Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder DEL I EMPIRISK ANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder DEL I EMPIRISK ANALYSE"

Transkript

1 Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder DEL I EMPIRISK ANALYSE NORS Roskilde Universitetscenter September 2002

2

3 Rasmus Ole Rasmussen Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder Rapport fra et forprojekt om perspektiverne ved anvendelse af bredbåndsnet til erhvervsudvikling i periferien Del I: Empirisk Analyse

4 Den foreliggende rapport er udarbejdet ved NORS - Nordatlantiske Regionalstudier, Roskilde Universitetscenter - på baggrund af en bevilling fra Nordisk Industrifond. Nordisk Industrifond - Center for innovation og erhvervsudvikling - er en institution under Nordisk ministerråd der initierer og finansierer grænseoverskridende udviklingsprojekter og aktiviteter der retter sig mod det nordiske innovationssystem der omfatter erhvervsliv, forskningsinstitutioner og universiteter, forskningsforvaltning og forskningsfinancierende organer, samt embedsmænd og myndigheder på nationalt og nordisk niveau. Der opereres med fire projekttyper som på sigt vil styrke det nordiske erhvervsliv: - Innovationssystemprojekter der som oftest er infrastrukturelle udviklingsprojekter, - Innovationsprojekter som indbefatter forskning og udvikling af produkter, processer og tjenestydelser, - Netværksprojekter som medvirker til at skabe et kundskabsvolumen på nordisk niveau, samt - Synergiprojekter der søger mod udveksling af resultater som fremmer opnåelse af synergieffekt. Endelig ydes støtte til forprojekter indenfor hver af de nævnte projekttyper. NORS - Nordatlantiske Regionalstudier - er en forskningsenhed ved Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter, som siden etableringen i 1987 har arbejdet med socioøkonomiske analyser i det Nordatlantiske og Circumpolare områder. Udgangspunktet for analyserne er udviklingsbetingelser for perifere samfund, med afsæt i de naturmæssige, samfundsmæssige og kulturelle betingelser for udviklingen af bosætningsstrukturen. Der sættes i analyserne fokus på de regionale vilkår for erhverv og husholdninger, analyseret som sammenhænge mellem: - Ressourcer og miljø, - Økonomisk organisation, arbejdskraft og teknologi, - Økonomisk og social regionalisering og integration af netværk og markeder - Planlægning og politiske institutioner fra lokalt til globalt niveau, samt - Kultur, livsformer og socialisation. Rapport fra forprojekt Side 4

5 Indhold Indledning... Side 13 Problemstillinger... Side 18 Resultater... Side 20 Begrebsafklaringer... Side 21 Det gennemførte projekts tidsramme... Side 22 Karakteristik af analysegrundlaget... Side 24 Bredbånd i Nordatlanten... Side Teknologisk... Side 31 Inden for hvilket teknologisk spekter er der fundet løsninger på yderområdernes behov for adgang til bredbåndsnet og under hvilke forhold er de forskellige typer løsninger fundet egnet?... Side 31 Norge... Side 33 Sverige... Side 36 Finland... Side 39 Island... Side 40 Grønland... Side 41 Færøerne... Side 44 Danmark... Side 45 Opsamling... Side 46 Hvorledes er bredbåndstilslutningerne i yderområderne prissat, hvilke aftaleforhold er der omkring dem, hvorledes er deres tilgængelighed/oppetid, support?.... Side 48 Norge... Side 48 Sverige... Side 49 Danmark... Side 49 Finland... Side 50 Transmissionsafgift... Side 50 Færøerne... Side 50 Island... Side 51 Grønland... Side 52 Opsamling... Side 52 Rapport fra forprojekt Side 5

6 Hvem har stået for rådgivningen, hvem har stået for deres etablering, og hvem står for den løbende vedligeholdelse?... Side 53 Offentligt engagement... Side 53 Regionalt samarbejde... Side 55 Blandet engagement... Side 55 Privat engagement... Side 56 Sammenfatning... Side Behovsmæssigt... Side 58 Hvilke konkrete projekter har draget nytte af de valgte løsninger?... Side 58 Sundhed og helse... Side 58 Teletjenester... Side 59 Software... Side 60 Turisme og husflid... Side 60 Informationsformidling... Side 61 Netværksdesign og servicering... Side 62 Undervisning... Side 62 Rådgivning... Side 63 Produktion, Salg og Service... Side 64 Distancearbejde... Side 65 Sammenfatning... Side 65 Hvordan modsvarer disse ovenfor anførte forhold de lokale behov og ressourcer?... Side 67 Manglende problemløsning... Side 67 Tilfredshed... Side 68 Andre problemer - og løsninger... Side 69 Hvilke flaskehalse (vedligeholdelse, rådgivning, funktionalitet, oppetid) har der været ved de valgte løsninger, og hvordan påvirker disse brugen?... Side 71 Offentligt engagement... Side 71 Priser... Side 71 Kapacitet... Side 72 Kontakt... Side 73 Sikkerhed... Side 73 Andre faktorer... Side 73 Sammenfatning... Side Målsætningsmæssigt... Side 75 Hvilke målsætninger (især erhversudviklingsmålsætninger) og forventninger i bredere forstand har lokalsamfundet haft til bredbåndstilslutningen? Rapport fra forprojekt Side 6

7 ... Side 75 Beskæftigelsen... Side 75 Kvalificeringen... Side 75 Teknologisk forkant... Side 76 Styring og planlægning... Side 76 Fremme af det privat initiativ... Side 76 (Offentlig) service... Side 77 Hvorledes og I hvilket omfang er disse mål nået (hvilke projekter, initiativer, virksomhedsnetværk, m.v.), samt I hvilket omfang er forventningerne i øvrigt generelt blevet imødekommet?... Side Andre følger... Side 81 I hvilket omfang, og på hvilke måder har der været andre effekter af bredbåndstilslutningen, herunder også uønskede eller uforudsete?... Side 81 Centralisering - decentralisering... Side 81 Organisatoriske og institutionelle forandringer... Side 81 Social sikring... Side 81 Virksomheds servicering... Side 82 Public service... Side 82 På hvilke måder er udbuddet af public service aktiviteter blevet mere tilgængelige, og hvilken betydning har et øget udbud påvirket både erhvervsvirksomheders og medarbejderes beslutninger om at forblive hhv. flytte deres aktiviteter?... Side 83 Nærhed til beslutninger og forvaltningsorganer... Side 83 Handel... Side 83 Underholdning... Side 84 Ældretjenester... Side 84 Sundheden... Side 84 Kulturarven... Side 85 Den offentlig adgang... Side Fremtiden... Side 86 Hvilke planer og ideer er der i lokalsamfundet for den videre udnyttelse af bredbåndstilslutningen, herunder perspektiverne ved en eventuel fremtidig udvidelse af den.... Side 86 Opfølge hidtidige initiativer... Side 86 Udnytte både offentlige og private initiativer... Side 86 Forhindre de mulige negative effekter... Side 87 Fortsat styrke undervisningen... Side 88 Rapport fra forprojekt Side 7

8 Fornuftig prisfastsættelse... Side 88 Åbenhed og klarhed... Side 88 Bedre planlægning... Side 89 Kæde IT sammen med andre kvaliteter... Side 89 Konklusion og Projektudvikling... Side 91 Hovedspørgsmålene... Side 92 Nye spørgsmål... Side 97 Litteratur og kilder... Side 99 Rapport fra forprojekt Side 8

9 Executive summary Med stigende satsning på udvikling af indformations- og kommunikationsteknologier tales om at betydningen af afstandsfaktoren ændres, og dermed at yderområders indplacering i arbejdsdelingen - og dermed i udviklingsprocessen - ændres. Hvis det er tilfældet er det nyttigt at vide mere om hvilket potentiale for erhvervs og egnsudvikling i yderområderne etablering af bredbåndsforbindelser rummer, og hvordan dette potentiale kan realiseres. På denne baggrund er der foretaget en undersøgelser af lokaliteter i udkantsområderne, som af den ene eller anden grund har fået tidlig adgang til bredbåndsnet, og herunder se på såvel betingelserne for, og konsekvenserne af denne adgang. Med bredbåndsnet menes brugersystemer som anvender digitale teletransmissionssystemer hvor overføringshastigheden ikke er en begrænsende faktor, og som regel en hastighed der ligger over 1 Mbit/s. På baggrund af oplysninger indsamlet fra 55 virksomheder og institutioner i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Island, Grønland og Færøerne kan der peges på en række væsentlige karakteristika vedrørende brug og indførelse af bredbåndsnet: 1) Med hensyn til løsninger på yderområdernes behov for adgang til bredbåndsnet har Västerbotten, Bornholm, Færøerne og Island alt i alt gode bredbåndsnet i de perifere områder. I de to første tilfælde er nettet blevet opbygget med offentlig støtte. I de to andre tilfælde er det i høj grad private virksomheder, der har sørget for etablering af nettet. I Finnmarken og i Grønland er der ikke adgang til en bredbåndsforbindelse i de perifere områder. I Grønland findes der ikke bredbånd og i Finnmarken ønsker markedet ikke at løse problemet, og det offentlige ønsker ikke at gribe ind. 2) Bortset fra i Grønland, hvor tele-monopolet stadig ser ud til at kunne benytte arbitrær prisfastsættelse, virker de aktuelle priser ikke som nogen blokerende faktor for anvendelsen af netadgangen blandt de adspurgte. Kun spørgsmålet om transmissionsafgift - megabyte-afgiften - synes at være en faktor der kan skabe utilfredshed hos brugerne. 3) Der har både været offentlige og private involveret i oprettelsen af bredbåndsnettene, og det kan ofte være svært at trække en præcis skillelinie mellem de to aktiviteter. Generelt gælder det, at udbygningen af bredbåndsnettet til områder, hvor der ikke umiddelbart er basis for en økonomisk rentabel løsning, er Rapport fra forprojekt Side 9

10 sket enten på initiativ fra eller med støtte fra det offentlige eller andre administrative organisationer, medens man fra privat side har satset på opbygning af konkurrencedygtige løsninger i områder hvor det har været rentabelt. 4) Blandt de erhvervs- og serviceaktiviteter som har draget fordel af udviklingen indenfor bredbånd står sundhed og helse som et af de vigtigste, ligesom aktiviteter i relation til telebaserede tjenesteydelser og indenfor softwareudvikling og netværksdesign og netværksservicering. Endvidere kan der peges på turisme og husflid, informationsformidling, undervisning, rådgivningsvirksomhed samt i mere begrænset omfang produktion, salg og service samt distancearbejde. 5) Det er kun forholdsvis få af de nævnte eksempler der viser at virksomhederne er blevet tiltrukket af kombinationen mellem udkantsområde og bredbåndsnet, men i flere sammenhænge fremhæves det at bredbåndsnettet gør det muligt for virksomheder at blive i regionen. 6) Bemærkelsesværdigt er det at det stort set ikke er lykkedes at møde eksempler med tilknytning til de traditionelle erhverv i udkantsområderne, og man kan derfor med rimelighed rejsediskussion om hvorvidt de traditionelle erhverv i de perifere områder overhovedet har taget bredbåndsnettet til sig - d.v.s. fiskeri, landbrug, og til en vis grad også turisme. 7) Der tegner sig ikke noget entydigt bille af hvordan erhvervsaktiviteterne har modsvaret de lokale behov og ressourcer, idet der kan peges på såvel situationer hvor den lokale udvikling indenfor ITC har resulteret i manglende problemløsninger, medens der i andre tilfælde har været stor tilfredshed med processen. 8) Een afgørende flaskehals i udviklingen af bredbåndsnettet er manglen på virksomheder, organisationer og enkeltpersoner der tager hånd om udviklingsprocessen, og en anden er når monopolisering - både offentlig og privat - sætter begrænsninger for udviklingsprocessen. 9) Når der har været lokale initiativer til at finde løsninger på problemerne har et positivt udfald været afhængige af at der ikke har været forsøgt lagt hindringer i vejen gennem offentlige myndigheder eller telemonopoler. 10) De institutionelle forhold viser sig således meget ofte at være en begrænsende faktor, dels fordi man i administratioerne ikke gerne ser ændringer i forhold til de vante arbejdsgange, og fordi man ikke har forståelse for de potentialer der ligger i Rapport fra forprojekt Side 10

11 udviklingen. Derfor ser man også ofte et modsætningsforhold mellem det politiske niveaus interesser og intensioner, og de praktiske muligheder for gennemførlighed, ikke på grund af tekniske forhindringer, men på grund af de institutionelle rammers blokeringer. 11) Med hensyn til de målsætninger og forventninger som lokalsamfundene har haft til bredbåndstilslutningen kan der, ud over den væsentligste, nemlig sikring af beskæftigelsen, især peges på spørgsmål om kvalificering af arbejdskraft, sikring af en teknologisk forkant, bedre redksber til styring og planlægning i regionen, fremme af det private initiativ, fremme af både offentlig og privat service, som nogle af de væsentligste kategorier. 12) Med hensyn til spørgsmålet om i hvilket omfang er forventningerne i øvrigt generelt blevet imødekommet, tegner der sig et mønster af nogenlunde tilfredshed med udviklingen, men man gør også opmærksom på at udviklingen er en proces. Det kan godt være at man på et givet tidspunkt har formuleret sig en række mål, men efterhånden som man nærmer sig deres opfyldelse bliver de løbende erstattet med nye, ikke mindst affødt af udviklingen indenfor ITC-teknologien. 13) Ud over de forventede resultater har der været en række effekter af bredbåndstilslutningen, herunder både uønskede og uforudsete. Der har været tale om en øget decentralisering af en lang række funktioner, men har samtidig også på en række punkter skabt øget centralisering fordi aktiviteter er flyttet hen hvor der først har været adgang til bredbånd. Der har været tale om markante organisatoriske og institutionelle forandringer, ligesom den har affødt en øget social sikring samt en forbedring af såvel virksomhedsservicering som en forbedring af public service. 14) Specielt med hensyn til public service har bredbåndsudviklingen givet offentligheden adgang til en række ydelser som en af de vigtigste følger af IT udviklingen. Det har først og fremmest affødt en øget nærhed til beslutninger og forvaltningsorganer, samt har bidraget til forbedrede vilkår med hensyn til handel, ældretjenester, sundhed og sikring af kulturarven. 15) Man er imidlertid også opmærksomme på at udviklingen af den netbaserede public service kan være et tveægget sværd, idet fysiske tilstedeværelse af f.eks. butikker kan trues hvis indbyggerne vælger at købe via nette. 16) Ud over en opfølgning af de hidtidige initiativer er der i lokalsamfundene peget på flere perspektiver og initiativer ved den videre udnyttelse og udbygning af Rapport fra forprojekt Side 11

12 bredbåndstilslutningen. For det første risikoen ved monopoldannelser, og herunder at man meget gerne ser at der satses på en koordinering af såvel offentlige som private initiativer, og i forlængelse heraf en større klarhed og åbenhed omkring priser, valg af teknologim.v.. Dernæst peges på behovet for at begrænse de mulige negative effekter, såsom flytning af funktioner ud af regionen, blandt andet ved at fremme tiltag der kan fastholde ungdommen, herunder være opmærksomme på at man må pege på andre regionale kvaliteter end adgang til IT når man ønsker at tiltrække en højtkvalificeret arbejdskraft. Hertil kommer en fortsat styrkelse af undervisningen som en væsentlig faktor, ligesom en mere fornuftig prisfastsættelse og en bedre planlægning kan være vigtige redskaber til at fremme de lokal- og regionalpolitiske målsætninger. 17) I undersøgelsen er udelukkende fokuseret på virksomheder og organisationer/institutioner beliggende i yderområderne. Skal man danne sig et mere præcist billede af præferancemønstre er det imidlertid ikke kun spørgsmålet om hvilke virksomheder der etablerer sig, men i lige så høj grad et spørgsmål om virksomheder der IKKE etablerer sig i regionen, men vælger at flytte. Et mere fuldstændigt billede kræver at man opsøger nogle af de virksomheder som har valgt enten at flytte fra regionen, eller som har haft en placering i regionen under overvejelse, men har fravalgt denne mulighed på grund af den begrænsede adgang til bredbåndsressourcer. 18) Man skal desuden være opmærksom på et andet metodisk problem i undersøgelsen, nemlig at den kun omfatter BRUGERE af nettet, d.v.s. virksomheder og organisationer der allerede har afgjort med sig selv at man ønsker adgang til ydelsen, og derfor også har accepteret omkostningsniveauet. Skal man skabe sig et mere præcist billede af omkostningernes betydning for fra/tilvalg må man nødvendigvis også inddrage gruppen af potentielle brugere hvor prisniveauet har medført et fravalg af ydelsen.. 19) I forhold til opgørelserne over aktiviteterne for de enkelte virksomheder vil det være vigtigt at få kortlagt de REELLE aktiviteter indenfor de forskellige erhvervsaktiviteter, d.v.s. hvor mange er reelt beskæftiget med informationsbehandling og kommunikation. 20) Desuden vil det være vigtigt at få kortlagt hvilke netværker der eksisterer omkring de enkelte virksomheder, og herunder hvorledes IT og bredbåndsforbindelsen har væsentlig indflydelse på hvorledes disse netværker fungerer. Rapport fra forprojekt Side 12

13 Rapport fra forprojekt Side 13

14 Indledning Ny IT og telekommunikationsteknologi er i gang med at bidrage til en radikal ændring i balancen mellem betydningen af at flytte mennesker og gods på den ene side og information og vidensprodukter på den anden. Samtidig er der foregået markante ændringer i erhvervsstrukturen, idet netværksdannelse, kompetenceklynger og innovation i tættere kontakt mellem producenter og brugere er blevet stadig vigtigere konkurrenceparametre. I denne proces åbner der sig nye muligheder for, at Nordens tyndtbefolkede yderområder kan overvinde nogle af de fysiske og geografiske bånd, som hæmmer deres markedsadgang og erhvervsudvikling. I et, i stigende grad, liberaliseret og bundlinieorienteret telemarked er det imidlertid langt fra sikkert at de nødvendige investeringer til etablering af bredbåndsnet når ud til yderområderne. Man kan endda frygte at udviklingen omvendt bliver yderligere en centraliserende effekt som trækker flere unge væk, flytter arbejdspladser og initiativ. Hvis der skal skabes forståelse for, at det offentlige går ind og løfter nogle af de infrastrukturopgaver i yderområderne som markedsmekanismerne ikke sikrer løst, er det nyttigt at vide en hel del mere om hvilket potentiale for erhvervs og egnsudvikling i yderområderne etablering af bredbåndsforbindelser rummer, og hvordan dette potentiale kan realiseres. Det er derfor oplagt at foretage en nærmere undersøgelser af lokaliteter i udkantsområderne, som af den ene eller anden grund har fået tidlig adgang til bredbåndsnet, og herunder se på såvel betingelserne for, og konsekvenserne af denne adgang, med fokus på ihvertfald 6 hovedpunkter: Rapport fra forprojekt Side 14

15 1) Hvordan er dette sket? 2) Hvilke positive effekter har det fået,.herunder særligt for erhvervsudviklingen? 3) Kan modellen tænkes overført til andre lignende områder med samme positive effekter? 4) I det omfang positive effekter er udeblevet, kan der så gives nogen gode forklaringer herpå, som kan bidrage til at forbedre mulighederne for positiv effekt andre steder? 5) Hvilke vanskeligheder og problemer har man måttet overvinde for at nå frem til den nuværende status? Og: 6) Kan nogle af disse lettes ved passende erhvervspolitiske initiativer? Der er faktisk udkantsområder flere steder i Norden som har interessante erfaringer at bidrage med. Eksisterende analoge telelinier har længe været anvendt til internetadgang fra private og erhvervsdrivende i yderområderne via almindelige opkaldsmodems. Således er der eksempelvis gode erfaringer inden for en række af udkantsområdernes traditionelle erhverv som fiskeri og turisme, hvor man har udnyttet muligheden for at hente information, udbyde produkter, foretage markeds og prisundersøgelse, og handle på nettet. Og man har kunnet sende og modtage elektronisk post, deltaget i nyhedsgrupper og chatte mv. Man kan på tilsvarende måde pege på eksempler hvor virksomheder, på baggrund af stigende inddragelse af informationsteknologi og distribueret databehandling, har kunnet overskride en række af de begrænsninger der ligger i den traditionelle centraliserede og decentrale databehandlingsformer. Og selv om det ofte har krævet tid og betydelig tålmodighed har det virket, og det har givet lokal erfaring og demonstreret nogle få af mulighederne! Pointen er her, at det der er "nok" i forbindelse med informationssøgning, e-post osv., bestemt ikke behøver at være nok når yderområdernes virksomheder selv vil forsøge sig som informationsudbydere, etablere e-handelssteder, foretage sammenkobling, over ofte store afstande, af afdelinger, samarbejdspartnere eller enkeltpersoner ved hjælp af VPN (virtuelle private net på Internettet), telefoni over IP osv. osv. Og selv om adgang til digitale forbindelser efterhånden findes flere steder, så er det ofte til prohibitivt høje priser og på tekniske eller aftalemæssige vilkår som er mere egnede til store end til (yderområdernes typisk) små virksomheder. Rapport fra forprojekt Side 15

16 Teleliberaliseringerne har imidlertid ikke kun betydet at investeringerne søger derhen hvor afkastet er størst og hurtigst og ikke tager nogen egnsudviklingshensyn. Det har faktisk også åbnet for at en lang række løsningsmuligheder som kombinerer teknologier, leverandører og lokale forudsætninger m.m. på helt nye måder måder som ikke legalt havde kunnet tages i anvendelse i telemonopolernes tidsalder. Der findes eksempler på at småøer skaber bredbåndsforbindelse til "fastlandet" ved hjælp af egne radiokædeløsninger, at fællesantenneanlæg i et lokalsamfund udnyttes til - via kabelmodems - at dele en enkelt dyr bredbåndslinie. Og nye teknologier er lige på trapperne med løsninger der kan have særlig stor betydning for yderområderne: bredbåndsforbindelser fremført via almindelige elmaster på de eksisterende strømkabler, samt adgang via systemer med lavthængende satellitter som har meget lavere latens end de nuværende geostationære kommunikationssatelitter, og derfor langt mere velegnet til pakkekoblet trafik. Der kan, som tidligere nævnt, peges på flere gode grunde til at forsøge at få et overblik over de forskellige løsningsmodeller for etablering af bredbåndsforbindelse til småsamfund i Nordens yderområder. Et aspekt er her de nyttige erfaringer som kan udnyttes her og nu i andre lokalområder, hvis de ellers bliver gjort tilgængelige, og et andet aspekt er behovet for at forberede sig til at kunne gribe de nye muligheder, som dukke op og hvoraf vi allerede kender nogle. Mest af alt mangler vi dog viden om den erhvervsudviklingseffekt bredbåndsnettet har haft og kan få de steder hvor det faktisk allerede er kommet helt ud i yderområdernes småsamfund. I et lille samfund med 50 eller 100 indbyggere kan fastholdelse af 1, 2 eller 3 arbejdspladser, som måske ellers stod for at gå tabt, gøre en virkelig forskel. Taler vi nye arbejdspladser gælder dette blot så meget desto mere. En analyse og sammenfatning af disse forhold kunne bidrage til at tilgængeliggøre erfaringer af stor eller endda undertiden vital betydning for andre udkantssamfund. Derfor kan undersøgelsen også blive et nyttigt politisk værktøj i forbindelse med egnsog erhvervspolitiske initiativer i Nordens yderområder. På baggrund af ovenstående iværksattes, med basis i en bevilling fra Nordisk Industrifond, et forstudium til en egentlig analyse. Formålet med dette studium har været flerfold. For det første har det været hensigten at skabe et udgangspunkt for en egentlig analyse, d.v.s. få et første indtryk af situationen i Nordens yderområder med henblik på bredbåndstilgang og erhvervsinitiativer. For det andet har det været ønsket, gennem de udvalgte casestudier, at komme nærmere på en undersøgelsesstrategi når det gælder en større kortlægning og analyse af de igangværende aktiviteter på IT området, og herunder Rapport fra forprojekt Side 16

17 ikke mindst den rolle som bredbåndsadgang aktuelt spiller, og den rolle som aktører i regionen forestiller sig en fremtidig adgang kunne bibringe. Den foreliggende analyse er gennemført på baggrund af materiale der er indsamlet i løbet af foråret 2002, og omfatter, som det vil fremgå, 52 virksomheder og offentlige og halvoffentlige organisationer, der på den ene eller anden måde er involveret i udviklingen og anvendelsen af bredbåndsnet i Nordens yderområder. Selve analysen er gennemført i løbet af forår og sommer 2002, og er i den foreliggende form blevet afsluttet primo september. Det er klart at man i et forstudium som det foreliggende ikke kan forvente at nå frem til en endelig besvarelse af de rejste spørgsmål. Men man kan få en fornemmelse for i hvilket omfang de opstillede spørgsmål er relevante for udkantsområderne, og i forlængelse heraf også nogle foreløbige indikationer af i hvilke retninger besvarelserne peger. Det er således en målsætning for det gennemførte projekt at det skal lede frem mod gennemførelsen af et egentligt forsknings- og redegørelsesprojekt. Rapporten er opbygget af to dele. Første del - den foreliggende rapport - er en opsamling af de indhentede oplysninger, primært resultaterne af det gennemførte feltarbejde. Desuden er det en analyse af de indsamlede oplysninger, som dels forsøger at identificere karakteristiske træk ved udviklingen, og dels at pege på væsentlige huller i vidensgrundlaget, og dermed udgangspunktet for et mere omfattende projekt. Anden del præsenterer undersøgelsesgrundlaget, de anvendte spørgeskemaer m.v., samt en sammenfatning af hovedpunkter fra de gennemførte interviews. Undervejs i rapporterne refereres til tre forskellige typer af kilder. For det første er der henvisninger til de enkelte interviews, anført f.eks. som [3], der er en henvisning til interview med virksomheden Element i Saudakrokur i Island. En samlet liste over de enkelte interviews fremgår af rapportens anden del, hvor udskrifterne også er at finde. For det andet er der henvisninger til skriftlige kilder, idet der her benyttes en standard referenceteknik, eksempelvis (Rasmussen, 1993, 2) der henviser til side 3 i en rapport udarbejdet af Rasmussen i En samlet oversigt over de skriftlige kilder fremgår af litteraturoversigten der er optrykt i første del af rapporten. Endelig er der en række henvisninger til web-sider, eksempelvis (www.geo.ruc.dk/nors), hvor referencen i teksten blot er websidens adresse. Oversigten over anvendte websider findes sammen med litteraturlisten i rapportens første del. Rapport fra forprojekt Side 17

18 Problemstillinger Undersøgelsen er blevet gennemført som et case-studium, hvor det ikke har været hensigten at tilvejebringe en egentlig kortlægning af bredbåndsdækningen i yderområderne, ligesom der ikke er sigtet mod en kvantitativ repræsentativitet i de udvalgte eksempler. Det har i højere grad drejet sig om at opnå en kvalitativ bredde i analysen, og dette er gjort ved at lægge vægt på to forhold ved udvælgelsen af eksemplerne: For det første er der tilstræbt en bred geografisk dækning med inddragelse af eksempler fra udkantsområder i hele det nordiske område, idet der dog ikke har været ressourcer til at inddrage Ålandsøerne i undersøgelsen. For det andet er der ved valg af lokaliteter søgt mod en bred dækning med hensyn til berørte erhvervsaktiviteter, herunder erhvervsaktiviteter indenfor såvel den produktive sektor som servicesektoren. Desuden er spørgsmålet omkring betingelserne for udviklingsprocessen, herunder ikke mindst de institutionelle rammer i form af styringsog planlægningsmæssige organisationers indflydelse på processen, kommet til at indgå som et væsentligt element i undersøgelsen. I det oprindelige oplæg var der sigtet mod et samlet antal cases i størrelsesordenen styk, men i kraft af gode kontakter og en særdeles effektiv bistand i indsamlingsfasen er det lykkedes at indsamle materiale fra i alt 55 bidragsydere, med eksempler fra Finland, Sverige, Norge, Danmark, Island, Grønland og Færøerne. Det har givet et langt bedre og mere dækkende baggrundsmateriale end oprindelig stipuleret, men har samtidig Rapport fra forprojekt Side 18

19 også stillet langt større krav til analysearbejdet, fordi mængden af informationer har været så meget større end oprindelig planlagt. Projektets hovedformål har som nævnt været en nærmere undersøgelser af lokaliteter i Nordens udkantsområderne, som af den ene eller anden grund har fået tidlig adgang til bredbåndsforbindelse, og herunder se på såvel betingelserne for, og konsekvenserne af denne adgang. I denne sammenhæng er der opstillet fem hovedkategorier af spørgsmål som har været rettet mod de adspurgte virksomheder og organisationer. 1) TEKNOLOGISK A Inden for hvilket teknologisk spekter er der fundet løsninger på yderområdernes behov for adgang til bredbåndsnet og under hvilke forhold er de forskellige typer løsninger fundet egnet? A Hvorledes er bredbåndstilslutningerne i yderområderne prissat, hvilke aftaleforhold er der omkring dem, hvorledes er deres tilgængelighed/oppetid, support?. A Hvem har stået for rådgivningen, hvem har stået for deres etablering, og hvem står for den løbende vedligeholdelse? 2) BEHOVSMÆSSIGT A Hvilke konkrete projekter har draget nytte af de valgte løsninger? A Hvordan modsvarer disse ovenfor anførte forhold de de lokale behov og ressourcer? A Hvilke flaskehalse (vedligeholdelse, rådgivning, funktionalitet, oppetid) har der været ved de valgte løsninger, og hvordan påvirker disse brugen? 3) MÅLSÆTNINGSMÆSSIGT A Hvilke målsætninger (især erhversudviklingsmålsætninger) og forventninger i bredere forstand har lokalsamfundet haft til bredbåndstilslutningen? A Hvorledes og I hvilket omfang er disse mål nået (hvilke projekter, initiativer, Rapport fra forprojekt Side 19

20 virksomhedsnetværk, m.v.), samt I hvilket omfang er forventningerne i øvrigt generelt blevet imødekommet? 4) ANDRE FØLGER A I hvilket omfang, og på hvilke måder har der været andre effekter af bredbåndstilslutningen, herunder også uønskede eller uforudsete? A På hvilke måder er udbuddet af public service aktiviteter blevet mere tilgængelige, og hvilken betydning har et øget udbud påvirket både erhvervsvirksomheders og medarbejderes beslutninger om at forblive hhv. Flytte deres aktiviteter? 5) FREMTIDEN A Hvilke planer og ideer er der i lokalsamfundet for den videre udnyttelse af bredbåndstilslutningen, herunder perspektiverne ved en eventuel fremtidig udvidelse af den. Hvorledes disse overordnede spørgsmål er blevet omsat til konkrete spørgeskemaer fremgår af rapportens del II. Resultater Som allerede nævnt er den foreliggende undersøgelse tilrettelagt som en forundersøgelse, der sigter mod udvikling af et egentligt projekt der skal kortlægge betingelser for erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder. I den sammenhæng er resultaterne i form af besvarelsen af de opstillede spørgsmål kun en del af formålet. Lige så vigtigt er de erfaringer som projektets gennemførelse giver i forhold til tilrettelæggelsen af den videre undersøgelse: - Hvordan tilrettelægger man bedst muligt en egentlig kortlægning af de erhvervsmæssige konsekvenser af bredbåndsnet i Nordens yderområder? - Hvad er det for spørgsmål det vil være vigtigt at få afklaret, og hvem/hvor skal man i givet fald henvende sig? Rapport fra forprojekt Side 20

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Etablering af mobildækning

Etablering af mobildækning Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Holbæk Kommunes erhvervsklima Analyse af Holbæk Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Holbæk Erhvervsforum September 2012 Dansk Erhvervsfremme 2012 Baggrund og analysefokus Denne erhvervsklimaanalyse er udarbejdet

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master

Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master 1. juli 2014 /ALLVIL Vejledning om markedsleje for mobilantenner og master Denne vejledning beskriver nærmere tre forskellige metoder til, hvordan kommuner og regioner kan fastsætte den rette lejepris

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

God debat på Landsbyernes Dag

God debat på Landsbyernes Dag Landsbyernes Dag Landdistrikternes Fællesråd Nørregade 12 6600 Vejen Tel. +45 76 340 350 Fax +45 76 340 359 mail@landdistrikterne.dk www.landdistrikterne.dk Vejen, den 27. marts 2012 God debat på Landsbyernes

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen.

Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen. Formål: Grundforløbsprojektet er det afsluttende projekt i din merkantile uddannelse her på Handelsskolen. Du får mulighed for at gå i dybden med emner, der interesserer dig, men det er også vigtigt, at

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Bredbånd i Region Nordjylland Projekt for synliggørelse af behov og sænkning af barrierer for udbredelse?

Bredbånd i Region Nordjylland Projekt for synliggørelse af behov og sænkning af barrierer for udbredelse? Bredbånd i Region Nordjylland Projekt for synliggørelse af behov og sænkning af barrierer for udbredelse? Baggrund Regeringen har en målsætning om digital infrastruktur der sikrer alle adgang til 100 Mbit

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner

Bent Kemplar www.kromannreumert.com/insights. Partner Bent Kemplar Partner W&I-FORSIKRINGER: AFDÆK RISICI VED VIRKSOMHEDSSALG Ethvert virksomhedssalg kan være forbundet med garantirisici og manglende fleksibilitet i forhold til rådighed over købesummen efter

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere

Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere Hurtigere bredbånd gør landsdelen mere attraktiv for virksomheder og borgere Tilgængeligheden af hurtigt bredbånd i Nordjylland ligger under gennemsnittet set i forhold til det meste af resten landet.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning Offentlig Innovation Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Filter-instruktion Evt. bemærkninger til spørgsmålet.

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere