2009 blev indbruddenes år

Transkript

1 F o c u s Topdanmarks virksomhedsblad nr blev indbruddenes år Skade: Næsten gange i 2009 fik villaer, rækkehuse og lejligheder ubudne gæster. Det er ca flere indbrud i forhold til 2007, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en meget voldsom stigning. Det er ikke rimeligt, at kunderne skal leve med så mange indbrud, siger skadedirektør Ole P. Rasmussen Årene op til finanskrisen bød på velstand og vækst, og det kunne ses i mange danske hjem, hvor især fladskærmstv, bærbare computere og designermøbler blev hvermandseje. Med væksten fulgte en stigning i antallet af indbrud hos private, og med finanskrisen og recessionen er antallet af indbrud eksploderet. Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens antallet af anmeldte indbrud i 2007 var omkring , er tallet i 2009 steget til næsten En stigning på 34 % på to år. Risikoen for at få indbrud er nu blevet urimeligt stor, og den meget markante stigning understreger, at der er behov for en målrettet indsats mod tyvene. Indbrud er altid meget ubehageligt for kunderne. Vi kan som forsikringsselskab afbøde de økonomiske og materielle skader, men psykisk er det en meget stor belastning at have indbrud, siger skadedirektør i Topdanmark, Ole P. Rasmussen. Tyvene kigger op En del af stigningen skyldes, at tyvene i stigende grad bryder ind i folks lejligheder. Således viser statistikken, at antallet af indbrud i København og på Frederiksberg, hvor en meget stor del af befolkningen bor i etageboliger, steg med 25 % i 2009 i forhold til Det kan tyde på, at tyvene er blevet frækkere, og at deres frækhed desværre belønnes. Måske er det et tegn på, at vi ikke længere er så gode naboer, som vi har været. Derfor er det heller ikke kun politiet, som vi skal sætte vores lid til. Vi skal alle sammen blive bedre til at passe på hinanden, siger Ole P. Rasmussen. Interview med Rigspolitichefen Side 5 Foto: Colourbox Bidrag til Haiti ,- kr til: Laeger uden Graenser (MSF) Check Indsamlet af Topdanmarks medarbejdere til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde i Haiti EU-direktiv er i kompetente hænder side 2 Penge til Læger uden Grænser bruges i Haiti side 3 25 år som aktieselskab side 7

2 Kære kollega Siden 70 erne har kapitalkravene til forsikringsselskaber været reguleret af Solvens I direktivet. Direktivet bestemmer, at et skadeselskab skal have en egenkapital på 16 % af præmierne, og at et livselskab skal have en egenkapital på 4 % af hensættelserne. To forskellige forsikringsselskaber kan derfor have det samme kapitalkrav, selvom det ene selskab måske løber en langt større risiko end det andet. I 2012 indføres et nyt regelsæt Solvens II hvor kapitalkravet principielt beregnes ud fra det enkelte forsikringsselskabs faktiske risiko. Et selskab, der løber store risici, vil derfor skulle have mere egenkapital end et selskab, der er forsigtigt. Idéen er rigtig god, men desværre har finanskrisen betydet, at opgørelserne bliver overdrevent forsigtige. Det siger ellers sig selv, at et selskab, der tjener mange penge, ikke har så stor risiko for at gå fallit, selvom noget går galt. For Topdanmark er det specielt ærgerligt, at der ikke skelnes mellem selskaber, der tjener mange penge, og selskaber, der ikke tjener penge, når risikoen opgøres. Det siger ellers sig selv, at et selskab, der tjener mange penge, ikke har så stor risiko for at gå fallit, selvom noget går galt. Kravene til et forsikringsselskabs risikostyring og dokumentation i Solvens II er uhyre omfattende. Topdanmark har derfor allerede lagt meget arbejde i at blive klar til Solvens II træder i kraft. Det er en opgave, der ikke bliver nemmere af, at vi endnu ikke kender de præcise krav i Solvens II. Men arbejdet er også så omfattende, at vi ikke kan vente med at gå i gang. Her på siden kan du læse om hvordan Bjarne Hald, der er ansvarlig for, at Topdanmark bliver parat til Solvens II, ser på opgaven. Lars Thykier Foto: Tommy Verting Bjarnes tilsyns-gen skal st EU-direktiv i mål Koncernjura: Frem til udgangen af 2012 står advokat Bjarne Hald fra Kon for arbejdet med at omsætte et omfattende EU-direktiv til nye modeller tering i Topdanmark Solvens II. Det lyder som en vaccine imod en ny influenza-pandemi, men bag betegnelsen gemmer der sig et stort EU-direktiv, der fra 2013 sætter nye og langt mere detaljerede rammer for forsikringsselskabers risikostyring, kapitalkrav og rapportering om risici. I Topdanmark har en arbejdsgruppe været i gang i halvandet år, og nu er der skiftet gear i arbejdet. Advokat Bjarne Hald bliver langtidsudlånt fra koncernsekretariatet og skal frem til 2013 lede og koordinere Solvens II forberedelserne. Topdanmark har i dag en god risikostyring, men med Solvency II stilles der langt flere krav til både modelapparat, dokumentation og rapportering, siger Bjarne Hald, der estimerer at indførelsen af Solvens II vil lægge beslag på 45 mandeår eller hvad der svarer til over timers arbejde. Allerede nu bruger mennesker i Topdanmark en stor del af deres tid på Solvens II og yderligere 30 medarbejdere er involveret i leverancen. Rundt om i Europa er titusindvis af medarbejdere i forsikringsselskaber, konsulentfirmaer, myndigheder og ministerier beskæftiget med de samme opgaver. Erfaren mand ved roret Bjarne Hald er uddannet jurist, og har blandt sine opgaver i Koncernsekretariatet haft kontrol med de rapporteringer, Topdanmark giver Finanstilsynet om de nuværende krav til kapital og risiko. Han har også arbejdet syv år i Finanstilsynet og har, som han selv siger det, stadig et tilsyns-gen. Jeg har både en baggrund og arbejdsopgaver, der gør, at jeg kan koordinere og kontrollere Topdanmarks indførelse af Solvens II med tilsynsbrillerne på, siger Bjarne Hald, der i øjeblikket er på udkig efter en projektleder til Solvens II opgaven. Enorme krav til dokumentation Et af de første delprojekter er at definere en ny risikomodel og styring, der passer til de krav, Solvens II stiller. En anden stor opgave er at få kvalitetssikret den datastrøm, der 2

3 Hjælp er en fælles opgave yre Velgørenhed: kr. til Læger uden Grænser. Det blev resultatet af medarbejdernes ekstraordinære indsamling til Haiti, der blev ramt af et voldsomt jordskælv den 12. januar Jordskælvet i Haiti målte 7.0 på Richterskalaen, og siden har en række efterskælv rystet landet. Dødstallet er over , og sårede er fortsat indlagt på hospitaler og behandlingscentre. 369 Topdanmarkmedarbejdere valgte at bidrage til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde i Haiti gennem Topdanmark. Blandt bidragyderne blev der udtrukket to vindere af billetter til Danmarksindsamlingen - sekretær i Direktionssekretariatet, Pia Olsson, og sagsbehandler i Industri, Pia Fremmen. Det var nemt at bidrage gennem Topdanmark, og jeg har stor tiltro til, at Læger uden Grænser yder deres bedste, og at pengene virkelig går til de syge og ofrene for katastrofen, siger Pia Fremmen, som suppleres af Pia Olsson: Det er et godt træk, at man som virksomhed skubber lidt til os det reagerer man på. Der kommer lidt af den der korps- ånd op i én yes we can! Man bliver jo nærmest lidt stolt eller i hvert fald rigtig glad. Glæde hos Læger uden Grænser Pia Olsson er ikke ene om at være glad. Fundraisingchef i Læger uden Grænser, Anne Larsen, er både glad og taknemmelig for bidraget, som går til deres