Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder DEL I EMPIRISK ANALYSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder DEL I EMPIRISK ANALYSE"

Transkript

1 Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder DEL I EMPIRISK ANALYSE NORS Roskilde Universitetscenter September 2002

2

3 Rasmus Ole Rasmussen Erhvervsudvikling og bredbåndsnet i nordens yderområder Rapport fra et forprojekt om perspektiverne ved anvendelse af bredbåndsnet til erhvervsudvikling i periferien Del I: Empirisk Analyse

4 Den foreliggende rapport er udarbejdet ved NORS - Nordatlantiske Regionalstudier, Roskilde Universitetscenter - på baggrund af en bevilling fra Nordisk Industrifond. Nordisk Industrifond - Center for innovation og erhvervsudvikling - er en institution under Nordisk ministerråd der initierer og finansierer grænseoverskridende udviklingsprojekter og aktiviteter der retter sig mod det nordiske innovationssystem der omfatter erhvervsliv, forskningsinstitutioner og universiteter, forskningsforvaltning og forskningsfinancierende organer, samt embedsmænd og myndigheder på nationalt og nordisk niveau. Der opereres med fire projekttyper som på sigt vil styrke det nordiske erhvervsliv: - Innovationssystemprojekter der som oftest er infrastrukturelle udviklingsprojekter, - Innovationsprojekter som indbefatter forskning og udvikling af produkter, processer og tjenestydelser, - Netværksprojekter som medvirker til at skabe et kundskabsvolumen på nordisk niveau, samt - Synergiprojekter der søger mod udveksling af resultater som fremmer opnåelse af synergieffekt. Endelig ydes støtte til forprojekter indenfor hver af de nævnte projekttyper. NORS - Nordatlantiske Regionalstudier - er en forskningsenhed ved Institut for Geografi og Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter, som siden etableringen i 1987 har arbejdet med socioøkonomiske analyser i det Nordatlantiske og Circumpolare områder. Udgangspunktet for analyserne er udviklingsbetingelser for perifere samfund, med afsæt i de naturmæssige, samfundsmæssige og kulturelle betingelser for udviklingen af bosætningsstrukturen. Der sættes i analyserne fokus på de regionale vilkår for erhverv og husholdninger, analyseret som sammenhænge mellem: - Ressourcer og miljø, - Økonomisk organisation, arbejdskraft og teknologi, - Økonomisk og social regionalisering og integration af netværk og markeder - Planlægning og politiske institutioner fra lokalt til globalt niveau, samt - Kultur, livsformer og socialisation. Rapport fra forprojekt Side 4

5 Indhold Indledning... Side 13 Problemstillinger... Side 18 Resultater... Side 20 Begrebsafklaringer... Side 21 Det gennemførte projekts tidsramme... Side 22 Karakteristik af analysegrundlaget... Side 24 Bredbånd i Nordatlanten... Side Teknologisk... Side 31 Inden for hvilket teknologisk spekter er der fundet løsninger på yderområdernes behov for adgang til bredbåndsnet og under hvilke forhold er de forskellige typer løsninger fundet egnet?... Side 31 Norge... Side 33 Sverige... Side 36 Finland... Side 39 Island... Side 40 Grønland... Side 41 Færøerne... Side 44 Danmark... Side 45 Opsamling... Side 46 Hvorledes er bredbåndstilslutningerne i yderområderne prissat, hvilke aftaleforhold er der omkring dem, hvorledes er deres tilgængelighed/oppetid, support?.... Side 48 Norge... Side 48 Sverige... Side 49 Danmark... Side 49 Finland... Side 50 Transmissionsafgift... Side 50 Færøerne... Side 50 Island... Side 51 Grønland... Side 52 Opsamling... Side 52 Rapport fra forprojekt Side 5

6 Hvem har stået for rådgivningen, hvem har stået for deres etablering, og hvem står for den løbende vedligeholdelse?... Side 53 Offentligt engagement... Side 53 Regionalt samarbejde... Side 55 Blandet engagement... Side 55 Privat engagement... Side 56 Sammenfatning... Side Behovsmæssigt... Side 58 Hvilke konkrete projekter har draget nytte af de valgte løsninger?... Side 58 Sundhed og helse... Side 58 Teletjenester... Side 59 Software... Side 60 Turisme og husflid... Side 60 Informationsformidling... Side 61 Netværksdesign og servicering... Side 62 Undervisning... Side 62 Rådgivning... Side 63 Produktion, Salg og Service... Side 64 Distancearbejde... Side 65 Sammenfatning... Side 65 Hvordan modsvarer disse ovenfor anførte forhold de lokale behov og ressourcer?... Side 67 Manglende problemløsning... Side 67 Tilfredshed... Side 68 Andre problemer - og løsninger... Side 69 Hvilke flaskehalse (vedligeholdelse, rådgivning, funktionalitet, oppetid) har der været ved de valgte løsninger, og hvordan påvirker disse brugen?... Side 71 Offentligt engagement... Side 71 Priser... Side 71 Kapacitet... Side 72 Kontakt... Side 73 Sikkerhed... Side 73 Andre faktorer... Side 73 Sammenfatning... Side Målsætningsmæssigt... Side 75 Hvilke målsætninger (især erhversudviklingsmålsætninger) og forventninger i bredere forstand har lokalsamfundet haft til bredbåndstilslutningen? Rapport fra forprojekt Side 6

7 ... Side 75 Beskæftigelsen... Side 75 Kvalificeringen... Side 75 Teknologisk forkant... Side 76 Styring og planlægning... Side 76 Fremme af det privat initiativ... Side 76 (Offentlig) service... Side 77 Hvorledes og I hvilket omfang er disse mål nået (hvilke projekter, initiativer, virksomhedsnetværk, m.v.), samt I hvilket omfang er forventningerne i øvrigt generelt blevet imødekommet?... Side Andre følger... Side 81 I hvilket omfang, og på hvilke måder har der været andre effekter af bredbåndstilslutningen, herunder også uønskede eller uforudsete?... Side 81 Centralisering - decentralisering... Side 81 Organisatoriske og institutionelle forandringer... Side 81 Social sikring... Side 81 Virksomheds servicering... Side 82 Public service... Side 82 På hvilke måder er udbuddet af public service aktiviteter blevet mere tilgængelige, og hvilken betydning har et øget udbud påvirket både erhvervsvirksomheders og medarbejderes beslutninger om at forblive hhv. flytte deres aktiviteter?... Side 83 Nærhed til beslutninger og forvaltningsorganer... Side 83 Handel... Side 83 Underholdning... Side 84 Ældretjenester... Side 84 Sundheden... Side 84 Kulturarven... Side 85 Den offentlig adgang... Side Fremtiden... Side 86 Hvilke planer og ideer er der i lokalsamfundet for den videre udnyttelse af bredbåndstilslutningen, herunder perspektiverne ved en eventuel fremtidig udvidelse af den.... Side 86 Opfølge hidtidige initiativer... Side 86 Udnytte både offentlige og private initiativer... Side 86 Forhindre de mulige negative effekter... Side 87 Fortsat styrke undervisningen... Side 88 Rapport fra forprojekt Side 7

8 Fornuftig prisfastsættelse... Side 88 Åbenhed og klarhed... Side 88 Bedre planlægning... Side 89 Kæde IT sammen med andre kvaliteter... Side 89 Konklusion og Projektudvikling... Side 91 Hovedspørgsmålene... Side 92 Nye spørgsmål... Side 97 Litteratur og kilder... Side 99 Rapport fra forprojekt Side 8

9 Executive summary Med stigende satsning på udvikling af indformations- og kommunikationsteknologier tales om at betydningen af afstandsfaktoren ændres, og dermed at yderområders indplacering i arbejdsdelingen - og dermed i udviklingsprocessen - ændres. Hvis det er tilfældet er det nyttigt at vide mere om hvilket potentiale for erhvervs og egnsudvikling i yderområderne etablering af bredbåndsforbindelser rummer, og hvordan dette potentiale kan realiseres. På denne baggrund er der foretaget en undersøgelser af lokaliteter i udkantsområderne, som af den ene eller anden grund har fået tidlig adgang til bredbåndsnet, og herunder se på såvel betingelserne for, og konsekvenserne af denne adgang. Med bredbåndsnet menes brugersystemer som anvender digitale teletransmissionssystemer hvor overføringshastigheden ikke er en begrænsende faktor, og som regel en hastighed der ligger over 1 Mbit/s. På baggrund af oplysninger indsamlet fra 55 virksomheder og institutioner i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Island, Grønland og Færøerne kan der peges på en række væsentlige karakteristika vedrørende brug og indførelse af bredbåndsnet: 1) Med hensyn til løsninger på yderområdernes behov for adgang til bredbåndsnet har Västerbotten, Bornholm, Færøerne og Island alt i alt gode bredbåndsnet i de perifere områder. I de to første tilfælde er nettet blevet opbygget med offentlig støtte. I de to andre tilfælde er det i høj grad private virksomheder, der har sørget for etablering af nettet. I Finnmarken og i Grønland er der ikke adgang til en bredbåndsforbindelse i de perifere områder. I Grønland findes der ikke bredbånd og i Finnmarken ønsker markedet ikke at løse problemet, og det offentlige ønsker ikke at gribe ind. 2) Bortset fra i Grønland, hvor tele-monopolet stadig ser ud til at kunne benytte arbitrær prisfastsættelse, virker de aktuelle priser ikke som nogen blokerende faktor for anvendelsen af netadgangen blandt de adspurgte. Kun spørgsmålet om transmissionsafgift - megabyte-afgiften - synes at være en faktor der kan skabe utilfredshed hos brugerne. 3) Der har både været offentlige og private involveret i oprettelsen af bredbåndsnettene, og det kan ofte være svært at trække en præcis skillelinie mellem de to aktiviteter. Generelt gælder det, at udbygningen af bredbåndsnettet til områder, hvor der ikke umiddelbart er basis for en økonomisk rentabel løsning, er Rapport fra forprojekt Side 9

10 sket enten på initiativ fra eller med støtte fra det offentlige eller andre administrative organisationer, medens man fra privat side har satset på opbygning af konkurrencedygtige løsninger i områder hvor det har været rentabelt. 4) Blandt de erhvervs- og serviceaktiviteter som har draget fordel af udviklingen indenfor bredbånd står sundhed og helse som et af de vigtigste, ligesom aktiviteter i relation til telebaserede tjenesteydelser og indenfor softwareudvikling og netværksdesign og netværksservicering. Endvidere kan der peges på turisme og husflid, informationsformidling, undervisning, rådgivningsvirksomhed samt i mere begrænset omfang produktion, salg og service samt distancearbejde. 5) Det er kun forholdsvis få af de nævnte eksempler der viser at virksomhederne er blevet tiltrukket af kombinationen mellem udkantsområde og bredbåndsnet, men i flere sammenhænge fremhæves det at bredbåndsnettet gør det muligt for virksomheder at blive i regionen. 6) Bemærkelsesværdigt er det at det stort set ikke er lykkedes at møde eksempler med tilknytning til de traditionelle erhverv i udkantsområderne, og man kan derfor med rimelighed rejsediskussion om hvorvidt de traditionelle erhverv i de perifere områder overhovedet har taget bredbåndsnettet til sig - d.v.s. fiskeri, landbrug, og til en vis grad også turisme. 7) Der tegner sig ikke noget entydigt bille af hvordan erhvervsaktiviteterne har modsvaret de lokale behov og ressourcer, idet der kan peges på såvel situationer hvor den lokale udvikling indenfor ITC har resulteret i manglende problemløsninger, medens der i andre tilfælde har været stor tilfredshed med processen. 8) Een afgørende flaskehals i udviklingen af bredbåndsnettet er manglen på virksomheder, organisationer og enkeltpersoner der tager hånd om udviklingsprocessen, og en anden er når monopolisering - både offentlig og privat - sætter begrænsninger for udviklingsprocessen. 9) Når der har været lokale initiativer til at finde løsninger på problemerne har et positivt udfald været afhængige af at der ikke har været forsøgt lagt hindringer i vejen gennem offentlige myndigheder eller telemonopoler. 10) De institutionelle forhold viser sig således meget ofte at være en begrænsende faktor, dels fordi man i administratioerne ikke gerne ser ændringer i forhold til de vante arbejdsgange, og fordi man ikke har forståelse for de potentialer der ligger i Rapport fra forprojekt Side 10

11 udviklingen. Derfor ser man også ofte et modsætningsforhold mellem det politiske niveaus interesser og intensioner, og de praktiske muligheder for gennemførlighed, ikke på grund af tekniske forhindringer, men på grund af de institutionelle rammers blokeringer. 11) Med hensyn til de målsætninger og forventninger som lokalsamfundene har haft til bredbåndstilslutningen kan der, ud over den væsentligste, nemlig sikring af beskæftigelsen, især peges på spørgsmål om kvalificering af arbejdskraft, sikring af en teknologisk forkant, bedre redksber til styring og planlægning i regionen, fremme af det private initiativ, fremme af både offentlig og privat service, som nogle af de væsentligste kategorier. 12) Med hensyn til spørgsmålet om i hvilket omfang er forventningerne i øvrigt generelt blevet imødekommet, tegner der sig et mønster af nogenlunde tilfredshed med udviklingen, men man gør også opmærksom på at udviklingen er en proces. Det kan godt være at man på et givet tidspunkt har formuleret sig en række mål, men efterhånden som man nærmer sig deres opfyldelse bliver de løbende erstattet med nye, ikke mindst affødt af udviklingen indenfor ITC-teknologien. 13) Ud over de forventede resultater har der været en række effekter af bredbåndstilslutningen, herunder både uønskede og uforudsete. Der har været tale om en øget decentralisering af en lang række funktioner, men har samtidig også på en række punkter skabt øget centralisering fordi aktiviteter er flyttet hen hvor der først har været adgang til bredbånd. Der har været tale om markante organisatoriske og institutionelle forandringer, ligesom den har affødt en øget social sikring samt en forbedring af såvel virksomhedsservicering som en forbedring af public service. 14) Specielt med hensyn til public service har bredbåndsudviklingen givet offentligheden adgang til en række ydelser som en af de vigtigste følger af IT udviklingen. Det har først og fremmest affødt en øget nærhed til beslutninger og forvaltningsorganer, samt har bidraget til forbedrede vilkår med hensyn til handel, ældretjenester, sundhed og sikring af kulturarven. 15) Man er imidlertid også opmærksomme på at udviklingen af den netbaserede public service kan være et tveægget sværd, idet fysiske tilstedeværelse af f.eks. butikker kan trues hvis indbyggerne vælger at købe via nette. 16) Ud over en opfølgning af de hidtidige initiativer er der i lokalsamfundene peget på flere perspektiver og initiativer ved den videre udnyttelse og udbygning af Rapport fra forprojekt Side 11

12 bredbåndstilslutningen. For det første risikoen ved monopoldannelser, og herunder at man meget gerne ser at der satses på en koordinering af såvel offentlige som private initiativer, og i forlængelse heraf en større klarhed og åbenhed omkring priser, valg af teknologim.v.. Dernæst peges på behovet for at begrænse de mulige negative effekter, såsom flytning af funktioner ud af regionen, blandt andet ved at fremme tiltag der kan fastholde ungdommen, herunder være opmærksomme på at man må pege på andre regionale kvaliteter end adgang til IT når man ønsker at tiltrække en højtkvalificeret arbejdskraft. Hertil kommer en fortsat styrkelse af undervisningen som en væsentlig faktor, ligesom en mere fornuftig prisfastsættelse og en bedre planlægning kan være vigtige redskaber til at fremme de lokal- og regionalpolitiske målsætninger. 17) I undersøgelsen er udelukkende fokuseret på virksomheder og organisationer/institutioner beliggende i yderområderne. Skal man danne sig et mere præcist billede af præferancemønstre er det imidlertid ikke kun spørgsmålet om hvilke virksomheder der etablerer sig, men i lige så høj grad et spørgsmål om virksomheder der IKKE etablerer sig i regionen, men vælger at flytte. Et mere fuldstændigt billede kræver at man opsøger nogle af de virksomheder som har valgt enten at flytte fra regionen, eller som har haft en placering i regionen under overvejelse, men har fravalgt denne mulighed på grund af den begrænsede adgang til bredbåndsressourcer. 18) Man skal desuden være opmærksom på et andet metodisk problem i undersøgelsen, nemlig at den kun omfatter BRUGERE af nettet, d.v.s. virksomheder og organisationer der allerede har afgjort med sig selv at man ønsker adgang til ydelsen, og derfor også har accepteret omkostningsniveauet. Skal man skabe sig et mere præcist billede af omkostningernes betydning for fra/tilvalg må man nødvendigvis også inddrage gruppen af potentielle brugere hvor prisniveauet har medført et fravalg af ydelsen.. 19) I forhold til opgørelserne over aktiviteterne for de enkelte virksomheder vil det være vigtigt at få kortlagt de REELLE aktiviteter indenfor de forskellige erhvervsaktiviteter, d.v.s. hvor mange er reelt beskæftiget med informationsbehandling og kommunikation. 20) Desuden vil det være vigtigt at få kortlagt hvilke netværker der eksisterer omkring de enkelte virksomheder, og herunder hvorledes IT og bredbåndsforbindelsen har væsentlig indflydelse på hvorledes disse netværker fungerer. Rapport fra forprojekt Side 12

13 Rapport fra forprojekt Side 13

14 Indledning Ny IT og telekommunikationsteknologi er i gang med at bidrage til en radikal ændring i balancen mellem betydningen af at flytte mennesker og gods på den ene side og information og vidensprodukter på den anden. Samtidig er der foregået markante ændringer i erhvervsstrukturen, idet netværksdannelse, kompetenceklynger og innovation i tættere kontakt mellem producenter og brugere er blevet stadig vigtigere konkurrenceparametre. I denne proces åbner der sig nye muligheder for, at Nordens tyndtbefolkede yderområder kan overvinde nogle af de fysiske og geografiske bånd, som hæmmer deres markedsadgang og erhvervsudvikling. I et, i stigende grad, liberaliseret og bundlinieorienteret telemarked er det imidlertid langt fra sikkert at de nødvendige investeringer til etablering af bredbåndsnet når ud til yderområderne. Man kan endda frygte at udviklingen omvendt bliver yderligere en centraliserende effekt som trækker flere unge væk, flytter arbejdspladser og initiativ. Hvis der skal skabes forståelse for, at det offentlige går ind og løfter nogle af de infrastrukturopgaver i yderområderne som markedsmekanismerne ikke sikrer løst, er det nyttigt at vide en hel del mere om hvilket potentiale for erhvervs og egnsudvikling i yderområderne etablering af bredbåndsforbindelser rummer, og hvordan dette potentiale kan realiseres. Det er derfor oplagt at foretage en nærmere undersøgelser af lokaliteter i udkantsområderne, som af den ene eller anden grund har fået tidlig adgang til bredbåndsnet, og herunder se på såvel betingelserne for, og konsekvenserne af denne adgang, med fokus på ihvertfald 6 hovedpunkter: Rapport fra forprojekt Side 14

15 1) Hvordan er dette sket? 2) Hvilke positive effekter har det fået,.herunder særligt for erhvervsudviklingen? 3) Kan modellen tænkes overført til andre lignende områder med samme positive effekter? 4) I det omfang positive effekter er udeblevet, kan der så gives nogen gode forklaringer herpå, som kan bidrage til at forbedre mulighederne for positiv effekt andre steder? 5) Hvilke vanskeligheder og problemer har man måttet overvinde for at nå frem til den nuværende status? Og: 6) Kan nogle af disse lettes ved passende erhvervspolitiske initiativer? Der er faktisk udkantsområder flere steder i Norden som har interessante erfaringer at bidrage med. Eksisterende analoge telelinier har længe været anvendt til internetadgang fra private og erhvervsdrivende i yderområderne via almindelige opkaldsmodems. Således er der eksempelvis gode erfaringer inden for en række af udkantsområdernes traditionelle erhverv som fiskeri og turisme, hvor man har udnyttet muligheden for at hente information, udbyde produkter, foretage markeds og prisundersøgelse, og handle på nettet. Og man har kunnet sende og modtage elektronisk post, deltaget i nyhedsgrupper og chatte mv. Man kan på tilsvarende måde pege på eksempler hvor virksomheder, på baggrund af stigende inddragelse af informationsteknologi og distribueret databehandling, har kunnet overskride en række af de begrænsninger der ligger i den traditionelle centraliserede og decentrale databehandlingsformer. Og selv om det ofte har krævet tid og betydelig tålmodighed har det virket, og det har givet lokal erfaring og demonstreret nogle få af mulighederne! Pointen er her, at det der er "nok" i forbindelse med informationssøgning, e-post osv., bestemt ikke behøver at være nok når yderområdernes virksomheder selv vil forsøge sig som informationsudbydere, etablere e-handelssteder, foretage sammenkobling, over ofte store afstande, af afdelinger, samarbejdspartnere eller enkeltpersoner ved hjælp af VPN (virtuelle private net på Internettet), telefoni over IP osv. osv. Og selv om adgang til digitale forbindelser efterhånden findes flere steder, så er det ofte til prohibitivt høje priser og på tekniske eller aftalemæssige vilkår som er mere egnede til store end til (yderområdernes typisk) små virksomheder. Rapport fra forprojekt Side 15

16 Teleliberaliseringerne har imidlertid ikke kun betydet at investeringerne søger derhen hvor afkastet er størst og hurtigst og ikke tager nogen egnsudviklingshensyn. Det har faktisk også åbnet for at en lang række løsningsmuligheder som kombinerer teknologier, leverandører og lokale forudsætninger m.m. på helt nye måder måder som ikke legalt havde kunnet tages i anvendelse i telemonopolernes tidsalder. Der findes eksempler på at småøer skaber bredbåndsforbindelse til "fastlandet" ved hjælp af egne radiokædeløsninger, at fællesantenneanlæg i et lokalsamfund udnyttes til - via kabelmodems - at dele en enkelt dyr bredbåndslinie. Og nye teknologier er lige på trapperne med løsninger der kan have særlig stor betydning for yderområderne: bredbåndsforbindelser fremført via almindelige elmaster på de eksisterende strømkabler, samt adgang via systemer med lavthængende satellitter som har meget lavere latens end de nuværende geostationære kommunikationssatelitter, og derfor langt mere velegnet til pakkekoblet trafik. Der kan, som tidligere nævnt, peges på flere gode grunde til at forsøge at få et overblik over de forskellige løsningsmodeller for etablering af bredbåndsforbindelse til småsamfund i Nordens yderområder. Et aspekt er her de nyttige erfaringer som kan udnyttes her og nu i andre lokalområder, hvis de ellers bliver gjort tilgængelige, og et andet aspekt er behovet for at forberede sig til at kunne gribe de nye muligheder, som dukke op og hvoraf vi allerede kender nogle. Mest af alt mangler vi dog viden om den erhvervsudviklingseffekt bredbåndsnettet har haft og kan få de steder hvor det faktisk allerede er kommet helt ud i yderområdernes småsamfund. I et lille samfund med 50 eller 100 indbyggere kan fastholdelse af 1, 2 eller 3 arbejdspladser, som måske ellers stod for at gå tabt, gøre en virkelig forskel. Taler vi nye arbejdspladser gælder dette blot så meget desto mere. En analyse og sammenfatning af disse forhold kunne bidrage til at tilgængeliggøre erfaringer af stor eller endda undertiden vital betydning for andre udkantssamfund. Derfor kan undersøgelsen også blive et nyttigt politisk værktøj i forbindelse med egnsog erhvervspolitiske initiativer i Nordens yderområder. På baggrund af ovenstående iværksattes, med basis i en bevilling fra Nordisk Industrifond, et forstudium til en egentlig analyse. Formålet med dette studium har været flerfold. For det første har det været hensigten at skabe et udgangspunkt for en egentlig analyse, d.v.s. få et første indtryk af situationen i Nordens yderområder med henblik på bredbåndstilgang og erhvervsinitiativer. For det andet har det været ønsket, gennem de udvalgte casestudier, at komme nærmere på en undersøgelsesstrategi når det gælder en større kortlægning og analyse af de igangværende aktiviteter på IT området, og herunder Rapport fra forprojekt Side 16

17 ikke mindst den rolle som bredbåndsadgang aktuelt spiller, og den rolle som aktører i regionen forestiller sig en fremtidig adgang kunne bibringe. Den foreliggende analyse er gennemført på baggrund af materiale der er indsamlet i løbet af foråret 2002, og omfatter, som det vil fremgå, 52 virksomheder og offentlige og halvoffentlige organisationer, der på den ene eller anden måde er involveret i udviklingen og anvendelsen af bredbåndsnet i Nordens yderområder. Selve analysen er gennemført i løbet af forår og sommer 2002, og er i den foreliggende form blevet afsluttet primo september. Det er klart at man i et forstudium som det foreliggende ikke kan forvente at nå frem til en endelig besvarelse af de rejste spørgsmål. Men man kan få en fornemmelse for i hvilket omfang de opstillede spørgsmål er relevante for udkantsområderne, og i forlængelse heraf også nogle foreløbige indikationer af i hvilke retninger besvarelserne peger. Det er således en målsætning for det gennemførte projekt at det skal lede frem mod gennemførelsen af et egentligt forsknings- og redegørelsesprojekt. Rapporten er opbygget af to dele. Første del - den foreliggende rapport - er en opsamling af de indhentede oplysninger, primært resultaterne af det gennemførte feltarbejde. Desuden er det en analyse af de indsamlede oplysninger, som dels forsøger at identificere karakteristiske træk ved udviklingen, og dels at pege på væsentlige huller i vidensgrundlaget, og dermed udgangspunktet for et mere omfattende projekt. Anden del præsenterer undersøgelsesgrundlaget, de anvendte spørgeskemaer m.v., samt en sammenfatning af hovedpunkter fra de gennemførte interviews. Undervejs i rapporterne refereres til tre forskellige typer af kilder. For det første er der henvisninger til de enkelte interviews, anført f.eks. som [3], der er en henvisning til interview med virksomheden Element i Saudakrokur i Island. En samlet liste over de enkelte interviews fremgår af rapportens anden del, hvor udskrifterne også er at finde. For det andet er der henvisninger til skriftlige kilder, idet der her benyttes en standard referenceteknik, eksempelvis (Rasmussen, 1993, 2) der henviser til side 3 i en rapport udarbejdet af Rasmussen i En samlet oversigt over de skriftlige kilder fremgår af litteraturoversigten der er optrykt i første del af rapporten. Endelig er der en række henvisninger til web-sider, eksempelvis (www.geo.ruc.dk/nors), hvor referencen i teksten blot er websidens adresse. Oversigten over anvendte websider findes sammen med litteraturlisten i rapportens første del. Rapport fra forprojekt Side 17

18 Problemstillinger Undersøgelsen er blevet gennemført som et case-studium, hvor det ikke har været hensigten at tilvejebringe en egentlig kortlægning af bredbåndsdækningen i yderområderne, ligesom der ikke er sigtet mod en kvantitativ repræsentativitet i de udvalgte eksempler. Det har i højere grad drejet sig om at opnå en kvalitativ bredde i analysen, og dette er gjort ved at lægge vægt på to forhold ved udvælgelsen af eksemplerne: For det første er der tilstræbt en bred geografisk dækning med inddragelse af eksempler fra udkantsområder i hele det nordiske område, idet der dog ikke har været ressourcer til at inddrage Ålandsøerne i undersøgelsen. For det andet er der ved valg af lokaliteter søgt mod en bred dækning med hensyn til berørte erhvervsaktiviteter, herunder erhvervsaktiviteter indenfor såvel den produktive sektor som servicesektoren. Desuden er spørgsmålet omkring betingelserne for udviklingsprocessen, herunder ikke mindst de institutionelle rammer i form af styringsog planlægningsmæssige organisationers indflydelse på processen, kommet til at indgå som et væsentligt element i undersøgelsen. I det oprindelige oplæg var der sigtet mod et samlet antal cases i størrelsesordenen styk, men i kraft af gode kontakter og en særdeles effektiv bistand i indsamlingsfasen er det lykkedes at indsamle materiale fra i alt 55 bidragsydere, med eksempler fra Finland, Sverige, Norge, Danmark, Island, Grønland og Færøerne. Det har givet et langt bedre og mere dækkende baggrundsmateriale end oprindelig stipuleret, men har samtidig Rapport fra forprojekt Side 18

19 også stillet langt større krav til analysearbejdet, fordi mængden af informationer har været så meget større end oprindelig planlagt. Projektets hovedformål har som nævnt været en nærmere undersøgelser af lokaliteter i Nordens udkantsområderne, som af den ene eller anden grund har fået tidlig adgang til bredbåndsforbindelse, og herunder se på såvel betingelserne for, og konsekvenserne af denne adgang. I denne sammenhæng er der opstillet fem hovedkategorier af spørgsmål som har været rettet mod de adspurgte virksomheder og organisationer. 1) TEKNOLOGISK A Inden for hvilket teknologisk spekter er der fundet løsninger på yderområdernes behov for adgang til bredbåndsnet og under hvilke forhold er de forskellige typer løsninger fundet egnet? A Hvorledes er bredbåndstilslutningerne i yderområderne prissat, hvilke aftaleforhold er der omkring dem, hvorledes er deres tilgængelighed/oppetid, support?. A Hvem har stået for rådgivningen, hvem har stået for deres etablering, og hvem står for den løbende vedligeholdelse? 2) BEHOVSMÆSSIGT A Hvilke konkrete projekter har draget nytte af de valgte løsninger? A Hvordan modsvarer disse ovenfor anførte forhold de de lokale behov og ressourcer? A Hvilke flaskehalse (vedligeholdelse, rådgivning, funktionalitet, oppetid) har der været ved de valgte løsninger, og hvordan påvirker disse brugen? 3) MÅLSÆTNINGSMÆSSIGT A Hvilke målsætninger (især erhversudviklingsmålsætninger) og forventninger i bredere forstand har lokalsamfundet haft til bredbåndstilslutningen? A Hvorledes og I hvilket omfang er disse mål nået (hvilke projekter, initiativer, Rapport fra forprojekt Side 19

20 virksomhedsnetværk, m.v.), samt I hvilket omfang er forventningerne i øvrigt generelt blevet imødekommet? 4) ANDRE FØLGER A I hvilket omfang, og på hvilke måder har der været andre effekter af bredbåndstilslutningen, herunder også uønskede eller uforudsete? A På hvilke måder er udbuddet af public service aktiviteter blevet mere tilgængelige, og hvilken betydning har et øget udbud påvirket både erhvervsvirksomheders og medarbejderes beslutninger om at forblive hhv. Flytte deres aktiviteter? 5) FREMTIDEN A Hvilke planer og ideer er der i lokalsamfundet for den videre udnyttelse af bredbåndstilslutningen, herunder perspektiverne ved en eventuel fremtidig udvidelse af den. Hvorledes disse overordnede spørgsmål er blevet omsat til konkrete spørgeskemaer fremgår af rapportens del II. Resultater Som allerede nævnt er den foreliggende undersøgelse tilrettelagt som en forundersøgelse, der sigter mod udvikling af et egentligt projekt der skal kortlægge betingelser for erhvervsudvikling og bredbåndsnet i Nordens yderområder. I den sammenhæng er resultaterne i form af besvarelsen af de opstillede spørgsmål kun en del af formålet. Lige så vigtigt er de erfaringer som projektets gennemførelse giver i forhold til tilrettelæggelsen af den videre undersøgelse: - Hvordan tilrettelægger man bedst muligt en egentlig kortlægning af de erhvervsmæssige konsekvenser af bredbåndsnet i Nordens yderområder? - Hvad er det for spørgsmål det vil være vigtigt at få afklaret, og hvem/hvor skal man i givet fald henvende sig? Rapport fra forprojekt Side 20

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Etablering af mobildækning

Etablering af mobildækning Slagelse Kommune Att.: Louise Frændemark 21. januar 2015 /RIKROS Etablering af mobildækning I har i jeres mails af 15. december 2014 og 7. januar 2015 stillet en række spørgsmål, der vedrører Slagelse

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden

GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland. Kompetenceplatformen Vejledning til ansøgningsskema Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Vejledning til

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning INTRODUKTION TIL PROJEKTET - projektstatus - Henrik Sparre-Ulrich Projektleder Frederiksborg Amt 1. Hvad handler projektet om? Kulturen skal

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 31. januar 2014 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 1. Indledning Denne vejlednings anvendelsesområde er kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009

Greve Kommune Hjælpemidler. 26. marts 2009 Greve Kommune Hjælpemidler 26. marts 2009 1. Baggrund og formål Greve Kommune har henvendt sig til KLs Konsulentvirksomhed (KLK) med henblik på bistand til en afklaring af de muligheder, kommunen kan anvende

Læs mere

Til Erhvervs- og Vækstministeriet. Forslag til lov om dansk turisme

Til Erhvervs- og Vækstministeriet. Forslag til lov om dansk turisme Til Erhvervs- og Vækstministeriet ces@evm.dk OM2@evm.dk 15-08-2013 Sag nr. 14/2419 Dokumentnr. 41422/14 Forslag til lov om dansk turisme Tak for det fremsendte udkast til lov om dansk turisme, som skal

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland

Notat. Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland Notat Direktionen Journalnr: 88.20.08-P20-1-14 Ref.: Lars Peter Schou Dato: 13-02-2014 Vedr. Fælles Nordjysk projekt om udbredelse af bredbånd i Nordjylland De nordjyske kommuner er med forbehold for politisk

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet.

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Bilag 02-10 Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Resultatkontrakt mellem Fødevareministeriet og Institut for Forskning og Udvikling i

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 8. OKTOBER 2014 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere