Selvevalueringsrapport for:

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i Teknologiledelse (Geoinformatik) Studienævn for Landinspektøruddannelsen School of Architecture, Design and Planning Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Forord Formålet med uddannelsen er at understøtte såvel den samfundsmæssige som teknologiske anvendelse af geografisk information på højeste niveau. Målet for uddannelsen er, at den uddannede master i geoinforma- tionmanagement besidder viden, færdigheder og kompetencer til at kunne lede og udføre projekter med geografisk information på højeste niveau i alle dele af samfundet. Uddannelsens studieordning: Studieordning for Masteruddannelsen i Teknologiledelse (Geoinformatik) 2

3 Indhold Opsummering: Masteruddannelsen i Teknologiledelse (Geoinformatik)... 5 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 5 Uddannelsens opbygning... 6 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)... 7 Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 7 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 7 Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år?... 7 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 8 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?... 8 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb... 9 Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?... 9 Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål)... 9 Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?... 9 Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?... 9 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?

4 Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Bilag Indledning Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:

5 Opsummering: Masteruddannelsen i Teknologiledelse (Geoinformatik) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 1 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 1: Oversigt Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Lærerdækning Opbygning og forløb - 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Tilrettelæggelse af kursusaktiviteter Forskningsdækning og -miljøer - 5. Pædagogik of pædagogisk kompetenceudvikling - 6. Nøgletal for relevans - 7. Dialog med dimittender Justering af studieordning Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Justering af studieordning 8.1 5

6 Uddannelsens opbygning Kursus Semester Modul / ECTS Bedømmelse Censur projekt 1. Introduktion til geoinformation- management Anvendt videnskabsteori og problembaseret projekt- arbejde K 5 B/IB Intern Projektstyring i geoinformation- management K 5 B/IB Intern GIS- teknologi K 5 B/IB Intern 2. Bearbejdning og formidling af geoinformation Geografisk analyse og modellering K 5 B/IB Intern Geokommunikation, informationsdesign og visualise- ring K 5 7- trinskala Intern Problemidentifikation i geoinformation- management P 5 7- trinskala Ekstern 3. Digital forvaltning Geoinformation i en samfundsmæssig kontekst K 5 7- trinskala Intern Problemanalyse og - formulering i geoinformation- management P trinskala Intern 4. Afsluttende masterprojekt Masterprojekt (udarbejdelse af prototype i geoinfor- mation- management) P trinskala Ekstern I alt 60 6

7 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 1 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Tabel 1A: Optag masteruddannelsen i Teknologiledelse (Geoinformatik) Semester Forår Efterår Total (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2014) Masteruddannelsen optager studerende pr. 1. februar hvert andet år. I 2012 blev 22 studerende optaget på uddannelsen, og igen i 2014 blev 17 studerende optaget. Den ene studerende som er registreret i 2013, er ikke et reelt optag. I forbindelse med mødet om studienævnsrapport 2014 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand i december 2014 blev optaget på masteruddannelsen drøftet. Studienævnsformanden forklarede i den forbin- delse, at hvis uddannelsen opretholdes, kan der være udfordringer i forbindelse med lærerdækningen. I den forbindelse bør det overvejes at ansætte nye eller se efter allerede ansatte VIP, som kan drive uddannelsen. Det blev endvidere drøftet på mødet, at der kan være et stort potentiale i forhold til et fremtidigt samarbejde med Datalogi vedr. efter- og videreuddannelse. Studieleder og studienævnsformand bedes følge op på ovenstående, samt vurdere, om optaget ligger på rette niveau. Kommentar studieleder og studienævnsformand Der har ikke være tid til at følge op på ovennævnte overvejelser og drøftelser. Alle involverede i uddannelsen har været fuldt optagede af at drive masteruddannelsen samt af andre opgaver. Udfordringen med lærer- dækningen på uddannelsen er måske blevet endnu mere accentueret på det seneste, hvor uddannelsens an- kerperson, Lars Brodersen, er overgået til fuldtids ansættelse i AAU s HR- afdeling. Optaget på uddannelsen er tilfredsstillende, bl.a. henset til at den kører økonomisk bæredygtigt. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. 1 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

8 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Fakultetets redegørelse Tabel 1B: Dimittender på masteruddannelsen i Teknologiledelse (Geoinformatik) Dimittender 13/14 Masteruddannelsen i Teknologiledelse (geoinformatik) 19 Total 19 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2014) På masteruddannelsen har der været 19 dimittender i 2013/14. Studieleder og studienævnsformand bedes supplere, hvis der er yderligere bemærkninger til nøgletallet for dimittender jf. tabel 1B. Tabel 1C: Master i Teknologiledelse (Geoinformatik) Årselever, antal og effektivitet Aar Årselev Antal Ratio Effektivitet , ,49 0, , ,49 0, , ,42 0,84 (Studienævnsrapport 2014 trukket i Qlikview, januar 2014) I tabel 1C fremgår de studerendes aktivitet på masteruddannelsen - udtrykt via årselever og antal studerende. En årselev udgør 60 ECTS 2, det vil sige, hvis en eller flere studerende har betalt for 60 ECTS- point udgør den/de én årselev (=1 STÅ). Det vil med andre ord sige, at for at give et korrekt billede af masteruddannelsens effektivitet, skal ratioen fordobles, idet de masterstuderende skal bestå 30 og ikke 60 ECTS pr. år. Det fremgår af tabel 1C, at de studerende på masteruddannelsen har tilmeldt sig hhv. 98 % af aktiviteterne i 2012, 98 % i 2013 og 84 % i Hvis studieleder og studienævnsformand har yderligere bemærkninger til effektiviteten på masteruddannel- sen, bedes I supplere. Kommentar studieleder og studienævnsformand Ingen kommentarer. 2 Masteruddannelsen har et omfang af 60 ECTS-point, og har en varighed på to år på deltid, hvis der ikke indlægges pauser. 8

9 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Masteruddannelsen i geoinformationsmanagement er tilrettelagt således, at den kan følges af studerende, som er i besiddelse af en relevant bacheloruddannelse (eller uddannelse på tilsvarende niveau) inden for landinspektørvidenskab, geografi, planlægning, geologi, biologi, økonomi eller tilsvarende, og som desuden har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Uddannelsen er tilrettelagt med en klar progression. Det praktiske og teoretiske fundament udvikles ved gen- nemførelse af i alt 6 kursusmoduler fordelt på 1., 2. og 3. semester. Endvidere gennemføres 3 projektmoduler. Et kort modul på 2. semester, et lidt længerevarende på 3. semester hvorpå der afsluttes med et masterpro- jekt, som varer hele 4. semester. Kursusaktiviteterne ækvivalerer halvdelen af de i alt 60 ECTS. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymna- siale skoler? Spørgsmålet er ikke relevant. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Input fra censorformandskabet (og censorerne i øvrigt) har gennem de seneste 5-6 år fortrinsvist bestået af et årligt møde mellem studieledelsen (og en række yderligere repræsentanter fra fagmiljøet på AAU) i janu- ar/februar. Først i 2014, hvor censorkorpset for Landinspektøruddannelsen fik en ny formand, er der blevet udarbejdet en årsberetning. I årsberetningen fra 2014 nævner censorformanden, at 4 censorer har indberettet et ikke tilfredsstillende fagligt niveau. Dette giver dog ikke umiddelbart anledning til at overveje ændringer i tilrettelæggelse af un- dervisning og eksamen. Der er konstateret en uensartet praksis med hensyn til håndtering af indberetninger fra censorer. Fremover vil semestersekretærerne følge en mere ensartet praksis. På møderne mellem studieledelsen og censorformandskabet, nævnt ovenfor, tages der ikke referat. Møderne har mere karakter af uformel erfaringsudveksling. Et af de tilbagevendende punkter på møderne er en jævn fordeling i brugen af alle medlemmer i censorkorpset, hvilket kan være vanskeligt på en lille uddannelse, hvor mange censoropgaver knytter sig til projektarbejdet, og der som følge af svingninger i trends og de studeren- des emnevalg kan være perioder, hvor der mest naturligt trækkes mere på visse censorer end andre. Men for at imødekomme udfordringen bedst muligt har studienævnet efter mødet 30. januar 2015 lagt en over- sigt/statistik over brugen af de enkelte censorer ind i Moodle, hvori det fremadrettet forventes, at studiese- kretærer og eksaminator forlods orienterer sig, inden der træffes aftale med en censor om nye censoropga- ver. På møderne er et tilbagevendende emne desuden kvaliteten af uddannelsen, men der har ikke været særlige problemer vedrørende masteruddannelsen på dagsordenen. 9

10 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 3 - og semestereva- lueringerne 4, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Uddannelsesevalueringen fra 2014 viser, at der er generel tilfredshed med uddannelsen. Af hensyn til arbejds- og familielivet bør kurserne ligge serielt i stedet for parallelt. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 5 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvik- ling? Det har ikke været muligt, at få det første hold studerende til at svare på spørgsmålene i en uddannelseseva- luering, idet de studerende er blevet færdige til forskellig tid med deres speciale. Der har i den uformelle kommunikation med de studerende om uddannelsen kun været indikationer på tilfredshed med uddannelsen. Dimittendundersøgelsen synes også at indikere udbredt tilfredshed med uddannelsen. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kursusmodulerne bør næste gang afvikles serielt og ikke parallelt. Det vurderes, at projektmodulerne skal sættes i gang allerede fra 1. semester for at fremme fællesskabsfølel- sen tidligere i forløbet. Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddan- nelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller vide- reudvikling? Nej, men den uformelle dialog med de studerende giver indtryk af udbredt tilfredshed med de faciliteter og andre rammer, som uddannelsen udbydes under (på AUB). 3 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 4 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 5 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 10

11 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Tabel 4.1A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer Masteruddannelsen i Teknologiledelse (geoinformatik) Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Anvendt videnskabsteori og problembaseret projektarbejde Forskningsgruppen for Arealforvaltning og Geoinformatik (Land Management and Geoinformatics (LMGI)), Institut for Planlægning 1. Projektstyring i geoinformation- management Forskningsgruppen for Arealforvaltning og Geoinformatik (Land Management and Geoinformatics (LMGI)), Institut for Planlægning. Institut for Datalogi. Gæsteforelæser Mikkel Wendelboe Toft (Hexagon Geospatial) 1. GIS- teknologi Forskningsgruppen for Arealforvaltning og Geoinformatik (Land Management and Geoinformatics (LMGI)), Institut for Planlægning 2. Geografisk analyse og modelle- ring 2. Geokommunikation, informati- onsdesign og visualisering 2. Problemidentifikation i geoin- formation- management 3. Geoinformation i en sam- fundsmæssig kontekst 3. Problemanalyse og - formulering i geoinformation- management 4. Masterprojekt (udarbejdelse af prototype i geoinformationma- nagement) Forskningsgruppen for Arealforvaltning og Geoinformatik (Land Management and Geoinformatics (LMGI)), Institut for Planlægning Forskningsgruppen for Arealforvaltning og Geoinformatik (Land Management and Geoinformatics (LMGI)), Institut for Planlægning Forskningsgruppen for Arealforvaltning og Geoinformatik (Land Management and Geoinformatics (LMGI)), Institut for Planlægning Forskningsgruppen for Arealforvaltning og Geoinformatik (Land Management and Geoinformatics (LMGI)), Institut for Planlægning Forskningsgruppen for Arealforvaltning og Geoinformatik (Land Management and Geoinformatics (LMGI)), Institut for Planlægning Forskningsgruppen for Arealforvaltning og Geoinformatik (Land Management and Geoinformatics (LMGI)), Institut for Planlægning Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? I tabel 4.2A kan de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion opgøres for de seneste tre år baseret på følgende VIP er fra hvert forskningsmiljø: Kai Borre, Lars Bolet, Erik Kjems, Darius Plausinaitis, Jan Kloster Staunstrup. Henning Sten Hansen, Line Træholt Hvingel, Morten Fuglsang, Christian Aunsborg, Finn Kjær Christensen, Carsten Jahn Han- sen, Henrik Harder, Mia Hesselkjær, Anne Lise Schrøder, Michael Tophøj Sørensen, Thomas Balstrøm, Brian Albinius Graugaard, Esben Dalsgaard Johansen, Charlotte Glümer, Catrine Gylling, Liva Kaugure, Rikke Lynge Storgaard, Karin Haldrup, Erik Stubkjær, Anders Knørre Lyseen, Bente Schmidt Nielsen, Christian Nøhr. Stig Enemark, Daniel Galland, Anne Lorentzen, Jørgen Møller, Hans Peter Therkildsen, 11

12 Lars Brodersen, Esben Munk Sørensen, Bo Vagnby, Niels Agerholm, Bahar Araghi, Kasper Klitgaard Berthelsen, Anna- Grethe Bloch, Esben Norby Clemens, Kim Højgaard- Hansen, Jens Juhl, Harry Spaa- bæk Lahrmann, Svend Tøfting, Nerius Tradidauskas, Teresa Næss, Christian Sejer Pedersen, Steffen Pedersen, Henrik Møller, Carsten Bech, Patrick Arthur Driscoll, Jens Peter Cederholm, Rasmus Øster- gaard Nielsen, Sten Rasmussen, Karsten Jensen, Lea Louise Holst Laursen. Tabel 4.2A: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN 6 Forskningsmiljøer Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel 1 niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed bogbidrag niveau Forskningsmiljø Danish 1 GPS Center Peer reviewed bogbidrag (1 VIP på campus Peer reviewed konferencebidrag Aalborg) niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed monografi niveau 1 1 Øvrige 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 1 3 niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 3 niveau 1 Forskningsmiljø Geoinformatik (8 VIP er på campus København og 1 VIP på campus Aalborg) Forskningsmiljø Land Management & Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed bogbidrag niveau 1 Peer reviewed bogbidrag 1 Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag 1 niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed monografi niveau 1 1 Øvrige 3 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 4 2 niveau 2 6 Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af Bilag 2. 12

13 Geoinformatics (21 VIP er på campus Aalborg og 2 VIP er på campus København) Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 4 5 Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed bogbidrag niveau 3 1 Peer reviewed bogbidrag 7 1 Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag 2 niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed monografi niveau 1 Øvrige

14 Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange under- visere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? Tabel 4.3A: opgørelse over undervisningsaktiviteter (2014), Masteruddannelsen i Teknologiledelse (Geoinformatik) Antal VIP-årsværk 0,69 Antal VIP-undervisere 5 Antal DVIP 7 -årsværk 0,01 Antal DVIP-undervisere 1 VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 69 Antal ressourceudløsende studerende/ Antal studerende Studerende/VIP-ratio (personer) 19 3,8 Den seneste opgjorte VIP/DVIP- ratio på hovedområde på landsplan ligger på 6,9 for Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2014). Selv om der undervises på to campi (Aalborg og København) så skelnes der ikke mellem hvor underviserne sidder. Al undervisning planlægges samlet og rekvireres på tværs af Aalborg og København. Det giver en større fleksibilitet og giver mulighed for at stille med en større del af undervisningen som forskningsbaseret. Det giver til gengæld flere rejseudgifter for instituttet og stiller større krav til mobiliteten blandt underviserne 7 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 8 VIP/DVIP-ratioen er opgjort, jf. Læsevejledning og definitionsmanual 2012 fra Danske Universiteter, for perioden 1. januar til 31. december. Endvidere er det ikke muligt at opgøre en VIP/DVIP-ratio for det enkelte uddannelsesniveau (bachelor, kandidat og master). 14

15 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relati- on til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Sektionslederne i instituttets 6 sektioner har til opgave at afholde MUS for alle videnskabelige medarbejdere og ved den lejlighed diskuteres den pædagogiske kompetenceudvikling altid med medarbejderen. Når det gælder medarbejdere på ph.d.- stipendiatniveau så vil de blive vejledt af lektorer og professorer i forbindelse med at de deltager i undervisningen. De får også gennem ph.d.- skolen tilbud om at opkvalificere deres under- visningskompetence. Når det gælder medarbejdere på postdoc- og adjunktniveau får de altid tilbud om at deltage i et længerevarende adjunktpædagogikumforløb over 3 semestre. Dette forløb (eller et lignende for- løb taget eksternt) er en forudsætning for en ansættelse som lektor eller professor ved instituttet. Hvis ikke det er på plads inden fastansættelse, så kræver det, at et alternativt pædagogisk opkvalificeringstilbud gives de pågældende medarbejder. Derudover er der ved instituttet (UC PBL) udviklet kursustilbud for pædagogisk opkvalificering, som mange medarbejdere har benyttet sig af. De medarbejdere der selv finder relevante for- løb og kurser vil altid få en positiv behandling af ledelsen og økonomisk hjælp til gennemførelse af disse selv- stændige initiativer. Det er dog påkrævet, at nærmeste leder i form af sektionslederne godkender dis- se initiativer. Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvik- ling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Ved MUS udarbejdes der altid handlingsplaner for medarbejdernes udviklingsmuligheder. Disse handlingspla- ner er netop lavet med henblik på en opfølgning, hvor resultaterne og implementeringen af resultaterne eva- lueres. Det er sektionsledernes og medarbejdernes fælles ansvar at følge op på de aftaler, der bliver indgået under en MUS. Der har i de foregående år været særligt fokus på opkvalificeringen af de medarbejdere, der ikke tidligere har undervist med udgangspunkt i en PBL kontekst og det gælder især institut- tets medarbejdere i København. Her har der været arrangeret konkrete efteruddannelsesinitiativer for disse medarbejdere, som de er blevet kraftigt opfordret til at deltage i. I forbindelse med anvendelse af videokonferenceudstyr i undervisningen har der været afholdt seminarer, hvor dette emne er ble- vet konkret behandlet, og underviserne har fået en mulighed for at prøve sig selv af under forhold, der kræver avanceret audio/visuelt (A/V) udstyr. Det skal også nævnes, at der i de foregående år er gjort meget ud af at opkvalificere medarbejdernes kompetencer på Moodle. Her har der også været afholdt flere kursusforløb for både undervisere såvel som for de administrative medarbejdere beskæftiget med undervisning og undervis- ningskompetencer. 15

16 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmålet udgår, da det ikke er relevant for masteruddannelsen. Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse 9? Dimittendundersøgelsen viser, at alle (16) respondenter allerede var i job, mens de gennemførte masterud- dannelsen. Desuden indikerer undersøgelsen, at masteruddannelsen har medvirket til, at flertallet enten har avanceret internt på sin arbejdsplads og/eller har fået flere og andre opgaver som følge af masteruddannel- sen. For ca. halvdelen af dimittenderne synes masteruddannelsen at medvirke til at fastholde og udvikle sig i sit job, mens den anden halvdel i større eller mindre udstrækning har medvirket til jobskifte. 9 Besvarelsen tager udgangspunkt i dimittendundersøgelsen ud fra følgende svarkategorier: Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde / Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse / Jobbet kræver ikke generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men kræver generelle akademiske kompetencer / Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job. 16

17 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse 10 input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? I dimittendundersøgelsen fra 2014 (afsnit 4. Vurdering af uddannelsens kvalitet og anvendelighed) stilles føl- gende spørgsmål: - Hvilke af disse kompetencer har du tilegnet dig gennem din uddannelse? - Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad oplevet er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? Ud fra svarprocenterne vedr. disse to spørgsmål er det såkaldte kompetencegab beregnet. Kompetencegabet er således forskellen mellem andel af i nogen/høj grad tilegnede og efterspurgte kompetencer. Ud fra det beregnede kompetencegab kan man således få et fingerpeg om, hvilke kompetencer som i uddan- nelsens tilrettelæggelse måske er overprioriterede (har positivt gab målt i %) eller underprioriteret (har et negativt gab i procent). 10 Jf. 17

18 - - Hvilke af disse kompetencer har du tilegnet dig gennem din uddannelse? - Hvilke af disse kompetencer kræves i nogen/høj grad kræves i nogen grad i din jobfunktion? Ud fra svarprocenterne vedr. disse to spørgsmål er det såkaldte kompetencegab beregnet. Kompetencegabet er således forskellen mellem tilegnede og kompetencer som kræves i jobfunktionen. Ud fra det beregnede kompetencegab kan man således yderligere få et fingerpeg hvilke kompetencer, som i uddannelsens tilrettelæggelse måske er overprioriterede (har positivt gab målt i %) eller underprioriteret (har et negativt gab i procent). 18

19 Dimittendundersøgelsen fra 2014 vil indgå i det videre arbejde med at udvikle uddannelsen. Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Nej. 19

20 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe 11 vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i rela- tion til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? På de seneste års møder med aftagerpanelet er MTM- uddannelsen kun blevet sporadisk drøftet. Seneste større drøftelse om uddannelsen fandt sted på aftagermødet i 2011 forud for oprettelsen af uddannelsen på ny. Af referatets pkt. 3.e fremgår det, at alle var enige i, at erhvervslivet har brug for kandidater med stor vi- den indenfor GIS og Geoinformation; derfor var der fuld opbakning til at udbyde uddannelsen på ny efter en større studieordningsrevision, der har opdateret uddannelsen. Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender ved- rørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddan- nelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Nej. 11 Kun relevant for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der for hvert studienævn er nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne under studienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser. 20

21 Bilag Bilag 1 Indledning Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og - udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universite- tets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddan- nelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styr- kesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbej- det skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv be- vidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rappor- ten skal gøre uddannelsens interessenter 12, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalue- ringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreud- vikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 13. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrap- port fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannel- ser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevaluerings- cyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget efter universitetets fælles skabelon. I bilag 1 er der en beskrivelse af skabelonens opbygning. Denne selvevalueringsrapport er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb 12 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 13 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 21

22 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og - miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevalu- ering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det på- gældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbej- delsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan følges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersø- ges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan så- ledes tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/- lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bi- drage til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalue- ringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/- lederne iføl- ge AAU s vedtægt 14 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og 14 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 22

23 har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgel- ser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares. Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selveva- lueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrap- port. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførel- sen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underover- skrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besva- res separat. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejds- partnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx modu- ler og semestre frem for forkortelser. Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens Kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 15 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar 1) Nøgle tal for kvali- tet 2) Opbygning og forløb Da- ta/redegørel se Vurde- ring/suppleri ng 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udvik- let sig de seneste fem år? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Data: SL/SNF Vurdering: SL/SNF 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige Redegørelse: Supplering: niveau? SNF SL 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompe- Redegørelse: Supplering: tenceprofil? SNF SL 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Redegørelse: SNF Supplering: SL 15 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 23

24 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrø- rende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Redegørelse: SL 3)Undervisningens og studiemiljøets kvali- tet 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervis- nings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør over- vejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Supplering: SL/IL Supplering: SNF/IL Supplering: SL/IL Supplering SL/IL 4) Forskningsdæk- ningen og miljøer 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL, IL 5) Pædagogik og pædagogisk kompe- tenceudvikling 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte viden- skabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæs- sigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Univer- sitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingspla- ner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL, IL, FAK Redegørelse: IL Redegørelse: IL Vurdering: SL/IL - Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF 6) Nøgletal for rele- vans 7) Dialog med dimit- tender 8) Samarbejde og dialog med arbejds- markedet 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Vurdering: SL/SNF 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilret- telæggelse og/eller videreudvikling? 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddan- nelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og rele- vans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannel- sens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæg- gelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF Supplering: SL 24

25 Bilag 2 Kategorier af publikationer i akkrediteringsrapporter fra VBN Generelt gælder for disse rapporter, at arten af publikationer skal være Forskning eller Rådgivning. Status på publikationerne står til Udgivet eller E-pub ahead of print. Kategori Fagfællebedømt tidsskriftsartikel niveau 2 Fagfællebedømt tidsskriftsartikel niveau 1 Fagfællebedømt tidsskriftsartikel Fagfællebedømt bogbidrag niveau 2 Fagfællebedømt bogbidrag niveau 1 Fagfællebedømt bogbidrag Fagfællebedømt konferencebidrag niveau 2 Fagfællebedømt konferencebidrag niveau 1 Fagfællebedømt monografi niveau 2 Fagfællebedømt monografi niveau 1 Øvrige Forklaring Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter eller Review. Niveauet for publiceringskanal er 2. Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter eller Review. Niveauet for publiceringskanal er 1. Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter eller Review. Publikationstyper: Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding. Niveauet for publiceringskanal er 2. Publikationstyper: Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding. Niveauet for publiceringskanal er 1. Publikationstyper: Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding. Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter, Review, Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding. BFI-konferenceserie er tilknyttet. Niveau for konferenceserie er 2. Publikationstyper: Tidsskriftartikel, Konferenceartikel i tidsskrift, Letter, Review, Bidrag til bog/antologi, Bidrag til rapport eller Konferenceartikel i proceeding. BFI-konferenceserie er tilknyttet. Niveau for konferenceserie er 2. Publikationstyper: Bog eller Rapport Niveau for publiceringskanal er 2 Publikationstyper: Bog eller Rapport Niveau for publiceringskanal er 2 Ikke fagfællebedømte publikationer af ovennævnte typer. Desuden kan kategorien indeholde: Doktordisputats, Patent, Anmeldelse, Leder, Kommentar/debat, Konferenceabstrakt i tidsskrift, Antologi, Ph.d.-afhandling, 25

26 Kompendium/lecture notes, Konferenceabstrakt i proceeding, Encyclopædiartikel, Kommentar, Forord/indledning/efterskrift, Bidrag til kompendium/lecture notes m.fl. 26