Brøndagerskolen. Virksomhedsplanen. for. skoleåret Revideret i forhold til nyt koncept pr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brøndagerskolen. Virksomhedsplanen. for. skoleåret Revideret i forhold til nyt koncept pr"

Transkript

1 1 Virksomhedsplanen for skoleåret Revideret i forhold til nyt koncept pr

2 2 Indholdsfortegnelse: 1. Generelle oplysninger Hovedformål 1.2 Kerneydelse 1.3 Organisation. 1.4 Helhedstilbud. 2. Værdigrundlag 2.1. Overordnede mål Pædagogiske værdier Helhedstanken. 3. Rammebetingelser for s arbejde i Mål- og indsatsområder Vision Ændringer som følge af folkeskoleloven Miljøcertificering af Kvalitet i skoler og institutioner Opfølgning på s læseplansarbejde Forældresamarbejde Intranet og hjemmeside Kommunal specialskole i Albertslund Ledelse og trivsel 4.9. Profilering og kommunikation. 5. Evaluering

3 3 5.1 Læseplansarbejdet. 5.2 Evaluering af indsatområde vedr. udvikling af forældresamarbejde Kommunal specialskole i Albertslund Intranet og hjemmeside.

4 1. Generelle oplysninger 1.1. Hovedformål. 4 er en kommunal folkeskole i Albertslund, som giver vidtgående specialundervisning og socialpædagogisk bistand i henhold til "Folkeskolelovens 20. 2, fra bh-klasse til 10. klasse for elever fra kommuner - primært i Region Hovedstaden. I skoleåret er der indskrevet 7 elever fra Albertslund Kommune. blev etableret som folkeskole i Skolen blev i 1993 udvidet til at være et Helhedstilbud, hvor socialpædagoger og lærere sammen tilrettelægger et integreret undervisnings- og fritidstilbud for eleverne. 1.2 Kerneydelse. har gennem en årrække udviklet specialviden vedrørende børn med autisme spektrum forstyrrelser (ASD) og dertil knyttede udviklingsforstyrrelser. Børnegruppen er karakteriseret ved at have en udviklingsmæssig bredde spændende fra tidligt- og moderat udviklingstrin til elever med flere normaludviklede indlæringsforsætninger. Elevernes pædagogiske behov kan opdeles i mindre-, mere- eller mest støttekrævende. Skolen udviklet tilbud til nogle få, men særligt støttekrævende elever i såkaldt solisttilbud Organisation. har to fysisk adskilte afdelinger. Som følge af den fysiske deling, er de to afdelinger prioriteret således, at den ene afdeling rummer helhedstilbudets yngste børn og den anden de ældste. Afdelingen på Nordmarks Alle har plads til ca. 60 elever. (De yngste børn) Afdelingen på Gymnasievej har plads til ca. 35 elever i helhedstilbud. (De ældste børn) Det aktuelle, samlede elevtal er 95 (aug. 07) - fordelt fra børnehaveklasse til 10. klassetrin. Helhedstilbudet har 16 klasser med op til 6 elever i hver. Klasserne sammensættes ud fra børnenes alder og funktion. Klasserne bemandes så elever kan få fornøden individuel støtte ved udførelsen af undervisningsmæssige og socialpædagogiske opgaver. Herudover er der indrettet separate tilbud til 4 elever med et særligt vidtgående, individuelt støttebehov (solisttilbud). Helhedstilbudet er åbent fra kl til kl på alle skoledage. Herudover er der etableret fritidsordning for alle hjemmeboende elever i tidsrummet fra kl til kl.16.20, på skoledage, samt i tidsrummet fra kl til kl på alle øvrige hverdage (skoleferier og skolefridage).

5 5 Der er pt. 122 fuldtidsansatte ved Helhedstilbudet. Flertallet har en uddannelse som enten lærer eller socialpædagog. Helhedstilbudet er etableres ud fra Folkeskolelovens 20,2 idet det sikres, at hvert enkelt barn modtager det i Folkeskoleloven fastsatte (minimums) timetal. Organisering af skoletilbudet er tilrettelagt efter bekendtgørelsen om Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, dvs. Undervisning i folkeskolens fag, tilrettelagt efter elevens særlige forudsætninger (lærere) Undervisning og træning, der sigter på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af fysisk, psykiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder (f.eks. talepædagogisk bistand, ergo- og fysioterapi) Specialpædagogisk rådgivning af forældre, lærere eller andre der har betydning for elevens udvikling (pædagogiske vejledere og psykologer) Særlige undervisningsmaterialer, f.eks. tekniske hjælpemidler, IT, o.lign. Personlig assistance, der kan hjælpe eleven med at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen (medhjælpere) Særligt tilrettelagte aktiviteter (pædagoger) 1.4. Den primære kontakt til børn og forældre varetages af lærere og socialpædagoger. De to faggrupper tilknyttes klasserne i tværfaglige teams, hvor de bistået af pædagogiske medhjælpere sikrer det daglige undervisnings- og fritidstilbud.. De pædagogiske teams suppleres et team af vejledere, der består af følgende faggrupper: Ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog, pæd. vejleder og talepædagog. Vejledningsteamets primære opgave er at gå aktivt ind i forhold til medarbejdernes tilrettelæggelse af den enkelte elevs undervisning og behandling, samt at støtte skoleledelsen med bidrag til en samlet vurdering af den enkelte elevs udviklingsmæssige potentiale. Administrationen af helhedstilbudet betjenes af 3 sekretærer, bygningsdriften af 2 pedeller. Helhedstilbudet har en tværfaglig ledelse sammensat af skoleleder, viceskoleinspektør, socialpædagogisk leder og 2 afdelingsledere.

6 6 2. Værdigrundlag Overordnede mål. s overordnede mål er: - at det pædagogiske arbejde rettes mod sikre den enkelte elev en høj grad af selvstændighed og selvværd. - at tilrettelægge individuelle udviklingsforløb med respekt for den enkelte elevs egenart, muligheder og interesser. - at forberede eleverne til et aktivt ungdoms- og voksenliv. - at fastholde en dynamisk pædagogisk praksis ved til stadighed at udvikle nye metoder og pædagogiske veje. - at give tilbud baseret på faglig ekspertise og avanceret viden inden for undervisning og socialpædagogik. - at sikre et tværfagligt pædagogisk miljø. - at styrke og udvikle et skole-hjem samarbejde der bygger på gensidighed og fælles udvikling. - at opretholde skolen som en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø som stadig udvikles gennem åbenhed og dialog Pædagogiske værdier. Det pædagogiske tilbud tilrettelægges med vægt på: Forståelse af autisme som en organisk betinget udviklingsforstyrrelse, samt viden om hvordan autisme kan påvirke kommunikation, kontaktforhold, informationssøgning samt personlighedsdannelse. Et helhedssyn hvor den enkelte elev ses i en større sammenhæng end den skole og fritidstilbud udgør, og hvor læring af skolemæssige og sociale færdigheder sideordnes. Helhedssynet underbygges ved tværfaglighed, udvikling af et tæt skolehjemsamarbejde og udarbejdelse af individuelle undervisnings- og aktivitetsplaner. En målsætning for den enkelte elevs udvikling af selvstændighed, selvtillid og social kompetence. På understøttes kommunikation visuelt og konkret, for at sikre alle elever et selvstændigt overblik, samt en reel mulighed for at forstå, planlægge, forudse samt øve indflydelse på væsentlige begivenheder i deres dagligdag. Et livslangt perspektiv, hvor aktiviteter gennem hele skoleforløbet tilrettelægges med henblik på forberedelsen til et aktivt ungdoms og voksenliv med relevante uddannelses-, bo- og beskæftigelsesmuligheder.

7 7 Et dynamisk perspektiv, hvor udvikling af social forståelse, kommunikation, begrebsdannelse, selvstændighed og initiativ løbende må finde nye løsninger, og hvor pædagogiske metoder og søgemodeller revideres i takt med erhvervelsen af ny viden. Det dynamiske perspektiv underbygges gennem systematisk uddannelse og supervision til lærere og socialpædagoger Helhedstanken. En skarp adskillelse mellem skole og fritidshjem medfører ofte en kunstig opsplitning af børns hverdag. Da det sjældent er hensynet til børnene; men derimod hensynet til etablerede fag- og forvaltningsgrænser, som bestemmer denne struktur - er der god grund til at søge efter alternativer. Der ligger i en Skole-Fritids-Ordninger (SFO), et forsøg på at mindske opsplitningen mellem skole og fritidsforanstaltning. Ved SFO vil der normalt være tale om et bygningsmæssigt og ledelsesmæssigt fællesskab. Et sådant fællesskab kan være praktisk af såvel økonomiske som forvaltningsmæssige årsager. Ved, Helhedstilbudet har vi valgt en organisationsform, hvor undervisningsmæssige og socialpædagogiske aktiviteter i et stort omfang koordineres og integreres med henblik på etablering af et sammenhængende, tværfagligt pædagogisk tilbud. Helhedstilbudet bygger på de fordele og muligheder, der ligger i en tværfaglig indsats. Samarbejdet lærere og socialpædagoger imellem er med hensyn til indhold, metode samt brug af kommunikationssystemer fuldt koordineret. Forældresamarbejdet er ligeledes koordineret og forenklet, idet hver forælder har en kontaktperson fra hver personalegruppe, som sammenformidler arbejdet. Samarbejdet tilrettelægges fleksibelt, således at de to personalegrupper indgår i fælles forløb, hvor de ud fra hver deres faglighed bidrager til en koordineret planlægning og afvikling af aktiviteter. For hver enkelt elev udarbejdes der individuelle undervisnings- og aktivitetsplaner, kaldet handleplaner, med henblik på dette koordinerede samarbejde. Aktiviteter som spil, madlavning, værkstedsfag, svømning m.v. kan i Helhedstilbudets regi tilrettelægges ud fra et tværfagligt perspektiv.

8 8 3. Rammebetingelser for s arbejde i Lovgivning Strukturreformen vil få en stor betydning for skolens ydre rammer for sin virksomhed. I og med amtets nedlæggelse er det iflg. lovgivningen herom, således, at det er Albertslund Kommunes der er ansvarlig for skolens drift og virksomhed. Der kan ikke længere henvises elever til en overordnet myndighed, - amtet, - med forpligtigelse til at påtage sig ansvaret for undervisningen af de mest støttekrævende elever. Skatteyderen i Søllerød er ikke længe med til, direkte, at finansiere undervisningen af eleven fra Ishøj med dennes særlige behov for vidtgående specialundervisning. Det er nu alene et kommunalt anliggende at sørge for at finde løsninger for denne opgave. Det er en pædagogisk udfordrende og ressourcetung opgave. Kommunerne har fået et incitament til selv at etablere et tilbud ud fra egne pædagogiske og ressourcemæssige overvejelser. Albertslund Kommune, - der har overtaget det økonomiske ansvar for skolen - er nu afhængig af, at er i stand til at levere et tilbud, der er så attraktivt, at andre kommuner stadig føler sig tilskyndet til at benytte sig af helhedstilbudet på. Albertslund kommune har ved at videreføre det økonomiske grundlag for skolen - som var normen i amtet - sikret en ramme om skolen for et uændret fagligt serviceniveau. I første omgang har kommunerne givet hinanden håndslag på at de i det mindste - et par år endnu ikke vil ændre på deres brug af specialtilbudene. Med oprettelsen af de 6 netværk i regionen, og med KFS i Hillerød, er der ydermere skabt en koordination af udbudet fra de eksisterende og - kommende tilbud. vil i Vestegnsnetværket (netværk nr. 6, som består af Albertslund, Tåstrup, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre, Hvidovre kommune, samt amagerkommunerne Kastrup- Tårnby og Dragør (Bornholm)) være den skole, der sammen med klasserne på Vridsløselille Skole har speciale inden for målgruppen af børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Et særligt kompetencecenter i Albertslund med viden bygget op fra praksis inden for hele bredden af ASF vil nu eksistere som en mulighed til at forsyne forældre og fagfolk med rådgivning og vejledning både i- og uden for kommunen. Det henstår endnu at disse ydelser ud af huset kan rammesættes i timeforbrug og økonomi, idet behovet er kendt, men den endelige viden om omfanget ikke er etableret.

9 4. Mål- og indsatoråder i Vision. 9 skal være den institution, som inden for området af undervisning og socialpædagogik for børn med autisme har bredde i sin målgruppe og er en dynamo indenfor udvikling af pædagogiske metoder, i udvikling af tværfaglighed, i samarbejdet mellem skole og hjem og i brobygningen mellem børne- og voksenliv. Skolen skal kunne virke som et kompetencecenter til formidling af viden til andre, som udvikler tilbud til mennesker med autisme. Institutionen skal være kendetegnet ved trivsel og omhu omkring løsningen af den fælles opgave Ændringer som følge af folkeskoleloven. Ændringerne inden for folkeskoleloven vil for skolens vedkommende implementeres på følgende områder: 1) Visitationsområdet. 2) Nationale test og folkeskolens afgangsprøve. Visitationsområdet. Undervisningen i den vidtgående specialundervisning er iflg. ændringerne i folkeskoleloven og kommunalreformen - alene et kommunalt anliggende og ansvar. Visitationerne til er omlagt fra amtskommunal forpligtelse ved henvisning fra primærkommunerne - at skulle finde og rumme undervisningstilbud for denne gruppe elever - til at være et tilbud til kommuner at kunne benytte sig af, - hvis kommunen finder tilbudet attraktivt i forhold til forældreønsker, kvalitet, og økonomi. Albertslund kommune har hermed fået et driftsansvar for, som også giver kommunen et økonomisk ansvar. Albertslund kommune har organiseret sig i et netværkssamarbejde med andre vestegnskommuner om at forsyne de inden for netværket eksisterende amtsskoletilbud med elever. Koordineringen herfor er forankret i det lokale PPR. Fordelingen af elever til tilbudene bliver aftalt i et fordelingsudvalg repræsenteret ved netværkets PPR-ledere. Elever fra kommuner udenfor netværkssamarbejdet bliver også visiteret igennem fordelingsudvalget og i forhold til pladser til rådighed fordelt på netværkets tilbud. Der behandles også henvisninger fra den fælles kommunale koordinering for specialundervisning (KFS) i Hillerød ligesom der henvises ved behov til andre tilbud uden for netværket dels direkte til den kommunes PPR hvor tilbudet er forankret dels via KFS. Der har for det kommende skoleår været en større søgning til skolen end den gældende kapacitet på 95 elever kan rumme. Dette normtal er bestemmende for at tilbud må genereres i andet regi end på. Vilkårene er sådan, at kommunerne må selv finde løsninger, hvis der ikke er tilbud til rådighed i de eksisterende tilbud. Her ligger der nogle strategiske overvejelser for Albertslund som kan være til drøftelse i det kommende år med henblik på visitationen for

10 10 Mål for at udvikle samarbejdet om visitation- og revisitationsprocessen med PPR- Albertslund. - at der findes en afklaring på kapacitetsafgrænsningen. Evaluering: Årets resultat vurderes ud fra om de opstillede mål er nået. Nationale test og folkeskolens afgangsprøve. Folkeskoleloven stiller krav til, at alle elever skal tilbydes muligheden for at gå op til afsluttende prøve og til at medvirke ved de nationale test. Skolelederen kan give fritagelse for at gå op til prøve, men der skal foretages en pædagogisk psykologisk vurdering af hver enkelt elevs forudsætninger forinden og det skal ske i samråd med forældrene. Der skal endvidere kunne beskrives alternative evalueringsformer for eleven. Generel fritagelse som tidligere er ikke tilladt og dette medfører en del administrativt merarbejde, i forhold til den overvejende del af skolens målgruppe af elever, som ikke har forudsætningerne til prøvedeltagelse og for hvem der individuelt skal ligge en konkret vurdering og fritagelseserklæring mv. Der er dog elever på vej som muligvis vil kunne deltage i prøverne, og det er naturligvis en væsentlig garanti for alle, at der skal foretages et individuelt skøn. Mål for at der udvikles en administrativ systematik og rutine omkring af elever som skal prøvevurderes således at det burokratiske forløb kan minimeres. Der udarbejdes tidsplan/årshjul for deadlines og der udnævnes en prøveadministrator. Evaluering: Årets resultat vurderes ud fra om de opstillede mål er nået. 4.2 Miljøcertificering af. Baggrund I og med at er blevet en del af skolevæsnet i Albertslund følger skolen også de indsatområder og lægger de ressourcer til, der er nødvendige for at gennemføre de lokale målsætninger. Imidlertid er indsatsområdet miljøcertificering, haft sin opstart i Albertslund allerede i 2005 og da indsatområdet skal afsluttes med en miljøcertificering allerede i efteråret 2007, bliver det - uanset det ubestrideligt positive og ambitiøse formål ved indsatområdet - tale om en meget forceret indsats. Den pædagogiske vinkel på opgaven inden for dette tidsforløb må anses for ret umulig, særligt når man medtænker vores elevgruppes udgangspunkt. Imidlertid er der lagt en plan for forløbet af konsulenter fra PCA, som skal gennemføres med andre, men dog noget mindre institutioner i kommunen. Hvorvidt det lykkes beror på de ressourcer skolen har mulighed for at lægge i opgaven. Skolen har afsat 80 timer til en miljøkoordinator (lærer) i forår 2007 og 80 timer i efterår Hertil kommer så et ledels- og administrationsressourceforbrug og forhåbningen er, at projektet hermed kan gennemføres.

11 11 Mål - at indføre og implementere miljøledelsessystemet. - Gennemførelse af projektet med miljøcertificering i november Evaluering: Der evalueres i forhold til gennemført miljøcertificering ultimo Kvalitet i skoler og institutioner. Baggrund Gennem ændring af folkeskoleloven har folketinget ønsket at skærpe det kommunale tilsyn med folkeskolen. Der skal udarbejdes en kvalitetsrapport for skolen. Set fra et specialskolesynspunkt er kvalitetsrapporten i sin standardiserede form ikke særlig beskrivende og velegnet over for de iagtagelsesfelter der handler om fagligt niveau og personlige udvikling. Da generelt (jf. tidligere) ikke har mulighed for at gennemføre de obligatoriske tests og prøver for langt den overvejende del af eleverne er det ikke muligt at lave en besvarelse herom i rapporten. Mht. elevens alsidige udvikling er det ligeledes vanskeligt at kunne give standardiserede svar for selv om skolen arbejder særdeles aktivt inden for netop dette felt, er det meget individuelle behov der tilgodeses. Her må der henvises til arbejdet med den specialpædagogiske bistand, til skolens læseplan vedr. kompetenceområder og til de individuelle handle-(elev)planer. Mål - Implementering af kvalitetsrapport mht. iagtagelsesfeltet vedrørende skolens ressurceanvendelser. - Implementering af kvalitetsrapport mht. iagtagelsesfeltet vedrørende undervisning, læring og det pædagogiske arbejde. Evaluering Kvalitetsrapportens videre udvikling til at være et mere brugbart redskab for skoler med vidtgående specialundervisning vurderes i forhold til om det er et meningsfuldt mål - selv om det er et lovkrav Opfølgning på s læseplansarbejde: Baggrund I forlængelse af skolens indsatsområde om at udvikle en læseplan er der behov for at medarbejderne at får udviklet modeller til at at beskrive, opstille mål og evaluere. Formål: At arbejde med kvalitet i handleplanerne i forhold til observation, beskrivelser, målsætning og evaluering således at handleplanen bliver et mere præcist redskab i

12 12 forhold til arbejdet med den enkeltes udvikling indenfor læseplanens kompetenceområder. At styrke medarbejderes og forældres samarbejde om den enkelte elevs udviklingspotentialer indenfor de forskellige fag-/ kompetenceområder. Mål: At handleplanerne bygger på præcise observationer af den enkelte elev At handleplanerne bliver operationelle, kortfattede og præcise At handleplanerne bliver et forpligtende og brugbart redskab Aktivitet/Metode: Oplæg om at afprøve/ observere/ opstille hypoteser og beskrive med efterfølgende gruppe-arbejde ud fra eget kontakt-barn for alle faglærte medarbejdere Oplæg om funktionelle mål/ og operationelle delmål med efterfølgende gruppearbejde ud fra eget kontakt-barn for alle faglærte medarbejdere Diskussion om målbare mål ud fra eksempler på mål-opstilling i forhold til udvikling af forskellige kompetencer i læseplanen: Hvornår mål bør være konkrete og målbare og hvornår de bør være retningsgivende Hvordan fælles mål vægtes overfor individuelle mål Hvordan overordnede mål vægtes i forhold til konkrete mål Hvilken grad af mål-konkretisering der skal arbejdes med på skolen At udarbejde case-eksempler med præcise observationer og operationelle mål som implementeres i læseplanens inspirations-katalog At arbejde praktisk med implementering af fælles overvejelser i årets handleplaner/ evalueringsmøder Evaluering/Succes-kriterium: Når handleplanerne er blevet til praktiske, brugbare, evaluérbare redskaber der konkret, kortfattet og præcist viser hvilke realistiske, funktionelle færdigheder der arbejdes på at udvikle hos det enkelte barn indenfor en tidsangivet periode 4.5. Forældresamarbejde. Baggrund Forældresamarbejde har været et indsatsområde i det foregående år. Dette indsatområde fortsætter i gen i år. Særligt i år mht.: - 1) Forældrene som samarbejdspartnere - med særlig henblik på 2- sprogede forældre. - 2) Forældrevejledning forældreuddanelse: Undersøgelse af en samarbejdsflade med kompetencecentret Autisme i Albertslund. (PPR/Brønd/Vrids) ad 1) Gennem de senere år har andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk været stigende. Således var der i de skolebegyndergrupperne i år % som havde en anden etnisk baggrund og altså kom fra 2-sprogede miljøer. Denne tilgang er i år dog

13 13 knap så manifest ca. 21% - og sammenlignet med hele skolens elevsammensætning af elever med anden etnisk baggrund som er 23,1 ligger indskolingsklasserne samlet på 26,6 %. jf. kvalitetsrapporten. Så tendensen er opadgående. Medarbejderkompetencen på området omkring samarbejde med forældre fra andre etniske og kulturelle baggrunde bør derfor styrkes. Mål: - Der indledes et samarbejde med PCA-konsulenter på området, som dels kommer med oplæg på pædagogisk rådsmøde i efteråret dels kan bistå ved konsultation i team som er i grupper med mange børn fra 2-sprogede familier. - Der udarbejdes et spøgeskema til at afdække de særlige behov som opstår i samarbejdet med 2-sprogsfamilier og skolen. Målgruppe: Forældre medarbejdere. Evaluering: En spørgeskemaundersøgelse til samme målgruppe om udbyttet af den særlige indsats, juni 2008, viser indsatsens betydning. ad 2 I samarbejdet helhedstilbudet har med forældrene om børnenes udvikling har det været en befordring for dette samarbejde, at forældrene kunne få del og indsigt i de pædagogiske værktøjer som benyttes i helhedstilbudet og at dele vide om handicappet generelt med andre forældre og professionelle. har tidligere afholdt forældreuddannelseskurser, men har holdt en pause med dette da søgningen var for lille. Den manglende opslutning om kurser og temaaftner har været undersøgt (se evaluering). På baggrund heraf er der startet op på ny med temaaftner i år på skolen med en betydelig større tilslutning. I forbindelse med at kommunen har fået rådgivnings- og vejledningsansvar som tidligere har ligget i amtet for forældre til handicappede, kan skolen bistå kommunen med viden inden for ASF-området. Her kan et samarbejde mellem PPR, gruppeordningen på Vridsløselille skole og i et såkaldt kompetencecenter - være med til at løfte dette ansvar. Der er allerede et spirende samarbejde i gang om forældrekurser med PPR/Familieafdelingen. Mål: - at tilbyde forældrekurser i samarbejde med relevante parter i Albertslund. Evaluering: Samarbejdet evalueres marts 2008 for at kunne vurdere ressourcebehovet til det kommende år. 4.6 Intranet og hjemmeside. Baggrund: Skolen fik sidste år etableret sig med en ny hjemmeside som er faciliteret af UNI-C. Hjemmesiden har flere interaktive muligheder, idet der er indbygget et personaleintranet, et elevintranet og et forældreintranet. I første omgang har valgt at implementere personaleintranettet i dette skoleår. Det har været en udvikling mod en

14 14 større og større udnyttelsesgrad så det i dag fremstår som det basale kommunikationsplatform i helhedstilbudet. Med de erfaringer, der nu ligger, vil det være naturligt at arbejde videre med forældredelen. Ikke alle forældre har intranet og kommunikationen mellem skole og hjem kan ikke alene baseres på denne platform, men der ligger mange muligheder billedformidling filoverførsler fælles meddelelser skole og hjem - og udviklingen går i retning af at alle kan kommunikere over nettet. På den administrative side er der også et potentiale for effektivisering mht. skemalægning, vikardækning og timeoptælling ved at bruge et af de nyudviklede programmer hertil. Det ideelle program som kunne tage hensyn til en sammensætning i et helhedstilbud af lærer- og pædagogtid har ikke været tilgængeligt og administrationen har måttet benytte sig af eksisterende Excel- regneark som ikke arbejder sammen, hvilket giver en masse koordinering og fejlmuligheder. TR-2000 skulle kunne arbejde i et tidsmodulsystem som i helhedstilbudet og blive en god hjælp. Dette system kan endvidere samarbejde med vores UNI-C baserede intranet og vil kunne kommunikere ud om skemaændringer, lokalebookning mv. Mål: implementering af kommunens kommunikationspolitik på mht.: o forsøg med skole/hjem-kommunikation udvikling af praksis. Der opstartes et pilotprojekt i to børnegrupper med forældreintra. o administrativt brug udvikling af praksis. TR-2000 implementeres parallelt med det eksisterende system. Evaluering: Der evalueres til jul 2007, hvorvidt der kan opstartes med nye børnegrupper på baggrund af de erfaringer der hidtil er fremkommet. Ultimo februar vurderes det, hvorvidt TR-2000 alene kan overtage skemalægning, timeoptælling mv. mhp. næste skoleårs planlægning Kommunal Specialskole i Albertslund Baggrund s overgang til Albertslund kommune har forløbet godt. For børnene og personalet på helhedstilbudet har overgangen dårligt kunnet mærkes. Den økonomiske ramme for helhedstilbudet er videreført i en fremskrevet form og de principper for generering af budget og økonomi er overvejende grad fulgt med - selv om der er undtagelser og at amts- og kommunalbudget ikke er identisk. Mål: Implementering af specialskolen i det ny skolevæsen. At der løbende justeres og tilpasses på procedurer og administrative forhold så skolens opgaveløsning herfra understøttes bedst muligt.

15 15 Evaluering: Der evalueres og tilpasses i forhold til. Der evalueres rammebetingelser i forhold til budget, bygninger og drift ultimo december. Tilføjet pr. 1. november 2007: 4.8 Ledelse og trivsel. Mål: Markant nedbringelse af sygefraværet. Sygefraværet er iflg. Opgørelsen i kvalitetsrapporten noget højere end på de øvrige skoler i kommunen. Hvis der kan være arbejdsmiljømæssige årsager til dette bør dette forhold klarlægges nærmere. Dokumentation: - at samordne gældende fraværspolitik med Albertslund kommunes i MEDudvalget. - At fraværs samtaler er gennemført på baggrund af kvartårlige optællinger pr. 1.1., 1.4. og At alle medarbejdere får udleveret en opgørelse over deres fravær i perioden, med automatisk indkald til samtale hvis sygefraværet overstiger 5 perioder på et halvår (6 perioder inden for 12 mdr. eller mere end 20 sygedage inden for perioden) - At der er udarbejdet et standardiseret samtalekoncept som er drøftet i MEDudvalg inden , hvori indgår registrering af arbejdsbetinget sygefravær sammen med andet sygefravær. - At der udmeldes sygestatistik (samlet tal) månedsvis fra og med At APV er gennemført inden At der er gennemført spørgeskemaundersøgelse for indeklima inden At der er lagt planer for gennemførelse af Studie3 kurser (konfliktdæmpende) inden At der er i sikkerhedsgrupperne og i MED-udvalget er gennemført en drøftelse og udarbejdelse af en handleplan for nedbringelse af vold mod personale og konsekvenser af vold - inden 1.2.

16 16 Mål: At der følges op på tilbagemeldingerne i trivselsundersøgelsen. Dokumentation: - at ledelsen gennemfører analyse på resultatet af trivselsundersøgelse og har stillet forslag til opfølgning inden at MED-udvalget drøfter ledelsens udspil til opfølgning inden at ledelsen på baggrund af drøftelsen i MED-udvalget fremlægger sine tiltag for personalet i forbindelse med planlægningen af skoleåret , dvs. ultimo maj Profilering og kommunikation. Mål: At der udbredes kendskab til institutionens virksomhed til kredsen af mulige brugere af tilbudet. Dokumentation: - Der udarbejdes en letlæselig udgave af skolens læseplan (pixiebog), hvor arbejdet på en udgave er påbegyndt senest ved udgangen af marts 08. Der søges efter assistance udefra til bearbejdelsen evt. fra PCA. - At der vedlægges brchurer om skolen i vores kuverter ud af husetved indkald til møder med PPR-kontorer og sagsbehandlere. - At Albertslundposten / Vestegnen bliver underrettet om forskellige tiltag på skolen med søskendedag, idrætsdage, juleafslutning/fest, sommerfest, emneuger med henblik på omtale i bladene.

17 17 5. Evaluering: føler sig godt rustet til de nye tider. Der er blandt skolens stab, medarbejdere der har en bred erfaring med at videreformidle praksiserfaringer fra skolen og fra den viden der opsamles i skolens samarbejdsnetværk inden for autismeområdet. Det er af stor betydning for dynamikken i udviklingen af pædagogiske metoder i huset, at der kan hentes inspiration udefra, og det samarbejde skolen har på efteruddannelsesområdet med Samrådet for specialskoler for børn med autisme, er et væsentligt aktiv. Skolen har løbende et antal medarbejdere på Samrådets pædagogiske træningskurser, dels som kursister men især som undervisere på ugekurserne. Her igennem er der kontakt til den store verden til samarbejdspartnere i Sverige, USA og England. Samarbejdet med Videncenter for Autisme om vidensopsamling og - formidling om de svageste gruppe børn med det største støttebehov er perspektivrigt. Samarbejde med Center for Autisme meget om forældrerådgivning og vejledning, men også om udvikling af ungdomstilbud. Derfor er der en godt fundament i helhedstilbudet for en god opgaveløsning i huset, men også til formidling udadtil og kompetencer til at rådgive og vejlede fagfolk og forældre vedrørende udfordringer ved autismeproblemstillinger. I det konkurrenceforhold der eksisterer mellem lokalt oprettede tilbud i kommunerne og det tilbud kan levere er det af væsentlig betydning at skolen kan dokumentere sit tilbud, således at kommunerne kan se deres fordel ved at sende elever på frem for selv at oprette tilbud. At kvalitet og tilfredshed blandt brugerne af tilbudet står i forhold til investeringen der er forbundet hermed. Med udgangspunkt i skolens målsætninger, konkretiserer skolens læseplan det indhold som helhedstilbudet sætter sig som standard for sin virksomhed. Den enkelte elev får undersøgt sine forudsætninger og beskrevet som et grundlag for de udviklingsmål der kan sættes for eleven. Handleplaner for hver enkelt elev beskriver både undervisningsmål og socialpædagogiske mål på samme papir og de metoder der bærer frem til målene. Med en beskrevet fast procedure for modtagelse af nye elever med undersøgelse af elevernes forudsætninger, den tværfaglige ekspertise, med et højt efteruddannelsesniveau, er basen lagt for den faglige udvikling og etik i opgaveløsningen Læseplansarbejdet. Status over indsatsområdet vedr. Lokal Læseplan Hvem har deltaget i arbejdet: Der har været tilknyttet 2 pædagoger, en lærer, en vejleder og en ledelsesrepræsentant til gruppen. Gruppen har været ramt af tre personer, der har været langtidssyge på forskellige tidspunkter. Således har det været meget vanskeligt at samle gruppe til nogle kontinuerlige arbejdsforløb.

18 18 Hvad er opnået: Læseplanen er blevet implementeret i hele huset, og medarbejderne bruger den ved handleplansbeskrivelserne i forbindelse med elevmøder/ revisitationer i oktober / november måned. Processen har været positiv, idet Læseplanen lægger op til tværfaglig debat og beskrivelse. Medarbejderne har i store træk givet udtryk for stor tilfredshed med at have fået en Læseplan for Helhedstilbudet. Læseplanen er udlagt på s Hjemmeside samt på Personale Intra. Der er taget beslutning i gruppen om hvordan form og indhold i Inspirationskatalog (tredje del af Læseplanen) skal udformes. En del Cases (9 for hvert område yngste 3 niveauer, mellemtrin 3 niveauer, ældste 3 niveauer ) er påbegyndt eller færdigskrevet, men er p.t. stoppet p.g.a. langtidssygdom. I forhold til dansk og matematik er tanken at disse skal illustreres med lignende eksempler. Læseplanen er tilpasset overgangen fra Amtet til det Kommunale område, således at bekendtgørelser m.v harmonerer med de der gælder på det kommunale område i Albertslund. Der er skrevet en vejledning til brug af Læseplanen denne er udlagt på Personale Intra. Der er afholdt kursus (Intro) og diskussionstemaer med emnet Målbare mål. Fortsat arbejde: Indsatsen i forhold til næste skoleår vil være følgende for gruppen: (Der tildeles samme timetal til gruppen forts. ændring i hvem der deltager er en mulighed). Inspirationkatatoget skal færdiggøres. Inspirationslitteraturliste skal justeres og laves sammen med bibliotekar. Der skal arbejdes med Målbare mål i forbindelse med udfærdigelse af Handleplaner både i forhold til at sætte mål, der kan beskrives endnu mere præcist, men også med en form, så vurdering og registrering af de mål der sættes er overskuelige og let tilgængelige. Der skal laves en plan for hvordan og hvornår mål og evalueringer drøftes med forældrene. Kendskabet til forskellige evalueringsmetoder (bl.a. SMART modellen) skal udbygges og indarbejdes. Der skal udarbejdes en ny vejledning til brug af Læseplanen ved Handleplansudfærdigelse. 5.2 Evaluering af indsatsområde vedr. udvikling af forældresamarbejde. Sidste skoleårs fokus områder har været at få et mere reelt billede af forældrenes reelle forventninger til et udvidet forældresamarbejde. Baggrunden for dette års arbejde.

19 19 De sidste år har vi her på stedet udbudt en række kurser til forældre i form af Temaaftener. Disse aftener har været besøgt af et noget varierende antal forældre. Der har været et jævnt dalende fremmøde generelt. Temaaftenerne har været en del af stedets Årshjul for forældrearrangementer og temamøder er ofte blevet fremsat som et ønske fra en række forældre. Således har der hver måned været et forældrearrangement med eller uden elever. Hvad gjorde vi. På baggrund af de meget forskellig rettede udmeldinger besluttede skolebestyrelsen, at der skulle laves en brugerundersøgelse blandt forældrene. Der blev derfor nedsatte en gruppe i skolebestyrelsesregi (en ledelsesrepræsentant, og to forældrerepræsentanter ), der som kommissorium fik til opgave at kuglegrave det reelle behov for nye input, diskussionsforum, erfaringsudveksling, m.m. blandt forældrene. Brugerundersøgelsen Der blev udsendte spørgeskemaer til alle forældre med spørgsmål vedr. indhold, form, hyppighed m.v. af temamøder. Ca. 40 % returnerede skemaerne og besvarelserne gav anledning til, at der blev gennemført fire temamøde aftener den sidste halvdel af skoleåret. Som noget nyt er aftenarrangementerne indledt med fælles spisning. På de forskellige temaaftner har der været deltagere mange grupper og aldersgrupper repræsenteret. Der er gennemført introduktionsaften for forældre, været temamøder med fokus på Autisme og sanser, Hvordan er det at være forældre til et barn med autisme, at sende sit barn hjemmefra forberedelse, kriser og glæder, Sociale bestemmelser. Fælles Fællesarrangementer (jule/sommerfest, fælles forældremøder))og individuelle møder vedr. den enkelte elev har været gennemført som vi plejer. Næste skoleår På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen vil der for skoleåret blive tilbudt temamøder 4 gange på et skoleår samt div. almindelige arrangementer ( se overfor). Der er blevet afholdt Søskendedag igen i år med ca. 40 glade søskende i alle aldre Kommunal Specialskole i Albertslund Implementering af specialskolen i det ny skolevæsen. Forløbet har i overvejende grad været godt. Der har været et meget godt samarbejde og kommunikation med skoleforvaltningen om overgangsfasen til det kommunale system. De ansatte har været introduceret til kommunen af borgmester og ledende embedsmænd og følt sig vel modtaget. Der, hvor forandringerne har kunnet mærkes mest, har ikke været på den daglige drift omkring opgaven, men mest på den administrative side, IT og personaleadministrationen og i relationen til PPR, hvor det tværfaglige personale er ansat. Her har omstillingsprocessen fyldt mere. PPR ansatte på skolen, som er nøglemedarbejdere her,

20 20 har deres ledelsesmæssige forankring på PPR, mens deres lønbudget er placeret på. Hvem der har det ledelsesmæssige ansvar og kompetence til, at der afsættes midler til efteruddannelse, supervision, tjenstlige tiltag i øvrigt, som berører løndelen - er noget som bør afklares nærmere. At de PPR ansatte (fysioterapeuter, ergoterapeut og psykologer) kunne være ansat der, hvor de også har deres daglige tjeneste, hvor de henter deres faglige inspiration og hvorfra deres løn genereres, ville måske være en overvejelse, der kunne tages op på et relevant niveau, når der bliver lejlighed til at evaluere overgangsperioden. Ydelser til rådgivning og vejledning uden for skolen kunne styres via kontrakt og afregning, - en model som kunne bruges i forhold til alle serviceydelser ind- og ud af huset.. Herved sikrede man, dels en mere stringent relation mellem medarbejdernes opgave og deres ledelse, dels at brugerne af tilbudet (de øvrige kommuner) en gennemsigtighed i forhold til deres ressourceanvendelse på, 5.4. Intranet og hjemmeside. Implementering af intranet på. har som nævnt tidligere, fået ny hjemmeside, hostet hos UNI-C og den er blevet officiel benyttet fra Den indeholder mange faciliteter som gør den egnet som kommunikationsplatform både indadtil og udadtil. Indadtil har det været faciliteten på intranettet som har rykket meget ved kommunikationen i huset. Det interne postsystem og den fælles flade med opslagstavle, fildeling, kalender, lokalereservation har udviklet sig så det fremstår som en succes. Der har i løbet af efteråret været afholdt kurser for personaler i brugen af systemet og det har uden tvivl bidraget til at give indsatsen et større skub. Udadtil på den officielle hjemmesideflade er der også blevet fornyet lidt her og der i indholdet. Der har været afsat timer til formålet. Her er der stadig brug for, at der plejes med opdateringer mv. for at give et troværdigt indtryk. Det er væsentlig da hjemmesiden er helhedstilbudets ansigt udadtil. En administrativ medarbejder samarbejder med ledelsen om web-mastering. Administrativt brug udvikling af praksis. Tanken har her været at gøre brug af programhjælpemidlet TR-2000 til skemalægning, og -ændringer, vikarformidling timeberegning mv. Programmet har ikke levet op til at kunne indpasses i helhedstilbudets planstruktur og er derfor blevet sat på stand by indtil et nyt program som vil kunne håndtere helhedstilbudet forhold er parat. Dette skulle være på trapperne til Personalekurser udvikling af praksis. Som nævnt har det været af væsentlig betydning for graden af udnyttelse af intranettet, at personalet har været undervist heri. Der har været afsat 2½ time pr. medarbejde til denne opkvalificering som har været foretaget ved lokale IT-folk hen over efterårssemestret og ved brug af PCA s faciliteter.

21 21 Forsøg med skole/hjem-kommunikation udvikling af praksis. Forsøget udsat til kommende skoleår som nævnt under indsatsområder. Det skal overvejes hvorvidt der skal udbydes kurser til de berørte gruppers forældre, hvor pilotprojektet køres. NHJ0507

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Brøndagerskolen. Virksomhedsplan 2010-2011. Brøndagerskolen Nordmarks Allé 20 2620 Albertslund. www.broendager.dk broendagerskolen@albertslund.

Brøndagerskolen. Virksomhedsplan 2010-2011. Brøndagerskolen Nordmarks Allé 20 2620 Albertslund. www.broendager.dk broendagerskolen@albertslund. Virksomhedsplan 2010-2011 Brøndagerskolen Brøndagerskolen Nordmarks Allé 20 2620 Albertslund www.broendager.dk broendagerskolen@albertslund.dk T 43 68 72 00 F 45 11 52 52 SIDE 2 Indhold Indledning... 5

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse

SCR, Fjordskolen, Lysholm. O Organisation og klassedannelse SCR, Fjordskolen, Lysholm rganisation og klassedannelse 1 Lidt baggrund... Specialundervisning Folkeskolens formål gælder for alle skolens elever, og specialundervisning skal gives i overensstemmelse med

Læs mere

Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan

Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Kvalitetsrapport/Virksomhedsplan Skolens navn: SKRILLINGESKOLEN Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af skolen 2. Forord Beskrivelse af processen og begrundelse for valg af indsatsområder 3. Indsatsområder

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er

Læs mere

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

G-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Brøndagerskolen. Specialskole og videncenter for børn og unge med autisme. Autisme forståelse. Forældresamarbejde. Læring. Livslangt perspektiv

Brøndagerskolen. Specialskole og videncenter for børn og unge med autisme. Autisme forståelse. Forældresamarbejde. Læring. Livslangt perspektiv Brøndagerskolen Specialskole og videncenter for børn og unge med autisme Autisme forståelse Forældresamarbejde Læring Velkommen Brøndagerskolen er en specialskole for børn og unge med Autisme Spektrum

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Indhold. Se film om skolen på Norrebjergskolen.dk

Indhold. Se film om skolen på Norrebjergskolen.dk Nørrebjergsk len Indhold Kort om Nørrebjergskolen... 3 Skolens værdigrundlag... 5 Struktur... 8 Visitation... 9 Undervisning ud fra den enkelte elevs forudsætninger... 10 Danskundervisning... 17 Pasningsordning...

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR. Den 31. august 2006 Dragør j.nr A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR. Den 31. august 2006 Dragør j.nr A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR Den 31. august 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR Punkt 7. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af PPR 2018-019020 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17

Skoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund

Læs mere

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

K-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle

Læs mere

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015 Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og

Læs mere

Kontaktklasserne. Arden Skole

Kontaktklasserne. Arden Skole Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR. Den 6. april 2006 Dragør j.nr A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR. Den 6. april 2006 Dragør j.nr A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB INDLEDNING Denne beskrivelse er den fælles ramme og de fælles retningslinjer for samarbejdet om overgang fra SFO til klub et samarbejde, der skal sikre den trygge

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG Skolens praksis Skolens støttecenter varetages af skolens leder, viceskoleleder og afdelingsleder for støttecenteret. Der er tilknyttet et antal lærere til varetagelse

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Pædagogisk og økonomisk tilsyn med interne skoler i Holstebro Kommune

Pædagogisk og økonomisk tilsyn med interne skoler i Holstebro Kommune Pædagogisk og økonomisk tilsyn med interne skoler i Holstebro Kommune 1. Tilsyn med interne skoler Skoleafdelingen fører tilsyn med undervisningen og økonomien på de interne skoler i Holstebro Kommune.

Læs mere

Målgruppe og organisering.

Målgruppe og organisering. Målgruppe og organisering. Kalundborg kommune har pr 1.aug.2014 oprettet 3 inklusionscentre. Hvidebækskolen inklusionscenter Rynkevangskolen inklusionscenter Gørlev skole inklusionscenter Inklusionscentrene

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Strukturklasser og indskolingsklasser

Strukturklasser og indskolingsklasser Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Lindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens

Læs mere

Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33. Centerklasserne

Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33. Centerklasserne Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon 98 16 00 33 Centerklasserne Januar 2008 Skolen er ikke for livet, og livet indretter sig ikke efter skolen, det er skolen, som skal indrette sig efter livet Karen Blixen

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere