Unødig brug af antibiotika truer
|
|
- Per Aage Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unødig brug af antibiotika truer menneskers sundhed Bakterier har millioner af menneskeliv på samvittigheden. Det stærkeste våben mod bakterier er antibiotika, men forkert brug af netop antibiotika betyder, at bakterierne vænner sig til det. Og så bliver bakterierne igen farlige for mennesker. sundhed Af Tina Struve, Kopenhagen Diagnostik og Mette Kragh, Kopenhagen Diagnostik Foto: Jesper Clausen Mekanismen bag udvikling af resistens Gennem menneskehedens historie har infektionssygdomme været en trussel mod dyr såvel som mennesker. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har opgjort antallet af dødsfald, der skyldes infektioner til at være 14,7 millioner på verdensplan i Det svarer til, at 25,9 % af alle dødsfald på verdensplan i 2002 skyldes infektioner. Det er langt fra et nyt fænomen, at infektioner er årsag til en stor andel af dødsfald blandt mennesker. Af de mest kendte epidemier kan nævnes den sorte død som dræbte 25 millioner mennesker, tyfus som dræbte 17 millioner mennesker og tuberkulose som udryddede ca. en fjerdedel af Europas befolkning i 1900-tallet. Opdagelsen af antibiotika i 1928 af Alexander Fleming havde derfor en betydelig indflydelse i hele verden. Der var tale om et videnskabeligt gennembrud af de helt store, for nu havde man for første gang et lægemiddel, der kunne helbrede de store dræbersygdomme. Effekten af antibiotika blev dog hurtigt omfattet af Darwins princip om den stærkeste overlever : Ved at fjerne de svage bakterier, giver man bedre mulighed for at fremme væksten af de bakterier, der kan overleve påvirkning fra antibiotika. Derved tilegner bakterierne sig mekanismer, der gør dem modstandsdygtige over for antibiotika og resistens opstår. Resistens Bakterier kan beskytte sig mod antibiotika ved at udvikle modstandsdygtighed (resistens) for eksempel ved at udskille enzymer, der nedbryder penicillin eller andre antibiotika. Denne resistens er ofte kodet af gener, som indbygges i bakteriens eget DNA. Det bevirker, at når der først er udviklet resistens over for antibiotika, vedbliver bakterierne med at have de mekanismer, der be- betyder, at bakterierne ikke længere kan slås ihjel med bestemte antibiotika. Forekomsten af antibiotika-resistente bakterier var af afgørende betydning for, at der hele tiden fandtes nye virksomme antibiotika, efterhånden som effekten af de allerede kendte stoffer aftog. I dag er vi imidlertid i en situation, hvor der ikke er nye antibiotika på trapperne. Samtidig forekommer der resistens over for almindeligt anvendte antibiotika. Vi kan altså igen komme i en situation, hvor vi ikke kan behandle helt almindelige sygdomme blandt mennesker. I sidste ende kan det føre til dødsfald hos både dyr og mennesker. Det er derfor vigtigt, at vi værner om de midler, vi på nuværende tidspunkt har til rådighed. Mange har sikkert fulgt med i medierne igennem de seneste år, hvor der har sidder evnen til at bære resistens selv længe efter, at den naturlige favorisering i form af antibiotikabrug ophører (Aarestrup et al., 2001; Maynard et al., 2003). Det betyder, at selv den mindste brug af stofferne fremover hurtigt bevirker en opformering af resistente bakterier, idet bakterien så at sige er parat med en forsvarsmekanisme kodet i deres gener. været stort fokus på udviklingen af resistente bakterie. Især svineproduktionen har været under angreb på grund af forbruget af antibiotika. I den forbindelse nævnes ofte de to betegnelser MRSA og ESBL. I medierne fremlægges det ofte som om, disse to er nye og særlige dræberbakterier. Det er dog ikke sandt. Her følger en forklaring af MRSA og ESBL. MRSA Forkortelsen MRSA (Methicillin Resistent Stafylokokkus Aureus), anvendes om stafylokokker, der er resistente over for det antibiotika, der hedder Methicillin. Vi har alle bakterier på hudoverfladen som en del af en normal hudflora. Stafylokokker (Staphylococcus aureus) er én af de bakterier, som naturligt findes hos omkring halvdelen af alle mennesker (Sundhedsstyrelsen, 2013). Oftest vil man ikke 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
2 bemærke det, men bakterien kan forekomme i næsen, på huden eller på slimhinderne, og man er så en såkaldt bærer. Stafylokokkerne kan dog også leve andre steder på for eksempel dyr eller i miljøet (møbler, telefoner, håndtag osv.). Ind imellem sker det, at man bliver inficeret med stafylokokker. Det sker oftest i forbindelse med sår og operationer. Som udgangspunkt er det ikke farligt af have en infektion med stafylokokker, og det gælder også, hvis man har MRSA. En rask person har almindeligvis kun en meget lille risiko for at blive alvorligt syg af stafylokokker, hvorimod personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner og efterfølgende komplikationer. Problemet med MRSA er, at de er vanskeligere at behandle, og kræver behandling med specielle antibiotika. Derfor kan sundhedsvæsenet få problemer i forhold til behandling, hvis for mange kommer til at være bærere af MRSA i stedet for almindelige stafylokokker. Så risikerer vi, at vi ikke længere kan behandle personer med alvorlige stafylokok-infektioner. Derfor er det et ønske fra Sundhedsstyrelsens side, at holde andelen af MRSA nede. ESBL ESBL er ikke en bestemt bakterie, men en egenskab hos flere forskellige bakterier. ESBL står for Extended Spectrum Betalactamase, og det betyder, at bakterien er i stand til at danne et enzym, der gør dem i stand til at nedbryde en lang række antibiotika (herunder penicilliner og cephalosporiner). ESBL egenskaben ses særligt hos tarmbakterier. De vigtigste af disse er E. coli og Klebsiella pneumoniae, og begge disse bakterier er almindeligt forekommende i både menneskers og dyrs tarmflora. En meget vigtig detalje er, at ESBL resistensmekanismen er placeret på et meget mobilt element af bakterien og derfor nemt kan overføres mellem forskellige bakterier og dermed spredes. Især spredning til Salmonella-bakterier er meget frygtet, fordi denne bakterie ofte medfører infektioner med et alvorligt forløb (Statens Serum Institut, 2013). Hvad har man gjort historisk Favoriseringen af de resistente bakterier er som nævnt påvirket af anvendel- en frivillig aftale mellem grovvarebran- brugen af vækstfremmere som følge af sen af antibiotika, og brugen af antibiotika med yderste omtanke har været der det danske EU-formandskab i 2003 chen, landbruget og slagterierne. Un- i fokus allerede siden Landbrugs- og blev der vedtaget at udfase brugen Sundhedsministeriet i England i et af vækstfremmere til dyr i EU. Dette historisk dokument kaldet Swann-rapporten i 1969 anbefalede, at antibioderlagt det endelige forbud mod anti- medførte, at resten af Europa blev untika, der anvendes til mennesker, ikke biotiske vækstfremmere fra 1. januar anvendes som vækstfremmere til dyr Det fik store konsekvenser i hele Ved udtrykket vækstfremmer menes, Europa, og i 2007 fulgte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) trop med at stofferne gives til alle dyr via foderet i lav dosis over længere tid og ikke kun en liste over antibiotika, der er kritisk til dem, der er syge. Det medfører resistens hos bakterier. Der skulle dog gå sygdomme hos mennesker, og derfor vigtige til behandling af infektions- lang tid inden denne anbefaling blev kun som sidste udvej bør anvendes til anvendt til lovgivning. behandling af dyr. Som et af de første lande begyndte Danmark allerede i at udfase Ligesom med MRSA, giver forekomst af Bogaard & Stobberingh, 2000, Emborg bakterier, der bærer ESBL i den normale et al, 2007; Varga et al, 2009). Især i tarmflora, som regel ikke symptomer forbindelse med brug af antibiotika til (rask bærer). Men spredes bakterierne mink kan denne problematik være af stor fra tarmen til andre steder i kroppen betydning. Det skyldes, at minken har (f.eks. blæren eller blodet), kan de give en usædvanlig kort tarmkanal i forhold anledning til symptomer på infektion. til andre husdyr, og derfor er det uvist, Det betyder, at man som bærer har en hvor stor en del af det antibiotika, der øget risiko for en senere klinisk infektion tilsættes vand eller foder, der rent faktisk optages af minken. Man kan derfor med den ESBL-producerende bakterie. Desuden kan der ske en person til frygte, at en vis del af disse antibiotika person-smitte blandt f.eks. familiemedlemmer, også selvom man kun er bærer direkte i gylletanken og derefter ud på eller deres nedbrydningsprodukter ryger af bakterierne. I Danmark har vi indtil for marken (Se fig. 1). få år siden haft en meget lav forekomst af ESBL-producerede tarmbakterier, men Rationelt forbrug overvågning af isolater fra urin og blod Forsigtighedsprincippet i forbindelse viser, at forekomsten i Danmark er stigende (EPI-NYT 15, 2010). man skal stræbe efter at holde sit forbrug med anvendelse af antibiotika betyder, at af antibiotika til det, der er strengt nødvendigt. Det indebærer, at man så vidt En følgevirkning af resistensmekanismen er, at bakterien lettere spredes i omgivelser, hvor der er et stort forbrug af antibiling. I mange tilfælde kan management i muligt tilstræber at undgå flokbehandotika. Derfor betyder det noget, hvilken farmen være en medvirkende årsag til, at antibiotika man bruger, og hvor meget man jævnligt støder ind i problemer der antibiotika man bruger på minkfarme. for eksempel kan skyldes lagring af foder ved for høj temperatur, overbelægning, Adskillige studier har bevist en sammenhæng mellem brugen af antibiotika dersiloen med mere. Derfor kan man ved mangelfuld rengøring på farmen og i fo- og forekomsten af resistente bakterier at optimere sin management i forbindelse i raske dyr (Wise et al., 1998; van den med fodring og generel hygiejne ved Nr. 6. september
3 Figur 1: Når antibiotika indgives til mink er det uvist hvor stor en del af det, der optages i minken, fordi den har en meget kort tarmkanal og dermed hurtig passagetid. Derfor kan man frygte, at en ukendt mængde af det indgivne antibiotika havner direkte i gylle-renden og dernæst køres ud på marken. pasning af dyrene komme langt i forhold behandle syge og behandlingskrævende til at begrænse behovet for brug af antibiotika ved for eksempel altid at fodre nede. Derimod skal man gerne tage de dyr uanset ønsket om at holde forbruget dyrene med foder af høj kvalitet, lagre kritiske briller på og kigge indad er der foder ved max. 5 0C for derved at undgå noget i farmens management, der kunne hurtig fremvækst af bakterier, undgå ændres, således at der bliver mindre forekomst af sygdom? overbelægning, undgå at stresse dyrene unødigt osv. Man skal dog altid huske, at minkens velfærd skal have første prioritet, derfor skal man ikke tøve med at Gennem perioden , har Forbruget til danske mink de Den danske model I Danmark har der siden år 2000 være sætninger samt adfærden hos landets indsamlet data for al udskrivning og dyrlæger. Data anvendes årligt i en udlevering af receptpligtig medicin. rapport (DANMAP), hvor forbruget til Således samles data for dyrlægers husdyrproduktionen beskrives sammen med overvågningen af resistente udlevering, udlevering fra apoteker samt udlevering i forbindelse med bakterier i dyr, kød og mennesker. foderblandinger i en central database Yderligere fungerer databasen VetStat (VetStat). I denne database kan man også som et redskab for Fødevarestyrelsen, når den skal målrette kontrolbe- følge forbruget af receptpligtig medicin på både farmniveau og dyrlægeniveau. søg i forbindelse med medicinanvendelse. Således har man en unik mulighed for at overvåge forbruget i de enkelte be- danske minkavlere haft en nærmest konstant stigning i det årlige forbrug af antibiotika, registreret som en 135 % stigning i VetStat (Chriél et al., 2012). I 2011 var de hyppigst anvendte antibiotika til danske mink penicilliner, tetracykliner, makrolider og sulfonamid/trimethoprim (Sulfa-TMP) (DANMAP, 2012). I tidligere tider sås et meget sæsonpræget forbrugsmønster, hvor størstedelen af antibiotikaforbruget forekom i april og maj (med tydelig top i maj). I sensommer og efterårsmånederne var forbruget kun meget sparsomt. Dette har dog ændret sig drastisk de senere år, og de seneste 4 til 6 år er der blevet anvendt stigende mængder antibiotika i sensommer og efterår (Chriél et al., 2012). Resistens i danske mink? I 2010 blev 631 mink fra 185 farme undersøgt for resistente bakterier i forbindelse med indsendelse af syge dyr til undersøgelse på Veterinærinstituttet, DTU (Chriél et al., 2012). Denne undersøgelse viste, at der forekommer udbredt 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
4 Kom til Åbent Hus i Hedensted Fredag den 4. oktober fra kl Sæt kryds i kalenderen og mød op til en herlig dag sammen med kolleger og samarbejdspartnere. Der vil som sædvanlig være masser af gode tilbud på nyt og brugt grej. Vi tænder op i grillen og får lidt godt til ganen. Alle er hjerteligt velkomne! Erik Bach Tobias Rundin Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Morten Ågren Jesper Ørskov Pedersen Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice: Nr. 6. september
5 Figur 2 Forbrug af antibiotika i forhold til avlsdyrbestanden Kg aktivt stof Antal avlstæver antibiotikaresistens i minkene, dels over for de mest almindeligt anvendte antibiotika, men også over for antibiotika, der er på listen over stoffer, der er kritisk vigtige til behandling af infektioner hos mennesker. Således var op mod halvdelen af de isolerede bakterier resistente over for Tetracyklin, Ampicillin, Streptomycin og Sulfa-TMP præparater (Chriél et al,. 2012). Fremtiden Kopenhagen Fur har igennem et stykke tid holdt øje med udviklingen i antibiotikaforbruget, og har i den forbindelse igangsat adskillige projekter i samarbejde med såvel veterinærinstituttet (DTU) som det tidligere landbohøjskolen, nu Københavns Universitet (KU-SUND). Blandt andet undersøges det nuværende forbrug af antibiotika sat i forhold til de udbrud, der har været af smitsomme sygdomme gennem de seneste år. Formålet med dette projekt er, at belyse hvilken effekt det har på antibiotikaforbruget, når man får et udbrud af en smitsom sygdom i sin besætning. Yderligere undersøges effekten af forskellige antibiotika i forbindelse med sårbehandling for bedre at kunne iværksætte en målrettet indsats på farmen i forbindelse med sår, der kræver behandling. Som en konsekvens af den kraftige stigning i antibiotika-forbrug til mink, har Fødevarestyrelsen valgt at målrette kontrollen af minkfarmene det kommende halvår. Kampagnen er begrundet med en stigning på 100 % i mængden af antibiotika til injektionsbehandling, samt en stigning på ca. 100 % i mængden af antibiotika til vand- og fodermedicinering. Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at kampagnen vil fokusere på farme med et kraftigt stigende antibiotikaforbrug til bl.a. vand- og fodermedicinering samt de tilknyttede dyrlæger. Hvad kan du gøre Som minkavler er det altid dit ansvar, at den gældende lovgivning overholdes på farmen, dette betyder i denne henseende, at det er dig som avler, der har ansvaret for, at anvendelsen af antibiotika foregår efter de gældende retningslinjer. Selvfølgelig i tæt samarbejde med din tilknyttede dyrlæge. Brug af antibiotiske vækstfremmere og forebyggende behandling har gennem en årrække være forbudt, og man bør absolut undgå enhver form for rutinemæssig anvendelse af antibiotika til behandling af hele besætningen. Når dette er sagt, så er det selvfølgelig under hensyntagen til dyrenes velfærd. Man skal rationalisere sit forbrug af antibiotika til at behandle, når det er nødvendigt og ikke efter en fast rutine. Man bør som avler være bevidst om det miljø, man skaber for resistensudvikling ved uhensigtsmæssig anvendelse af antibiotika. Resistens er ikke kun et problem i forhold til dyrene i besætningen, men i høj grad også forbundet med din egen og ikke mindst din families sundhed. Forekommer der resistens i besætningen, er der risiko for, at bakterierne bringes med ud af farmen og med hjem i privaten og dermed også ud i resten af det danske samfund. Derfor er det vigtigt at have særligt fokus på dels at holde antibiotikaforbruget nede, men ligeledes at forebygge spredning af smitsomme sygdomme ved at have en rigtig god smittebeskyttelse som hegn, der effektivt holder den vilde fauna ude, og almindelig hygiejne i forbindelse med ind- og udgang af farmen. Samtidig viser en undersøgelse fra 1999 (Rattenborg et al., 1999), at en meget stor andel af diarretilfælde i minkfarme formentlig kan tilskrives generelt dårlig management samt uhensigtsmæssig håndtering og brug af råvarer og færdigfoder. Det er vigtigt, at du som avler tager ansvar for antibiotikapolitikken på din farm for din egen sundheds skyld og for at sikre, at antibiotika også i fremtiden kan bruges til behandling af syge dyr og mennesker. Referencer: Aarestrup F.M., A. M. Seyfarth, H.D. Emborg, K. Pedersen, R.S. Hendriksen, F. Bager (2001): Effect of abolishment of the use of antimicrobial agents for growth promotion on occurrence of antimicrobial resistance in fecal Enterococci from food animals in Denmark. Antimicrobial Agents and Chemotherapy. 45, Bogaard, van den A.E. & E.E. Stobberingh (2000): Epidemiology of resistance to antibiotics Link between animals and humans. International Journal of Antimicrobials. 14, Chriel M., J. F. Harslund, T.H. Jensen, E. Jakobsen, A.S. Hammer & A.M. Lassen-Nielsen 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL
6 Figur 3 Husdyrarters andel af den samlede biomasse og disses andel af antibiotikaforbruget i Svin, 43% Akvakultur, Svin, 43% 2% Akvakultur, 2% Pelsdyr, 1% Heste, 5% Kæledyr, 1% Heste, 5% Kvæg yngre end 1 år, 7% Kvæg ældre 1 år, 40% Kæledyr, 1% Procentdel af den samlede biomasse Kvæg yngre end 1 år, 7% Kvæg ældre 1 år, 40% Svin, 76% Svin, 76% Akvakultur, 3% Akvakultur, 3% Pelsdyr, 5% Pelsdyr, 5% Kvæg, heste, kæledyr, andre, 4% Kvæg, 11% Kvæg, Andel af heste, antibiotika-kæledyr, andre, 4% forbrug kg. Kvæg, 11% (2012): Antimicrobials in mink consumption and resistance patterns. Proceedings of the Xth International Scientific congress in fur animal production. ISBN: , DANMAP 2011 (2012): Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. ISSN Også tilgængelig online på <URL: Citeret: 01. August 2013 Emborg, H.D., H. Vigre, V.F. Jensen, A.R.P. Vieira, D.L. Baggesen & F.M. Aarestrup (2007): Tetracycline consumption and occurrence of tetracycline resistance in Salmonella Typhimurium phage types from Danish pigs. Microbial Drug Resistance. 13 (4), EPI-NYT 15 (2010): Prævalens af ESBL-producerende bakterier. EPI-NYT, Overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Tilgængelig på: dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2010/uge%20 15%20-% aspx Citeret: 01. August 2013 Maynard, C., J.M. Fairbrother, S. Bekal, F. Sanschagrin, R.C. Levesque, R. Brousseau, L. Masson, S. Lariviére & J. Harel (2003): Antimicrobial resistance genes in Enterotoxigenic Escherichia coli O149:K91 Isolates obtained over a 23-year period from pigs. Antimicrobial agents and chemotherapy. 47, Rattenborg, E., M. Chriél & H.H. Dietz (1999): Influence of farm, feed-producer and season on incidence of gastrointestinal disorders in Danish farm mink. Preventive Veterinary Medicine. 38, Statens Serum Institut (2013): ESBL producerende Enterobakterier (Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae). Tilgængelig på ESBL.aspx Citeret: 01. August 2013 Sundhedsstyrelsen (2013): Smitsomme sygdomme - MRSA og stafylokokker. Tilgængelig på: forebyggelse/smitsomme%20sygdomme/ MRSA.aspx Citeret: 01. August 2013 Varga, C., A. Rajic, M.E. McFall, R.J. Reid- Smith, A.E. Deckert, S.L. Checkley & S.A. McEwen (2009): Associations between reported on-farm antimicrobial use practices and observed antimicrobial resistance in generis fecal Escherichia coli isolated from Alberta finishing swine farms. Preventive Veterinary Medicine. 88, Wise, R., T. Hart, O. Cars, M. Streulens, R. Helmuth, P. Huovinen & M. Sprenger (1998): Antimicrobial resistance. Is a major threat to public health. British Medical Journal. 317, Nr. 6. september
Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP
Det danske overvågningsprogram for antibiotikaforbrug og -resistens DANMAP Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen, DTU Fødevareinstituttet Seniorforsker Anette M. Hammerum, Statens Serum Institut Formålet
Læs mereResistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Læs mereAntibiotikaforbrug overvåges grundigt
1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor
Læs mereMYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN
MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt
Læs mereDansk #6 september 2013 pelsdyravl prins Henrik besøgte minkfarm på læsø
Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #6 september 2013 Antibiotika / Avlsresultat 2013 /Medlemsrejse til Beijing / MINKbørs / Minkavler: Black er minken for mig Prins Henrik besøgte
Læs mereHUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH
HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereAntibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi?
Antibiotikaresistens anno 2016 hvor står vi? Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Central Enhed for Infektionshygiejne GLOBALT PROBLEM Stigende antibiotikaforbrug stigende
Læs mereInfektionshygiejne og brug af antibiotika
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/15555 Dato: 7. januar 2015 Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Telefon: 51709731
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereAntibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk?
Antibiotikaresistens hvad er det, og er det problematisk? John Elmerdahl Olsen Institut for veterinær sygdomsbiologi Københavns Universitet (Landbohøjskolen) DSF: Minimizing antibiotic resistance development
Læs mereResistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens Seniorforsker Yvonne Agersø Hvad er
Læs mere7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget
7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA
ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereStatens Serum Institut
Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =
Læs mereNYT OM MRSA. Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016
NYT OM MRSA Poul Bækbo og Karl Pedersen Kongres for Svineproducenter 2016 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKARESISTENS MRSA driver processen 2.. MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus (husdyrtypen = 398)
Læs mere3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,
Læs mereMRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH
MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereMRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN
MRSA STATUS + BEGRÆNSNING I STALDEN Poul Bækbo, HusdyrInnovation FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 FRYGTEN FOR ANTIBIOTIKA-RESISTENS MRSA driver processen MRSA Methicillin Resistent
Læs mereMRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland
MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner. Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne 28. oktober 2013 Mona Kjærsgaard Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE har til formål at virke
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereDet veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag
Læs mereMRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereantibiotikaforbruget
Seneste udvikling i antibiotikaforbruget til dyr i Danmark Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg 1,2 % fra 114,1 tons i 25 til 116,2 tons i 26 som følge af et øget forbrug især i akvakultur, men
Læs mere- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets
Læs mereResistente bakterier
Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereVETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER
VETSTAT-DATA: ANVENDELSE OG UDFORDRINGER NOTAT NR. 1711 INSTITUTION: SEGES SVINEPRODUKTION FORFATTER: NANA DUPONT, METTE FERTNER, CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN, HELLE STEGE UDGIVET: 3. MAJ 2017 Dyregruppe:
Læs mereMRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord
MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca
Læs mereMRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?
MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi
Læs mereNational Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De
Læs mereSygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Sygdomme hos dyr, antibiotika og sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker Frank M. Aarestrup Hvorfor bruger vi antibiotika
Læs mereStatens Serum Institut
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER
Læs mereOne Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor
One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres
Læs mereStatens Serum Institut. Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk
National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut Tlf: 4171 4866 E-mail: mrsaidyr@ssi.dk MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER S. aureus
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital 10 million dødsfald om året i 2050 1 dødsfald hvert 3. sekund Review on Antimicrobial
Læs mereNy model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin
Ny model for Gult kort og andre nyheder fra Veterinærmedicin Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Oktober 2016 Disposition Ny model for Gult kort - og nye grænseværdier Flokbehandling efter de nye regler i
Læs mereStatens Serum Institut
MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling
Læs merePRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT
PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist
Læs mereONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017
ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der
Læs mereANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion
ANTIBIOTIKA OG ZINK Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Fredericia D. 22. Aug. 2018 STRATEGI HOVEDBUDSKAB Landbrug og Fødevarer Svineproduktion Den bedste fremtidssikring er at være i førerposition.
Læs mere10 år efter ophør med anvendelse af antibiotiske
vækstfremmere år efter ophør med anvendelse af antibiotiske vækstfremmere Udfasning af antibiotiske vækstfremmere i husdyrproduktionen har reduceret antibiotikaforbruget med over % uden væsentlige konsekvenser
Læs mereEpidemiologi, forskning og udfordringer
Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier
Læs mereTALEPUNKT. Spørgsmål I. Spørgsmål J. Spørgsmål E
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 171 Offentligt Den 24. januar 2013 TALEPUNKT Tale til samråd den 24. januar 2013 i Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs mereSvine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark
Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik
Læs mereFødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har ved medicinkontrol i 51 svinebesætninger konstateret følgende:
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Vandmedicinering af fravænningsgrise J. nr.: 2013-13-795-00009 27. marts 2014 KONKLUSION, BAGGRUND OG FORMÅL Konklusion: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold
Læs mereTemadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker
Hvad må der oplyses om ved indlæggelse og udskrivelse, og hvad er patientens/borgerens rettigheder? -De sundhedsjuridiske aspekter af arbejdet med patienter med resistente bakterier Temadag i Fagligt Selskab
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
DANMAP monitorering af antibiotikaforbrug og resistens - Og hvorfor det er så vigtigt at få infektionshygiejnen med Veterinary & food populations Design, adjustment & optimisation Laboratory analysis Data
Læs mereUdviklingen i forbrug, omsætning og priser for receptpligtig veterinærmedicin til produktionsdyr fra 1. juni 2005 til 30.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 225 Offentligt 14-03-2012 Til: Kontorchef Nina Moss, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fra Pia Christiansen, Statens Serum Institut,
Læs mereRaske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012
Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereData anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.
PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella og resistens i samhandlet og importeret ande- og oksekød 2015 Projekt nr.: 2013-28-64-00526 J. nr.: 2014-28-61-00017 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med dette projekt er
Læs mereHvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer
Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol
Læs mereFødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens
Fødevarestyrelsens handlingsplan mod antibiotikaresistens 2017 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Regeringens målsætninger for resistens på fødevare- og veterinærområdet... 3 1.2 Centrale elementer i Fødevarestyrelsens
Læs mereEffekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.
Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet
Læs mereAntibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Læs mereAntibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik
Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik Jette Elisabeth Kristiansen er speciallæge og dr.med., Søren Nielsen er dyrlæge, og Jens Laurits Larsen er professor, dr.med.vet. 28. februar 2016
Læs mereTALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN
Læs mereAntibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner
Antibiotikas betydning for hospitalserhvervede infektioner Kursus i Infektionshygiejne dag 1 30. november 2015 Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika Eneste lægemiddelgruppe, som IKKE
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets. Fødevareudvalg. Åbent samråd med sundhedsministeren og
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMIKO
Læs mereResistensudvikling globalt og nationalt
Resistensudvikling globalt og nationalt Anne Kjerulf Central Enhed for Infektionshygiejne Afdeling for Mikrobiologi og Infektionskontrol Statens Serum Institut Denne præsentation omhandler: Resistensudvikling
Læs mereTværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013
Foreløbig handleplan_revideret Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet 2013 GENERELLE OPLYSNINGER Projektleder (navn) Forventet deltagerkreds Udarbejdet af Ikke afklaret endnu (Foreløbig tovholder:
Læs mereHÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE
HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE
Læs mereResistente stafylokokker blandt kvægfolk
KvægInfo nr.: 1750 Dato: 26-06-2007 Forfatter: Luca Guardabassi, Arshnee Moodley, Søren Saxmose Nielsen Arshnee Moodley 1, Søren Saxmose Nielsen 2, Luca Guardabassi 1 1 Institut for Veterinær Patobiologi,
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Oktober 2015
Beretning til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa Oktober 2015 BERETNING OM FØDEVAREMINISTERIETS INDSATS MOD HUSDYR-MRSA Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereResistente mikroorganismer
Resistente mikroorganismer LKO kursusdag, Februar 2016 Anette Holm Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH Anette.holm@rsyd.dk The good, the bad, and the ugly Antibiotika Infektion Hvorfor Forebyggelse Traumatiske
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mere1. Indledning. 2. Kort status for MRSA problematikken
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 312 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri MRSA redegørelse 11. juni 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3
Læs mereFORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB
FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereRekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste
Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget
Læs mereHandleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Afdeling: Kvalitet og Forskning Journal nr.: 16/34204 Dato: 24. maj 2017 Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner I forlængelse af et stigende fokus på infektionshygiejne og antibiotikaresistens
Læs mereTarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen
Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer
Læs mereVeterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM
MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereTale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereAnvendelse af antibiotika til dyr
MEDICIN Anvendelse af antibiotika til dyr bruger danske dyrlæger for meget eller for lidt? [ Frank M. Aarestrup 1 og Henrik C. Wegener 2 ] 1 Forskningsprofessor, dyrlæge 2 Institutleder, bromatolog Der
Læs mere(Det talte ord gælder)
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 500 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Enhed/initialer: Veterinærkontoret /MELHU Sagsnr.: 2016-1497 Dato: 9. marts 2016 Samråd
Læs mereResistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden?
9.35-10.10 + 20 min. Resistente mikroorganismer historisk set hvilke udfordringer kan vi vente os i fremtiden? v/ stud. med. pens. Ole Heltberg. 1 2 1 (Diameter 15 cm ) 3 Multiresistente bakterier: Da
Læs mereMULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ. Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut
MULIGHEDER FOR SMITTE TIL SYGEHUSPATIENTER GENNEM VASKETØJ Brian Kristensen, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut HOSPITALSINFEKTIONER EKSISTERER dr.dk, mandag 28. okt 2013
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CC (MOF alm. del) stillet den 21. september 2016 af Simon Kollerup (S).
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CC (MOF alm. del) stillet den 21. september 2016 af
Læs mere