ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN"

Transkript

1 Evalueringskultur - hvorfor? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår. Kravet om evaluering afspejles både i lovgivningen (Folkeskoleloven og i Lov om Åbenhed og Gennemsigtighed) og i kommunens skolepolitik. De lovmæssige rammer for evaluering fremgår af folkeskolelovens 2, 13 og 18. I 13, stk. 2 står der således: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Etablering af en evalueringskultur er yderligere aktualiseret af de internationale komparative undersøgelser, der peger på en række svage sider ved folkeskolen. Bl.a. har OECD-rapporterne fra 2001 og 2004 understreget behovet for at styrke fagligheden, og en aktiv evalueringskultur anbefales som en hjørnesten i denne bestræbelse. Ifølge OECD er evalueringskulturen den afgørende forudsætning for, at de øvrige tiltag i folkeskolen kan virke efter hensigten. Som opfølgning på resultaterne af PISA-København vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 27. april 2005 blandt andet, at alle skoler i en årlig resultatsamtale mellem skolelederen og Børne- og Ungdomschefen skal dokumentere skolens evalueringspraksis. Formålet med at udvikle en evalueringskultur på skolerne er på den baggrund: At skabe intern udvikling på skolen, herunder at kvalificere undervisningen At skabe rum for vidensdeling og refleksion At dokumentere resultater i forhold til omverdenen, især forældre og politikere. Evalueringskulturen skal altså fremme en praksis, der udfordrer, stiller spørgsmål og reflekterer over egen praksis og som er åben over for feed back fra omverdenen ELEVPLANEN og EVALUERINGSSAMTALEN

2 Elevplanen og evalueringssamtalen Denne vejledning henvender sig til skoleledelsen og lærere og handler om to nye tiltag; elevplanen og evalueringssamtalen. Vejledningen skal bidrage til en øget viden om formålet med og indholdet i de to tiltag. Derudover er det vores hensigt at give lærerne og skolelederne vejledning i, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med elevplanen og evalueringssamtalen. Første del af vejledningen handler om elevplanen. Denne del indeholder bl.a. formålet med elevplanen, hvilke krav og anbefalinger der knytter sig til arbejdet med elevplanen, et afsnit om opbevaring og overdragelse af elevplaner samt skolebestyrelsens og skoleledelsens opgaver i forbindelse med elevplanen. I afsnittet om elevplaner kommer vi ikke med konkrete forslag til skabeloner. Vi henviser i stedet til www. bufnet.kk.dk/elevplaner, der løbende bliver opdateret med skabeloner. Anden del af vejledningen handler om evalueringssamtalen. Evalueringssamtalen er en dialog mellem skole og hjem med vægt på evaluering, hvor elevplanen er udgangspunktet. Denne anden del indeholder en beskrivelse af evalueringssamtalen, hvad læreren skal være opmærksom på før, under og efter samtalen, og igen skolebestyrelsens og skoleledelsens opgave i forbindelse med samtalen. Ønsker du information om det at arbejde med evaluering og dokumentation generelt, kan du læse vejledningshæftet Dokumentation af god evalueringspraksis, som forvaltningen sendte til alle skoler i foråret Derudover kan du læse om evalueringsvejlederne i Københavns Kommune i vejledningen Evalueringsvejleder på skolen og i distriktet, der er udkommet samtidig med denne vejledning i slutningen af Alle vejledninger kan hentes på God læselyst. Vejledningen er udarbejdet af arbejdsgruppen vedrørende evaluering under Faglighed for alle: Sten Nicolaisen, pædagogisk konsulent, distrikt Vanløse/Brønshøj-Husum Dorte Olsen, pædagogisk konsulent, Center for Undervisningsmidler Arne Elvers, skoleleder, Heibergskolen Christina Haulrich Klausen, studentermedhjælper, Undervisning og Fritid Leder af arbejdsgruppen: Mona Engelbrecht, udviklingskonsulent, Undervisning og Fritid, tlf

3 Elevplanens formål Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model og udlevere første bud på en elevplan til skolens forældre. Vi må træde vejen, mens vi går den, og høste erfaringer undervejs, så vi kan træde mere sikkert i 2007/2008. Denne vejledning er tænkt som en håndsrækning i indkøringsfasen. Som det fremgår af den nye skolelov, skal lærerne fra skoleåret 2006/2007 udarbejde en elevplan for hver elev fra bh.kl. 10. klasse. Elevplanerne skal senest tages i brug i foråret 2007, og i København skal de som minimum sendes til forældrene forud for de obligatoriske evalueringssamtaler med hjemmene. Det ene formål med elevplanen er at understøtte 18 i folkeskoleloven, der siger, at undervisningen skal tage udgangspunkt i læringsmål for den enkelte elev. Disse mål skal følges op af den løbende evaluering, som skal påvirke den videre undervisning alt sammen for at forbedre den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Det andet formål er at styrke og kvalificere samarbejdet mellem skole og hjem ved, at elevplanerne er omdrejningspunkt for dialogen mellem skole og hjem. Elevplanen bør således give eleven indflydelse på egen læring og udvikling og give forældrene bedre mulighed for at tage del i deres børns læring og udvikling.

4 Hvad er en elevplan? En elevplan er betegnelsen for et eller flere fysiske eller elektroniske dokumenter, skolen udarbejder for hver enkelt elev. Elevplanen er altså et skriftligt dokument, der indeholder løbende evalueringer af elevens udbytte af undervisningen i alle fag, samt målsætninger for, hvordan forældre og lærere fremadrettet kan støtte op om elevens fortsatte udvikling. Elevplanen skal fungere som et internt arbejdsredskab, der styrker grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse. Elevplanen er altså både et redskab til brug i undervisningen og et redskab, der skal danne grundlag for skolens samarbejde med forældrene om elevens faglige udbytte af undervisningen. Samtidig kan elevplanen fungere som et fælles dokument i skolen, der gør det muligt at følge den enkelte elevs udvikling ved klasse- og lærerskift. Evaluering og den efterfølgende dokumentation er aktiviteter, der finder sted løbende og i samspil med undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Elevplanen skal derfor ses i forlængelse af den enkelte lærers praksis med at skaffe sig viden om og dokumentere elevens faglige udvikling og målopfyldelse. Elevplanen er således ikke et nyt redskab, men det vil nok være nyt for nogen, at den viden, de enkelte lærere har opsamlet om en klasse eller et hold, skal ind i en fælles systematik og føre til en samlet vurdering af den enkelte elevs faglige situation. For at kunne give et alsidigt billede af elevens læring må samtlige af elevens lærere involveres i evalueringen og bedømmelsen af elevens resultater og de indsatser, som er sket, for, at eleven skal nå de opsatte mål. Lærernes sammenfattede iagttagelser og bedømmelser og vurderinger udgør grundlaget for evalueringssamtalen.

5 Krav til elevplanen Ifølge bekendtgørelsen skal elevplanen indeholde oplysning om resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag, samt om den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering herunder resultater af ministeriets it-baserede test. Desuden skal elevplanen indeholde eventuelle aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. Her er en liste både over de ministerielle og kommunale krav til elevplanens indhold og formål. Derudover har forvaltningen en række anbefalinger til lærernes håndtering af elevplanen. Elevplanen skal: Være skriftlig Indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering af elevens faglige udbytte af undervisningen i alle fag, herunder resultaterne af de nationale test Indeholde beskrivelser af tiltag i de tilfælde, hvor en elev ikke opfylder et minimumsniveau forvaltningen har fastsat. Aktuelt findes der kommunale minimumskrav i forhold til læsning. Disse kan findes på Indeholde dokumentation for, hvor langt den enkelte elev er i forhold til trin/slutmålene og indeholde læringsmål for eleven samt lærerens tiltag for, at eleven når læringsmålene Indgå i den regelmæssige underretning af eleven og forældrene om elevens udbytte af undervisningen Være tilgængelig for elev og forældre forud for en evalueringssamtale, for eksempel ved at elevplanen sendes til forældrene eller lægges på skolens intranet. Hvor mange dage inden samtalen, elevplanen skal foreligge for forældrene, er en lokal beslutning, som f.eks. kan indgå i skolebestyrelsernes principper for elevplaner og evalueringssamtaler Udleveres til forældrene mindst én gang om året i forbindelse med evalueringssamtalen/samtalerne. Angive indgåede aftaler om, hvordan forældrene kan medvirke til, at eleven når sine læringsmål for næste periode

6 Forvaltningen anbefaler herudover: At elevplanen er udarbejdet i en kort og præcis form formidlet til forældre At der i elevplanen er plads til, at forældrene kommer med bidrag til mulige handleplaner og opfølgningsmuligheder. At elevplanen er skrevet, så den også kan fungere som et redskab til brug i undervisningen At elevplanen fungerer som arbejdsredskab skolerne imellem, og at den følger eleven ved skoleskift (se side 10) Forvaltningen indfører ikke en fast skabelon for, hvordan en elevplan skal se ud. Den enkelte skole beslutter selv elevplanens udformning ud fra ovenstående krav og anbefalinger. Følgende råd kan være gode at have i baghovedet, når man udarbejder elevplanerne: Hav elevens kompetencer, interesser og styrkesider i fokus Giv udtryk for positive forventninger til eleven Hav Fælles Mål for øje i udarbejdelsen af konkrete læringsmål Klarlæg mål, for hvad eleven skal nå på kort sigt og på lang sigt Dokumenter elevens læring og udvikling Lad test og andre registreringer indgå i en samlet evaluering af eleven

7 Alle fag Når Undervisningsministeriet skriver, at elevplanen skal indeholde alle fag, er det for at præcisere, at alle fag kan indgå i elevplanen. Lærerne i de enkelte fag skal bidrage med oplysninger til elevplanen, når evalueringer af eleven viser, at elevens udbytte af faget kan forbedres, men hvornår er det så? En god retningslinie er, at læreren skriver i elevplanen, når evalueringer, f.eks. byggende på test, peger på, at eleven ikke får relevante udfordringer gennem den generelle klasseundervisning. Det kan være, at eleven har brug for en særlig indsats for at nå målene, eller at den almindelige undervisning ikke giver tilstrækkelige udfordringer i forhold til elevens kompetencer. Ministeriet anbefaler, at det er læreren, der i de enkelte fag afgør, hvornår en elev kan få et større udbytte af faget. Det præciseres, at oplysninger kun skal tages med, når de har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekten af undervisningen. Det er altså læreren, der med afsæt i formålet for elevplansarbejdet og på baggrund af samarbejde med elever og forældre afgør, hvad der har betydning at notere i elevplanen. Elevplanens konkretiseringsgrad og detaljeringsgrad kan variere fra fag til fag, fra elev til elev og fra gang til gang for samme elev.

8 Test Elevplanen skal indeholde resultaterne af de 10 obligatoriske it-baserede test i fagene dansk/læsning (2., 4., 6. og 8. klassetrin) matematik (3. og 6. klassetrin), engelsk (7. klassetrin), samt geografi, biologi og fysik/kemi (8. klassetrin). Testene i dansk som andetsprog (5. og 7. klassetrin) er frivillige, men når læreren vælger testene til, skal de indgå i elevplanen. Computeren genererer automatisk en skriftlig tilbagemelding til forældrene, når eleven har gennemført testen. Det er altså ikke et papir, der skal udarbejdes af den enkelte lærer. Den personkreds, der retmæssigt må se den enkelte elevs resultat af de nationale test, er ikke (eller kun undtagelsesvis) den samme personkreds, der må og skal se indholdet af den enkelte elevs elevplan. Eleverne vil oftest have en del lærere, der ikke underviser i testfag, f.eks. hjemkundskabs-, idræts- og billedkunstlærere. Disse lærere vil som udgangspunkt ikke være berettigede til at få adgang til elevernes detaljerede testresultater, medmindre de også underviser i det fag, der er blevet testet i, men de vil skulle bidrage til elevplanen og have mulighed for at indgå i et teamsamarbejde om denne. For at sikre testenes fortrolighed anbefaler forvaltningen, at der i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner tilrettelægges en rutine, hvor læreren holder skriftlige tilbagemelding på elevens test teknisk adskilt fra elevplanen. F.eks. ved at vedlægge det eksemplar af elevplanen, som udleveres til forældrene, i form af et indstiksark. Resultaterne af elevens test vil på den måde ikke figurere direkte i elevplanen.

9 Dokumentation De informationer herunder de nationale test læreren indsamler som led i den løbende evaluering, skal danne baggrund for indholdet i elevplanen. Læreren opsumerer på baggrund heraf deres vurdering af elevens udbytte af undervisningen i få hovedpunkter i elevplanen og dokumenterer sin vurdering ved henvisning til de tilvejebragte informationer. Skriftlig dokumentation er en støtte i arbejdet med at følge op på elevens læring og følge med i om indsatser virker efter hensigten. Systematisk individuel dokumentation for elevens læring kan f.eks. være Systematiske iagttagelser Testresultater Lærerens skriftlige respons/vurderinger på opgavebesvarelser, produkter og præstationer Lærernotater Video- og lydoptagelser Elevernes præsentationsportfolio med elevkommentarer til udvælgelsen Skriftlig dokumentation i form af synlige læringsmål, den individuelle dokumentation om elevens læring og lærerens konkrete bedømmelser og lærerens vurderinger på baggrund heraf er midler til at give elever og forældre indsigt i elevens lære- og udviklingsproces. Skriftlig dokumentation skaber synlighed og struktur for eleven, forældre og lærere. Eleven får et tydeligt billede af sine fremskridt, hvilket kan styrke elevens selvtillid og motivation. Forældrene får information om elevens udvikling i forhold til skolens mål. Læreren får overblik over elevens standpunkt, så han/hun kan tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov.

10 Opbevaring og videregivelse af elevplaner Elevplanen indeholder personlige oplysninger om eleven. Elevplanen angår således kun eleven selv, forældrene og elevens lærere. Elevens lærere skal derfor opbevare elevplanerne utilgængeligt for uvedkommende. Det afhænger af en konkret vurdering, hvilke af skolens ansatte, herunder hvilke lærere, som berettiget har adgang til en elevplan. Princippet er, at skolens personale kan få indsigt i elevplanen, når det er relevant for den pågældendes opgaveløsning. Elevplanerne kan tjene som arbejdsredskab skolerne imellem, ved at elevplanen følger eleven ved skoleskift. Elevplanen indeholder sagligt begrundede oplysninger om resultater af den løbende evaluering af elevens faglige udbytte af undervisningen i alle fag. Derfor kan elevplanen give den modtagende skole de konkrete oplysninger, der er nødvendige for at fortsætte undervisningen med udgangspunkt i elevens forudsætninger. Ved overlevering af elevplan fra en skole til en anden skal der indhentes samtykkeerklæring fra forældrene. Dog er der en undtagelse i forvaltningsloven kaldet værdispringsreglen. I tilfælde, hvor forældrene ikke giver deres samtykke, kan overlevering af elevplanen ske i situationer, hvor skolen skønner at videregivelse af oplysningerne i elevplanen har større betydning for barnets tarv end hensynet til hemmeligholdelse af oplysningerne. Den afgivende skole bør ved overlevering af elevplan til anden skole desuden overveje, om der i elevplanen er oplysninger, som er uden betydning for, at elevplanen kan opfylde sit formål på den modtagende skole. Her skal skolerne være særligt opmærksomme på evalueringer i relation til elevernes personlige og sociale udvikling. Det er forvaltningens anbefaling, at skolen ikke videregiver disse informationer, med mindre de er direkte relateret til evalueringer af elevens faglige målopfyldelse. 10

11 SkoleIntra Skoleintra har et letanvendeligt værktøj til udarbejdelse af elevplaner. SkoleIntras elevplan-modul anvender skabeloner, som skolerne selv kan tilpasse efter lokale præferencer. Elevplaner kan udgives i ElevIntra og i ForældreIntra. I modulet Elevplaner betragtes en elevplan som et elektronisk dokument, som alle klassens lærere kan skrive i. Mens lærerne skriver i elevplanen, har de adgang til en række resurser, herunder elevernes logbøger, klasselognoter om eleven, elevplanen for sidste periode, officielle trin- og slutmål, stikord og vejledning til selv at ændre skabelonen. 11

12 Skolebestyrelsens og skolelederens opgaver i relation til elevplanen Det er som nævnt formålet, at elevplanen skal understøtte undervisningsdifferentieringen og den løbende evaluering samt være omdrejningspunkt for samarbejdet mellem skole og hjem. For at elevplanerne kan gennemføres i overensstemmelse med formålene, må skolebestyrelsen udarbejde principper for skolens anvendelse af elevplaner. Skolelederen træffer beslutning om skolens anvendelse af elevplaner inden for rammerne af loven, bekendtgørelsen, styrelsesvedtægten og skolebestyrelsens eventuelle principper, han skal herunder træffe beslutning om, hvordan arbejdet med elevplaner tilrettelægges. Skolebestyrelsen skal udarbejde principper Skolebestyrelsen har i forvejen udarbejdet principper for underretning af hjemmene om elevernes undervisning samt samarbejdet mellem skole og hjem. Til disse principper må der føjes nye, der omfatter elevplanen. Principperne kan vedrøre elevplanernes udformning, om de skal være ens på alle klassetrin, om der skal være forskel på elevplaner alt efter, om de udleveres om foråret eller om efteråret, hvornår elevplanen skal udleveres og i hvilken form. Det sidste betyder, at skolebestyrelsen kan udarbejde principper om sproget elevplanen formidles gennem, og om at elevplaner oversættes til de forældre, som måtte have behov herfor. Skolelederen skal udarbejde retningslinier Skolelederen skal sikre, at elevplanerne bliver udarbejdet og udsendt i overensstemmelse med bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet, beslutninger fra Københavns Kommune og principper fra skolebestyrelsen. Ud fra skolebestyrelsens principper skal skolelederen lave konkrete retningslinier for arbejdet med elevplanen på skolen. Det er lederens opgave at sikre, at retningslinier og principper er kendte af skolens lærere. 12

13 Skolelederen skal tage initiativ til drøftelser på skolen om et samlet koncept for elevplanen. Derefter skal lederen tage stilling til: Hvilke forudsætninger lærerne skal have for at udarbejde elevplaner Hvordan elevplanerne skal inddrages i skolens arbejde med kvalitetsudvikling, herunder hvordan elevplansarbejdet inddrages i årsplanerne, og hvordan elevplanen skal ses i et fremadrettet perspektiv Hvordan elevplansarbejdet skal evalueres. Skolen kan evaluere arbejdet med elevplanen med henblik på at justere de gældende retningslinier. Der er også under evalueringssamtalen mulighed for at spørge forældrene om deres oplevelse af brugen af elevplaner Hvordan teamene kan organisere og tilrettelægge arbejdet med elevplaner Hvordan ledelsen ønsker at blive informeret om de enkelte elevers planer Hvordan skolen vil opbevare og overdrage elevplaner. Skolen skal både overveje hvordan den vil overdrage elevplanen fra en lærer til en anden og ved skoleskift. Skolen må, inden elevplanen sendes hjem, undersøge hvilke familier, der har brug for oversættelse af elevplanen. Skolelederen må udarbejde retningslinier for hvorledes dette undersøges Hvordan rekvireres og hvem har ansvaret for nødvendige oversættelser af elevplaner I hvilket omfang og i hvilke situationer skolens egne tosprogede lærere skal oversætte skolens elevplaner Som det fremgik af formålet med elevplanen, skal elevplanen være et redskab i samarbejdet med forældrene. Konkret vil det foregå ved skolens evalueringssamtaler. 13

14 Evalueringssamtalens formål Evalueringssamtalen er en dialog mellem skole og hjem med vægt på evaluering. Udgangspunktet for samtalen er elevplanen, som lærerne har givet til forældrene forud for samtalen. Også på dette område må vi træde vejen, mens vi går den. Vejledningen er tænkt som en håndsrækning til skolernes arbejde med evalueringssamtalen i indkøringsfasen. Det ene formål med evalueringssamtalen er at give forældrene indsigt i elevens kompetencer, potentialer og resultater i skolearbejdet. Elevens udvikling og læring i forhold til fagenes mål må derfor være dokumenteret og tydeliggjort for forældrene ved samtalen. Det andet formål med evalueringssamtalen er at styrke elevens faglige og sociale udvikling, ved at skole, forældre og elev er i dialog om, hvordan elevens fortsatte læring kan fremmes, samt hvad de involverede parter hver især kan bidrage med. De skoler, som i skoleåret har gennemført 30-timers efteruddannelsen Læsning og evaluering i fagene, får 1. januar 2007 udmeldt de 40 minutter pr. elev med 7/12 effekt, og alle skoler får 40 minutter pr. elev fra skoleåret Her kommer en række opmærksomhedspunkter i forhold til, hvad der skal gå forud for evalueringssamtalen, hvordan selve evalueringssamtalen ideelt gennemføres, og hvad der skal samles op på efter samtalen. 14

15 Før evalueringssamtalen Evalueringssamtalen tager udgangspunkt i lærernes arbejde med løbende evaluering. Det betyder, at elevens lærere må gøre følgende før evalueringssamtalen: Fastlægge læringsmål for klassen som helhed, for grupper og for enkelte elever efter behov Indsamle dokumentation og vurdere resultater samt beslutte opfølgning Udarbejde udkast til elevplanen For at kunne give et alsidigt billede af elevens læring må samtlige elevens lærere involveres i evalueringen og bedømmelsen af elevens resultater samt i de indsatser, som lærere og forældre skal iværksætte, for at eleven kan nå de opsatte mål. Lærernes sammenfattede iagttagelser, analyser og bedømmelser udgør grundlaget for evalueringssamtalen. Bedømmelserne af elevens læring og resultater skal være saglige og grunde sig på dokumentation og analyse af, hvor eleven befinder sig i relation til undervisningens mål. Evalueringssamtalen skal forløbe som en dialog mellem lærer, elev og forældre. En forudsætning for at denne dialog kan blive en ligeværdig samtale er, at elev og forældre forud for samtalen har modtaget information om samtalens formål og indhold og om elevens udvikling og læring i relation til mål, sat for undervisningen i forskellige emner eller faglige områder. Målene skal være formidlet i en form, som er kort, klar, præcis og forståelig for forældre. 15

16 Selve evalueringssamtalen I evalueringssamtalerne deltager elevens lærere (det antal skolen beslutter), elev og forældre. Evalueringssamtalen skal være en samtale mellem ligeværdige parter, som lytter til hinandens opfattelser og synspunkter, og hvor alle kommer til orde med udgangspunkt i deres særlige forudsætninger, indsigt og kendskab til barnets læring og udvikling. Under selve evalueringssamtalen har læreren ansvar for: At give elev og forældre information om, hvordan elevens udvikling og læring opfylder læringsmål og Fælles mål for fagene. At sikre at evalueringssamtalen bliver en dialog, hvor elev, forældre og lærere ses som ligeværdige parter. Eksempel på dagsorden for en evalueringssamtale Præsentation af elevplanen Dokumentation f.eks. elevportfolio, uddrag af logbøger, elevprodukter, test Forældrenes og elevens kommentarer til elevplanen Drøftelse af handleplan De involverede parter beslutter, hvem der kan bidrage med hvad i forhold til elevens videre læring Evt. 16

17 Efter evalueringssamtalen Efter samtalen skal klasselæreren sørge for: At lærerteamet drøfter og handler i forhold til de indgåede aftaler At der i forhold til de beslutninger, der blev taget ved samtalen, bliver taget initiativ til opfølgende møder med diverse resursepersoner f.eks. læsevejleder, funktionslærer i specialcenter eller sprogcenter og evt. ledelsen 17

18 Skolebestyrelsens og skolelederens opgaver i relation til evalueringssamtalen Det er som nævnt formålet, at forældre gennem evalueringssamtalen skal opnå indsigt i deres barns kompetencer, potentialer og resultater af skolearbejdet, og at alle involverede parter gennem evalueringssamtalen får mulighed for at bidrage til styrkelse af elevens faglige og sociale udvikling. For at evalueringssamtalerne kan gennemføres i overensstemmelse med formålene, må skolebestyrelsen udarbejde principper for samtalernes gennemførelse, og skolelederen må udarbejde konkrete retningslinier for gennemførelse af evalueringssamtalerne i overensstemmelse med de besluttede principper. Skolebestyrelsen skal udarbejde principper Skolebestyrelsen har i forvejen udarbejdet principper for underretning af hjemmene om elevernes undervisning samt samarbejdet mellem skole og hjem. Til disse principper må der tilføjes nye, der omfatter evalueringssamtalen. Skolebestyrelsen må i disse principper sikre sig, at alle forældre faktisk forstår og kan være aktive dialogpartnere i evalueringssamtalen. Det betyder f.eks., at man må udarbejde principper for skolens anvendelse af tolk ved evalueringssamtalen. Skolelederen skal udarbejde retningslinier Skolelederen skal tage stilling til følgende spørgsmål: Hvor mange evalueringssamtaler skal der holdes om året? Hvem har hvilke opgaver i forbindelse med evalueringssamtalernes gennemførelse? Hvornår skal hvilke dokumenter ligge klar inden evalueringssamtalen? Hvilke lærere deltager i evalueringssamtalerne? Hvem indbyder til evalueringssamtalen, hvordan og hvornår? Hvilke familier har brug for tolkning ved evalueringssamtalen? Skolelederen må udarbejde retningslinier for, hvorledes dette undersøges. Hvordan rekvireres og hvem har ansvaret for, at de nødvendige tolke er til stede ved evalueringssamtalen? I hvilket omfang og i hvilke situationer skal skolens egne tosprogede lærere fungere som tolke ved skolens evalueringssamtaler? 18

19 Tid til evalueringssamtalen Forvaltningen har udmeldt et tillæg til skolens budget for forældresamarbejde svarende til 40 minutters evalueringssamtale. Det er op til skolebestyrelsen at beslutte, om man ønsker at bruge tiden til én eller flere samtaler. Skoler kan vælge at bruge mere tid på skolehjemsamtaler. De 40 minutter er den tid, der minimum skal bruges pr. elev. For at sikre et kontinuerligt fokus på den enkelte elevs udvikling, anbefaler forvaltningen, at samtalerne forløber ad to omgange, en om efteråret og en om foråret. 19

20 Elevplaner og evalueringssamtaler indgår i et fælles kredsløb Elevplaner og evalueringssamtaler indgår i et kredsløb, der i modelform kan se sådan ud: Årsplan for klassen og fagene: Faglige mål Sociale mål Elevens læringsmål indskrives i elevplanen Faglige mål Sociale mål Teamet planlægger undervisningen og vælger evalueringsmetoder/redskaber Elevplan Mål Dokumentation og evaluering Færdig handleplan Indsamling af information Evalueringssamtale Lærer - elev - forældre Vurdering af elevens målopfyldelse Elevplan Mål Dokumentation og evaluering Lærerens udspil til handleplan Elevsamtale 20

21 Skoleåret begynder med, at teamet planlægger og udarbejder en årsplan ud fra læseplaner og Fælles Mål og ud fra teamets konkrete elevgruppe. Målene i årsplanen konkretiseres til faglige og sociale læringsmål i den enkelte elevs elevplan. Herefter planlægger teamet en undervisning, der skal bidrage til, at eleven når sine mål. Teamet vælger derudover metoder og evalueringsredskaber til at indsamle information, der kan registrere elevens opfyldelse af de faglige og sociale mål i løbet af året. Metoderne kan bl.a. være portfolio, registreringsark, logbøger og test. I den efterfølgende periode indsamler lærerteamet information om elevernes læring og udvikling, som læreren noterer i elevplanen. Før elevsamtalen laver læreren en samlet vurdering af, hvorvidt eleven lever op til de besluttede læringsmål. Læreren kan også vælge at gennemføre en samtale med eleven med henblik på at få hans/hendes input til lærerens vurdering, og de kan sammen diskutere opfølgningsmuligheder. Efter elevsamtalen sammenfatter læreren sine vurderinger af eleven i elevplanen og kommer med udspil til handling på de områder, hvor eleven kan få et større udbytte af undervisningen. Læreren udleverer elevplanen til forældre og elever forud for evalueringssamtalen, og ved samtalen drøfter eleven, forældrene og elevens lærere i fællesskab elevplanen. På de områder, hvor eleven ikke lever op til målene, diskuterer parterne lærerens udspil til handling her kan forældre også byde ind med forslag til handling. Parterne indgår aftaler om, hvad de hver for sig kan gøre for, at eleven får mulighed for at opfylde målene for den kommende periode. Efter evalueringssamtalen tilføjer læreren de indgåede aftaler til elevplanen. Såfremt skolen holder to evalueringssamtaler, kører cyklussen fra at sætte læringsmål for eleven til at lave en elevplan to gange hvert år, i forbindelse med samtalen om efteråret og om foråret. Ved hvert skoleårs start føjer lærerteamet nye læringsmål til elevplanen som følge af de nye årsplaner. I denne tænkning er elevplanen derfor et løbende evalueringsredskab, hvor der både arbejdes med mål fra sidste skoleår, og hvor der hvert år skydes nye mål ind. 21

22 De politiske beslutninger Alle elever på alle folkeskolens klassetrin skal have en skriftlig elevplan fra skoleåret 2006/07. Elevplanerne skal indeholde resultaterne af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag, og for elever i børnehaveklassen skal elevplanen indeholde oplysninger om resultater af evalueringen set i forhold til børnehaveklassens indhold og mål (Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen 3, stk. 1). Københavns Kommune har derudover besluttet, at elevplanen skal spille en central rolle i evalueringssamtalen. Evalueringssamtalen er en dialog mellem skole og hjem med vægt på evaluering, og hver skole får 40 minutter pr. elev pr. skoleår, der skal anvendes til denne type samtale (Besluttet i U&U-Udvalget d. 27. april 2005). Det er for det første et krav, at elevplanen skal foreligge ved samtalen, og for det andet er det et krav, at lærerne i elevplanen beskriver, hvad der gøres af tiltag i de tilfælde, hvor en elev ikke opfylder et af forvaltningen fastsat minimumsniveau (fx i læsning). 22

23 Litteraturliste Andersen, Michael: Intern evaluering af undervisningen. Gyldendal, 2004 Bisgaard, N.J.: Hvad læreren ser pædagogisk dokumentation i folkeskolen. Kroghs Forlag, 2002 Dahler-Larsen, P. m.fl.: Kvalitet i evaluering i folkeskolen. Odense Universitetsforlag, 2002 Ellmin, Roger: Portfoliomodellen en måde at lære og tænke på. Gyldendal Uddannelse, 2001 Steffensen, Bo, Fælles mål i folkeskolen. Forlaget Samfundslitteratur, 2005 Holm-Larsen, Signe m.fl.: Hverdagsevaluering. Kroghs Forlag, 2004 Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. EVA, 2004 Madsen, Claus: Portfolio-pædagogik. Dafolo, 2004 Nielsen, Bodil: Faglig evaluering. Gyldendal, 2006 Madsen, Claus: Portfolio teamets kopimappe, Dafolo, 2005 Pædagogisk Orientering: Evaluering, dokumentation og elevplaner. PO nr. 2, september, 2006 Målcirkler kopimappe til dansk, matematik, engelsk. Dafolo, 2005 Sjørup, Ulla: Elevplaner en nøgle til vækst og læring. Dafolo, 2006 Taube, Karin: Portfoliometoden undervisningsstrategi og evalueringsværktøj. Kroghs Forlag, 1999 Relevante links: Bekendgørelse om elevplaner: Ministeriets vejledning om elektronisk opbevaring af elevplaner: Undervisningsministeriets notat om testresultaternes fortrolighed: Læs om elevplaner på 23

24 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Lars Nybøll - Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S

En guide til arbejdet med. elevplaner

En guide til arbejdet med. elevplaner En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

EVALUERINGSVEJLEDER på skolen og i distriktet

EVALUERINGSVEJLEDER på skolen og i distriktet Evalueringskultur - hvorfor? Når evalueringskulturen er sat på den skolepolitiske dagsorden i disse år, er det ikke en tilfældighed. Evaluering og dokumentation må i dag ses som en del af skolens grundvilkår.

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@birkeroedkom.dk August 2008 Retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner på Toftevangskolen Grundlaget for Toftevangskolens

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv.

Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen mv. BEK nr 1000 af 26/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 123.713.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 20 af

Læs mere

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

dansk som andetsprog

dansk som andetsprog Faglighed, test og evalueringskultur Marianne Friis Eriksen Anne Kærgaard Eva Lautrup Helle Toft Nielsen Evaluering og test i dansk som andetsprog Indhold Forord 5 Den dag, Ahmed blev svend 7 Af Anne Kærgaard

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

engelsk Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

engelsk Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Ulla Bryanne Benthe Fogh Jensen Jette Laursen Vinnie Lerche Christensen Martin Miller Evaluering og test i engelsk Indhold Forord 5 Evaluering i engelsk 7 Af Ulla Bryanne

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Statisk/dynamisk årsplan Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen

December 2013. Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 71 Offentligt December 2013 Redegørelse til Folketinget om de nationale test i folkeskolen 1. Indledning Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I ENGELSK Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

1 Godkendelse Referatet godkendt

1 Godkendelse Referatet godkendt Referat af Skolebestyrelsesmøde mandag d. 12/11 2007 kl. 18.30 Afbud: Sine Kjeldsen (SK). Til stede: Palle Mogensen, Gitte Schmidt, Vibeke Andersen, Tom Just, Jeppe B. Jepsen, Lisbeth Rønnow, Karen Weilborg,

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1

Side 1 af 10. Prøveperiode og prøvetidspunkter. kl. 9.00-10.00 FP9 Dansk, retskrivning (pilotforløb digital samt papir)1 Orientering om folkeskolens prøver pa Midtskolen Denne orientering giver dig vigtig information om prøverne og viden om de regler der knytter sig til prøverne samt konsekvenser af eventuelle overskridelser

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole

Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole Såfremt eleven opfylder kommunens minimumskrav for ugentlige lektioner kan der ikke kræves at eleven yderligere vælger

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning

Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet

Læs mere

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen Indhold Engstrandskolens principper for skole/hjem samarbejde Skole/hjem samtaler Skole/hjem aktiviteter for hele skolen Skole/hjem aktiviteter for den enkelte

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Pædagogisk evaluering

Pædagogisk evaluering Faglighed, test og evalueringskultur Hanne Beermann Pia Ulrich Bisgaard Jan Borgen Pia Frederiksen Anders Graversen Ellen Krogh Rolf Lander Gjert Langfeldt Tanja Miller Bodil Nielsen Birgit Thomsen Redaktion:

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere