Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

Transkript

1 Vers. 6 ( ) til S- sn V7 ( ) /WJ V8( )/LMJ V9 ( )/WJ Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik (SI) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) School of Medicine and Health (SMH) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Kort præsentation af uddannelsen På Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik opnår de studerende forståelse af teori, metode og praksis in- den for de sundhedsinformatiske områder: kvalitet af klinisk data, E- sundhedssystemer samt teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser. De erhvervede kompetencer er målrettet planlægning, udvikling og implementering af informationssystemer/it- systemer i sundhedssektoren. Uddannelsen er en 2- årig forskningsbaseret deltidsuddannelse, normeret til 60 ECTS. Studiet er en kombina- tion af kursus/seminarer, workshops og problemorienteret projektarbejde. Temarammen for projektarbejdet det første studieår er Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv. Her arbejdes med, hvad der karakterise- rer en konkret sunhedsinformatisk problemstilling. Andet studieår er temarammen Sundhedsinformatik i et design- og implementeringsperspektiv, hvor anvendelse af informationssystemer i en konkret organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst bliver belyst. Optagelse på masteruddannelsen forudsætter en relevant sundhedsfaglig uddannelse på professionsbache- lorniveau (f.eks. sygeplejersker, jordemoder, ergoterapeut, bioanalytiker mv.) eller kandidatuddannelse (f.eks. læge, tandlæge, civilingeniør, cand. scient. mv.) samt mindst to års relevant erhvervserfaring, som indeholder konkret erfaring med it- projekter i sundhedssektoren. De første studerende blev optaget på uddannelsen i De seneste fem år er der dimitteret i alt 76 fra ud- dannelsen. Masteruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt (S- SN) og School of Medicine and Health (SMH). Hvad angår ansvar for/varetagelse af undervisningen på uddannelsen er tre institutter hovedaktører: Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Institut for Plan- lægning og Institut for Kommunikation. Uddannelsens studieordning: 2

3 Indledning Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og - udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universite- tets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddan- nelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styr- kesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbej- det skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv be- vidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rappor- ten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalue- ringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreud- vikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrap- port fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannel- ser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevaluerings- cyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget efter universitetets fælles skabelon. I bilag 1 er der en beskrivelse af skabelonens opbygning. Denne selvevalueringsrapport er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevalu- ering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det på- gældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbej- delsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan følges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersø- ges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan så- ledes tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/- lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bi- drage til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalue- ringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/- lederne iføl- ge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgel- ser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares. Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selveva- lueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4

5 eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrap- port. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførel- sen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underover- skrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besva- res separat. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejds- partnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx modu- ler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens Kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 4 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar 1) Nøgle tal for kvali- tet 2) Opbygning og forløb Da- ta/redegørel se Vurde- ring/suppleri ng 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udvik- let sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Data: SL/SNF Vurdering: SL/SNF 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige Redegørelse: Supplering: niveau? SNF SL 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompe- Redegørelse: Supplering: tenceprofil? SNF SL 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod Redegørelse: Supplering: undervisning i de gymnasiale skoler? SNF SL 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrø- rende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Redegørelse: SL 3)Undervisningens og studiemiljøets kvali- tet 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervis- nings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør over- vejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Supplering: SL/IL Supplering: SNF/IL 4 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5

6 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Supplering: SL/IL Supplering SL/IL 4) Forskningsdæk- ningen og miljøer 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL, IL 5) Pædagogik og pædagogisk kompe- tenceudvikling 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte viden- skabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæs- sigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Univer- sitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingspla- ner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL, IL, FAK Redegørelse: IL Redegørelse: IL Vurdering: SL/IL - Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF 6) Nøgletal for rele- vans 7) Dialog med dimit- tender 8) Samarbejde og dialog med arbejds- markedet 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Vurdering: SL/SNF 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilret- telæggelse og/eller videreudvikling? 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddan- nelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og rele- vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannel- sens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæg- gelse og/eller videreudvikling? Side 3-5 flyttes til bilag i den endelige rapport Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF Supplering: SL 6

7 Indhold Indledning... 3 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:... 4 Opsummering Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik:... 9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 9 Uddannelsens opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

8 Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

9 Opsummering Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik: [Studielederen udarbejder til sidst en opsummeringsside for hver uddannelse i rapporten ud fra nedenstående.] Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter [Kort, overordnet opsummering af de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder.] I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomheds- punkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotenti- aler/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere [Indsæt det kvalitetsområde, [Beskriv i punktform hvert forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt som dette er [Henvis til de afsnit i handlingen vedrører; fx 1. identificeret i selvevalueringsrapporten.] rapporten, hvor de Nøgletal for kvalitet.] enkelte forbedringspo- tentia- ler/opmærksomhedsp unkter og deres bag- grund er beskrevet.] 1. Nøgletal for kvalitet Optag og kapacitet på uddannelsen: Det vurderes at optaget er tilfredsstillende fra et økonomisk synspunkt, men der er kapa- citet til at optage flere studerende på uddannelsen. Det opleves i studieadministrationen og fagmiljøet at der er efterspørgsel på masterne hos aftagere. 1.1 Forslag til tiltag: Undersøgelse af årsag til frafald Undersøgelse af hvordan der kan rekrutteres flere studerende kunne igangsættes. 1. Nøgletal for kvalitet Nøgletal for uddannelsen: Qlikview (AAU s database for nøgletal og informationer vedrørende studerende) indehol- der ikke nøgletal for fx frafald på masteruddannelser som ved bachelor uddannelser, og nøgletal indsamles i dag manuelt af studieadministrationen. Nøgletal kan være af betyd- ning for fortsat udvikling af flere kvalitetssikrings områder Winnie Jensen 13/5/ :44 Comment [1]: Nogle punkter indsamlet af Line WJ udfyldt tabel Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljø- ets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Forslag til tiltag: Nøgletal for master uddannelser registreres på lige fod med andre uddannelser 2. Opbygning og forløb Effekt af studieordnings (SO) revision i 2013 En SO revision blev gennemført i De første studerende på denne SO dimitterer sommeren Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Planlagt tiltag: Der planlægges en analyse af effekten af studieordningen i E2015, med evt. efterfølgende justering af studieordningen og/eller indholdet i de enkelte kursus- og projektmoduler. Evaluering: Der gennemføres i dag rutinemæssige semesterevalueringer men der foretages ikke uddannelsesevalueringer. Forslag til tiltag: Udvikling af evalueringskoncept for masteruddannelser Styrke den løbende evaluering af uddannelsen og dialog omkring uddannelsen

10 Uddannelsens opbygning Fra uddannelsens studieordning er indsat uddannelsesoversigt 5 : Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7- trinssskalaen (7- skala) eller bestået / ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern cen- sur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde 5 B/IB Intern Sundhedsinformatik i et analyse perspektiv skala Ekstern Dataflow og kvalitet i sundhedssektoren 5 B/IB Intern Implementering og usability 5 B/IB Intern Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren 5 B/IB Intern 2. Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv skala Ekstern Kliniske databaser og beslutningsstøtte 5 7- skala Intern Brugerdreven innovation og patient empowerment 5 7- skala Intern Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedssektoren 5 7- skala Intern I alt antal ECTS 60 5 Uddannelsesoversigt, Studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik, september

11 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport 6 ) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 7 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for ud- dannelsen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredyg- tighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på stu- dienævnsrapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrap- porten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrappor- ten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Tabel 1A: Optag Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2015) Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik havde i 2014 et optag på 20 studerende, hvor der i 2012 og 2013 blev optaget hhv. 15 og 13 studerende. I forbindelse med mødet om studienævnsrapport 2014, blev optaget drøftet. I Statusrapport for studienævns- rapport 2014 for Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt fremgår det, at der som følge af en revision af studieordningen i 2012/13 sket en revidering af uddannelsens information, samt øget fokus på markedsføring af uddannelsen. Studieleder og studienævnsformand bedes vurdere, om optaget ligger på rette niveau. Kommentar studieleder (SL) og studienævnsformand (SNF) 8 SNF: Optaget på 20 studerende i 2014 er en positiv udvikling, men der er kapacitet til at optage flere studerende på Sundhedsinformatik. SL: Optaget for årene 2010 til 2013 var for lavt. Optaget i 2014 på 20 studerende vurderes som passende, set fra et økonomisk synspunkt. 6 Studienævnsrapporter og statusrapporter vedr. studienævnsrapporter udarbejdes jf. AAU s Procedure for studienævnsrapporter: 7 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til I selvevalueringsrapportens kommentarfelter anvendes forkortelserne SL for studieleder for School of Medicine and Health, SN for studienævnsformand/studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt og IL for institutleder. Ved IL er angivet institut. 11

12 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Kommentar fakultetet Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Kommentar fakultetet Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Kommentar fakultetet Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studielederen og studienævnsformanden redegør for eventuelle øvrige nøgletal, som de vurderer, at der bør aftales opfølgende handlinger for som en del af selvevalueringsprocessen. Det kunne eksempelvis være vedrø- rende beståelsesprocenter, karakterniveauer, etc. [Studieleder/studienævnsformand] SNF: Der foreligger ikke i Qlikview (AAU s database for nøgletal og informationer vedrørende studerende) opgørel- se over frafald og gennemførelse på masteruddannelser, som ved bachelor- og kandidatuddannelser. Studie- administrationen bag uddannelsen foretager dog egen opgørelse over reelt optag, frafald og antal dimitten- der på uddannelsen. Nedenfor fremgår tallene siden optag efteråret 2010 (efter uddannelsen overgik fra at være en treårs uddannelse til 2- årig - 60 ECTS) for de enkelte årgange: Tabel 1B: Optag, dimittender, frafald på Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Optagelsessår: Start 1. år (antal studerende): Start 2. år (antal studerende): Dimitteret: Frafald 1. til 2. år i %: % 46% % 73% % 75% Optagne, der dimitterer i %: (forventet) 14% 79% (forventet) Den største andel af frafald på uddannelsen sker i løbet af det første studieår, men er i perioden faldet fra 46% til 14%. Stort set alle, der starter på 2. studieår dimitterer ved studieårets afslutning. Gennem årene er sket en stigning i andelen af studerende der gennemfører uddannelsen - Jf. ovenstående tabel er andelen steget fra 46% for optagne i 2010 til forventet 79% for optagne i Ved sammenligning med Tabel 1A og Tabel 1B er der i studieadministrationens egne tal (Tabel 1B) 1 studerende mere registreret ved Start 1. år i både år 2012 og

13 SL: Ingen yderligere kommentarer. Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? For bacheloruddannelser bør redegørelsen som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i til- rettelæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng med de uddannelses- og områdespecifikke adgangs- krav. For kandidat- og masteruddannelser bør redegørelsen indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at det faglige niveau bygger ovenpå de(n) typiske adgangsgiven- de uddannelse(r)s faglige niveau og indhold. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen, som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Kommentarer studienævnsformand og studieleder SNF: De fleste studerende på uddannelsen kommer med en professionsbachelor eller tilsvarende, som ligger nogle år tilbage. Det betyder, at det at være studerende (igen) er en ny situation, hvilket der derfor er taget henyn til i uddannelsens planlægning. Det første studieår indeholder derfor aktiviteter vedrørende f.eks. PBL, littera- tursøgning og metode. SL: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Redegørelsen bør som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsens struktur understøtter uddan- nelsens kompetenceprofil herunder den faglige progression fra første til sidste semester samt sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetenceprofil. Redegørelsen kan evt. indeholde en grafisk illustration samt en kort støttetekst. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Kommentarer studienævnsformand og studieleder SNF: Projektdelen på første år indeholder et pilotprojekt, der har til formål at introducere problem baseret læring (PBL) til de studerende. Fokus for semesterprojekt på første år er at analysere en sundhedsinformatisk pro- blemstilling, hvor fokus for semesterprojektet på andet år er at designe og/eller implementere en løsning på en sundhedsinformatisk problemstilling. Ved kursusarbejdet sikres den faglige bredde. I kurserne bliver de studerende konfronteret med forskellige typer af anvendelser af informatik i sundhedssektoren (fx i ledelsesmæssige, administrative, kliniske og pati- entmæssige sammenhænge). Kursusarbejdet omfatter også generelle teorier og metoder, der anvendes inden for sundhedsinformatik eller som er tæt knyttet til sundhedsinformatik. Projektarbejdet skal sikre den faglige dybde. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et konkret problem, der typisk vil have sammenhæng med deltagernes daglige arbejde. Kravene til og temaet for projektarbejdet er fastlagt i studieordningens projektmoduler. Projektarbejdet afrapporteres i form af en projektrapport og en mundtlig fremlæggelse/præsentation. I den problemorienterede og projektorganiserede undervisning opøves forståelse, refleksion og en videnskabelig tankegang, hvor sundhedsinformatiske problemer relateres til fag- områdets videnskabelige teorier og metoder. Metoder og teorier fra kurserne omsættes til akademiske kom- petencer og færdigheder i projektarbejdet, herunder videnssøgning, kritisk artikel- /litteraturlæsning, viden- skabelig kommunikation (mundtlig og skriftlig formidling), refleksion over fagområdet, identificering af eget læringsbehov og vurdering samt diskussion af projektets resultater. Projektarbejdet styrker desuden den stu- derendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde og i en professionel tilgang til komplekse 13

14 informatiske problemer med inddragelse af patientperspektiv, organisatoriske forhold, ledelsesmæssige for- hold, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. Kurserne er delt i tre spor, som for hvert spor består af et kursus på henholdsvis første og andet år.: Dataflow og - kvalitet i sundhedssektoren på første år danner udgangspunkt for Kliniske databaser og beslutningsstøtte på andet år. Implementering og usability danner tilsvarende basis for kurset Brugerdreven innovation og pati- ent empowerment på andet år. Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren danner udgangspunkt for Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedssektoren på andet år. SL: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymna- siale skoler? Redegørelsen bør som minimum indeholde, hvorledes uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler lever op til de faglige mindstekrav jf. Vejledning nr. 5 af om retningslinjer for universitetsud- dannelser rette mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Kommentar studienævnsformand og studieleder SL/SNF: Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for uddannelsen. Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik er ikke rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Redegørelsen skal baseres på de årlige beretninger og tilbagemeldingsskemaer fra censorformandskabet. Beretningerne kan vedlægges i det omfang, de har indeholdt input med forbindelse til den konkrete uddannel- ses kvalitet og relevans. I tilfælde af, at der mangler beretninger fra censorformandskabet, gør fakultetet cen- sorformanden opmærksom på dette. [Studielederen redegør for eventuelle tilbagemeldinger fra censorformandskabet og eventuel igangsat op- følgning i forlængelse af tilbagemeldingerne.] Kommentarer studieleder og studienævnsformand SL/SNF: Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik er tilknyttet Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, elektro (primært). Fakultet/skolen har ikke, i relation til på uddannelsen afholdte eksamener med ekstern censur (studieårene 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014), modtaget input fra censorformandsskabet på baggrund af tilbagemel- dingsskemaer fra censorer. Fra censorformandskabet modtages årsberetninger (fælles for alle syv fag retninger under censorkorpset). Årsberetningen modtages af fakultetet, der distribuerer til studieleder og studienævnsformænd jf. Ramme for dialog med censorer og censorformandskaber tilknyttet Aalborg Universitet 10 (gældende fra nov. 2014), be Se: 14

15 handles relevante informationer fra censorer og censorformandskaber på studienævnsmøder. Således er års- beretningen for 2013/2014 behandlet på Studienævnsmøde i marts 2015, hvor der ingen bemærkninger var i forhold til behov for yderligere opfølgning på årsberetningen Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 11 - og semestereva- lueringerne 12, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra de studienævnsmøder, hvor undervisnings- og semesterevalueringerne er blevet behandlet samt eventuelle efterfølgende drøftelser vedrørende opfølgning mellem institutleder, studieleder og studienævnsformand. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evaluerin- gerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevalueringen, skal besvarelsen bestå af en kort rede- gørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Referater af studienævnsmøder og/eller resultater af evalueringer kan vedlægges i relevant omfang for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selveva- lueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som diskuteres med og eventuelt suppleres af studielede- ren.] Kommentarer studienævnsformand og studieleder SNF: Der har ingen væsentlige bemærkninger været fra undervisnings- og semesterevalueringerne. Studieordnin- gen revideret i 2013 med inddragelse af fagmiljø og eksterne aftagere/interessenter (se også punkt 1.1 og punkt 3.3) SL: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 13 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvik- ling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra uddannelsesevalueringerne fra de sidste tre år og de studienævnsmøder, hvor disse uddannelsesevalueringer er blevet behandlet samt eventuelle efterføl- gende drøftelser vedrørende opfølgning mellem institutleder, studieleder og studienævnsformand. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evalueringerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevaluerin- gen, skal besvarelsen bestå i en begrundet redegørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Refe- rater af studienævnsmøder og/eller resultater af uddannelsesevalueringer kan vedlægges i relevant omfang 11 Jf. AAU s Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 12 Jf. AAU s Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studieog læringsmiljø. 13 Jf. AAU s Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 15