katastrofefond, der tømmes til fordel for Haiti. Det er superflot og dejligt at se, at Topdanmarks medarbejdere udviser sådan et engagement. Penge er altafgørende for, at vi kan gøre vores arbejde. Uden dem ville vi ikke kunne rykke ud, så snart behovet opstår, siger Anne Larsen. Læger uden Grænser har siden jordskælvet i Haiti modtaget godt ni mio. kr. vel at mærke uden at bruge en krone på reklamer. Det betyder virkelig meget, at folk selv viser initiativ til at støtte op om sagen og de mennesker, der arbejder i felten. Ikke alle har mulighed for at hjælpe ved at tage i felten. Andre bidrager med donationer, og det er lige så værdifuldt. Man kan føle det lidt som en fælles opgave. Læger uden Grænser arbejder pt. 15 steder i Haiti. axv@topdanmark.dk cernsekretariatet i spidsen for risikostyring og rapporskal ind i modellen, og dertil kommer hele dokumentationsdelen, som er meget omfattende. Og så er der hele outputtet, altså informationen til omverden, investorer og Finans tilsyn. Mit bud er, at vi alene om Solvens II regelmæssigt skal rapportere, hvad der svarer til en årsrapport, eller måske mere, fortæller Bjarne Hald. Lidt i blinde Udover at opgaven er massiv og kompleks, må Bjarne Hald leve med, at de endelige regler og den medfølgende lovgivning ikke er på plads endnu. Men det kan vi ikke vente på. Vi har et godt billede af konturerne, og så må vi leve med, at detaljerne ændrer sig undervejs, lyder det fra Bjarne Hald, der svarer prompte på spørgsmålet om Solvens II er færdig til tiden. Selvfølgelig. Vi har mange kvalificerede og engagerede medarbejdere til at løfte opgaven. jxn@topdanmark.dk Foto: Julie Remy Samarbejde med Læger uden Grænser Topdanmarks medarbejdere har indsamlet kr. til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde i Haiti. Herudover har Topdanmark bidraget med kr. til Danmarksindsamlingen. Topdanmark har samarbejdet med Læger uden Grænser i 13 år om indsamling til humanitært arbejde. Hver måned giver flere Topdanmarkmedarbejdere et bidrag via Topdanmarks medarbejdere har indsamlet kr. til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde i Haiti. Herudover har Topdanmark bidraget med kr. til Danmarksindsamlingen. lønnen til Læger uden Grænsers generelle arbejde i u-lande og konfliktområder. Ved årets udgang fordobler Topdanmark medarbejdernes samlede indsamling. Du kan bidrage via lønnen ved at sende en mail med dit personalenummer og det beløb, du vil give hver måned, WEP. Du kan læse mere om Læger uden Grænsers arbejde på 3

4 Kort nyt Flere indbrud i hovedstaden Stigning: En stigende andel af indbrud i private hjem sker i København og på Frederiksberg. I 2009 steg antallet af indbrud i hovedstaden med 24 % i forhold til 2008 Falck er med i bagagen på kundernes ferierejser Fra 1. september overtager Falck TravelCare opgaven med at vejlede og assistere kunder i Topdanmark og Danske Forsikring, der kommer til skade på ferierejsen i udlandet. Topdanmark og Falck indgik tidligere på måneden en aftale om, at Falck TravelCare bliver eneleverandør af Rejseassistance, som er Topdanmarks og Danske Forsikrings tilbud om hjælp til private, forretningsrejsende eller udstationerede i udlandet. Læs mere om aftalen på TopNet. LOKUS.dk nomineret til pris Hjemmesiden som er ejet og drevet af Topdanmark, er nomineret til E-handelsprisen i kategorien Online services. E-handelsprisen uddeles af et panel på vegne af Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH). LOKUS.dk er en brugerdreven hjemmeside, som skal gøre det nemmere at kommunikere med sit lokalsamfund. Ved at indtaste sin adresse på hjemmesiden kan finde og udveksle information om alt, hvad der rører sig i lokalområdet. Samtidig giver LOKUS. dk annoncører mulighed for at målrette reklamer til brugerne. Alle danske detailvirksomheder kan købe et abonnement, hvor fx en butik kan annoncere ubegrænset over for alle brugere i lokalområdet. Som en af de første danske hjemmesider kan man på LOKUS.dk se Googles nye billeder fra sit hjem og nabolag. E-handelsprisen 2010 uddeles den 25. marts Støtte til Holbergs have Topdanmark Fonden har i 2010 givet kr. til renovering af haveanlæg ved ejendommen Tersløsegaard i Dianalund ved Sorø. Tersløsegaard var ejet af forfatteren Ludvig Holberg fra 1745 til hans død i 1754 og var hans sommerbolig. I 1921 blev Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard oprettet med det formål at bevare Tersløsegaard. Tallene i opgørelsen fra Danmarks Statistik er utvetydige: Risikoen for indbrud i sit hus eller lejlighed i København er steget markant i 2009 i forhold til de foregående år. Således anmeldte indbyggere i Københavns kommune ca. 900 flere indbrud i 2009 end i På Frederiksberg blev der i 2009 begået 76 flere indbrud. Sammenlagt en stigning på 25 %. I alt blev der i 2008 anmeldt indbrud i København og på Frederiksberg. Sidste år var tallet steget til over indbrud i hovedstaden. Tilsammen har Frederiksberg og København ca husstande. Det er en bemærkelsesværdig stigning, som vi skal tage alvorligt. Ser man på statistikken, svarer det til, at omtrent 1 ud af 83 husstande i hovedstaden havde indbrud i I 2009 var det steget til 1 ud af 66 husstande. Den udvikling skal vi have vendt, siger skadedirektør Ole P. Rasmussen. Størst stigning i øst Antallet af indbrud i hovedstaden stiger kraftigere end i resten af landet. Ser man hele Danmark under ét, steg antallet af anmeldelser med 11 % i 2009 i forhold til I København og på Frederiksberg blev der anmeldt 24 % flere indbrud. En anden statistik bekræfter tendensen: Mens 9,3 % af alle anmeldelser i 2008 kom fra København og Frederiksberg var det i 2009 steget til 10,4 %. I København bor de fleste indbyggere tæt og i etagebyggeri. Det har måske tidligere været med til at forebygge indbrud. Sådan er det tydeligvis ikke i dag. Den slags kriminalitet er ikke kun et problem for dem, det går ud over, men også for samfundet. Jeg håber derfor, at alle relevante myndigheder vil gå sam- Anmeldte indbrud Hele landet Indbrud men og dels finde forklaringen på denne store stigning, og dels iværksætte initiativer for at knække kurven, siger Ole P. Rasmussen. Anmeldte indbrud København og Frederiksberg Indbrud Sådan kan du mindske risikoen for indbrud i din bolig Det gælder bl.a. om at undgå, at tyvene bliver interesseret i dit hjem. Forsøger de alligevel at bryde ind, skal det være så svært som muligt. Godt naboskab. Fortæl naboerne når du tager på vinterferie, sommerferie mv. Med deres hjælp kan huset se beboet ud, mens du er væk. De kan fx skovle sne, slå græs, tømme postkassen, parkere bilen i din indkørsel mv. Lys inde og ude. Invester i lyssensorer, der tænder udendørs lamper ved bevægelse. Brug tænd-sluk kontakter til lamper indenfor. Gode låse og vinduer. Plastikvinduer er sværere at bryde op end trævinduer. Køb moderne låsesystemer, der er svære at bryde op eller kopiere. Invester i låsesystemer til terrassedøre, der gør det svært at slippe ud med tv og møbler. Gem bilnøglerne væk. Selv når du er hjemme, kan tyvene finde på at liste indenfor. Gem derfor altid bilnøgler og husnøgler væk i en skuffe, så de ikke er synlige. Luk alle vinduer i rum, du ikke bruger. Læs flere gode råd på Kilde: Danmarks Statistik

5 Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg: Vi vil gøre alt for at knække kurven. Foto: Thomas Tolstrup Kunderne i den kriminelle butik har et stort ansvar Interview: Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg anerkender behovet for styrket indsats mod indbrud, og forebyggelse og opklaring vil blive meget højt prioriteret i Desuden vil politiet rette opmærksomheden mod hælerne, der køber tyvenes bytte Hvad er din personlige kommentar til stigningen i antallet af anmeldte indbrud? Det er en meget beklagelig udvikling, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at knække kurven. Netop indbrud er et af de allerhøjest prioriterede områder i 2010 for politiet og anklagemyndigheden. I den forbindelse har vi blandt andet nedsat et ekspertforum en national følgegruppe, som skal skaffe øget viden og indsigt om denne form for kriminalitet. Er danskerne gode nok til at forebygge indbrud og anden kriminalitet? Det ser ud som om, at vi her i landet ikke er helt så gode til at sikre os, som man er i mange andre lande. Men det er også vigtigt at understrege, at de mennesker, der er kunder i den kriminelle butik ved for eksempel at købe usædvanligt billige designermøbler og andre ting, der er i høj kurs hos forbrugerne, har et endog meget stort ansvar for den uheldige udvikling. Derfor vil vi også i 2010, samtidig med at vi fokuserer på indbrudskriminaliteten, stille skarpt på hælerne. Hvad mener du er årsagen til det øgede antal indbrud? Noget af årsagen kan ligge i, at der i mange hjem i dag står meget dyre ting såsom fladskærmsfjernsyn, designermøbler m.m. Samtidig har alle borgere måske ikke været lige gode til at sikre deres hjem. Her er det vigtigt, at vi hver især påtager os et ansvar for at gøre så meget som muligt for at undgå at blive udsat for kriminalitet. Hvad vil politiet gøre for at forebygge indbrud? Politiets rolle ligger først og fremmest i at forsøge at forhindre kriminalitet. Hvis det ikke lykkes, så at efterforske den begåede kriminalitet og forsøge at stille de personer, som har gjort det, til ansvar for kriminaliteten. Det vil sige, at opdagelsesrisikoen skal være så stor som mulig. Hvad kan forsikringsselskaberne gøre for at medvirke til at forebygge indbrud? Måske skal forsikringsselskaberne i højere grad informere om den rigtige sikring af hjemmet og animere folk til at øge sikkerheden, specielt for så vidt angår de mest værdifulde ejendele. Hvad kan danskerne gøre for at forebygge indbrud? Det er vigtigt, at folk gennemgår deres hjem i forhold til den fysiske sikring, herunder adgangsveje, låse, vinduer m.m. Samtidig er det en rigtig god ting, at man snakker sammen i lokalområdet. Det vil sige, at man hjælper hinanden med at holde øje med hinandens bopæle i det daglige, og ikke mindst når man er bortrejst. Det er jo naboerne og de, der bor på vejen, der bedst kender de personer, som kommer og går i området. Således er det meget vigtigt, at man kontakter sit lokale politi, hvis man ser ting, personer eller køretøjer, der ser mistænkelige ud. 5

6 Tre gange dagligt tænder supporterne Helle Priess og Birgit Nielsen for skannerne på hovedkontoret. Sidste år blev ca bilag skannet. I 2010 forventer de at skanne omkring 1,2 mio. bilag til Skade. Foto: Tommy Verting Hele Skade skal skanne på forkant Skade: En særlig afdeling i Skade skanner hver dag næsten 900 dokumenter. Det giver taksatorer og skadebehandlere et hurtigt overblik over skadesagerne og sikrer kunderne en hurtigere service. Snart skanner Skade al post Tiderne, hvor man printede og arkiverede breve og dokumenter fra skadesagerne i reoler på lagre i kælderen, er snart fortid i Topdanmark. I en årrække har flere afdelinger i Skade fået skannet breve og dokumenter fra kunder og samarbejdspartnere ind på computeren. Snart skal deres