Bilag til afrapportering om tilvejebringelse af billige boliger til Socialforvaltningens målgruppe
|
|
- Andreas Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Bilag til afrapportering om tilvejebringelse af billige boliger til Socialforvaltningens målgruppe Indhold Bilag 1: Beskrivelse af målgruppen i den boligsociale anvisning... 2 a. Kriterier for den boligsociale anvisning... 2 b. Ansøgere til anvisningen... 2 c. Stigende ventetid på bolig... 3 d. Indtægtsforhold... 4 e. Budget og betalingsevne for kontanthjælpsmodtagere under og over 25 år... 5 Bilag 2: Fald i antallet af billige almene boliger i København... 8 Bilag 3: Boligmarkedet i København sammenlignet med andre byer.. 9 a. Boligtyper i Københavns Kommune... 9 b. Boligpriser i København i sammenligning med andre kommuner Bilag 4: Konsekvens af prisudviklingen a. Stigende antal returnerede boliger b. Koncentrationsproblematikker skabelse af nye udsatte områder c. Anvisning medvirker til at skabe nye udsatte områder Bilag 5: Anvisningsregler og boligtyper i den almene sektor a. Familieboliger a. Særboliger b. Puljeboliger c. AlmenBolig d. Bofællesskaber e. Almene ungdomsboliger f. Selvejende almene ungdomsboliger g. Universitetsnære ungdomsboliger h. Startboliger Bilag 6: Politiske rammer (eksisterende politikker og deres formål). 23 a. Kommuneplanen b. Boligstrategi for unge og studerende i København c. Politik for udsatte byområder d. Socialforvaltningens faglige strategier Bilag 7: Referenceliste Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Susan Fiil Præstegaard Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Susan Fiil Præstegaard Mål og Rammekontor for Voksne Bernstorffsgade København V Telefon PA07@SOF.kk.dk
2 Bilag 1: Beskrivelse af målgruppen i den boligsociale anvisning Dette bilag uddyber beskrivelsen af ansøgerne i den boligsociale anvisning i rapportens afsnit 3.2. a. Kriterier for den boligsociale anvisning Kriterierne for den boligsociale anvisning er fastsat af Borgerrepræsentationen ved anvisningens oprettelse i Borgerne indstilles til en bolig af deres sagsbehandler, som skal sikre, at borgeren opfylder alle de følgende kriterier: - Kerneopgaven er løsning af påtrængende boligsociale behov for borgere der, udover at mangle en egnet bolig, også har risiko for andre alvorlige problemer. Løsningen af det boligsociale behov afhjælper disse helt eller delvist. - Det forudsættes, at borgeren ikke selv er i stand til at løse boligproblemet på en rimelig måde set ud fra en helhedsvurdering, herunder pågældendes økonomiske forhold. - Det er en forudsætning for anvisning af en bolig at borgeren forventes at kunne tilpasse sig et almindeligt boligmiljø. - Borgeren skal have tilknytning til Københavns Kommune b. Ansøgere til anvisningen I 2012 modtog Socialforvaltningen 1607 ansøgere til den boligsociale anvisning i Ud af disse var 435 under 25 år (ca. 27 %). Når man ser på ansøgernes sammensætning ved årsskiftet, udgjorde unge ansøgere næsten 36 % af det samlede antal ansøgere. Der finder derfor en vis koncentration sted af unge på ventelisten. Unge under 25 år har da også noget længere ventetid på en bolig end ældre målgrupper. Denne udvikling er bekymrende, når man samtidig kan konstatere en væsentlig stigning i antallet af unge hjemløse i København. Side 2 af 26
3 Figur 1: Ansøgere indkommet i 2012 fordeling på aldersgruppe og husstand (enlig/familie) Enlige Familie 0 c. Stigende ventetid på bolig Ventetiderne i den boligsociale anvisning er steget de seneste år. Dette er på trods af, at antallet af ansøgere faktisk er faldet lidt, og på trods af at kommunen modtager ekstra 250 puljeboliger til højst kr. pr. måned som led i sin rammeaftale om udlejning med de almene boligorganisationer. Det skal i forhold til nedenstående figur bemærkes, at målingen af ventetider baseres på de borgere, som har fået en bolig i det pågældende halvår. Derfor dækker faldet i 2. halvår 2010 formentlig over et lean-projekt i anvisningen, som betød, at mange borgere med høj betalingsevne fik et meget hurtigt tilbud om bolig. Anvisningen benytter fortsat Lean, men virkningen af projektet udligner sig over tid. Figuren viser, at unge under 25 år har en væsentlig længere ventetid end ansøgere over 25 år. Side 3 af 26
4 Figur 2: Udviklingen i ventetider i den boligsociale anvisning i perioden d. Indtægtsforhold Hovedparten af de unge modtager enten kontanthjælp på ansøgningstidspunktet, eller har ikke en indtægt, fordi de er under 18 år på det tidspunkt hvor ansøgningen laves. Også en overraskende stor del af de ældre ansøgere har ingen indtægt af betydning. I opgørelsen er indtægter på under kr. på et år registreret som ingen indtægt. Figur 3: Nye ansøgere i 2012, indtægtsforhold, alder og husstand Familier under 25 år Enlige under 25 år Familier over 25 år Enlige over 25 år Såfremt kontanthjælpsreformen kommer til at betyde, at også en betydelig del af ansøgerne i alderen år får en lavere kontanthjælpssats, vil presset på de billigste boliger blive forøget. Side 4 af 26
5 e. Budget og betalingsevne for kontanthjælpsmodtagere under og over 25 år Hovedparten af de målgrupper, som Socialforvaltningen bistår med at finde en bolig til, modtager kontanthjælp eller førtidspension, hvilket med 2013 satser betyder, at de har en betalingsevne til husleje på max kr. for kontanthjælpsmodtagere på under 25 år og på max kr. for kontanthjælpsmodtagere over 25 år. Nedenfor er opstillet et budget for enlige kontanthjælpsmodtagere, opdelt efter om de er over eller under 25 år, og for så vidt angår unge kontanthjælpsmodtagere; om de har været på kontanthjælp i over eller under ½ år. Beregningerne af skat er sket ved hjælp af Skats beregner på internettet. Det er forudsat, at borgeren vælger ikke at være medlem af folkekirken for at spare mest muligt. Tilsvarende er der brugt en netberegner for så vidt angår muligheden for boligstøtte. Der er brugt boligoplysninger fra to konkrete relativt billige boliger, som har været indsendt til boligsocial anvisning i Der er valgt en lidt dyrere bolig til den enlige over 25 år, fordi det må forventes, at en borger med en højere indtægt også har en lidt dyrere bolig. Figur 4: Indtægter og udgifter til skat og bolig for enlige kontanthjælpsmodtagere Enlig under 25 år Første halve år Efter et halvt år Enlig over 25 år (pr over 30 år) Kontanthjælp pr. måned 6.767, , Skat ,37-671, ,43 Boligstøtte 483,00 483,00 548,00 Betalingsevne i alt 6217, , ,57 Husleje (u 25 år: 1 rums bolig, 36 m2, o. 25 år, 2 rums på 55 m2)) , , ,00 Forsyning- El Forsyning- Gas Forsyning- Varme -434,00-434,00-351,00 Forsyning- Vand Obligatorisk antenne-udgift -394,00-394,00-401,00 Copy-Dan (også obligatorisk) -34,00 Efter bolig udgifter 2337, , ,57 Bemærk, at budgetterne ikke omfatter ellers normale udgifter som licens, telefon, internet og forsikring. Forsikring, licens og telefonforbrug anslås i Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse at koste en enlig ca. 424 kr. pr. måned. Med et rådighedsbeløb på ca kr. for unge under 25 år, som har været på Side 5 af 26
6 kontanthjælp i mere end et halvt år, må det vurderes, at i hvert fald forsikring og licens ikke prioriteres i budgettet. Det skal desuden bemærkes at med kontanthjælpsreformen, vil alle uddannelsesparate under 30 år modtage ydelsen på kr., men unge med en uddannelse under 30 år vil modtage ydelsen på kr. med virkning fra 1. januar Unge, der bedømmes som aktivitetsparate (dvs. ikke umiddelbart i stand til at tage uddannelse eller arbejde) bevarer deres nuværende sats, forudsat at de anmoder om og deltager i fastsatte aktiviteter. Studerende har samme indtægt i SU som unge på kontanthjælp har efter ½ år. Før de to grupper sammenlignes, bør man dog tage hensyn til at studerende har mulighed for at optage SU-lån på kr. pr. måned med billig rente. Herudover har studerende på en videregående mulighed for at tjene kr. pr. måned uden modregning i SU en (for ungdomsuddannelser er satsen kr.). Figuren nedenfor viser, at enlige ansøgere i den boligsociale anvisning naturligt nok har den laveste betalingsevne. Den lave betalingsevne hænger sammen med ansøgernes aldersfordeling. Figur 5: Betalingsevne og husstandsstørrelse for ansøgere godkendt til boligsocial anvisning i eller flere Der er ikke overordnet tilsvarende problemer med at skaffe boliger til personer, som modtager førtidspension. Satserne for førtidspension ligger noget over satserne for kontanthjælp, samtidig med at førtidspensionister modtager en højere boligstøtte. Satsforskellene betyder, at indtægten kan have betydning for, hvilket tilbud en borger kan anvises til. Et stigende antal botilbud for borgere med psykisk sygdom oprettes efter almenboligloven, hvor borgeren Side 6 af 26
7 får egen lejekontrakt. Til gengæld er lejen fastsat som i almindelig bolig. Dermed kan kontanthjælpsmodtagere ofte ikke visiteres til nyere botilbud, fordi egenbetalingen eller lejen er for høj. Side 7 af 26
8 Bilag 2: Fald i antallet af billige almene boliger i København Dette bilag uddyber oplysningerne om faldet i antallet af helt billige boliger i rapportens afsnit 3.3 Det kan konstateres, at der fra er et markant fald i antallet af almene boliger op til 3000 kr. I forbindelse med status på levering af boliger fra de almene boligorganisationer pr. 1. juli 2013 har Socialforvaltningen sammenlignet priserne på modtagne boliger i 1. halvår 2013 med priserne på modtagne boliger i 2012 og Figur 6: Andel af modtagne boliger efter lejepris i 1. halvår 2013, hele 2012 og hele halvår 2013 hele 2012 Hele Figuren viser et større fald i leveringen af de billigste boliger, mens andelen af dyrere boliger er stigende. At faldet ikke er mere markant i forhold til boliger til under kr. tilskriver Socialforvaltningen den levering af 250 puljeboliger, som indgår i optællingerne. Det vil forudsætte en nærmere analyse for at afklare årsagerne til huslejestigningerne Side 8 af 26
9 Bilag 3: Boligmarkedet i København sammenlignet med andre byer Dette bilag beskriver fordelingen af boligtyper i København og prisudviklingen i de almene boliger Dernæst beskrives, hvordan huslejeniveauet er højere i København end i andre byer (uanset ejerform) og hvordan også de almene boliger er dyrere i København end Odense og Århus. Bilaget dokumenterer, at boligsituationen i København er mere kritisk for lavindkomstgrupper som målgruppen for boligsocial anvisning end i andre byer i Danmark. Bilaget relateres til afsnit 3.4 og 7 i rapporten a. Boligtyper i Københavns Kommune Boligerne i Københavns Kommune består af ca. 19 % ejerboliger og ca. 32 % andelsboliger, ca. 27 % privat udlejningsbyggeri og ca. 20 % almennyttigt byggeri. Kommunen har en målsætning om at andelen i form af 20 % almene boliger skal fastholdes. Figur 7: Fordelingen af boligtyper i Københavns Kommune Ejerbolig Privat udlejning Almennyttigt boligbyggeri Privat andelsboligforening Stat og kommune Ejerboliger i kommunen har et højt prisniveau. Det betyder, at ejerboliger ikke er tilgængelige for borgere med lave indtægter. Deloitte lavede i 2009 en analyse af mellemindkomstfamiliernes betalingsevne i København 1. Undersøgelsen konkluderede, at familier med lav mellemindkomst (f.eks. sosu-assistenter) ikke havde råd til at købe bolig i København med mindre de havde en formue på i forvejen eller ikke havde børn. 1 Jf. Analyse af mellemindkomstfamiliernes betalingsevne i København, Deloitte Side 9 af 26
10 Private andelsboliger kan operere med ventelister eller med offentligt salg som almindelige ejerlejligheder. Prisniveauet er relativt højt. Deloittes analyse for 2009 konkluderede, at lavmellemindkomstfamilier alene havde råd til en andelsbolig i København, hvis de ikke havde børn. De almene boliger har overordnet et prisniveau, så de fleste ville kunne være med. Imidlertid er der ofte lange ventelister til de almene boliger. Deloitte konkluderede dog at enlige i lavmellemindkomstgruppen og familier i denne gruppe med 2 børn heller ikke ville kunne betale en almen bolig i København. Deloitte analyserede alene lave til høje mellemindkomster og ikke borgere med overførselsindkomst. Deloitte konkluderede overordnet at lige så inkluderende priserne er i den almene sektor, lige så ekskluderende er det lave reelle udbud og den lave tilgængelighed på grund af de lange ventetider. Overordnet er det derfor særligt grupper med lavmellemindkomst og grupper med endnu lavere indtægter som overførselsindkomst (kontanthjælp, førtidspension, pension) og SU, som har problemer med at finde og fastholde en bolig i København. b. Boligpriser i København i sammenligning med andre kommuner Socialministeriet oplyste i forbindelse med et folketingsspørgsmål i 2011, at der var følgende huslejeniveau i København primo Figur 8: Huslejeniveau i almen og private udlejningsboliger i Københavns Kommune i 2010 (kilde: daværende Socialministerium) 2 Jf. Side 10 af 26
11 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fremsendt data med større detaljeringsgrad til brug for kommunen. Nedenstående tal er baseret på huslejeniveau i Ministeriet har oplyst, at man i opgørelsen beregner en gennemsnitlig kvadratmeterleje for hver opgang, og så med viden fra BBR om lejemålenes størrelse udregner antallet af boliger i den enkelte prisgruppe. I såvel ovenstående som nedenstående opgørelse indgår alle almene boliger uanset boligtype. Figur 9: Huslejeniveau i almen og private udlejningsboliger i Københavns Kommune i 2012 (kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) Almene boliger Private udlejede boliger Udlejningsboliger i alt Under pr. måned pr. måned pr. måned pr. måned og derover I alt Forskellen på antallet af boliger i alt mellem 2010 opgørelsen og 2012 opgørelsen oplyses at være dels, at der er kommet nybyggeri, dels af nogle boligafdelinger i 2010 fejlagtigt var opført som privat byggeri. Figur 10: Sammenligning af prisfordelingen på private og almene udlejningsboliger i 2010 og % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Over kr. pr. måned kr. pr. måned Under kr. pr. måned Almene boliger Private udlejningsboliger Selvom der må tages et forbehold overfor en direkte sammenligning af de to opgørelser, kan man dog se af ovenstående figur, at andelen af de billigste almene boliger er faldet betragteligt fra ca. 41 % til knap 29 %. I prisgruppen kr. har der kun været et mindre fald Side 11 af 26
12 på knap 3 %. Det skyldes formentlig, at en del af de billigste boliger, der er steget i pris, er endt i denne kategori. Andelen af de dyreste boliger er til gengæld øget fra ca. 33 % i 2010 til ca. 49 % i Udviklingen er mindre markant i den private sektor. Den mere detaljerede opdeling af boliger i 2012-tallene fra ministeriet er desuden interessant, fordi den viser et ganske lavt antal boliger til under kr. pr. måned. I den almene boligmassse udgør så billige boliger alene ca. 6 %. Regner man med en flytteprocent på ca. 10 % pr. år, vil der alene blive frigjort 348 boliger om året ved fraflytning. Kommunen vil modtage hver 3. ud fra den almindelige anvisningsandel i kommunen, dvs. ca. 116 boliger pr. år. Det bemærkes, at opgørelserne ikke er indeksregulerede fra ministeriets side. Imidlertid viser budgettet for en ung kontanthjælpsmodtager, at vedkommende også ud fra 2013-priser vil have yderst vanskeligt ved at betale en husleje på kr. Kommunen har modtaget data fra Landsbyggefonden om kvadratmeterpriser og prisudvikling i almene boliger i Københavns Kommune i sammenligning med Odense og Århus. Når prisudviklingen sammenlignes med inflation og satsreguleringsprocenten (den procentsats som bl.a. overførselsindkomster reguleres med) ligger prisudviklingen på de almene boliger højest i Københavns Kommune. Figur 11. Den gennemsnitlige stigning i huslejen i almene familieboliger i Københavns Kommune sammenlignet med inflation og satsregulering i perioden 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Almene boliger i København Satsregulering Inflation Tallene viser, at kvadratmeterprisen i almene familieboliger København ligger klart over de to øvrige kommuner og landsgennemsnittet. Side 12 af 26
13 Figur 12: Gennemsnitlig leje pr. kvadratmeter i 2012 i almene familieboliger opdelt efter boligernes opførelse Hele landet København Århus Odense Nedenstående skema viser, hvilken betydning de gennemsnitlige m2 priser får for borgerne i de 3 kommuner. Figur 13: Eksempler på gennemsnitlige huslejer i 2012 almene familieboliger på samme størrelse i hele landet, København, Århus og Odense ifølge Landsbyggefondens gennemsnitshuslejer Hele landet København Århus Odense 45 m m m Side 13 af 26
14 Bilag 4: Konsekvens af prisudviklingen Dette bilag referer til kapitel 4 i rapporten a. Stigende antal returnerede boliger Prisudviklingen i almene boliger har betydet, at målgruppen for anvisningen i stadig større omfang ikke kan betale de boliger, forvaltningen har til rådighed. Derfor returnerer forvaltningen et stigende antal boliger til de almene boligorganisationer. De seneste to år er ca. 1/3 af de modtagne boliger blevet returneret fordi de er for dyre. I 1. halvår 2013 returnerede Socialforvaltningen over 40 % af de indsendte boliger. Nedenstående figur viser antallet af indkomne boliger i prisintervaller. Figuren viser, at Socialforvaltningen modtog i alt ca. 200 boliger til under kr. pr. måned i 2012, og stort set ikke returnerede nogle af dem. Forvaltningen modtog ca. 450 boliger i prisintervallet kr., og returnerede 43. Figur 13:. Indkomne boliger i 2012 fordelt på pris og om de er anvist eller returneret Antal boliger returneret Antal boliger anvist Der er imidlertid stor forskel på andelen af returneringer hos den enkelte boligorganisation Returneringerne afspejler prisniveauet generelt i boligorganisationerne i København. Side 14 af 26
15 AAB FSB AKB v. KAB SB v. KAB BRU v. KAB 3B Lejerbo Vibo PAB v. FA209 Hjem v. FA09 LB v. FA09 HAB I v. DAB HAB II v. DAB BSB v. Domea AMA v. Domea DFB v. Domea Kærbo v. Domea Vanføre v. BKD HAR v. BKD FAF v. BKD SAB v. BKD DUAB BHS v. Almenbo HRs hus SPF KK Borgergården Figur 14: antal anviste og returnerede boliger i de enkelte boligorganisationer i Returnerede boliger i 2012 Anviste boliger i 2012 Tal fra den boligsociale anvisning vurderes at være repræsentative, fordi anvisningen modtager ca. hver 3. ledige bolig, med undtagelse af afdelinger, hvor anvisningen er suspenderet. Nedenstående figur viser, at hovedparten af de boliger, som indsendes til anvisningen siden 2009 har ligget i prisen kr. Imidlertid er der i perioden kommet væsentlig færre boliger i disse prisklasser. Til gengæld er der indsendt flere dyrere boliger. Figur 15: Antal af boliger modtaget til boligsocial anvisning i perioden fordelt på prisklasse Antal boliger modtaget i 2009 Antal boliger modtaget i 2010 Antal boliger modtaget i 2011 Antal boliger modtaget i 2012 I ovenstående figur indgår de puljeboliger (de ekstra boliger til højst kr.), som anvisningen modtager, indtil der er leveret 250 af disse boliger. Side 15 af 26
16 b. Koncentrationsproblematikker skabelse af nye udsatte områder Københavns Kommune har udpeget 6 udsatte byområder og formuleret en politik for udsatte byområder. Disse områder er bl.a. karakteriseret ved en høj andel almene boliger. Der er stor forskel på prisniveauet i de enkelte boligorganisationer. Forskellen skyldes primært boligernes opførselstidspunkt. Når den enkelte almene boligafdelings økonomi skal hvile i sig selv, vil ældre byggeri have en lavere leje end nybyggeri. Tilsvarende vil byggeri opført i perioder med høje grund- og håndværkerpriser være dyrere end byggeri opført i perioder med lave priser. Prisforskellene betyder, at der er forskel på, hvor borgerne har mulighed for at bosætte sig. Dette gælder både grupper med lav mellemindkomst og grupper med overførselsindkomst. Borgere, som selv søger bolig, vil søge de områder, hvor boligen passer med deres økonomi. Samtidig vil anvisningen anvise en større andel af de tilbudte boliger i billige områder, end i dyre. Ofte vil områder med mange beboere med lave indkomster på sigt blive uattraktive for andre grupper. Et sådant område kan komme i en negativ spiral, hvor tilflytterne typisk er borgere, som ikke har en valgmulighed i forhold til bolig, enten på grund af et akut boligbehov, f.eks. pga. samlivsophævelse eller skilsmisse, eller på grund af dårlig økonomi. c. Anvisning medvirker til at skabe nye udsatte områder Principielt er boligsocial anvisning ligeligt fordelt på kommunens boligafdelinger. Der er dog den modifikation, at 40 plus afdelinger friholdes for anvisning. Nye 40 plus afdelinger friholdes dog kun, hvis den pågældende boligorganisation har leveret det aftalte antal særboliger. Imidlertid fordeles anvisningen er ulige fordelt i byens områder på grund af forskellige prisniveauer i områder og boligafdelinger. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel af boligerne, som blev anvist eller returneret i det enkelte postdistrikt. Der er højest udnyttelse af de indsendte boliger på Østerbro og i Vanløse, mens der er lavest udnyttelse af de (relativt få) boliger, som har postdistrikt i Hellerup og på Vesterbro. Side 16 af 26
17 Figur 16: Andel anviste og returnerede boliger (bolig modtaget i 2012) fordelt efter postdistrikt Imidlertid er der også behov for at se på, hvor mange boliger anvisningen modtager i det enkelte postdistrikt. Diagrammet nedenfor viser, hvor mange boliger anvisningen har modtaget i de forskellige distrikter og til hvilken pris. København S har leveret flest boliger i kategorien kr., mens København NV har leveret klart flest boliger i prisklassen kr. Den høje andel af returneringer i København S kan forklares med den høje andel af boliger til over kr. Figur 17: Antal modtagne boliger i 2010 fordelt på pris og postnummer vist som søjlediagram Over Under 2000 Side 17 af 26
18 Figur 18: Anvendte boliger i 2012 fordelt på pris og postnummer Over Under 2000 Når de anvendte boliger sammenlignes med de fremsendte, så har København NV modtaget forholdsmæssigt flere anvisninger end København S. Side 18 af 26
19 Bilag 5: Anvisningsregler og boligtyper i den almene sektor Dette afsnit beskriver de forskellige typer af boliger, der kan etableres efter lov om almene boliger samt hvilke anvisningsregler, der er gældende i København for hver type af bolig. a. Familieboliger Der er ca almene familieboliger i Københavns Kommune. Familieboliger udlejes som udgangspunkt af boligorganisationerne efter almindelige ventelisteprincipper. Københavns Kommune har indgået aftale med BL s 1. kreds om, at mindst 1/9 af alle almene boliger skal udlejes efter fleksible kriterier. Kriterierne giver fortrinsret til personer i arbejde, studerende, alderspensionister og skilsmisseramte. Hver 9. ledige bolig stilles til rådighed for genhusning i.f.m. byfornyelsen. Kommunen har siden 1998 haft anvisningsret til hver 3. ledige bolig. Siden 2007 suspenderes anvisningen i afdelinger med en høj andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet (40-plus afdelinger og visse af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udpegede områder). I stedet leveres særboliger og puljeboliger i afdelinger, hvor færre er udenfor arbejdsmarkedet (40-minus afdelinger). a. Særboliger Særboliger er et kommunalt begreb, indført med rammeaftalen om udlejning i Boligorganisationerne skal levere 1 % svarende til 492 almene familieboliger som særboliger med 100 % kommunal anvisning. Da der er aftalt levering af boliger med så lavt et prisniveau som muligt for den enkelte organisation, er leveringen af særboliger endnu ikke afsluttet. Pr. 1. juli 2013 var over 90 % svarende til 450 særboliger leveret. Til særboligerne anviser Socialforvaltningen de svageste borgere fra den boligsociale anvisning, som vurderes at have behov for støtte efter indflytningen. I forbindelse med rammeaftalen fra 2007 blev der ansat 10 boligrådgivere, som har særligt fokus på de anviste i særboligerne. b. Puljeboliger Puljeboliger er også et kommunalt begreb. Med rammeaftalen blev det besluttet, at kommunen i løbet af 2 år skulle modtage 250 ekstra familie- eller ungdomsboliger med en husleje på højst kr. pr. måned (2011-priser). Formålet var at afvikle en ventelisteophobning af unge, som ventede på en anvisning. Imidlertid har det ikke været muligt for boligorganisationerne at levere det Side 19 af 26
20 lovede antal boliger indenfor fristen. Det skyldes bl.a. at en del af boligerne i mellemtiden er steget i et omfang, så de ikke længere opfylder priskriteriet på trods af regulering af huslejen efter satsreguleringen (den procentsats, som overførselsindkomster reguleres med). I modsætning til særboliger er der tale om en engangsleverance. Pr. 1. juli 2013 var lidt over 63 % svarende til 158 puljeboliger leveret. Til boligerne anviser Socialforvaltningen unge under 25 år og andre med særligt lav betalingsevne. Det kan f.eks. være ældre enlige ansøgere på kontanthjælp, som samtidig har en større gæld, som betyder, at deres betalingsevne er meget lav. c. AlmenBolig+ AlmenBolig+ er et nyt koncept til almene familieboliger udviklet af KAB, 3B og Domea. Boligerne opføres ca. 10 % billigere end almindelige boliger, fordi byggeriet opføres af præfabrikerede elementer. Herudover holdes driftsudgifterne nede, fordi beboerne selv står for en del af den daglige drift. Boligerne opføres som storrumsboliger, hvor beboerne selv skal sørge for at opsætte evt. skillevægge. Målgruppen for boligerne er familier, som er indstillet på selv at yde en ekstra arbejdsindsats i afdelingen. Der er principielt 1/3 kommunal anvisning til boligerne, men den udnyttes ikke indtil videre, dels fordi målgruppen i anvisningen har vanskeligt ved at leve op til de stillede krav, dels fordi boligerne på trods af den lavere husleje fortsat er for dyre for målgruppen. d. Bofællesskaber Almene familieboliger: Familieboliger kan ved nybyggeri eller ved ombygning etableres som individuelle (med eget køkken) eller kollektive (uden eget køkken) bofællesskaber for boligsøgende, der har behov for boliger af den pågældende art. Kommunen kan beslutte, at eksisterende familieboliger fremover udlejes som bofællesskaber. Der skal indgås aftale om, hvordan udlejningen skal foregå. En boligorganisation kan udleje familieboliger til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov, jf. kap. 4 a i lov om individuel boligstøtte. Side 20 af 26
21 Almene ældreboliger: Almene ældreboligbofællesskaber kan etableres på samme måde som ældreboliger, der ikke etableres som bofællesskab. Kommunen kan beslutte at eksisterende ældreboliger fremover udlejes som et bofællesskab. Der skal indgås aftale om, hvordan udlejningen skal foregå under hensyn til, at den berettigede personkreds er ældre og handicappede.. Almene ungdomsboliger: Startboliger kan etableres som bofællesskaber. e. Almene ungdomsboliger Almene boligorganisationers ungdomsboliger organiseres i en almen boligafdeling. De modtager særlig støtte fra staten, og har derfor lavere leje end sammenlignelige familieboliger. Målgruppen er unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov. Boligerne udlejes via CIU eller den enkelte boligorganisation til studerende på grundlag af en behovsvurdering. Kommunen fik i 1998 anvisningsret til hver 4. ledige ungdomsbolig. Andelen blev med rammeaftalen om udlejning sat op til hver 3. ledige bolig med virkning fra Unge anvist af kommunen skal ikke nødvendigvis være studerende. Kommunen har indtil 2013 anvist unge under 25 år til ungdomsboligerne, men arbejder på også at kunne anvise ældre borgere. f. Selvejende almene ungdomsboliger Almene ungdomsboliger kan også ejes af en selvejende almen ungdomsboligorganisation. Boligerne organiseres i en selvstændig enhed svarende til en boligorganisations afdelinger. En selvejende ungdomsboligorganisation kan imidlertid kun eje en ungdomsboligbebyggelse i modsætning til en almen boligorganisation, der kan have mange afdelinger. Ungdomsboligorganisationens øverste myndighed er bestyrelsen til forskel fra den almene boligorganisation, hvor den øverste myndighed er et repræsentantskab eller en generalforsamling. En selvejende ungdomsboliginstitution har ikke en dispositionsfond. Københavns Kommune har ingen selvejende almene ungdomsboliginstitutioner. Side 21 af 26
22 g. Universitetsnære ungdomsboliger Med Campusloven fra 2010 fik universiteterne en begrænset mulighed for at indskyde midler sammen med midler fra private donorer - i boligfonde, der bl.a. kan finansiere byggeriet af universitetsnære ungdomsboliger. Universiteterne, som står for boligfondene får mulighed for at råde over op til 50 % af boligerne til udenlandske studerende. Øvrige boliger udlejes til unge uddannelsessøgende. Andre unge med særligt behov er ikke en del af målgruppen. Der er ingen kommunal anvisning. Der er p.t. ingen universitetsnære ungdomsboliger i København. h. Startboliger Startboliger blev indført som begreb i almenlejeloven med virkning fra 1. juli Der er pt. ingen startboliger i Københavns Kommune. Initiativet til oprettelse af startboliger og en ansøgning om midler til ansættelse af en social vicevært skal komme fra en almen boligorganisation. Startboliger er målrettet årige unge med behov for støtte, men visitationen foregår i boligorganisationen med efterfølgende kommunal godkendelse. Boligorganisationen kan søge midler til aflønning af en social vicevært hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Der kan ikke ydes ekstra støtte til husleje eller til administration og aktiviteter for beboerne, og hele ansvaret for tomgang og istandsættelse ligger hos boligorganisationen. Det har vist sig vanskeligt at etablere et projekt i København, fordi det kræver et antal tilgængelige boliger til ca kr. som helst skal være beliggende i nærheden af hinanden, hvilket ikke er tilfældet i København. Side 22 af 26
23 Bilag 6: Politiske rammer (eksisterende politikker og deres formål) Dette bilag vil kort beskrive de politikker, strategier og planer som har betydning for muligheden for at tilvejebringe billige boliger i Københavns Kommune. a. Kommuneplanen 2011 Kommuneplanen er den overordnede plan for byens fysiske udvikling. Den består af visioner og politiske mål, retningslinjer samt rammer for byens udvikling. Den eksisterende kommuneplan er fra 2011 og processen for den kommende kommuneplan er i gang. Kommuneplanen har et mål om at sikre bæredygtig byudvikling ved en helhedsbetragtning, der omfatter en langsigtet miljømæssig, social og økonomisk samfundsudvikling. Herunder at skabe blandede og mangfoldige boligområder med boliger til alle københavnere. De overordnede rammebestemmelserne om boligernes størrelse kan betyde, at nybyggeri prismæssigt kommer udenfor rækkevidde både for den boligsociale anvisning og for de øvrige fattige københavnere. Nybyggeri af familieboliger fører dermed ikke i sig selv til en nedbringelse af anvisningens ventetid, med kan risikere at bidrage også til en øget social segregering af byen. For nybyggeri i eksisterende byområder gælder som hovedregel at: Nye boliger skal være mindst være 95 m2 bruttoetagereal i gennemsnit, og ingen boliger, herunder boliger, der fremkommer ved opdeling af eksisterende boliger, må være mindre end 65 m2 bruttoetagereal med mindre: - der i lokalplan fastlægges andre krav til boligstørrelser, idet boliger under 65 m2 bruttoetagereal dog normalt ikke må udgøre mere end 10 procent af boligerne i lokalplaner til boligformål i B-, C- og S-områder - særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette eller - der er tale om erstatningsbyggeri for boliger på samme ejendom eller - der er tale om boliger og botilbud tilvejebragt efter lovgivningen om social service (f.eks. for udsatte grupper) - der er tale om kollegie- og ungdomsboliger, hvor der gælder særlige bestemmelser. I byudviklingsområderne er det ønsket, at sikre en variation i boligstørrelser, som gør det muligt for både familier, par og singler at Side 23 af 26
24 bosætte sig i Københavns nye bykvarterer. Derfor skal mindst 20 procent af boligerne være mellem 50 m2 og 70 m2 i bruttoetagereal. Kommunen kan ikke bestemme ejerform. b. Boligstrategi for unge og studerende i København Strategien forholder sig til boligsituationen for unge og studerende i København generelt, men da flere af redskaberne retter sig særligt imod studerende, er der en overvægt af indsatser, som retter sig specifikt mod denne målgruppe. Strategien har til formål at skaffe boliger til de mange unge og studerende, der gerne vil bo i Købehavn. Denne målgruppe konkurrerer i vidt omfang med Socialforvaltningens målgrupper om byens små billige boliger. Ommærkning af i alt små almene familieboliger til almene ungdomsboliger kan være med til at skabe en mere blandet beboersammensætning, men er samtidig med til at mindske råderummet for Socialforvaltningens anvisning. Socialforvaltningen har de facto alene anvist meget unge til ungdomsboliger, med det formål at de anviste ikke skal stikke ud i boligområdet. Det betyder, at boligerne ikke har været anvist til andre målgrupper med meget lav betalingsevne, f.eks. tidligere hjemløse, som ofte har gæld. Denne praksis har desuden betydet, at forvaltningen har returneret boliger til mellem 3- og kr., fordi de helt unge ikke kan betale over kr. pr. måned. Forvaltningen påtænker nu at ændre praksis for anvisning til ungdomsboliger til at de kan anvises alle op til 35 år, for at sikre at disse boliger udnyttes bedst muligt i det omfang, de kan betales af målgrupperne. c. Politik for udsatte byområder Vedtagelsen af en Politik for udsatte byområder sikrer fælles mål og retning for kommunens arbejde. Med politikken har Københavns Kommune opstillet tre overordnede målsætninger og en række konkrete mål, der skal danne grundlag for prioriteringen af kommunens ressourcer i forhold til arbejdet med udsatte byområder frem til De tre overordnede målsætninger er: Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Uddannelse og beskæftigelse til alle Udsatte byområder som rammen om et godt københavnerliv Side 24 af 26
25 d. Socialforvaltningens faglige strategier Socialforvaltningen har udarbejdet en række målgruppespecifikke faglige strategier. Gennemgående for flere af strategierne er et ønske om at omlægge støtte til borgeren fra støtte i institutioner til støtte i egen bolig. At kommunen kan tilvejebringe boliger til socialforvaltningens målgruppe er således en forudsætning for, at disse strategier kan opfyldes. Eksempelvis kan nævnes, at der i hjemløsestrategien arbejdes med housing-first, at der i socialpsykiatriens recovery-perspektiv arbejdes med mindst indgribende støtte og et ønske om i højere grad at støtte borgerne i eget hjem frem for på boformer. Side 25 af 26
26 Bilag 7: Referenceliste Årsstatus for den boligsociale anvisning 2012 (til Samarbejdsforum 19. juni 2013 dok.nr ) Status på antallet af ventende og ventetider i den boligsociale anvisning pr. 1. juli 2013 (til samarbejdsforum 23. august 2013, dok nr ) Boliger til boligsøgende med lav betalingsevne i Københavns Kommune (Notat fra KAB til møde i Samarbejdsforum 19. juni 2013) Kommunale politikker og strategier: Kommuneplan 2011: Københavns kommunes boligstrategi for unge og studerende Politik for udsatte byområder: Hjemløsestrategi for København: Strategi for socialpsykiatri (under udarbejdelse, forventes færdig primo 2014): Strategi for voldsramte kvinder og kriseramte borgere: kvartal/sof-voldsramte-kvinder-mv Københavns Kommunens Handicappolitik Statslige politikker og strategier: Hjemløsestrategien Afsluttende rapport, Rambøll og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, maj 2013 ( ategi) Side 26 af 26
Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen
Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel
Læs mereTak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 03. juli 2018 Sagsnr. 2018-0171432 Dokumentnr. 2018-0171432-7 Kære Astrid Aller, Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende
Læs mereMed udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. marts 2019 Udlejningsaftalen 2019-2023 - kort fortalt Københavns Kommune og de almene boligorganisationer, organiseret
Læs mere22-11-2013. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2013-5215. Dokumentnr. 2013-5215-44
KØBENHAVNS KOMMUNE Til Socialudvalget Udkast til rapportering: Arbejdsgruppe om tilvejebringelse af billige boliger til boligsocial anvisning 1 Indledning, opgavebeskrivelse og resume... 2 1.1 Konklusion...
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for
Bilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for 2015 2018 Sammenligning af udlejningsaftalen i perioden 2011-14 og den nye udlejningsaftale 2015-19 Tema 2011-14 2015-18 Fordeling af udlejningstyper
Læs mereHvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste?
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Adm. direktør 17. maj 2019 Jakob Næsager, MB Sagsnr. 2019-0128033 Dokumentnr. 2019-0128033-5 Kære Jakob Næsager Tak for din henvendelse 9. maj 2019, hvor du stiller
Læs mereNotat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger
Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,
Læs mereOrientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015
Læs mereHvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København
Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.
Læs mereSagsnr Notat om administration af flyttetilskud. 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud. Dokumentnr.
02-05-2007 Notat om administration af flyttetilskud 1. Baggrund for indførsel af flyttetilskud I forbindelse med indstilling om frivillig aftale med den almene sektor om nye udlejningsmodeller og ændrede
Læs mereSagsnr Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 17-05-2016 Bilag 1 Rammenotat om boligplacering af flygtninge Kommunerne skal snarest muligt finde en bolig til de flygtninge, som modtages
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereKøbenhavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder
Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer
Læs mereSÆH ønsker ligeledes afdækket, om kommunen kan pålægge de private boligselskaberne at udleje til en andre boligsøgende.
Internt notat Team Byggeri og Ejendomme 03-04-2018 Side 1. Notat vedrørende midlertidig anden brug af plejeboliger 1. Sagens omstændigheder SÆH ønsker midlertidig at udleje kommunalt ejede almene ældreboliger,
Læs mereFlere muligheder i de almene boligområder
Flere muligheder i de almene boligområder bl danmarks almene boliger Københavns Kommune Udlejningsaftalen Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om udlejning
Læs mereKredskonference den 23. marts Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds
Kredskonference den 23. marts 2019 Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds Plan for eftermiddagen: Kl. 13.30 Kl. 13.50 Kl. 14.15 Kl. 15.00 Kl. 15.15 Kl. 15.45 Kl. 16.45 Kl. 17.00 Velkommen og præsentation
Læs mereForebyggelse af udsættelser i Købehavn
Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser
Læs mereTil Socialudvalget. Sagsnr Bilag 1. Notat om udsættelser. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Bilag 1 Notat om udsættelser Baggrund I det følgende gennemgås kortfattet de oplysninger, Socialudvalget tidligere
Læs mere"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB
KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.
Læs mereAlmenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds
Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds København vokser kraftigt, og i 2030 vil der være ca. 100.000 flere indbyggere end i 2019. Københavns Kommune og BL 1. kreds har set, hvordan
Læs mereTak for din henvendelse af 7. oktober 2016, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. direktør Ninna Thomsen, MB Dato 17.10.16 Sagsnr. 2016-0349314 Dokumentnr. 2016-0349314-5 Kære Ninna Thomsen Tak for din henvendelse af 7. oktober 2016, hvor du stiller følgende
Læs mereEvaluering af Udlejningsaftalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen NOTAT 11. april 2019 Evaluering af Udlejningsaftalen 2015-2018 Borgerrepræsentationen godkendte den 14. december 2014 en aftale med
Læs mereNotat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der
Læs mereAf Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1
DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger
Læs mereFlere billige boliger og fleksible boligløsninger
ANSØGNING Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Forsøgsbeskrivelse - inklusionsboliger og deleboliger i ungdomsboliger og mulighed for oprettelse af startboliger og inklusionsboligerpå
Læs mereUdlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune
Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for
Læs mereBilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 19-05-2016 Bilag 3 Ændret udlejning af ældreboliger, som ikke lejes ud til ældre Sagsbehandler Per Christensen / Birgitte
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
Læs mereBilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra
Læs mereBoliger til udsatte, herunder hjemløse borgere
Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.
Læs mereReservation af ungdomsboliger til udvekslingsstuderende
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012-2014. Reservation af ungdomsboliger
Læs mereBedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen. Flere billige boliger og fleksible boligløsninger
ANSØGNING Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen Titel på forsøg Faglig kontaktperson Frikommunenetværk
Læs merePraksis for boliganvisning af flygtninge med familiesammenføring og unge, der fylder 18 år
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 1 Praksis for boliganvisning af flygtninge med familiesammenføring og unge, der fylder 18 år Socialforvaltningens boligsociale anvisning
Læs mereIshøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven
Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,
Læs mereCenter for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø
Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø 1 Punkt 5.3: Styrket boligsocial indsats 2 Afrapportering på arbejdsprogrammets punkt 5.3 Styrket boligsocial indsats
Læs mereTil Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst NOTAT Til Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kvartalsvis status på antallet og
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven
SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00
Læs merekom foran på ventelisten
kom foran på ventelisten fleksibel udlejning i københavn fleksibel udlejning Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2011 københavn Nye muligheder i de almene boligområder
Læs mereAftale om boliger til flygtninge i København
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Aftale om boliger til flygtninge i København I. Baggrund Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds, indgår følgende aftale om tilvejebringelse af boliger til
Læs mereBoliger til hjemløse NOTAT
NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns
Læs mereGenerel boliganvisning i Frederikssund
Generel boliganvisning i Frederikssund Kommune Baggrund I forbindelse med kommunalt igangsat projekt vedrørende beskrivelse og analyse af Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge i et fremadrettet
Læs mereEnlig ikke-forsørger (ikke i målgruppen til delebolig) Enlig med 1-2 børn Enlig med flere end 2 børn. Par med 1-2 børn Par med flere end 2 børn
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 3. kontor - Integration og Vækst NOTAT Udkast: Bilag 2. Permanente boliger til flygtninge Bilaget beskriver: 1. Status på permanente boliger
Læs mereÆndring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger
Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger
Læs mereVentelisteregler 1209
Side 1 af 5 Ventelisteregler 1209 Selskab: Hovedstadens almennyttige Boligselskab Afdeling: Røde Møllegård IV Lejlighederne anvises efter følgende fordeling A B C D Anviser i medfør af bekendtgørelse om
Læs mereSpørgsmål 1. Hvad er de samlede udgifter til anlæg af en parkeringsplads i tilknytning til kollegie- eller ungdomsboliger?
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 6. april 2018 Sagsnr. 2018-0094680 Svar på spørgsmål om kollegie- og ungdomsboliger Dokumentnr. 2018-0094680-3 Kære Astrid Aller Tak for
Læs mereUDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte
UDKAST Boligaftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i kommunen. Aftale mellem Rudersdal Kommune og de almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune om rammen for udlejning af
Læs mereSolvejg von Barm og Pia Skov I 23. marts 2019 I 1. KREDS KONFERENCE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER - KRITERIER
SDE 1 Solvejg von Barm og Pia Skov 23. marts 2019 1. KREDS KONFERENCE UDSATTE BOLGOMRÅDER - KRTERER SDE 2 Solvejg von Barm og Pia Skov 23. marts 2019 1. KREDS KONFERENCE Udsatte boligområder Udsatte boligområder:
Læs mereHøring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen
Læs merevelkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard
& velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over
Læs mereBallerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse
Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse Side 1 Indhold Baggrund... 3 1. Formål:... 3 1.2 Grundlag for aftalen... 4 2. Aftalens
Læs mereDiagrammer fordelt pr. boligorganisation fra 2013 til 2015:
1 13. april 2016 Boliganvisningen/38410 1. Anvisninger fordelt pr. boligorganisation 2. Lejetab 3. Tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) 4. Nybyggeri og helhedsplaner 5. Konklusion 6. Baggrund
Læs mereKommunal boliganvisning i almene familieboliger
Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut
Læs mereBoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereI det følgende skal mere generelt redegøres for forholdene i København:
27-05-2007 Sagsnr. 2007-34862 Udsættelse af beboere på grund af skyldig husleje i den almene sektor I forlængelse af Jyllandspostens artikler den 18. og 19. maj 2007 vedrørende udsættelse af beboere i
Læs mere1. Billige permanente boliger - strategi Sagsnr.:
1 1. Billige permanente boliger - strategi Sagsnr.: 219-2015-45098 Sagsfremstilling Formålet med denne sag er at udarbejde ny sagsfremstilling for de punkter, som Byrådet ikke godkendte i mødet den 30.
Læs mereKonkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål
ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 09-02-2017 Konkrete spørgsmål og afklaringsspørgsmål Ansøgning om midlertidig huslejetilskud I forhold til et midlertidigt
Læs mereNotat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 8 Notat om tilpasning af almene nybyggeriprojekter med henblik på indarbejdelse af små familieboliger målrettet flygtninge Notatet
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Årlig erfaringsopsamling på fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe og Værebro Park
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Årlig erfaringsopsamling på fleksibel udlejning i Høje Gladsaxe og Værebro Park NOTAT Dato: 24. oktober 2014 Af: Tine Hansen og
Læs mereANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET
Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed
Læs mereOpgørelsen over udsættelser de seneste år ser således ud:
Henrik Appel Esbensen, MB 29-06-2012 Sagsnr. 2012-94468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af den 27. juni 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen i tilknytning til medlemsforslag
Læs mereBoliger til unge i Halsnæs Kommune
Velfærdsservice Notat Til: Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2010/11172 Dato: 19-11-2010 Sag: Sagsbehandler: Boliger til unge i Halsnæs Kommune Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent 1. Indledning
Læs mereForelægges Borgerrepræsentationen den 11. december 2014.
KØBENHAVNS KOMMUNE 19-09-2014 Udlejningsaftale Aftale mellem Københavns Kommune og BL - Danmarks Almene Boliger, 1. kreds om rammer for udlejning af almene boliger i perioden 1. januar 2015-31. december
Læs mere11. marts Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning
Læs mereDokumentnr Forelagt Samarbejdsforum 6. juni Forelagt BL Danmarks Almene boliger, 1. kreds den 18. juni 2019.
KØBENHAVNS KOMMUNE 29. marts 2019 Rammeaftale om udlejning i perioden juli 2019 juli 2023 Dokumentnr. 2018-0006094-129 Forelagt Samarbejdsforum 6. juni 2019. Forelagt BL Danmarks Almene boliger, 1. kreds
Læs mereBudget 2004-2007. 550 Boligstøtte
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003
Læs mereNOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler
NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 1. udgave 214 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereLovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge
Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Pligt til at anvise permanent bolig: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har i en
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte
Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk
Læs mereNotat om boligplacering
Lene Mølgaard Kristensen & Bente Bondebjerg d. 3.november 2016 Notat om boligplacering Indledning Med det stigende pres på kommunerne i forhold til at boligplacere flygtninge er der for Dansk Flygtningehjælps
Læs mereNOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereBilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Løsning af akutte boligbehov omkring studiestart på tværs af kommunegrænser mulige regionale løsningsmodeller. Kommunens
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v
UDKAST Dato: 5. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-3229 Sagsbeh.: lni Dok id: 421062 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v (Ommærkning af almene ældre- og almene familieboliger
Læs mere2012-2014. for unge og studerende i. København
2012-2014 for unge og studerende i København Indhold s. 3 s. 4 s. 5 s. 7 s. 8 s. 9 s. 9 s. 9 s. 10 s. 10 s. 11 s. 11 s. 11 s. 11 s. 12 s. 12 s. 13 s. 14 s. 14 s. 16 s. 16 s. 16 s. 16 s. 17 s. 17 s. 18
Læs mereAnsøgningsskema Etablering af startboliger til unge
Høringsudkast: Bilag 1 Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Ansøgning sendes til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Att.: Kontor for Almene Boliger.
Læs mereFormålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019.
Notat Almene boliger - udmøntning af ny grundkapital Formålet med dette notat er at fastlægge en strategi for, hvordan kommunen ønsker at udmønte grundkapital i årene 2016-2019. 1. Bagrund Furesø Kommune
Læs mereBoliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer
Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes
Læs mereSlutstatus på studiestartslisten Sagsnr
NOTAT KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Slutstatus på studiestartslisten 2015 Med baggrund i kommunens retningslinjer for udlejning af støttede ungdomsboliger udarbejder
Læs mereBilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014.
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 4. til indstilling om evaluering af Boligstrategi for unge og studerende i København 2012 2014. Retningslinjer for udlejning
Læs mereCOK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Odense
COK Alment byggeri temamøde om almene boliger Odense Den 24. september 2015 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail
Læs mereBoligBarometret. 3. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 3. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mereNår målgruppen er alle lejere, er det alene boligorganisationerne, der kan implementere forslaget evt. efter aftale med kommunen.
Tema Forslag Formål Afsnit Boligstøtte til I tilfælde af restance, bliver borgeren overføres den mindre og dermed mere direkte til udlejer, overskuelig frem for til lejer 3.1.1 Umiddelbart gennemførligt/
Læs mereprivat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Læs mereHusleje- og udgiftsstatistik 2006
LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers
Læs mereBoligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011
Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk
Læs mereBaggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser
24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1
Læs mereKommunal anvisningsret til almene boliger
KOMMUNIKATION OG UDVIKLING - UDVIKLING & ERHVERV Kommunikation og Udvikling - Udvikling & Erhverv Dato: 20. oktober 2016 Sagsnr.: sagsnr.? Kontaktperson: Hanna Kretzschmar Dir. tlf.: 7996 6104 E-mail:
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel (A) vedrørende ældrebofællesskaber
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Administration NOTAT 03-03-2017 Til Henrik Appel (A) Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel (A) vedrørende ældrebofællesskaber Medlem af
Læs mereBoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Læs mereGladsaxe almennyttige Boligselskab
Bilag 1. Gladsaxe almennyttige Boligselskab Aftale om udlejning efter særlige kriterier 60 Indgået mellem Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab 1 Aftalen indgås i henhold til Lov om almene
Læs mereAlmene boliger i Aarhus
13. NOVEMBER 2018 Almene boliger i Aarhus - Aftale mellem BL s 5. kreds og Aarhus Kommune om genhusning og nybyggeri 1. Den blandede by er en fælles opgave BL s 5. kreds og Aarhus Kommune har tradition
Læs mereBoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Februar 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,
Læs mere