Nyttige links til evaluering Kurser for lærere Evalueringsmetoder UNIVERSITY COLLEGE

Transkript

1 Porteføljer. Læringsstrategi og evalueringsmetode, Århus kommunale skolevæsen, Risager, Marianne og Inge-Lise Thomsen: Filurkatten, portfolio og logbog, Malling Beck, 2001 (- især til indskolingen). Tove Løve: Elevsamtalen - fra samtaleark til uddannelsesplan (Kroghs Forlag, 1999). Folkeskolen år 2000: Elementer i undervisningens tilrettelæggelse - et inspirationsmateriale (DLF, KL, UVM, marts 2000). Arne Kihlbaum Larsson, Gunnar Vingren, m.fl.: Udviklingssamtaler i skolen (Kroghs Forlag 1998). Signe Holm-Larsen m. fl: Hverdagsevaluering (Kroghs Forlag 2004). Søren Axel Sørensen: Vækstpunkter i dansk, (Malling Beck 2005). Kirsten Haastup og Erik Poulsen: Intern evaluering af de kommunikative færdigheder i engelsk. Hvad og Hvordan, F 2000, fokuspunkt nr. 3 Hæfte 12. Jørgen Chr. Nielsen: Beskrivelse og vurdering af elevernes læsning og stavning. Håndbog Folkeskolen år 2000, AKF, DLH, DPI, SFI Peter Weng og Michael Wahl Andersen: Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen. AKF, DLH, DPI og SFI Michael Wahl Andersen, Michael Poulsen: Trinmål i matematik, Evaluering efter 3. klasse. Elevark og Lærervejledning, Alinea Mikael Wahl Andersen og Kristine Jess. Evaluering - matematik i 1. klasse. Alina. Tingleff Nielsen og Løvbjerg. Fleksibel planlægning teknisk fix eller pædagogisk udvikling. KLEO s forlag. Mette Lidegård. John Ryding Olsson. Power i projekter og porteføljer. Jurist og økonomforbundets forlag. Tingleff m.f. Årsplanen berigende, befriende og besværlig. UVM. F Nyttige links til evaluering Danmarks Lærerforening 2002 På vej med evaluering - Samtale og Samarbejde Kvalitet Inspiration - Faglighed Kurser for lærere Evalueringsmetoder UNIVERSITY COLLEGE

2 Efter din opfattelse: Hvad skulle have været anderledes, og hvad har du manglet? Sæt en / hvis du er enig Evalueringsmetoder Kurser for lærere 48 lektioner Udvikler Lektor Mette Løvbjerg, KLEO, CVU København Nordsjælland. Resume Kurset er af 48 timers varighed og i forløbet indgår både halve og hele dage. Formålet med forløbet er at uddanne lærere til at påtage sig ansvaret for at være evalueringsfaglige fyrtårne på egen skole, altså påtage sig en ganske særlig rolle. Derfor foreslår vi, at der deltager to lærere fra hver skole. Kurset har indholdsmæssigt to perspektiver: Udvikling af evalueringskompetencer tæt på praksis samt evalueringskompetencer på organisationsniveau. Der arbejdes med konkret afprøvning i praksis, og forløbet afsluttes med udarbejdelse af en projektplan for arbejdet med udvikling af evalueringskultur på skolen. Ledelsen inddrages afslutningsvis i dette arbejde. Introduktion Skolerne arbejder i disse år på at udvikle en evalueringskultur. Opgaven er dobbeltsidig, idet evalueringerne på den ene side skal kunne danne udgangspunkt for dokumentation i forhold til omverden og på den anden side producere viden i forhold udviklingen af den interne praksis. Det kræver udvikling af evalueringskompetencer tæt på undervisningspraksis således; at lærerne erhverver sig viden om og bliver i stand til at skelne mellem forskellige måltyper, fx mellem færdighedsmål, kundskabsmål, metodemål og sociale mål og samtidigt erhverver viden om og bliver i stand til at praktisere forskellige evalueringsmetoder alt efter hvilke mål, der arbejdes med, herunder at kunne formulerer sammenhængen mellem de valgte mål og evalueringsmetode. Evalueringsperspektivet skal således være en del af lærernes samlede didaktiske kompetence. Læreren skal gerne ud fra et bevidst metodevalg løbende arbejde på at skaffe sig viden om, hvad eleverne lærer, og hvad der virker i den konkrete undervisningspraksis. Såvel evalueringsmetode som resultater skal kunne lægges åbent frem og bruges i praksis i dialog med elever, forældre og andre interessenter samt i målfastsættelsen og tilrettelæggelsen af kommende indsatser. 2 Undervisere Adjunkt Stinus Mikkelsen, CVU Nordjylland. Beskrivelse af undervisere Konsulenterfaring: Skal have arbejdet med udvikling af konkret praksis på mange skoler for herigennem at have kendskab til og erfaring med: Diversitet, modstand mod forandring, tilrettelæggelse af forandringsprocesser samt forskellige konsulentroller og positioner og med udgangspunkt heri kunne byde ind med cases eller billeder fra praksis. Relevant videreuddannelse inden for eller viden om og erfaringer med evaluering generelt eller specifikt og evalueringskultur skaffet på anden vis. Det vil sige CVU-ansatte. Litteratur/Links Peter Dahler-Larsen: Selvevalueringens hvide sejl, Syddansk Universitetsforlag, Peter Dahler-Larsen: Evaluering et begreb bliver til, Syddansk Universitetsforlag, Peter Dahler-Larsen: Evalueringskultur et tiltrækkende begreb. UP. Nr.2/3 juni Eva: Selvevaluering i praksis. Moos. Leif. M.fl. Evidens i uddannelserne. DPU Kvan 65, Evaluering, JCVU, marts Personlige og sociale kompetencer evalueringsmetoder og redskaber, Frederiksberg Kommunale Skolevæsen Taube, Karin: Portfolio-Metoden undervisningsstrategi og evalueringsværktøj, Kroghs Forlag, 1999 Abildgaard, Lone og Arne Mogensen: Når det bedste er godt om porteføljer i skolen, Dafolo, 1999 Ellmin, Roger: Portfoliomodellen en måde at lære og tænke på, Gyldendal Uddannelse, 2001 Portefølje i folkeskolen, Århus kommunale skolevæsen, 2002 (Video) ( med eksempler på anvendelse i hele skoleforløbet.) 11

3 præsenter jeres foreløbige tanker. Perspektiver på arbejdet med projektplan? 13. gang Afslutning Velkomst. Opsummering og briefing af de indbudte skoleledere Præsentation af de enkelte skolers handleplan/projekter. Skoleledelserne er inviteret til dette punkt Frokost Skolemøder: ledelse og fyrtårne lægger fælles strategi Evaluering af kurset med flere metoder under hyggelige former. Undervisningsform Oplæg om evaluering og evalueringsmetoder. Besøg af gæstelærere med præsentation af egne konkrete erfaringer med udvalgte evalueringsmetoder. Afprøvning af redskaber og metoder i egen praksis. Samarbejde om konkret projekt på egen skole med vejledning af konsulent og sparring fra andre deltagere på kurset. Evalueringsform Løbende samtaler med kursisterne i undervisningen samt nedenstående skema. Skemaet udfyldes først af den enkelte og sendes herefter rundt. Hvad har været godt ved forløbet? Evaluering og dokumentation Sæt en / hvis du er enig Det kræver samtidig udvikling af evalueringskompetencer på organisationsniveau, således; at skolen samlet set arbejder systematisk med evaluering med det formål at kunne dokumentere og udvikle sin virksomhed. Hvis man som skole skal arbejde frem imod at have en egentlig evalueringskultur, må man først og fremmest sikre sig, at projektet har opbakning både hos ledelse og medarbejdere. Samtidig må man arbejde på at skabe fora og systematikker, hvor læring omkring evalueringsmetoder kan foregå, og som sikrer, at videndeling kan finde sted. At opnå netop det kræver kompetencer inden for konkret projektplanlægning samt en rollefordeling i forhold til, hvem der er pådrivere i processen og hvornår. Ledelsen kan ikke gøre det alene. Kurset sætter fokus på begge perspektiver. Kursusmål at deltagerne får en bevidsthed og viden om evaluering og dokumentation generelt og konkret i forhold til egen praksis og skolens sammensatte opgave og bruger denne viden i rollen som faglige fyrtårne på egen skole. at deltagerne får kendskab til en bred vifte af evalueringsredskaber og -metoder. at deltagerne på baggrund af konkret afprøvning i praksis får drøftet erfaringer med evaluering på flere niveauer. at deltagerne udarbejder et konkret forslag til handleplan for den enkelte skole, som skolen kan arbejde ud fra og gå videre med i arbejdet med at forankre evaluering i den daglige organisatoriske praksis. at deltagerne får øje på nye handlemuligheder i arbejdet med evaluering og bruger disse i udarbejdelsen af en konkret projektplan. Baggrund Baggrunden for kurset er Folkeskoleloven af Kravene til dokumentation og løbende evaluering er gjort tydelige, og lærerne må påregne at opkvalificere sig for at kunne leve professionelt op til kravene. Det er imidlertid også vigtigt, at lærernes mangeårige erfaringer med evaluering stadig danner udgangspunkt for ny læring. Indhold og fokus Kurset henvender sig til lærere, der har en særlig interesse i evaluering. Mindst to lærere pr. skole. Lærere, som på den ene side vil påtage sig arbejdet med selv at evaluere og udvikle evaluering i egen konkret undervisningspraksis og på den anden side vil påtage sig rollen som fyrtårne i skolens arbejde med evaluering og dokumentation. Kurset har således fokus på begge perspektiver. I første halvdel af kurset er der fokus på evaluering af konkret undervisningspraksis. Der arbejdes også med fokus på evaluering ud fra et generelt perspektiv: Hvad er evaluering, hvorfor overhovedet ofre det opmærksomhed, forskellige tilgange til evaluering summativ og formativ. Herefter sættes der fokus på faglighedens dybde, bredde og kvalitet, og der arbejdes med erkendelse af, at der findes forskellige typer af mål, som kalder på 10 3

4 forskellige evalueringsmetoder. Der arbejdes med konkret afprøvning i praksis samt erfaringsudveksling I anden halvdel af kurset er der fokus på det organisatoriske perspektiv. Hvordan kan man arbejde med projektstyring, således at evaluering ikke blot bliver noget, der udspiller sig i hjørner af skolen og praktiseres af særligt interesserede lærere med udgangspunkt i hver deres interesser og præferencer, men også er forankret i skolen som et fælles projekt, der på den ene side sætter skolen i stand til løbende og i fællesskab at udvikle praksis og på den anden side i et fælles sprog at dokumentere overfor den nære omverden (forældre) og den fjernere omverden (forvaltning og det nationale niveau), hvilke indsatser der gøres, og hvad resultatet er. Kursusplan Dato/tid Evalueringsmetoder 1.gang gang 3.gang 4.gang 5.gang gang 7.gang 8.gang gang 10.gang 11.gang 12. gang 13. gang Præsentation af programmet for forløbet. Afklaring af forventninger. Introducerende oplæg om evaluering. Kort præsentation af forskellige evalueringsmetoder og -redskaber. Portfolio sådan kan der arbejdes i praksis. Evaluering i de enkelte fag; matematik som eksemplarisk forløb. Evaluering i de enkelte fag; dansk som eksemplarisk forløb. Fra undervisningsplan til elevplan. Fra tiltale til samtale. Fra objekt til subjekt. Planlægning af forløb med egen praksis. Fremlæggelse af deltagernes erfaringer med afprøvning i praksis. Drøftelse af dilemmaer og perspektiver. Anvendelsen af evaluering. Fire forskellige tilgange til evaluering i et organisationsperspektiv. Selvevaluering Virkningsevaluering Brugerorienteret evaluering Målopfyldelsesevaluering. Introduktion til arbejdet med konkret handleplan: Organisatorisk udvikling, projektstyring Med udgangspunkt i oplæg, drøftelse af erfaringer og afprøvning i praksis udarbejder deltagerne et konkret forslag til handleplan på deres skole. Hvordan vil det være relevant og muligt at arbejde med evaluering på vores skole? Vejledning ved konsulent og sparring. Afslutning med præsentation af de enkelte skolers konkrete forslag. Repræsentanter fra ledelserne på de deltagende skoler inviteres til fremlæggelsen. Forløbet justeres løbende undervejs i samarbejde med deltagerne Hvad skal der ske næste gang 10. Gang Projektstyring Oplæg om projektstyring og ejerskab Projektets forløb og faser Det organisatoriske isbjerg Kultur i organisationer Analyse; SWOOT, interessenter domæneteori opmærksomhedspunkter i projektforløb Skolegrupper. Med udgangspunkt i selvevaluering gang 9 og dagens oplæg arbejdes der med: Formål for projektet fx at udvikle evalueringskultur for at.. Analyse af interessenter og omgivelser Sparring: To grupper præsenter jeres foreløbige tanker. 11. gang Udarbejdelse af projektplan Skolegrupper: Med udgangspunkt i arbejdet de foregående gange arbejdes der med: Status: nuværende praksis, rammer og muligheder. Projektmål: Afgrænsende, konkrete mål for netop dette projekt. Tegn/indikatorer/succeskriterier/milepæle Sparring: To grupper præsenter jeres foreløbige tanker. Perspektiver på arbejdet med projektplan? Aftaler om vejledning. 12. gang Udarbejdelse af projektplan Skolegrupper: Med udgangspunkt i de foregående gange arbejdes der med: Handleplan: Hvem gør hvad, hvornår? Evalueringsplan: Plan over, hvornår og hvordan der skal evalueres og følges op. Rollefordeling: Ledelsens rolle og fyrtårnenes rolle Sparring: To grupper 9

5 7. gang Planlægning af forløb i egen praksis Oplæg til arbejdet med tilrettelæggelse af forløb i egen praksis. Hvad har vi hørt indtil nu, som vi kan tage med og afprøve i praksis? Vigtige hovedpointer? Hvilken planlægningsmetode vil vi anvende: SMTTE, Lappemetoden eller andet Skolegrupper: Udarbejdelse af foreløbig procesplan Sparring: To grupper præsenter jeres foreløbige tanker Skolegrupper: Overvejelser i forhold til evalueringsplan. Hvad skal evalueres? Hvorfor og til gavn for hvem? Hvordan skal der evalueres med hvilke metoder og hvornår Hvem skal evaluere og hvem skal tolke resultaterne? Hvem skal have indsigt i resultaterne? Hvordan følges der op? 8. gang Videndeling Præsentation af de enkelte skolers handleplan/projekter Fælles hovedpointer. 9. gang Fire tilgange til evaluering Oplæg: Fire tilgange til evaluering Selvevaluering Virkningsevaluering Brugerorienteret evaluering Målopfyldelsesevaluering Skolegrupper: Arbejde med selvevaluering efter EVA s model. : Perspektiver på arbejdet med selvevaluering? Oversigt over lektioner og indhold 1. gang Introduktion og præsentation : Morgenkaffe. Baggrund og begrundelse for kurset. Kort præsentation af deltagerne Oplæg: Evaluering og evalueringskultur: Hvad er det? Hvad kan det bruges til? Hvad skal det nu gøre godt for? : Pause : Kursusprogram Præsentation af efterårets program og litteraturlisten med uddybende kommentarer. Afklaring af deltagernes rolle og opgaveforståelse i forbindelse med forløbet Arbejde i skolegrupper: Præsentation af skolen: Metafor, enkelt ord, stikord Hvad forstår vi egentlig ved evaluering? Status: Hvor er vi på skolen mht. evaluering? Hvilke erfaringer har vi? individuelt parvis (skolevis) grupper på tværs Frokost Præsentation af de enkelte skoler og deres erfaringer med evaluering Drøftelse i skolegrupper: Afklaring af deltagernes forventninger til forløbet: Hvad håber vi, der kan blive udviklet, ændret? Diskussion i skolegrupper: "Hvad håber vi, at vi kan efter dette forløb?" Fremlæggelse af drøftelser Afrunding på dagen. Husk: logbøger, værktøjskasse og papir til plakater, navneskilte. 2. gang Forskellige evalueringsmetoder Opsamling på sidste gang: refleksioner/kommentarer. ønsker til programmet hvordan kan de indgå? Kort oplæg om forskellige evalueringsmetoder og -redskaber formativ - summativ evaluering. anvendelsen af evaluering. et lille udpluk af redskaber og metoder Pause Oplæg. 8 5

6 Evaluering og mål hænger uløseligt sammen. Hvordan arbejde med mål? Med udgangspunkt i Fælles Mål og skelnen mellem forskellige måltyper præsenteres en konkret fremgangsmåde til teamets arbejde med at sætte mål i faglige og tværfaglige sammenhænge og fokusere Konkret arbejde/øvelse med lappemetoden Opsamling: Hvilke overvejelser gav afprøvningen Perspektiver på arbejdet med evaluering? Hvad skal der ske næste gang? 3. gang Portfoliopædagogik og evaluering Opsamling på sidste gang: Refleksioner og kommentarer Oplæg: Hvad er en portfolio? Hvorfor anvende denne metode? Hvordan konkret arbejde med den i praksis? Eksempler på forløb. Autentisk evaluering som selvstændig evalueringsform og som en integreret del af portfolioen Skolegrupper: Med udgangspunkt i et konkret forløb udarbejdes kriterier for udvælgelse til porteføljen. Perspektiver på arbejdet med portefølje? 4. gang Evaluering; Matematik som eksemplarisk forløb Opsamling på sidste gang: Refleksioner og kommentarer Oplæg: Hvordan belyser vi relationen mellem niveau, læreproces og mål, eller hvordan arbejder vi med formativ evaluering? Hvad skal evalueres? Kundskab og relationen mellem de fire elementer, der indgår heri (fakta, færdighed, forståelse og fortrolighed). Begrebsdannelse med stigende grad af refleksion. Kompetence og kompetencegrupperinger: Gengivelse og gæt, procedureregning, problemhåndtering og kritisk vurderende. Hvordan afspejles matematisk kundskab og kompetence hos en 1. klasses elev. Introduktion af begreberne: Illudere, beskrive, forklare og argumentere. Den praktiske gennemførsel af evalueringen: Introduktion til evalueringsrammen. 6 Eksempel på brug af Evaluering af faglige områder. Eksempel på brug af dagbogsblad. Eksemple på brug af evaluering af gruppeopgave Arbejde i faggrupper Med udgangspunkt i oplæg og et konkret undervisningsforløb tilrettelægges et evalueringsforløb. 5. gang Evaluering: Dansk som eksemplarisk forløb Opsamling på sidste gang: Refleksioner og kommentarer Oplæg: Vækstpunkter i dansk Læringssyn bag vækstpunkter; flowteori, personlige forudsætninger for flow, forudsætninger for flow i læringsmiljøet, afsenderproblematik, eksempler på elevtekster, sammenhænge i dansk, danskfagets tre søjler, synlige mål, undervisningsmål/læringsmål, undervisningsdifferentiering, evaluering i dansk samt eksempler på elevprofiler Øvelser i vækstpunkter Afsluttende debat: Perspektiver på arbejdet med vækstpunkter? 6. gang Fra undervisningsplan til elevplan Opsamling på sidste gang: Refleksioner og kommentarer Oplæg: Fra undervisningsplan til elevplan. Fra undervisningsmål til læringsmål. Elevsamtalen som forum for fastsættelse af og opfølgning på læringsmål, samt konkret udarbejdelse af handleplaner. Elevens inddragelse i refleksion over egen læring. Evalueringernes konstitutive virkninger Skolegrupper. Med udgangspunkt i en medbragt årsplan udarbejdes eksempler på elevplaner. Der reflekteres over elevens inddragelse i tilblivelsesprocessen Opsamling Perspektiver på arbejdet med elevplaner? Elevplaner og forældre samarbejde. 7