Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Transkript

1 REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Mejeri- og jordbrugets efteruddannelser Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

2 Forord 1. udgave af Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU inden for mejeriog jordbrugets efteruddannelsesområde er udviklet med tilskud fra Undervisningsministeriets tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne. Vejledningen er et supplement til Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU realkompetencevurdering inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Forord Indledning Generel information og rådgivning Forberedelse og tilrettelæggelse (fase 1)...4 Hvilke uddannelsesmål er relevante?...5 Tilrettelæggelse...6 Dokumentationsmateriale...6 Den usikre deltager Afprøvning og vurdering (fase 2)...8 Uddannelsesmål...8 Metoder til afprøvning og vurdering...9 Praktiske opgaver eller teoretiske spørgsmål? Samlet vurdering og anerkendelse (fase 3) Kvalitetssikring Forslag til metoder og opgaver IKV forløb forlagt til arbejdspladsen Hvis du vil vide mere

4 1. Indledning Denne praktiske vejledning er en branchevejledning, som kan bruges af personer, der er ansvarlige for at gennemføre individuel kompetencevurdering i AMU (IKV i AMU)) inden for mejeri- og jordbrugets efteruddannelser. Vejledningen er udarbejdet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg (MJE). Fokus i den praktiske vejledning er, hvordan man metodisk griber et IKV-forløb an inden for anlægsgartnerområdet og hvilke forhold, man skal være opmærksom på. Men de overvejelser, som en IKV-lærer skal gøre sig, og de handlinger, en IKV-lærer skal foretage sig, i de forskellige faser af et IKV-forløb, er de samme - uanset hvilke arbejdsmarkedsuddannelser inden for efteruddannelsesudvalgets efteruddannelsesområde, som kompetencevurderingen skal ske i forhold til. For uddybende information om IKV i AMU henvises til Undervisningsministeriets Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU, her findes svar på en række af de forhold, som er af generel karakter i forhold til IKV i AMU. Baggrund IKV i AMU kan på mange måder minde om IKA (individuel kompetence afklaring), men hvor IKA udelukkende havde til hensigt at få udarbejdet en individuel AMUuddannelsesplan, har deltageren nu også mulighed for at få et uddannelsesbevis og/eller et kompetencebevis 1. AMU-Uddannelsesbeviset udstedes, når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltagerens kompetencer svarer til en hel arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et helt enkeltfag optaget i en Fælles kompetencebeskrivelse (FKB). AMU-Kompetencebeviset udstedes, når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltagerens kompetencer svarer til dele af en arbejdsmarkedsuddannelse og/eller et enkeltfag optaget i en FKB. Vejledningens opbygning For overskuelighedens skyld er den praktiske vejledning bygget op om de faser, som et IKV-forløb kan inddeles i: Før fasen, som omhandler den aktivitet, der ligger inden selve forløbet Fase 1 Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2 Afprøvning og vurdering Fase 3 Samlet vurdering og anerkendelse I hvert af disse kapitler fokuseres på, hvilke overvejelser, man 1 Hvis deltageren ønsker at få vurderet sine kompetencer for at opnå anerkendelse af realkompetencer i forhold til en erhvervsuddannelse kan det ske i forbindelse med et GVU forløb (grunduddannelse for voksne). Dette kan man fx læse mere om i Undervisningsministeriets håndbogsserie nr : Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse en håndbog. 3

5 bør gøre sig i forbindelse med de enkelte faser og forslag til redskaber, man kan benytte. 2. Generel information og rådgivning Før-fasen beskriver den aktivitet, der ligger forud for selve IKV-forløbet, herunder information og rådgivning til virksomheder og enkeltpersoner om mulighederne for at få vurderet realkompetencer, få udstedt AMU uddannelses- eller kompetencebeviser og få lagt en individuel AMU-uddannelsesplan. Det er uddannelsesinstitutionerne, der har ansvaret for aktiviteterne i denne fase. Man kan sige, at formålet med denne fase er at udbrede kendskabet til og reklamere for IKV i AMU, de AMU-kurser, samt de AMUuddannelsesforløb som skolerne kan tilbyde. Hvis der ikke er kendskab til mulighederne, vil det selvfølgelig begrænse efterspørgslen. Nogle henvendelser vil komme af sig selv, efterhånden som kendskabet til IKV i AMU udbredes. Flere undersøgelser viser dog, at særligt de små og mellemstore virksomheder har et meget mangelfuldt kendskab til AMU og til de muligheder, som AMU rummer. Derfor vil muligheden for at medarbejderne kan få vurderet deres realkompetencer i AMUsystemet også være ukendt for mange, og det kræver en ekstra indsats af skolerne at få nye kunder i butikken. Til gengæld vil et øget kendskab også medføre en øget efterspørgsel, så en øget indsats i forhold til IKV vil sandsynligvis vise sig at være en god investering. I praksis betyder det, at skolerne ud over at informere på hjemmeside, i Vidar, i de lokale medier mv. med fordel kan prioritere kontakten til virksomhederne i regionen ikke kun de store virksomheder, men også de små og mellemstore virksomheder. Flere skoler kan vælge at samarbejde om dette arbejde, så der i forbindelse med arbejdet også orienteres om, hvad andre skoler kan tilbyde. Endelig er det vigtigt at understrege, at selvom mange deltagere vil komme på initiativ fra de virksomheder, de er ansat i, er tilbudet om individuel kompetencevurdering et tilbud til den enkelte borger. Der kan også henvises til efteruddannelsesudvalgets hjemmeside hvor der informeres om de AMU uddannelser der findes inden for anlægsgartneri samt Mejeriog jordbruget og om de AMU forløb (flere uddannelser i forlængelse af hinanden), der er etableret. Det kan også være en god idé at orientere om, at de medarbejdere der er omfattet af offentlige overenskomster, ofte vil opnå et lønløft når de har gennemført et samlet efteruddannelsesforløb. 3. Forberedelse og tilrettelæggelse (fase 1) IKV i AMU foretages altid i forhold til arbejdsmarkedsuddannelser og/eller EUD-enkeltfag, som er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse (FKB). I første omgang vil de fleste henvendelser om IKV sandsynligvis komme fra virksomheder på vegne af medarbejdere, der ønsker at få deres realkompetencer vurderet i forhold til konkrete jobområder eller funktioner. En del henvendelser vil også komme direkte fra deltagere som ønsker at indgå på AMUuddannelsesforløb, f.eks. inden for anlægsgartner, greenkeeper og groundsmanområdet. 4

6 I begge tilfælde vil det ofte give sig selv, hvilke uddannelsesmål deltageren skal vurderes i forhold til. I andre tilfælde har deltageren en række kompetencer inden for f.eks. anlægsgartnerområdet, som først må indkredses i forhold til relevante uddannelsesmål. Hvilke uddannelsesmål er relevante? Ofte vil de personer, som henvender sig for at komme i gang med et IKV-forløb, have mange års erfaring inden for branchen og kan derfor have kompetencer inden for rigtig mange områder og dermed uddannelsesmål. Derfor kan det være nyttigt at anvende spørgeskemaer eller interviews til at komme tættere på, hvilke mål vurderingen skal dreje sig om. Eksempel på opdeling i hovedområder Den fælles kompetencebeskrivelse Etablering af grønne områder og anlæg (2666), kan opdeles i en række hovedområder for at afgrænse hvilke uddannelsesmål, der vil være relevante at vurdere deltageren i forhold til. Hovedområderne kan opdeles som herunder: Plantebeskyttelse Planteliv, økologi og miljø Græsarealer m.v. Anlæg i beton, natursten og træ Buske og træer Kirkegårde Maskiner, brug og vedligeholdelse Sikkerhed og arbejdsmiljø Min kompetencemappe Teknologisk Institut har for Undervisningsministeriet udviklet et redskab som kan bruges af deltageren i forberedelsesfasen til at samle alle relevante realkompetencer, formelle såvel som mere uformelle realkompetencer, herunder foreningsarbejde, erhvervserfaring m.v. Hvis deltageren har udfyldt Min kompetencemappe, vil det være et oplagt afsæt for lærerens/konsulentens valg af de uddannelsesmål, som deltageren skal vurderes i forhold til og evt. også en indledende afklaringssamtale med en faglærer/konsulent fra skolen. Mappen kan findes på hvor der også kan udskrives en vejledning til brug af mappen. 5

7 Indholdet af det enkelte uddannelsesmål kan findes flere steder, men vil du være helt sikker på at målet er aktivt og godkendt, anbefales det at bruge Undervisningsministeriets hjemmeside Tilrettelæggelse Når læreren/konsulenten har besluttet, hvilke konkrete uddannelsesmål deltageren skal vurderes i forhold til, skal den person, som foretager selve vurderingen beslutte sig for, hvilke metode der er bedst egnet til at vurdere, om deltageren lever op til de kompetencemål, der beskrives i uddannelsesmålet. Der vil som oftest være tale om at anvende flere metoder, fx en eller flere metoder, der kan afprøve deltagerens kunnen i forhold til uddannelsesmålet, og en eller flere metoder, der kan afprøve deltagerens viden i forhold til uddannelsesmålet. På baggrund af fx Min kompetencemappe, det foreliggende dokumentationsmateriale og evt. sorteringsskemaet, kan man med fordel gennemføre en individuel afklaringssamtale for at få uddybet evt. uklarheder i det fremsendte. I nogle tilfælde vil det vise sig, at deltageren måske har flere kompetencer end først antaget. Det kan da være relevant at udvide vurderingen til at omfatte flere uddannelsesmål. Det er vigtigt, at den faglige vurdering altid foretages af en faglærer, som er kompetent til at undervise inden for de relevante fagområder. Det betyder, at når en deltager skal vurderes i forhold til flere uddannelsesmål, vil der kunne være flere faglærere involveret i forløbet. Dokumentationsmateriale En IKV-deltager bidrager selv til at dokumentere sine kompetencer. Det sker bl.a. ved at deltageren, som led i sin forberedelse til IKV-forløbet, indsamler dokumentation for og beskriver sine realkompetencer og fremsender materialet til skolen. Der findes ikke håndfaste retningslinier for den dokumentation, som deltageren skal indsamle inden IKV-forløbet. Nogle af deltagerens realkompetencer kan være flere år gamle, men det gør dem ikke nødvendigvis irrelevante. Indholdet af dokumentationsmaterialet kan også have meget forskellig form og kvalitet. Det er derfor vigtigt, at dokumentationen aldrig står alene, uden at deltagerens kompetencer efterprøves praktisk og teoretisk (se fase 2). Relevant dokumentationsmateriale kan fx være: Alle former for eksamens- og uddannelsesbeviser og evt. anden form for dokumentation for gennemførte formelle uddannelsesforløb* 6

8 Realkompetencevurdering i forhold til EUD 2 Udtalelser fra arbejdsgiver, f.eks. Deltagelse i medarbejderuddannelser Arbejdsgiverens vurdering af personens kompetence Beviser for kursus-/uddannelsesaktivitet hos private udbydere Dokumentation for deltagelse i folkeoplysende undervisning Frivilligt foreningsarbejde Deltagerens egne vurderinger af relevante erfaringer og kompetencer Min kompetencemappe Det, at deltageren kan påvise at have arbejdet inden for branchen i en årrække, kan sandsynliggøre at han eller hun har de relevante kompetencer, men der skal altid foretages en afprøvning af, om de relevante kompetencer er til stede (se fase 2). Husk at dokumentation/beviser for kompetencer anerkendt ved realkompetencevurdering i forhold til formelle uddannelser ikke forældes, men kan sidestilles med dokumentation/beviser for kompetencer erhvervet ved gennemførelse af formelle uddannelser. Når der tages afsæt i den indsendte dokumentation og fx Min kompetencemappe, vil selve afprøvningen lettere kunne målrettes, og i de tilfælde hvor det ikke umiddelbart er indlysende, hvilke uddannelsesmål der skal vurderes i forhold til, vil Min kompetencemappe være et glimrende afsæt for - sammen med deltageren - at identificere uddannelsesmålene gennem sorteringsskemaet. En deltager bør ikke kompetencevurderes i forhold til uddannelsesmål, som deltageren ikke kan sandsynliggøre at have realkompetencer i forhold til. Den usikre deltager Når man tilrettelægger et IKV forløb, skal man selvfølgelig tage højde for, hvad det er for en person, der skal vurderes. Inden for anlægsgartnerområdet vil der sandsynligvis være flere deltagere, som ikke har så gode erfaringer med skoleundervisning, eksamener og testning. Vær opmærksom på, at mange inden for området har vanskeligt ved at læse og skrive. Dette kan have betydning for tilrettelæggelsen af forløbet. Der er selvsagt tale om en vurdering, men selve forløbet kan godt afvikles i en atmosfære, der får deltageren til at slappe af, hvis selve afprøvningen 2 Dokumentation for gennemførte formelle uddannelsesforløb og kompetencer anerkendt ved gennemførelse af realkompetencevurdering i de formelle uddannelser skal ikke afprøves, uanset hvornår de er gennemført. 7

9 sker i forlængelse af en god dialog mellem faglærer og deltager. Det er også muligt, at deltageren kan vurderes i trygge omgivelser på hans/hendes arbejdsplads. Der er også mulighed for at indlægge screening af deltagerens læsefærdigheder i IKV-forløbet. Det er en god idé, at der i afprøvningen lægges ud med spørgsmål eller øvelser, som deltageren med sikkerhed kan svare på/løse. Det skaber tryghed og afmystificerer forløbet 4. Afprøvning og vurdering (fase 2) I denne fase fokuseres på selve afprøvningen og vurderingen af deltageren. Det er i denne fase, at den individuelle kompetencevurdering skal stå sin prøve og i denne fase, hvor det viser sig, om de valgte metoder/redskaber var anvendelige. På baggrund af den forberedende fase skal der indledningsvist tages stilling til, hvor afprøvningen skal foregå. Afprøvningen kan enten foregå på skolen eller på deltagerens arbejdsplads. For den usikre deltager vil det (som nævnt ovenfor) måske opleves som mest trygt, at afprøvningen foregår i vante omgivelser på arbejdspladsen. Hvis flere medarbejdere fra en virksomhed skal igennem et IKV-forløb, vil det også være mest praktisk, at afprøvningen foregår her. IKV skal imidlertid altid udbydes åbent. Dvs. at IKV aldrig må udbydes forbeholdt deltagere fra en bestemt virksomhed, heller ikke når forløbet afholdes virksomhedsforlagt. I de tilfælde hvor der er særlige myndighedskrav, herunder prøvekrav i forbindelse med udstedelse af beviser eller certifikater, skal disse regler altid følges. Uddannelsesmål De enkelte uddannelsesmål er formuleret som beskrivelser af, hvad deltageren kan efter kurset. Derfor er det også i forhold til disse beskrivelser, deltagerens kompetencer skal afprøves. For at få udstedt et uddannelsesbevis skal deltageren altså have de kompetencer, der svarer til dem, som er formuleret i uddannelsesmålet. Hverken mere eller mindre! Et Uddannelsesmål er formuleret som en samlet kompetence, der kan indeholde flere elementer. Det vigtigt, at deltageren afprøves i forhold til samtlige af disse elementer. Nogle uddannelsesmål er meget konkrete fx betjening af en maskine eller et instrument. De kompetencer, der knytter sig til disse uddannelsesmål, er relativt ukomplicerede at teste, da det hurtigt vil vise sig i praksis, om deltageren opfylder kravene. Vær dog altid opmærksom på, at der til flere uddannelsesmål, knytter sig nogle kompetencer som omhandler sikkerhed/arbejdsmiljø. Når dette er tilfældet skal deltageren altid afprøves særskilt inden for disse områder. 8

10 Andre uddannelsesmål har delmål, der fokuserer på kompetencer, der bedst demonstreres i samarbejde/samspil med andre. I disse tilfælde vil det ofte være nødvendigt, at en del af afprøvningen sker i en gruppe, hvilket naturligvis kan være vanskeligt i de tilfælde, hvor det kun er en enkelt deltager, der skal afprøves. Her kan det være nødvendigt at samle et hold, eller at konstruere en situation, så vurderingen kan gennemføres. Vurderingen af deltagerens viden om området kan fx gennemføres ved hjælp af supplerende spørgsmål til den enkelte. Kompetenceniveauer De kompetencer, som er beskrevet i uddannelsesmålene, har forskellige niveauer. Det er vigtigt, at det er disse kompetenceniveauer, der tages afsæt i, når deltageren skal have vurderet sine realkompetencer. Der skelnes typisk mellem at deltageren kan udføre i samarbejde med andre, kan udføre selvstændigt og kan instruere /vejlede andre. Disse niveauer er vigtige at holde sig for øje, så der sigtes præcist i forhold til afprøvningen. Metoder til afprøvning og vurdering Skolerne har metodefrihed i forbindelse med afprøvning af deltagernes kompetencer. Det betyder, at skolerne selv beslutter, hvordan de i praksis vil afprøve/teste, om deltageren besidder de kompetencer, som er nødvendige for at få et uddannelses- eller kompetencebevis. Det er dog et krav, at de anvendte metoder er hensigtsmæssige og pålidelige. Det betyder, at metoderne skal være velovervejede, og at de metoder, man vælger at anvende, skal være de metoder, der skønnes at være dem, som bedst kan sætte faglæreren i stand til at vurdere, om deltageren har de fornødne kompetencer. Ved pålidelig forstås, at metoderne skal være gennemprøvede, og at man opnår det samme resultat, selvom vurderingen gentages af en anden lærer eller på en anden skole. I det følgende gennemgås nogle af de metoder, som kan bruges. Det er vigtigt at understrege, at det kun er eksempler. Metoderne kan derudover bruges i kombination med hinanden, mulighederne er utallige, men husk at resultatet skal kunne efterprøves med identisk resultat. Eksempler på metoder kan være: individuelle samtaler strukturerede interview forskellige former for kollektive samtaler, øvelser og rollespil skriftlige opgaver og test mundtlige opgaver praktiske øvelser og opgaver I praksis vil en kombination af de forskellige metoder nok være mest relevant. Hvilken metode, der er egnet til vurderingen, afhænger af: Hvilket mål, der skal vurderes i forhold til 9

11 Hvor mange deltagere, der skal vurderes Deltagerens forudsætninger pas fx på med at vælge skriftlige opgaver til deltagere med læse/skrive vanskeligheder. Individuelle samtaler Er samtaler, der tager afsæt i deltagerens kompetencer, fx ved en gennemgang af Min kompetencemappe. Faglæreren kan her indkredse, hvilke arbejdsområder deltageren har beskæftiget sig med, hvad deltageren laver i sin fritid mv. Den individuelle samtale skal følges op med en praktisk afprøvning, men kan være et godt udgangspunkt til at få præciseret de kompetencer, som det er relevant at afprøve. Strukturerede interview Denne metode kan anvendes til blandt andet at vurderer deltagerens kompetencer i forbindelse med plantekendskab. Metoden kan fx bruges til at spørge ind til teknisk viden, men i høj grad også i forbindelse med uddannelsesmål, som indeholder holdningselementer som fx i forbindelse med sikkerhed og arbejdsmiljø. Kollektive samtaler, øvelser og rollespil Denne vurderingsmetode fordrer først og fremmest, at der kan samles en gruppe af personer, som skal vurderes i forhold til det samme uddannelsesmål, og metoden er mest velegnet til uddannelsesmål, der indeholder elementer af samarbejds-, instruktions- eller holdningselementer. Husk, at det er den enkelte deltager, der skal vurderes, selvom øvelserne afvikles kollektivt. Skriftlige opgaver og test Dette dækker egentlig over flere forskellige metoder, der kan varieres i det uendelige. Fælles er dog at afprøvningen tager afsæt i, at deltageren skriftligt besvarer en eller flere opgaver og/eller test. Det kan strække sig fra, at deltageren får en opgave, der kræver en relativ udførlig skriftlig besvarelse, til at deltageren afkrydser et svar. Når disse metoder benyttes, skal man som faglærer være særligt opmærksom på, om deltageren har læseog/eller skriveproblemer. Evt. kan øvelserne læses op for deltageren, der derefter besvarer spørgsmålene mundtligt. En skriftlig opgave kan blandt andet anvendes hvor tilegnelsen af kompetencen kan demonstreres forholdsvist enkelt og eventuelt grafisk. Mundtlige opgaver Mundtlige opgaver kan anvendes som supplement til den praktiske vurdering for at afdække deltagerens viden på området. Den eneste forskel i forhold til de skriftlige opgaver er, at deltageren her giver svaret mundtligt i stedet for at skrive det ned, hvilket som tidligere nævnt kan være en stor fordel for læse- og stavesvage deltagere. 10

12 Praktiske øvelser og opgaver Denne metode er relevant i forhold til en lang række af uddannelsesmålene inden for anlægsgartnerområdet, da de ofte indeholder krav til deltagerens kompetencer til at kunne udføre konkrete arbejdsopgaver eller til at håndtere forskellige typer af materialer, materiel og maskiner. Opgaverne kan som regel formuleres direkte på baggrund af AMUmålene (eller elementer i målbeskrivelserne). Metoden kan med fordel udbygges med supplerende spørgsmål om fagudtryk, arbejdsmetoder, normkrav, arbejdsmiljø og sikkerhed. I det materiale, der er udviklet til den almindelige gennemførelse af kurserne på Materialeplatformen ( kan der i mange tilfælde findes opgaver, som kan bruges i forbindelse med IKV. Praktiske opgaver eller teoretiske spørgsmål? - Svaret ligger lige for: Begge dele i det omfang det er hensigtsmæssigt og muligt. Ved at kombinere praktiske opgaver med teoretiske spørgsmål afdækkes både deltagerens kunnen (hvordan) og viden (hvorfor). Som udgangspunkt er det altså en fordel at vurdere deltagerens realkompetence med afsæt i en praktisk opgave. Det kan være udførelse af belægninger, mindre stenmure, beskæringer, opstilling af udstyr, håndtering af instrumenter eller maskiner m.v. Imens - eller i forlængelse af opgaven kan faglæreren stille supplerende/uddybende spørgsmål til deltageren og løbende vurdere, om deltageren har de kompetencer, som er beskrevet i forbindelse med det relevante uddannelsesmål. I det omfang det er muligt, kan det være en fordel at vurdere deltageren i hans eller hendes vante arbejde, hvis arbejdsopgaven knytter sig til det mål eller de mål der skal vurderes. Andre uddannelsesmål er formuleret, så det ikke er oplagt eller muligt at tage udgangspunkt i en praktisk opgave (fx arbejdsmiljø). I disse tilfælde er det en god idé, at vurderingen foretages på baggrund af fagområder, som er kendte for deltageren (fx træfældning, beskæring, belægningsopgaver og lign.). Derved bliver det nemmere for deltageren at forholde sig til de stillede spørgsmål. En praktisk opgave vil ofte kunne tilrettelægges, så den afdækker såvel praktiske som teoretiske kompetencer. Hvis deltageren bliver bedt om at løse en konkret praktisk opgave, vil det være oplagt at stille en række tillægsspørgsmål, som vil sætte faglæreren i stand til at vurdere deltagerens kompetencer undervejs. Husk altid, at de spørgsmål, der stilles, skal kunne afdække de kompetencer, som er relevante for det konkrete uddannelsesmål, der vurderes i forhold til hverken mere eller mindre! 11

13 5. Samlet vurdering og anerkendelse (fase 3) Dette kapitel omhandler den sidste fase, hvor deltageren evt. får udstedt et uddannelsesbevis eller kompetencebevis og/eller får udarbejdet en uddannelsesplan. Som nævnt i Indledningen, afsnit 1 kan deltageren få udstedt et AMU-uddannelsesbevis og/eller et AMU-kompetencebevis, ligesom der kan udarbejdes en AMU-uddannelsesplan for deltageren. Uddannelses- og kompetencebeviser tilhører altid deltageren. Det samme gør en eventuel uddannelsesplan. Det er udelukkende kompetencer i forhold til de handlingsorienterede mål for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i de fælles kompetencebeskrivelser, der vurderes. Kompetencer som ikke er beskrevet i de handlingsorienterede målbeskrivelser, vurderes ikke, og det er meget vigtigt, at de er den præcise målbeskrivelse, som vurderingen forholdes til. Hvis deltageren har en række af de kompetencer, som er beskrevet i de handlingsorienterede mål, men faglæreren vurderer at der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem deltagerens kompetencer og målbeskrivelsen, kan der udstedes et kompetencebevis. Typisk vil deltageren være blevet testet i forhold til flere uddannelsesmål, og måske kan deltageren få uddannelsesbevis for nogle uddannelser og kompetencebevis for andre. Det er faglæreren, der foretager den endelige vurdering. Når den samlede vurdering er foretaget gennemgås forløbet og baggrunden for vurderingen med deltageren. Hvis deltageren ønsker det, kan der i forlængelse af den gennemførte IKV udarbejdes en AMU-uddannelsesplan. Det kan fx være i tilfælde, hvor deltageren har fået et kompetencebevis, men ønsker at kvalificere sig yderligere for at opnå et uddannelsesbevis, fx gennem undervisning i åbent værksted. Det kan også være at deltageren ønsker at kvalificere sig inden for tilgrænsende områder for på sigt at kunne varetage nye arbejdsopgaver. Hvis en deltager har et ønske om at blive faglært, kan faglæreren anbefale deltageren at fortsætte sin kompetencevurdering i forhold til grunduddannelse for voksne (GVU-IKV) Kvalitetssikring Det er vigtigt, at en IKV er gennemført, så den afdækker deltagerens reelle kompetencer, og at der i den forbindelse anvendes troværdige metoder herfor. Resultatet af en deltagers IKV skal kunne gentages med samme resultat, uanset hvilken lærer eller godkendt uddannelsesinstitution, der gennemfører den. Det betyder, at skolerne skal være 12

14 åbne om, hvilke metoder de benytter i forbindelse med IKV i AMU, så metoderne evt. kan efterprøves. Metoderne skal sikre, at det er det rigtige, der vurderes. Det er en rigtig god idé, at faglærerne har mulighed for at udveksle opgaver og erfaringer opret fx et opgavebibliotek på skolen. Det at have en god praksis i forhold til testning og vurdering er ikke statisk, men noget der hele tiden udvikler sig, og det er oplagt, at faglærerne på en skole får mulighed for at lade sig inspirere af deres kollegaer. Vær derfor åben om, hvilke succesoplevelser eller problemer, der kan være i forbindelse med IKV forløb og del dine oplevelser med kollegaerne. Hvis der er behov for at få udviklet materiale til et eller flere specifikke mål, kan MJE kontaktes. 6. Forslag til metoder og opgaver I det følgende findes forslag til metoder og opgaver i forbindelse med IKV indenfor fælleskompetencebeskrivelse 2666 Etablering og pleje af grønne områder og anlæg Emnerne under denne FKB kan opdeles i følgende hovedområder (se bilag for gruppering af uddannelsesmål i hovedområderne): Plantebeskyttelse Planteliv, økologi og miljø Græsarealer mv. Anlæg i beton, natursten og træ Buske og træer Kirkegårde Maskiner, brug og vedligeholdelse Tværgående uddannelsesmål Følgende metode kan være en måde hvorpå faglæreren overordnet kan sigte sig ind på deltagerens kompetencer indenfor ét eller flere af disse hovedområder: Læreren planlægger en rute på skolens område, i en skov, på en kirkegård etc., hvor der kan ses de nødvendige planter, træer, belægninger, græs, så kompetencer indenfor hovedområderne som fx Anlæg i beton, natursten og træ, Græsarealer mv. kan undersøges indledende. Planter og træers fremtoning afhænger naturligvis af årstiden, hvorfor det er nødvendigt at begrænse anvendelsen af denne metode til årstider der svarer overens med uddannelsesmålene. Under den fælles gennemgang af ruten, kan deltageren demonstrere sine kompetencer ved at faglæreren stiller spørgsmål. Deltageren kan endvidere kommentere planternes beskæring, planternes hensigtsmæssige placering, vækstkrav for den enkelte plante, samt 13

15 fx krav vedr. plantning eller flytning af planten. Faglæreren tager undervejs notater der kan lægges til grund for en efterfølgende samtale og en fastlæggelse af hvilke mål der skal vurderes i forhold til. Eksempelvis kan der under hovedområdet Planteliv, økologi og miljø lægges vægt på følgende: Kan deltageren identificere almindeligt forekommende planter i sommer/vinter tilstand? Kender deltageren de gængse regler for botanisk navngivning; slægt, art og sort? Kender deltageren både de danske og botaniske navne på de gennemgåede planter? På baggrund af resultatet vurderes der fx efterfølgende konkret i forhold til uddannelsesmålet Planteliv, økologi, miljølære. Nedenfor er der eksempler på spørgsmål der enten kan besvares skriftligt eller mundtligt eller som en kombination. Det er naturligvis også muligt at fravælge spørgsmål eller hele områder som faglæreren vurderer besvaret tilfredsstillende under den indledende vandretur. Eksempel på opgaver der kan besvares mundtligt eller skriftligt Planteliv, økologi, miljølære Deltageren kan i samarbejde med andre foretage indsamling, bearbejdning og forelæggelse af informationer om planternes opbygning, livsfunktioner, vækst og udvikling med henblik på medvirken ved hensigtsmæssig dyrkning, pasning og pleje af planter inden for gartnerområdet under samtidig hensyntagen til miljømæssige forhold. Deltageren kan i samarbejde med andre foretage indsamling, bearbejdning og forelæggelse af informationer om planternes krav til jordbunds- og gødningsforhold og planternes nødvendige og mest almindelige stoffers kredsløb i naturen med henblik på medvirken ved hensigtsmæssig dyrkning, pasning og pleje af planter inden for gartnerområdet under samtidig hensyntagen til miljømæssige forhold. Deltageren kan i samarbejde med andre ved hjælp af regning og matematik foretage beregninger ud fra jordbundsanalyser af tilførslen af mængder af gødningsstoffer set i forhold til gødningernes procentvise indhold af de forskellige hovednæringsstoffer. Fysiologi Hvad forstås ved plantens tørstof? Hvilke opgaver har plantens rod? Nævn nogle grundstoffer som er nødvendige for planten? Hvilke grundstoffer er proteiner opbygget af? Hvad kan man gøre for at nedsætte åndingstabet hos planter? Nævn forskellige eksempler på hvordan plantevækststoffer påvirker planternes vækst.. Planteannatomi Hvad forstås ved cellens reduktionsdeling? Giv nogle eksempler på vegetative formeringsmetoder.. Hvad er forskellen på en enkimbladet og en tokimbladet kimplante? Hvornår er plantens spalteåbninger lukkede? 14

16 Hvilke celletyper indgår i opbygningen af støttevæv? Nævn plantens grundorganer.. Gør rede for den indre opbygning af et blad.. Hvad er bestøvning og hvordan foregår det i praksis? Giv eksempler på planter med tvekønnede blomster.. Tegn og forklar hvordan en tvekønnet blomst er opbygget.. Jordbundslære Hvad forstår man ved en jords struktur? Gør rede for nogle vigtige egenskaber hos lerjord.. Hvordan kan porøsiteten i jorden ændres i negativ retning? Hvad forstås ved markkapacitet? Hvilken funktion har mikroorganismerne i jorden? Kemi Hvorfor er nogle grundstoffer inaktive? Hvad er et molekyle? giv et eksempel.. H3PO4 Hvilke og hvor mange atomer indgår i dette molekyle? Skriv den kemiske formel for ammoniak. Hvordan spaltes H3PO4 (fosforsyre) i vand? Hvad sker der hvis en base blandes med en syre? Hvad betyder: H Mo P Gødningslære Hvilke afgrøder er især egnet som grøngødning? Hvorfor indgår kvælstoftal ikke i en standard-grundanalyse? Hvorfor udvaskes fosforgødninger næsten ikke? Hvad betyder på en gødningssæk? Kan man tilføre kunstgødning efter helt samme principper på ler og sandjord? På hvilke former findes kvælstof i ammoniumnitrat? Eksempel på en opgave hvor deltageren skal beskrive en arbejdsproces og tilhørende materialer (kan gennemføres skriftligt eller mundtligt) Etablering af indkørsler i belægningssten og flise Deltagerne kan ved brug af normer og vejledninger for anlægsgartnerarbejde projektere og udføre befæstigelser i indkørsler med belægningssten og fliser, med tilhørende kantafgrænsninger, under hensyntagen til et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Beskriv arbejdsprocesserne ved anlægsgartner arbejdet, når der skal etableres en ny indkørsel på en grund hvor bunden betegnes som blød. Opstil i kronologisk rækkefølge de vigtigste arbejdsopgaver i ovenstående opgave. 15

17 Hvor mange cm er mindstetykkelsen på bærelaget i ovennævnte opgave? Er der krav til tykkelsen på de fliser der skal anvendes i opgaven? Begrund gerne svaret. På baggrund af besvarelsen vurderes: Har deltageren kendskab til de forskellige arbejdsopgaver, samt deres naturlige placering i arbejdsprocessen? Kender deltageren til normer og vejledning i anlægsgartnerarbejde? Kan deltageren anvende normer? Eksempel på kombineret praktisk, teoretisk opgave Pleje af grønne områder Deltageren kan foretage almindelige forekommende pleje- og vedligeholdelsesopgaver inden for vækstperioden i vel definerede grønne anlæg indeholdende bede, græs, belægninger og udstyr under hensyntagen til anlæggets idé og formål og i henhold til gældende arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige regler. Opgave til deltageren: Du skal udføre et grønt anlæg på 100 m 2 Anlægget er en forhave til en et plans rødstensvilla beliggende i et traditionelt villakvarter. Villaen er beboet af en familie med tre børn i den skolesøgende alder, og mor og far som begge er udearbejdende på fuldtid. Forhavens dimensioner fremgår af udleveret skitse. Der er følgende krav til dit produkt: En kort skriftlig fremstilling af de tanker som ligger til grund for din løsning. En målfast tegning af anlægget på 100m2, i målestoksforholdet 1:50. En planteliste til kunden indeholdende angivelse af samtlige anvendte plantearter. En bestillingsliste til planteskolen indeholdende relevante kvalitets og størrelsesbeskrivelser, samt priser. En skriftlig beskrivelse indeholdende motivation for anvendelsen af de planter som indgår i anlægget. En beskrivelse af hvilke normkrav der skal overholdes i forbindelse med plantearbejdets udførelse. En tegning med mindst 2 niveaukurver fra det areal hvor anlægget skal etableres. En beskrivelse af jordbundsforholdene på stedet ( aboratoriet står til din rådighed) 16

18 Anlægget udført i praksis, omfattende alt plantearbejde og finish på arealet. Evt belægningsarbejde udføres ikke.. En plejeplan som redegør for de plejeopgaver som skal gennemføres i beplantningens første to vækstsæsoner. Beskriv det overordnede formål med anlægget. Tegn i målestok 1:100, anlægget med dets nuværende udseende, angiv på tegningen hvilke planter der indgår i anlægget. Beskriv hvilke beplantningselementer anlægget indeholder, samt formålet med de enkelte elementer. Redegør skriftligt for eventuelle behov for forandring eller opretning i anlægget. Udarbejd detailtegninger over de forandringer du har foreslået. Udarbejd en plejeplan for anlæggets næste tre vækstsæsoner. Faglærerens opmærksomhedspunkter i vurderingen: Anfører deltageren alle væsentlige overvejelser som danner baggrund for løsningen? Er der taget hensyn til brugere, beliggenhed, størrelse, adgangsforhold m.v.? Er løsningen fagligt fornuftig, f.eks. med hensyn til planteafstande? Er tegningen korrekt udført ifølge fagets normer? Er alle planter enten fikseret på tegningen, eller angivet med antal pr m 2 eller pr. løbende meter? Er signaturerne kreative? Er der anvendt korrekte plantenavne? Er alle relevante kvalitets og størrelsesangivelser anført? Er plantevalgene fornuftige f.eks. set ud fra beplantningens formål, stedets vækstforhold o.s.v. Er der taget stilling til hulstørrelser, plantedybder, evt. opbinding, at planterne skal stå lodret, jævnhed, jordbearbejdning, størrelser på sten i overfladen, evt. andet? Er tegningen udført korrekt og præcis? Er der gennemført relevante jordbundsanalyser? Er der anvendt fornuftige arbejdsmetoder, redskaber og maskiner? Vil plejeplanen kunne anvendes som styringsredskab for plejen? Er beskrivelserne målbare og entydigt formulerede? 17

19 Eksempel på skriftlig opgave Anlæg i betonsten, lige linier Deltageren kan planlægge, udføre og kvalitetsbedømme anlægsgartneropgaver lagt/opført i betonvarer, hvori der indgår belægninger, trapper og mure i lige linier i henhold til de til enhver tid gældende normer for det pågældende arbejde samt under hensyntagen til et godt arbejdsmiljø. Tegn en ligesidet sekskant, hvor siderne har en længde 10 cm Beskriv i stikordsform hvordan du ville afsætte en tilsvarende sekskant (dog med en sidelængde på 10 meter) i et anlægsprojekt, hvor sekskantens sider skal tilplantes med bøgeplanter. Der udleveres papir og tegneredskaber (herunder, lineal, passer og vinkelmåler) til deltageren. Denne opgave kan naturligvis udbygges med konstruktion af de mange forskellige geometriske figurer som anvendes indenfor anlægsgartner faget. Deltageren får udleveret en målfast arbejdstegning over en typisk anlægsgartner opgave, på tegningen er angivet faste elementer, belægninger og plantebede. Udover materiale angivelser på belægningerne er der angivet ganske få koter. Deltageren skal påfører tegningen de relevante koter, der er nødvendige for at kunne udfører opgaven i praksis. (Deltageren skal kun lave den teoretiske del i denne opgave) Opmærksomhedspunkter i vurderingen: Kan deltageren omregne længder på fald i forhold til det anvendte målestoksforhold? Anvender deltageren det korrekte fald på de forskellige belægningsmaterialer? Anlægger deltageren fald i korrekte retninger i forhold til bygninger og bede? 18

20 Eksempel på praktisk øvelse Nivellering og afsætning af grønne og grå anlæg Deltagerne kan udføre nivellering, samt afsætnings- og opmålingsopgaver ved etablering af grønne og grå anlæg, herunder udføre retvinklet afsætning og afsætning af mindre kurver. Deltagerne kan udføre opgaverne ved brug af forskellige typer af nivelleringsinstrumenter, samt laserinstrumenter og afstandsmålere. Deltageren får til opgave at: Opstille nivelleringsinstrument Observer blandt andet: o Opstilles trebenet stativ korrekt? o Påsættes instrumentet i vage? o Kender deltageren navnet på libellen? Kontrollerer og verificerer/instrumentet Observer blandt andet: o Ved deltageren hvordan verificering foretages? o Kender deltageren til konsekvensen ved at anvende et uverificeret instrument? Opstille landmålingstokke der angiver det ønskede linienivellement Observer blandt andet: o Kan deltageren opstille stokkene således at de danner en lige linie? Foretage aflæsninger Observer blandt andet: o Er aflæsningerne korrekte? Fører målebogsblad Observer blandt andet: o Kender deltageren DNN/DVR 90? o Førers målebogsbladet korrekt i forhold til fix punkt, aflæsninger, sigteplan og koter? Indtegne linienivellementet i korrekt målestoksforhold Observer blandt andet: o Anvender deltageren korrekt målestoksforhold på både længde og højde? 19

21 Eksempel på kombineret opgave Anlæg i beton-, natursten og træ Deltageren kan anvende både gon og grader samt beregne og afsætte større buer, grøfter og skråninger med flere forskellige typer af afsætningsværktøj. Deltageren kan planlægge, udføre og kvalitetsbedømme anlægsgartneropgaver lagt/opført i betonvarer, træ og natursten, hvori der indgår belægninger i buede- og utraditionelle mønstre, trapper af træ og mure af brosten i henhold til de til enhver tid gældende normer for det pågældende arbejde samt under hensyntagen til et godt arbejdsmiljø. Udfør en arbejdstegning med alle nødvendige mål og koter, af en trappe med forkanter af granit kantsten og trædeflade af chaussésten. Trappen skal optage et niveau spring på minimum 45 cm. Efterfølgende skal trappen opføres i skolens anlægshal. Trappen skal naturligvis overholde normer for anlægsgartnerarbejde. Opmærksomhedspunkter i vurderingen: Anvender deltageren korrekt målestoksforhold? Tager deltageren udgangspunkt i trappediagram for at opnå et optimalt forhold, mellem trinhøjde og trinflade? Overholder deltageren overfaldekravene i udførelsen af trappen? Eksempel på kombineret praktisk og teoretisk opgave Træer og buske om vinteren, beskæring og pleje Deltageren kan identificere og beskære træer og buske i vintertilstand og vedligeholde beskæringsværktøj og -redskaber, samt udarbejde et plejeprogram indeholdende arbejdsbeskrivelser under hensyntagen til sikkerhed og miljø samt økonomiske ressourcer. Plantekendskab. Der udleveres en buket bestående af 30 nummererede plantearter, hvoraf de ca.15 er nøgenfrøede, samt en liste med planternes navne i alfabetisk orden. Deltageren skal herefter skrive det rigtige nummer ud for plantens navn. Plantelisten kan ændres så den passer til det enkelte undervisningssted. 20

22 Morfologi vintertilstand Der sættes kryds ved det eller de rigtige svar ud for hvert spørgsmål. Hvilke af disse planter har modsatte knopper? Syringa. Acer. Platanus. Kolkwitzia. Hvilke af disse planter har toradet forgrening? Castanea. Acer. Platanus. Syringa. Hvilken af disse planter har stilket knop? Platanus. Castanea. Ribes alpinum Robinea pseudoacasia. Hvilken af disse planter har kransstillede blade? Tsuga canadensis Abies normanniana Juniperus communis Juniperus chinensis. Hvilke af disse planter har nåle på kortskud? Pinus Cedrus Abies Picea. Hvilken af disse planter har skruestillede skud? Alnus Lonicera Acer Platanus. Hvilken af disse planter har udpræget sorte knopper? Alnus Aronia Tilia Fraxinus. 21

23 Hvilken af disse planter tilhører de nøgenfrøede? Betula Aronia Larix Philadelphus Hvilken af disse planter har grentorne? Robinea. Juniperus Crataegus Philadelphus Hvilken af disse planter har akselbladtorne? Robinea Fraxinus Betula Aronia Hvilken af disse planter har skælformede blade? Abies. Chamaecyparis Picea Pinus Hvilken af disse planter er mest stikkende? Picea sitchensis Pinus mugo Abies koreana Abies normanniana Hvilken type hår finder man hos Hippophae? silkehår børstehår skjoldhår kirtelhår. Beskæring Der sættes kryds ved det rigtige svar ud for hvert spørgsmål. Når man beskærer skal større sårflader smøres med: Hurtigtørrende lak. Et svampemiddel. Ingenting. Maling. 22

24 Beskæring: Øger plantens tilvækst. Mindsker plantens tilvækst. Har ingen indflydelse på plantens tilvækst. Når man beskærer énstammede træer er det vigtigt at: De sidegrene som fjernes saves af så tæt på stammen som muligt. Der er tydelig grenkrave på de grene som fjernes ved opstamning. Fjerne mindst 1/3 af træets krone hvert år indtil træet er 10 år gammelt. Arbejdet udføres indenfor perioden 1/11 til 1/4. Blomstrende prydbuske bør beskæres for at: Undgå at de bliver for store. Give dem den form man ønsker. Øge blomsterrigdommen. Gøre det lettere at fjerne ukrudt under busken. Når man beskærer frugttræer korrekt: Øges antallet af frugter det følgende år. Nedsættes antallet af frugter det følgende år. Vil antallet af frugter det følgende år ikke påvirkes, men træets størrelse mindskes. Nedsættes antallet af frugter det første år, men i årene efter øges frugtsætningen væsentligt. Ved beskæring af fersken er det vigtigt at: Fjerne grene som har båret frugt. Undgå at fjerne grene som har båret frugt, idet de vil bære igen det følgende år. Fjerne grene som har båret frugt i tre somre. Fjerne alle årsskud. Ved nyplantning af hindbær er det vigtigt at: Beskære når man planter, eller senest foråret efter. Planterne ikke beskæres de første 2 år. Nøjes med at beskære de planter som er angrebet af sygdomme. Beskære med min. 5 cm stab. Den bedste årstid for beskæring er: Altid vinterhalvåret. Altid sommerhalvåret. 23

25 Afhængig af planteart og beskæringens formål. Om foråret i plantens udspring. Blomme og kirsebærtræer som er beskåret i vinterhalvåret: Har større risiko for angreb af sølvglans. Heler sårene hurtigst og mest effektivt. Har mindre risiko for angreb af sølvglans. Vil få mindre tilvækst året efter, end hvis de ikke var beskåret. Ved blødere forstår man: Planter som indeholder rødt farvestof i cellesaften. Planter som har meget tidlig saftstigning om foråret. Planter som har meget blødt ved. Planter som trives bedst i blød jordbund. Blødere er f.eks.: Syren, jasmin og forsythia. Acer og vitis. Ribs og solbær. Hindbær og brombær. Planter som beskæres: Heler sårene ved at danne nyt ved i snitfladen. Heler såret ved aktivt at danne stoffer som modvirker angreb af svampe og bakterier. Indkapsler såret, så angrebet af svampe og bakterier holdes inden for et begrænset område. Har ingen forsvarsmekanismer mod spredning af svampe og bakterier i såret. Ved al beskæring gælder følgende grundregel: Beskæring sætter plantens vækst i stå. Beskæring forlænger plantens levetid. Beskæring fremmer plantens vækst. Beskæring øger antallet af blomster. Plejeplanlægning Der udpeges et have eller parkpræget grønt område som indeholder forskelligartede elementer, Arealet kan typisk være af en størrelse på m 2 24

26 I dette anlæg skal deltageren gennemføre følgende: Beskriv det overordnede formål med anlægget. Tegn i målestok 1:100, anlægget med dets nuværende udseende, angiv på tegningen hvilke planter der indgår i anlægget. Beskriv hvilke beplantningselementer anlægget indeholder, samt formålet med de enkelte elementer. Redegør skriftligt for eventuelle behov for forandring eller opretning i anlægget. Udarbejd detailtegninger over de forandringer du har foreslået. Udarbejd en plejeplan for anlæggets næste tre vækstsæsoner. Opstil en oversigt over et års tidsforbrug, mandskabsbehov, lønudgifter og materialeudgifter på anlægget. Her gennemfører deltageren opgaven som beskrevet. Herefter vurderes om deltageren har kompetencer som svarer til uddannelsesmålt Træer og buske om vinteren, beskæring og pleje eller dele af målet. Udviser deltageren forståelse for formålet med det grønne anlæg. Anvendelsen, oplevelserne o.s.v.? Er tegningen udført fagligt korrekt. Er plantelisten korrekt. Har der været udvist forståelse for brug af plantenøgle? Udviser deltageren forståelse for begrebet beplantningselement? Udviser deltageren forståelse for begreberne forandring og opretning? Er der anvist relevante behov for forandring og opretning? Er forandringerne tilstrækkeligt velbegrundede? Udviser deltageren forståelse for begreberne tilstandskrav, vejledende pleje, udførelseskrav og ekstra pleje? Er plejeplanen klar, målbar og entydig? Er oversigten klar og entydig? Udviser deltageren forståelse for de forskellige plejeopgavers tidsforbrug og omkostninger, er angivelserne realistiske? 25

27 Arbejdsmiljø Da flere uddannelsesmål indeholder kompetencemål der omhandler arbejdsmiljø er der her eksempler på spørgsmål der kan indkredse deltagernes kompetencer og hvilke observationer der kan være hensigtsmæssige: Hvad er den største sikkerhedsmæssige risiko i dit arbejde? Hvordan arbejder du sammen med din arbejdsleder om jeres sikkerhed og sundhed? Hvad gør du for at være orienteret om de sikkerhedsforhold, der gælder for det arbejde du skal udføre? Hvilke personlige sikkerhedsforanstaltninger gør du brug af? Faglærerens opmærksomhedspunkter kan være: Kan deltageren udpege risikoelementer i sit arbejde og gruppere dem efter, hvad der er mest risikofyldt? Indtænker deltageren arbejdsmiljøet/sikkerheden i forbindelse med sit arbejde? Har deltageren en holdning til, på hvilket niveau arbejdsmiljø bør drøftes på arbejdspladsen? og ved deltageren, hvordan sikkerhedsarbejdet skal organiseres? Ved deltageren, hvordan ansvarsfordelingen er på arbejdsmiljøområdet? Ved deltageren, hvor der kan findes information om arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold? 7. IKV forløb forlagt til arbejdspladsen I stedet for at deltagerne møder på skolen og gennemfører opgaver, prøver mv. som beskrevet ovenfor, kan kompetencevurderingen af et sjak også ske ved at faglæreren tager ud på arbejdspladsen. D.v.s. at kompetencevurderingen afholdes virksomhedsforlagt. Det eneste der adskiller virksomhedsforlagt kompetencevurdering fra individuel kompetencevurdering på uddannelsesinstitutionen, er stedet, hvor det foregår. Det betyder f.eks. at kompetencevurderingen skal udbydes åbent, således at også deltagere fra andre virksomheder kan deltage, hvis de ønsker det. Kompetencevurderingen på arbejdspladsen forudsætter, at virksomheden har arbejdsopgaver, som indholdsmæssig dækker de faglige mål, som deltagerne skal kompetencevurderes i forhold til. Endvidere kræver det, at alle der skal kompetencevurderes indgår på lige fod i opgaverne udførelse. Det vil på arbejdspladsen være muligt at vurdere de praktiske færdigheder, samt via interview eller samtaler spørge til den teoretiske forståelse til de opgaver deltagerne udfører. Mange af de samme metoder, beskrevet ovenfor, kan også anvendes på arbejdspladsen. Rent konkret kan opgaven eksempelvis takles på følgende måde: 1. Det fastlægges sammen med virksomhed og medarbejdere, hvilke personer som skal kompetencevurderes, samt hvilke overordnede fagområder og mål det drejer sig om. 26

28 2. Det vurderes i dialog med virksomheden, om virksomheden har opgaver inden for de overordnede fagområder og mål, hvor der skal kompetencevurderes inden for. Hvis dette er tilfældet, udarbejdes der en plan for på hvilke områder medarbejder indgår i opgaverne, således at der kan tilknyttes en plan for, hvornår de pågældende medarbejder bliver kompetencevurderes inden for de enkelte mål. 3. Der kan konkret afsættes halve eller hele dage, hvor medarbejder frigøres for arbejdsprocessen, således at tiden bruges til kompetencevurdering. 4. Virksomheden er berettiget til godtgørelse for de dage medarbejderne bruger til kompetencevurderingen, uanset om det sker på skolen eller sker på arbejdspladsen. Det er altid en forudsætning, at der er en lærer til stede, fordi det er læreren, der foretager vurderingen og anerkendelsen af deltagernes kompetencer. Selvevaluering og fjernvurdering falder uden for rammerne af indviduel kompetencevurdering i AMU. 8. Hvis du vil vide mere Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU realkompetencevurdering inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse en håndbog, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Hjemmeside om IKV i AMU: Redskab til dokumentation af realkompetencer: