Effektbaseret styring: Frafald på ungdomsuddannelser Allan Kortnum

Transkript

1 Effektbaseret styring: Frafald på ungdomsuddannelser Allan Kortnum

2 Disposition Kort intro til taxametersystemet på det gymnasiale område Udfordringer på det enkelte gymnasium Casemodeller fra Århus Akademi og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier Lærerrettede modeller (Århus Akademi og Herningsholm) Elevrettet model (Århus Akademi)

3 Taxameterstyring på de almene gymnasier Undervisningstaxameter, bygningstaxameter og fællesadministrativt taxameter Færdiggørelsestaxameter Plus nogle mindre taxametre (fx grundtilskud, socialt taxameter, niveautilskud m.fl.) Eleverne tælles to gange årligt: start februar (20. skoledag efter nytår) og indtil skoledage efter skolestart.men nu midt-november (60. skoledag efter skolestart) Vigtig regel: 28-elever-loftet

4 Udfordringer på det enkelte gymnasium Pga. det aggressive taxameter-system stor konkurrence mellem gymnasier (beliggenhed, historie og naturligvis dygtighed har stor betydning for søgningen) Flytningen af tælledagen giver potentielle udfordringer; Færre indtægter (især for skoler med højt frafald, fx HF og VUC-skoler) En rekrutteringsperiode nr. 2. Særligt giftigt i byer med flere gymnasier Frafaldet kan være svært at beregne og det er tæt på umuligt at korrigere undervejs i forhold til medarbejderstabens størrelse

5 Kort om Århus Akademi Danmarks største 2-årige HF-skole med i alt ca. 600 HF-elever. Hertil kommer ca årige STXelever og elever, der tager gymnasiesuppleringskurser Ca. 50 % af eleverne har tidligere droppet ud af andre ungdomsuddannelser Gennemsnitsstartalderen er ca. 19,5 år

6 Frafaldskurver for Århus Akademi Procent tilbageværende HF-elever på Århus Akademi Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Årgang 2016

7 Frafaldskurver for Århus Akademi Procent tilbageværende HF-elever på Århus Akademi Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Årgang 2016

8 Frafaldskurver for Århus Akademi Procent tilbageværende HF-elever på Århus Akademi Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Årgang 2016

9 Frafald fra 20. til 60. skoledag Betydning for budgettet: Difference: 600 tkr.

10 Lidt baggrundsviden klasseloftets betydning 28-tabellen Skolestartstal 60. skoledag 12*28 = elever 303 elever (gennemsnitligt frafald på ca. 10 % fra skoledag) 11*28 = 308 En klasse koster godt 1 mio. kr. pr. år Økonomisk klogt at lave så store klasser som muligt men klasseloftet på de gennemsnitlige 28 elever skal overholdes!

11 En lærerrettet effektbaseret styringsmodel i Århus Model Frafald Model Fravær

12 Et nærmere kig på Model Frafald Tabel 1. Beløbsstørrelser for Model Frafald. Tallene er angivet i tkr. Baseline er HF-elever Antal elever Lærerpersonal e (60 %) TAP (10 %) Skolen (30 %) Differen ce fra budgett eret tilskud

13 Model Frafald Figur 2. Knæktakst for lærerpersonale Kroner Antal elever (baseline: 303 elever)

14 Opmærksomhedspunkter i fht. den lærerrettede model (1) Cherry picking studievejlederne vælger i praksis, hvilke elever, der optages Tunnel vision hos undervisere (for stort fokus på de frafaldstruede?) Nettofrafaldstal nye elever i efteråret tæller positivt med Et frafald kan have mange årsager. Hvad er den bedste indikator for et senere frafald?

15

16 Model Fravær Tabel 2. Eksempel på klasse med gennemsnitskategori på 2,1. Fraværskategori Antal elever 1 (< 10 %) 11 2 (10,1-15 %) 10 3 (15,1-25 %) 6 4 (>25%) 4 31 Gennemsnitskategori: 2,1

17 Figur 3. Model Fravær: Incitamentsmodel for lærere (baseline er en fraværskategori på 2,1) Kroner ,8 1,85 1,9 1,95 2 2,05 2,1 2,15 2,2 2, Fraværskategori

18

19 Ultrakort om de gymnasiale uddannelser på Herningsholm HHX og HTX Ca. 100 gymnasielærere (GL, IDA og DJØF) Ca gymnasieelever Afdelinger i Ikast og Herning

20 Forhandlinger om ny løn I fht. baseline året 2017: + 60 tkr. i tkr. i tkr. i 2020 Altså giver vi i tkr. mere samlet set i ny løn end i 2017.

21 Mulighed for overskudsdeling To puljer Ny Løns pulje på kr (i 2019) Ekstrapulje på op til kr. som deles ligeligt mellem det pædagogiske og administrative personale i gymnasiet (Ca. 100 medarbejdere) Model for overskudsdeling Tager udgangspunkt i et løbende 3 årigt gennemsnit af elevfrafaldet fra 1/9 (20. skoledag) 15/11 (60. skoledag)

22 Datagrundlag 2017: Ændring i elevtal i perioden 1/9 15/11 = : Ændring i elevtal i perioden 1/9 15/11 = +3 Gennemsnit er ca. 4 Dette er vores udgangspunkt (x) For hver elev vi efter 15/11 har MERE end dette tal, deles overskuddet mellem skole og medarbejder

23 Er udviklingen negativ fjernes der IKKE penge fra den anden pulje

24 Refleksioner: Cirka en fifty fifty deling af overskuddet Skolen påtager sig omkostningen ved potentielt at overskride klasseloftet TR erne (lærerne) har besluttet, hvorledes midlerne skal fordeles Indikationer på medvind fra lærernes fagforening

25 Overvejelser omkring de lærerrettede modeller (2) Datagrundlag Indre vs ydre motivation Incitamentets størrelse Troværdighed Gaming-tankegang Transaktionsomkostninger

26 Et elevrettet model Afprøvet på Århus Akademi efteråret 2016

27 Hvis vi skal udpege et og blot et problem på Århus Akademi

28 Lærernes arbejdsglæde Elevernes udbytte af undervisningen Skolens renommé Skolens økonomi

29 Vi kan forbedre vores fastholdelse på to måder

30 Kampagnestrategi Mål: Få større elevfremmøde til lektionerne frem til jul (30/10-12/ ) 1) Operation Student Power 2) Operation Gump

31 + 2,5 % fremmøde kr. + 1,5 % kr. - Kampagnebidrag på kr. -Elevernes innovative kraft bringes i spil - Tidligere erfaringer og vores opgave

32

33 Virkede det så.? Fremmødet voksede med 0,8 % ( min. undervisning) 29 forskellige aktiviteter på 1½ måned, alle igangsat af eleverne Elev-evaluering; Der blev lavet rigtig mange gode aktiviteter, fx brætspilscafé, filmcafé, arrangementer fra glædesudvalget. Kampagnen har virkelig sat gang i udvalgene De fleste elever har faktisk svært ved at forstå, hvorfor de skal komme i skole, altså ud over at ellers bliver lærerne sure og de får taget deres SU. Det har fremmødekampagnen været med til at sætte fokus på Elevrådet har ikke oplevet negative ting ved den store konkurrence. Den store konkurrence gav en enorm iderigdom hos de forskellige udvalg Lærerne mere splittede