Delrapport 1 - Analyse af ervervsstrukturen i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter

Transkript

1 Startside Forrige Næste Delrapport 1 - Analyse af ervervsstrukturen i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter Konsekvenserne af en fast Femern Bælt forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland Copyright Institut for Transportstudier, Oktober 1993 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for undersøgelsen 1.1 Formål 1.2 Metode 2 Erhvervsudviklingen Primære erhverv 2.2 Sekundære erhverv 2.3 Tertiære erhverv 2.4 Sammenfatning 3 Erhvervsstrukturen 3.1 Arbejdssteder 3.2 Ansættelsesforhold 3.3 Eksportafhængigheden i de enkelte amter 3.4 Størrelsen af de ikke-offentlige virksomheder i de 4 amter 3.5 Strukturen i samhandelen mellem Øst- og Vestdanmark 3.6 Sammenfatning 4 Fremstillingserhvervene 4.1 Bruttofaktorindkomst 4.2 Strukturen i fremstillingserhvervet 4.3 Sammenfatning 5 Konklusion Bilag A: Antal arbejdssteder og antal ansættelsesforhold i det primære, sekundære og tertiære erhverv Bilag B: Konkursbegæringer Startside Forrige Næste

2 Startside Forrige Næste Delrapport 1 - Analyse af ervervsstrukturen i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter Konsekvenserne af en fast Femern Bælt forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland Copyright Institut for Transportstudier, Oktober Indledning 1.1 Baggrund for undersøgelsen Det vestlige Danmark har i mange år været begunstiget af den umiddelbare nærhed af Tyskland og de øvrige EF-medlemslande. Denne del af landet er via infrastrukturen direkte forbundet med det øvrige EF. Med etableringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund skabes en ubrudt trafikkorridor mellem Skandinavien og Kontinentet, således at det østlige Danmark kobles på de overordnede landevejs- og jernbaneforbindelser til Kontinentet. Men som led i udbygningen af infrastrukturforbindelserne mellem Skandinavien og Kontinentet planlægges etableret en fast forbindelse over Femern Bælt via "Fugleflugtslinien". Denne infrastrukturinvestering vil kunne skabe regional udvikling og vækst i det østlige Danmark og vil dermed kunne skabe ændrede forudsætninger for såvel erhvervslivet i regionen øst for Storebælt som erhvervslivet i Nordtyskland og Sverige. Med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt vil især København og Øresundsregionen få en central placering mellem Hamborg og Stockholm. Set i et større perspektiv mindskes det østlige Danmarks afstand til de centrale dele af Europa. En række faktorer er bestemmende for, hvor virksomheder vælger at etablere sig. I forbindelse med nyetableringer og flytninger af allerede etablerede virksomheder peger undersøgelser imidlertid på, at især markedsnærhed og tilstedeværelse af overordnet infrastruktur har stor betydning for virksomhedsetableringer. Det gælder specielt for industri- og handelsvirksomheders lager- og transportfunktioner, men dog også i nogen udstrækning når virksomheder skal beslutte, hvor nye afdelinger eller datterselskaber skal lokaliseres. Etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt medfører en væsentlig forbedring af infrastrukturforholdene. Det vil derfor kunne forringe det vestlige Danmarks position i relation til dels fastholdelse af bestående erhverv og dels tiltrækning af nye virksomheder. Selv om den faste forbindelse over Femern Bælt ikke ventes at stå klar til brug før tidligst i 2006, er det dog relevant allerede nu at foretage en vurdering af konsekvenserne for erhvervslivet i Sønderjyllands, Ribe, Vejle og Fyns amter. For at kunne vurdere de erhvervsmæssige konsekvenser er det nødvendigt at analysere erhvervsudviklingen i de fire amter, samt ikke mindst at behandle strukturen og sammensætningen af arbejdspladserne, for at kunne belyse eventuelle forskelle dels mellem de fire amter dels i forhold til landet som helhed. I den forbindelse inddrages amterne øst for Storebælt i analyserne, så det er muligt at foretage sammenligninger. Nærværende rapport er en del af projektet "Konsekvenserne af en fast Femern Bælt forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland". I rapporten behandles erhvervsudviklingen og erhvervsstrukturen i de fire amter, og udviklingen sammenholdes med dels det østlige Danmark dels hele landet. Rapporten er således et bidrag til den baggrundsviden, der er nødvendig for. det videre arbejde i projektforløbet. Det er grunden til, at denne rapport er blevet udarbejdet ud fra et overordnet perspektiv. 1.1 Formål Formålet med nærværende rapport er at analysere erhvervsudviklingen i Vejle, Ribe, Sønderjyllands og Fyns amter. For at tilvejebringe et ordentligt analysegrundlag belyses forholdene i perioden fra 1981 og frem til i dag. Udgangsåret er begrundet af den anden verdensomspændende oliekrise i 1979, som havde betydelig indflydelse på samfundsudviklingen, og hvor de umiddelbare og direkte konsekvenser først havde fortaget sig et par år senere. Herved muliggøres en reel vurdering af udviklingen. Dernæst analyseres erhvervsstrukturen i de fire amter. Med henblik på at kunne vurdere den analyserede regions situation og muligheder i forbindelse med etablering af en fast forbindelse over

3 Femern Bælt sammenlignes erhvervsudviklingen og erhvervsstrukturen med de faktiske forhold øst for Storebælt og udviklingen på landsplan. Herved kan forskelle og ligheder vurderes. 1.2 Metode Da resultaterne af nærværende rapport skal anvendes som grundlag for arbejdet med delrapporterne 4 og 5 i det samlede projekt, er rapporten fortrinsvis udarbejdet ved hjælp af umiddelbart tilgængeligt statistisk materiale, det vil sige som "desk research". Det statistiske materiale er blevet suppleret med interview af nøglepersoner, der skønnedes at kunne bidrage med oplysninger om brancher og lokale erhvervsmæssige forhold, som det ikke ellers ville være muligt at fremskaffe. Startside Forrige Næste

4 Startside Forrige Næste Delrapport 1 - Analyse af ervervsstrukturen i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter Konsekvenserne af en fast Femern Bælt forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland Copyright Institut for Transportstudier, Oktober Erhvervsudviklingen I dette kapitel beskrives erhvervsudviklingen i de fire amter fra 1981 til Med henblik på at kunne give en reel vurdering af denne udvikling sammenholdes udviklingen med forholdene i amterne øst for Storebælt og udviklingen på landsplan. Når den faste forbindelse over Femern Bælt er etableret, vil der være skabt en ny direkte transportkorridor fra Skandinavien til Tyskland. Herved får Sjælland og Lolland-Falster en central placering i forhold til den korteste rute mellem Stockholm og Hamborg, hvilket kan få positiv indflydelse på de herværende eksport- og importorienterede virksomheder. Østdanmark vil derfor blive et reelt alternativ til den grænsenære placering i Syd- og Sønderjylland. Som følge af ændrede statistiske opgørelsesmetoder er der databrud i 1986 og 1987, og fra 1990 inddrages oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller som noget nyt. Det er således ikke muligt at sammenligne 1989-statistikken med statistikken, hvorfor tallene fra 1990 ikke er inddraget i nærværende kapitel. I kapitel 3 og de efterfølgende kapitler vil de nyeste tilgængelige data dog blive anvendt. Talmaterialet, der ligger til grund for analyserne, findes i bilag A, og der henvises hertil. 2.1 Primære erhverv Til de primære erhverv henregnes sædvanligvis landbrug, fiskeri, skovbrug og dambrug m.m., altså erhverv der bearbejder naturen direkte. I figur 2.1 er den indeksbaserede l) udvikling i antal arbejdssteder inden for de primære erhverv illustreret. Figur 2.1 Udvikling i antal arbejdssteder Primære erhverv

5 I løbet af perioden fra 1981 til 1989 er der stort set tale om stagnation i erhvervsudviklingen i de fire amter. Fra 1981 til 1983 var der en generel stigning i antallet af arbejdssteder med den mest gunstige udvikling i Ribe Amt. Fra 1983 og frem var der tilbagegang i alle regioner, men det var dog i de østdanske amter, at tilbagegangen var størst. Her var der et fald på 20% i antal arbejdssteder fra 1981 til 1989, svarende til 819 færre enheder. Ribe, Vejle og til dels Sønderjyllands Amt oplevede en gunstigere udvikling inden for de primære erhverv, end tilfældet var i det østlige Danmark og i forhold til udviklingen på landsplan. Således var der en stigning på 4% i antal arbejdssteder inden for de primære erhverv i Ribe Amt fra 1981 til 1989, svarende til 57 nye arbejdssteder. Udviklingen i antallet af ansættelsesforhold fremgår af figur 2.2 og er kendetegnet ved en overvejende positiv udvikling i de fire amter. Udviklingen har været gunstigere i de 4 behandlede amter end i landet som helhed og i særdeleshed mere positiv end i Østdanmark. Figur 2.2 Udvikling i antal ansættelsesforhold Primære erhverv

6 På Fyn var der i 1989 således 30% flere ansatte end i 1981, svarende til en fremgang på ansatte. På landsplan blev der skabt ca. 11 % flere jobs inden for de primære erhverv, og udviklingen i beskæftigelsessituationen ses derfor at have været mere fordelagtig på Fyn. Men også i Ribe og Vejle amter blev der skabt flere arbejdspladser end i landet som helhed, mens udviklingen i Sønderjyllands Amt svarede til landsgennemsnittet. Til gengæld var der i det østlige Danmark et fald på 10% i antallet af ansættelsesforhold i løbet af den betragtede periode, svarende til færre ansatte. Det kan således konstateres, at der i løbet af 1980'erne er blevet skabt flere arbejdspladser inden for de primære erhverv på et mindre antal virksomheder. Der synes således at være en tendens til, at det primære erhverv i den betragtede periode er blevet koncentreret i større enheder. I de fire amter, der er i fokus i nærværende undersøgelse, var der en stagnation eller ligefrem et fald i antallet af arbejdssteder, men samtidig en stigning i antal beskæftigede i de tilbageværende enheder. Øst for Storebælt var der tilsvarende et fald både i antal arbejdssteder og i antallet af beskæftigede. 2.2 Sekundære erhverv Den kategori af virksomheder, som normalt er mest afhængig af varetransport og infrastruktur, er de vareforarbejdende foretagender, også kaldet de sekundære erhverv. Der er tale om firmaer inden for industri, håndværk og bygge- og anlægsvirksomhed. Disse virksomheder synes derfor specielt at være interessante i nærværende sammenhæng. Som følge af den anden verdensomspændende energikrise i 1979 skete der en økonomisk afmatning. Det fik også betydning for de 4 behandlede amter, hvilket illustreres af, at der skete et fald i antallet af arbejdssteder i løbet af perioden i de sekundære erhverv, jf. figur 2.3. Værst var konsekvenserne i Ribe og Vejle amter, hvor tilbagegangen i antallet af virksomheder var større end på landsplan. I løbet af den efterfølgende periode fra 1984 til 1989 var der en svag, men stabil vækst i antallet af arbejdspladser i Sønderjyllands og Ribe amter, hvorimod der var konstant tilbagegang i Fyns Amt og i det østlige Danmark. Endelig har der i løbet af nævnte periode været en gunstig udvikling i Vejle Amt, hvor dog 1989 markerede en tilbagegang i forhold til året før. Figur 2.3 Udvikling i antal arbejdssteder Sekundære erhverv

7 Men i alle regioner var der i 1989 færre arbejdssteder inden for de sekundære erhverv, end tilfældet var i Størst var tilbagegangen på Fyn og i Østdanmark, hvor der skete et fald på henholdsvis 6% (199 arbejdssteder) og 5% (747 arbejdssteder). I Vejle Amt forsvandt der i løbet af 1980'erne relativt færre virksomheder end på landsplan. Det er dog vanskeligt at give en præcis vurdering af udviklingen i de sekundære erhverv, idet brancherne påvirkes af den generelle økonomiske og politiske udvikling i samfundet. Perioden vidner om en økonomisk turbulent tid, hvor bl.a. den såkaldte "Kartoffelkur", der blev gennemført i oktober 1986, synes at have haft stor betydning for den indenlandske efterspørgsel i de efterfølgende år. De skattemæssige omlægninger bevirkede, at opsparingen steg og privatforbruget faldt. De sekundære erhverv synes at være forholdsvis mere afhængige af den økonomiske situation i samfundet end andre erhvervsgrupper. Det hænger sammen med, at de varer og ydelser, som virksomheder inden for denne kategori leverer, er mere konjunkturfølsomme og dermed i høj grad afhænger af forbrugernes købelyst og rådighedsbeløb. Ti1 gengæld blev de danske virksomheder mere eksportorienterede i løbet af sidste halvdel af 1980'erne som følge af den vigende indenlandske efterspørgsel. Det synes dog ikke at have resulteret i et større antal virksomheder frem til TiIbagegangen i antallet af arbejdssteder i de sekundære erhverv synes at være en konsekvens af den koncentrationsdannelse og det tiltagende antal virksomhedsfusioner, som har præget erhvervslivet i de senere år. Det ses således, at udviklingen i antallet af medarbejdere i de sekundære erhverv i perioden fra 1981 til 1989 har været jævnt stigende i de 4 amter, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Udvikling i antal ansættelsesforhold Sekundære erhverv

8 Det kan konstateres, at der i alle de 4 amter, der fokuseres på i nærværende undersøgelse, var en mere gunstig udvikling i antal ansættelsesforhold i de sekundære erhverv, end der tilsvarende var i landet som helhed. Således synes Sjælland og Lolland-Falster at have tabt terræn til det vestlige Danmark i relation til arbejdspladser inden for industrien og fremstillingserhvervene i øvrigt. Årsagen hertil kan være, at det bestående erhvervsliv i de 4 amter har haft bedre afsætning og større vækst, end virksomhederne i det østlige Danmark havde i 1980'erne. Som det fremgår af det foregående, forsvandt der flere virksomheder på Sjælland og Lolland-Falster end i de 4 amter. Den lavere vækst i antal ansættelsesforhold hos virksomhederne inden for de sekundære erhverv øst for Storebælt kan skyldes, at antallet af konkurser og virksomhedslukninger var højere, hvorfor regionen ikke har oplevet den samme positive udvikling som de fire amter, jf. bilag B. Antallet af ansættelsesforhold inden for de sekundære erhverv udviklede sig vidt forskelligt i løbet af 1980'erne i de enkelte regioner i Danmark. Hvor der i alle dele af landet var tale om vækst i beskæftigelsen frem til 1985, kunne den gunstige udvikling kun fastholdes i Ribe Amt, hvor der fra 1981 til 1989 blev skabt nye arbejdspladser svarende til en stigning på 29%, jf. figur 2.4. På landsplan forsvandt der arbejdspladser fra 1985 til 1989, således at der i forhold til 1981 kun var 13% flere beskæftigede i I både Vejle, Sønderjyllands og Fyns amter udviklede beskæftigelsessituationen sig bedre fra 1985 til 1989 end i landet som helhed, således at der var tale om enten stagnation eller en svag vækst. Som det fremgår af figur 2.4, var væksten i alle 4 behandlede amter større end landsgennemsnittet, hvorimod der i amterne øst for Storebælt stort set forsvandt lige så mange arbejdspladser fra 1985 til 1989, som der var blevet skabt i årene forinden. I løbet af den betragtede periode er der således sket en geografisk forskydning af industriens beskæftigelse fra Østdanmark til Vestdanmark. Det kan imidlertid ikke direkte konstateres, om denne forskydning af arbejdspladserne skyldes, at virksomheder er flyttet fra områder øst for Storebælt til Jylland og Fyn. Men Dansk Industri skønner, at det kun i meget beskedent omfang kan forklare ændringerne, som derfor snarere skal tilskrives, at de eksisterende industrivirksomheder i de fire betragtede amter er ekspanderet og har udvidet arbejdsstyrken, samtidig med at der er blevet lukket flere virksomheder i det østlige Danmark end i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn. Den første begrundelse illustreres især af udviklingen i Fyns Amt, jf. figur 2.3 og figur 2.4. Den væsentligste årsag til industriens forskydning mod vest er, at EF-medlemslandene er blevet relativt mere betydningsfulde som eksportmarkeder for dansk erhvervsliv i løbet af den seneste årrække. Eksempelvis var Sverige i 1979 det vigtigste marked for den danske industrieksport med en andel af industriens samlede eksport på ca. 18%, mens det tidligere Vesttyskland var det næststørste marked med en andel på knap 16%. I 1991 aftog det genforenede Tyskland til gengæld langt den største del af Danmarks industrieksport, nemlig 23%, mens Sverige aftog mindre end 12%. Samtidig kan det nævnes, at eksporten til Tyskland steg med 24% fra 1990 til 1991, dels på grund af den tyske genforening, dels på grund af en markant mereksport fra Danmark. Danmarks industrieksport til Sverige oplevede fra 1990 til 1991 til sammenligning et fald på 0,4%. Med udgangspunkt i de nuværende vilkår og betingelser for erhvervslivet vurderer Dansk Industri, at det ikke er usandsynligt, at der vil ske en

9 fortsat geografisk forskydning af industrien fra Østdanmark til Vestdanmark i de kommende år. Vurderingen bygger på en antagelse om, at vareudvekslingen mellem EF-medlemslandene vil stige som følge af realiseringen af Det Indre Marked. Det skønnes, at internationalt orienterede industrivirksomheder vil finde det vestlige Danmark attraktivt i forbindelse med en øget samhandel mellem EF-medlemslandene. Omvendt synes det østlige Danmark at få en attraktiv beliggenhed for virksomheder inden for import og eksport, når den faste forbindelse over Femern Bælt er blevet etableret, eftersom transportforholdene forbedres, og regionen får en central beliggenhed mellem Skandinavien og Kontinentet. I hvor høj grad en fast forbindelse over Femern Bælt påvirker industrivirksomheders lokaliseringsvalg kan afhænge af udformningen af forbindelsen, nemlig om det bliver en kombineret vej- og baneforbindelse, eller om det bliver en boret jernbaneforbindelse. Sidstnævnte løsning indebærer, at såvel person- som lastbiler overføres på et biltog mellem Rødby og Femern. Herved vil jernbanen være det primære transportelement, og trafikken over Femern Bælt vil ikke kunne forløbe uden stop. Selv om det ufrivillige stop ikke forventes at blive af ret lang varighed, vil det kunne spille en rolle for industrivirksomheders beslutning om etablering af produktions- og/eller lagerfaciliteter. 2.3 Tertiære erhverv Som følge af samfundsudviklingen i løbet af de seneste 20 år skabes i dag i Danmark den største omsætning inden for de erhverv, der leverer service- eller tjenesteydelser, også betegnet de tertiære erhverv. l henhold til nationalregnskabet skabte de tertiære erhverv i % af værditilvæksten i Danmark opgjort i bruttofaktorindkomst (BFI), jf. Statistisk tiårsoversigt 1992 fra Danmarks Statistik. I forhold til 1981 er der tale om en stigning i andelen fra 44%. Næsten halvdelen af værditilvæksten skabes altså af serviceerhvervene i Med henblik på at undersøge udviklingen inden for de tertiære erhverv i Vejle, Fyns, Ribe og Sønderjyllands amter inddrages følgende serviceerhverv: Engros- og detailhandel, restaurations- og hotelvirksomhed, transporterhvervet, pengevæsen samt service og tjenesteydelser i øvrigt og repræsenterer således de ikke-offentlige virksomheder. Den ovennævnte vækst inden for de tertiære erhverv illustreres af figur 2.5, hvoraf det fremgår, at der i hele landet var en positiv udvikling i antallet af arbejdssteder i perioden fra 1981 til Figur 2.5 Udvikling i antal arbejdssteder Tertiære erhverv Der er kun små forskelle mellem de enkelte regioner med hensyn til udviklingen i antallet af arbejdssteder inden for de tertiære erhverv. Antallet af servicevirksomheder voksede kraftigst i Ribe Amt, hvor tilvæksten var 17%, svarende til 629 flere virksomheder i 1989 i forhold til

10 1981. Fremgangen var størst inden for service og restaurationsog hotelvirksomhed, hvilket tilskrives den store tilstrømning af turister til sommerhusområderne langs den jyske vestkyst, samt ikke mindst den forholdsvis gunstige udvikling i antal arbejdspladser inden for de sekundære erhverv. Den beskedne forskel, der var i udviklingen i antal virksomheder inden for de tertiære erhverv i løbet af perioden fra 1981 til 1989, illustreres af, at fremgangen var mindst i Sønderjyllands Amt med 13% og størst i Ribe Amt med 17% blandt de fire undersøgte amter. Landsgennemsnittet var til sammenligning 14%. Ovennævnte udvikling inden for de tertiære erhverv afspejles i antallet af medarbejdere inden for de pågældende erhverv. Der var en vækst i beskæftigelsen i løbet af perioden fra 1981 til 1989, men fra 1988 til 1989 var der dog tale om stagnation og i enkelte regioner endog tilbagegang. I modsætning til den forholdsvis ensartede udvikling, der var i antallet af virksomheder i de enkelte regioner, var der større spredning i beskæftigelsestallet, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Udvikling i antal ansættelsesforhold Tertiære erhverv I alle de fire behandlede amter var udviklingen i beskæftigelsessituationen bedre end for landet som helhed, hvor antallet af ansatte voksede med 17% fra 1981 til Bedst var udviklingen i Ribe og Vejle amter, hvor der var en fremgang på 26% hhv. 25%. Til sammenligning ses det af figur 2.6, at antallet af medarbejdere i virksomhederne inden for de tertiære erhverv kun steg med 14% i regionen øst for Storebælt i løbet af analyseperioden. Fra 1988 til 1989 var den generelle udvikling til gengæld præget af stagnation og svag tilbagegang. Imidlertid var der tale om en lille fremgang i Sønderjyllands, Ribe og Vejle amter, hvor medarbejderantallet blev forøget med 2% i førstnævnte amt og med 1 % i Ribe og Vejle amter. Fremgangen i antallet af ansatte dækker over en vis forskel i udviklingen i de forskellige brancher, jf. bilag A. I Vejle Amt var fremgangen størst i hotel- og restaurationsbranchen (+55%) og inden for pengevæsen og service (+40%), hvorimod transporterhvervet havde 28% flere medarbejdere i 1989 end i Inden for detailhandelen var der stort set tale om stagnation (+9%). Noget tilsvarende gør sig gældende i Sønderjyllands Amt, hvor der var størst fremgang inden for hotel- og restaurationsbranchen (+37%), og hvor fremgangen inden for de øvrige brancher var på 20-30%. Inden for transporterhvervet var der ansat 27% flere medarbejdere i 1989 end i Eneste undtagelse var detailhandelssektoren, hvor der var stagnation (+2%). Årsagen til, at væksten i medarbejderantallet i Sønderjyllands Amt er lavere end i de øvrige regioner, skønnes at være den dansk/tyske grænsehandels indflydelse på detailhandelsomsætningen i regionen, jf. "Grænsehandelen og statskassen" af Susanne Bygvrå, Pluk fra forskning i Sønderjylland nr. 3, Udviklingen. i antal ansættelsesforhold i de enkelte brancher i Fyns Amt fulgte stort set samme mønster som i Vejle og Sønderjyllands amter. Således var der den største fremgang i antallet af medarbejdere inden for hotel- og restaurationsbranchen (+43%), mens der var en stigning

11 inden for kategorien tjenesteydelser i øvrigt på 32%. Transporterhvervet havde 20% flere ansatte i 1989 end i Også i Fyns Amt var der stort set tale om stagnation inden for detailhandelen, som kun havde en fremgang på 6%. Udviklingen i Ribe Amt afviger kun i begrænset omfang fra det omtalte forløb i de tre øvrige amter. Således registreredes den største stigning inden for tjenesteydelser i øvrigt (+43%), mens både hotel-/restaurationsbranchen og pengevæsen/service oplevede en fremgang på 37%. Inden for transporterhvervet var der en fremgang på 27% i medarbejderantallet fra 1981 til 1989, mens den svageste fremgang skete inden for detailhandelen, hvor medarbejderantallet kun blev forøget med 9% (svarende til fremgangen i Vejle Amt). Udviklingen med hensyn til antal ansættelsesforhold inden for de tertiære erhverv i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter svarede til udviklingen på landsplan, omend der generelt var tale om større vækstrater i de fire amter. Således var den største fremgang på landsplan inden for hotel- og restaurationsbranchen (+42%), mens der var en stigning på 32% inden for pengevæsen/service. For de øvrige kategorier var fremgangen på mellem 5% og 20%. Det ses således, at væksten inden for transporterhvervet, engrosbranchen og øvrige tjenesteydelser var større i de fire amter end for landet som helhed. Som det fremgår af figurerne 2.5 og 2.6, var der større forskel på, hvorledes antallet af ansatte inden for de tertiære erhverv udviklede sig i de enkelte regioner, end tilfældet var med udviklingen i antal arbejdssteder. Hvad det sidstnævnte angår, var der kun små forskelle de enkelte amter imellem. 2.4 Sammenfatning Det kan generelt konkluderes, at erhvervsudviklingen fra 1981 til 1989 i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter var mere gunstig end udviklingen på landsplan, og ikke mindst i forhold til udviklingen øst for Storebælt. Eneste undtagelse var udviklingen i antallet af virksomheder inden for fremstillingserhvervene i Fyns Amt. Udviklingen går i retning af færre virksomheder inden for de primære og sekundære erhverv, mens serviceerhvervene er i fremgang. Der var konstant fremgang i antallet af medarbejdere i de fire amter inden for alle tre erhvervskategorier. Der var imidlertid lavere vækstrater i slutningen af 1980'erne med tendens til stagnation. Generelt var der betydeligt større fremgang i de fire amter end i resten af landet, og specielt inden for fremstillingserhvervene (de sekundære erhverv) blev medarbejderantallet forøget betydeligt mere, end tilfældet var øst for Storebælt. Den gunstigste udvikling fra 1981 til 1989 inden for de primære erhverv fandt sted i Fyns Amt, mens Ribe Amt havde den største fremgang inden for fremstillingserhvervene i løbet af perioden. Endelig var der mindre forskelle mellem de fire amter inden for de tertiære erhverv. Startside Forrige Næste

12 Startside Forrige Næste Delrapport 1 - Analyse af ervervsstrukturen i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter Konsekvenserne af en fast Femern Bælt forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland Copyright Institut for Transportstudier, Oktober Erhvervsstrukturen Erhvervsudviklingen i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter, og dermed også amternes evne til at tiltrække nye virksomheder, blev belyst i kapitel 2. l nærværende kapitel belyses omfanget og betydningen af de enkelte brancher i de fire amter, hvilket sammenlignes med forholdene øst for Storebælt og på landsplan. De fire amter dækker tilsammen 31% af Danmarks areal, med Sønderjyllands Amt som det største af de fire amter. Til gengæld er kun 24% af landets befolkning bosat i Vejle, Ribe, Sønderjyllands og Fyns amter, hvoraf Fyns Amt har den største befolkning, hvilket understreges af, at amtet har Danmarks tredjestørste by Odense. Når man ser bort fra offentlige virksomheder, er Fyns Amt hjemsted for det største antal arbejdssteder blandt de 4 amter, der er i fokus i nærværende undersøgelse. Med arbejdssteder er Fyns Amts andel af det samlede antal ikke-offentlige arbejdssteder ca. 9%, jf. tabel 3.1. Ribe Amt har tilsvarende det mindste antal, nemlig arbejdssteder svarende til en andel på ca. 5% af hele landets ikke-offentlige arbejdssteder. De fire amter er tilsammen hjemsted for ca. 25% af alle arbejdssteder i Danmark, jf. tabel 3.1, hvilket svarer til andelen af den samlede befolkning, der som ovenfor nævnt er på 24%. Tabel 3.1 Antal arbejdssteder og ansættelsesforhold samt gns. antal medarbejdere pr. arbejdssted hos ikke-offentlige virksomheder, ultimo november 1990 Arbejdssteder Ansættelsesforhold Gns. Antal medarb. pr. arbejdssted Vejle Amt (7%) (7%) 6.1 Ribe Amt (5%) (5%) 5.7 Sønderjyllands Amt (5%) (5%) 5.3 Fyns Amt (9%) (8%) 5.7 Østdanmark (39%) (43%) 6.6 Hele landet (100%) (100%) 5.9 Kilde: Danmarks Statistik Betragtes antallet af ansættelsesforhold hos de ovenfor behandlede ikke-offentlige arbejdssteder, er forholdende helt tilsvarende. I forhold til det samlede antal ansatte hos de ikke-offentlige virksomheder beskæftiger virksomhederne i Fyns Amt den største andel, nemlig ca. 8%, mens antallet af beskæftigede i Vejle Amt omfatter ca. 7% af medarbejderstaben på landsplan. I både Sønderjyllands og Ribe amter er andelen ca. 5%. I alt omfatter beskæftigelsen i de 4 amter 24,4% af den samlede medarbejderstab i landet. Det gennemsnitlige antal medarbejdere pr. virksomhed er på landsplan 5,9 personer. Som det fremgår af tabel 3.1, er det kun i Vejle Amt, at virksomhederne i gennemsnit har flere medarbejdere end landsgennemsnittet, nemlig 6,1 personer. I Sønderjyllands Amt er det gennemsnitlige antal medarbejdere pr. virksomhed 5,3 personer, hvilket er 10% under landsgennemsnittet. Til gengæld har virksomhederne beliggende øst for Storebælt næsten 12% flere ansatte, end virksomhederne har på landsplan. Der er således tale om større virksomhedsenheder øst for Storebælt end på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. 3.1 Arbejdssteder I Danmark var der i november arbejdssteder i det ikke direkte offentlige erhverv. Cirka en tredjedel af arbejdsstederne ( ) er lokaliseret i Østdanmark, det vil sige Sjælland og Lolland-Falster. l de fire behandlede amter var der i alt arbejdssteder, og disse fordeler sig branchemæssigt som vist i tabel 3.2. Tabel 3.2 Arbejdssteder fordelt på brancher i de fire sydvestlige amter, Østdanmark samt hele landet 1990 (uden offentlig administration, undervisning, sundhedsog socialvæsen mv.) Vejle Ribe Sønderjylland Fyn Østdanmark Danmark Arb.steder % Arb.steder % Arb.steder % Arb.steder % Arb.steder % Arb.steder % Primære Erhverv Landbrug,fiskeri mv Sekundære Erhverv Fremstillingsvirke mv Bygge-og anlægsvirks Tertiære Erhverv Engroshandel Detailhandel Restaurations-/hotel

13 Transportvirks Tjenesteydelser i øvrigt Total København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Kbh.s kommune Frederiksberg Landbrug mv Fremstillingsvirks. mv Bygge-og anlægsvirke Engrohandel Detailhandel Restaurations- og hotelvir Transportvirk Pengevæsen og forretning Tjenesteydelser i øvrigt Kilde: Danmarks statistik Strukturen i erhvervslivet er ikke den samme i de 6 betragtede regioner. Blandt andet ses det, at landbrug og fiskeri m.m. har forholdsvis stor betydning i Ribe og Sønderjyllands amter, nærmere bestemt er 41% af arbejdsstederne beskæftiget med landbrug eller fiskeri mv. På landsplan er 29% af arbejdsstedeme engageret inden for de primære erhverv. Der er såiedes tale om en markant større andel i Ribe og Sønderjyllands amter. Øst for Storebælt var kun 15% af arbejdsstedeme beskæftiget inden for de primære erhverv. Generelt har de primære erhverv forholdsvis større betydning i de fire undersøgte amter, end tilfældet er i det østlige Danmark og i landet som helhed. Det fremgår også af tabel 3.2, at andelen af virksomhederne i Vejle og Fyns amter inden for de primære erhverv ikke afviger væsentligt fra landsgennemsniftet. Hvad angår erhvervene inden for industri og fremstilling, de sekundære erhverv, der er forholdsvis meget transportafhængige, er der til gengæld ikke store forskelle mellem de enkelte regioner. Således er andelene i Ribe og Sønderjyllands amter (15%) en smule under landsgennemsnittet på 17%, mens fremstillingserhvervet har lidt større betydning øst for Storebælt (19%). Generelt hører hovedparten af arbejdsstederne til de tertiære erhverv, men der er imidlertid regionale forskelle på betydningen af denne virksomhedskategori. Således har de tertiære erhverv forholdsvis større betydning øst for Storebælt, hvor 68% af arbejdsstederne er beskæftiget inden for serviceerhvervene. I de fire amter, der er i fokus i nærværende undersøgelse, er andelen af virksomheder inden for de tertiære erhverv størst i Vejle og Fyns amter med 51% hhv. 50%, mens det i Sønderjyllands og Ribe amter er 45% hhv. 43% af virksomhederne, der tilhører denne erhvervskategori. I alle fire amter har serviceerhvervene mindre betydning, end tilfældet er på landsplan, hvor 54% af alle arbejdssteder er beskæftiget inden for de tertiære erhverv. Forskellene afspejler sig i særlig grad inden for pengevæsen og service, som omfatter 22% af alle arbejdssteder øst for Storebælt. Det skyldes, at København er det danske finanscentrum og derfor er hjemsted for de fleste finansielle virksomheders hovedsæde. 3.2 Ansættelsesforhold På opgørelsestidspunktet, november 1990, var ca. 2 mio. mennesker i beskæftigelse hos ikke-offentlige virksomheder i Danmark. Hovedparten er ansat på en virksomhed inden for de tertiære erhverv. Som det fremgår af tabel 3.3, er 55% af ansættelsesforholdene på landsplan knyttet til serviceerhvervene. Der er dog en del regionale forskelle på, hvor stor betydning de tertiære erhverv har. Således hører næsten 2 ud af hver 3 ansættelsesforhold øst for Storebælt til de tertiære erhverv, mens mellem 44% og 47% af de beskæftigede er ansat inden for denne erhvervskategori i de fire amter, jf. tabel 3.3. Det kan følgelig konstateres, at serviceerhvervene har forholdsvis mindre betydning på Fyn og i Syd- og Sønderjylland end på landsplan. Tabel 3.3 Ansættelsesforhold fordelt på brancher i de fire sydvestlige amter, Østdanmark samt hele landet, 1990 (uden offentlig administration, undervisning, sundheds- og socialvæsen mv.) Vejle Ribe Sønderjylland Fyn Østdanmark Danmark Ansatte % Ansatte % Ansatte % Ansatte % Ansatte % Ansatte % Primære Erhverv Landbrug,fiskeri mv Sekundære Erhverv Fremstillingsvirke mv Bygge-og anlægsvirks Tertiære Erhverv Engroshandel Detailhandel Restaurations-/hotel Transportvirks

14 Tjenesteydelser i øvrigt Total København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Kbh.s kommune Frederiksberg Landbrug mv Fremstillingsvirks. mv Bygge-og anlægsvirke Engrohandel Detailhandel Restaurations- og hotelvir Transportvirk Pengevæsen og forretning Tjenesteydelser i øvrigt kilde: Danmarks Statistik Til gengæld spiller fremstillingserhvervet en forholdsvis stor beskæftigelsesmæssig rolle. Hvor kun 17% af arbejdsstederne hører til den sekundære erhvervsgruppe på landsplan, hører 36% af ansættelsesforholdene til denne kategori. Betragtes undergrupperne i tabel 3.3, ses det, at fremstillingserhvervet beskæftiger den klart største del af de ansatte, nemlig 27%. Der er store regionale forskelle i den sekundære erhvervsgruppes betydning. I Vejle Amt var 44% beskæftiget inden for denne kategori, mens det i de tre øvrige amter var mellem 40% og 42%. Øst for Storebælt er betydningen af de sekundære erhverv mindre end landsgennemsnittet, nemlig 31%. Nedenfor er de vigtigste branchegrupper inden for fremstillingserhvervet i Danmark angivet med Danmarks Statistik som kilde. I parentes er anført antallet af ansatte på opgørelsestidspunktet, november Maskinfremstilling (85.271) Jern- og metalfremstilling (47.343) Grafisk virksomhed i øvrigt (35.221) Fremstilling af el- og teleudstyr (33.196) Næringsmiddelfremstilling i øvrigt (25.334) Slagterier, kødtilberedning (25.213) Dagblade (23.205) Møbelfremstilling (21.727) For landet som helhed var der således beskæftiget godt inden for maskinfremstilling, mens virksomheder, der producerer jern- og metalprodukter, beskæftigede godt mennesker. Endelig fremgår det af tabel 3.3, at de primære erhverv kun spiller en mindre rolle for beskæftigelsen på landsplan, eftersom andelen af ansættelsesforholdene inden for denne kategori er 9%. Der er dog en betydelig forskel imellem landsdelene. Således står virksomhederne inden for de primære erhverv for 14% af beskæftigelsen i Ribe og Sønderjyllands amter, mens det i Fyns Amt tilsvarende gælder for 13%. Tallet for Vejle Amt svarer til landsgennemsnittet. Øst for Storebælt er det til gengæld kun 4% af de ansatte, der er beskæftiget inden for landbrug, fiskeri mv. Som det fremgår af tabel 3.4, har de ikke-offentlige arbejdssteder i Danmark i gennemsnit 5,9 medarbejdere. Der er dog regionale forskelle på arbejdsstedernes gennemsnitlige størrelse opgjort i antal medarbejdere. Således beskæftiger virksomhederne øst for Storebælt i gennemsnit 6,6 medarbejdere, mens det i de fire amter, der er i fokus i denne undersøgelse, kun er virksomhederne i Vejle Amt, der i gennemsnit har flere ansatte (6,1) end landsgennemsnittet. De regionale forskelle afhænger i høj grad af branchetilhørsforholdet. Mest markant er de regionale forskelle inden for fremstillingserhvervene, hvor der på landsplan er 17,2 medarbejdere i hver virksomhed. I de fire behandlede amter er den gennemsnitlige medarbejderstab større end på landsplan. Således er der i Ribe Amt gennemsnitligt 23,2 medarbejdere i hver virksomhed, mens der i Sønderjyllands Amt er 21,3 medarbejdere, i Vejle Amt 20,3 medarbejdere og i Fyns Amt 18,4 medarbejdere. Øst for Storebælt er den gennemsnitlige medarbejderstab til gengæld under landsgennemsnittet, med kun 14,9 personer. De anførte tal fremgår af tabel 3.4, der er baseret på oplysningerne i tabel 3.2 og tabel 3.3. Tabel 3.4 Det gennemsnitlige antal medarbejdere pr. arbejdssted i de enkelte erhvervskategorier, november 1990 Vejle Amt Ribe Amt Sønderjyllands Amt Fyns Amt Øst for Storebælt Hele landet Primære Erhverv Landbrug,fiskeri mv 1,8 1,9 1,8 2,2 1,8 1,8 Sekundære Erhverv

15 Fremstillingsvirke mv 20,3 23,2 21,3 18,4 14,9 17,2 Bygge-og anlægsvirks. 7,7 7,8 6,0 7,1 6,5 6,6 Tertiære Erhverv Engroshandel 6,6 6,8 6,9 6,6 7,7 7,3 Detailhandel 5,3 5,4 4,9 5,2 5,7 5,4 Restaurations-/hotel 7,0 6,7 5,5 6,5 7,3 6,9 Transportvirks. 9,6 9,5 9,6 9,7 13,6 11,5 4,9 5,1 4,5 4,6 5,5 5,2 Tjenesteydelser i øvrigt 3,9 3,8 3,6 3,8 4,6 4,2 Total 6,1 5,7 5,3 5,7 6,6 5,9 Kilde: Danmarks Statistik lnden for bygge- og anlægssektoren har virksomhederne i Ribe Amt (7,8 medarbejdere), Vejle Amt (7,7 medarbejdere) og Fyns Amt (7,1 medarbejdere) flere medarbejdere end på landsplan (6,6 medarbejdere), hvorimod der i Sønderjyllands Amt kun er 6,0 personer ansat i hver virksomhed. I den primære erhvervssektor afviger kun virksomhederne i Fyns Amt (2,2 medarbejdere) fra landsgennemsnittet på 1,8 personer ansat pr. virksomhed. lnden for transportsektoren synes virksomhederne i de fire amter at være forholdsvis små, da der i gennemsnit er ansat ca. 10 personer i hver virksomhed, mens der på landsplan er 11,5 personer beskæftiget i hver virksomhed. Virksomhederne øst for Storebælt er derimod større end landsgennemsnittet, da der her er 13,6 medarbejdere i hver virksomhed. Disse tal dækker dog over, at de store rederier er beliggende i København (f.eks. A.P. Møller og DFDS), hvilket har stor indflydelse på tallene. l de øvrige brancher inden for de tertiære erhverv er der kun små forskelle mellem regionerne, og de synes derfor ikke at være af væsentlig betydning for de videre undersøgelser. Det ses således, at fremstillingserhvervet er det dominerende erhverv i de 4 betragtede amter. Samtidig har det forholdsvis større beskæftigelsesmæssig og dermed også økonomisk betydning i disse amter end i resten af landet. Virksomheder inden for fremstillingserhvervet er vareproducerende, og de er dermed forholdsvis mere afhængige af transportydelser end virksomheder inden for andre brancher. Det gælder ikke blot i forbindelse med transport af varer og tjenesteydelser, men også medarbejdernes transport til og fra arbejdspladsen har betydning for de pågældende virksomheder. Det sidste skyldes, at virksomheder inden for fremstillingserhvervene generelt har forholdsvis mange medarbejdere i de fire amter. Derfor er velfungerende infrastrukturforhold af særlig stor betydning for netop virksomheder inden for fremstillingserhvervene, således at præcision og fleksibilitet kan tilgodeses. Det er imidlertid især i forbindelse med eksport- og importorienterede virksomheder, at transport- og distributionsforhold har væsentlig betydning for virksomhedernes økonomi og dermed også kan være bestemmende for virksomhedernes lokalisering. Det vil derfor for mange af de internationalt orienterede virksomheder være vigtigt at være lokaliseret i nærheden af de internationale trafikkorridorer. Fremstillingserhvervene behandles nøjere i kapitel 4, hvortil der henvises for en mere udførlig analyse. 3.3 Eksportafhængigheden I de enkelte amter Med henblik på at anskueliggøre de enkelte branchers transportafhængighed og relationer til det øvrige Europa foretages i nærværende afsnit en analyse af, hvor eksportorienterede de enkelte brancher er i Danmark. Herved bliver det muligt at vurdere, hvor stor betydning infrastrukturforhold har på etablering af virksomheder inden for de enkelte brancher. Det anvendte talmateriale stammer fra virksomhedernes momsredegørelser til Toldvæsenet, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5 Den samlede omsætning, eksportomsætningen og eksportandelen heraf i de ikke-offentlige danske virksomheder, 1991 Omsætning mio. kr. (%) Eksport mio. kr. (%) Eksportandel i % Landbrug (5%) 663 (0%) 1% Råstofudvinding (1%) (3%) 86% Fremstilling (26%) (42%) 35% Energi- og vandforsyning (4%) (1%) 3% Bygge- og anlæg (8%) (11%) 8% Engroshandel (29%) (29%) 21% Detailhandel (12%) (1%) 3% Restaurations-/hotelvirks (1%) (0%) 6% Transportvirks. m.m (7%) (18%) 57% Tjenesteydelser m.m (10%) (5%) 10% TOTAL (100%) (100%) 22% Omsætning: Omfatter den samlede omsætning af varer og afgiftspligtige ydelser ti/ indland og udland Eksport. Omfatter omsætningen der hidrører fra eksportsalg Kilde: Danmarks Statistik Danske virksomheder havde i 1991 en samlet omsætning på mia. kr., jf. tabel 3.4, heraf stammede 342 mia. kr. fra salg til udlandet, svarende til 22%. Eksportomsætningen indeholder oplysninger om salget af varer og ydelser, hvoraf der ikke betales afgifter. Det er især grafisk virksomhed, skibsværfter og bådebyggerier

16 samt transportvirksomheder, der sælger varer og præsterer ydelser der ikke svares afgifter af, hvorfor eksportomsætningen især indenfor disse brancher kan være angivet for højt. Der opkræves eksempelvis ikke afgift ved salg af aviser, ved salg eller udlejning af erhvervsfly og større skibe samt ved transportydelser direkte til eller fra udlandet. Den indenlandske omsætning heraf behandles derfor administrativt på samme måde som eksporten. Fordelingen af omsætningen på de enkelte brancher er angivet i procent. Engroshandel bidrager med den største andel af den samlede omsætning, nemlig 29%, mens 26% af omsætningen hidrører fra fremstillingserhvervene. Som det fremgår af tabel 3.5, tilhører virksomhederne inden for fremstilllingserhvervene den mest eksportorienterede del af det danske erhvervsliv. Således står fremstillingserhvervene for 42% af Danmarks samlede eksportomsætning på 342 mia. kr. Engroshandelen varetager 29% af den danske eksportomsætning, mens transporterhvervet tegner sig for 18%. Det bør understreges, at der ikke svares afgift af transportydelser direkte til eller fra udlandet, hvorfor den indenlandske del af de grænseoverskridende transporter henregnes under den afgiftsfri eksport. Transporterhvervets eksportomsætning er således angivet for højt. Som det fremgår af tabel 3.5, har eksport stor betydning for 2 brancher, råstofudvinding og transportvirksomheder, hvor eksportomsætningens andel af den samlede omsætning i 1990 var 86% hhv. 57%. Råstofudvindingsbranchen skønnes imidlertid ikke i nærværende sammenhæng at være relevant, da ressourceforekomster har afgørende indflydelse på, hvor de pågældende virksomheder er beliggende eller vælger at etablere sig. Virksomheder inden for fremstilling og engroshandel har også stor eksportomsætning. Der var i 1990 tale om en andel på 35% hhv. 21% af omsætningen. Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at eksportorienteringen på landsplan er størst blandt transportvirksomheder, fremstillings- samt engroshandelsvirksomheder. Det er derfor relevant at belyse, om der er regionale forskelle i den grænseoverskridende samhandel. Derfor undersøges eksportomfanget blandt virksomhederne i fremstillings-, engrohandels- og transporterhvervet i de 4 amter, der er i fokus i nærværende undersøgelse. De største regionale forskelle i eksportomfanget findes blandt transportvirksomhederne. Således hidrører 68% af omsætningen i Sønderjyllands Amt fra eksport, mens det kun gælder for 39% i Vejle Amt, jf. figur 3.5. Transporterhvervet i Sønderjyllands Amt er mere eksportafhængig, end tilfældet er på landsplan, mens Fyns Amt og Vejle Amt ligger betydeligt under landsgennemsnittet. Årsagen hertil er givetvis grænsenærheden og den store koncentration af eksportvognmandsvirksomheder og speditionsfirmaer i Padborg, mens hovedstadsområdet er hjemsted for de store rederier og hovedkontorerne for landets største speditionsfirmaer. Figur 3.6 Eksportandelen af omsætningen blandt virksomheder Inden for 3 eksportorlenterede erhverv (eksportomsætningen angivet i procent af den samlede omsætning) Kilde:Danmarks Statistik Der synes at være en tendens til, at fremstillingserhvervet i de 4 undersøgte amter er mere eksportorienteret, end tilfældet er på landsplan. Således er den gennemsnitlige eksportandel for hele landet 35%, mens den er højest i Sønderjyllands Amt med 44%. Internationalt orienterede fremstillingsvirksomheder synes derfor i højere grad at lokalisere sig i det sydlige Jylland og på Fyn end i det øvrige Danmark. Der er også forholdsvis store regionale forskelle inden for engroshandel. Således hidrører 21% af omsætningen på landsplan fra eksport, mens det blandt virksomheder i Sønderjyllands Amt er 30%. Her ligger Vejle Amt under landsgennemsnittet med en eksportandel på kun 12%. 3.4 Størrelsen af de ikke-offentlige virksomheder i de 4 amter Virksomheder med mere end 100 medarbejdere betegnes i Danmark som store arbejdspladser. Imidlertid kunne der være tale om regionale størrelsesforskelle inden for landets grænser. Der synes imidlertid ikke at være nogen regional forskel på den størrelsesmæssige sammensætning af de ikke-offentlige virksomheder i Danmark. Det fremgår af figur 3.7, der illustrerer strukturen i den størrelsesmæssige sammensætning af virksomhederne opdelt på de fire amter og landet som helhed. Virksomhedsstørrelsen er opgjort på antal ansættelsesforhold. Figur 3.7 Størrelsessammensætningen af de Ikke-offentlige virksomheder i Danmark, 1990

17 Kilde: Danmarks Statistik Hovedparten (62-63%) af de danske virksomheder har 1-2 ansatte. Derimod har kun 1 % af virksomhederne mere end 100 medarbejdere. Størrelsesfordelingen af virksomhedeme i de 4 amter, der behandles i nærværende undersøgelse, er næsten den samme, og faktisk afviger andelen af virksomheder inden for de enkelte størrelseskategorier kun med 1% fra landsgennemsnittet i alle 4 amter. Der synes derfor ikke at være nogen nævneværdig forskel i størrelsessammensætningen af de ikke-offentlige virksomheder i de fire amter og sammenlignet med strukturen i landet som helhed. Kun 1% af virksomhederne har mere end 100 ansatte og betegnes derfor i Danmark som store arbejdspladser. I EF-regi omfatter betegnelsen store virksomheder kun arbejdspladser med mere end 500 medarbejdere. 3.5 Strukturen i samhandelen mellem Øst- og Vestdanmark Lastbiltransport varetager hovedparten af den indenlandske godstransport. Opgjort i transportarbejde udførte lastbiler i % af den samlede godstransport i Danmark, jf. Danmarks Statistik. Det er imidlertid kun en meget lille del af lastbiltrafikken, der krydser Storebælt/Kattegat. Af de pålæssede godsmængder i Jylland aflæssedes i % heraf i Jylland. I de øvrige landsdele tegner sig et tilsvarende billede, eftersom det øst for Storebælt hhv. på Fyn var 97% hhv. 79%, der blev aflæsset i samme region, som det var blevet pålæsset. For de aflæssede godsmængder er forholdet det samme, da 96% i Jylland, 96% øst for Storebælt hhv. 76% på Fyn også var blevet pålæsset: her. Samhandelen på tværs af Storebælt/Kattegat er således forholdsvis beskeden, da kun 2,2% af den indenlandske lastbilbefordrede godsmængde i 1992 passerede Storebælt eller Kattegat. Til sammenligning kan det nævnes, at ca. 55% af den danske befolkning pr. 1. januar 1993 er bosiddende vest for Storebælt. Da befolkningen øst for Storebælt alt andet lige kan antages at efterspørge de samme varetyper som befolkningen vest for Storebælt og groft sagt har de samme behov, må der i vid udstrækning være tale om parallelproduktion og parallelimport i de to landsdele. Færgeruterne mellem landsdelene synes således at fremstå som en barriere for nære samhandelsrelationer mellem Øst- og Vestdanmark. Den faste forbindelse over Storebælt er en væsentlig forbedring af infrastrukturen, der vil kunne øge samhandelen på tværs af Storebælt/Kattegat. Således har Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) udviklet en model, der belyser de "Regionale konsekvenser af den faste Storebæltsforbindelse m.v.". En af rapportens konklusioner er, at der efter etableringen af den faste forbindelse over Storebælt vil ske væsentlige ændringer i samhandelsmønsteret: amterne imellem. Konsekvensen vurderes af AKF at blive, at de amter, der bliver direkte berørt af Storebæltsforbindelsen, vil øge samhandelen. AKF's model forudsiger, at regionen øst for Storebælt vil øge sin samhandel med Fyn samt Syd- og Sønderjylland, hvorimod Århus Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt vil reducere deres samhandel med det østlige Danmark. De 3 sidstnævnte amter vil til gengæld udbygge den indbyrdes samhandel og dermed blive mere selvforsynende. Et andet markant resultat af AKF's undersøgelse af de regionale konsekvenser af den faste forbindelse over Storebælt er, at virkningerne på produktion, indkomst og beskæftigelse er meget begrænset på kort og mellemlangt sigt. Den faste Storebæltsforbindelse forventes således ikke i sig selv at skabe vækst i samfundet, men vil i stedet kunne påvirke samhandelsmønstret i Danmark. De langsigtede konsekvenser er vanskeligere at vurdere. På trods af den begrænsede effekt på kort og mellemlangt sigt vil nogle erhverv imidlertid kunne opnå fordele efter etableringen af den faste forbindelse over Storebælt. Det gælder bl.a. virksomheder inden for industrien. Storebæltsforbindelsen har en central placering i forhold til betydningen af en fast forbindelse over Femern Bælt for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland, da sidstnævnte faste forbindelse vil forbedre konkurrenceevnen for virksomhederne øst for Storebælt gennem forbedrede infrastrukturforhold. Som nævnt vurderes den faste forbindelse over Storebælt at medføre en øget samhandel mellem på den ene side Østdanmark og på den anden side Fyn og Syd- og Sønderjylland. Vækst i det østlige Danmark forårsaget af en fast forbindelse over Femern Bælt synes derfor at kunne have en afsmittende effekt på erhvervslivet i de fire amter, der er i fokus i denne undersøgelse. Hvorvidt denne vurdering af de erhvervsmæssige konsekvenser af en fast forbindelse over Femern Bælt er rigtig, efterprøves nøjere i delrapport 4 i nærværende projekt. Her foretages interview af danske virksomheder, og der inddrages bl.a. virksomheder, der er etableret på begge sider af Storebælt for at vurdere betydningen heraf. 3.6 Sammenfatning De fire amter, der er i fokus i nærværende undersøgelse, er hjemsted for ca. 25% af alle ikke-offentlige arbejdssteder i Danmark. Beskæftigelsen inden for de ikkeoffentlige virksomheder udgør ca. 24% af den samlede beskæftigelse i landet, hvilket svarer nøje til andelen af landets befolkning bosiddende i denne del af landet. Fyns Amt er hjemsted for det største antal arbejdssteder blandt de 4 amter, nemlig ca. 9%. På landsplan er det gennemsnitlige medarbejderantal 5,9. Kun i Vejle Amt har virksomhederne i gennemsnit flere medarbejdere. Virksomhederne øst for Storebælt er i gennemsnit større end på Fyn og i Syd- og Sønderjylland. Strukturen i erhvervslivet er ikke den samme alle steder. Således har landbrug og fiskeri relativt større betydning i Ribe og Sønderjyllands amter, hvor 41% af virksomhederne hører til denne erhvervskategori mod 29% på landsplan. I Fyns og Vejle amter svarer andelen af virksomheder inden for de primære erhverv

18 til landsgennemsnittet. Der er til gengæld ikke store regionale forskelle med hensyn til omfanget af virksomheder inden for industri og handel, hvor andelen af arbejdssteder på landsplan er 17%. For hele landet hører 54% af virksomhederne til de tertiære erhverv, men i de fire amter har serviceerhvervene imidlertid mindre betydning med andele på mellem 43% og 51%. Det ses tilsvarende, at de tertiære erhverv har forholdsvis størst ansættelsesmæssig betydning, da 55% af arbejdspladserne på landsplan findes inden for denne erhvervskategori. Da mellem 44% og 47% af arbejdspladseme i de fire amter findes her, har serviceerhvervene forholdsvis mindre betydning her. Til gengæld har fremstillingserhvervene større beskæftigelsesmæssig betydning i de fire amter end på landsplan, da 40-44% af arbejdspladserne findes her mod kun 36% for hele landet. Endelig beskæftiger de primære erhverv på Fyn og i Syd- og Sønderjylland lidt flere medarbejdere (9-14%), end tilfældet er på landsplan. Den samlede danske eksport varetages især af virksomhederne inden for fremstillingserhvervene med en andel på 42% foruden engroshandelsfirmaerne, der står for 29% af eksporten. Imidlertid er transporterhvervet det mest eksportorienterede erhverv, da eksport står for 57% af omsætningen. Netop eksportomfanget inden for transporterhvervet dækker over store regionale forskelle. Hvor 55% af omsætningen på landsplan hidrører fra eksport, udgør eksportomsætningen en andel på 66% for virksomhederne i Sønderjyllands Amt og kun 33% i Fyns Amt. Der synes at være en tendens til, at fremstillingserhvervet i de 4 undersøgte amter er mere eksportorienteret, end tilfældet er på landsplan. Således er den gennemsnitlige eksportandel for hele landet 35%, mens den er højest i Sønderjyllands Amt med 44%. Internationalt orienterede fremstillingsvirksomheder synes derfor i højere grad at lokalisere sig i det sydlige Jylland og på Fyn end i det øvrige Danmark. Virksomhederne i Danmark er i international sammenhæng forholdsvis små, og der synes ikke at være nogen regionale forskelle i den størrelsesmæssige sammensætning af de danske virksomheder. Hovedparten (62-63%) har 1-2 ansatte, og kun 1% af virksomhederne har mere end 100 medarbejdere. Lastbiltransport varetager hovedparten af den indenlandske godstransport, men det var imidlertid kun 2,2% af den indenlandske lastbilbefordrede godsmængde, der i 1992 passerede Storebælt eller Kattegat. Samhandelen på tværs af Storebælt/Kattegat er således forholdsvis beskeden. Færgeruterne mellem landsdelene synes derfor at fremstå som en barriere for nære samhandelsrelationer mellem Øst- og Vestdanmark. Forskningsresultater peger på, at der efter etableringen af den faste forbindelse over Storebælt vil ske væsentlige ændringer i samhandelsmønsteret: mellem Øst- og Vestdanmark. Således forudsiges det, at regionen øst for Storebælt vil øge sin samhandel med Fyn samt Sydog Sønderjylland. Vækst i det østlige Danmark forårsaget af en fast forbindelse over Femern Bælt synes derfor at kunne få en afsmittende effekt på erhvervslivet i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter. Startside Forrige Næste

19 Startside Forrige Næste Delrapport 1 - Analyse af ervervsstrukturen i Fyns, Vejle, Ribe og Sønderjyllands amter Konsekvenserne af en fast Femern Bælt forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland Copyright Institut for Transportstudier, Oktober Fremstillingserhvervene Som det fremgår af kapitel 3, er virksomheder inden for fremstillingserhvervene større end virksomheder inden for andre brancher målt på antal medarbejdere. Virksomhederne inden for fremstilling har således forholdsvis stor beskæftigelsesmæssig betydning. Følgelig er disse virksomheder afhængige af gode infrastrukturforhold i forbindelse med medarbejdernes transport mellem hjem og arbejde. Men da der på disse virksomheder foregår produktion af varer, er afhængigheden af godstransportydelser større, end tilfældet er inden for andre erhverv. Samtidig er virksomhederne meget eksportorienterede, og det øger afhængigheden af godstransport. Da industrivirksomhedeme på Fyn og i Syd- og Sønderjylland er forholdsvis mere afhængige af eksport og dermed af internationale trafikforbindelser, er det relevant at behandle denne branche nøjere. 4.1 Bruttofaktorindkomst Med henblik på at vurdere betydningen af de enkelte brancher i Danmark anvendes bruttofaktorindkomsten 2) som mål for aktiviteten. Bruttofaktorindkomsten (BFI) er den indkomst, der tilfalder produktionsfaktorerne som aflønning for den værditilvækst, som erhvervet selv har skabt via produktionsprocessen. En stigning i BFI er således udtryk for en værditilvækst i samfundet og dermed øget velfærd. For landet som helhed var der i perioden fra 1981 til 1991 en vækst i BFI på 33%, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,9%. Fremstillingserhvervet bidrager med den næststørste andel til Danmarks husholdning. I l990 bidrog erhvervet med 22%. I løbet af perioden oplevede fremstillingserhvervet en vækst på 16% Q faste priser), svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 1,5% uden indvirkning af inflationsstigningen. Bruttofaktorindkomsten hidrørende fra virksomheder inden for fremstillingserhvervet, der som nævnt ovenfor analyseres nøjere i dette afsnit, har ikke udviklet sig lige positivt i alle amter. Opgjort i årets priser var væksten størst i Ribe Amt med en gennemsnitlig årlig fremgang på 10,1 %, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet på 7,9%, jf. figur 4.1. Den gennemsnitlige årlige fremgang dækker tillige over inflationsstigningsfaktoren. I figur 4.1 vises den indeksbaserede udvikling i BFI opgjort i årets priser i fremstillingserhvervet. Med henblik på at vurdere realudviklingen i BFI er BFI opgjort i faste priser medtaget til sammenligning. Figur 4.1 Værditilvæksten i fremstillingserhvervene. BFI opgjort i årets priser,

20 Kilde: Danmarks Statistik I Vejle Amt var væksten i BFI også større end landsgennemsnittet med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 8,7%. Det transportkrævende fremstillingserhverv i Fyns og Sønderjyllands amter havde i løbet af perioden en udvikling i BFI svarende til landsgennemsnittet. Som det ses af figur 4.1, var der tale om en beskeden realvækst i BFI fra 1981 til 1990, hvorfor en stor del af væksten i løbende priser må tilskrives inflation. 4.2 Strukturen i fremstlillingserhvervet Fremstillingserhvervet omfatter virksomheder, der kan have forskellige behov for transportydelser, og som i forskelligt omfang skaber indkomst. Virksomhederne inden for fremstillingserhvervet kan følgelig deles op i flere brancher. Sammensætningen af fremstillingserhvervene kan være forskellig i de enkelte regioner. Derfor belyses fremstillingserhvervets struktur og de enkelte branchers betydning for værdiskabelsen i de fire amter og i hele landet. Indledningsvis belyses det, om der er forskelle i strukturen vest og øst for Storebælt. På begge sider af Storebælt skabes den største del af fremstillingserhvervets BFI af virksomheder inden for jern- og metalindustrien. Der er i begge tilfælde tale om en andel på 32%, jf. figur 4.2, hvor de enkelte branchegruppers andel af BFI (opgjort i årets priser) er illustreret. Figur 4.2 Strukturen l fremstillingserhvervet i hhv. Øst- og Vestdanmark, andelen af BFI (i årets priser) 1990