Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016"

Transkript

1 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede, at reglerne for fordelingen af elever på gymnasierne bør ændres, for at sikre en mere ligelig fordeling af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Idéen er at undgå de såkaldte ghettogymnasier, hvor der er en høj andel ikke-vestlige indvandrere. Dette notat ser nærmere på fordelingen af elever med ikkevestlige indvandrere og efterkommere på gymnasier over tid. Antallet af elever med ikke-vestlig herkomst på gymnasiet er steget fra omtrent 35 i 1985 til 8.35 i 214. Det afspejler både en særligt forøget tendens for denne gruppe til at gå i gymnasiet og en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i gymnasiealderen. Denne relativt kraftige stigning har affødt en stigning i andelen af ikke-vestlige indvandrere på gymnasiet fra,6 pct. i 1985 til 9,2 pct. i 215. Antallet af ikke-vestlige elever, der går på et gymnasium med over 4 pct. ikke-vestlige elever steg fra i 198 erne og 199 erne til 1.27 i 215 stigningen har været særlig kraftig de seneste år. Antallet af ikke-vestlige elever, der går på et gymnasium med mellem 25 pct. og 4 pct. ikke-vestlige elever steg fra i 1985 til 1.6 i 214. Denne udvikling skyldes, at der er blevet flere ikke-vestlige elever på gymnasiet generelt, og ikke, at fordelingen af ikke-vestlige elever er blevet mere uens. Tværtimod er fordelingen blevet mere ens fra midt 199 erne til midt erne. Fra midt erne til i dag er fordelingen hverken blevet mere eller mindre uens. Kontakt Ledende økonom, Ph.D. Nicolai Kaarsen Tlf Klik her for at angive tekst.

2 1. Flere ikke-vestlige elever på gymnasiet Kraftig stigning i antal med ikke- vestlig herkomst Antallet af personer med ikke-vestlig herkomst, der går på gymnasiet, er steget fra 35 i 1985 til omkring 8.35 i 215, jf. Figur 1. Det svarer til næsten en 24-dobling. Stigningen er særlig kraftig i perioden efter år 2. 1 Figur 1 Antal elever med ikke-vestlig herkomst i gymnasiet Antal Elevtallet er opgjort pr. 1. oktober i det indeværende år. Øget tendens til at gå i gymnasiet blandt ikke-vestlige Mere uddannelse giver højere beskæftigelse og løn Stigningen afspejler dels en general stigning i antal personer med ikke-vestlig herkomst i gymnasiealderen, dels en stigende tendens til, at ikke-vestlige indvandrere går i gymnasiet, jf. Figur 2. Således steg andelen, der har gået i gymnasiet, blandt 21-årige med ikke-vestlig herkomst fra 3 pct. i 1985 til knap 23 pct. i 214. I samme periode steg andelen blandt 21- årige med vestlig herkomst fra godt 21 pct. til 34 pct. Når tendensen til at gå i gymnasiet blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget, skal det altså ses i sammenhæng med en generel tendens til, at flere går i gymnasiet. Udviklingen afspejler en generel stigning i andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som får en ungdomsuddannelse, altså en generel styrkelse af uddannelsesniveauet for denne gruppe. 2 Det er som udgangspunkt en positiv udvikling, idet mere uddannelse som regel forbindes med højere beskæftigelse og løn. 1 I figuren og gennem hele denne analyse er fokus på personer i gymnasiet og ikke på andre ungdomsuddannelser, som f.eks. erhvervsuddannelser, hf eller htx. Det skyldes, at analysen tager udgangspunkt i den verserende politiske debat om fordelingen på gymnasierne. Fordelingen af ikke-vestlige elever på andre ungdomsuddannelser er også en relevant debat, som fremtidige analyser bør fokusere på. 2 Se f.eks. 2

3 Figur 2 Andelen, der har færdiggjort gymnasiet, blandt 21-årige fordelt på herkomst Pct Vestlig herkomst, inkl. dansk Ikke-vestlig herkomst Elevtallet er opgjort pr. 1. oktober i det indeværende år. 2. Stigning i andelen af gymnasieelever, der har ikke-vestlig herkomst Ikke-vestlige udgør en større andel på gymnasiet Andelen af gymnasieelever med ikke-vestlig herkomst er steget fra,6 pct. i 1985 til 9,2 pct. i 215, jf. Figur 3. Samtidig steg antallet af personer med vestlig herkomst med omtrent 4 pct. i perioden, primært fordi en større andel af en ungdomsårgang går på gymnasiet. Når andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er steget, skyldes det altså den føromtalte 24- dobling i antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på gymnasiet. 3

4 Figur 3 Andelen af gymnasieelever med ikke-vestlig herkomst Pct Elevtallet er opgjort pr. 1. oktober i det indeværende år. 3. Flere ikke-vestlige på gymnasier, hvor andelen af ikke-vestlige er høj Flere på gymnasier med høj andel af ikke-vestlige elever Størstedelen går på gymnasium med under 15 pct. ikkevestlige Antallet af ikke-vestlige elever, der går på et gymnasium med mere end 4 pct. ikke-vestlige elever, steg fra i 1985 til 1.27 i 215, jf. Figur 4. Bemærk, at kurverne er stablet, så antallet i hver gruppe skal aflæses som afstanden fra gruppens kurve til den forrige gruppes kurve. Stigningen har været særlig kraftig siden 211, hvor antallet kun lå på knap 5. Antallet, der går på et gymnasium med mellem 25 og 4 pct. ikke-vestlige elever, steg i samme periode fra til 1.6. Denne stigning skal ses i sammenhæng med den generelle stigning i antallet af ikke-vestlige elever i gymnasiet, hvilket diskuteres nedenfor. I 215 gik 6.68 ud af de i alt ikke-vestlige elever på et gymnasium med under 25 pct. ikke-vestlige elever. For af disse lå andelen under 15 pct. Dermed er det fortsat størstedelen, som går på et gymnasium, med en relativ lav andel af ikke-vestlige elever. 4

5 Figur 4 Antal ikke-vestlige elever fordelt efter andelen af ikke-vestlige elever på de enkelte gymnasier. Antal (stablet) 9 8 <5 pct pct pct pct. >4 pct Kurverne er stablet, hvilket betyder, at antallet i hver gruppe skal aflæses som afstanden fra gruppens kurve til den forrige gruppes kurve. Af hensyn til datafortrolighed er antallet af elever i grupper, der indeholder færre end 3 elever, sat til nul. Eleverne er i stedet flyttet til den nærmeste gruppe, hvor antallet overstiger Fordelingen af ikke-vestlige elever er blevet mere ligelig Flere ikke-vestlige eller mere uens fordeling Indeks, som måler graden af uens fordeling Mere ens fordeling over tid Flere på over 25-pct. gymnasier skyldes flere ikke-vestlige elever generelt Når antallet af ikke-vestlige elever på gymnasier med mange ikke-vestlige elever er steget, afspejler det primært, at antallet af ikke-vestlige indvandrere er steget i alt. En anden mulig forklaring kunne være, at fordelingen af ikke-vestlige elever på gymnasier er blevet mere uens. Imidlertid er fordelingen ikke blevet mere uens, den er tværtimod blevet mere ligelig. For at måle graden af uens fordeling anvendes det såkaldte dissimilationsindeks, som er beskrevet i nærmere detaljer i boks 1. Indekset måler, hvor høj en andel af ikke-vestlige elever, der skal flyttes, for at fordelingen på gymnasier er fuldstændig lige. Hvis der er fuldstændig adskillelse, så alle ikke-vestlige elever går på et gymnasium og alle vestlige går på et andet, er indekset 1. Det betyder at 1 pct. af de ikke-vestlige elever skal flyttes for at opnå lige fordeling, altså det ene gymnasium skal lukkes og alle eleverne overføres til det andet. Fordelingen af ikke-vestlige elever på gymnasier er blevet mere ens over tid, jf. Figur 5. Faldet er særlig kraftigt fra 1995 til 23, hvor det faldt fra 5 til 35. Fra 24 og frem er indekset kun faldet med et par pct. Det betyder, at den relativt kraftige vækst i antallet af ikke-vestlige elever på gymnasier med mere end 25 pct. ikke-vestlige elever de senere år primært skyldes, at der er flere ikkevestlige elever i alt, og ikke, at fordelingen er blevet mere uens. 5

6 Boks 1 Indeks for uens fordeling Det såkaldte dissimilationsindeks er et mål for segregering dvs. graden af uens fordeling af minoriteter. Indekset er defineret og beskrevet i en rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og kan beregnes for enhver fordeling af to grupper på f.eks. bopælskommuner, gymnasier eller lande. 3 I denne analyse angiver indekset graden af uens fordeling af gymnasieelever af ikkevestlig oprindelse på gymnasierne. Indekset beregnes på følgende vis: Her angiver N: Antal gymnasier V i: Antal elever af vestlig oprindelse (inkl. Danmark) på gymnasie i. I i: Antal elever af ikke-vestlig oprindelse på gymnasie i. V: Antal elever af vestlig oprindelse i de danske gymnasier. I: Antal elever af ikke-vestlig oprindelse i de danske gymnasier. Her vil betyde, at andelen af ikke-vestlige elever er ens på alle gymnasier. Tilsvarende vil 1 betyde, at alle ikke-vestlige elever fra den ene gruppe går på en række gymnasier mens alle vestlige elever går på de resterende gymnasier. Et indeks på under 3 betragtes normalt som en høj grad af integration, et indeks mellem 3 og 6 som moderat segregering og et indeks over 6 som en høj grad af segregering. Da andele beregnes i forhold til det samlede antal inden for gruppen, er indekset upåvirket af det samlede antal ikke-vestlige elever. Hvis antallet f.eks. 1-dobles over en årrække, og alle nye elever fordeles på samme vis som eksisterende, vil både tæller og nævner i den anden brøk i indekset blive ganget med 1, hvorved indekset er uforandret. 3 En befolkning deler sig op? (26) af Anna Piil Damm, Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed. 6

7 Figur 5 Indeks for uens fordeling af ikke-vestlige elever på gymnasier Indeks for uens fordeling,6,5,4,3,2, Indekset måler graden af uens fordeling af ikke-vestlige elever på gymnasierne og er beskrevet i Boks 1. 7

Analyse. Fordelingen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på grundskoler. 29. november 2016

Analyse. Fordelingen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på grundskoler. 29. november 2016 Analyse 29. november 216 Fordelingen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på grundskoler Af Nicolai Kaarsen, Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe og Laurids Leo Münier Fordelingen af ikke-vestlige

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse 10. juni 2015

Analyse 10. juni 2015 Analyse 1. juni 21 Hvad har valgkampen handlet om indtil videre? Af Nicolai Kaarsen I november 214 tilkendegav danskerne, at emner som arbejdsløshed, indvandring og beskyttelse af miljøet var blandt de

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Faktaark: Ungdomsuddannelser

Faktaark: Ungdomsuddannelser Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig

Læs mere

Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1.

Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Side 1 af 5 Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1. Resumé Karaktergennemsnittet på studenternes eksamensbevis var i 2017 i gennemsnit på 7,1 på tværs af de gymnasiale uddannelser

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:

FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé: 13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium.

Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Talmateriale til belysning af behovet for at etablere et 2-årigt HF udbud på Bjerringbro gymnasium. Tallene er hentet fra Danmarks Statistik, Ministeriet for Børn og Unge s databaser, rejseplanen og egne

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Analyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017

Analyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017 Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti

Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Etnicitet i advokatbranchen

Etnicitet i advokatbranchen Etnicitet i advokatbranchen Etniske kvinder stormer frem i advokatbranchen Danske Advokater har udarbejdet en særundersøgelse om diversiteten blandt jurister i Danmark. Der er undersøgt, ved hjælp af en

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

De unge falder fra erhvervsuddannelserne De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen April 27 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

Elevfravær 2017/18. Resume

Elevfravær 2017/18. Resume Elevfravær 2017/18 Elevernes fravær kan have sammenhæng med, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt. Fravær kan også have indflydelse på, hvordan hele klassen fungerer både fagligt

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Flere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet

Flere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet Flere ikke-vestlige indvandrere bider sig fast på arbejdsmarkedet Siden opsvinget begyndte i 2013 er der kommet markant flere indvandrere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Målt i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Økonomisk analyse 7. december 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Agroindustriens forventninger til

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere