Nyttige links til evaluering Kurser for lærere Evalueringsmetoder UNIVERSITY COLLEGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyttige links til evaluering Kurser for lærere Evalueringsmetoder UNIVERSITY COLLEGE"

Transkript

1 Porteføljer. Læringsstrategi og evalueringsmetode, Århus kommunale skolevæsen, Risager, Marianne og Inge-Lise Thomsen: Filurkatten, portfolio og logbog, Malling Beck, 2001 (- især til indskolingen). Tove Løve: Elevsamtalen - fra samtaleark til uddannelsesplan (Kroghs Forlag, 1999). Folkeskolen år 2000: Elementer i undervisningens tilrettelæggelse - et inspirationsmateriale (DLF, KL, UVM, marts 2000). Arne Kihlbaum Larsson, Gunnar Vingren, m.fl.: Udviklingssamtaler i skolen (Kroghs Forlag 1998). Signe Holm-Larsen m. fl: Hverdagsevaluering (Kroghs Forlag 2004). Søren Axel Sørensen: Vækstpunkter i dansk, (Malling Beck 2005). Kirsten Haastup og Erik Poulsen: Intern evaluering af de kommunikative færdigheder i engelsk. Hvad og Hvordan, F 2000, fokuspunkt nr. 3 Hæfte 12. Jørgen Chr. Nielsen: Beskrivelse og vurdering af elevernes læsning og stavning. Håndbog Folkeskolen år 2000, AKF, DLH, DPI, SFI Peter Weng og Michael Wahl Andersen: Vurderinger og evalueringer i matematikundervisningen. AKF, DLH, DPI og SFI Michael Wahl Andersen, Michael Poulsen: Trinmål i matematik, Evaluering efter 3. klasse. Elevark og Lærervejledning, Alinea Mikael Wahl Andersen og Kristine Jess. Evaluering - matematik i 1. klasse. Alina. Tingleff Nielsen og Løvbjerg. Fleksibel planlægning teknisk fix eller pædagogisk udvikling. KLEO s forlag. Mette Lidegård. John Ryding Olsson. Power i projekter og porteføljer. Jurist og økonomforbundets forlag. Tingleff m.f. Årsplanen berigende, befriende og besværlig. UVM. F Nyttige links til evaluering Danmarks Lærerforening 2002 På vej med evaluering - Samtale og Samarbejde Kvalitet Inspiration - Faglighed Kurser for lærere Evalueringsmetoder UNIVERSITY COLLEGE

2 Efter din opfattelse: Hvad skulle have været anderledes, og hvad har du manglet? Sæt en / hvis du er enig Evalueringsmetoder Kurser for lærere 48 lektioner Udvikler Lektor Mette Løvbjerg, KLEO, CVU København Nordsjælland. Resume Kurset er af 48 timers varighed og i forløbet indgår både halve og hele dage. Formålet med forløbet er at uddanne lærere til at påtage sig ansvaret for at være evalueringsfaglige fyrtårne på egen skole, altså påtage sig en ganske særlig rolle. Derfor foreslår vi, at der deltager to lærere fra hver skole. Kurset har indholdsmæssigt to perspektiver: Udvikling af evalueringskompetencer tæt på praksis samt evalueringskompetencer på organisationsniveau. Der arbejdes med konkret afprøvning i praksis, og forløbet afsluttes med udarbejdelse af en projektplan for arbejdet med udvikling af evalueringskultur på skolen. Ledelsen inddrages afslutningsvis i dette arbejde. Introduktion Skolerne arbejder i disse år på at udvikle en evalueringskultur. Opgaven er dobbeltsidig, idet evalueringerne på den ene side skal kunne danne udgangspunkt for dokumentation i forhold til omverden og på den anden side producere viden i forhold udviklingen af den interne praksis. Det kræver udvikling af evalueringskompetencer tæt på undervisningspraksis således; at lærerne erhverver sig viden om og bliver i stand til at skelne mellem forskellige måltyper, fx mellem færdighedsmål, kundskabsmål, metodemål og sociale mål og samtidigt erhverver viden om og bliver i stand til at praktisere forskellige evalueringsmetoder alt efter hvilke mål, der arbejdes med, herunder at kunne formulerer sammenhængen mellem de valgte mål og evalueringsmetode. Evalueringsperspektivet skal således være en del af lærernes samlede didaktiske kompetence. Læreren skal gerne ud fra et bevidst metodevalg løbende arbejde på at skaffe sig viden om, hvad eleverne lærer, og hvad der virker i den konkrete undervisningspraksis. Såvel evalueringsmetode som resultater skal kunne lægges åbent frem og bruges i praksis i dialog med elever, forældre og andre interessenter samt i målfastsættelsen og tilrettelæggelsen af kommende indsatser. 2 Undervisere Adjunkt Stinus Mikkelsen, CVU Nordjylland. Beskrivelse af undervisere Konsulenterfaring: Skal have arbejdet med udvikling af konkret praksis på mange skoler for herigennem at have kendskab til og erfaring med: Diversitet, modstand mod forandring, tilrettelæggelse af forandringsprocesser samt forskellige konsulentroller og positioner og med udgangspunkt heri kunne byde ind med cases eller billeder fra praksis. Relevant videreuddannelse inden for eller viden om og erfaringer med evaluering generelt eller specifikt og evalueringskultur skaffet på anden vis. Det vil sige CVU-ansatte. Litteratur/Links Peter Dahler-Larsen: Selvevalueringens hvide sejl, Syddansk Universitetsforlag, Peter Dahler-Larsen: Evaluering et begreb bliver til, Syddansk Universitetsforlag, Peter Dahler-Larsen: Evalueringskultur et tiltrækkende begreb. UP. Nr.2/3 juni Eva: Selvevaluering i praksis. Moos. Leif. M.fl. Evidens i uddannelserne. DPU Kvan 65, Evaluering, JCVU, marts Personlige og sociale kompetencer evalueringsmetoder og redskaber, Frederiksberg Kommunale Skolevæsen Taube, Karin: Portfolio-Metoden undervisningsstrategi og evalueringsværktøj, Kroghs Forlag, 1999 Abildgaard, Lone og Arne Mogensen: Når det bedste er godt om porteføljer i skolen, Dafolo, 1999 Ellmin, Roger: Portfoliomodellen en måde at lære og tænke på, Gyldendal Uddannelse, 2001 Portefølje i folkeskolen, Århus kommunale skolevæsen, 2002 (Video) ( med eksempler på anvendelse i hele skoleforløbet.) 11

3 præsenter jeres foreløbige tanker. Perspektiver på arbejdet med projektplan? 13. gang Afslutning Velkomst. Opsummering og briefing af de indbudte skoleledere Præsentation af de enkelte skolers handleplan/projekter. Skoleledelserne er inviteret til dette punkt Frokost Skolemøder: ledelse og fyrtårne lægger fælles strategi Evaluering af kurset med flere metoder under hyggelige former. Undervisningsform Oplæg om evaluering og evalueringsmetoder. Besøg af gæstelærere med præsentation af egne konkrete erfaringer med udvalgte evalueringsmetoder. Afprøvning af redskaber og metoder i egen praksis. Samarbejde om konkret projekt på egen skole med vejledning af konsulent og sparring fra andre deltagere på kurset. Evalueringsform Løbende samtaler med kursisterne i undervisningen samt nedenstående skema. Skemaet udfyldes først af den enkelte og sendes herefter rundt. Hvad har været godt ved forløbet? Evaluering og dokumentation Sæt en / hvis du er enig Det kræver samtidig udvikling af evalueringskompetencer på organisationsniveau, således; at skolen samlet set arbejder systematisk med evaluering med det formål at kunne dokumentere og udvikle sin virksomhed. Hvis man som skole skal arbejde frem imod at have en egentlig evalueringskultur, må man først og fremmest sikre sig, at projektet har opbakning både hos ledelse og medarbejdere. Samtidig må man arbejde på at skabe fora og systematikker, hvor læring omkring evalueringsmetoder kan foregå, og som sikrer, at videndeling kan finde sted. At opnå netop det kræver kompetencer inden for konkret projektplanlægning samt en rollefordeling i forhold til, hvem der er pådrivere i processen og hvornår. Ledelsen kan ikke gøre det alene. Kurset sætter fokus på begge perspektiver. Kursusmål at deltagerne får en bevidsthed og viden om evaluering og dokumentation generelt og konkret i forhold til egen praksis og skolens sammensatte opgave og bruger denne viden i rollen som faglige fyrtårne på egen skole. at deltagerne får kendskab til en bred vifte af evalueringsredskaber og -metoder. at deltagerne på baggrund af konkret afprøvning i praksis får drøftet erfaringer med evaluering på flere niveauer. at deltagerne udarbejder et konkret forslag til handleplan for den enkelte skole, som skolen kan arbejde ud fra og gå videre med i arbejdet med at forankre evaluering i den daglige organisatoriske praksis. at deltagerne får øje på nye handlemuligheder i arbejdet med evaluering og bruger disse i udarbejdelsen af en konkret projektplan. Baggrund Baggrunden for kurset er Folkeskoleloven af Kravene til dokumentation og løbende evaluering er gjort tydelige, og lærerne må påregne at opkvalificere sig for at kunne leve professionelt op til kravene. Det er imidlertid også vigtigt, at lærernes mangeårige erfaringer med evaluering stadig danner udgangspunkt for ny læring. Indhold og fokus Kurset henvender sig til lærere, der har en særlig interesse i evaluering. Mindst to lærere pr. skole. Lærere, som på den ene side vil påtage sig arbejdet med selv at evaluere og udvikle evaluering i egen konkret undervisningspraksis og på den anden side vil påtage sig rollen som fyrtårne i skolens arbejde med evaluering og dokumentation. Kurset har således fokus på begge perspektiver. I første halvdel af kurset er der fokus på evaluering af konkret undervisningspraksis. Der arbejdes også med fokus på evaluering ud fra et generelt perspektiv: Hvad er evaluering, hvorfor overhovedet ofre det opmærksomhed, forskellige tilgange til evaluering summativ og formativ. Herefter sættes der fokus på faglighedens dybde, bredde og kvalitet, og der arbejdes med erkendelse af, at der findes forskellige typer af mål, som kalder på 10 3

4 forskellige evalueringsmetoder. Der arbejdes med konkret afprøvning i praksis samt erfaringsudveksling I anden halvdel af kurset er der fokus på det organisatoriske perspektiv. Hvordan kan man arbejde med projektstyring, således at evaluering ikke blot bliver noget, der udspiller sig i hjørner af skolen og praktiseres af særligt interesserede lærere med udgangspunkt i hver deres interesser og præferencer, men også er forankret i skolen som et fælles projekt, der på den ene side sætter skolen i stand til løbende og i fællesskab at udvikle praksis og på den anden side i et fælles sprog at dokumentere overfor den nære omverden (forældre) og den fjernere omverden (forvaltning og det nationale niveau), hvilke indsatser der gøres, og hvad resultatet er. Kursusplan Dato/tid Evalueringsmetoder 1.gang gang 3.gang 4.gang 5.gang gang 7.gang 8.gang gang 10.gang 11.gang 12. gang 13. gang Præsentation af programmet for forløbet. Afklaring af forventninger. Introducerende oplæg om evaluering. Kort præsentation af forskellige evalueringsmetoder og -redskaber. Portfolio sådan kan der arbejdes i praksis. Evaluering i de enkelte fag; matematik som eksemplarisk forløb. Evaluering i de enkelte fag; dansk som eksemplarisk forløb. Fra undervisningsplan til elevplan. Fra tiltale til samtale. Fra objekt til subjekt. Planlægning af forløb med egen praksis. Fremlæggelse af deltagernes erfaringer med afprøvning i praksis. Drøftelse af dilemmaer og perspektiver. Anvendelsen af evaluering. Fire forskellige tilgange til evaluering i et organisationsperspektiv. Selvevaluering Virkningsevaluering Brugerorienteret evaluering Målopfyldelsesevaluering. Introduktion til arbejdet med konkret handleplan: Organisatorisk udvikling, projektstyring Med udgangspunkt i oplæg, drøftelse af erfaringer og afprøvning i praksis udarbejder deltagerne et konkret forslag til handleplan på deres skole. Hvordan vil det være relevant og muligt at arbejde med evaluering på vores skole? Vejledning ved konsulent og sparring. Afslutning med præsentation af de enkelte skolers konkrete forslag. Repræsentanter fra ledelserne på de deltagende skoler inviteres til fremlæggelsen. Forløbet justeres løbende undervejs i samarbejde med deltagerne Hvad skal der ske næste gang 10. Gang Projektstyring Oplæg om projektstyring og ejerskab Projektets forløb og faser Det organisatoriske isbjerg Kultur i organisationer Analyse; SWOOT, interessenter domæneteori opmærksomhedspunkter i projektforløb Skolegrupper. Med udgangspunkt i selvevaluering gang 9 og dagens oplæg arbejdes der med: Formål for projektet fx at udvikle evalueringskultur for at.. Analyse af interessenter og omgivelser Sparring: To grupper præsenter jeres foreløbige tanker. 11. gang Udarbejdelse af projektplan Skolegrupper: Med udgangspunkt i arbejdet de foregående gange arbejdes der med: Status: nuværende praksis, rammer og muligheder. Projektmål: Afgrænsende, konkrete mål for netop dette projekt. Tegn/indikatorer/succeskriterier/milepæle Sparring: To grupper præsenter jeres foreløbige tanker. Perspektiver på arbejdet med projektplan? Aftaler om vejledning. 12. gang Udarbejdelse af projektplan Skolegrupper: Med udgangspunkt i de foregående gange arbejdes der med: Handleplan: Hvem gør hvad, hvornår? Evalueringsplan: Plan over, hvornår og hvordan der skal evalueres og følges op. Rollefordeling: Ledelsens rolle og fyrtårnenes rolle Sparring: To grupper 9

5 7. gang Planlægning af forløb i egen praksis Oplæg til arbejdet med tilrettelæggelse af forløb i egen praksis. Hvad har vi hørt indtil nu, som vi kan tage med og afprøve i praksis? Vigtige hovedpointer? Hvilken planlægningsmetode vil vi anvende: SMTTE, Lappemetoden eller andet Skolegrupper: Udarbejdelse af foreløbig procesplan Sparring: To grupper præsenter jeres foreløbige tanker Skolegrupper: Overvejelser i forhold til evalueringsplan. Hvad skal evalueres? Hvorfor og til gavn for hvem? Hvordan skal der evalueres med hvilke metoder og hvornår Hvem skal evaluere og hvem skal tolke resultaterne? Hvem skal have indsigt i resultaterne? Hvordan følges der op? 8. gang Videndeling Præsentation af de enkelte skolers handleplan/projekter Fælles hovedpointer. 9. gang Fire tilgange til evaluering Oplæg: Fire tilgange til evaluering Selvevaluering Virkningsevaluering Brugerorienteret evaluering Målopfyldelsesevaluering Skolegrupper: Arbejde med selvevaluering efter EVA s model. : Perspektiver på arbejdet med selvevaluering? Oversigt over lektioner og indhold 1. gang Introduktion og præsentation : Morgenkaffe. Baggrund og begrundelse for kurset. Kort præsentation af deltagerne Oplæg: Evaluering og evalueringskultur: Hvad er det? Hvad kan det bruges til? Hvad skal det nu gøre godt for? : Pause : Kursusprogram Præsentation af efterårets program og litteraturlisten med uddybende kommentarer. Afklaring af deltagernes rolle og opgaveforståelse i forbindelse med forløbet Arbejde i skolegrupper: Præsentation af skolen: Metafor, enkelt ord, stikord Hvad forstår vi egentlig ved evaluering? Status: Hvor er vi på skolen mht. evaluering? Hvilke erfaringer har vi? individuelt parvis (skolevis) grupper på tværs Frokost Præsentation af de enkelte skoler og deres erfaringer med evaluering Drøftelse i skolegrupper: Afklaring af deltagernes forventninger til forløbet: Hvad håber vi, der kan blive udviklet, ændret? Diskussion i skolegrupper: "Hvad håber vi, at vi kan efter dette forløb?" Fremlæggelse af drøftelser Afrunding på dagen. Husk: logbøger, værktøjskasse og papir til plakater, navneskilte. 2. gang Forskellige evalueringsmetoder Opsamling på sidste gang: refleksioner/kommentarer. ønsker til programmet hvordan kan de indgå? Kort oplæg om forskellige evalueringsmetoder og -redskaber formativ - summativ evaluering. anvendelsen af evaluering. et lille udpluk af redskaber og metoder Pause Oplæg. 8 5

6 Evaluering og mål hænger uløseligt sammen. Hvordan arbejde med mål? Med udgangspunkt i Fælles Mål og skelnen mellem forskellige måltyper præsenteres en konkret fremgangsmåde til teamets arbejde med at sætte mål i faglige og tværfaglige sammenhænge og fokusere Konkret arbejde/øvelse med lappemetoden Opsamling: Hvilke overvejelser gav afprøvningen Perspektiver på arbejdet med evaluering? Hvad skal der ske næste gang? 3. gang Portfoliopædagogik og evaluering Opsamling på sidste gang: Refleksioner og kommentarer Oplæg: Hvad er en portfolio? Hvorfor anvende denne metode? Hvordan konkret arbejde med den i praksis? Eksempler på forløb. Autentisk evaluering som selvstændig evalueringsform og som en integreret del af portfolioen Skolegrupper: Med udgangspunkt i et konkret forløb udarbejdes kriterier for udvælgelse til porteføljen. Perspektiver på arbejdet med portefølje? 4. gang Evaluering; Matematik som eksemplarisk forløb Opsamling på sidste gang: Refleksioner og kommentarer Oplæg: Hvordan belyser vi relationen mellem niveau, læreproces og mål, eller hvordan arbejder vi med formativ evaluering? Hvad skal evalueres? Kundskab og relationen mellem de fire elementer, der indgår heri (fakta, færdighed, forståelse og fortrolighed). Begrebsdannelse med stigende grad af refleksion. Kompetence og kompetencegrupperinger: Gengivelse og gæt, procedureregning, problemhåndtering og kritisk vurderende. Hvordan afspejles matematisk kundskab og kompetence hos en 1. klasses elev. Introduktion af begreberne: Illudere, beskrive, forklare og argumentere. Den praktiske gennemførsel af evalueringen: Introduktion til evalueringsrammen. 6 Eksempel på brug af Evaluering af faglige områder. Eksempel på brug af dagbogsblad. Eksemple på brug af evaluering af gruppeopgave Arbejde i faggrupper Med udgangspunkt i oplæg og et konkret undervisningsforløb tilrettelægges et evalueringsforløb. 5. gang Evaluering: Dansk som eksemplarisk forløb Opsamling på sidste gang: Refleksioner og kommentarer Oplæg: Vækstpunkter i dansk Læringssyn bag vækstpunkter; flowteori, personlige forudsætninger for flow, forudsætninger for flow i læringsmiljøet, afsenderproblematik, eksempler på elevtekster, sammenhænge i dansk, danskfagets tre søjler, synlige mål, undervisningsmål/læringsmål, undervisningsdifferentiering, evaluering i dansk samt eksempler på elevprofiler Øvelser i vækstpunkter Afsluttende debat: Perspektiver på arbejdet med vækstpunkter? 6. gang Fra undervisningsplan til elevplan Opsamling på sidste gang: Refleksioner og kommentarer Oplæg: Fra undervisningsplan til elevplan. Fra undervisningsmål til læringsmål. Elevsamtalen som forum for fastsættelse af og opfølgning på læringsmål, samt konkret udarbejdelse af handleplaner. Elevens inddragelse i refleksion over egen læring. Evalueringernes konstitutive virkninger Skolegrupper. Med udgangspunkt i en medbragt årsplan udarbejdes eksempler på elevplaner. Der reflekteres over elevens inddragelse i tilblivelsesprocessen Opsamling Perspektiver på arbejdet med elevplaner? Elevplaner og forældre samarbejde. 7

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

dansk som andetsprog

dansk som andetsprog Faglighed, test og evalueringskultur Marianne Friis Eriksen Anne Kærgaard Eva Lautrup Helle Toft Nielsen Evaluering og test i dansk som andetsprog Indhold Forord 5 Den dag, Ahmed blev svend 7 Af Anne Kærgaard

Læs mere

Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed:

Som i enhver anden undervisningssituation, der skal lykkes og være god, kræves, at mange faktorer forenes og går op i en højere enhed: Lærervejledning til Jeg læser om lande Materialet er et tilbud til det klasseteam, der ønsker at arbejde tværfagligt, værksteds- og emneorienteret Der er mange måder at arbejde med fagtekster og faglig

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Kirstine Bach Uhrenholt Kasper Schmidt Engberg Leif Henriksen Lene Hvilsom Larsen Thomas Lillelund Andersen Gry Lottrup Redaktion: Tanja Miller Bodil Christensen

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Arthur Hansen Kim Horsevad Anne Mette Møller Jensen Anne Bak Rasmussen Jens Bak Rasmussen Evaluering og test i biologi Indhold Evaluering og test i faget biologi 7

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Spotkurser for lærere

Spotkurser for lærere Spotkurser for lærere Portfolio UNIVERSITY COLLEGE Portfolio Spotkursus 6 lektioner Udvikler Helle Højbo Schjoldager, CEPRA, CVU Nordjylland. Resume Et kort kursus for folkeskolelærere, der arbejder med

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN

ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN Evalueringskultur - hvorfor? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår.

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Lise Bregnhøj Bodil Christensen Marie Louise Christiansen Kristina Kragelund Trine Lundgaard Helle Frost Sørensen Mathilde Rygaard Sørensen Redaktion: Tanja Miller

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k

Skemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 2. praktikniveau for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1 Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende

Læs mere

engelsk Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

engelsk Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Ulla Bryanne Benthe Fogh Jensen Jette Laursen Vinnie Lerche Christensen Martin Miller Evaluering og test i engelsk Indhold Forord 5 Evaluering i engelsk 7 Af Ulla Bryanne

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen Response på det pædagogiske didaktiske grundlag Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen PÆDAGOGISK GRUNDLAG Udgangspunkt Vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i, hvad læring er. Når mennesker lærer,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Den læringsmålstyrede undervisning

Den læringsmålstyrede undervisning Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Implementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse

Implementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse Implementering af LMS platform Nibe skole MinUdannelse Ramme for implementering Forventningsramme Superbrugerne Aktiviteter Aktører Procesplan 2016-2017 Forventningsramme I forbindelse med arbejdet som

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere