Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder DEL I EMPIRISK ANALYSE

Transkript

1 Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder DEL I EMPIRISK ANALYSE NORS Roskilde Universitetscenter September 2002

2

3 Rasmus Ole Rasmussen Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder Rapport fra et forprojekt om perspektiverne ved anvendelse af bredbåndsnet til erhvervsudvikling i periferien Del I: Empirisk Analyse

4 Den foreliggende rapport er udarbejdet ved NORS - Nordatlantiske Regionalstudier, Roskilde Universitetscenter - på baggrund af en bevilling fra Nordisk Industrifond. Nordisk Industrifond - Center for innovation og erhvervsudvikling - er en institution under Nordisk ministerråd der initierer og finansierer grænseoverskridende udviklingsprojekter og aktiviteter der retter sig mod det nordiske innovationssystem der omfatter erhvervsliv, forskningsinstitutioner og universiteter, forskningsforvaltning og forskningsfinancierende organer, samt embedsmænd og myndigheder på nationalt og nordisk niveau. Der opereres med fire projekttyper som på sigt vil styrke det nordiske erhvervsliv: - Innovationssystemprojekter der som oftest er infrastrukturelle udviklingsprojekter, - Innovationsprojekter som indbefatter forskning og udvikling af produkter, processer og tjenestydelser, - Netværksprojekter som medvirker til at skabe et kundskabsvolumen på nordisk niveau, samt - Synergiprojekter der søger mod udveksling af resultater som fremmer opnåelse af synergieffekt. Endelig ydes støtte til forprojekter indenfor hver af de nævnte projekttyper. NORS - Nordatlantiske Regionalstudier - er en forskningsenhed ved Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter, som siden etableringen i 1987 har arbejdet med socioøkonomiske analyser i det Nordatlantiske og Circumpolare områder. Udgangspunktet for analyserne er udviklingsbetingelser for perifere samfund, med afsæt i de naturmæssige, samfundsmæssige og kulturelle betingelser for udviklingen af bosætningsstrukturen. Der sættes i analyserne fokus på de regionale vilkår for erhverv og husholdninger, analyseret som sammenhænge mellem: - Ressourcer og miljø, - Økonomisk organisation, arbejdskraft og teknologi, - Økonomisk og social regionalisering og integration af netværk og markeder - Planlægning og politiske institutioner fra lokalt til globalt niveau, samt - Kultur, livsformer og socialisation. Rapport fra forprojekt Side 4

5 Indhold Indledning... Side 13 Problemstillinger... Side 18 Resultater... Side 20 Begrebsafklaringer... Side 21 Det gennemførte projekts tidsramme... Side 22 Karakteristik af analysegrundlaget... Side 24 Bredbånd i Nordatlanten... Side Teknologisk... Side 31 Inden for hvilket teknologisk spekter er der fundet løsninger på yderområdernes behov for adgang til bredbåndsnet og under hvilke forhold er de forskellige typer løsninger fundet egnet?... Side 31 Norge... Side 33 Sverige... Side 36 Finland... Side 39 Island... Side 40 Grønland... Side 41 Færøerne... Side 44 Danmark... Side 45 Opsamling... Side 46 Hvorledes er bredbåndstilslutningerne i yderområderne prissat, hvilke aftaleforhold er der omkring dem, hvorledes er deres tilgængelighed/oppetid, support?.... Side 48 Norge... Side 48 Sverige... Side 49 Danmark... Side 49 Finland... Side 50 Transmissionsafgift... Side 50 Færøerne... Side 50 Island... Side 51 Grønland... Side 52 Opsamling... Side 52 Rapport fra forprojekt Side 5

6 Hvem har stået for rådgivningen, hvem har stået for deres etablering, og hvem står for den løbende vedligeholdelse?... Side 53 Offentligt engagement... Side 53 Regionalt samarbejde... Side 55 Blandet engagement... Side 55 Privat engagement... Side 56 Sammenfatning... Side Behovsmæssigt... Side 58 Hvilke konkrete projekter har draget nytte af de valgte løsninger?... Side 58 Sundhed og helse... Side 58 Teletjenester... Side 59 Software... Side 60 Turisme og husflid... Side 60 Informationsformidling... Side 61 Netværksdesign og servicering... Side 62 Undervisning... Side 62 Rådgivning... Side 63 Produktion, Salg og Service... Side 64 Distancearbejde... Side 65 Sammenfatning... Side 65 Hvordan modsvarer disse ovenfor anførte forhold de lokale behov og ressourcer?... Side 67 Manglende problemløsning... Side 67 Tilfredshed... Side 68 Andre problemer - og løsninger... Side 69 Hvilke flaskehalse (vedligeholdelse, rådgivning, funktionalitet, oppetid) har der været ved de valgte løsninger, og hvordan påvirker disse brugen?... Side 71 Offentligt engagement... Side 71 Priser... Side 71 Kapacitet... Side 72 Kontakt... Side 73 Sikkerhed... Side 73 Andre faktorer... Side 73 Sammenfatning... Side Målsætningsmæssigt... Side 75 Hvilke målsætninger (især erhversudviklingsmålsætninger) og forventninger i bredere forstand har lokalsamfundet haft til bredbåndstilslutningen? Rapport fra forprojekt Side 6

7 ... Side 75 Beskæftigelsen... Side 75 Kvalificeringen... Side 75 Teknologisk forkant... Side 76 Styring og planlægning... Side 76 Fremme af det privat initiativ... Side 76 (Offentlig) service... Side 77 Hvorledes og I hvilket omfang er disse mål nået (hvilke projekter, initiativer, virksomhedsnetværk, m.v.), samt I hvilket omfang er forventningerne i øvrigt generelt blevet imødekommet?... Side Andre følger... Side 81 I hvilket omfang, og på hvilke måder har der været andre effekter af bredbåndstilslutningen, herunder også uønskede eller uforudsete?... Side 81 Centralisering - decentralisering... Side 81 Organisatoriske og institutionelle forandringer... Side 81 Social sikring... Side 81 Virksomheds servicering... Side 82 Public service... Side 82 På hvilke måder er udbuddet af public service aktiviteter blevet mere tilgængelige, og hvilken betydning har et øget udbud påvirket både erhvervsvirksomheders og medarbejderes beslutninger om at forblive hhv. flytte deres aktiviteter?... Side 83 Nærhed til beslutninger og forvaltningsorganer... Side 83 Handel... Side 83 Underholdning... Side 84 Ældretjenester... Side 84 Sundheden... Side 84 Kulturarven... Side 85 Den offentlig adgang... Side Fremtiden... Side 86 Hvilke planer og ideer er der i lokalsamfundet for den videre udnyttelse af bredbåndstilslutningen, herunder perspektiverne ved en eventuel fremtidig udvidelse af den.... Side 86 Opfølge hidtidige initiativer... Side 86 Udnytte både offentlige og private initiativer... Side 86 Forhindre de mulige negative effekter... Side 87 Fortsat styrke undervisningen... Side 88 Rapport fra forprojekt Side 7

8 Fornuftig prisfastsættelse... Side 88 Åbenhed og klarhed... Side 88 Bedre planlægning... Side 89 Kæde IT sammen med andre kvaliteter... Side 89 Konklusion og Projektudvikling... Side 91 Hovedspørgsmålene... Side 92 Nye spørgsmål... Side 97 Litteratur og kilder... Side 99 Rapport fra forprojekt Side 8

9 Executive summary Med stigende satsning på udvikling af indformations- og kommunikationsteknologier tales om at betydningen af afstandsfaktoren ændres, og dermed at yderområders indplacering i arbejdsdelingen - og dermed i udviklingsprocessen - ændres. Hvis det er tilfældet er det nyttigt at vide mere om hvilket potentiale for erhvervs og egnsudvikling i yderområderne etablering af bredbåndsforbindelser rummer, og hvordan dette potentiale kan realiseres. På denne baggrund er der foretaget en undersøgelser af lokaliteter i udkantsområderne, som af den ene eller anden grund har fået tidlig adgang til bredbåndsnet, og herunder se på såvel betingelserne for, og konsekvenserne af denne adgang. Med bredbåndsnet menes brugersystemer som anvender digitale teletransmissionssystemer hvor overføringshastigheden ikke er en begrænsende faktor, og som regel en hastighed der ligger over 1 Mbit/s. På baggrund af oplysninger indsamlet fra 55 virksomheder og institutioner i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Island, Grønland og Færøerne kan der peges på en række væsentlige karakteristika vedrørende brug og indførelse af bredbåndsnet: 1) Med hensyn til løsninger på yderområdernes behov for adgang til bredbåndsnet har Västerbotten, Bornholm, Færøerne og Island alt i alt gode bredbåndsnet i de perifere områder. I de to første tilfælde er nettet blevet opbygget med offentlig støtte. I de to andre tilfælde er det i høj grad private virksomheder, der har sørget for etablering af nettet. I Finnmarken og i Grønland er der ikke adgang til en bredbåndsforbindelse i de perifere områder. I Grønland findes der ikke bredbånd og i Finnmarken ønsker markedet ikke at løse problemet, og det offentlige ønsker ikke at gribe ind. 2) Bortset fra i Grønland, hvor tele-monopolet stadig ser ud til at kunne benytte arbitrær prisfastsættelse, virker de aktuelle priser ikke som nogen blokerende faktor for anvendelsen af netadgangen blandt de adspurgte. Kun spørgsmålet om transmissionsafgift - megabyte-afgiften - synes at være en faktor der kan skabe utilfredshed hos brugerne. 3) Der har både været offentlige og private involveret i oprettelsen af bredbåndsnettene, og det kan ofte være svært at trække en præcis skillelinie mellem de to aktiviteter. Generelt gælder det, at udbygningen af bredbåndsnettet til områder, hvor der ikke umiddelbart er basis for en økonomisk rentabel løsning, er Rapport fra forprojekt Side 9

10 sket enten på initiativ fra eller med støtte fra det offentlige eller andre administrative organisationer, medens man fra privat side har satset på opbygning af konkurrencedygtige løsninger i områder hvor det har været rentabelt. 4) Blandt de erhvervs- og serviceaktiviteter som har draget fordel af udviklingen indenfor bredbånd står sundhed og helse som et af de vigtigste, ligesom aktiviteter i relation til telebaserede tjenesteydelser og indenfor softwareudvikling og netværksdesign og netværksservicering. Endvidere kan der peges på turisme og husflid, informationsformidling, undervisning, rådgivningsvirksomhed samt i mere begrænset omfang produktion, salg og service samt distancearbejde. 5) Det er kun forholdsvis få af de nævnte eksempler der viser at virksomhederne er blevet tiltrukket af kombinationen mellem udkantsområde og bredbåndsnet, men i flere sammenhænge fremhæves det at bredbåndsnettet gør det muligt for virksomheder at blive i regionen. 6) Bemærkelsesværdigt er det at det stort set ikke er lykkedes at møde eksempler med tilknytning til de traditionelle erhverv i udkantsområderne, og man kan derfor med rimelighed rejsediskussion om hvorvidt de traditionelle erhverv i de perifere områder overhovedet har taget bredbåndsnettet til sig - d.v.s. fiskeri, landbrug, og til en vis grad også turisme. 7) Der tegner sig ikke noget entydigt bille af hvordan erhvervsaktiviteterne har modsvaret de lokale behov og ressourcer, idet der kan peges på såvel situationer hvor den lokale udvikling indenfor ITC har resulteret i manglende problemløsninger, medens der i andre tilfælde har været stor tilfredshed med processen. 8) Een afgørende flaskehals i udviklingen af bredbåndsnettet er manglen på virksomheder, organisationer og enkeltpersoner der tager hånd om udviklingsprocessen, og en anden er når monopolisering - både offentlig og privat - sætter begrænsninger for udviklingsprocessen. 9) Når der har været lokale initiativer til at finde løsninger på problemerne har et positivt udfald været afhængige af at der ikke har været forsøgt lagt hindringer i vejen gennem offentlige myndigheder eller telemonopoler. 10) De institutionelle forhold viser sig således meget ofte at være en begrænsende faktor, dels fordi man i administratioerne ikke gerne ser ændringer i forhold til de vante arbejdsgange, og fordi man ikke har forståelse for de potentialer der ligger i Rapport fra forprojekt Side 10

11 udviklingen. Derfor ser man også ofte et modsætningsforhold mellem det politiske niveaus interesser og intensioner, og de praktiske muligheder for gennemførlighed, ikke på grund af tekniske forhindringer, men på grund af de institutionelle rammers blokeringer. 11) Med hensyn til de målsætninger og forventninger som lokalsamfundene har haft til bredbåndstilslutningen kan der, ud over den væsentligste, nemlig sikring af beskæftigelsen, især peges på spørgsmål om kvalificering af arbejdskraft, sikring af en teknologisk forkant, bedre redksber til styring og planlægning i regionen, fremme af det private initiativ, fremme af både offentlig og privat service, som nogle af de væsentligste kategorier. 12) Med hensyn til spørgsmålet om i hvilket omfang er forventningerne i øvrigt generelt blevet imødekommet, tegner der sig et mønster af nogenlunde tilfredshed med udviklingen, men man gør også opmærksom på at udviklingen er en proces. Det kan godt være at man på et givet tidspunkt har formuleret sig en række mål, men efterhånden som man nærmer sig deres opfyldelse bliver de løbende erstattet med nye, ikke mindst affødt af udviklingen indenfor ITC-teknologien. 13) Ud over de forventede resultater har der været en række effekter af bredbåndstilslutningen, herunder både uønskede og uforudsete. Der har været tale om en øget decentralisering af en lang række funktioner, men har samtidig også på en række punkter skabt øget centralisering fordi aktiviteter er flyttet hen hvor der først har været adgang til bredbånd. Der har været tale om markante organisatoriske og institutionelle forandringer, ligesom den har affødt en øget social sikring samt en forbedring af såvel virksomhedsservicering som en forbedring af public service. 14) Specielt med hensyn til public service har bredbåndsudviklingen givet offentligheden adgang til en række ydelser som en af de vigtigste følger af IT udviklingen. Det har først og fremmest affødt en øget nærhed til beslutninger og forvaltningsorganer, samt har bidraget til forbedrede vilkår med hensyn til handel, ældretjenester, sundhed og sikring af kulturarven. 15) Man er imidlertid også opmærksomme på at udviklingen af den netbaserede public service kan være et tveægget sværd, idet fysiske tilstedeværelse af f.eks. butikker kan trues hvis indbyggerne vælger at købe via nette. 16) Ud over en opfølgning af de hidtidige initiativer er der i lokalsamfundene peget på flere perspektiver og initiativer ved den videre udnyttelse og udbygning af Rapport fra forprojekt Side 11

12 bredbåndstilslutningen. For det første risikoen ved monopoldannelser, og herunder at man meget gerne ser at der satses på en koordinering af såvel offentlige som private initiativer, og i forlængelse heraf en større klarhed og åbenhed omkring priser, valg af teknologim.v.. Dernæst peges på behovet for at begrænse de mulige negative effekter, såsom flytning af funktioner ud af regionen, blandt andet ved at fremme tiltag der kan fastholde ungdommen, herunder være opmærksomme på at man må pege på andre regionale kvaliteter end adgang til IT når man ønsker at tiltrække en højtkvalificeret arbejdskraft. Hertil kommer en fortsat styrkelse af undervisningen som en væsentlig faktor, ligesom en mere fornuftig prisfastsættelse og en bedre planlægning kan være vigtige redskaber til at fremme de lokal- og regionalpolitiske målsætninger. 17) I undersøgelsen er udelukkende fokuseret på virksomheder og organisationer/institutioner beliggende i yderområderne. Skal man danne sig et mere præcist billede af præferancemønstre er det imidlertid ikke kun spørgsmålet om hvilke virksomheder der etablerer sig, men i lige så høj grad et spørgsmål om virksomheder der IKKE etablerer sig i regionen, men vælger at flytte. Et mere fuldstændigt billede kræver at man opsøger nogle af de virksomheder som har valgt enten at flytte fra regionen, eller som har haft en placering i regionen under overvejelse, men har fravalgt denne mulighed på grund af den begrænsede adgang til bredbåndsressourcer. 18) Man skal desuden være opmærksom på et andet metodisk problem i undersøgelsen, nemlig at den kun omfatter BRUGERE af nettet, d.v.s. virksomheder og organisationer der allerede har afgjort med sig selv at man ønsker adgang til ydelsen, og derfor også har accepteret omkostningsniveauet. Skal man skabe sig et mere præcist billede af omkostningernes betydning for fra/tilvalg må man nødvendigvis også inddrage gruppen af potentielle brugere hvor prisniveauet har medført et fravalg af ydelsen.. 19) I forhold til opgørelserne over aktiviteterne for de enkelte virksomheder vil det være vigtigt at få kortlagt de REELLE aktiviteter indenfor de forskellige erhvervsaktiviteter, d.v.s. hvor mange er reelt beskæftiget med informationsbehandling og kommunikation. 20) Desuden vil det være vigtigt at få kortlagt hvilke netværker der eksisterer omkring de enkelte virksomheder, og herunder hvorledes IT og bredbåndsforbindelsen har væsentlig indflydelse på hvorledes disse netværker fungerer. Rapport fra forprojekt Side 12

13 Rapport fra forprojekt Side 13

14 Indledning Ny IT og telekommunikationsteknologi er i gang med at bidrage til en radikal ændring i balancen mellem betydningen af at flytte mennesker og gods på den ene side og information og vidensprodukter på den anden. Samtidig er der foregået markante ændringer i erhvervsstrukturen, idet netværksdannelse, kompetenceklynger og innovation i tættere kontakt mellem producenter og brugere er blevet stadig vigtigere konkurrenceparametre. I denne proces åbner der sig nye muligheder for, at Nordens tyndtbefolkede yderområder kan overvinde nogle af de fysiske og geografiske bånd, som hæmmer deres markedsadgang og erhvervsudvikling. I et, i stigende grad, liberaliseret og bundlinieorienteret telemarked er det imidlertid langt fra sikkert at de nødvendige investeringer til etablering af bredbåndsnet når ud til yderområderne. Man kan endda frygte at udviklingen omvendt bliver yderligere en centraliserende effekt som trækker flere unge væk, flytter arbejdspladser og initiativ. Hvis der skal skabes forståelse for, at det offentlige går ind og løfter nogle af de infrastrukturopgaver i yderområderne som markedsmekanismerne ikke sikrer løst, er det nyttigt at vide en hel del mere om hvilket potentiale for erhvervs og egnsudvikling i yderområderne etablering af bredbåndsforbindelser rummer, og hvordan dette potentiale kan realiseres. Det er derfor oplagt at foretage en nærmere undersøgelser af lokaliteter i udkantsområderne, som af den ene eller anden grund har fået tidlig adgang til bredbåndsnet, og herunder se på såvel betingelserne for, og konsekvenserne af denne adgang, med fokus på ihvertfald 6 hovedpunkter: Rapport fra forprojekt Side 14

15 1) Hvordan er dette sket? 2) Hvilke positive effekter har det fået,.herunder særligt for erhvervsudviklingen? 3) Kan modellen tænkes overført til andre lignende områder med samme positive effekter? 4) I det omfang positive effekter er udeblevet, kan der så gives nogen gode forklaringer herpå, som kan bidrage til at forbedre mulighederne for positiv effekt andre steder? 5) Hvilke vanskeligheder og problemer har man måttet overvinde for at nå frem til den nuværende status? Og: 6) Kan nogle af disse lettes ved passende erhvervspolitiske initiativer? Der er faktisk udkantsområder flere steder i Norden som har interessante erfaringer at bidrage med. Eksisterende analoge telelinier har længe været anvendt til internetadgang fra private og erhvervsdrivende i yderområderne via almindelige opkaldsmodems. Således er der eksempelvis gode erfaringer inden for en række af udkantsområdernes traditionelle erhverv som fiskeri og turisme, hvor man har udnyttet muligheden for at hente information, udbyde produkter, foretage markeds og prisundersøgelse, og handle på nettet. Og man har kunnet sende og modtage elektronisk post, deltaget i nyhedsgrupper og chatte mv. Man kan på tilsvarende måde pege på eksempler hvor virksomheder, på baggrund af stigende inddragelse af informationsteknologi og distribueret databehandling, har kunnet overskride en række af de begrænsninger der ligger i den traditionelle centraliserede og decentrale databehandlingsformer. Og selv om det ofte har krævet tid og betydelig tålmodighed har det virket, og det har givet lokal erfaring og demonstreret nogle få af mulighederne! Pointen er her, at det der er "nok" i forbindelse med informationssøgning, e-post osv., bestemt ikke behøver at være nok når yderområdernes virksomheder selv vil forsøge sig som informationsudbydere, etablere e-handelssteder, foretage sammenkobling, over ofte store afstande, af afdelinger, samarbejdspartnere eller enkeltpersoner ved hjælp af VPN (virtuelle private net på Internettet), telefoni over IP osv. osv. Og selv om adgang til digitale forbindelser efterhånden findes flere steder, så er det ofte til prohibitivt høje priser og på tekniske eller aftalemæssige vilkår som er mere egnede til store end til (yderområdernes typisk) små virksomheder. Rapport fra forprojekt Side 15

16 Teleliberaliseringerne har imidlertid ikke kun betydet at investeringerne søger derhen hvor afkastet er størst og hurtigst og ikke tager nogen egnsudviklingshensyn. Det har faktisk også åbnet for at en lang række løsningsmuligheder som kombinerer teknologier, leverandører og lokale forudsætninger m.m. på helt nye måder måder som ikke legalt havde kunnet tages i anvendelse i telemonopolernes tidsalder. Der findes eksempler på at småøer skaber bredbåndsforbindelse til "fastlandet" ved hjælp af egne radiokædeløsninger, at fællesantenneanlæg i et lokalsamfund udnyttes til - via kabelmodems - at dele en enkelt dyr bredbåndslinie. Og nye teknologier er lige på trapperne med løsninger der kan have særlig stor betydning for yderområderne: bredbåndsforbindelser fremført via almindelige elmaster på de eksisterende strømkabler, samt adgang via systemer med lavthængende satellitter som har meget lavere latens end de nuværende geostationære kommunikationssatelitter, og derfor langt mere velegnet til pakkekoblet trafik. Der kan, som tidligere nævnt, peges på flere gode grunde til at forsøge at få et overblik over de forskellige løsningsmodeller for etablering af bredbåndsforbindelse til småsamfund i Nordens yderområder. Et aspekt er her de nyttige erfaringer som kan udnyttes her og nu i andre lokalområder, hvis de ellers bliver gjort tilgængelige, og et andet aspekt er behovet for at forberede sig til at kunne gribe de nye muligheder, som dukke op og hvoraf vi allerede kender nogle. Mest af alt mangler vi dog viden om den erhvervsudviklingseffekt bredbåndsnettet har haft og kan få de steder hvor det faktisk allerede er kommet helt ud i yderområdernes småsamfund. I et lille samfund med 50 eller 100 indbyggere kan fastholdelse af 1, 2 eller 3 arbejdspladser, som måske ellers stod for at gå tabt, gøre en virkelig forskel. Taler vi nye arbejdspladser gælder dette blot så meget desto mere. En analyse og sammenfatning af disse forhold kunne bidrage til at tilgængeliggøre erfaringer af stor eller endda undertiden vital betydning for andre udkantssamfund. Derfor kan undersøgelsen også blive et nyttigt politisk værktøj i forbindelse med egnsog erhvervspolitiske initiativer i Nordens yderområder. På baggrund af ovenstående iværksattes, med basis i en bevilling fra Nordisk Industrifond, et forstudium til en egentlig analyse. Formålet med dette studium har været flerfold. For det første har det været hensigten at skabe et udgangspunkt for en egentlig analyse, d.v.s. få et første indtryk af situationen i Nordens yderområder med henblik på bredbåndstilgang og erhvervsinitiativer. For det andet har det været ønsket, gennem de udvalgte casestudier, at komme nærmere på en undersøgelsesstrategi når det gælder en større kortlægning og analyse af de igangværende aktiviteter på IT området, og herunder Rapport fra forprojekt Side 16

17 ikke mindst den rolle som bredbåndsadgang aktuelt spiller, og den rolle som aktører i regionen forestiller sig en fremtidig adgang kunne bibringe. Den foreliggende analyse er gennemført på baggrund af materiale der er indsamlet i løbet af foråret 2002, og omfatter, som det vil fremgå, 52 virksomheder og offentlige og halvoffentlige organisationer, der på den ene eller anden måde er involveret i udviklingen og anvendelsen af bredbåndsnet i Nordens yderområder. Selve analysen er gennemført i løbet af forår og sommer 2002, og er i den foreliggende form blevet afsluttet primo september. Det er klart at man i et forstudium som det foreliggende ikke kan forvente at nå frem til en endelig besvarelse af de rejste spørgsmål. Men man kan få en fornemmelse for i hvilket omfang de opstillede spørgsmål er relevante for udkantsområderne, og i forlængelse heraf også nogle foreløbige indikationer af i hvilke retninger besvarelserne peger. Det er således en målsætning for det gennemførte projekt at det skal lede frem mod gennemførelsen af et egentligt forsknings- og redegørelsesprojekt. Rapporten er opbygget af to dele. Første del - den foreliggende rapport - er en opsamling af de indhentede oplysninger, primært resultaterne af det gennemførte feltarbejde. Desuden er det en analyse af de indsamlede oplysninger, som dels forsøger at identificere karakteristiske træk ved udviklingen, og dels at pege på væsentlige huller i vidensgrundlaget, og dermed udgangspunktet for et mere omfattende projekt. Anden del præsenterer undersøgelsesgrundlaget, de anvendte spørgeskemaer m.v., samt en sammenfatning af hovedpunkter fra de gennemførte interviews. Undervejs i rapporterne refereres til tre forskellige typer af kilder. For det første er der henvisninger til de enkelte interviews, anført f.eks. som [3], der er en henvisning til interview med virksomheden Element i Saudakrokur i Island. En samlet liste over de enkelte interviews fremgår af rapportens anden del, hvor udskrifterne også er at finde. For det andet er der henvisninger til skriftlige kilder, idet der her benyttes en standard referenceteknik, eksempelvis (Rasmussen, 1993, 2) der henviser til side 3 i en rapport udarbejdet af Rasmussen i En samlet oversigt over de skriftlige kilder fremgår af litteraturoversigten der er optrykt i første del af rapporten. Endelig er der en række henvisninger til web-sider, eksempelvis ( hvor referencen i teksten blot er websidens adresse. Oversigten over anvendte websider findes sammen med litteraturlisten i rapportens første del. Rapport fra forprojekt Side 17

18 Problemstillinger Undersøgelsen er blevet gennemført som et case-studium, hvor det ikke har været hensigten at tilvejebringe en egentlig kortlægning af bredbåndsdækningen i yderområderne, ligesom der ikke er sigtet mod en kvantitativ repræsentativitet i de udvalgte eksempler. Det har i højere grad drejet sig om at opnå en kvalitativ bredde i analysen, og dette er gjort ved at lægge vægt på to forhold ved udvælgelsen af eksemplerne: For det første er der tilstræbt en bred geografisk dækning med inddragelse af eksempler fra udkantsområder i hele det nordiske område, idet der dog ikke har været ressourcer til at inddrage Ålandsøerne i undersøgelsen. For det andet er der ved valg af lokaliteter søgt mod en bred dækning med hensyn til berørte erhvervsaktiviteter, herunder erhvervsaktiviteter indenfor såvel den produktive sektor som servicesektoren. Desuden er spørgsmålet omkring betingelserne for udviklingsprocessen, herunder ikke mindst de institutionelle rammer i form af styringsog planlægningsmæssige organisationers indflydelse på processen, kommet til at indgå som et væsentligt element i undersøgelsen. I det oprindelige oplæg var der sigtet mod et samlet antal cases i størrelsesordenen styk, men i kraft af gode kontakter og en særdeles effektiv bistand i indsamlingsfasen er det lykkedes at indsamle materiale fra i alt 55 bidragsydere, med eksempler fra Finland, Sverige, Norge, Danmark, Island, Grønland og Færøerne. Det har givet et langt bedre og mere dækkende baggrundsmateriale end oprindelig stipuleret, men har samtidig Rapport fra forprojekt Side 18

19 også stillet langt større krav til analysearbejdet, fordi mængden af informationer har været så meget større end oprindelig planlagt. Projektets hovedformål har som nævnt været en nærmere undersøgelser af lokaliteter i Nordens udkantsområderne, som af den ene eller anden grund har fået tidlig adgang til bredbåndsforbindelse, og herunder se på såvel betingelserne for, og konsekvenserne af denne adgang. I denne sammenhæng er der opstillet fem hovedkategorier af spørgsmål som har været rettet mod de adspurgte virksomheder og organisationer. 1) TEKNOLOGISK A Inden for hvilket teknologisk spekter er der fundet løsninger på yderområdernes behov for adgang til bredbåndsnet og under hvilke forhold er de forskellige typer løsninger fundet egnet? A Hvorledes er bredbåndstilslutningerne i yderområderne prissat, hvilke aftaleforhold er der omkring dem, hvorledes er deres tilgængelighed/oppetid, support?. A Hvem har stået for rådgivningen, hvem har stået for deres etablering, og hvem står for den løbende vedligeholdelse? 2) BEHOVSMÆSSIGT A Hvilke konkrete projekter har draget nytte af de valgte løsninger? A Hvordan modsvarer disse ovenfor anførte forhold de de lokale behov og ressourcer? A Hvilke flaskehalse (vedligeholdelse, rådgivning, funktionalitet, oppetid) har der været ved de valgte løsninger, og hvordan påvirker disse brugen? 3) MÅLSÆTNINGSMÆSSIGT A Hvilke målsætninger (især erhversudviklingsmålsætninger) og forventninger i bredere forstand har lokalsamfundet haft til bredbåndstilslutningen? A Hvorledes og I hvilket omfang er disse mål nået (hvilke projekter, initiativer, Rapport fra forprojekt Side 19

20 virksomhedsnetværk, m.v.), samt I hvilket omfang er forventningerne i øvrigt generelt blevet imødekommet? 4) ANDRE FØLGER A I hvilket omfang, og på hvilke måder har der været andre effekter af bredbåndstilslutningen, herunder også uønskede eller uforudsete? A På hvilke måder er udbuddet af public service aktiviteter blevet mere tilgængelige, og hvilken betydning har et øget udbud påvirket både erhvervsvirksomheders og medarbejderes beslutninger om at forblive hhv. Flytte deres aktiviteter? 5) FREMTIDEN A Hvilke planer og ideer er der i lokalsamfundet for den videre udnyttelse af bredbåndstilslutningen, herunder perspektiverne ved en eventuel fremtidig udvidelse af den. Hvorledes disse overordnede spørgsmål er blevet omsat til konkrete spørgeskemaer fremgår af rapportens del II. Resultater Som allerede nævnt er den foreliggende undersøgelse tilrettelagt som en forundersøgelse, der sigter mod udvikling af et egentligt projekt der skal kortlægge betingelser for erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder. I den sammenhæng er resultaterne i form af besvarelsen af de opstillede spørgsmål kun en del af formålet. Lige så vigtigt er de erfaringer som projektets gennemførelse giver i forhold til tilrettelæggelsen af den videre undersøgelse: - Hvordan tilrettelægger man bedst muligt en egentlig kortlægning af de erhvervsmæssige konsekvenser af bredbåndsnet i Nordens yderområder? - Hvad er det for spørgsmål det vil være vigtigt at få afklaret, og hvem/hvor skal man i givet fald henvende sig? Rapport fra forprojekt Side 20