Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Transkript

1 REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for handel, administration, kommunikation og ledelse Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse 2008

2 IKV-vejledning Brancherettet vejledning inden for HAKL s område Udarbejdet for HAKL Finn Tidemand Per Bruhn New Insight Kubix Januar 2009

3 New Insight A/S Læderstræde 34, København K Tlf.: office@newinsight.dk Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf.: kubix@kubix.dk

4 Indholdsfortegnelse IKV-vejledning... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Realkompetencer: hvad er det?... 3 Hovedprincipper og regler for IKV i AMU... 5 Læsevejledning... 6 IKV-processen: Hvordan gør jeg?... 7 Kom godt i gang... 7 Før-fasen... 9 Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Fase 2: Afprøvning og vurdering Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse Afprøvningsmetoder Eksempler på værktøjer til IKV Hvis du vil vide mere... 40

5 Indledning Denne praktiske vejledning henvender sig til dig, som arbejder med IKV i AMU inden for HAKL s område. Den skal både ses som en praktisk guide og et opslagsværk. Praktisk guide Inspirationsmateriale Vejledningen er en praktisk guide, som hjælper dig gennem IKV-processen fra start til slut og kommer med forslag og inspiration til hvilke metoder, der kan være relevante, samt hvordan du kan tilrettelægge og gennemføre IKV i AMU. Se vejledningen som en hjælp til at lave pålidelige og troværdige realkompetencevurderinger i AMU, diskuter med dine kollegaer, hvad der vil være bedst at gøre og lad dig inspirere af de eksempler, der præsenteres på de følgende sider. Vejledningen er målrettet dig som IKV-praktiker, og derfor står der kun meget lidt om de organisatoriske udfordringer, som også er en del af IKV. Et supplement til håndbogen Vejledningen er et supplement til Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU (Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 1, 2008). Håndbogen giver en generel introduktion til IKV i AMU og beskriver blandt andet de regler og principper, der gælder for IKV i AMU. Det anbefales derfor, at du læser Håndbog om individuel kompetencevurdering i AMU sideløbende med denne vejledning både før du går i gang, og mens du arbejder med IKV. Vejledningen er et resultat af et projekt, som lærere og konsulenter fra Tietgenskolen og Holstebro Handelsskole har deltaget i sammen med HAKL. Denne vejledning bygger i høj grad på disse lærere og konsulenters viden og erfaringer. Undervisningsministeriet har støttet udviklingen af 1. udgave af vejledningen. Al viden og kunnen Uanset læringssted Realkompetencer: hvad er det? Realkompetencer omfatter en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer, dvs. alt hvad personen kan og ved uanset hvor og hvordan denne person har lært det. Den enkelte person kan fx have opnået sine realkompetencer gennem formel uddannelse, i arbejdslivet, gennem deltagelse i folkeoplysende aktiviteter eller gennem frivilligt foreningsarbejde. Figuren herunder illustrerer, hvordan realkompetencen indeholder læring fra de forskellige områder.

6 En persons realkompetencer omfatter følgende tre kategorier af kompetencer: Formelle kompetencer Formelle kompetencer som er erhvervet ved gennemførelse af offentlige uddannelser med centralt fastsatte mål og rammer. Her udstedes dokumentation for de erhvervede kompetencer i form af eksamensbeviser, uddannelsesbeviser og lignende, som fx kan bruges til at ansøge om merit efter meritreglerne i de enkelte uddannelseslove. Formelle kompetencer er fx en erhvervsuddannelse som Kontorassistent, Administrationsmedarbejder, Advokatsekretær, Eksportassistent mv., uddannelsesbeviser fra AMU mv. Ikke-formelle kompetencer Ikke-formelle kompetencer som er erhvervet i et organiseret læringsmiljø, eksempelvis et kursusforløb på arbejdspladsen, et højskoleophold og lignende. Denne form for læring fører ikke til formelle eksamens- eller uddannelsesbeviser, men der kan forekomme ikke-formelle prøver og certificeringer. Ofte vil der foreligge fx kursusplaner, udtalelser, deltagerbeviser og lignende. Det kan være edb- og it-kurser, I har deltaget i med leverandører til jeres arbejdsplads eller andre interne læringsog udviklingsforløb gennemført af virksomheden selv, eksterne konsulenter mv. Uformelle kompetencer Uformelle kompetencer som er karakteriseret ved at være et resultat af den tilfældige og ustrukturerede læring, som finder sted i alle livets sammenhænge. Hvis borgeren er sekretær i en forening og har arbejdet med medlemsregistrering, kontingentopkrævning, regnskabsaflæggelse, indkøb, lønudbetaling mv. 4

7 Hovedprincipper og regler for IKV i AMU Når du arbejder med at anerkende enkeltpersoners realkompetencer, er det vigtigt at være opmærksom på de hovedprincipper og regler, som gælder for IKV i AMU. Du finder en nærmere beskrivelse af de enkelte principper og regler i Håndbog for IKV i AMU. De væsentligste er her angivet i punktform: Hovedprincipper og regler Formålet med IKV i AMU er at give den enkelte mulighed for at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse inden for AMU-lovens rammer og til brug på arbejdsmarkedet. Alle der har adgang til uddannelse inden for AMUlovens rammer, har adgang til IKV i AMU. En uddannelsesinstitution kan afslå at iværksætte IKV i AMU, hvis den på forhånd kan konstatere, at en IKV-ansøgers realkompetencer ikke, eller kun i meget begrænset omfang, indgår i det/de AMUuddannelsesmål, som ansøgeren ønsker at få sine kompetencer vurderet i forhold til. IKV i AMU foretages altid med godkendte handlingsorienterede målformuleringer for arbejdsmarkedsuddannelser og/eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse (FKB) som målestok/vurderingsstandard. Godkendelsen til at gennemføre IKV følger godkendelsen til at udbyde en fælles kompetencebeskrivelse (FKB), så en uddannelsesinstitution må kun gennemføre IKV i forhold til de AMU-uddannelsesmål optaget i de FKB, institutionen er godkendt som udbyder af. IKV i AMU er et tilbud til enkeltpersoner og baserer sig på et grundlæggende princip om frivillighed for den enkelte. Den enkelte bidrager til at dokumentere sine realkompetencer. Den enkeltes realkompetencer kan anerkendes, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Resultatet af en deltagers IKV i AMU dokumenteres gennem udstedelse af AMU-kompetencebevis og/eller AMU-uddannelsesbevis(er) og evt. en individuel uddannelsesplan for deltagerens efterfølgende uddannelse inden for AMU-lovens rammer, hvis deltageren ønsker det. Resultatet tilhører deltageren. AMU-uddannelsernes kvalitet og niveau må ikke forringes ved anerkendelse af realkompetencer. 5

8 Læsevejledning Vejledningen er struktureret ud fra faserne i en IKV. Gennemgangen af faserne starter med et lille afsnit, som giver et overblik; kom godt i gang har vi kaldt det, hvorefter opgaverne i de fire faser beskrives. Før-fasen Fase 1 Fase 2 Fase 3 Metoder til kompetenceafprøvning Først er der et afsnit omkring alt det der sker, inden IKV går i gang (før-fasen). Herefter følger betragtninger omkring opgaverne i fase 1, Forberedelse og tilrettelæggelse, hvor du først sammen med IKV-deltageren skal bestemme det vurderingsgrundlag (de AMU-mål), der skal være målestok for IKV en. Dernæst skal du tilrettelægge IKV-arbejdet, hvor vi beskriver en tretrinsraket i arbejdet med at vælge de bedste metoder i forhold til de mål, du skal lave IKV ud fra. I afsnittet om fase 2 Afprøvning og vurdering - beskriver vi rammerne for afprøvningen og forhold, du skal tage i betragtning ved vurderingen. De forskellige typer af metoder, som du kan anvende, når du vil afprøve deltagerens realkompetencer: test med skriftlige opgaver, interview, løse praktisk opgave samt praktisk afprøvning i virksomheden har vi beskrevet i et særligt afsnit om metoder, vi præsenterer efter beskrivelsen af fase 3. Endelig præsenteres opgaverne i fase 3 samlet vurdering og anerkendelse. Derpå følger en gennemgang af fire forskellige typer af metoder, som du kan anvende, når du vil afprøve deltagerens realkompetencer: test med skriftlige opgaver, interview, løse praktisk opgave samt praktisk afprøvning i virksomheden. 6

9 Fire faser i et forløb IKV-processen: Hvordan gør jeg? Når du som IKV-praktiker skal gennemføre en IKV, er der fire grundlæggende faser, du skal kende: Før-fasen, hvor skolen informerer og rådgiver om IKV og som ender med en visitation til IKV i AMU, et afslag på IKV i AMU eller henvisning til anden aktivitet. Fase 1, hvor IKV-praktikeren forbereder og tilrettelægger en IKV for deltageren i forhold til valgte uddannelsesmål. Fasen starter, når der er indgået konkret aftale om IKV. Det er deltagerens ansvar at bidrage til at dokumentere opnåede realkompetencer. Fase 2, hvor deltageren får afprøvet og vurderet sine kompetencer i forhold til de valgte uddannelsesmål. IKV-praktikeren skal være til stede under afprøvningen. Fase 3, hvor IKV-praktikeren vurderer deltagerens kompetencer samlet set, anerkender relevante kompetencer og udsteder uddannelses- eller kompetencebevis. Forskellige forløb Ethvert IKV i AMU-forløb omfatter disse faser, men indholdet i og omfanget af de enkelte faser er afhængig af en række faktorer, som bl.a. omfatter, hvilke og hvor omfattende realkompetencer borgeren ønsker at få vurderet, hvilke uddannelsesmål der er vurderingsstandard, samt hvilke metoder som vælges, fordi de er bedst egnede til, at borgeren kan demonstrere sine realkompetencer. Det er din opgave sammen med dine kolleger at sammensætte et relevant IKV-forløb for den enkelte borger. Kom godt i gang Som første introduktion til IKV har vi lavet en kort gennemgang af fase 1-3 og de opgaver, der er til dig og deltageren i hver af dem. Det er ikke nogen udfyldende beskrivelse, så vi anbefaler, at du læser hele vejledningen til ende, inden du går i gang. Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Når borgeren er tilmeldt IKV, skal du finde en målestok for kompetencevurderingen. Det vil i praksis sige, at du skal finde ud af, hvilke AMU-mål der skal være målestok for realkompetenceafklaringen. Det kan sagtens være, at deltageren ved det på forhånd, eventuelt gennem en dialog med den virksomhed vedkommende er ansat på, men det kan også være, at du skal bistå deltageren med at finde det eller de rigtige mål. Deltageren kan f.eks. have en jobplan med fra et jobcenter, hvori det er beskrevet, hvilket jobområde deltagerne ønsker uddannelse 7

10 og kompetencevurdering inden for. Det er dog din opgave at vurdere, hvilke uddannelsesmål der skal være målestok. IKV-deltageren skal i denne fase indsamle, beskrive og dokumentere oplysninger om de realkompetencer, vedkommende ønsker at få vurderet. Deltageren kan bruge Min- Kompetencemappe.dk, især i tilfælde hvor der er behov for en bred realkompetencevurdering. Mere målrettet dokumentation kan anvendes, hvor der er tale om afgrænsede realkompetencer og hvor uddannelsesmålet er lysende klart. Det er blot vigtigt, at deltagerne samler relevante eksamens- og kursusbeviser og beskriver sine øvrige relevante kompetencer, så de kan indgå i IKV en. Fase 2: Afprøvning og vurdering Du skal også finde ud af, hvordan du vil gennemføre afprøvningen af deltagerens kompetencer. Afhængig af hvilke mål der er vurderingsstandard (og hermed hvilke kompetencer du skal afprøve, om deltageren har), kan afprøvningen tilrettelægges ved hjælp af forskellige metoder. Det er vigtigt, at du efterfølgende er sikker på, at du har gennemført en troværdig og pålidelig kompetenceafprøvning. Det vil i praksis betyde, at du skal være sikker på, at deltageren både ved og kan det der er beskrevet i målene der er vurderingsstandard for IKV en. I og med at der i langt de fleste AMU-mål er beskrevet handlekompetencer, vil afprøvningen ofte bedst gennemføres ved hjælp af flere metoder i kombination 1. Afprøvning og vurdering er i praksis to sider af samme sag, du afprøver og vurderer løbende deltagerens kompetencer. Din opgave i denne fase er således at gennemføre den afprøvning, du har tilrettelagt, mens deltagerens rolle er at deltage i de aktiviteter, du har planlagt. Du skal være opmærksom på, at du også skal inddrage de realkompetencer, deltageren har dokumenteret i din samlede vurdering. Det kan f.eks. være, at du anerkender et kursusbevis for ikkeformelle kompetencer, der dokumenterer, at deltageren har en del af de kompetencer, der er beskrevet i det/de mål, der er målestok for kompetencevurderingen. Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse I Fase 3 vurderer du de realkompetencer, deltageren har og giver deltageren et kompetence- eller uddannelsesbevis i forhold til de kompetencer, din afprøvning viser, at deltageren har. Den vurdering, der foretages i denne fase, skal svare til den bedømmelse, der sker ved afslutning af en AMU-uddannelse i forbindelse med udstedelsen af et AMU-uddannelsesbevis efter gennemført AMU-uddannelse. Deltageren skal have en motiveret begrundelse for resulta- 1 Se afsnittet om afprøvningsmetoder hvor det bl.a. beskrives hvilke styrker og svagheder der er ved forskellige metoder og hvordan de forskellige metoder kan anvendes. 8

11 tet af IKV en, og det er et krav, at du afslutter IKV en med en samtale. I tilfælde af at afklaringen viser, at deltageren ikke kan få udstedt et uddannelsesbevis for de vurderede mål, kan du stille forslag om at udarbejde en individuel uddannelsesplan for deltageren, der omfatter de kompetencemål, deltageren ikke kan få anerkendelse for. I det følgende beskriver vi de enkelte faser nærmere. Information og rådgivning Generel information Før-fasen Før-fasen omfatter, at I på skolen informerer, rådgiver og vejleder enkeltpersoner og virksomheder om formålet med IKV i AMU, hvad vurderingen kan bruges til og hvad det indebærer at gennemføre et IKV-forløb. I vil en gang for alle have brug for at udarbejde et informationsmateriale om IKV i AMU, som dels kan anvendes som markedsføringsmateriale over for virksomheder og borgere generelt, dels kan være input i den personlige kontakt med en borger. I forbindelse med markedsføringsmaterialet til virksomhederne er det vigtigt at understrege, at resultatet af en IKV udstedes til og tilhører deltageren. Det er op til deltageren at indgå aftale med sin ansættelsesvirksomhed, hvis virksomheden skal have adgang til resultatet af IKV en. Information Informationen kan ske via markedsføring ved brug af en række forskellige medier som jeres hjemmeside, annoncering i lokale medier, besøg på virksomheder og i jobcentre, mv. Det er vigtigt, at I informerer om, hvilke rettigheder og pligter den enkelte borger har i de enkelte faser. Informationsmaterialet skal omfatte de væsentligste regler for IKV i AMU, skolens retningsliner for at gennemføre IKV, kontaktoplysninger mv. Skolen skal etablere et beredskab, der kan rådgive og vejlede virksomheder, jobcentre og borgere der henvender sig om IKV. Det kan fx være et vejledningscenter, et sekretariat eller en anden kontakt på skolen, der er indgangen for borgeren. I før-fasen vil borgeren og virksomheden have den første kontakt med skolen. Det drejer sig derfor om allerede i denne fase, at skolen får så mange oplysninger som muligt om borgerens ønsker til en IKV. Forskellige udgangspunkter En borger henvender sig Den første kontakt sker typisk ved, at en borger henvender sig i forbindelse med et behov for kompetenceudvikling eller kompetencevurdering. Borgeren kender måske slet ikke 9

12 muligheden for at få sine kompetencer vurderet og kan henvende sig med meget forskellig baggrund. Der kan fx være tale om en borger, der: Vil i gang med en uddannelse på et område, som borgeren har arbejdet inden for i nogle år Overvejer at skifte job og har brug for overblik over egne kompetencer Er ledig og ønsker kompetencevurdering som led i en handlingsplan Andet Spørgsmål I må afklare i før-fasen Der er flere spørgsmål, som vil være vigtige for jer af afklare i før-fasen: Ønsker borgeren at få sine realkompetencer vurderet? Er IKV i AMU relevant? Eller er en GVU-plan fx mere relevant? Hvilket fagområde skal stå for at gennemføre IKV en? Hvilke lærere skal stå for det? Hertil kommer, at I med fordel kan spore deltageren ind på at finde relevant dokumentation frem. Indledende samtale Ofte vil den første kontakt ske telefonisk eller ved et personligt fremmøde. I kan ved den indledende samtale informere borgeren om IKV i AMU og undersøge, om IKV i AMU er det rette tilbud. Hvis du vurderer, at IKV i AMU er relevant, er næste trin at få en klar information om, hvilket jobområde (jobprofil, fagområde, beskæftigelsesmål i en jobplan mv.) borgeren ønsker, at vurderingen retter sig imod, og hvilke konkrete kompetencer borgeren gerne vil have vurderet og/eller udviklet. Disse oplysninger skal give jer mulighed for så tidligt som muligt at vurdere, hvilke uddannelsesmål der skal fungere som vurderingsstandard, og dermed om I kan tilbyde IKV og eventuelt i hvilken afdeling på skolen, IKV en kan gennemføres. Afklaring i en virksomhed En virksomhed henvender sig IKV kan også komme på tale for en eller flere medarbejdere fra en virksomhed. Her kan den første kontakt enten tages af virksomheden eller opstå, når skolen har kontakt med virksomheden. I denne situation må det forventes, at der i før-fasen vil være mere dialog med en leder eller en personalemedarbejder end med den enkelte medarbejder. Det er her vigtigt at gøre personalemedarbejderen opmærksom på, at virksomheden skal sikre sig samtykke fra medarbejderne ved deltagelse i en IKV-vurdering. Ansvaret for at indhente et samtykke er virksomhedens, ikke skolens. 10

13 Beslutning om IKV Ved afslutningen på før-fasen er det vigtigt, at I kan beslutte, om der er grundlag for at gennemføre en IKV i AMU eller ej. Beslutningen må afhænge af, om: Skolen vurderer, at borgeren kan dokumentere kompetencer, der som minimum kan anerkendes til at kunne give et kompetencebevis Skolen har fundet uddannelser, som kan være målestok for IKV. IKV i AMU er det mest relevante tilbud, og f.eks. ikke IKV i GVU. Fra dette tidspunkt er borgeren en deltager i IKV i AMU, herefter omtalt som IKV-deltager. Fase 1: Forberedelse og tilrettelæggelse Forberedelsesfasen bygger videre på før-fasen. IKV-deltageren er informeret om IKV i AMU og der har været en indledende kontakt evt. i form af en indledende samtale. IKV-deltageren har bidraget med oplysninger om ønsker for kompetencevurdering, fx om hvilket fag- eller jobområde kompetencevurderingen skal ske inden for. Skolen og IKV-deltageren har indgået en aftale om at fortsætte i et IKV i AMU-forløb, og du har som lærer fået til opgave at planlægge og gennemføre en IKV. Forberede og tilrettelægge IKV-forløbet Deltageren beskriver selv sine ønsker Deltageren I denne fase skal du forberede og tilrettelægge IKV-forløbet for IKV-deltageren. De vigtigste opgaver er: At deltageren indsamler den nødvendige dokumentation for sine realkompetencer, og at du hjælper med denne indsamling. At du finder og beslutter en målestok for IKV en, der omfatter de AMU-mål, som deltagerne skal kompetencevurderes i forhold til. At du tilrettelægger et forløb ved at vælge den kombination af metoder, som bedst egner sig til at afprøve og vurdere deltagerens kompetencer. Deltageren har pligt til at bidrage til at dokumentere sine realkompetencer, skriftligt og/eller mundtligt. Ønsker deltageren ikke at bidrage til dokumentationen, kan du afvise deltagerens videre deltagelse i IKV-forløbet. Der indgår ikke generel vejledning i denne del af IKV en, så derfor skal deltagerne være forberedt på at kunne beskrive sine uddannelsesønsker, før I mødes (eller har anden kontakt) i denne fase. I praksis kan deltagerne have fået vej- 11

14 ledning eller blive afklaret gennem dialog f.eks. med en leder på sin virksomhed, på jobcentret eller i fagforening eller a-kassen. Deltagerens uddannelses- og IKV-ønsker er dog ikke nødvendigvis særligt præcise. Du kan ikke forvente, at deltageren kender de enkelte AMUuddannelser. Det er derfor din opgave at bestemme de AMU-mål, der skal være målestok for IKV en. Det gør du ud fra: 1) deltagerens beskrivelse af f.eks. de arbejdsopgaver, deltageren ønsker at varetage eller det område deltageren ønsker uddannelse inden for (f.eks. arbejde med demente) og 2) deltagerens dokumenterede realkompetencer. Som et led i denne opgave kan du vurdere, hvilke delkompetencer det enkelte uddannelsesmål indeholder og vurdere, hvilke af deltagerens realkompetencer der kan afprøves i forhold til det valgte uddannelsesmål. Indsamling af dokumentation Indsamling af dokumentation Deltageren skal levere dokumentation skriftligt og/eller mundtligt - for de realkompetencer, deltageren ønsker vurderet. Deltageren er i før-fasen blevet informeret om behovet for at fremsende eller møde frem med skriftlig dokumentation/beskrivelser af for sine kompetencer. Hvis den ikke er fremsendt på forhånd, består den første opgave i at få deltageren til at udarbejde den nødvendige dokumentation. Hvis IKV-deltageren ikke har klarhed over, hvilke forventninger der stilles til den konkrete dokumentation, kan du informere deltageren om, at han selv skal bidrage med dokumentation af sine realkompetencer. Du kan rådgive om, hvilken dokumentation der er nødvendig, og om hvor og hvordan den evt kan fremskaffes. Min kompetencemappe Hvis du skønner, at det kan være relevant, kan du anbefale og hjælpe deltageren med at anvende Minkompetencemappe.dk til at komme hele paletten rundt: erhvervserfaring, formelle uddannelser, kurser, fritids- og foreningsliv, højskole og aftenskole mv. Minkompetencemappe.dk indeholder tillige en systematisering af dokumentationen, der kan bidrage med oplysninger, som du kan bruge til at identificere de konkrete uddannelsesmål, som deltagerens kompetencer skal vurderes i forhold til. Du skal være opmærksom på, om Minkompetencemappe.dk kan anvendes over for den pågældende deltager eller gruppe af deltagere. Den brede tilgang kan stille krav om en betydelig vejledning, og læsesvage grupper kan erfarings- 12

15 mæssigt have vanskeligt ved at forstå og dermed validt anvende mappen som dokumentationsgrundlag. Derfor bør du overveje, om mappens brede indgang er nødvendig ift. de kompetencer, der ønskes vurderet og anerkendt. Tænk på ambitionsniveauet Lav eventuelt et registreringsskema selv Typer af dokumentation Hvis dokumentationsindsamlingen virker uoverkommelig, kan nogle deltagere blive demotiverede. Det kan derfor være, du synes, at det vil være for ambitiøst at bede deltageren om at anvende Minkompetencemappe.dk i forhold til den IKV, I har aftalt. Det kan fx gøre sig gældende, hvis deltageren ønsker at blive vurderet i forhold til mål i relation til sit aktuelle job. I den sammenhæng kan det være tilstrækkeligt, at deltageren redegør for, at han har arbejdet inden for området i en periode og opnået erfaring med det. Dette kan ske både skriftligt og mundtligt. Hvis der er tale om en større gruppe, der skal gennem næsten ens IKV-forløb, er der gode erfaringer med, at skolen udarbejder et særligt registreringsskema målrettet netop mod dette område. Den nødvendige skriftlige dokumentation kan bestå af dokumentation for formelle kompetencer, f.eks. et eksamensbevis eller lignende. Hvis deltagerne har dokumentation for formelle kompetencer, skal disse ikke genvurderes i IKV en. Beviser for formelle kompetencer forældes ikke. Det er kun dokumentation for formelle kompetencer der kan erstatte hele eller dele af en afprøvning. Dokumentationen kan også bestå af udtalelser fra virksomheder om deltagelse i medarbejderuddannelse, dokumentation for deltagelse i folkeoplysende undervisning, frivilligt foreningsarbejde og deltagerens egne beskrivelser og vurderinger af relevante erfaringer og kompetencer, herunder en generel beskrivelse af joberfaringer med relevans. Du må være opmærksom på, hvilke typer af dokumentation deltageren kommer med. Udtalelser fra f.eks. arbejdsledere og egne beskrivelser af opgaver og kompetencer skal du primært bruge som afsæt for en senere konkret afprøvning af deltagernes kompetencer. Oversættelse af jobfunktioner til AMU-mål Et eksempel Målestok for IKV en Det er din opgave ud fra det foreliggende materiale at vurdere og beslutte, hvilke konkrete uddannelsesmål der skal fungere som vurderingsgrundlag. Til denne opgave kan du bruge din faglige viden til at oversætte de kompetencer og kompetencebehov, som dokumentationen indeholder, til de handlingsorienterede målformuleringer i Arbejdsmarkedsuddannelserne. Du kan også tale med dine kolleger om, hvilke mål der vil være relevante. Her er et eksempel på opgaven:nikolaj har i en periode fungeret som daglig leder af natholdet på et lager. Han er begyndt at få flere og flere ledelsesmæssige opgaver og oplever, at han i flere situationer mangler kompetencer for 13

16 at kunne håndtere dem ordentligt. I visitationen til AMUuddannelse bliver Nikolaj gjort opmærksom på, at IKV er en mulighed, dels for at tilbyde ham dokumentation for noget af det, han kan, dels for at udarbejde en relevant uddannelsesplan. Ud fra din viden, og eventuelt ved brug af HAKL s hjemmeside 2, skal du nu finde de uddannelser, der er relevante for Nikolaj. Du checker på HAKL s hjemmeside og finder hurtigt en liste med 17 uddannelser ud fra hans arbejdsfunktion ledelse, men kan se, at det langt fra er alle, der er relevante for Nikolaj. Ud fra Nikolajs beskrivelse af hans opgaver og behov udpeger du nu fire mål som relevante: 1. Ledelse og samarbejde 2. Kommunikation som ledelsesværktøj 3. Konflikthåndtering som ledelsesværktøj 4. Lederens forhandlingsteknik Tilrettelæggelse af IKV-forløbet - En tretrinsraket Den næste opgave du har i denne fase, er at vælge metoder til kompetenceafprøvning og tilrettelægge IKV-forløbet. Det er din rolle at tilrettelægge IKV i AMU, så hver enkelt deltager får mulighed for at dokumentere og demonstrere sine realkompetencer. Når du skal vælge metode eller metoder til afprøvning af deltagerens kompetencer, anbefaler vi, at du gør dig de overvejelser, vi har beskrevet i de tre trin nedenfor. Trin 1 Trin 2 Trin 3 Generelle overvejelser Afdæk kompetencekrav Valg af metode Trin 1 Generelle overvejelser (trin 1) Når du har aftalt med IKV-deltageren, hvilke kompetencer deltageren ønsker vurderet, skal du vælge metode eller metoder. Der er metodefrihed, dvs. at det er op til dig selv at tilrette- 2 Se på hvor der er en mulighed for at finde relevante AMU-uddannelser ud fra oplysninger om f.eks. arbejdsområde, arbejdsfunktion og jobtitel. 3 Der er en række formelle krav, der er beskrevet i Håndbog om IKV i AMU. 14

17 Troværdig og pålidelig kompetencevurdering Troværdig Pålidelig Landsdækkende kompetencer lægge kompetencevurderingen 3. Vi anbefaler dog, at du indledningsvis gør dig en række generelle overvejelser om metoderne. Du skal for det første være opmærksom på, at de metoder du vælger til IKV, giver et troværdigt og pålideligt vurderingsgrundlag. Der skal være sammenhæng mellem de realkompetencer, deltageren har og de kompetencer der er beskrevet i AMU-målet, hvis du efter vurderingen skal kunne udstede kompetence- eller uddannelsesbeviser. Når du har gennemført afprøvningen og vurderingen, skal du kunne udstede enten et uddannelsesbevis eller et kompetencebevis (forudsat at deltageren har de relevante kompetencer, ellers får deltageren ingen af delene). Hvis du udsteder et kompetencebevis, skal du være sikker på hvilke kompetencer, deltageren har, og også hvilke kompetencer, der er beskrevet i de AMU-mål der er vurderingsgrundlaget, deltageren ikke har. De sidste kan danne grundlag for at udarbejde en individuel uddannelsesplan, hvis deltageren ønsker det. Det er vigtigt, at du ved udformningen af kompetencebeviser, ordret bruger de formuleringer, der er brugt i de AMU-mål, der er vurderingsgrundlaget for IKV en. Dernæst skal du være opmærksom på, at resultatet af kompetencevurderingen bør være det samme, uanset om det foregår på din uddannelsesinstitution eller på en anden uddannelsesinstitution. Og uanset om det er dig, der gennemfører IKV eller om det er en af dine kolleger, der gennemfører den. Endelig er det en vigtig pointe, at AMU-mål beskriver landsdækkende kompetencer. Så selv om der er tale om, at personen skal have vurderet realkompetencer, der er opnået på en specifik arbejdsplads, så er de kompetencer, der skal vurderes og evt. anerkendes de generelle landsdækkende kompetencer, der er beskrevet i AMU-målene. Det betyder, at deltageren også skal kunne bruge kompetencen uden for sin egen virksomhed for at få kompetence- eller uddannelsesbevis. Begrund hvad du gør Kravene om troværdighed og pålidelighed betyder, at du skal kunne redegøre for, hvordan du har afprøvet og vurderet deltagerens kompetencer. Vi beskriver i afsnittet om metoder til kompetenceafprøvning, hvordan du kan håndtere dette. På samme vis er det vigtigt, at du gør det helt klart for deltageren forud for IKV, hvad du kan vurdere og hvordan du vil gøre det. På den måde kan du undgå misforståelser og sikre forventningsafstemning. Brug dokumentationen Deltageren skal bidrage til at dokumentere de realkompetencer, han ønsker vurderet. Du skal tage dokumentationen med i dine overvejelser om tilrettelæggelse af IKV en, men det er kun dokumentation for formelle kompetencer, f.eks. kursusbeviser, der kan erstatte hele eller dele af afprøvnin- 15

18 gen. Du vil heller ikke kunne lægge udsagn fra kolleger og ledere om deltagerens kompetencer til grund for din vurdering. Det er dit ansvar at sikre, at vurderingen er pålidelig og troværdig, og den kan du ikke basere på andres meninger. Deltagernes forudsætninger Det er vigtigt, at du overvejer hvilke forudsætninger deltageren har for at kunne indgå i den kompetenceafprøvning, du tilrettelægger. Nogle metoder stiller krav til læse- og skrivefærdigheder samt IT-færdigheder, som kan gøre det svært for deltagerne at gennemføre IKV. Hvis deltageren skal kompetencevurderes på områder, der ikke har noget med almene færdigheder at gøre, er det vigtigt, at fx manglende IT-forudsætninger ikke smitter af på vurderingen. Du skal hjælpe deltageren til at vise sine kompetencer inden for det område, der er i fokus i afprøvningen. Etik Der kan også være nogle etiske forhold, du skal tage i betragtning i den kompetenceafprøvning, du tilrettelægger. Det kan fx handle om at sætte deltageren i en situation, hvor det bliver synligt over for ledelse eller kolleger, at deltageren ikke har de kompetencer, du vurderer. Det er særligt i relation til praktisk afprøvning på arbejdspladsen, at den type forhold kan spille ind. I forhold til brug af rollespil skal du overveje, om rollespil er en etisk forsvarlig metode, hvis deltageren ikke kender de andre deltagere i spillet. Svaret afhænger sikkert af flere ting. For det første hvor personlig problematikken i selve spillet er, for det andet hvor robust du skønner, at deltageren er. Trin 2 Afdæk kompetencekrav i uddannelsesmålene (trin 2) Næste trin er at gennemgå de uddannelsesmål, der er valgt som målestok for kompetencevurderingen. Du skal så at sige dissekere uddannelsesmålet og afdække, hvilke kompetencer der er beskrevet i det. Dette er vigtigt, dels fordi forskellige metoder er egnede til at afprøve forskellige typer af kompetencer, dels fordi afdækningen er udgangspunkt for arbejdet i trin tre, hvor du skal lave de konkrete øvelser, formulere spørgsmål til en test eller opgaver mv.. 16

19 Når du skal vælge metoder, skal du derfor indledende undersøge hvilke kompetencer 4, herunder delkompetencer, der indgår i de handlingsorienterede målformuleringer. Det er vigtigt, at du i IKV en ikke vurderer kompetencer, som ikke er beskrevet i AMU-målet. I forhold til valget af metoder kan det være en hjælp at fokusere på, om det i AMU-målet er formuleret, at man skal benytte konkrete redskaber, teknikker, bestemte teorier, regler og love mv. når man udfører opgaven. Her følger et eksempel, med understregning, hvor der er eksplicit henvisning til brug af teknik i udførelsen af opgaven, men det er vigtigt, at der ikke er angivet konkrete teknikker. Derfor må du i IKV en være åben for brugen af forskellige teknikker. Et eksempel AMU-mål 40003, Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere. Deltageren kan varetage kundekontakten i forbindelse med salg af virksomhedens produkter og serviceydelser. Deltageren kan varetage den indledende kontakt til kunden på en positiv måde, lytte til kundens behov og forventninger, og gennemføre salg, herunder bruge teknikker til at afslutte salg. Deltageren kan desuden afslutte kontakten på en positiv måde. I forhold til eksempelet ovenfor er det erfaringen, at det er relevant at afdække, om deltagerne har kendskab til teknikker ved at spørge ind til det, enten i en skriftlig test eller i et interview, mens de mere handlingsorienterede kompetencer der er beskrevet i målet f.eks. at bruge teknikkerne, afdækkes ved at lade deltagerne lave en praktisk opgave. Et andet eksempel AMU-mål Konflikthåndtering som ledelsesværktøj. Der er her angivet, at deltageren skal kunne vælge den rigtige konfliktløsningsmetode, men ikke en bestemt metode eller teknik. Deltageren kan i ledelsesfunktionen igennem valg af den optimale konfliktløsningsmetode løse konflikter på det operationelle niveau. I jobfunktionen indgår: Afdækning af kerneproblemstilling og konfliktpotentialet Afgrænsning af konflikttype. Fortolkning af mål Der er her tale om en fortolkning af, hvilke kompetencer der indgår i målet og der kan fra uddannelsesmål til uddannelsesmål være forskelle på, hvor klart kompetencerne er beskrevet. De handlingsorienterede uddannelsesmål er skabt til AMU og er ikke formuleret med henblik på at mu- 4 I Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr beskrives det at: Den handlingsorienterede målformulering skal være en beskrivelse af den job/arbejdsfunktion eller arbejdsopgave, der skal kompetenceudvikles til, eventuelt med en beskrivelse af teoretiske, praktisk-tekniske eller praktisk-metodiske kvalifikationers betydning for udførelsen af arbejdsfunktionen. 17

20 liggøre beskrivelser af fx delkompetencer, som kan ligge til grund for udstedelse af kompetencebeviser. Brug spørgsmål i VisKvalitet I dit arbejde med at beskrive kompetencerne i uddannelsesmålet kan du eventuelt skele til de spørgsmål, som indgår i VisKvalitet. Se afsnittet om afprøvningsmetoder for en uddybning af fordele og ulemper ved forskellige metoder. 18

21 Trin 3 At kunne og vide Valget af metode (trin 3) Når du er nået til trin tre i raketten, har du gjort dig klart, hvad der skal vurderes (hvilke kompetencer i forhold til hvilke mål), du har gjort dig overvejelser omkring pålidelighed og etik og du har sat dig ind i deltagerens forudsætninger. Nu er det tid til at vælge den/de konkrete metoder, du skal anvende i vurderingen. AMU-målene er handlingsorienterede og retter sig mod arbejdsopgaver/jobfunktioner. Deltageren skal kunne udføre en konkret handling. Samtidig kan målbeskrivelserne rumme referencer til bestemt viden. Det kan være særlige metoder, teorier, regler eller love, som deltageren skal have kendskab til 5. Dette er den skelnen, der er i fokus i trin 2. I dit valg af metode er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvilket vurderingsgrundlag du har til at anerkende deltagerens kompetencer på, når du er færdig med at afprøve dem. Hvis et mål primært lægger op til, at deltageren skal vide noget bestemt, kan en skriftlig test med lukkede spørgsmål være tilstrækkeligt til at vise de relevante kompetencer. Men oftest skal deltageren også kunne omsætte denne viden i konkrete handlinger, og her kommer en test ofte til kort. Her kan det være en fordel at kombinere metoder eller anvende metoder, der i højere grad er i stand til at afprøve det, deltageren kan og ved. En skriftlig test vil nemlig ofte kun give dig viden om, hvad deltageren ved, f.eks. et billede af den faktuelle eller teoretiske viden deltageren har, eller et billede af hvad deltageren fortæller, at vedkommende vil gøre i en given situation. Test giver dig således et vurderingsgrundlag, hvor fokus typisk er på, hvad deltagerne ved, og ikke et hvor fokus er på, hvad deltageren kan. Der findes mange forskellige metoder, der kan anvendes til at afprøve deltagernes kompetencer. Senere i vejledningen beskrives fire grundtyper og en række eksempler. Når du vælger metoder, anbefaler vi derfor, at du læser afsnittet om Afprøvningsmetoder, der kommer efter beskrivelsen af fase 3. IKV ens faglige indhold Der skal fyldes indhold på Når du har gjort dig klart, hvilke metoder og hvilken form, afprøvningen skal have, er det tid til at få fyldt fagligt ind- 5 Du skal være opmærksom på, at hvis det fremgår af den handlingsorienterede målformulering, at der forudsættes en viden (metoder og teorier) uden at denne viden nævnes præcist, så skal du være åben over for, at deltageren har kendskab til andre metoder eller teorier end fx dem, du sædvanligvis underviser i, og at denne viden også kan honorere de krav, der er i AMUmålet. 19

22 hold på de valgte metoder. Det kan handle om at udforme spørgsmål, finde på opgaver der skal løses, lave rollespil mv. Spørgsmål og tjekpunkter Uanset hvilken metode du vælger, kan det være en god idé at formulere en række spørgsmål eller tjekpunkter, som du skal have svar på i løbet af den kompetenceafprøvning, du skal lave. Spørgsmål og tjekpunkter sikrer, at du har et solidt fundament for at gennemføre IKV. De kan også gøre arbejdet med at samle op på afprøvningen lettere for dig og sikre en gennemsigtighed i dit arbejde. På den måde vil andre efterfølgende kunne se, hvilke overvejelser du har gjort dig forud for processen. Eksempel AMU-mål 44343:Anvendelse af regneark til talbehandling Dette mål er beskrevet på følgende måde: Deltageren kan til varetagelse af sin jobfunktion oprette et regneark og redigere i et eksisterende regneark og vurdere konsekvenserne af dette. Deltageren kan formatere et regneark, så det er præsentabelt og overskueligt, og udforme diagrammer samt anvende enkle formler. Deltageren har viden om regnearkets anvendelsesmuligheder til at understøtte det daglige arbejde med eksempelvis kundelister, lageroptegnelser, prislister eller varefortegnelser. Skolen valgte at basere den samlede IKV på en kombination af den IT-baserede test og et interview, der samler op på resultaterne. Særligt hvis deltageren ikke har kunnet svare eller tilsyneladende har misforstået testen, bliver der i interviewet fokus på, om testen har kunnet opfange deltagerens realkompetencer. 20

23 Eksempel på indhold i en IT-baseret test til mål Fagligheden skal på banen Ressourcer At udforme spørgsmål til en test, udarbejde en interviewguide eller forberede de opgaver deltagerne skal udføre, forudsætter et indgående kendskab til både faget, branchen og de AMU-mål der er målestok. Overvej derfor om du skal hente hjælp hos kollegaer, der har særlig viden inden for lige netop de felter, deltageren skal vurderes på. Økonomi og tid sætter naturligvis nogle rammer for, hvordan du kan gennemføre IKV. Det er erfaringen fra udviklingen af denne vejledning, at det kan være hensigtsmæssigt at have et langsigtet perspektiv på arbejdet med IKV. Mange dele af arbejdet bliver lettere med tiden, og du vil efterhånden kunne trække på erfaringer, metoder og pointer fra tidligere forløb. Det er selvfølgelig også en fordel at sikre, at der er en god praksis omkring IKV-videndeling på skolen generelt, så dybe tallerkener bliver genbrugt. Det kan også være en god idé at overveje mulighederne for fx split-forløb, virksomhedsforlagt IKV og åbent værksted. 21

24 Fase 2: Afprøvning og vurdering I fase 2 fase skal du afprøve deltagerens realkompetencer ved at bruge de relevante metoder til afprøvning og vurdering af de afprøvede kompetencer. Du skal Anvende de metoder, du har valgt til at afprøve IKVdeltagernes kompetencer Observere og vurdere deltagerens performance undervejs. Herefter er du klar til at foretage en samlet vurdering af, om deltageren har tilstrækkelige realkompetencer til, at du udsteder bevis i fase 3. Justering af afprøvning Gennem en samtale før du igangsætter afprøvningen, kan du få en klar fornemmelse af deltagerens forudsætninger. Det kan være, at du i løbet af samtalen finder ud af, at du må ændre den afprøvning, du har planlagt i fase 1. Dokumentation er tilstrækkelig IKV i AMU måske ikke det rigtige Det kan fx skyldes, at du vurderer, at deltagerens dokumentation i sig selv kan være grundlag for at give et uddannelsesbevis. Det kan fx være tilfældet, hvis deltageren har en relevant erhvervsuddannelse eller en relevant videregående uddannelse. Det kan også være, at både du og deltageren får en fornemmelse af, at IKV alligevel ikke er det rigtige, fx fordi deltageren ser ud til at kunne mestre en meget lille del af målet/målene. I givet fald vil det være mere hensigtsmæssigt at springe den egentlige afprøvning over og gå direkte til udarbejdelse af en uddannelsesplan eller tilmelding til uddannelse. Det kan også være, at du må ændre de metoder, du har valgt, fordi dokumentationen og snakken om den alligevel ikke kunne give dig en sikker fornemmelse af deltagerens realkompetencer på området. Tilrettelæg som split fra starten Begrundelser Hvis en sådan justering vil tage lang tid for dig, kan det være at du må udsætte det videre forløb, så du vil kunne foretage denne ændring. For at gøre dette muligt kan det være en idé fra starten at tilrettelægge IKV som splitforløb, hvor der afsættes tid mellem samtalen og afprøvningen. Afprøvning Uanset hvilke metoder du har valgt, er det vigtigt, at du kan begrunde dine valg over for deltageren, så det er meningsfuldt for deltageren at anvende de forskellige metoder og derved få den bedste mulighed for at demonstrere sine kompetencer. 22

25 Forklaringer Det er selvfølgelig også vigtigt, at du grundigt forklarer hvordan metoder og opgaver skal gribes an og sikrer dig, at deltageren har forstået fremgangsmåden. Forskellige situationer Du har i fase 1 tilrettelagt afprøvningen, valgt metode eller metoder og som del heraf også besluttet om afprøvningen foregår på skolen eller på en arbejdsplads, alene eller i gruppe. I dette afsnit vil vi pege på nogle overvejelser, du bør gøre dig, mens afprøvningen gennemføres. Uvante omgivelser Afprøvning på skolen Afprøvning på skolen må formodes at ske i uvante omgivelser for deltageren. Det kan have indflydelse på, hvordan deltageren handler og klarer sig. Deltageren stiller måske flere praktiske spørgsmål, end du er vant til at deltagere gør. Deltageren har måske brug for mere instruktion i de maskiner eller materialer, skolen anvender, end en deltager der har været på skolen nogle dage, vil have. Samtidig er det et centralt element i IKV, at du ikke må undervise. Du må derfor passe på ikke at yde så meget hjælp, at deltageren ikke får mulighed for at demonstrere tilstrækkelig kompetence i forhold til uddannelsesmålet. Det kan medføre, at du bliver i tvivl om, hvor kompetent deltageren er. I din vurdering må du på den ene side skele til, hvordan deltagere i almindelige kurser plejer at handle, på den anden side søge at tage højde for deltagerens forudsætninger for at handle. Afprøvning på deltagerens arbejdsplads Afprøvning på arbejdspladsen stiller lidt større krav til dig, som er på udebane; både i forhold til at sikre dig at materialer og maskiner er til rådighed, når IKV gennemføres, og i forhold til at tolke det sociale samspil, deltageren indgår i på arbejdspladsen. Når afprøvningen foregår på deltagerens arbejdsplads, er deltageren umiddelbart på hjemmebane, hvilket kan rumme fordele og ulemper som tidligere nævnt. Kolleger og ledere blander sig Afprøvning på arbejdspladsen kan endvidere indebære en risiko for, at deltageren kan blive forstyrret af lederes eller kollegers spørgsmål, der vedrører det daglige arbejde, eller at deltageren bliver hjulpet af velmenende kolleger. Hvis forstyrrelsen er af mere end bagatelagtig karakter, må du gribe ind og undersøge om IKV-aftalen er blevet formidlet ud til resten af arbejdspladsen, samt præcisere reglerne om IKV. 23

26 Det kan også være, at du bliver kontaktet af ledere eller kolleger som vil lægge et godt ord ind for deltageren eller måske netop ikke vil. Her må du venligt og bestemt understrege, at du bedømmer ud fra kravene til uddannelsesmålet/-målene, ikke hvordan deltageren arbejder i dagligdagen. Deltageren skal jo også kunne udføre samme opgaver i andre virksomheder. Afprøvning på fremmed arbejdsplads Du kan også have valgt at lade afprøvningen foregå på en arbejdsplads, deltageren ikke kender. Derved er I begge på udebane. Det kan på den ene side sikre mere ro om afprøvningen, hvis arbejdspladsen er velinformeret om, hvorfor I er der. Og kan på den anden side måske medføre, at uforudsete ting lettere kan opstå eller tage længere tid at løse, da ingen af jer kender arbejdspladsen godt. Afprøvning i grupper Hvis du har valgt at lade flere deltagere gennemføre afprøvningen i en gruppe, kan andre overvejelser være relevante. Skal gruppesammensætning ændres? Gruppesammensætningen kan selvsagt have betydning for, hvordan den enkelte deltager handler. Hvis du ikke på forhånd har planlagt at ændre gruppesammensætningen undervejs i forløbet, må du i givet fald overveje, om det er muligt at gøre det alligevel. Har du ikke denne mulighed, må du forsøge at vurdere den enkeltes bidrag til den dynamik, der skabes i gruppen og om det er et udtryk for de ønskede kompetencer. Resultatet kan ikke stå alene Det er vigtigt, at du løbende holder øje med, hvordan hver enkelt performer. Du har brug for at følge med i, om gruppen bruger de rigtige metoder, materialer og redskaber. Du vil ikke kunne nøjes med at se på resultatet af gruppens arbejde. Du har også brug for at følge med i samspillet i gruppen, for den enkelte kan demonstrere de efterlyste kompetencer, uden at gruppen som helhed når frem til et ønsket resultat og omvendt. Justeringer i afprøvningen Det kan vise sig, at en eller flere af de valgte opgaver alligevel ikke giver mening for deltageren, som derved ikke får de bedste betingelser for at vise sine kompetencer. Hvis der er tid til det i det aftalte forløb, kan det derfor være, at du må justere opgaverne undervejs. 24

27 Fase 3: Samlet vurdering og anerkendelse I denne fase skal du foretage den samlede vurdering af deltagerens kompetencer. Du skal vurdere, om deltageren har de kompetencer, der svarer til de kompetencer, som du normalt vil forudsætte for at udstede et uddannelsesbevis efter endt kursus. Det er vigtigt, at du stiller dig følgende spørgsmål: Troværdig og pålidelig vurdering Er du sikker på troværdigheden? Hvis du er sikker, mener du i givet fald, at du har afklaret og vurderet de relevante realkompetencer i forhold til det eller de valgte uddannelsesmål. Er pålideligheden i orden? Hvis du er sikker, mener du i givet fald, at en anden underviser ville komme frem til samme resultat af realkompetencevurderingen som dig, forudsat at vedkommende er kvalificeret til at vurdere kompetencerne. Hvis du ikke er sikker i dine svar på de to spørgsmål, må du overveje, om afprøvningen har brug for at blive forlænget. Bedømmelse som i undervisningen Uddannelsesmålene er ikke oprindeligt skabt til IKV. Det betyder, at de ikke alle sammen er lette at måle, specielt ikke når de ikke er knyttede til et bestemt pensum eller en bestemt metode. I sådanne situationer kan du komme i tvivl om, hvordan du kan vide, om målet er nået. Det svar vi kan give, er at du må anvende samme bedømmelsesstandard, som du ville anvende i din undervisning. Det vil være en hjælp for dig og dine kolleger, hvis I løbende drøfter jeres erfaringer med vurderingen. Roller og opgaver Når du er sikker på, at grundlaget er i orden, skal du foretage den endelige og samlede vurdering af deltagerens kompetencer. På grundlag af denne vurdering kan du: Udstede AMU-uddannelsesbevis(-er) og/eller AMUkompetencebevis for anerkendte realkompetencer Udarbejde evt. individuel uddannelsesplan Gennemføre en samtale med deltageren for at begrunde vurderingen og evt. motivere til fortsat uddannelse. Vurderingsmetoder Du har sikkert anvendt flere afprøvningsmetoder for at kunne nå rundt om, hvad deltageren kan. Nu er det tid at vurdere, hvad dit samlede indtryk er af deltagerens kompetencer. 25

28 Nogle vurderinger er lette: deltageren er enten overbevisende eller er det slet ikke. Uddannelses- eller kompetencebevis? Forskellige indtryk af deltageren Andre vurderinger er sværere. Hvis deltageren kan udføre store dele af et mål, må du overveje, om deltageren kan nok til at få et uddannelsesbevis eller måske kun har demonstreret nogle kompetencer og derfor må nøjes med få et kompetencebevis på dem. Når du skal vurdere, hvor dreven deltageren skal være for at kunne få et bevis, må du lægge det niveau til grund, som du ville lægge til grund for deltagere, der gennemfører kurset. Hvis dette niveau indebærer, at deltagere godt kan få uddannelsesbevis, selvom de ikke svarer 100 pct. korrekt på test eller laver fejl på kursets sidste dag, må dette også gælde for IKV-deltagere. Det kan også være, at deltageren virker overbevisende, når han anvender én metode, fx udfører en opgave i praksis, men mere tvivlsom i forhold til en anden, fx forklarer hvorfor han gør, som han gør. Hvordan vægter du de to indtryk mod hinanden? Her må du igen ty til den praksis, du har, når du vurderer deltagere, der gennemfører pågældende uddannelse. Også her vil du være i situationer, hvor en deltager på nogle områder klarer sig fint, mens det kan halte mere på andre. Du må afveje, om en eventuel tvivl bør komme deltageren til gode, fx fordi deltageren har den grundlæggende forståelse, eller om en anerkendelse kan være med til at sænke niveauet af AMU-uddannelser. Det er i denne fase af IKV en, at du vil høste udbyttet af din indsats med at dissekere uddannelsesmålet (fase 2) og indarbejde faste spørgsmål og checkpunkter mv. (beskrevet i afsnit om afprøvningsmetoder). Din vurdering vil nu tage udgangspunkt i deltagerens præstation i forhold til de spørgsmål og checkpunkter, du har fastlagt. Deltagere i en gruppe klarer sig forskelligt Endelig vil du kunne komme i den situation, at nogle deltagere i en gruppeopgave demonstrerer de fornødne kompetencer, mens andre ikke gør det. Du kan evt. komme i tvivl, om årsagen til denne forskel skal søges i den måde, gruppen er sammensat på: Har nogle fået lov til at skygge for at andre kunne vise hvad de kan? Her må du stole på din faglige viden som lærer, for der findes ikke håndfaste målestokke. Det vil utvivlsomt være en god idé at drøfte sådanne tvivlstilfælde med andre AMU-undervisere på skolen eller på andre skoler. På den måde kan I gradvis etablere en mere ensartet vurderingspraksis. Du vurderer Situationer Vurderingen af om deltageren har kompetencer svarende til et uddannelsesbevis, et kompetencebevis eller ikke har 26