Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Transkript

1 Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 3: Motion og bevægelse samt inddragelse af idræts-, kultur og foreningslivet A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til at gøre den nye folkeskolereform til virkelighed på skolerne i Randers Kommune. Det vil sige, at der inden for rammerne af de nye arbejdstidsregler skal sættes indhold og handling på den nye folkeskolereform i Randers Kommune. I den forbindelse nedsættes der 9 forskellige arbejdsgrupper, der hver især har til formål at belyse og beskrive forslag til implementeringen af de forskellige hovedtemaer i skolereformen (jf. vedhæftede oversigt over de 9 arbejdsgrupper). Hermed følger kommissoriet for arbejdsgruppe 3, der skal beskæftige sig med, hvorledes motion og bevægelse i øget omfang bliver en integreret del af skoledagen samt hvorledes, der kan sikres et tættere og mere forpligtende samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv i Randers Kommune. Til orientering vedhæftes bilag 2, der illustrerer timefordelingen fordelt på klassetrin og fag efter reformens ikrafttræden. B. Arbejdsgruppens medlemmer Formand, Morten Arvidsson (fritidsafdelingen) Asger Aabenhus (lærer, Assentoftskolen kun frem til jul) Morten Fogdal-Wiese (SFO leder, Hadsundvejens Skole) Louise Timm (viceskoleleder, Tirsdalens Skole) Torben Kusk-Glavind (lærer, Rismølleskolen) Lene Møller (konsulent, Udviklingsafdelingen) Jesper Jakobsen (sundhedskoordinator Sundhedscentret) Jens-Erik Thomsen (leder, Randers Musikskole) Tine Eibye (Randers Egnsteater) Torben Kjeldsen (forretningsfører Rgf og bestyrelsesmedlem SIKR) Carlo Mains (leder IFO Dronningborg) Zannie-Christian Stegger Jensen (Spejderformand) Susanne Andersen (formand IF Fjorden) Rikke Brun (Pædagog Rismølleskolen) C. Overordnede mål med skolereformen Den danske folkeskole står overfor store udfordringer. Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Samtidigt udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 % af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover er der få fagligt stærke elever. Elevernes faglige niveau skal forbedres. 1

2 Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og på den anden side ved at tage hånd om de konkrete udfordringer, folkeskolen står overfor. 1 Der skal arbejdes for følgende tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Målet om at styrke elevernes læring og dermed folkeskolens faglige niveau skal afspejles i et øget ambitionsniveau for undervisningen og elevernes faglige niveau på forskellige klassetrin. Samtidig lægges der med skolereformen op til, at der skal indgå mere motion og bevægelse i løbet af skoledagen. Helt konkret skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundheden hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende. Der lægges også op til større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med idrætsforeninger, kulturforeninger eller ved, at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. D. Rammer for arbejdsgruppens arbejde Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til et kapitel på max. 10 sider, som skal indgå i det samlede idékatalog vedrørende udmøntningen af skolereformen. I kapitlet skal oplistes en række konkrete anbefalinger eller betragtninger vedrørende Indretningen af skoledagen, ligesom kapitlet skal indeholde praksisnære eksempler på, hvordan den konkrete undervisning kan tilrettelæges, så den sikrer minimum 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit dagligt og sikrer et øget samarbejde med foreningslivet og det omkringliggende samfund. Indhold i kapitlet skal som udgangspunkt kunne udmøntes indenfor den økonomi, der følger med finansieringen af folkeskolen, - det vil sige de ekstra fagopdelte timer og den understøttende undervisning. Det er således op til den enkelte skole at disponere midlerne til den nødvendige omprioritering og de nye og særlige indsatser, der skal iværksættes med henblik på at imødekomme kravet om øget motion og bevægelse i løbet af skoledagen samt et øget og mere forpligtende samarbejde med idræts, - kultur og foreningslivet. Arbejdsgruppen vil undervejs i forløbet modtage input fra den store kickoff-konference samt input og ideer fra de skoler, der lokalt har valgt at beskæftige sig med dette tema 3 vedrørende øget motion og bevægelse i løbet af skoledagen samt samarbejde med foreningslivet og musikskolen. Formanden for arbejdsgruppen fungerer som mødeleder og fastsætter antallet af møder, mødekadence samt de nærmere rammer for arbejdet. Formanden er ansvarlig for slutproduktet, som kommer til at indgå i det samlede idékatalog og udpeger selv medlemmer fra arbejdsgruppen til at varetage de nødvendige funktioner for at kunne levere slutproduktet. Arbejdsgruppen kan endvidere indkalde øvrige relevante samarbejdsparter ad hoc for at få belyst emnet yderligere. 1 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 2

3 E. Arbejdsgruppens fokus Det påhviler som nævnt skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen, som et sammenhængende og naturligt element i undervisningen. Samtidig stilles der krav om, at skolerne i højere grad åbner sig op over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur og foreningsliv i skolen ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Skolelederen kan give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, fx i stedet for valgfagstimerne. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper om denne adgang til at få fri til eliteidrætsundervisning. Skolelederen kan endvidere give tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i ungdomsskolen i fag, der findes inden for folkeskolens fagrække. 2 Muligheden for at etablere særlige talentlinjer eller talentklasser bør tænkes bredt, og udover talentklasser i idræt og musik, kan der også forestilles oprettet talentklasser i øvrige fag fx sprog, matematik/naturfag mv. Den nye skolereform åbner op for mange nye samarbejdsrelationer og forpligter kommunerne til at sikre et samarbejde med de forskellige foreninger i kommunen samt konkret i Randers Kommunes tilfælde med Randers Musikskole. Omdrejningspunktet for arbejdsgruppens arbejde: 1. Motion og bevægelse hver dag svarende til gennemsnitligt 45 min. om dagen, og som en integreret del af undervisningen 2. Åbenhed mod omverdenen inddragelse af idræts-, kultur og foreningslivet 3. Oprettelse af talentklasser - herunder det forpligtende samarbejde med Randers Musikskole Med henblik på at finde inspiration og indlæg til konkrete samarbejdsrelationer mellem henholdsvis skoleområdet og breddeidrætsområdet i Randers Kommune, henvises til vedhæftede ansøgning, som fritidsafdelingen har sendt til Kulturministeriet i starten af oktober måned (bilag 3). Hvorvidt ansøgningen imødekommes ved vi først til december, men ansøgningen beskriver en række konkrete forslag og initiativer, som kan medvirke til at imødekomme kravet om det øgede samarbejde. Fritids- og kulturafdelingen er, blandt flere, vigtige samarbejdsparter i udmøntningen af tema 3 vedrørende både øget motion og bevægelse i løbet af skoledagen og i forhold til det øgede samarbejde med idræts-, kultur og foreningslivet. 2 Uddrag fra aftalen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 3

4 Til inspiration til henvises i øvrigt til vedhæftede bilag 4, hvor tre foreninger af kommunale ledere på børneog kulturområdet i fællesskab kommer med ni anbefalinger til samarbejdet mellem folkeskolerne og musikog kulturskolerne. Det er Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Danske Musik- og Kulturskoleledere, der er gået sammen om de ni anbefalinger. De tre lederforeninger opfordrer til, at kommunerne sikrer dialogen mellem folkeskolens ledelser og musik- og kulturskolens ledelse, så folkeskolereformens oplæg til lokale løsninger og modeller kan udfoldes ud fra de enkelte folkeskolers behov og musik- og kulturskolernes muligheder. Udover anbefalingerne følger der endvidere otte konkrete eksempler på eksisterende samarbejder til inspiration og som bud på en mulig udmøntning af kravene i skolereformen. Opfattelsen er, at musik- og kulturskolerne udgør en særlig relevant og operationel ressource for kommunerne, fordi de som kommunale, pædagogisk og fagligt funderede professionelle undervisningsinstitutioner kan bringes i spil i børnenes skoledag på et meningsfyldt og omfangsrigt niveau. Konkret tænkes på modeller, hvor allokering af ressourcer fra den understøttende undervisning til erstatning for brugerbetalingen i musik og kulturskolen kan være vejen til en økonomisk bæredygtig model. 3 Der gøres opmærksom på, at der kan være snitflader til arbejdsgruppe 5, der bl.a. beskæftiger sig med udskoling og valgfag herunder eventuelt oprettelsen af nye valgfag samt oprettelsen af profillinjer. Formændene for henholdsvis denne arbejdsgruppe 3 og arbejdsgruppe 5 opfordres derfor til at koordinere undervejs i arbejdsprocessen. F. Udarbejdelsen af et idékatalog vedrørende motion og bevægelse, inddragelse af idræts-, kultur og foreningslivet samt muligheden for oprettelsen af særlige talentklasser Arbejdsgruppen skal udarbejde et kapitel til det samlede idékatalog, som omhandler ovenstående fokusområder. Nedenfor er oplistet en række relevante spørgsmål, som bør drøftes i arbejdsgruppen med henblik på at få beskrevet de centrale elementer, som kapitlet skal indeholde: Konkret bedes arbejdsgruppen drøfte: 1) Motion og Bevægelse - Hvorledes kan vi i Randers Kommune imødekommer kravet om øget motion og bevægelse i løbet af skoledagen svarende til gennemsnitligt 45 minutter? Konkrete forslag og eksempler ønskes. - Hvordan sikrer vi, at motion og bevægelse bliver en integreret del af undervisningen? - Hvordan kan motion og bevægelse medvirke til at understøtte elevernes læring? 3 Brev til borgmestre og politiske fagudvalg fra Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Danske Musik- og kulturskoleledere. Vedhæftet som bilag 4. 4

5 2) Inddragelse af idræts-, kultur og foreningslivet - Hvordan sikrer vi et forpligtende og udviklende samarbejde med idræts-, kultur og foreningslivet i Randers Kommune? Konkrete forslag og eksempler ønskes, - herunder forslag til bæredygtige modeller. - Hvordan styrkes det lokale idræts- og kulturliv til gensidig gavn for både elever og foreningsliv? - Særligt fokus på lokal/nærmiljøet? - Samarbejdsparter der med fordel medtænkes i forhold til elevernes læring? 3) Oprettelse af særlige talentlinjer eller talentklasser samt etablering af det forpligtende og gensidige samarbejde med Randers Musikskole - Hvordan udmønter vi det konkrete samarbejde med Randers Musikskole? - herunder forslag til økonomisk bæredygtig model. - Ønsker vi at oprette særlige talentklasser i musik? (efter ansøgning til Undervisningsministeriet). I givet fald hvor og hvordan? - Ønsker vi at oprette flere eliteklasser i idræt eller andet? (Pt. eliteidrætslinje på Nørrevangsskolen). I givet fald hvor og hvordan? - Oprettelse af andre eliteklasser vedrørende fx sprog, matematik/naturfag eller andet? - Hvilke særlige kompetencer skal medarbejderne have i forbindelse med oprettelsen af talentklasser? Og ansvars- kompetencefordeling i forhold til lærere og pædagoger? G. Tidsplan for arbejdet Arbejdsgrupperne arbejder 22. november 15. januar Fælles kickoff-konference Rammer, indhold og udfordringer for børnenes 27. november 2013 skoledag 1/ Lokale temadrøftelser på kommunens folkeskoler (2-3 temaer) 1. december 13. december Deadline for indsendelse af input til arbejdsgrupperne 16. december Arbejdsgrupperne afleverer deres kapitel til idekataloget 15. januar 2014 Forvaltningens aflevering af idékatalog 30. januar 2014 Afsluttende konference hvor idékatalog præsenteres og drøftes Primo februar 2014 // 5