige planer: Det er vigtigt både at fastholde og udnytte kommunens aktuelle styrker natur og turisme (Hjørring Kommune 2011, s. 6) Bygge- og beskyttelseslinjer. Der er en del beskyttede naturtyper i sognet Figur A.1: Fredninger og bygge-/beskyttelseslinjer i og omkring Skallerup Sogn. Data er downloadet (Miljøministeriet 2012-B), med undtagelse af MIM Nationale Kystlandskaber som er downloadet fra (Miljøministeriet 2012-C). Baggrundskortet er et topografisk Kort25 fra 2008, hentet fra KMS s WMSserver. Kirkebyggelinje: Skallerup Kirke 300 meter, jf. Naturbeskyttelseslovens 19 Fredede område: Lien, Skallerup Indlandsklitter, Klithuse, Skallerup Kirke. Nord for sognet (i Tornby Sogn): Kærsgård Strand, Tornby Klitplantage og Liver Å (Natura 2000-områder) Åbeskyttelseslinje: Liver Å, som udgør sognets østlige grænse 150 meter, jf. Naturbeskyttelseslovens 16. Søbeskyttelseslinje: Nørlev Sø 150 meter, jf. Naturbeskyttelseslovens

63 Appendiks A Kortlægning af landskabskarakterer Skovbyggelinje: Skov mellem Skallerup Kirke og Skallerup Indlandsklitter 300 meter, jf. Naturbeskyttelseslovens 17. Nationale geologiske interesseområder Kyst- og klitlandskabet (Skallerup Indlandsklitter) er en del af det nationale kystlandskab og et værdifuldt geologisk område, jf. (Miljøministeriet 2012-C). Landsplandirektiver Der er i Landsplandirektiv for 14 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Region Nordjylland udpeget arealer til to nye sommerhusområder i den sydøstlige del af sognet, ved Lønstrup, på hhv. 14 ha og 9 ha. (Skov- og Naturstyrelsen 2007) Figur A.2: Placering af eksisterende sommerhusområde og areal udlagt til sommerhusområde. Data for eksisterende sommerhusgrunde er downloadet fra KMS FTP-server den Udlagte sommerhusgrunde er en del af landsplandirektivet for sommerhusgrunde og stammer fra (Miljøministeriet 2012-D) Natura 2000-områder EF-habitatområdet Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å, beliggende nord for Nørlev Strand. En lille del af området ligger indenfor sognegrænsen. 55

64 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Kystnærhedszone 3 km bred zone langs sognets kyst. Zonen er inddelt i tre områder: Kystzoneområde A, B og C, jf. figur A.3. Kystzoneområde A er særligt værdifuldt landskab, B er planlagt kystlandskab og C er kystlandskab. (Hjørring Kommune 2009-E)De tre kategorier har forskellige retningslinjer i forhold til arealanvendelsen heri. Figur A.3: Kystzonens opdeling (Hjørring Kommune 2009-E) Klitfredning Hele sognets kyststrækning er omfattet af klitfredning 300 meter fra kysten, jf. naturbeskyttelseslovens 69a. Trin 2: Naturgeografisk analyse Formålet med dette trin er, på baggrund af en række analyser, at inddele sognet i naturgeografiske regioner. I forhold til denne analyse er sognet blevet inddelt i tre regioner som hver især repræsenterer forskellige naturgeografiske elementer. De tre regioner er Region Forland, Region Klit og Region Yoldia, se figur A.4. 56

65 Appendiks A Kortlægning af landskabskarakterer Figur A.4: Sognet inddeles i tre regioner med hver deres naturgeografiske forhold. Region Forland Regionen består af kystforlandet ved Nørlev Strand, som har sin naturlige grænse ved Lien, 800 meter fra stranden. Geomorfologi Hele regionen betegnes som et marint forland da den ovennævnte skrænt er en gammel kystklint som blev dannet under stenalderhavets transgression, se landskabselementkortet på bilag 2. Landskabet er en del af Skov- og Naturstyrelsens udpegning af Danmarks nationale interesseområder indenfor geologi, geomorfologi og kystdynamik i Forlandet består af flyvesandsdække og har helårlig vegetation som giver det dynamisk bølgende klitlandskab. (Miljøministeriet 2004) Der er to mindre områder med Litorinaflader som er områder med hævet havbund. Disse områder er fremkommet ved opløft af jordskorpen efter bortsmeltning af iskappen. (DJF 2012) Jordtype Regionen består hovedsagligt af grovsandet jord med undtagelse af den sydvestlige del som indeholder finsandet jord, se jordtypekortet på bilag 2. Terræn Terrænet er lettere kuperet med en skrænt mellem stranden og klitlandskabet på fire højdemeter. Fra skrænten og hen til regionens østlige grænse er der en stigning på seks højdemeter over en strækning på 800 meter. Grænsen for området ses tydeligt da det er her kyst- 57

66 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser forlandet stopper ved Lien, som på de stejleste steder rejser sig 14 højdemeter på 60 meter, se figur A.4 og bilag 3. Vandelementer I den sydlige del af regionen har en mindre å sit udløb ved stranden. Farvandsområde Regionen ligger ud til Skagerrak, som er en del af Nordsøen. Dybdeforhold Fra kysten og ca. 50 km ud betegnes området som et lavvandet område med en middeldybde på 30 meter. (Nielsen 2000, 12) Vindeksponering Regionen ligger meget åbent og modtagelig for den, til tider, barske vestenvind. Strandbredden Strandbreddens størrelse varierer alt efter tid og vejr, men betegnes som bred (Toppen af Danmark 2008). Strandens bredde er målt, via ortofotos fra 2010, til meter på strækningen. Nørlev Strandvej skære sig gennem regionen, i øst-vestgående retning, og skaber forbindelse mellem stranden og det øvrige sogn. Langs stranden ligger sommerhusene nogen steder meget tæt på skrænten og flere er også styrtet ned som følge af erosion. Kystforland Figur A.5: Kystprofil af Skallerup Sogn fra Lien i øst til Skagerrak i vest. Region Klit Regionen består hovedsageligt af klitlandskab, herunder de fredede indlandsklitter, som ligger i midten af sognet. Geomorfologi Klitlandskabet er opstået på hævet havbund, landskabselementkortet på bilag 2. Området er ligesom Region Forland udpeget af Skov- og Naturstyrelsen til en del af Danmarks nationale interesseområder indenfor geologi, geomorfologi og kystdynamik i (Miljøministeriet 58

67 Appendiks A Kortlægning af landskabskarakterer 2004) Klitlandskabet stammer fra den store sandflugt i middelalderen hvor bøndernes marker og landsbyer blev dækket med sand der blev blæst op over Lien. (Hjørring Kommune 2007) Jordtype Størstedel af regionen består af grovsandet jord og i yderkanten mod øst og syd er der finsandet jord, se jordtypekortet på bilag 2. Terræn Regionens terræn er lettere kuperet med skiftevis lavninger og bakker, grundet klitlandskabet. Mod vest afgrænses regionen af den i Region Forland omtalte skrænt, Lien, se bilag 3. Vandelementer I klitlandskabet findes enkelte søer hvoraf den største, Nørlev Sø på 0,3 ha, ligger ved midten af den vestlige grænse. Søen er uden til- og afløb. Region Yoldia Regionen består af den resterende del af Skallerup Sogn. Geomorfologi Hele regionen betegnes som en yoldiaflade, se landskabselementkortet på bilag 2, som er et område af hævet havbund. I dette tilfælde er der tale om senglaciale havaflejringer, der er hævet over havniveau som følge af jordskorpens relative opløft, efter den er blevet frigjort for den tunge iskappe. I området findes der tre erosionsdale som følge af afsmeltningen. (DJF 2012) Jordtype Regionen indeholder både finsandet jord og lerblandet sandjord. De to jordtyper udgør hver især omkring halvdelen af regionens areal, se jordtypekortet på bilag 2. Terræn Terrænet er forholdsvis fladt med en jævn stigning ind mod land. Der er langs den østlige grænse af regionen tre erosionsdale som på de dybeste steder sænker sig 10 højdemeter over 80 meter i forhold til det omkringliggende, se bilag 3. Vandelementer Der er enkelte vandløb i regionen som har sit udspring inde fra landet. Mod øst afgrænses regionen af Liver Å. Trin 3: Kulturgeografisk analyse Med udgangspunkt i regionerne fra den naturgeografiske analyse undersøges de kulturgeografiske forhold i hver af regionerne for at inddrage arealanvendelsen i afgrænsningen af regionerne. Dette leder frem til en foreløbig afgrænsning af landskabskarakterområderne. 59

68 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser Figur A.6: På baggrund af den kulturgeografiske analyse ændres afgrænsningen af Region Forland og Region Yoldia, hvorved Region Sommerhus og Region Landbrug opstår. På baggrund af undersøgelser af topografiske kort er afgrænsningen af to af de tre regioner fra den naturgeografiske analyse ændret, så de passer til deres primære arealanvendelse, se bilag 4. Derfor er en del af Region Yoldia overført til Region Forland, så hele sommerhusområdet ligger i en samlet region. Det giver de foreløbige landskabskarakterområder, som vist på figur A.6. De to regioner; Forland og Yoldia, omdøbes til hhv. Region Sommerhus og Region Landbrug, svarende til deres primære arealanvendelse. De kulturgeografiske forhold er behandlet i feltskemaets punkt 1.1, se bilag 5 og 6. Feltskemaerne er kun udarbejdet for Region Sommerhus og Region Klit, da temaplanen omhandler turisme, og der derfor ønskes en udvikling i de kystnære områder. 60

69 Appendiks A Kortlægning af landskabskarakterer Trin 4: Rumlig visuel analyse Med den foreløbig afgrænsning af landskabskarakterområderne fastsat, skal disse nu undersøges i forhold til de rumlige og visuelle udtryk, så et endelige billede af landskabskarakteren kan formes i trin 5 se rapportens afsnit 9.1. Resultaterne fra trin 2 og 3 verificeres og suppleres gennem undersøgelser i felten, hvorfor disse er medbragt i felten i form af registreringerne i feltskemaerne omtalt under trin 3, se bilag 5 og 6. Analysen er baseret på en ekskursion til Skallerup Sogn, hvor en punktanalyse er blevet anvendt i forhold til hver af de to regioner: Region Klit og Region Sommerhus. Resultaterne af analysen ses på nedenstående kort, figur A.7 og A.8. Analysen er lavet med udgangspunkt i feltskemaerne og Kevin Lynchs analysemetode, som beskriver de rumlige og visuelle forhold ud fra fem emner: Districts, Edges, Paths, Nodes og Landmarks. Undersøgelserne i felten har ikke givet anledning til at ændre afgrænsningen af landskabskarakterområderne, hvorfor de i trin 3 fastlagte afgrænsninger fastholdes som endelige afgrænsninger. Figur A.7: Rumlig visuel analyse på Region Sommerhus. Region Sommerhus, se figur A.7, er generelt meget ensformigt, idet området primært består af spredt sommerhusbebyggelse. Skallerup Klit Feriecenter skiller sig dog ud som et district af ensartede sommerhuse, samlet omkring en hovedbygning. Feriecentret fungerer 61

70 Skallerup Sogn Turisme på naturens præmisser desuden både som knudepunkt ( node ) for hele landskabskarakterområdet, da der her er indkøbsmuligheder, og et orienteringspunkt ( landmark ). Den gamle kystklint, Lien, er på grund af dens højde også en markant edge og et landmark, som viser vejen til baglandet og indlandsklitterne i Region Klit. Det er også langs denne skrænt at de to veje til og fra området er placeret. Disse veje fungerer begge som både nodes og som paths. På stranden fungerer høfderne både som et landmark og som en edge i forhold til færdslen langs strandbredden. Stranden er lukket inde af havet og skrænten, som fungerer som en edge mellem stranden og resten af landskabskarakterområdet. Figur A.8: Rumlig visuel analyse på Region Klit. I Region Klit, se A.8, er de fredede indlandsklitter et district, der fremstår isoleret fra omverden. Regionen gennemskæres af en vej, gående fra Region Landbrug i syd til Region Sommerhus i nordvest. Denne vej fungerer derfor som en path i begge ender, fra området til de to andre landskabskarakterområder i sognet. Derudover fungerer forbindelsen mellem landskabskarakterområdet og Region Sommerhus også som en visuel forbindelse mod havet. 62

71 Kildeliste Kildeliste Andersen, Morten. Tema: Fremtidens vilde vejr. 7. november fremtidens_vilde_vejr/fre mtidensvildevejr.pdf (senest hentet eller vist den 25. februar 2012). Arbejdsmarkedsnævnet Nordjylland. Turismen i Nordjylland - beskæftigelse og udviklingsmuligheder. Nordjyllands Bogtrykkeri, Bus, Mie. Udnyttelsen af klithederne i Thy. Thy: Museet for Thy og Vester Hanherred, Christensen, Søren. Landet ved hav og fjord. Nordjylland-Vest, Danmarks Naturfredningsforening. Frie kyster - forslag til DN's kystpolitik. 27. september (senest hentet eller vist den 8. marts 2012).. Om DN (senest hentet eller vist den 8. marts 2012). Danske Lov. Kong Christian den femtis danske lov internet.pdf (senest hentet eller vist den 26. marts 2012). DJF. Landskabselementer (senest hentet eller vist den 13. marts 2012). Gyldendal. Skallerup Klit. 13. november i/jylland/skallerup_klit (senest hentet eller vist den 20. marts 2012). Hansen, Kirsten Monrad. Tilbage til turismens rødder. Nordjyllands Amt ISBN: , Hansen, Morten Mikael. Hovedtræk af dansk landbrugshistorie april (senest hentet eller vist den 6. marts 2012). Hjørring Kommune. Byudvikling i sønderlev C. ng_i_soenderlev.htm (senest hentet eller vist den 13. marts 2012).. Kystkulturen kumenter/kystkultur.pdf (senest hentet eller vist den 8. Marts 2012).. Kystzoneområder E. 1

72 linier_for_kysten/241_omraade_a_saerligt_vaerdifuldt_kystlandskab_.htm (senest hentet eller vist den 26. marts 2012).. Landskab, Natur og Kulturarv B. (senest hentet eller vist den 8. Marts 2012).. Strategi for kysten A. for_kysten/strategi_for_kysten.htm (senest hentet eller vist den 5. marts 2012).. Strategi for kysten D. for_kysten/strategi_for_kysten.htm (senest hentet eller vist den 27. marts 2012).. Udviklingsplan 2011 bind 1 - Forslag til debat. 21. september df (senest hentet eller vist den 20. marts 2012).. Visioner for Hjørring Naturskole (senest hentet eller vist den 20. marts 2012). Home A/S. Fritidsgrunde. Marts rtcolumn=nosort&tilleje=false&minx=&maxx=&miny=&maxy=&usekrakxy=true&vi sliste=vis+liste (senest hentet eller vist den 27. Marts 2012). Jensen, Ulf Joel.»På kanten af det vilde.«redigeret af Hellen Højgaard Jensen. Byplan nyt - Februar 2012 (Dansk Byplanlaboratorium), Februar 2012: 6-7. Kirkeministeriet. Fakta om Skallerup Sogn (senest hentet eller vist den 28. februar 2012). Kørnøv, Lone.»Public Participation.«I Tools for Sustainable Development, af Lone Kørnøv, Mikkel Thrane, Arne Remmen og Henrik Lund, Aalborg: Aalborg Universitetsforlag - ISBN: , Kystdirektoratet. Information. 6. Marts (senest hentet eller vist den 7. Marts 2012).. Kystbeskyttelsesstrategi. August 2011-A. web.pdf (senest hentet eller vist den 8. Marts 2012).. Rådgivning og vejledning. 12. september 2011-B. (senest hentet eller vist den 8. marts 2012). Langpap, Sidsel Duch. Sommerhus styrtet mod havet - Nu har toilettet havudsigt. 15. december (senest hentet eller vist den 5. marts 2012).

73 Machenhauer, Bennert. DMI - vejr, klima og hav (senest hentet eller vist den 21. februar 2012). Miljø- og Energiministeriet. Vejledning om planlægning i kystområderne. København: Bonde's Grafisk A/S, Miljøministeriet. Danmarks Miljøportal - Arealinformation B. (senest hentet eller vist den 7. februar 2012).. Kystlandskabet. juni /html/kap03.htm#3.6 (senest hentet eller vist den 13. marts 2012).. Landsplanredegørelse (senest hentet eller vist den 7. Marts 2012).. MiljøGIS - Geologiske interesser C. (senest hentet eller vist den 28. februar 2012).. PlansystemDK web-gis. 27. februar 2012-D. Udinaturen-kortet. 23. marts 2012-A. Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. maj (senest hentet eller vist den 12. marts 2012). Nationalmuseet. Nedtagningen af Mårup Kirke - Et sjældent studie af kirkearkitektur og byggeteknik. januar (senest hentet eller vist den 4. marts 2012). Naturstyrelsen. Havet eroderer kyster og flytter sand og sten. 26. oktober (senest hentet eller vist den 2. marts 2012). Nielsen, Mads Hvis. Den jyske kyststrøm (senest hentet eller vist den 13. marts 2012). Nørby, Erik. Drænrør dur ikke til kystsikring. 27. maj (senest hentet eller vist den 6. marts 2012). Ottesen, Charlotte B. Sandfodring er bedre end ingenting. 1. marts (senest hentet eller vist den 5. marts 2012).

74 Pedersen, Bjørn. Tyske flygtninge. 2. maj (senest hentet eller vist den 26. marts 2012). Rothenborg, Michael. Opfinder: Millioner at spare på kystsikring med drænrør. 20. juli (senest hentet eller vist den 6. marts 2012). Skallerup Klit Feriecenter. 60 år i den yderste klit (senest hentet eller vist den 9. marts 2012).. Feriecenteret Skallerup Klit B. (senest hentet eller vist den 16. marts 2012).. Klithusegaarden A. (senest hentet eller vist den 14. marts 2012). Skov- og Naturstyrelsen. Landsplandirektiv for 14 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Region Nordjylland. marts AD8B561A9AA/39147/LPD_NJyll.pdf (senest hentet eller vist den 20. marts 2012).. Planlægning i kystnærhedszonen og den kystnære del af havet. 25. Juni zonen.htm (senest hentet eller vist den 5. Marts 2012). Skov, Søren. Hvorfor må vi ikke kystsikre? 11. december (senest hentet eller vist den 5. marts 2012). Sørensen, Svend. Politikens bog om Nordjylland. Politikens Forlag A/S ISBN: , Teknologisk institut. SWOT-analyse som et dynamisk værktøj (senest hentet eller vist den 14. marts 2012). Thorup, Peter. Borgmester: Naturen må gå sin gang. 11. december dyn.tv2.dk/article.php/id :borgmester-naturen-m%c3%a5-g%c3%a5- sin-gang.html (senest hentet eller vist den 5. marts 2012). Toppen af Danmark. Lysets Land Lønstrup. 15. maj (senest hentet eller vist den 20. marts 2012). TV2 Nord. Nyhedsmagasinet Konsekvens - Havet æder kysterne. 28. februar (senest hentet eller vist den 28. februar 2012).

75 Visit Nordjylland. Lønstrup A. (senest hentet eller vist den 8. marts 2011).. Naturoplevelser i Nordjylland B. and.htm (senest hentet eller vist den 8. marts 2012).

76

77 Bilag 1 Opførelsesår for sommerhuse i Skallerup Sogn Note: Kortet er lavet på baggrund af BBR data, som er knyttet til et matrikelkort. Matrikelkortet er en del af KMS MiniMAKS, hentet fra KMS FTP sever og er senest ændret d

78 Bilag 2 Jordtyper og geomorfologi Jordtypekort Note: Data er fra DJF Dansk Jordbrugsforskning Geomorfologi Note: Data er fra DJF Dansk Jordbrugsforskning

79 Bilag 3 Terræn Højdekort Skallerup Sogn opdelt i regioner Note: Data er fra KMS ftp server hvor kort10 data er blevet hentet. Ækvidistancen er 1 meter. 3D visualisering af terrænet i Skallerup Sogn Note: Højdemodel lavet ud fra samme data som højdekortet. Set fra nordvest, med det marine forland til højre i modellen.

80 Bilag 4 Grundlag for naturgeografisk analyse Note: Data er fra KMS FTP server samt kort.arealinfo.dk

81 Bilag 5 Feltskema, Region Sommerhus