Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs

Transkript

1 Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs Høringsoplæg SKOLE OG KULTUR I HALSNÆS KOMMUNE 1

2 Indhold Læsevejledning Indledning Lokal proces i forhold til det forberedende arbejde med folkeskolereformen Sammensætningen af Skolereformudvalget Processen i skolereformudvalget Temaer på skolereformudvalgsmøderne Folkeskolereformens byggeklodser Motion og bevægelse Understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Fravigelsen af reglen om en mindste varighed af undervisningstiden Mål og rammer for skolernes samarbejder Skolebestyrelsernes sammensætning Undervisningskompetence Valgfag Holddeling Skolereform og Fritidskommissoriet Spor 1 At samle det hele i en hat Spor 2 Tre distrikter Tre enheder Spor 3 Opdeling af tilbuddene samarbejde med andre kommuner Spor 4 Én organisation med tilbud til de tre distrikter Spor 5 Kombinationsmodellen Afrunding fritidskommissorium Fælles ledelse af folkeskole og ungdomsskole Arketyper på den fælles skole i Halsnæs Profiltanken Trivselsskolen Helhedsskolen Faglige Universer / interesse fællesskaber Den holdbaserede skole

3 4.6 Halsnæs Learning lab (den matrikelløse skole) / skoletjenestetanken Folkeskolen med fokus på praksisbaseret læring / Den meningsfulde skole Den åbne skole / Skolen som kulturcentrum Direktionens indstillinger Indstilling 1: Organisering...34 Indstilling 2: Profilspor...36 Indstilling 3: Kompetencesamtaler...37 Indstilling 4: Understøttende undervisning...38 Indstilling 5: Motion og bevægelse...38 Indstilling 6: Valgfag...39 Indstilling 7: Fritidskommissoriet...40 Indstilling 8: Samarbejdsaftaler...40 Indstilling 9: Skolebestyrelsens sammensætning...41 Indstilling 10: Skolestrukturen...41 Indstilling 11: Webportal Halsnæs Learning Lab...42 Indstilling 12: Fælles læringsværksted...42 Indstilling 13: Skoletjeneste i samarbejde med Museet...42 Indstilling 14: Samarbejde med folkebibliotekerne...43 Indstilling 15: Mad- og måltidspolitikken i skolen...43 Indstilling 16: Rådgivende implementeringsudvalg

4 Læsevejledning I kapitel 1 beskrives formålet med folkeskolereformen og den lokale proces, nedsættelsen af skolereformudvalget, diverse inddragelsesprocesser samt de temaer der er blevet behandlet i forhold til udarbejdelsen af beslutningsoplægget. I kapitel 2 belyses de lovgivningsmæssige elementer i folkeskolereformen som der skal tages stilling til kommunalt og implementeres i folkeskolen fra august I kapitel 3 gennemgås fritidskommissoriet og de forskellige organiseringsmuligheder der er for Kulturskole, Ungdomsskolen og ungdomsklubberne. I kapitel 4 fremlægges forskellige arketyper på skoleorganiseringer formuleret på baggrund af idekataloget samt baseret på drøftelser i skolereformudvalget. I kapitel 5 præsenteres direktionens indstillinger til implementering af folkeskolereformen i Halsnæs Kommune. 4

5 1. Indledning Folkeskolen har på tværs af skiftende regeringer i stadigt stigende grad indtaget pladsen som en af de mest centrale samfundsinstitutioner, hvor politiske ambitioner kunne løftes og realiseres. Udspillet til en ny folkeskole bygger på en målsætning om at gøre en god folkeskole endnu bedre, samt gøre den parat til at tackle og løse fremtidens udfordringer. En fremtid, hvor det at udvikle folkeskolen til samfundets bedste, i ligeså høj grad skal ruste børnene og de unge til deres fremtid. Den 7. juni 2013 indgik regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni 1. Dermed er der en bred politisk konsensus om en udvikling af skolen, i retning af et uddannelsesmæssigt fokus på læring og trivsel. Ønsket er at skabe en folkeskole, hvor alle elever bliver så dygtige som de har potentiale til, samt at lægge kimen til, at 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse. Derudover vægtes det, at eleverne dannes til at udgøre aktive og demokratiske borgere i samfundet. Den nye folkeskolelov er vedtaget i folketinget den 20. december 2013 med ikrafttrædelse den 1. januar 2014 for nogle elementer, men hovedparten af loven træder i kraft den 1. august Overordnet set bygger folkeskolereformen på tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af negativ social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er kommunalbestyrelsen, der opstiller de konkrete rammer for reformens udmøntning på skolerne. Med henblik på at opfylde de førnævnte målsætninger, er den grundliggende ambition med reformudspillet, at den skoledag, som eleverne møder august 2014, er anderledes, end den de kender i dag. De skal møde en skole, hvor de skal lære mere og have flere timer i skolens fag. Derudover skal eleverne møde en skole, der skaber læringsaktiviteter, som styrker elevernes motivation og lyst til at lære. Deres skoledag vil være længere og mere varieret i sin form end i dag. Den måde skolen og læringsaktiviteterne i dag er organiseret kommer til at gennemgå en omfattende omstillings- og forandringsproces. Til at løse opgaven med at skabe variation og anderledes læringsaktiviteter introduceres der i reformen nye tiltag i folkeskolen: Understøttende undervisning, 45 min. motion og bevægelse hver dag, lektiehjælp/faglig fordybelse, flere timer i 1 Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. I folketingssamlingen 2013/14 er der vedtaget to lovtekster; dels en lov om overgangsperioden, som træder i kraft i august 2014, dels en lov, der indfører de resterende dele af aftalen af 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, som skal træde i kraft efter næste valg. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen. 5

6 fagene, øget mulighed for holddannelse, samarbejde med den lokale musik- og ungdomsskole, kulturliv, idrætsforeninger mm. I folkeskolen skal der fremadrettet arbejdes med tydelige læringsmål for elevernes faglige udvikling og progression. Den måde, hvorpå elevernes læring i dag måles, er på mange områder præget af øjebliksbilleder af elevernes faglige præstationer. Reformen lægger op til øget mål- og resultatstyring baseret på få, klare nationale mål, et markant fokus på viden og resultater samt forenkling af Fælles Mål. Disse udarbejdes af ministeriet i øjeblikket og ventes færdige i løbet af Et centralt punkt i forhold til at sikre elevernes faglige progression er et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Der arbejdes frem imod fuld linjefagsdækning i I folkeskolereformen lægges der op til, at skolen skal åbne sig mere op mod det omgivende samfund og være med til at skabe en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. Dette skal hjælpes på vej ved, at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde mellem kultur, musikskole, det lokale kultur- og foreningsliv samt erhvervslivet. I den forbindelse åbnes der for en række nye muligheder. Herunder muligheden for, at der i skolebestyrelserne kan tildeles to pladser til repræsentanter fra det lokale kultur- og foreningsliv, erhvervsliv og ungdomsuddannelser. Derudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Der kan derudover etableres fælles ledelse mellem ungdoms- og folkeskolen og dermed også fælles bestyrelse. 1.1 Lokal proces i forhold til det forberedende arbejde med folkeskolereformen Byrådet i Halsnæs Kommune besluttede den 20. august efter styrelsesvedtægtens 17 stk. 4. Der er ikke blevet givet vederlag for deltagelsen i udvalget. Formålet med skolereformudvalget har været at skabe værdifuld indsigt og viden som grundlag for forvaltningens oplæg til en byrådsbeslutning primo Udvalget har ingen beslutningskraft, men har udelukkende haft til formål at skabe grundlaget for innovation af folkeskolen ved at komme med indspil, indsigt og viden i forhold til de syv overordnede temaer, som Skolereformudvalget har fået i opdrag at behandle jævnfør kommissoriet. Helt konkret har skolereformudvalgets arbejde resulteret i et idékatalog til inspiration til nærværende beslutningsoplæg - med afsæt i en bred inddragelsesproces - til det politiske niveau. Det har været en grundlæggende ambition i forhold til nedsættelsen af 17 stk. 4 udvalget, at processen med at udarbejde visionerne for folkeskolereformen ikke skulle være forbeholdt en lukket arbejdsgruppe internt på Rådhuset, men at den skulle bredes ud og inddrage de mennesker, der hver dag arbejder med folkeskolen. 1.2 Sammensætningen af Skolereformudvalget Trine Torp (F) - formand for Udvalget for Familie og Børn og formand for skolereformudvalget Hanne Kjær Knudsen (V) - medlem af Udvalget for Familie og Børn Helle Lunderød (A) - formand for Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati Ole S. Nielsen (O) - medlem af Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati 6

7 Klaus Bertelsen - skoleleder Hundested skole Maja Jensen - SFO-leder Hundested skole Henrik Ellyton - konstitueret Leder af Kulturskolen og viceungdomsskoleleder Henrik Lakner - formand for Danmarks Lærerforenings kreds 38 Annette Bisgaard - BUPL Nordsjælland Irene Brøndum - lærer Hundested skole Louise Maltesen - pædagog Frederiksværk skole Michael Thomsen - skolebestyrelsesformand Frederiksværk skole Jonas Thomsen - elevrådsrepræsentant Arresø Skole Finn Gaarskjær - vicekommunaldirektør Claus Herbert - skole og kulturchef På administrativt plan er der nedsat en styregruppe, som kontinuerligt har sikret fremdriften i skolereformsamarbejdet. Styregruppen har været ledet af vicekommunaldirektør Finn Gaarskjær, og opgaven har været forankret i kultur- og skoleområdet. 1.3 Processen i skolereformudvalget 7

8 Ovenstående figur illustrerer inddragelsesprocessen, de afholdte skolereformudvalgsmøder samt koblingen til den politiske proces hen imod udarbejdelsen af beslutningsoplægget. Skolereformudvalget har afholdt 7 tematiserede møder, samt deltaget i 5 dialogmøder. Formålet med inddragelsesarrangementerne har været at brede debatten om folkeskolereformen ud, skabe en direkte dialog imellem det politiske niveau, forvaltning og interessenter - samt at give repræsentanterne i skolereformudvalget input til deres videre drøftelser. Med henblik på at give dem, der ikke har siddet i skolereformudvalget, en mulighed for at bidrage i processen og komme med deres input, har der været en løbende dialog med skolerne. Skolerne har haft mulighed for at få en skolekonsulent ud at holde oplæg om reformen og den lokale inddragelsesproces, samt give idéer til hvordan folkeskolereformen skal implementeres. Derudover er folkeskolereformen blevet drøftet på alle ledermøder på skoleområdet, og på møder med kommunernes kultur- og fritidsledere. Ydermere har der været indkaldt til ekstraordinære møder i bl.a. fagligt dialogforum. Udover denne proces har der lokalt på skolerne også været sat en intern proces i gang i pædagogiske udvalg m.fl. 1.4 Temaer på skolereformudvalgsmøderne På møderne i skolereformudvalget er følgende temaer om folkeskolereformen blevet drøftet: Faglighed En af de overordnede målsætninger med folkeskolereformen er at styrke elevernes faglighed og sikre progression uanset elevens niveau og sociale bagrund, hvorfor dette også har været et centralt omdrejningspunkt i skolereformudvalgets drøftelser. Samspil mellem skole og SFO I Halsnæs Kommune er der allerede tradition for et skole- og SFO-samarbejde. Alligevel har der været brug for en drøftelse af, hvorledes det er muligt at skabe en god og progressiv organisering af samarbejdet med henblik på at sikre børnenes faglige og trivselsmæssige udvikling. Skolens organisering Med udgangspunkt i den lokale virkelighed i Halsnæs Kommune, har det været udvalgets opgave at drøfte visionerne for skolens organisering ud fra det mulighedsrum, som reformen præsenterer. Herunder hvordan sammenspillet mellem skole og SFO skal organiseres - blandt andet gennem brugen af den understøttende undervisning. Derudover er de ændrede holdtidsregler, mulighederne for afbureaukratisering i form af mere fleksibel klasselærerfunktion, færre regler i forhold til skolebibliotekars funktion, samt mulighederne for at etablere en fælles ledelse/skolebestyrelse med ungdomsskolen blevet drøftet. Inklusion er også et tema, der er medtænkt i disse drøftelser. 8

9 Idræt, sundhed og trivsel I folkeskolereformen er det beskrevet, at børnene hver dag skal have 45 min. fysisk bevægelse og motion. De muligheder, der i Halsnæs Kommune er for at udmønte denne fysiske bevægelsestid - også i forbindelse med ressourcerne der findes i de omkringliggende omgivelser - samt hvilke muligheder der er for at inddrage det lokale idræts- og foreningsliv i disse aktiviteter, er i den forbindelse blevet drøftet. Derudover har sundhed som forudsætning for bedre trivsel og læringsudbytte også været i fokus. Omgivende samfund Hensigten med dette tema har været, at skolerne og den lokale omverden åbner sig for hinanden og at give mulighed for at tænke læring i et bredere perspektiv. Sigtet har dermed været at drøfte, hvorledes det er muligt at inddrage lokalsamfundet og de omkringliggende ressourcer i læringsmiljøet omkring skolen - herunder f.eks. hvordan det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelser, kultur-, idræt- og foreningsliv kan inddrages, således at skolen kan åbne sig over for det omkringliggende samfund. Understøttende undervisning Det skal afklares, hvorledes man med fordel kan udnytte potentialet i den understøttende undervisning. Der er timemæssige krav til motion og bevægelse samt til lektiehjælp og faglig fordybelse, som skal indgå i tiden for den understøttende undervisning. Det er blevet drøftet, hvorledes dette fremadrettet kan integreres med den øvrige skoledag f.eks. ved at forlænge de almindelige lektioner. Lektiehjælp/faglig fordybelse Det er blevet drøftet, hvorledes udformningen af lektiehjælpen eller tiden til den faglige fordybelse skal være - herunder hvordan det håndteres, at det er et frivilligt tilbud for eleverne at deltage i, men et obligatorisk tilbud for skolerne at tilbyde, samt det faktum at kommunen forpligtes til at sikre et gratis fritidstilbud til de elever, der takker nej til lektiehjælpen på daglig basis. Fritidskommissorium Det er i kommunen blevet besluttet, at der skal tages stilling til, hvorledes man fremadrettet ønsker at organisere Ungdomsskolen, Kulturskolen og klubberne. Dette besluttes i samspil med beslutningsoplægget omkring folkeskolereformen (JF.00). 9

10 2. Folkeskolereformens byggeklodser Når eleverne møder i skole august 2014 kommer de til at møde en skole, der i de kommende år vil gennemgå en stor omstillingsproces. Noget vil være forandret allerede første dag, mens andet løbende vil blive implementeret. I den nye sammenhængende skoledag er varierede, motiverende samt trivselsfremmende læringsaktiviteter i centrum. Med andre ord skal det enkelte barn møde et læringsunivers, der gør det muligt at blive så dygtig, som det har potentiale til uanset dets sociale baggrund - samt et univers der kan skabe grobund for god trivsel. I folkeskolereformen lanceres forskellige elementer, der skal indarbejdes i skolens organisering med henblik på at fremme faglig progression og god trivsel. Disse elementer har vi navngivet byggeklodser med henblik på at illustrere at de netop kan sættes sammen og struktureres på forskellig vis. I det følgende indgår således byggeklodser, der skal ændres iht. den nye folkeskolelov samt byggeklodser der kan ændres. 2.1 Motion og bevægelse En af de nye byggeklodser, der introduceres i forbindelse med folkeskolereformen, er 45 minutters obligatorisk motion og bevægelse hver dag. Det er skolelederen, som forpligtes til at sikre, at alle elever i løbet af deres skoledag har haft 45 minutters motion og bevægelse. Det fremgår af lovteksten, at motion og bevægelse ( ) skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivationen og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning (Folketinget 2013, 16). Udover 45 minutters motion og bevægelse hver dag bliver fokus på idræt også styrket dels ved flere undervisningstimer, men dels også af den grund, at idræt fremadrettet kommer til at indgå i prøverækken, og derfor udløser en standpunktskarakter. Derudover er der for Byrådet også en mulighed for fremadrettet at oprette eliteklasser i idræt. Byrådet kan iht. folkeskolelovens 25 stk. 4 beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på klassetrin. 2.2 Understøttende undervisning Et af de nye tiltag som introduceres i folkeskolen i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform er understøttende undervisning. Den understøttende undervisning er et redskab til at organisere skoledagen anderledes, med henblik på at tilrettelægge varierede og anderledes læringsforløb, der skal styrke og fremme elevernes motivation og læring. I loven beskrives det, at den understøttende undervisning: ( ) skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i forhold til at realisere folkeskolens formål samt Fælles Mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Den understøttende undervisning skal således anvendes både til opgaver, der har et direkte fagrelateret indhold ( ) og til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, 10

11 sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. (Folketinget 2013; 15). Det fremgår af loven, at hensigten med den understøttende undervisning skal bidrage til at hæve det faglige niveau, give eleverne lejlighed til at møde forskellige former for læringsaktiviteter, hvor en højre grad af kobling mellem teori og praksis kan vægtes. Den understøttende undervisning kan desuden tage udgangspunkt i, hvad der for eleverne kan opleves som mere virkelighedsnære problemstillinger. Derudover skal den understøttende undervisning være med til at understøtte afprøvning og træning af elevernes faglige færdigheder i den fagopdelte undervisning. På den måde skal den understøttende undervisning også bidrage til undervisningsdifferentiering, der skal opfylde den overordnede målsætning i reformudspilet om at udfordre alle elever til at blive så dygtige, som de har potentiale til. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med relevante kompetencer. Derudover vægtes det i loven, at den understøttende undervisning også kan varetages i et øget samarbejde mellem de forskellige faggrupper (Folketinget 2013, 16). Byrådet og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til undervisningstid i fagene Lektiehjælp og faglig fordybelse Byrådet skal iht. folkeskolelovens 15 stk. 4 tilbyde plads i SFO, SFO-klub eller ungdomsklub til de børn og unge, der på daglig basis fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse. Pladsen skal tilbydes uden yderligere betaling fra forældrene end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling. Lektiehjælp er som sådan ikke noget nyt fænomen i skolen. Det nye består i, at det fra 2016 bliver obligatorisk for elever i folkeskolen at deltage i lektiehjælp eller den faglige fordybelse. Fra august 2014 er lektiehjælpen obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivillig for eleverne at deltage i. Hvis eleverne vælger ikke at deltage i tilbuddet, forpligtes kommunen til at stille et gratis fritidstilbud til rådighed i tidsrummet. Lektiehjælpen skal frem mod 2016 placeres i eftermiddagstimerne. Af loven fremgår det at: Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer, turboforløb, som tilpasses deres niveau og behov (Folketinget 2013, 16). Lektiehjælpen skal dermed i lighed med den understøttende undervisning tilrettelægges med henblik på at kunne tilbyde eleverne varierede og differentierede læringsformer, således at lektiehjælpen kan udfordre de elever, der er fagligt stærke, men i lige så høj grad udfordre de elever, som er fagligt svage. Den obligatoriske lektiehjælp skal på henholdsvis indskolings-, mellemtrins- og udskolingsniveau i gennemsnit udgøre to, tre og to timer om ugen, og de skal som beskrevet placeres indenfor undervisningstiden. 11

12 2.2.2 Fravigelsen af reglen om en mindste varighed af undervisningstiden Byrådet kan iht. folkeskolelovens 16 b tildele timerne fra den understøttende undervisning, i helt særlige tilfælde i op til et år, til at have ekstra personale i klassen ved at fravige en mindste varighed af undervisningstiden. Det forudsætter, at der indhentes udtalelse fra skolebestyrelsen og at der tilbydes plads i SFO, SFO-klub og ungdomsklub uden yderligere betaling end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling. 2.3 Mål og rammer for skolernes samarbejder Byrådet skal iht. folkeskolelovens 3 stk. 4: Fastlægge mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet. Der skal tages stilling til mål og rammer for samarbejdet med Kulturskolen, Ungdomsskolen, klubberne samt lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv. I folkeskolereformen lægges der op til, at skolerne fremadrettet skal åbne sig mere op over for det omgivende samfund. Af lovteksten fremgår det at Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre samarbejde (Folketinget, 2013: 16). Det er op til den enkelte skoleledelse, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis, men skolelederne vil fremadrettet også være forpligtet til at sikre, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med det omgivende lokalsamfund. En åben skole kan være med til at bringe virkeligheden fra det omgivende erhvervsliv ind i skolens virkelighed, og kan dermed være en mulighed for at skabe læringsrum, hvor eleverne bliver inspireret ved at møde videns- og fagpersoner, der normalt ikke færdes på skolerne. Kulturskole I henhold til folkeskolereformen bliver det en bunden opgave at etablere et kommunalt samarbejde med den lokale kulturskole. Af lovteksten fremgår det således: Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde (Folketinget 2013, 16). Skolelederen kan give eleverne tilladelse til, at de opfylder deres undervisningspligt ved at modtage undervisning i kulturskolen. Derudover er det samme muligt i forhold til elever, der følger fag i Ungdomsskolen, der findes i folkeskolens fagrække. 2.4 Skolebestyrelsernes sammensætning Byrådet skal iht. folkeskolelovens 42 stk. 1 træffe beslutning om skolebestyrelsernes sammensætning efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Der gælder følgende bestemmelser: Flertal af forældre (herunder mindst 1 repræsentant fra hver afdeling og 1 repræsentant fra evt. specialklasser) Mindst 2 medarbejderrepræsentanter 12

13 Mindst 2 elevrepræsentanter (hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling) Op til 2 pladser kan tildeles repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger De daglige ledere af afdelinger på skolen samt af SFO kan deltage uden stemmeret Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktion og er uden stemmeret Derudover kan ledere af dagtilbud og ungdomsskole indgå uden stemmeret, hvis der er etableret fælles ledelse. Byrådet får altså mulighed for at træffe beslutning om skolebestyrelsens sammensætning efter indhentet udtalelse fra de berørte skolebestyrelser. Skolebestyrelsernes skal således også fremadrettet bestå af et flertal af forældrerepræsentanter. Det nye består i, at sammensætningen af skolebestyrelsens øvrige repræsentanter kan udvides. Det bliver muligt at tilbyde to pladser til repræsentanter fra det lokale erhvervs eller foreningsliv eller fra de lokale ungdomsuddannelser (Folketinget 2013, 22). Hensigten med dette tiltag er som nævnt at styrke en yderligere lokal forankring og styrke fokus på samarbejdet om f.eks. elevernes overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. 2.5 Undervisningskompetence Byrådet skal iht. folkeskolelovens 40 stk. 7 sikre, at lærerne i skolevæsenet er linjefagsuddannede eller har tilsvarende kompetencer i de fag de underviser i. Kompetencedækningen skal være på 85 % i 2016 og 90 % i hvordan de 95 % opnås skal drøftes i Valgfag Byrådet kan iht. folkeskolelovens 9 stk. 6 godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end dem der er nævnt i folkeskoleloven. Undervisningsministeren fastsætter dog regler for beskrivelser af mål og indhold for disse fag. I folkeskolereformen er en af de overordnede målsætninger at styrke indsatsen i forhold til, at 95% af de unge skal have en ungdomsuddannelse. I den forbindelse er der i folkeskolereformen fokus på, at eleverne i udskolingen skal motiveres og at deres forskellige faglige interesser i højre grad skal kunne blive imødekommet. Af lovteksten fremgår det at Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Derudover gives der mulighed for at foretage nye klassedelinger på grundlag af de valgte fag, hvilket tilsammen giver kommunen bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger i udskolingen (Folketinget 2013, 16). Derudover åbnes der op for, at det lokalt i Byrådet kan besluttes at tilbyde valgfag, som ligger udover de valgfag, der er beskrevet i folkeskoleloven - ved 13

14 f.eks. at indfange temaer som metal/ innovation, IT eller lignende, som man lokalt finder det ønskværdigt at tilbyde eleverne. Folkeskoleloven angiver i forvejen følgende valgfag som mulighed, og hvortil der er formuleret fælles mål/faghæfter for fagene: 1) Tysk 2) Fransk 3) Spansk 4) Medier 5) Billedkunst 6) Fotolære 7) Filmkundskab 8) Drama 9) Musik 10) Håndværk og design 11) Madkundskab 12) Almindelige indvandrersprog 13) Arbejdskendskab. 2.7 Holddeling Den nye folkeskolereform giver mulighed for at lave en større grad af holddeling. Hensigten med en øget brug af holddeling er at give mulighed for at tilrettelægge læringsforløb, hvor undervisningen kan tilrettelæges og målrettes eleverne på tværs af klasser. Muligheden for øget brug af holddeling skal dermed styrke den enkelte elevs faglige progression. I folkeskolereformen (..) tilføjes en bestemmelse om, at eleverne på klassetrin i væsentligt omfang skal undervises med udgangspunkt i deres stamklasse. Derudover suppleres reglerne for brug af holddannelse på klassetrin med krav om, at der jævnligt skal foretages en konkret pædagogisk begrundet vurdering af brugen af holddannelse på baggrund af fagligt niveau i forhold til undervisningen af både klassen som sådan og den enkelte elev (Folketinget 2013, 23). Sidstnævnte udvides til også at omfatte 7. klassetrin. Ændringen af lovgivningen betyder en ophævelse af 50 % reglen for klassetrin, således at undervisningen i stamklassen skal ske i væsentligt omfang, men ikke som tidligere i den overvejende del af undervisningstiden. Med loven forpligtes skolebestyrelserne til at fastlægge principper for holddannelse. 14

15 3. Skolereform og Fritidskommissoriet Den 26. marts 2013 besluttede Udvalget for Familie og Børn og Udvalget for Fritid, Kultur og Nærdemokrati at udskyde beslutningen om ny organisering af Kulturskole, Ungdomsskole og Ungdomsklub grundet arbejdet med skolereformen. På dette tidspunkt havde en projektgruppe fremlagt 5 spor til politisk afklaring. Indeværende kapitel indeholder derfor en beskrivelse af de 5 spor i forhold til skolereformen. Grundlæggende er der forskel i målgrupper, ledelse og lovgivning for de tre involverede institutioner Kulturskolen, Ungdomsskolen og Ungdomsklubben. Med folkeskolereformen sættes der yderligere fokus på en sammenhæng mellem børn og unges folkeskoleliv og fritidstilbud. De tre institutioner er kommunalt organiserede tilbud og ligger derfor indenfor byrådets beslutningskompetence. For alle tre gælder betingelsen, at der er en sammenhæng mellem ressourcer, formål og succes - forstået således at den politiske beslutning for ressourcer, formål og succeskriterier er forbundet. I folkeskolereformen lægges der op til en højere grad af partnerskab og samarbejde. 3.1 Spor 1 At samle det hele i en hat Ungdomsskole, Kulturskole og Ungdomsklub samles i én organisation og på samme matrikel en slags Ungdoms- og kulturcenter. Formål At samle organiseringen med henblik på at opnå synergi mellem de forskellige tilbud. De unge skal opleve musik, ungdomsskolehold og klubaktiviteter med unge fra hele kommunen. På den måde bliver både billedskole, filmskole, klub, musik og aktiviteter synlige for flere unge. De unge bringes sammen på tværs af kommunen. Ungemiljøet bliver synligere og får en ungemiljøidentitet. Et samlingspunkt for unge, et ungdomskulturcenter. Skolereform Et Ungdoms- og kulturcenter vil fungere som en selvstændig virksomhed, som indgår partnerskab med alle tre skoler på lige fod med museet, biblioteket, foreninger m.fl. Synergien mellem de tre tilbud vil betyde, at man i forhold til skolerne kunne komme med flere sammensatte tilbud, der involverer flere forskellige medarbejdere fra klub, ungdomsskole og kulturskole. Brugergruppe Alle unge der ønsker at gå i klub, modtage musik undervisning og deltage i hold på ungdomsskolen. Samlet ét fysisk sted vil give mulighed for at mødes på tværs af sociale skel (forudsætter at unge fra flere sociale lag deltager). At unge mødes på tværs af geografi, der giver andre fællesskaber og derved større berøringsflade for de unge. Dette kan være en del af det forebyggende arbejde og 15

16 udbygning af det sociale fællesskab. Udfordringen kan være, at målgrupperne lige nu er meget forskellige. Organisatorisk opbygning Alle tre afdelinger samles organisatorisk i én enhed med én leder. Denne refererer til Skole og Kulturchefen. Til denne organisering hører en række faglærere og klubpædagoger. Ledelse og administration skal være der, hvor aktiviteterne foregår, så der skabes sammenhæng og synlighed. Fysisk placering Hele organisationen, administrativt såvel som aktivitetsmæssigt, samles på en lokalitet centralt i kommunen. I forhold til musikskolen samles det for de ældre elever centralt, og for de mindste foregår undervisningen i lokalmiljøet. Der kan etableres enkelte satellitter for at imødekomme lokale behov, ligesom nogle aktiviteter kræver særlige faciliteter. Fordele Ulemper Udfordringer Ved at samle ressourcerne ét sted bliver man mindre sårbar og kan bedre løse vores fælles opgaver om f.eks. unge der har det svært (SSP, UU, tværfaglighed). Fælles hus giver mulighed for tværfaglig ledelse og sparring på ledelsesopgaven. Nærhedsprincippet og betjeningen af lokalområdet kan blive svækket. Et fælles sted kræver at det åbner sig mod omverdenen. Afstanden til folkeskolen og udskolingen risikerer at blive større. På det fælles sted ville man som ung blive præsenteret for flere forskellige tilbud og møde flere forskellige unge og voksne. Andre samarbejdsflader kan dyrkes, når det er samlet. Som eksempel ved at man som udskolingslærer ved, hvor man skal gå hen for at samarbejde om musik, ungdomsskole, ungeliv osv. 16

17 3.2 Spor 2 Tre distrikter Tre enheder Tilbuddet tager udgangspunkt i skolestrukturen og der organiseres Kulturskole, Ungdomsklub og Ungdomsskole i hvert skoledistrikt under skolelederen. Denne konstruktion kunne også være kun klub, eller klub og ungdomsskole. Formål At styrke tilbuddet i det enkelte distrikt, så det er målrettet distriktet. Skabe sammenhæng mellem folkeskolen og de andre tilbud (ungdomsskole, kulturskole, fritidsklub). Den lokale skole bliver samlingspunkt og en indgang for børn og unge i skoledistriktet. Der skal skabes en lokal synergi mellem flere forskellige aktiviteter indenfor fritid, musik, billede, film, ungdomsskolehold og almen skole. Skolereform Med skolereformen er der åbnet op for, at man på en skole kan have samme leder og samme bestyrelse. Udfordringen kan være at hvert distrikt kan risikere at blive smalle i deres tilbud eller udvandes. Kulturskolen og måske i særdeleshed musikskolen vil skulle samarbejde på tværs af distrikter for at kunne tilbyde f.eks. flere forskellige instrumenter i hvert distrikt. Fordelen med denne organisering i forhold til skolereformen er, at man rykker alle tre tilbud tæt på den enkelte skole og under ledelse af skolelederen således, at distriktets egen profil kan udvikles. Brugergruppe De lokale børn og unge i skoledistriktet er primær brugergruppe. Organisatorisk opbygning I hvert skoledistrikt laves der, som en afdeling af skolen, en fritids- og kulturleder der står for musik, ungdomsskoletilbud samt klubtilbud for de store. Skolelederen vil således være øverste leder med en SFO-leder og/eller en kultur- og fritidsleder i distriktsledelsesteamet. Ledelsesporteføljen er ikke beskrevet her, da det vil være et senere ledelsesgrundlag, der beskriver dette. Fysisk placering Administration placeres i skoleadministrationen. Ledelsen i ledelsesteamet. Undervisning og klubtilbud placeres i hvert distrikt, så det er afstemt med behovet i det enkelte distrikt og i sammenhæng med lokaleforhold og skolestruktur. Fordele Ulemper Udfordringer Mulighed for at styrke profiler i de enkelte distrikter, f.eks. bevægelse, musik osv. 17

18 Nervøsitet for ressourcefordeling mellem folkeskole og fritidstilbud (skole vil fylde mere). Der kunne mangle et tilbud til de unge over 18 år og de 0 6 årige i f.eks. musikskolen. Det giver øget samarbejde mellem skole og fritid, og sammenhæng for børnene og de unge. Altså øget samarbejde om det enkelte barn. Risiko for at miste det tværkommunale samarbejde på fritidsområdet, f.eks. ungdomsskolehold på tværs af kommunen (kan løses i samarbejdsforpligtigelse). Mulighed for at blande brugergruppe samt rekruttering på skolen. Stor opgave for den enkelte skoleleder. Intern udfordring i det enkelte distrikt, hvis de interne sociodemografiske forskelle er for store mellem de enkelte matrikler. Kulturskole, ungdomsskole og klub kan blive udfordret af ikke længere at have central sekretær. Administration i det enkelte skoledistrikt kommer til at være tættere på det enkelte barn. Usikkerhed omkring den faglige ledelse. Ledelsesbeskrivelse (roller, portofolio). Lokalefordeling på de enkelte matrikler vil være enklere og derfor også bedre for f.eks. musikskoleundervisning. Bestyrelsessammensætning eller flere bestyrelser ved den enkelte skole. 18

19 3.3 Spor 3 Opdeling af tilbuddene samarbejde med andre kommuner Formål At opnå en bedre ressource-anvendelse ved at lave 60 selskaber med andre kommuner, herunder at kunne få et bredere udbud til vores børn og unge. (Dette spor baserer sig på en yderligere undersøgelse af, om andre kommuner rent faktisk har et lignende ønske). Et forpligtende og bindende samarbejde mellem kommuner. Skolereform At udskille dele af organisationen i 60 selskaber er svært at vurdere i forhold til folkeskolereformen. Ledelsen og opgaverne i et 60 selskab skulle beskrives i forhold til, hvordan opgaver skulle løses i forhold til folkeskolen og reformens indhold i forhold til det omgivende samfund. Brugergruppe Alle børn og unge i vores kommune samt nabo-kommunerne. Organisatorisk opbygning Denne organisering rummer forskellige organiseringer. De tre afdelinger - Kulturskole, ungdomsskole samt fritidsungdomsklub - kan alle organiseres efter denne model, men der kan også udvælges én eller flere, der organiseres således. Man kunne f.eks. forestille sig at henholdsvis kulturskole og ungdomsskole etableres som 60 selskab, da deres ydelse er et undervisningstilbud. Efterfølgende eksempel baserer sig på Kulturskolen. Der oprettes et 60 selskab mellem flere kommuner, der udbyder musikundervisning, billedskole og filmskole. Fysisk placering Ledelse og administration placeres enten i Halsnæs Kommune eller i en af de andre kommuner som indgår i selskabet. I forhold til fordele og ulemper skal de selvfølgelig overføres til Ungdomsskolen, hvis den oprettes som 60 selskab, ligeledes fritidsungdomsklubben. *Fordele *Ulemper Udfordringer Der kan udbydes en bredere vifte af f.eks. musikinstrumenter. 19

20 Der kan ansættes musikskolelærere med fuldtidsbeskæftigelse. Stor afstand mellem den enkelte lærer og ledelsen. Fælles eftervidereuddannelse og kursus for de ansatte. Bliver afstanden mellem bruger og selskab for stor? Administration af kommunaltilskud skal harmoniseres. Lokalkendskab forsvinder. Fælles indkøb af materiel og derved en gevinst ved indkøb og tilbud til de unge. Videreudvikling af det frivillige samarbejde, der i forvejen er på tværs af kommunerne. Det ville kræve en lang administrativ og politisk proces at finde frem til en selskabskonstruktion der kan dannes enighed om. *I forhold til fordele og ulemper skal de selvfølgelig overføres til Ungdomsskole, hvis den oprettes som 60, ligeledes fritidsungdomsklubben. Deltagerne i en 60 konstruktion vil være afhængig af hvilken af organisationen vi snakker om. F.eks. musikskole kunne være med MS nord eller ungdomsskolen kunne være med Frederikssund. 3.4 Spor 4 Én organisation med tilbud til de tre distrikter En udbud /efterspørgselsmodel med en central ledelse. Formål At sætte yderligere fokus på udbuddet af aktiviteter i samarbejde med de tre folkeskoledistrikter. At skoleledelse og ungdomskulturskole forpligter sig til at målrette tilbuddet i det enkelte skoledistrikt. Det er således de to parters fælles opgave at målrette aktiviteter. 20

21 Skolereform At lave en udbud-/efterspørgselsmodel fordrer en stor udfarenhed fra organisationen ungdomskulturskolen med henblik på at skabe de tilbud, som skolerne efterspørger i deres distrikt. Det vil betyde at man i forhold til de forskellige organiseringsformer af folkeskolen skal kunne tilpasse ungdomskulturskolens tilbud så den understøtter folkeskolen. Brugergruppe De unge i de tre folkeskoledistrikter i samarbejde med de tre distrikters ledelse. Organisatorisk opbygning Der etableres en institution, der rummer musikundervisning, billede- og filmskole, ungdomsskolehold og pædagogiske aktiviteter indenfor klubområdet. Denne institution er placeret som nuværende i skole og kulturområdet under én ledelse. Organiseringen skal betragtes i højere grad som en udbud-/efterspørgselsmodel mellem ungdomskulturskolen og skolerne. Ledelsen skal udbyde disse aktiviteter i samarbejde med skoleledelserne. På samme måde kan skoleledelserne bede om særlige indsatser fra ungdomskulturskolen. I nogen udstrækning skal institutionen stadig kunne tilbyde de traditionelle tilbud fra kulturskole og ungdomsskole. Her tænkes på musik til de små børn samt knallertkørekort. Fysisk placering Placeres administrativt på rådhuset og med aktiviteter i de tre skoledistrikter. Fordele Ulemper udfordringer Målrettet tilbud i de enkelte distrikter eller specialtilbud. Smallere musikskole eller på samme niveau som i dag. Tilbuddene er lokalt forankret. Sammenhæng med indsatsteamene. Der skal flyttes et fokus til at tænke i udbud i stedet for almindelige hold/aktiviteter. Hvis ledelsen bliver reduceret kan den faglige 21

22 sparring komme under pres. 3.5 Spor 5 Kombinationsmodellen Formål At lave en politisk defineret organisering med udgang i de politiske ønsker (se under organisering). Skolereform Denne kombinationsmodel kan tilpasses i højere udstrækning til det politiske valg af implementering af folkeskolereformen. Dog skal man være opmærksom på, at ved at fravælge meget kan det give utilsigtede bivirkninger. Brugere Alle børn og unge i Halsnæs Kommune eller en specifik målgruppe/målgrupper. Organisering At der kan vælges mellem elementer fra de 4 spor. Politisk mulighed for at sammensætte andre konstruktioner med udgangspunkt i f.eks. brugergruppe, opgavedeling, meningsfuldhed osv. Eller som et status quo. Man kan i denne model starte med at fastlægge den politiske målsætning og efterfølgende tilpasse modellen til målsætning, målgruppe m.m. Ulempen ved denne model er, at organiseringsformen kan blive uklar, ligesom målsætningen/målgruppefokus kan forsvinde, hvis man forsøger at løse alle kommunens udfordringer og visioner i én organisering uden at træffe valg om hvad man vil og ikke vil. 3.6 Afrunding fritidskommissorium Den politiske beslutning i forhold til skolereformen indeholder ligeledes en sammenhæng til en beslutning om organiseringen af Kulturskole, Ungdomsskole og Ungdomsklub. En beslutning der, ligeledes andre beslutninger, også skal forholde sig til økonomi, inklusion, fysiske rammer m.m. Det er derfor vigtigt i den politiske beslutning, at man har forholdt sig til både skolereformens betydning, ungefritidsmuligheder samt kvaliteten af musik, billed- og filmskole. 3.7 Fælles ledelse af folkeskole og ungdomsskole Byrådet kan iht. folkeskolelovens 24 b beslutte, efter indhentet udtalelse fra bestyrelserne, at folkeskole og ungdomsskole skal have fælles ledelse og fælles bestyrelse. Som led i folkeskolereformen bliver det muligt at etablere fælles ledelse og fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, dagtilbud og fritidsordninger, og som noget nyt bliver det muligt også at etablere fælles ledelse for folkeskole og ungdomsskole: Kommunalbestyrelsen skal fremover indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen henholdsvis forældrebestyrelsen forud for sin beslutning om fælles ledelse. 22

23 Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af bestyrelsens udtalelse (Folketinget 2013, 21). I loven lægges der op til en forenkling af muligheden for at etablere fælles ledelse med henblik på at kommunerne opnår en større frihed til at indrette skolevæsenet i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. Derudover er det hensigten, at en etablering af fælles ledelse mellem dagtilbud, fritidstilbud, ungdomsskoler potentielt kan give bedre mulighed for at samarbejde på tværs af tilbud, og dermed skabe mere sammenhængende læringsforløb for det enkelte barn, også i overgangen fra f.eks. dagtilbud til skole. Derudover vil eventuelle etableringer af fælles ledelse også skabe rum for at der kan opnås besparelser på driften ved at samle administrationen. 23

24 4. Arketyper på den fælles skole i Halsnæs Den 5. september 2013 blev det første skolereformudvalgsmøde afholdt. På dette møde skulle alle deltagerne bruge tid på at formulere tanker om, hvad de om 10 år vil prale af ved folkeskolen i Halsnæs Kommune. En opgave, der skulle være med til at illustrere, hvilke visioner der skal være ledende for den måde, hvorpå folkeskolens overordnede målsætninger skal sættes ind i en lokal kontekst. Når vi om 10 år vender blikket mod den skole, som er formet på baggrund af skolereformen er der flere elementer ved den nye skoledag og den måde som vi tænker skolens visioner, der vil udspringe af de visioner, der blev formuleret i skolereformudvalget. Skolereformudvalget har drøftet følgende visioner for folkeskolen i Halsnæs: I Halsnæs ønskes det, at skolens fokus i endnu højere grad er centreret omkring elevernes læringsudbytte. Vi er ikke tilfredse, hvis pensum er nået - vi ønsker en skole, hvor effekterne af succes skal aflæses i elevernes læring. Ønsket er at skabe en folkeskole, hvor uddannelsesforløbet i endnu højere grad er tilpasset det enkelte barn, således at dette barn har appetit på at omfavne de uddannelsesmuligheder, der passer netop det barn med andre ord; eleverne skal være stolte over, at de tager en ungdomsuddannelse uanset hvilken. Det skal være sejt at være klog og man kan være klog på flere måder det handler ikke kun om at kunne sine regnestykker. I fremtidens skole tages der ikke længere udelukkende øjebliksbilleder af udbyttet af elevernes læring - her har vi fundet en måde hvorpå det er muligt at måle og vurdere elevernes faglige progression. Alle børn og unge skal have kendskab til deres lokale historie, natur og kultur arv. Folkeskolen i Halsnæs skal bruge naturen og sin lokale kulturarv som læringsmiljø og forudsætning for inkluderende læringsrum. På det første skolereformudvalgsmøde blev der om den fremtidige folkeskole i Halsnæs bl.a. formuleret: Det skal være ALLES skole ikke kun børnenes og medarbejdernes samfundet skal tage ejerskab til de lokale skoler. Den almindelige borger, virksomhed eller forening skal involveres og bidrage til idéudviklingen af skolen ( ) man skal turde hoppe ud, hvor man ikke nødvendigvis kan bunde ( ) (Idékatalog). 24

25 I følgende afsnit udfoldes, hvilke overordnede arketyper der er for måder at organisere skolen på, i forhold til de drøftelser der har været omdrejningspunktet i 17 stk. 4 udvalget. Arketyper skal i denne sammenhæng forstås som en måde at konkretisere og eksplicitere nogle essenser, der kan udledes af de idéer, som skolereformudvalget har bidraget med. Disse arketyper beskrives med henblik på at illustrere, hvilke elementer som direktionens beslutningsoplæg udspringer af og afspejler. 4.1 Profiltanken Formål På skolereformudvalgsmøderne har der været et gennemgående fokus på, at den læring der foregår på skolerne skal motivere eleverne og give dem lyst til at lære mere. Skolen skal fremadrettet også tilbyde læringsmiljøer, hvor der er en anden vægtning mellem teori og praksis for de elever. En af de gennemgående ambitioner for folkeskolen i Halsnæs er at skabe læringsmiljøer, hvor eleverne motiveres til blive så dygtige, som de har potentiale til at blive. Et af løsningsforslagene der i den forbindelse er sat i spil er profilsportanken. Der er flere måder, hvorpå man kan tænke dette aspekt ind i skolen. Der er i folkeskolereformen åbnet op for at danne linjer og særlige valgfag, der afspejler lokale præferencer. En af de overordnede målsætninger med profilskoletanken er at etablere læringsmiljøer på skolerne, hvor eleverne har mulighed for at forfølge deres interesser og dermed pirre og bevare deres motivation for at lære og forfølge deres egne potentialer. Profiltanken skaber også gunstige muligheder, i forhold til talentpleje af de der har særlige evner. Organisering At have skoler med profillinjer kan organiseres ud fra forskellige perspektiver. Disse udfoldes i følgende punkter: 1. Profillinjer på overbygningen på skolevæsens niveau organiseres således, at der er fælles profillinjer på tværs af skolematrikler. Forstået på den måde, at der i skolevæsenet f.eks. er en sportslinje, en science linje, en international linje eller noget fjerde og femte, som eleverne kan vælge at indskrive sig på. Ved profillinje-skolemodel skal alle udskolingselever tage stilling til om de ønsker at gå på en sådan linje, men det bliver ikke obligatorisk at vælge et af sporerne. I denne model af skoler med profillinjer vil det således sideløbende være muligt at vælge traditionelle overbygningsspor. Profillinjerne vil i denne model være et aktivt tilvalg, hvis der er en mulighed der i særlig grad afspejler den enkelte elevs interesse eller ønsker for deres fremtid. Hvis en sådan model ønskes implementeret i Halsnæs Kommune, kunne man ligeledes forstille sig en løsning, hvor man i 2014 valgte at etablere en profillinje på en skole. Hvor man efterfølgende kunne etablere flere linjer de efterfølgende år. 25

26 2. En anden mulighed er at indføre profillinjer, således at alle udskolingselever på en skole skal vælge en profillinje, når de begynder på overbygningen. En sådan model nødvendiggør, at der på den enkelte skole tilbydes flere profillinjer. 3. En tredje mulighed er, at den enkelte skole har fokus på f.eks. musik/drama, idræt eller noget andet i alt det som skolen gør, og som er indlejret i hele den enkelte skoles organisering og fag. I denne model reduceres profiltanken ikke udelukkende til et overbygningsfænomen, men integreres på alle klassetrin og i de fleste fag og læringsaktiviteter. Fordele Styrker elevernes motivation til at lære, når undervisningen tager udgangspunkt i deres faglige interesse. Styrker elevernes faglighed indenfor profilsporets faglige linje. Ulemper Svært for de elever der ikke har lyst til at påbegynde en bestemt profillinje. Hvis der vælges en model med tværskoleprofillinjer på overbygningen, kan det være at elever vælger linjerne fra, fordi de ikke vil væk fra den skole de går på. Styrker den faglige specialisering af undervisningspersonalet. Fastholde elever der eventuelt ville vælge en privat skole. Transport udfordring ved tilvalg overbygningslinje i et andet skoledistrikt. Flere linjer på samme skole kan skabe uhensigtsmæssig niveaudeling af eleverne. 4.2 Trivselsskolen Formål Når målet er, at børn og unge skal blive så dygtige de kan, at de skal trives bedre, samt bryde den negative sociale arv, kan dette i en trivselsskolegang løses ved, at der er en voksen, der følger barnets faglige og trivselsmæssige udvikling og forholder sig til de behov barnet måtte have brug for i forhold til tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne. Organisering På en skole med trivsel som sit overordnede omdrejningspunkt mødes, ses og høres det enkelte barn lige der hvor barnets behov måtte være. Skolens læringsaktiviteter vil udspringe af en 26

27 forestilling om, at relationer er en uomgængelig forudsætning for læring og trivsel. Her skal underviserne være tilgængelige og holde løbende opfølgninger med deres elever. Dette skal være en relation, hvor oplevelsen af behovet for handling ikke er langt fra den reelle handling. De undervisere og medarbejdere, der er tilknyttet eleverne vil have løbende samtaler med eleverne om deres faglige progression og dermed havde en forudsætning for at kunne vurdere og måle denne. Fordele Det giver mulighed for at følge det enkelte barns faglige progression og trivselsmæssige situation tæt. Ulemper Vægtningen af individ over for klassefællesskabet kan tage over. Viden fra samtalen giver et godt pædagogisk redskab til at understøtte den enkelte barns behov i forhold den faglige progression og trivselsmæssige udvikling. Samtalen kan medvirke til at styrke elevens forudsætning for at vælge den rette ungdomsuddannelse. Udfordring med sikring af en relation mellem barn og voksen der kan skabe konstruktiv dialog. Organisering og kontinuitet i samtaler og relationer over et helt skoleforløb 4.3 Helhedsskolen Formål På Helhedsskolen tænkes skole, læring, fritid og leg ind i en sammenhængende dag for eleverne, da målet er en skoledag med helhed og sammenhæng, hvor der er både obligatoriske elementer, der sikrer kontinuitet, og elementer hvor den enkelte elev udfordres ud fra egne forudsætninger og potentialer. En længere skoledag giver bedre tid til faglig fordybelse, bedre tid til varierende undervisning og bedre tid til tværfaglige forløb. I helhedsskolen effektueres leg, fritid og læring i en vekselvirkning - og i kraft af at alle børn og unge indgår, kan en sådan skoleorganisering understøtte og styrke sociale relationer, samt mindske afhængigheden af støtten til skolearbejdet fra hjemmet. Det giver bedre forudsætninger for børn og unge med svagere ressourcebaggrund end gennemsnittet til at kunne deltage på lige vilkår med andre børn og unge. Derudover vil en helhedsskole fordre mere afveksling og pauser i løbet af skoledagen, som forventeligt kan skabe mere motiverede børn og unge. Helhedsskolen skaber muligheden for at skabe læringsaktiviteter, der kan organiseres på kreative og alternative måder, der kan imødekomme, at alle lærer forskelligt - hvorfor læringsaktiviteterne skal tilrettelægges som 27

28 en vekselvirkning mellem forløb, der udfordrer forskellige sider af den enkelte samt være med til at understøtte og udvikle den enkeltes nysgerrighed og lyst til at lære. Organisering Helhedsskolens organisering er baseret på en yderligere udvidelse af skoledagen, end den folkeskolereformen lægger op til, ved en integration af SFO, SFO-klub og ungdomsklub i skoledagen på alle klassetrin. Som tidsmæssigt billede anvendes en skoledags længde fra kl til (eventuelt med en kortere fredag), hvori der indgår fagligt didaktiske forløb, relationsdannende aktiviteter og miljøer samt fritidsaktiviteter. I Helhedsskolen kan der således arbejdes med folkeskolereformens overordnede målsætninger i et sammenhængende forløb over hele dagen. En organisering af folkeskolen i Halsnæs Kommune efter helhedsskolens principper kræver dispensation herfor fra Undervisningsministeriet 2. Der er således tale om en ekstra udvidelse af skoledagen i forhold til det vedtagne i folkeskolereformen og dermed en udvidelse udover den lovgivne timeramme. Timerammen vil dog i udskolingen være meget tæt på de 35 timer som angivet i folkeskolereformen. Helhedsskolen i Halsnæsregi ses at skulle indeholde de samme elementer som den nye folkeskolelov angiver og naturligt følge de samme målsætninger. Dispensationen vedrører således udelukkende den tidsmæssige ramme ved en integration af læringsforløb på tværs af de kendte grænser mellem undervisning og fritidstilbud. Flere skoler i landet har tidligere opnået dispensation fra Undervisningsministeriet til oprettelse af helheds- eller heldagsskoler. Det anbefales at læne sig op af de erfaringer, der er blevet gjort der samtidig med en kontekstualisering til Halsnæs Kommune ud fra en vurdering af målgruppe/sociodemografi, geografi m.m. Udover tiden fra kl , tidligere om fredagen samt ved elevfridage, skal der etableres et fritidstilbud. Fra mandag til torsdag skal det være fra og Om fredagen fra og ved elevfridage fra Fritidstilbuddet skal være sammenhængende med resten af skoledagen og bygge på samme principper som resten af skoledagen. Fritidstilbuddet er et betalingstilbud med forældrebetalingsandel af den samlede udgift til fritidstilbuddet svarende til den samme som i dag (29 %). Fritidstilbuddet skal indeholde et morgenmadstilbud. Fritidstilbuddet skal dække alle årgange fra klasse. Den understøttende undervisning skal medvirke til løfte det dobbelte formål i folkeskoleloven om dannelse og uddannelse. Det betyder, at den understøttende undervisning både skal medvirke til at styrke den fagopdelte undervisning og skal anvendes til opgaver, der sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. SFO og SFO-klub er organiseret under folkeskoleloven og har således hele tiden skullet løfte samme formål som undervisningsdelen af folkeskolen. Med den understøttende undervisning gives der en

29 ny ramme til at koble undervisning og fritid i læringsforløb. Helhedsskolen ses at udvide den tidsmæssige ramme til at skabe mere indhold, der kan defineres som værende af understøttende undervisningsmæssig karakter. Dermed giver helhedsskolen bedre forudsætninger for at støtte op om folkeskolelovens dobbelte formål. Idet lektiehjælpen og den faglige fordybelse de første 2 år er valgfri for eleverne skal det i forbindelse med ansøgningen om dispensation om etablering af helhedsskolen afklares, hvorvidt valgfriheden ligeledes skal gælde her. Det vurderes at svække arbejdet med målsætningen om at bryde med den negative sociale arv, men vil kunne organiseres således at den er placeret sidst på dagen. Fordele Bedre tid til varieret undervisning og tværfaglige forløb. Bryde den negative sociale arv. Ulemper Mindsket tidsrum i efterfølgende fritidstilbud kan medføre en forringet kvalitet i dette. Det faglige fokus kan risikere at være mindre tydeligt for eleven. Styrke sociale relationer. 4.4 Faglige Universer / interesse fællesskaber. Formål Den gennemgribende tanke omkring skolen med fokus på de faglige universer er, at eleverne skal møde en skole, hvor elevernes motivation og læring styrkes ved at skolerne er indrettet med faglige universer/- lokaler eller fagfløje. Denne tanke medfører, at det er eleverne der kommer på besøg i lærerens klasse og ikke læreren, der kommer til elevernes klasselokaler. Dette kunne måske tilvejebringe mere respekt for lokalerne og dermed give personalet en anderledes forudsætning for at skabe respekt og dermed mere ro i klasserne. Organisering Læringsaktiviteterne vil på denne skole være organiseret således, at eleverne ikke som i dag har en stamklasse, men i højere grad må flytte sig mellem læringsaktiviteterne, når der sker et skifte i det faglige indhold. Udover de faglige universer skal der også laves områder til rekreation og andre aktiviteter. Der kunne f.eks. være et område på skolen til at lave en morgenstart for eleverne, hvor de evt. kunne spise morgenmad. Det fremhæves i den forbindelse som ønskværdigt, at der skabes en kultur omkring mad og måltidspunkterne. 29

30 Fordele Styrke fagenes faglige miljø og profil. Ulemper Eleverne vokser og de elever der går i første klasse har brug for helt andre borde eller stole. Mulighed for forberedelsesplads til den enkelte underviser der tager højde for deres faglige profil. Faglige universer kan give mulighed for at skabe respekt og ro fra eleverne i forhold til, at det ikke er deres klasselokale, men underviserens. Hvor skal eleverne være ud over undervisningstiden og i spisepauser. Hvor skal eleverne opbevare deres skolematerialer. 4.5 Den holdbaserede skole Formål Muligheden for i højre grad at basere læringsaktiviteterne på holddeling, vurderes i en sådan skoleorganisering som central for det enkelte barns læring. I den holdbaserede skole er muligheden for at tilrettelægge læringsaktiviteter i forhold til mindre hold, projekter og tværfaglige interesseforløb, omdrejningspunktet for den enkelte og for den samlede gruppe af elevers læring. Denne skoleorganisering er på reformmøderne ofte blevet fremført i forlængelse af profiltanken eller modellen med faglige universer. Organisering En sådan skole kunne også være bundet op omkring holdopdeling på tværs af årgange. Evt. med fælles introduktion til et større hold, som efterfølges af en yderligere opdeling af det store hold til mindre hold. Sådanne organiseringer af læringsaktiviteterne vil gøre det muligt for lærerne eller pædagogerne, der er tilknyttet gruppen, at undervise eleverne der hvor de er og dermed kunne læringsaktiviteterne tage udgangspunkt i elevernes interesse og på den måde være motivationsskabende for dem. Derudover kunne det også give underviserne mulighed for at skabe læringsforløb, der kunne tage udgangspunkt i forskellige læringsstile. Hensigten er ydermere at skabe læringsmiljøer, der tilgodeser den enkelte og fællesskabet på en og samme tid. I en sådan skoleorganisering fremhæves det som en forudsætning, at en central del af elevernes læring og trivsel er bundet op på elev-progressionssamtaler med en fast voksen. Det vil i denne model således være en bestemt voksen der følger den enkelte elevs faglige progression og trivsel. Fordele Ulemper 30

31 Styrkede muligheder for undervisningsdifferentiering. Skabe læringsforløb på tværs af årgange. En ulempe ved en sådan model er tendensen til at lave niveaudeling. Derudover er det for mange elever nødvendigt med en tydelig struktur og forudsigelighed i de læringsaktiviteter der skal forgå. 4.6 Halsnæs Learning lab (den matrikelløse skole) / skoletjenestetanken Formål Der vil med denne model være en lokalitet i kommunen, hvor det vil være muligt at etablere autentiske læringsaktiviteter læring på stedet. På et sådant sted skal eleverne kunne være en del af læringsaktiviteter, der tager udgangspunkt i stedets særlige læringsmæssige muligheder. Det kunne f.eks. være et naturværksted, madværksted, landbrugsværksted eller et maritimt hus, hvor man så kan deltage i forskellige forløb, eller hvor man som skole kunne deltage i forskellige læringsforløb. Man kunne forstille sig, at et sådant sted kunne være en form for skoletjeneste, hvor der eksempelvis kunne være fokus på erhverv, natur, idræt, det maritime miljø m.m. I forlængelse af denne idé kunne man etablere en hjemmeside, hvor det var muligt at orientere sig om de muligheder man kunne tilmelde sig eller på anden vis benytte sig af. Fordele Anskueliggør de muligheder og tilbud der er i kommunen. Autentiske og praksisbaserede læringsforløb. Ulemper Udgifter og tid til transport. Sikring af at underviserne har de fornødne faglige og pædagogiske forudsætninger. Tænke hinanden som ressourcer på tværs af kommunale virksomheder og omgivende samfund. 4.7 Folkeskolen med fokus på praksisbaseret læring / Den meningsfulde skole Formål John Deweys tanker om Learning by doing man lærer ved at gøre - er omdrejningspunktet for 31

32 filosofien bag denne skolearketype. Motiverede elever der får mulighed for at forfølge og aktivt at gøre noget lærer bedst - og her er det vigtigt at tage udgangspunkt i elevernes interesse. Organisering Organiseringen af skolen skal ske omkring dette forhold, og vægtningen mellem boglig og praksisbaseret undervisning skal udlignes mere. Der skal være fokus på, at der for eleverne opleves en mening eller et dybere formål med læringsaktiviteterne. I denne skoleorganisering vil alle elever skulle have minimum 6 timers undervisning i et håndværkeller valgfag, hvor det ville være det faglige ved dette håndværk der skulle være i højsædet. Det kunne være erhvervsrettede fag. Eleverne skulle på lige fod med undervisningen i boglige fag have praksisbaseret undervisning, hvor denne praksis ligeledes vil blive vurderet i forhold til elevernes progression. Læringsaktiviteterne kunne være tilrettelagt således, at der kunne være et projekt, der skulle skabe sammenhænge omkring elevernes læringsforløb, og på den måde være gruppebaseret undervisning. Skoledagene skulle være præget af variation og tværfaglighed. Fordele Autentiske og praksisbaserede læringsforløb der kan styrke motivationen. Hverdagen er præget af tværfaglighed og variation. Større mulighed for kobling til det omgivende samfund. Ulemper Praksisorienteret undervisning tager tid i forhold til at organisere undervisningen. Kan ikke stå alene da det kun appellerer til nogle elever. Sikring af faglig rammesætning omkring læringsaktiviteten. 4.8 Den åbne skole / Skolen som kulturcentrum Formål Den åbne skoles hensigt er at invitere andre aktører ind i skolen med henblik på at skabe fundamentet for helhedsorienterede og bæredygtige løsninger i lokalsamfundet. I en sådan skole kunne det give en god sammenhængskraft på tværs, at invitere repræsentanter fra de boligsociale områder, pensionister og foreninger til at deltage aktivt i skolens hverdag. Den grundlæggende vision er her, at det bliver muligt at nedbryde sociale skel ved at der skabes en mangfoldighed i skolen. I den åbne skole er det et fælles lokalt ansvar f.eks. at løse den negative sociale arv. Skolen skal være åben hele døgnet og der skal være en vekselvirkning mellem skole og de lokale omgivelser. Organisering Den åbne skole tager udgangspunkt i at andre aktører fra det omgivende lokalsamfund inviteres 32

33 med til at deltage i skolens læringsaktiviteter. Skolen skal også være åben over for, at der etableres læringsforløb eller læringsaktiviteter udenfor skolens matrikel. Læringsaktiviteterne er bygget op omkring at møde den enkelte elev der hvor de er, for på den måde at kunne tage hånd omkring den enkelte elevs udfordringer i forhold til at løse folkeskolens overordnede målsætninger. Et gennemgående aspekt ved denne skoleorganisering vil derfor være elevsamtalen, og relations dannelsen. Derudover kunne det omgivende samfund i form af erhvervs-, kultur- og foreningsliv eksempelvis inddrages ved at lave innovationscamp/ -konkurrencer eller læringsforløb ude på deres matrikler. Halsnæs Bryghus kunne f.eks. inviteres til at danne rammen for et anderledes forløb i forhold til at forstå kemi i en anden kontekst. Fordele Skabe fællesskab på tværs af generationer. Ulemper Skolen har ingen ledelsesret eller sanktionsmuligheder overfor de frivillige, der inviteres til at deltage i skolen. En sådan skoleorganisering kræver derfor tydelige rammer. Lokalt ejerskab til skolen, det kan være vejen til at kunne skabe innovation i skolen. At der skal indgås kompromis med det fagfaglige. Det kan være en udfordring at tænke på tværs af matrikler. 5. Direktionens indstillinger I de ovenstående kapitler er det blevet udfoldet, hvilke forskellige byggeklodser der introduceres i forbindelse med folkeskolereformen. I forlængelse heraf er fritidskommissoriet blevet beskrevet. Derudover er de arketyper, der på baggrund af skolereformudvalgsmøder har kunnet udledes, blevet udfoldet. I følgende afsnit sammenfatter direktionen på baggrund af ovenstående kapitler deres indstillinger til den fremadrettede organisering af folkeskolen, SFO, Kulturskole, Ungdomsskole og ungdomsklub i Halsnæs Kommune. I direktionens indstilling vil tage sit udgangspunkt i elementer på tværs af alle de ovenstående byggeklodser, fritidskommissoriet og arketyper, der er blevet beskrevet. Kapitlet er opbygget således at der under hver indstilling beskrives hvad der skal tages stilling til, selve indstillingen indrammet og dernæst argumenterne for denne indstilling. Afslutningsvis beskrives kommende undersøgelses- og beslutningspunkter i forlængelse af implementeringen af folkeskolereformen, som der skal tages stilling til i løbet af 2014/15. 33

34 De næste 9 indstillinger er beslutninger gældende fra skoleåret 2014/15 og forventes besluttet på Byrådsmødet den 25. februar 2014: Indstilling 1: Organisering Politisk skal der tages beslutning om, hvorledes skolen fremadrettet skal organiseres i Halsnæs Kommune. Beslutningen indeholder en politisk stillingtagen til rammerne for skoledagen, samt hvorledes en organisering af ledelsen skal understøtte de øvrige indstillinger. Indstilling 1a Direktionen indstiller, at løsningen af skolens opgaver skal finde sted i tidsrummet Læringsaktiviteterne vil primært ligge i tidsrummet Skoledagen udgøres fra august 2014 af en række elementer, der tilsammen udgør den sammenhængende dag for den enkelte elev. Denne strukturændring skal understøtte, at der er et bæredygtigt fundament for elevernes læring og trivsel. Det er direktionens opfattelse, at den længere skoledag fordrer, at der skal indtænkes en anden struktur i skoledagens organisering. Nedenstående figur illustrerer hvordan skoledagen fra august 2014 organiseres. Det tages forbehold for, at tidsrummene vil være forskellige afhængige af om det er indskoling, mellemtrin og udskoling. 34

35 Indstilling 1b Direktionen indstiller, at skoledagen tilrettelægges med en fleksibel opstart om morgenen, samt at der til budgetoplæg for 2015 undersøges omkostningerne ved morgenmadstilbud for alle jf. indstilling 15a om mad- og måltidspolitikken. I en længere skoledag er der behov for, at hver skole tilrettelægger dagen for den enkelte således, at der bliver mulighed for en længere rekreativ pause midt på dagen, hvor eleverne har tid til at spise frokost, samt mulighed for at lave andre aktiviteter, der kunne udgøres af motion og bevægelse, kompetencesamtaler eller tid til faglig fordybelse. 35

36 Indstilling 1c Direktionen indstiller, at hver skole inklusive SFO og SFO-klub fremadrettet organiseres og ledes som én samlet virksomhed i tidsrummet med én leder. Læringsaktiviteterne foregår i løbet af hele skoledagen, hvor det er nødvendigt at se personalet - i det der i dag opdeles i skole og SFO - som én samlet ressource. I de yderste morgentimer samt eftermiddagstimer, vil der, for de der har et behov, være mulighed for at benytte et fritidsaktivitetstilbud mod en forældrebetaling. Disse ydertimer vil ikke kunne sidestilles med det tilbud, der i dag kendes fra SFO. Det må påregnes, at elever i eftermiddagstimer vil benytte sig af tilbud i det omgivende samfund herunder Kulturskolen og Ungdomsskolen. Frem mod 2016 er det obligatorisk for skolerne at tilbyde alle elever frivillig lektiehjælp så vidt eleven ikke ønsker at deltage i lektiehjælpen er skolen forpligtet til at tilbyde et gratis tilbud om fritidsaktiviteter. Et sådan tilbud kan ikke sidestilles med det tilbud, der i dag gør sig gældende i kommunens SFO og SFO-klub. Indstilling 2: Profilspor Politisk skal der træffes beslutning om at oprette fælles profilspor på tværs af kommunens skoler på deres overbygning. Elevernes motivation er afgørende for kvaliteten og progressionen af deres faglighed. Profiltanken anses som et væsentligt tiltag, der ville kunne understøtte, styrke og udvikle eleverne på overbygningens faglighed. Med henblik på at inspirere og bevare, særligt overbygningselevernes, motivation og lyst til at gå i skole, er det afgørende, at en etablering af profilspor vil give eleverne en mulighed for at udfolde og forfølge deres faglige interesser, og på den måde kunne understøtte, at de bliver så dygtige, som de har potentiale til. Folkeskolen har hidtil haft en udfordring i forhold til også at sikre de rette udfordringer til de allerbedste elever. Etableringen af profilspor vil kunne understøtte, at de dygtigste elever i skolen også får de rette udfordringer, således at deres læringspotentiale bliver udfoldet til fulde. Det er væsentligt, at der skal bevares en mulighed for at gå på et ordinært overbygningsforløb for de elever, der endnu ikke er afklaret eller ikke har en særlig faglig præference. 36

37 Indstilling 2a Direktionen indstiller, at hver skole har et særskilt profilspor, som eleverne fra de andre skolers overbygninger kan vælge til. To skoler vil ikke kunne tilbyde det samme profilspor. Det betyder, at der i skolevæsnets overbygning på sigt er flere profilspor, samt muligheden for at gå på en ordinær overbygningslinje. Direktionen indstiller, at profilsporerne etableres løbende, således at det første profilspor oprettes for 7. årgang til skoleåret 2014/15. Der indstilles endvidere, at dette bliver en international linje med fokus på sprog og internationalisering, der skal placeres på Frederiksværk Skole. Indstilling 2b Derudover indstiller direktionen, at forvaltningen i samarbejde med skolerne udarbejder et oplæg, hvori indgår udarbejdelsen af introduktionen til, hvilke profilspor der frem mod 2016 skal etableres i skolevæsnet. I oplægget skal endvidere fremgå budget for implementeringen af profilsporene, med sigte på en politisk beslutning senest ultimo Der argumenteres for valget af den internationale linje, som første profilspor ud fra en betragtning om vigtigheden af skolevæsenet giver mulighed for give eleverne faglige udfordringer ved at gøre eleverne stærkere i flere sprog, fremme elevernes sociale og kulturelle udvikling, fremme elevernes forståelse for det internationale samfund i forandring og forberede eleverne på det næste skridt i deres uddannelse, hvor de sproglige færdigheder tillægges stadig større vægt. Læringsaktiviteterne tilrettelægges, så den lever op til kravene i de faglige mål i alle fag. Det faglige indhold er fastlagt, så eleverne er fuldt kvalificerede til at gå op til folkeskolens afgangsprøver. Derudover tænkes at undervisningsmaterialet skal være på både engelsk og dansk. Indstilling 3: Kompetencesamtaler Politisk skal der træffes beslutning om, hvorledes det er muligt at sikre og følge det enkelte barns trivsel og faglige og sociale progression. Indstilling 3a Direktionen indstiller, at der indføres løbende kompetencesamtaler i skolen fremadrettet. Direktionen indstiller, at hvert enkelt barn i folkeskolen ved skolestart 2014 tilbydes en tættere og kontinuerlig kontakt med en fast voksen i løbet af skoleugen. Kompetencesamtaler giver en tættere opfølgning på den enkelte elev i kraft af denne samtale i forhold til såvel trivsel som på det faglige område. Kompetencesamtaler kan give den enkelte elev en kontinuerlig feedback på deres lærings- og trivselsmæssige situation i skolen. Kompetencesamtalen anses som et væsentligt pædagogisk værktøj i forhold til at løfte opgaven med at måle effekterne af elevernes læring, trivsel og evne til at bryde deres negative sociale arv, 37

38 samt til at kunne støtte eleven i at kunne vælge den ungdomsuddannelse, som vil opfylde deres ambitioner på især de ældre klassetrin. Forvaltningen skal sammen med skolerne udvikle retningslinjer for kompetencesamtalens indhold og form med henblik på, at den kan introduceres i skolerne fra august Kompetencesamtalen kan gennemføres af alle medarbejdergrupper. Det afgørende vil være, at det enkelte barn skal have tillid til den voksenrelation, hvori kompetencesamtalen skal foregå. Disse retningslinjer skal blandt andet tænkes sammen med udviklingen af en evalueringsmetode, der i sammenhæng med kompetencesamtalerne kan understøtte behovet for at kunne følge og måle elevernes faglige progression og trivsel. I den nye folkeskolereform lægges der vægt på, at folkeskolen fremadrettet skal være bedre til at måle elevernes progression. Den måde hvorpå elevernes læring i dag måles er på mange måder præget af øjebliksbilleder af elevernes faglige præstationer. Med henblik på at løse opgaven i forhold til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de har potentiale til at blive og sikre deres faglige progression skal der tages nye evalueringsværktøjer i brug. Derudover bliver det nødvendigt at kunne sætte disse i spil som et pædagogisk redskab, der kan belyse, hvor og hvordan den pædagogiske indsats skal vægtes. Indstilling 4: Understøttende undervisning Politisk skal der tages beslutning om, hvorledes organiseringen af den understøttende undervisning skal organiseres. Indstilling 4a Direktionen indstiller, at den understøttende undervisning organiseres, således at den kan varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med relevante kompetencer. Den understøttende undervisning skal muliggøre forskellige typer læringsaktiviteter, og understøtte behovet for andre elementer end den boglige indlæring ind i læringsaktiviteterne. Den understøttende undervisning skal varetages i et samarbejde mellem flere faggrupper, da dette sikrer en bæredygtig pædagogisk løsning af opgaven eller læringsaktiviteterne i skoledagen. Skole og Kulturchefen vil til hver en tid have mulighed for at føre tilsyn med måden, hvorpå teamsamarbejdet er organiseret og at vurdere, om denne opfylder hensigten med den understøttende undervisning. Indstilling 5: Motion og bevægelse Politisk skal der tages beslutning om rammerne for de 45 minutters motion og bevægelse. 38

39 Indstilling 5a Direktionen indstiller, at hver skole fastlægger en plan, som tydeliggør strukturen for gennemførslen af 45 minutters bevægelse og motion om dagen gældende fra skoleåret 2014/15. Skolerne skal lave en plan for bevægelsesaktivitet, der skaber klarhed for den enkelte medarbejder om hvorledes skolen henover året skal arbejde med motion og bevægelse. Hermed sættes en tydelig ramme for den enkelte leder, lærer og pædagog i forhold til, hvorledes målsætningerne opfyldes. Det er vigtigt, at der i planen er en afklaring af, hvad man betragter som motion. Det anbefales, at pulsen skal op, både i forhold til sundhedsaspektet men også i forhold til læringsperspektivet. Med udgangspunkt i ovenstående, vil det få indflydelse på den tid, der sættes af til motion, da man ved at sætte krav om, at pulsen skal op også skal tænkes på mulighederne for og nødvendigheden af omklædning og bad. Planen skal skitsere, hvordan man vil sikre kvalitet og fleksibilitet i indholdet i motion og bevægelsen, således at det ikke er det samme eleverne laver hver dag og ligeledes er aktiviteter, der har kvalitet og er motiverende. Såfremt foreninger tænkes ind i varetagelsen af motion og bevægelsesaktiviteter skal det ske gennem samarbejdsaftaler, der stiller krav til foreninger om læringsmål og krav til trænere og undervisere. Man kan ligeledes stille krav om, at der laves samarbejdsaftaler med flere idrætsforeninger, således at der sikres en bredde i varetagelsen af opgaven. Indstilling 6: Valgfag Der skal tages politisk beslutning om, hvilke valgfag der fremadrettet skal etableres. Indstilling 6a Direktionen indstiller, at der i skoleåret 2014/15 nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at se på udbuddet af erhvervsrelateret valgfag i folkeskolen i Halsnæs Kommune. Dette sker i et tæt samarbejde med Ungdomsskolen, Kulturskolen samt ungdomsuddannelserne. Valgfagsrækken i 2014/15 skal fastlægges blandt de oplistede fag i angivet i folkeskoleloven. Dermed tilbydes alle nedstående fag ikke nødvendigvis, men det er ud fra nedenstående oplistning af skolerne fastlægger valgfagsudbuddet for skoleåret 2014/15. Folkeskoleloven angiver følgende valgfag som mulighed, og hvortil der er formuleret fælles mål/faghæfter for fagene: 1) Tysk 2) Fransk 3) Spansk 4) Medier 5) Billedkunst 6) Fotolære 39

40 7) Filmkundskab 8) Drama 9) Musik 10) Håndværk og design 11) Madkundskab 12) Almindelige indvandrersprog 13) Arbejdskendskab. Arbejdsgruppen vil se på muligheden for at oprette eller udvikle andre valgfag. Indstilling 7: Fritidskommissoriet Politisk skal der tages beslutning om, hvorledes organiseringen af Kulturskolen, Ungdomsskolen samt klubberne fremadrettet skal varetages. Indstilling 7a Direktionen indstiller, at der arbejdes hen imod, at organiseringen af Kulturskolen, Ungdomsskolen samt klubberne samles på én fysisk lokation og etableres som én samlet virksomhed, med én overordnet leder. Til budgetforhandlinger vedrørende budget vil administrationen udarbejde et budgetoplæg om etablering af en fysisk lokation samt transport løsninger i forbindelse hermed. Et samlet Unge- og Kulturcenter gør virksomheden robust, og giver mulighed for, at der kan trækkes på synergien mellem de forskellige tilbud både fagligt og for de unges trivsel. Et samlet Unge- og Kulturcenter vil fungere som en selvstændig virksomhed, som indgår partnerskab med alle tre skoler på lige fod med museet, biblioteket, foreninger m.m. Synergien der vil opstå ved at samle Ungdomsskolen, Kulturskolen og ungdomsklubben vil betyde, at man i forhold til skolerne vil kunne komme med flere sammensatte tilbud, der involverer medarbejdere fra klub, ungdomsskole og kulturskole. Musikskolen organiseres således, at der stadig tilbydes musikskoletilbud til de mindste lokalt. Fremadrettet tilbydes der både et klubtilbud på en fysisk lokation, og et opsøgende klubtilbud, der ikke nødvendigvis forankres i en fysisk lokation. Indstilling 8: Samarbejdsaftaler Der skal tages politisk beslutning om, hvorledes rammerne for samarbejdsaftaler fremadrettet skal organiseres. Indstilling 8a Direktionen indstiller, at skolerne ved skoleåret 2014/15 skal indgå samarbejdsaftaler med såvel kulturskolen som ungdomsskolen jf. lovteksten. 40

41 Indstilling 8b Direktionen indstiller, at skolerne skal indgå samarbejdsaftaler med parter fra det omkringliggende samfund, som f.eks. idrætsforeninger, erhvervsliv, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner m.m. Indstilling 9: Skolebestyrelsens sammensætning Politisk skal der træffes beslutning om mulighederne for skolebestyrelsens sammensætning fremadrettet. Det skal besluttes, om det skal være muligt, at op til 2 pladser i skolebestyrelsen kan tildeles eksterne medlemmer. Indstilling 9a Direktionen indstiller, at hver skolebestyrelse fremadrettet sammensættes, således at 1 medlem af skolebestyrelsen repræsenterer det omkringliggende samfund fra henholdsvis erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner eller foreningslivet i prioriteret rækkefølge. Ved at give plads til 1 eksternt medlem i skolebestyrelsen, åbner det mulighed for at kunne samarbejde med det omgivende samfund og tænke andre problemstillinger samt løsningsforslag ind i skolebestyrelsens arbejde. Udvidelsen af skolebestyrelsen med et eksternt medlem er ensbetydende med, at der skal være en forældrevalgt mere i skolebestyrelsen for at fastholde forældreflertallet i skolebestyrelsen. Argumentet for at anbefale 1 medlem er ud fra en betragtning om muligheden for at rekruttere medlemmer til skolebestyrelsen samt sikre en bæredygtig størrelse på skolebestyrelsen der giver de bedst mulige arbejdsbetingelser. Punkter til undersøgelse og beslutning i 2014/15 Udover ovenstående beslutningspunkter gældende for skoleåret 2014/15 skal der tages politisk stilling til en række undersøgelses- og beslutningspunkter der skal udfolde folkeskolereformens potentialer yderligere fremadrettet. Disse punkter er formuleret med udgangspunkt i skolereformudvalgets drøftelser. Indstilling 10: Skolestrukturen Ved budgetforhandlingerne blev der afsat 90 millioner kroner til ombygninger og forbedringer af skolerne i Halsnæs kommune. Rammen skal anvendes til pædagogisk opdatering af skolerne herunder tilpasning til folkeskolereformen herunder medarbejderarbejdspladser. Sammenkoblet med folkeskolereformen er der behov for, at der kigges på om der på alle skoler er den rette bygningsmasse i forhold til ovenstående indstillinger. 41

42 Indstilling 10a Direktionen indstiller, at der til budgetforhandlinger vedrørende budget vil være udarbejdet et oplæg, der angiver løsningsmuligheder for den fysiske organisering af Hundested Skole, Frederiksværk Skole, Arresø Skole og Halsnæs Heldagsskole samt beskriver optimering af bygninger på skoleområdet. Dette udelukker ikke, at der kan ske andre skolestrukturændringer. Indstilling 11: Webportal Halsnæs Learning Lab Der kan tages politisk beslutning om, hvorledes der på sigt skal oprettes en webbaseret vidensbank. Indstilling 11a Direktionen indstiller, at der til budgetforhandlinger vedrørende budget vil blive udarbejdet et budgetoplæg som muliggør oprettelse af en fælles webbaseret vidensbank Halsnæs Learning Lab, hvor det omgivne samfund synliggøres med mulighed for at skolerne kan indhente viden om, hvordan en vifte af tilbud kan understøtte deres læringsaktiviteter. I arbejdet med at skabe et bredere og bedre samarbejde med det omgivende samfund er der behov for en base, hvor det som skole er muligt at orientere sig i forhold til det omgivende samfund og de muligheder der er, for at tænke dette ind i skolens læringsaktiviteter. Med henblik på at kunne skabe forudsætningerne for et bæredygtigt samarbejde mellem skolerne og repræsentanter fra det omgivende samfund kræver det, at det er muligt at have en viden om hinanden og et fælles samlings- og erfaringsudvekslingspunkt. Indstilling 12: Fælles læringsværksted Politisk skal der træffes beslutning om at undersøge mulighederne for at etablere autentiske læringsværksteder. Indstilling 12a Direktionen indstiller, at der til budgetforhandlinger vedrørende budget vil blive udarbejdet et budgetoplæg som muliggør oprettelse af læringsværksteder, som skolerne kan indtænke i deres læringsforløb. I forbindelse med at bevare elevernes motivation i forhold til læringsaktiviteterne i skolen, er væsentligt at kunne tilbyde et varieret læringsmiljø, hvori disse skal udfoldes. Indstilling 13: Skoletjeneste i samarbejde med Museet Politisk skal der træffes beslutning om at undersøge mulighederne for at etablere en skoletjeneste i samarbejde med Industri Museet Frederiks Værk. 42

43 Indstilling 13a Direktionen indstiller, at potentialet og mulighederne i forhold til oprettelse af en fælles skoletjeneste i samarbejde med Museet undersøges. Museet og skolen har grundlag for at samarbejde om læringsforløb, der vil gavne dels skolernes læringsaktiviteter, men dels også samtidig vil kunne opfylde museets ambition om at formidle deres viden til borgerne i kommunen. Indstilling 14: Samarbejde med folkebibliotekerne Politisk skal der træffes beslutning om at undersøge mulighederne for at etablere en skoletjeneste i samarbejde med folkebiblioteket. Indstilling 14a Direktionen indstiller, at potentialet og mulighederne i forhold til at etablere et samarbejde med folkebibliotekerne i forhold til samkøring af materialer og personale undersøges. I forbindelse med folkeskolereformen er der et potentiale i forhold til at skabe et sådant samarbejde, hvorfor dette bør undersøges nærmere. Indstilling 15: Mad- og måltidspolitikken i skolen Politisk skal der træffes beslutning om mulighederne for at revidere kommunens mad- og måltidspolitik med henblik på at kunne tilbyde eleverne sunde, og eventuelt gratis, måltider. Indstilling 15a Direktionen indstiller, at der til budgetforhandlinger vedrørende budget vil blive udarbejdet et budgetoplæg som giver mulighed for at tilbyde sundemåltider til børn og unge dele eller hele skoledagen igennem. Herunder afklaring af, om det skal være betalings- eller gratistilbud. Indstilling 15b Direktionen indstiller, at mad- og måltidspolitikken revideres med henblik på en afklaring af muligheden for at tilbyde sunde måltider til morgen, frokost og eftermiddag. Vi ved fra skoleundersøgelserne, at en del elever i Halsnæs Kommune hverken spiser morgenmad eller frokost, hvilket kan have negative konsekvenser for deres læringsudbytte. Fra august 2014 bliver skoledagen længere. Med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de har potentiale til og trives bedst muligt, skal der etableres et gunstigt fundament for skoledagens læringsaktiviteter. Et sådant fundament kunne skabes ved, at der tilbydes et gratis morgenmåltid, samt et sundt frokosttilbud, hvor læringspersonalet også deltager. Endvidere kunne produktionen af mad i skolen også udgøre et læringspotentiale. 43

44 Indstilling 16: Rådgivende implementeringsudvalg I august 2013 blev det besluttet at nedsætte et skolereformudvalg med bred repræsentation af parterne i og omkring folkeskolen til at rådgive det politiske niveau om de centrale temaer i folkeskolereformen. Med henblik på at fastholde den tætte dialog parterne imellem anbefales det at nedsætte et nyt rådgivende implementeringsudvalg. Indstilling 16a Direktionen indstiller, at der nedsættes et rådgivende implementeringsudvalg efter styrelseslovens 17 stk. 4 med en anden sammensætning end skolereformudvalget. Der vil forventeligt være en række udfordringer, udviklingsprojekter og nye problemstillinger, der vil opstå løbende som del af en så omfattende ændring som folkeskolereformen. Disse vil kunne behandles i et rådgivende implementeringsudvalg, der således løbende vil kunne rådgive det/de relevante politiske udvalg. Indstillingen herom skal også ses i lyset af erfaringerne med arbejdet om skolestrukturændringerne i Halsnæs skolevæsen tilbage i 2011, hvor der med fordel kunne have været en tættere opfølgning og evaluering af arbejdet med implementeringen af skolestrukturforliget med det politiske niveau. Alternativt kan der nedsættes en referencegruppe med deltagelse fra politikere, administration og fagfolk med en løsere tilknytning til det politiske niveau. Derudover kan der tænkes i en udvidelse af antallet af dialogmøder eller anden dialog mellem Udvalget for Skole, Familie og Børn samt skolebestyrelserne. 44