erfaringer bruges, når resten af Skade begynder at skanne på forkant. At skanne på forkant betyder, at en afdeling i Skade modtager al post, åbner brevene, skanner dem ind og derefter sender videre til rette afdeling. Alt sammen i løbet af højst en arbejdsdag. For at sikre en optimal kundeservice og fleksibel organisation skal hele Skade skanne på forkant. Det er en stor gevinst for de medarbejdere, der takserer og behandler skader. En skadebehandler på hovedkontoret kan finde alle relevante dokumenter hurtigt på skærmen og fx drøfte en skade med en taksator et andet sted i landet, der ligeledes kan finde dokumenterne på sin computer. Derved kan mange sager afsluttes hurtigere, siger taksatorchef Helle Dahl. Mere effektiv kundekommunikation Med skanningen af dokumenterne bliver kommunikation med kunden via den kommunikationskanal, som kunden foretrækker, mere effektiv. Vi sikrer, at alle dokumenter og breve med videre ligger elektronisk, så kolleger nemt kan finde det og dele det med hinanden. Vi har altid et hurtigt overblik over antallet af ubehandlede bilag i alle afdelinger og kan derfor hurtigere flytte opgaver eller ressourcer hen, hvor behovet er. Når vi har en fælles arbejdsgang for håndtering af bilag, bliver det også lettere at hjælpe hinanden. Derved flyttes fokus til at hjælpe kunden, siger skadechef Laus Mikkelsen, der er leder af Skade Skanning afdelingen. Kan ikke helt afløse papir En evaluering af skanning på forkant i Skade har vist, at det kræver en vis tilvænning at skulle læse alle bilag og breve mv. på en skærm i stedet for på papir. Det har vist sig, at medarbejderne ikke helt kan undgå at printe fx tilstandsrapporter og købsaftaler og lign. Det er ikke alt, der kan overskues på skærmen. Medarbejderne har behov for at læse og sammenholde mange bilag og oplysninger, når afgørelserne skal træffes. Men de ulemper, der er ved at hele Skade skanner på forkant, opvejes af de fordele, der er ved at gøre det. Det er naturligvis afgørende, at medarbejderne kan overskue alle sagens detaljer. Og der arbejdes allerede på at forbedre de tekniske muligheder, vi har lige nu. Eksempelvis arbejdes der på at forbedre læsbarheden på skærmen og printkvaliteten, siger Laus Mikkelsen. Ved udgangen af første kvartal i år skal alle afdelinger i Skade være startet på at skanne på forkant. 6

7 25 år på Børsen Aktieselskab: I år er det 25 år siden, at Topdanmark gik på Børsen. Med ét slag blev de ca kunder i det gensidige forsikringsselskab aktionærer. En aktie fra dengang ville i dag have givet et afkast på 680 % Klip I 1985 gik Topdanmark som det første europæiske gensidige forsikringsselskab på Børsen. Formålet var at skaffe kapital til nye forretninger gennem en børsnotering. Det var første og så vidt vides eneste gang, at et forsikringsselskab valgte at udlodde alle aktierne til kunderne. Som gensidigt forsikringsselskab måtte man kun arbejde med forsikringsdrift. Dengang ønskede ledelsen at træde ind i andre brancher. Derfor blev det besluttet at børsnotere Topsikring, som det hed dengang, siger chef for Aktieadministrationen i Topdanmark, Jens Jørgensen. Med ét slag blev flere hundredetusinde kunder aktionærer i Topsikring. Omkring af dem har den dag i dag deres aktier fra dengang. Den første officielle kurs på aktien var 86, og disse kunder kan i dag glæde sig over et afkast på 680 %. En lille gruppe kunder tog ikke imod aktierne. Derfor blev ca. 6 mio. kr. placeret i Topdanmark Fonden, som uddeler penge til velgørende formål potentielle aktionærer Overgangen fra gensidigt forsikringsselskab til børsnoteret forsikringsselskab gik glat. Beslutningen betød, at de omkring kunder hovedsagligt fra landbruget skulle deles om selskabets egenkapital. Størrelsen af kundens præmieindbetaling i de foregående fem år bestemte, hvor mange aktier, kunden kunne få tildelt. Ca. halvdelen af kunderne havde indbetalt så lidt, at de modtog delaktiebeviser til en værdi af 1/5 aktie. De fik tilbud om at købe flere delaktiebeviser, så de nåede op på at eje en hel aktie, siger Jens Jørgensen. I dag ejer ca investorer aktier i Topdanmark. Omtrent af disse er private investorer herunder medarbejdere. Læs mere om Topdanmarkaktien på De fleste af os, tænker jo ikke på at gå til lægen, hvis vi ligger under dynen med en lille influenza, som alverdens medicin alligevel ikke kan kurere. Eller hvis skinnebenet er så hævet fra støvlerne, at man ikke kan stå på ski i nogle dage. Skadedirektør Ole P. Rasmussen til om erstatning for småskader på vinterferien. Falck Travelcare er kommet med en skræddersyet assistanceløsning, som vi forventer, vil give en hurtig og personlig service, der støtter vores brand og kundeløfte om, at kunderne skal være godt hjulpet af Topdanmark. Samtidig får vi adgang til nogle helt nye servicer og produkter. Skadedirektør i Topdanmark, Ole P. Rasmussen, om aftalen, der sikrer Topdanmarks kunder hjælp, hvis de kommer til skade under ferierejsen i udlandet. Stigningen skyldes givetvis vintervejret. Det kan f. eks. være ældre, der falder på glatte veje, eller børn, der på kælkebakken slår tænderne ud. Et tilfældigt jubilæum Aktionær: En af Topdanmarks ca private investorer hedder Ole Hansen. Han blev nærmest aktionær ved en tilfældighed, da Topdanmark gik på Børsen i Når han engang sælger aktierne skal de investeres på ny i den helt rigtige veteranbil Kommunikationschef Jens Langergaard til Jyllands-Posten om en 14 % stigning i anmeldte personskader i januar. Så snart sneen smelter, går vi i gang. Vi skal have frilagt langs sydfacaden, og vi skal have en brolægger i sving. Vi har også ønsker om at få plantet nogle gamle frugttræ-typer og at få anlagt haven i barok stil. Men vi får se, hvor langt de kr. rækker. Ole Hansen går slet ikke op i værdipapirer. At han trods alt har 90 aktier i Topdanmark skyldes, at han var kunde i Topsikring, der gik på børsen i Ole Hansen ejede i 40 år en maskinstation på Bornholm og var i kraft af sin relativt høje præmieindbetaling berettiget til ni aktier da egenkapitalen i det gamle gensidige selskab skulle fordeles blandt kunderne. De ni aktier blev til 90 da aktiekursen blev delt i ti i Jeg tænker ikke så meget over aktierne. Jeg læser årsopgørelsen, det er sådan set det. Kursudviklingen går jeg ikke så meget op i. Aktierne skal blive hvor de er indtil jeg har fundet den helt rigtige veteranbil. Sådan en har jeg drømt om siden jeg var en ung mand, siger Ole Hansen, der til næste år fylder 70. Hans to sønner har for længst overtaget maskinstationen, så Ole Hansen bruger sin tid på Solskinsøens veteranbilmuseum, der fylder omkring kvadratmeter. Det museum ejer jeg. Men når jeg får købt min veteranbil skal den ikke bare udstilles. Jeg vil også køre rundt i den. Det bliver nok først til næste år, at jeg har fundet den helt rigtige model, siger Ole Hansen. 7 Formand for Tersløsegaard, Lone van Deurs, til Sjællandske Slagelse om en gave på kr. fra Topdanmark Fonden til renovering af haveanlæg ved Ludvig Holbergs hjem. Både når det gælder antal af anmeldelser og størrelsen af udbetalingerne, er der en kraftig stigning i skader på psyken. Det skyldes, at det er blevet langt mere acceptabelt at gå til psykolog. HR-afdelingerne i virksomhederne er blevet bedre til at fange de folk, der mistrives. Direktør i Liv, Jan Hoffmann, til Berlingske Tidende om danskernes brug af sundhedssikring.