16 for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studielederen udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studienævnsformanden.] Kommentarer studienævnsformand og studieleder SNF: Der er ikke foretaget uddannelsesevalueringer for masteruddannelserne. SL: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra studienævnsmøder, hvor undervisernes input er blevet drøftet på baggrund af indmeldinger fra semesterkoordinatorerne på uddannelsen. Dette kan ek- sempelvis ske ved, at studienævnsformanden forud for et studienævnsmøde beder semesterkoordinatorerne bidrage med relevante skriftlige input til mødet vedr. uddannelsen udover, hvad der fremgår af semesterkoor- dinatorernes opsummeringer udarbejdet efter hvert semester. Derudover kan der inddrages information fra fx møder med undervisere om uddannelsen eller dialog med underviserne vedr. resultater af undervisnings- og semesterevalueringer. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Kommentarer studienævnsformand og studieleder SNF: I 2013 gennemgik studieordningen en revision på baggrund af input fra bl.a. tidligere studerende, undervise- re, aftagere og andre interessenter. Der blev bl.a. gennemført en række interviews med eksterne interessen- ter og aftagere, og afholdt flere workshops med fagmiljøet. Både uddannelsens indhold og form blev revide- ret. I løbet af efteråret 2015 forventes, at effekten af revisionen diskuteres og evalueres i studienævnet og i fagmiljøet. SL: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddan- nelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vide- reudvikling? Besvarelsen skal som minimum redegøre for resultaterne fra seneste semesterevalueringer vedrørende stu- diemiljø samt eventuelle centrale studiemiljøundersøgelser for uddannelsen vedrørende områder, hvor resul- taterne indikerer, at der kan være tale om forbedringspotentialer. [Studienævnsformanden udarbejder en redegørelse for de resultater fra seneste semesterevalueringer, som det vurderes kan udgøre relevant input i forhold til at identificere forbedringspotentialer for uddannelsen igennem selvevalueringsprocessen. Studieleder og institutleder supplerer i relevant omfang.] Kommentarer studienævnsformand, studieleder og institutleder (IL) SNF: 16

17 Med studiestart september 2014 er uddannelsen flyttet til AUB s lokaler på Langagervej og samtidig er semi- narerne flyttet fra fredag- søndag til at være torsdag- lørdag. Begge ændringer er blevet positivt modtaget af de studerende (og af underviserne). SL: Ingen yderligere kommentarer. IL Institut for Medicin og Sundhedsteknologi: Ingen yderligere kommentarer. Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmålet skal besvares ved at uddannelsesoversigten fra studieordningen skal suppleres med en kolonne, hvori det/de forskningsmiljø/- er, der forestår undervisningen i de enkelte moduler anføres. De forskningsmiljø- er, der angives, skal kunne genfindes i VBN- forskningsgruppestrukturen for at muliggøre korrekt og effektiv opgørelse af miljøets forskningspublikationer: universitet(afe cc31-4c0b- 8ac1- dcde72db032f).html. Hvis selvevalueringsrapporten omfatter flere udbud af samme uddannelse på forskellige campusser eller flere uddannelser, skal spørgsmålet besvares separat for hvert udbud/hver uddannelse. [Studieleder i samarbejde med relevante institutledere. Studielederen udfylder kolonnerne semester og modul i tabellen nedenfor og beder institutleder(e) udfylde kolonnen forskningsmiljøer for de moduler, instituttet leverer undervisning til.] Tabel 4A: Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik - Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forsk- ningsmiljøer 14 Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde 1. Sundhedsinformatik i et analyse per- spektiv Faggruppen for Medicinsk Informatik, Institut for Medicin og Sund- hedsteknologi (HST) Tekno- Antropologi og Participation, Institut for Planlægning (PLAN) ell center for brugerdreven innovation, læring og design, Institut for Kommunikation (KOM) Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST Tekno- Antropologi og Participation, PLAN 1. Dataflow og- kvalitet i sundhedssektoren Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST 1. Implementering og usability ell center for brugerdreven innovation, læring og design, KOM 1. Teknologiske og organisatoriske foran- dringsprocesser i sundhedssektoren 2. Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv - projekt Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST Tekno- Antropologi og Participation, PLAN Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST ell center for brugerdreven innovation, læring og design, KOM Tekno- Antropologi og Participation, PLAN Line Maj Jensen 20/5/ :26 Comment [2]: Kommentar fra LB: Institut for planlægning har haft ansvaret for dette kursus og forskningsunderstøttelsen (publiceringen) til dette fagområde kommer kun fra plan. Line Maj Jensen 20/5/ :09 Comment [3]: I forhold til LB s kommentarer på side 17 og 18 Ud fra opgørelser fra HST over kursusaktivitet/timer/kursusholdere så har der i E13-14 være kursusholdere fra begge faggrupper: Det er forskningsmiljøer, der forestår undervisningen, der skal angives! 14 Forskningsmiljøer er angivet ud fra fordeling ved senest afsluttede studieår - efteråret 2013/foråret

18 2. Kliniske databaser og beslutningsstøtte Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST 2. Brugerdreven innovation og patient empowerment ell center for brugerdreven innovation, læring og design, KOM 2. Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedssektoren Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST Tekno- Antropologi og Participation, PLAN For studieåret 2013/2014 var fordelingen af undervisningstimer mellem de tre i uddannelsen involverede institutter som følger: Institut for Medicin og Sundhedsteknologi 863 timer, Institut for Planlægning 447 timer og Institut for Kommunikation 433 timer. Line Maj Jensen 20/5/ :26 Comment [4]: Kommentar fra LB: Samme kommentar som kurset på 1. studieår. Det er plan der har forskningskompetencen og vi bør stå der som det fagmiljø der leverer forskningen. Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Der kan være tale om et eller flere centrale miljøer, afhængigt af hvordan undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt. Det væsentlige er at medtage de miljøer, der er vigtigst for uddannelsen (jf. svaret på spørgsmål 4.1), i beskrivelsen. Opgørelser over forskningspublikationer for miljøer, der underviser i mindre centrale mo- duler på uddannelsen kan udelades (så som eksempelvis PBL, videnskabsteori eller grundlæggende matematik på uddannelser hvor matematik ikke er et centralt element). Hvis selvevalueringsrapporten omfatter flere uddannelser (herunder uddannelser udbudt på flere campusser med samme titel), skal spørgsmålet besvares separat for hvert udbud/hver uddannelse. [Studielederen vurderer i samarbejde med studienævnsformanden, hvilke moduler, der udgør uddannelsens mest centrale moduler, og beder den/de relevante institutleder/- e levere det herunder beskrevne. Institutlederen trækker, for hvert forskningsmiljø under instituttet, der leverer undervisning til uddannelsen (jf. svaret på spørgsmål 4.1), publikationsdata for de seneste tre opgjorte år. Institutlederen udfylder, på baggrund af datatrækkene, nedenstående tabel, hvoraf det også skal fremgå, hvor mange VIP er i hvert forskningsmiljø, opgørelsen er baseret på. I forhold til uddannelser, hvor de bagvedlig- gende forskningsmiljøer strækker sig over flere campusser, skal det fremgå af kolonnen forskningsmiljøer hvor mange af de undervisende VIP er fra hvert forskningsmiljø, der er placeret på hver campus. I forbindelse med tabellen skal der endvidere fremgå en liste over de VIP er, datatrækket er baseret på. Slutteligt skal institutlederen som minimum forholde sig skriftligt til forskningsmiljøernes forskningsprodukti- on.] I tabel 4B kan de for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik centrale forskningsmiljøers forskningsproduk- tion opgjort for årene Tabel 4B: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN 16 Forskningsmiljøer Faggruppen for Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Medicinsk Informatik Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau Line Maj Jensen 20/5/ :19 Comment [5]: Skal lige rettes til 2013, hvis vi tager 2014 kolonnen ud, som foreslået nedenfor. 15 Forskningspublikationstal er angivet pr. forskningsmiljø, som ved selvevalueringsproces i Der er ikke foretaget træk på udvalgte VIP. 16 Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af Bilag 2. For 2011 og 2012 var forlagslisten ikke niveaudelt, og dermed kan bogbidrag og monografier heller ikke være det. Vi har for Faggruppen for Medicinsk Informatik valgt at synliggøre patenter, som ellers iflg. Bilag 2 skal indgå i kategorien Øvrige. Det skyldes, at de er en væsentlig publikationsform for forskningsmiljøet. 17 For 2014 er BFI-niveauerne endnu ikke lagt ind i VBN, hvorfor tallene udelukkende er anført som Peer reviewed tidsskriftartikel, Peer reviewed bogbidrag, Peer-reviewed monografi, Patenter og Øvrige. 18