8 Portræt Blev forsikringsmand ved et tilfælde Siger du Palle Steffensen til en lokal beboer i Skagen, er det ret sandsynligt, at han eller hun ved, hvem du taler om. Den snart 62-årige privatassurandør gik på efterløn den sidste hverdag i januar. Før han blev assurandør, var han politibetjent i 16 år, og når han har fri fra arbejde, har den stået på håndbold, badminton, svømning, Lions Club, orkester og en del andet. Så spændingen går ikke på, om beboerne kender ham, men hvad de kender ham for. Selv om skagboen var assurandør i 25 år, blev han det nærmest ved et tilfælde. Palle Steffensen var politibetjent i Skagen og nåede at være det i 16 år. Arbejdstiderne blev værre og værre, og da en god bekendt, som var assurandør i Codan, manglede en ny kollega, satte det tankerne i gang. Jeg havde haft 29 eller 30 nattevagter i træk, og det var ikke sjovt, så efter lidt betænkningstid sagde jeg ja, fortæller han. Palle Steffensen fik tre års orlov fra politiet. Så meget skulle han ikke bruge på at nå igennem assurandørforløbet på Forsikringshøjskolen, og så var grunden lagt til en ny karriere. Da Codan lukkede i Skagen, var der bud efter Palle fra Baltica, som siden blev til Tryg, og da Tryg trak sig fra Skagen, slog Topdanmark kløerne i ham. Jeg kunne i allerhøjeste grad bruge mit netværk til at få kunder. Hver gang jeg skiftede arbejdsgiver havde jeg nogle rigtigt gode år, fordi kunderne flyttede med mig. Det er typisk for os skagboer, at vi vil handle med nogen, vi kender, fortæller Palle Steffensen. tcr@topdanmark.dk Pensionering Pensionering den 26. februar Per H. Jensen, Industri Direkte Salg Vest Velkommen Nyansættelser, februar 2010 Carsten Fisker Christiansen Privat Salg Sjælland, PA-Syd Claus Boel Privat Salg Jylland & Fyn, Butik Aarhus Simon Rick Jensen Industri Ingeniører/Taksatorer Øst Ernst Nielsen Landbrug Salgsområde 33 - Landbrug Syd Andreas Nøhr Privat Salg Jylland & Fyn PA-Vest Daniel Michael Jensen Privat Salg Sjælland, PA-Nord Janick Lau Mantov IT Topmodel Poul Henriksen IT Topmodel Jeppe Schack IT-Prof udvikling Thomas Lassen Mylin Privat Salg Sjælland, PA-Syd Steffan Lykke Privat Salg Sjælland, PA-Syd Jens-Peter Bentin IT Java/Arkitektur Christine Helligsø Privat Salg Sjælland, Butik Hillerød Søren Haugaard Jensen Aktuariat Top Liv Keld Bruun Hansen, Partnere Forretningsudv. Motor Special Reception den 26. februar kl på Topdanmarks hovedkontor, Borupvang 4, 2750 Ballerup Job i Top Landbrugsassurandør, Midt- og Vestjylland Kontakt Torben Lyngvig, telefon Salgssupport, Salgsområde Jylland & Fyn Kontakt Berit Fisker Jepsen, telefon IT-arkitekt og IT-systemudviklere, Liv-gruppen Kontakt Niels Lauge Rasmussen, telefon Forsikringsuddannet motormedarbejder Kontakt Peter Michael Nielsen, telefon Sap HR Customisering person Kontakt Henrik Olsen, telefon Landbrugsassurandør, Østjylland Kontakt Torben Lyngvig, telefon Salgsmedarbejdere, Salgscenter i Århus Kontakt Helle Rempt, telefon Seniorudviklere til online forsikrings- og pensionsløsninger Kontakt Troels Kjær Rasmussen, telefon Udnævnelser Overassistent Marianne Samsøe Nielsen, Personskade Ulykke Christina Sundgaard, Privat Salg Jylland & Fyn, Butik Aarhus Louise Rasmussen, Privat Top Kundeservice Århus 1 Toke Flyger, Privat Top Kundeservice Ballerup 1 Fuldmægtig Diana Pedersen, Privat Salg Jylland & Fyn, Support Ekspeditionssekretær Brigitte Johansen, Kompetencecenter Tekniske Forsikringer Afdelingschef Bettina Pedersen, Privat Salg Jylland & Fyn, Butik Syd Maria Lund, Landbrug Forretningsudvikling REDAKTION Næste Focus Deadline Focus produceres af Topdanmarks kom mu ni ka tions afdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag. Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard. Redaktør: Troels Leth. I redaktionen: Jens Langergaard, Anja Ravn og Carsten Ritter. Grafisk tilrette læg gelse og produktion: Marketing v/linda Rasmussen. Tryk: Formula A/S. Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf focus@topdanmark.dk. Eftertryk tilladt med kilde angivelse.