Evaluering af skolestrukturen

Transkript

1 Evaluering af skolestrukturen 2018

2 Center for Børn & Undervisning Indhold 1. Introduktion til evalueringsrapporten Opsamling af relevante pointer fra evalueringsrapportens afsnit Kort overblik over Faxe Kommunes skolevæsen Socio-økonomiske forhold på skolerne i dag Baggrund for ændring af skolestrukturen Mål for implementeringen af ny skolestruktur Fordele og ulemper ved ny skolestruktur Data om udviklingstendenser frem til i dag Økonomi Børnetal Klassekvotienten Antallet af klasser Skolens indhold og ledelse Medarbejdernes sygefravær Andel på private skoler Elevernes karakterer Elevernes fravær Segregering af elever Opsamling på målsætningerne fra kommissoriet...33 Side 1 af 35

3 1. Introduktion til evalueringsrapporten Det politiske afsæt for nærværende evaluering af skolestrukturen i Faxe Kommune har sit afsæt i nedenstående politiske beslutninger og aftaler: Politiske prioriteringer Ved byrådsmødet den 14. marts 2017 blev der i forbindelse med behandling af sagen om klassedannelse til kommende 7. klasser besluttet, at den matematiske model samt skolestrukturen skulle evalueres i I konstitueringsaftalen af 22. december 2017 hedder det: Der er i flertalsgruppen enighed om, at folkeskolen trænger til en periode med ro, så alle strukturelle forandringer, der er vedtaget og implementeret kan få tid til at rodfæste sig. Når analysen af ledelsesstrukturen på skoleog daginstitutionsområdet i 2018 foreligger, tages der endelig stilling til områdeledelse og herunder organiseringen af samme. Endvidere ønskes ændring af skolenavnene til de oprindelige geografisk relaterede navne. Der skal arbejdes for en lavere klassekvotient end de hidtidige 28 elever pr. klasse. Den matematiske model bliver evalueret i 2018 og skal revurderes. Der kan være et individuelt udgangspunkt, som eksempelvis kan tage udgangspunkt i de bygningsmæssige forhold, hvilket betyder, at klassekvotienten bevares, ligeledes kan klasseårgangen have betydning. Det står fast, at der skal forblive folkeskoler fra 0-9. klasse i de 6 store byer i kommunen. Administrativ organisering af arbejdet Den matematiske model og skolestrukturen evalueres som to separate projekter og består, således af to rapporter. Den nærværende rapport håndterer således evaluering af skolestrukturen. Evaluering af den matematiske model bygger på interviews og spørgeskemaundersøgelse, og fremhæver nøgletal på udvalgte områder. Evaluering skolestrukturen bygger på faktuelle nøgletal vedr. skolerne, hvor der i de fleste tilfælde er inddraget data fra perioden op til og efter implementeringen af skolestrukturen. Der er løbende inddraget faglige perspektiver og overvejelser ved rapportens pointer og vurderinger i grønne tekstbokse. Analyse af ledelsesstrukturen er gennemført af Brøndum & Fliess, hvor der fremhæves vurderinger og anbefalinger vedr. ledelsesstrukturen for både skole og dagtilbud. Analysen: Organisering af ledelse af skoler og dagtilbud blev præsenteret for byrådet i temamøde 11. april Det bemærkes, at arbejdet med at evaluere skolestrukturen, den matematiske model og ledelsesstrukturen er forbundet, da de hver især fremstiller pointer, som er relevante i forhold til hinandens formål. Derudover er der foretaget en administrativ beslutning om at gennemgå ressourcetildelingen i Center for Børn & Undervisning i samarbejde med BDO med henblik på en optimering af ressourcetildelingen på centerområdet. Dette arbejde er ligeledes relevant i forhold til evalueringens af skolestrukturen, herunder målet om en ressourcefordeling, der skaber ens vilkår for kommunens elever, jf. afsnit 4.1. Det er derfor med afsæt i ovenstående fundet relevant, at der i nogle afsnit i nærværende rapport henvises til ovenstående øvrige relevante projekter og afrapporteringer. Side 2 af 35

4 2. Opsamling af relevante pointer fra evalueringsrapportens afsnit Afsnit 3.1. Afsnit 5.1. Afsnit 5.2. Afsnit 5.3. Afd. Rollo og afd. Sofiendal er de to afdelinger, som vejer tungest på de socioøkonomiske parametre. Besparelsen på 7 millioner, som fremgik af kommissoriet for skolestrukturen, er blevet udmøntet. Antallet af elever i de almene klasser var faldende i perioden før og efter implementeringen af skolestrukturen. I samme periode faldt det samlede antal af 6-16 årige bosat i Faxe Kommune. Faldet er dog ikke ligeså markant, som elevtallet i de almene klasser, og det vurderes derfor, at det faldende elevtal drejede sig om flere faktorer end blot antallet af bosiddende 6-16 årige, men fx også den øgede tilgang til private skoler. Klassekvotienten er steget i perioden efter implementeringen af ny skolestruktur. Afsnit 5.4. Antallet af klasser er faldet med i alt 12 procent, når skoleåret 2012/2013 sammenlignes med 2017/2018. Hvis der ses nærmere på antallet af klasser på de forskellige skoleafdelinger bliver det tydeligt, at det faldende antal klasser primært sker i landsbyområderne, da klasseantallet i både afd. Rollo (i Faxe by) og afd. Nordskov (i Haslev) som de eneste er stigende i perioden. Afsnit 5.5. Afsnit 5.6. Ved implementeringen af skolestrukturen gennemgik skoleområdet en forandringsproces, som medførte nye muligheder for faglig ledelse og tværgående samarbejde. Før skolestrukturen var indholdet i skolerne hovedsageligt præget af selvstændige faglige projekter. Efterfølgende opstod nye fælles faglige projekter og samarbejder, som kun var til stede i et begrænset omfang tidligere. Det bemærkes, at ledelsesstrukturen behandles i analysen Organisering af ledelse af skoler og dagtilbud gennemført af Brøndum & Fliess, som blev præsenteret for byrådet i temamøde den 11. april For uddybelse af ledelsesstrukturens betydning henvises til denne analyse. Der ses en generelt tendens i sygefraværet, som er faldende i perioden frem til strukturændringen. Herefter er der udsving mellem afdelingerne, som gør det vanskeligt at pege enslydende på en generel tendens. Afsnit 5.7. Antallet af elever i de private skoler er steget årligt i perioden mellem 2010 og 2016 fra 12,5 % i 2010 til 18,9 % i Herefter et mindre fald til 18,7 % i Afsnit 5.8. Afsnit 5.9. Afsnit Overordnet set har elevernes karakterer i de bundne prøvefag været stigende fra et gennemsnit på 5,8 i skoleåret 2009/2010 til et gennemsnit på 6,5 i 2016/2017. Det nationale gennemsnit har ligeledes været stigende i perioden. Eleverne har et højere gennemsnitligt fravær i Faxe Kommune end det nationale gennemsnit. Udviklingen i elevfraværet følger i generelle træk den nationale udvikling, og der ses derfor ingen tydelig sammenhæng til skolestrukturen. I perioden forud for implementeringen af skolestrukturen følger Faxe Kommune den nationale udvikling i procentandelen af elever, der modtager specialundervisning i specialklasser, som viser en faldende tendens. I perioden Side 3 af 35

5 Side 4 af 35 efter implementeringen af skolestrukturen stiger andelen i Faxe Kommune, hvorimod den nationale tendens fortsat er faldende. Det kan i den sammenhæng overvejes, om det er relevant at se på øvrige forklaringer på udviklingen, fx det stigende antal flygtninge i perioden.

6 3. Kort overblik over Faxe Kommunes skolevæsen Faxe Kommunes skolevæsen er opdelt i 3 skoledistrikter, med dertilhørende 3 skoleafdelinger og SFO. På afdeling Terslev under Vestskolen er der etableret landsbyordning, hvilket betyder, at der findes dagtilbud, som hører under skolelederens organisation. På Midtskolen og Østskolen er der etableret klasser med specialundervisning samt specialskoletilbud. Vestskolen adskiller sig fra de øvrige skoler ved at have en samlet overbygning på afd. Nordskov, hvilket betyder, at afd. Vibeeng og afd. Terlev kun består af klassetrinene fra 0. klasse til 6. klasse. Der er pr. 1. maj 2018 i alt 3483 elever i Faxe Kommunes skolevæsen. De fordeler sig som nedenstående: Side 5 af 35

7 Antal elever Antal elever Karise Skole Hylleholt Skole Rolloskolen Bavneskolen Møllevangskolen Sofiendalskolen Terslev Skole Nordskovskolen Vibeengskolen Skolen ved Skoven Øen Centerklasserne 3.1. Socioøkonomiske forhold på skolerne i dag Der er med afsæt i de indskrevne elever (trukket d. 20. april 2018) blevet gennemført en analyse af skoleområdet, hvor der fremhæves socioøkonomisk statistik, som har til formål at sammenligne skolerne og deres afdelinger med hinanden. Der er trukket statistisk data på følgende parametre: Arbejdsledighed Ikke-vestlig herkomst Husstandsindkomst under ,- kr. årligt Højest gennemførte uddannelse er grundskolen Arbejdsledighed I forhold til arbejdsledighed viser analysen følgende for de forskellige afdelinger: Procentandel arbejdsledige Procentandel arbejdsledige 6,9% 5,4 % Gennemsnit i Faxe Kommune 3,7% 4,1% 4,6% 5,2% 5,0% 5,2% 4,9% 6,1% Bavne Vibeeng Nordskov Møllevang Terslev Karise Hylleholt Sofiendal Rollo Side 6 af 35

8 Ikke-vestlig herkomst I forhold til ikke-vestlig herkomst viser analysen følgende for de forskellige afdelinger: Procentandel ikke-vestlig herkomst Procentandel ikke-vestlig herkomst 9,3% 5,2 % Gennemsnit i Faxe Kommune 2,7% 4,9% 5,0% 3,7% 5,1% 3,4% 3,8% 4,7% Bavne Vibeeng Nordskov Møllevang Terslev Karise Hylleholt Sofiendal Rollo Husstandsindkomst under ,- kr. årligt I forhold til husstandsindkomst under ,- kr. årligt viser analysen følgende for de forskellige afdelinger: Husstandsindkomst under ,- kr. årligt Husstandsindkomst under ,- kr. årligt 21,5 % Gennemsnit i Faxe Kommune 10,7% 11,9% 12,8% 14,8% 15,1% 15,6% 16,3% 17,5% 19,9% Bavne Vibeeng Nordskov Møllevang Terslev Karise Hylleholt Sofiendal Rollo Side 7 af 35

9 Højest gennemførte uddannelse er grundskolen I forhold til højest gennemførte uddannelse er grundskolen viser analysen følgende for de forskellige afdelinger: Højest gennemførte uddannelse er grundskolen Højest gennemførte uddannelse er grundskolen 26,3% 22,2 % Gennemsnit i Faxe Kommune 17,4% 15,5% 16,7% 22,1% 18,7% 22,2% 19,3% 20,3% Bavne Vibeeng Nordskov Møllevang Terslev Karise Hylleholt Sofiendal Rollo Sammenstilling af parametre Når de fire parametre sammenstilles, bliver det muligt at lave et overblik over, hvor tungt parametrene vejer for de forskellige skoler og afdelinger, når disse sammenlignes. Dvs. hvor stor en procentdel optager de forskellige skoler og afdelinger af det samlede billede? Her optager Østskolen den største procent-vægtning, efterfulgt af Midtskolen og til sidst Vestskolen, jf. nedenstående graf. Procent-vægtning på de 4 socio-økonomiske parametre Østskolen 37% Vestskolen 30% Midtskolen 33% Side 8 af 35

10 På afdelingsniveau er Afd. Rollo og Afd. Sofiendal de to, der vægter tungest. Procent-vægtning fordelt på afdelinger Karise 12% Hylleholt 11% Terslev 11% Nordskov 10% Rollo 14% Møllevang 11% Bavne 9% Vibeeng 9% Sofiendal 13% Procentvægtning og gennemsnit Procentvægtning og gennemsnit 11,1 % Afdelingernes gennemsnit 10,9% 9,7% 9,1% 13,5% 8,6% 11,4% 14,2% 11,6% 11,0% Terslev Nordskov Vibeeng Sofiendal Bavne Møllevang Rollo Karise Hylleholt Side 9 af 35

11 4. Baggrund for ændring af skolestrukturen I dette kapitel gives et kort overblik over de udfordringer og beslutninger, der førte til ændringen i Faxe Kommunes skolestruktur. 2011/ /2013 Beslutningen om at ændre skolestrukturen i 2012 til en områdemodel blev truffet for at håndtere en række udfordringer på området, herunder: Et markant faldende elevtal uden følgende reduktion i antallet af klasser. Faxe Kommunes befolkningsprognose viste, at elevtallet ville falde yderligere i de følgende år i visse områder af kommunen. Det faldende elevtal vanskeliggjorde muligheden for at have økonomisk og fagligt bæredygtige klasser. Økonomisk drejede det sig overordnet om, at kunne drive skole med et vejledende timetal i alle fag, selvom rammen til undervisning ville blive reduceret hvert år på grund af det faldende elevtal. Samtidig har Faxe Kommune en stor geografisk udstrækning med mange landsbyer og lokale skoler, som der var et ønske om at bevare. Muligheden for at frigøre ressourcer til at fastholde og optimere det faglige og pædagogiske niveau blev presset. Muligheden for at arbejdet med øget inklusion, hvilket fordrer ressourcemæssige rammer til kompetenceudvikling og ændrede organisationsformer blev reduceret. I forhold til sammenhæng, helhed og ensartet serviceniveau i det kommunale skolevæsen var der brug for opstilling af overordnede standarder for organisering af ledelse, faglighed, organisering og styring på tværs af enhederne i Faxe Kommunes skolevæsen. Ledelsesmæssigt var udfordringen, at de fleste eksisterende skoler havde en størrelse på sigt, der ville betyde, at ledelsen fik begrænsede muligheder for specialisering og dermed også til en vis grad effektivisering. Beslutningen om at ændre skolestrukturen i 2012 betød, at samtlige skoler i Faxe Kommune blev nedlagt, og at der i stedet blev oprettet nye og større skoler med afdelinger i de eksisterende skolebygninger. Samtidig blev de lokale skoledistrikter ændret til 3 tilsvarende distrikter, og der blev indført en ny ressourcedelingsmodel, som gjorde det muligt at klasseoptimere. Side 10 af 35

12 4.1. Mål for implementeringen af ny skolestruktur En besparelse på den årlige drift Rapporten lægger op til en besparelse på den årlige drift på 7 millioner kr. Dette opnås ved første år (2012/2013) at klasseoptimere i kommende børnehaveklasse samt hele udskolingen. Vi gør her opmærksom på, at der i budgettet er indlagt et demografitræk og en besparelse på ændret struktur. Det er nødvendigt at følge udviklingen i børnetallet og dermed demografien meget tæt, således at der ikke budgetteres med at tage den samme reduktion 2 gange. Hermed sigtes til, at de opnåede effektiviseringer har til hensigt at bringe budget og aktivitet i balance. Skal der derudover kompenseres for faldende elevtal, skal der effektiviseres yderligere. 13 Provenuet i forslaget er 7,8 millioner kr. årligt ved fuld indfasning i Det foreslås, at de kr. årligt reserveres til fusionsudgifter og andre omstillingsbehov. En model der imødekommer den demografiske regulering og hermed driver samlet set færre klasser. Områdemodellen sikrer, at der kan oprettes bæredygtige klasser. De fleste elever vil i den model kunne gå på den nærmest beliggende skole, men der vil på de enkelte årgange ofte være tale om elever, der anvises plads på en anden afdeling end den nærmeste. Dette forhold kan mildnes ved, at der indenfor områderne oprettes profiler i overbygningen, således at overgangen til en anden afdeling end den nærmeste foregår med udgangspunkt i elevens eget valg. En styrket ledelsesfunktion med fokus på det pædagogiske og det faglige Ledelse i Faxe Kommune vil ved vedtagelse af forslaget om områdeledelse komme til at foregå i ledelsesteams, der er større end dem, vi ser i dag. Det vil øge mulighederne for en kompetenceudvikling, der i højere grad peger frem mod udfyldelse af de ledelsesroller, der er fastsat som mål i det politisk vedtagne grundlag for god skoleledelse. Det vil samtidigt mindske sårbarheden ved sygdom og andet fravær. En ressourcefordeling, der skaber ens vilkår for kommunens elever Hidtil har kommunens elever haft vidt forskellige vilkår. Nogle har siddet i klasser med meget få elever andre i meget store klasser. Der er forskningsmæssig evidens for14, at det ikke gør nogen forskel målt på karaktergennemsnittet, om der er 16 eller 24 elever i en klasse. Der er ikke noget i vejen for, at der, når det er fornuftigt i forhold til målet med undervisningen, undervises på hold med flere elever end 28. I forhold til den gennemsnitlige holdstørrelse er det dog vigtigt, at holdene ikke bliver større end at relations skabelse mellem lærer og elev er mulig, og at det enkelte barn føler sig set i hverdagen. Områderne vil have mulighed for at danne bæredygtige klasser både økonomisk og pædagogisk. Som minimum sikre en fastholdelse af kvaliteten i undervisningen Fuldt udfaset vil modellen være bæredygtig i forhold til en lang række forhold, der ikke blot kunne tjene til at fastholde kvaliteten i undervisningen. Der vil være mulighed for at øge undervisningstimetallet til vejledende timetal, til holddeling, til kvantitative standarder indenfor specialundervisning samt til afholdelse af lejrskoler, ekskursioner etc Fordele og ulemper ved ny skolestruktur Fordele ved områdeskoler Ulemper ved områdeskoler bæredygtige enheder - pædagogisk, fagligt og økonomisk mulighed for en ledelsesstruktur med højere fokus på pædagogisk ledelse skalerbar i forhold til den demografiske udvikling mulighed for profiler på forskellige afdelinger indenfor samme skole eleverne kan ikke altid optages i nærmeste afdeling det fordrer generelt en større mobilitet for eleverne udenfor bycentrene risiko for at den enkelte forælder kan opleve øget afstand til skolebestyrelsen erfaringer viser, at hvis der ikke er en klar aftale om beslutningskompetencen i de Side 11 af 35

13 Bedre muligheder for specialisering og linjefag Inklusion i større skala, herunder kompetenceudvikling enkelte ledelsesteam, kan der opstå flaskehalse i de daglige ledelsesmæssige beslutninger. 5. Data om udviklingstendenser frem til i dag I dette kapitel præsenteres udviklingstendenser i forhold til en række udvalgte nøgletal for skolerne. Formålet med evalueringen er, at give indblik i, hvordan forholdene før og efter skolestrukturen har ændret sig. De opstillede nøgletal kan også være påvirket af andre faktorer som f.eks. sammenlægning af centerområder, ny ledelse, langtidssygemeldinger, skolereform, mv. Derfor er det også i nogle afsnit blevet prioriteret at inddrage faglige perspektiver, som skal supplere og perspektivere de fremstillede data. Evaluering af skolestrukturen bygger på faktuelle nøgletal vedr. skolerne, hvor der i de fleste tilfælde er inddraget data fra perioden op til og efter implementeringen af skolestrukturen Økonomi I dette afsnit fremhæves et overblik over de politiske opprioriteringer og nedprioriteringer for budgetårene Besparelsen på 7 millioner, som fremgik af kommissoriet for skolestrukturen, er blevet udmøntet, jf. side 14, hvor den relevante række i tabelen er fremhævet med gult. I budgetårets priser i kr Opprioriteringer: Afledt drift af anlæg IT til folkeskolerne Specialundervisning Sikring af vejledende timetal Nedprioriteringer Faglig perspektivering Besparelsen på 7 millioner er udmøntet, men ikke opnået i en årlig besparelse, da øvrige reduktioner og opprioriteringer har haft betydning % rammebesparelse SFO Øget belastningsgrad SFO Øget belastningsgrad klubber Skolesamarbejde i SFO/skole 2010 i alt Reduktioner Afskaffelse af 3 stk undervisning Besparelse på elevrelaterede udgifter Rammebesparelse på Side 12 af 35

14 Ungdomsskolen Rammebesparelse på Ungdomsrådet Halvering af kommunal Bibkoordinator Halvering af kommunal ITkoordinator Halvering af SFOérnes pædagogtimer i skolen Forhøjelse af forældrebetaling i SFO Yderligere 2½ pct. forhøjelse af forældrebetaling i SFO 2 ugers sommerferielukning i SFO'erne Kortere åbningstid i SFO'erne, 1 ugentlig time Ændre fritidshjem til SFO - indtægt afledt af harmonisering af forældrebetaling For Rollingen og Heimdal: Samling af kommunale modtagerhold på én skole 20 pct. Reduktion af undervisningstimetallet ml. vejledende og minimum Reducere skolernes tid til sekretærer Reducere skolernes ledelsestid Rammebesparelse folkeskoleområdet Rammebesparelse på specialklasserne Reduktion almen specialundervisning Rammebesparelse Q- klassen 10 % Rammebesparelse E- klasserne 10 % Rammebesparelse D- klassen 10 % Nedbringelse af antal visiterede til eksterne regionale tilbud Nedbringelse af antal visiterede til skole/behandling Afløftning af moms - anslået indtægt Side 13 af 35

15 SFO Hyllen merindtægt Reduktion af ramme til ungdomsråd Ungdomsskolen ,5 pct. lønreduktion SFO Resterende reguleringer af rammen (rammebesparelse) (ØKU- R-29) Budgettilpasninger Vidtgående specialundervisning STU (særligt tilrettelagt undervisning) Etablering ungdomsuddannelsescamp us Etablering af profilskoler Budgettilpasning uddannelse 2011 i alt Reduktioner Lærernes arbejdstid Almen undervisning - Ungdomsskolen Administration Nedlæggelse af Ungdomsrådet Nedlæggelse af en erhvervsklasse Ændring af Ungdomsskolens normering Den fremtidige organisering af folkeskoleområdet i Faxe Kommune Opprioriteringer Udvidelse af timetallet i folkeskolen Drift af Campus Haslev Budgettilpasning: Budgettilpasning på uddannelsesområdet 2012 i alt Side 14 af 35

16 2013 Opprioriteringer Vejledende timetal Ekstra klasser ny skolestruktur Inspirationsforslag Kvalitet i folkeskolen Profillinjer på de 3 skoler i alt Opprioriteringer Harmonisering af åbningstid i SFO Styrkelse af indskolingen holddeling og tolærerordning Budgettilpasning: Skolereform Reduktioner Campus Haslev -500 Skolereform - inventar og lokaleændringer (drift til anlæg) Tekniske Korrektioner: Klassedannelse 2013/ Korrektion i forhold til regnskabsresultat 2014 i alt Reduktioner Fritidshjem til SFO I Fritidsklubber omlægges til SFO II Juniorklubber omlægges til SFO III Ungdomsklub aktivitet flyttes til Ungdomsskolen Øvrige forslag Forsøgsprojekt med andre aktører Side 15 af 35

17 Styrkelse af indskolingen holddeling og tolærerordning Teknisk Korrektion: Korrektion i forhold til regnskabsresultat 2015 i alt Budgettilpasning Budgettilpasning på skoleområdet grundet regnskabsresultat Opprioriteringer Takster på fritidstilbud Bevarelse af fritidshjem og klubber på Troelstrupgård. Prioriteringspulje til forbedret kvalitet i folkeskolen Teknisk Korrektion: Forældrebetaling vedr. klubber og fritidshjem Klassedannelse BY Lærerenes arbejdstid BY Lærernes arbejdstid i alt Opprioriteringer Åben skole Inklusion i folkeskolen Reduktioner Justering af indsatsen på Campus Effektiviseringer Nedlæggelse funktioner ved overtagelse af taleinstituttet Optimeringer softwarelicienser Nedlæggelse af Campus Haslev Side 16 af 35

18 2017 i alt Samlet effekt af vedtagne ændringsforslag Regnet med løbende priser (ikke prisfremskrevet) 5.2. Børne- og elevtal Der er et tydeligt fald i antallet af elever i almene klasser i Faxe Kommunes folkeskole fra skoleåret 2010/2011 og frem til skoleåret 2015/2016, jf. nedenstående graf. Her fremgår det således, at børnetallet var faldende i perioden før og efter implementeringen af skolestrukturen. Elevtal i Faxe Kommunes folkeskole (0.-9. klasse) Elevtal 2010/ / / / / / / /2018 Kilde: uddannelsesstatistik.dk, dog er skoleåret 2017/2018 en optælling i Faxe Kommunes egne data pr. 30/ (hentet i TEA) I samme periode faldt det samlede antal af 6-16 årige bosat i Faxe Kommune. Faldet er dog ikke ligeså markant, som elevtallet i de almene klasser, jf. nedenstående graf, og det vurderes derfor, at udviklingen drejer sig om flere faktorer end blot antallet af bosiddende 6-16 årige, men også den øgede tilgang til privat skoler (jf. afsnit 5.7.) og den stigende tilgang til de specialiserede tilbud (jf. afsnit 5.10.). Side 17 af 35

19 Elevtal sammenlignet med antal 6-16 årige i Faxe Kommune (0.-9. klasse) Elevtal årige Kilde: uddannelsesstatistik.dk, dog er skoleåret 2017/2018 en optælling i Faxe Kommunes egne data pr. 30/ (hentet i TEA)Suppleret med oplysninger om antal 6-16 årige i Faxe Kommune trukket i Danmarks Statistik. Antallet af børn i den skolestartende alder har været faldende i hele perioden, dog særligt fra 2013 og frem til i dag, jf. nedenstående graf årige årige Kilde: Danmarks Statistik Som det fremgår i nedenstående graf, er det blandt de yngste børn i kommunen, at der ses et fald i børnetallet. Udviklingen i de ældre årgange er som forventet forholdsvis stabil. Side 18 af 35

20 Børnetallet fordelt på aldergrupper Kilde: Danmarks Statistik Herunder er fremhævet en optælling af det aktuelle børnetal fordelt på deres respektive årgange og tilhørende skoledistrikt. Chart Title Axis Title Midt Øst Vest Side 19 af 35

21 5.3. Klassekvotienten Klassekvotienten er steget i perioden efter implementeringen af ny skolestruktur, jf. nedenstående graf. Det bemærkes dog, at data i nedenstående graf viser gennemsnit for alle klasser, og derfor ikke afspejler den realiserede klassekvotient alle steder, som kan være højere. Klassekvotient i Faxe Kommune Klassekvotient For dokumentation af tabellerne se: En mindre del af indberetningerne er blevet fjernet inden beregningen af klassekvotienter pga. usandsynlige klassestørrelser. Det drejer sig både om meget små og meget store klasser. For at perspektivere laves herunder et nedslag isoleret for 0. klasserne på Sofiendal, hvor det fremgår at klassekvotienten nogle år er lavere og andre år er højere, end den gennemsnitlige klassekvotient i ovenstående graf. 30 Sofiendal 0. klasser Fratrukket en mindre 0. klasse med specialundervisning 20 Sofiendal 0. klasser / / / / / /2018 Side 20 af 35

22 5.4. Antallet af klasser Antallet af klasser er faldet med i alt 12 %, når skoleåret 2012/2013 sammenlignes med 2017/2018, jf. nedenstående graf. Antal klasser samlet for skolerne Antal klasser 2012/ / / / / /2018 Kilde: Kommune data / hentet i TEA Data er inkl. klasser med specialundervisning på skolerne Hvis der ses nærmere på antallet af klasser på de forskellige skoleafdelinger bliver det tydeligt, at det faldende antal primært sker i landsbyområderne, da klasseantallet i både afd. Rollo (i Faxe by) og afd. Nordskov (i Haslev) som de eneste er stigende i perioden. Faglig perspektivering Stigningen i afd. Nordskov kan skyldes, at der her er en samlet overbygning, hvor det faldende børnetal endnu ikke har betydning, og derfor udligner dykket i indskolingen Side 21 af 35

23 Klasser på skoleafdelingerne Axis Title / / / / / /2018 Vibeeng Nordskov Terslev Sofiendal Møllevang Bavne Karise Rollo Hylleholt Skolens indhold og ledelse Kilde: Kommune data / hentet i TEA Data er inkl. klasser med specialundervisning på skolerne Ved implementeringen af skolestrukturen gennemgik skoleområdet en forandringsproces, som medførte nye muligheder for faglig ledelse og tværgående samarbejde. Før skolestrukturen var indholdet i skolerne hovedsageligt præget af selvstændige faglige projekter, og de tværgående initiativer opstod gennem konkrette samarbejdsaftale mellem enheder. De overordnede projekter i denne periode var primært strategiske kommunale eller politiske projekter, fx fælles ledelsesgrundlag, skolepolitik, osv. I perioden efter implementeringen af skolestrukturen opstod nye fælles faglige projekter og samarbejder, som kun var til stede i et begrænset omfang tidligere. Eksempler på dette kan være: At de ansatte arbejder sammen i faglige netværk på tværs af skoleafdelingerne på de nye skoler, hvilket bidrager til en større videndeling og udvikling af stærkere fagmiljøer. Indførelse af linje/profil, som har til formål at styrke eleverne færdigheder indenfor et specifikt interesseområde. Der er på de tre nye skoler forskellige modeller for, hvordan dette er tilrettelagt. Eleverne fra Vestskolen og Midtskolen kan i udskolingen 7. til 9. klasse vælge linje/profil områder. På Østskolen kan eleverne i 7. klasse vælge linje/profil. Udbredelse af faget social læring, som har til formål at arbejde med elevernes personlige, følelsesmæssige og social kompetencer. Materialet blev til en start udviklet af medarbejdere fra Øen - et tilbud til børn med autisme- spektrumforstyrrelser. Byrådet godkendte i 2011 en Side 22 af 35

24 læseplan for faget. Efterfølgende er faget udbredt til også at omfatte alle elever i 2. og 6. klasse. Styrket netværk for arbejdet med henholdsvis LP og PALS som er to forskellige pædagogiske tilgange. LP er en metode som har fokus på, at skabe gode læringsmiljøer og PALS har fokus positiv adfærd i læring og samvær. Afd. Hylleholt, afd. Rollo samt afd. Vibeeng arbejder med LP modellen og afd. Nordskov, afd. Terslev samt afd. Karise arbejder med PALS modellen. Fælles strategi med lokale forankring af TVÆRS samarbejdet, som er en struktur for det tidligt forebyggende tværfaglige samarbejde mellem skole, socialrådgiver, sundhedsplejerske og psykolog. Formålet er, at flere børn og unge i udsatte positioner opspores på et tidligt tidspunkt og modtager virksom indsats tidligere i problemudviklingen. Der afholdes TVÆRS møder hver 14. dag på hver skoleafdeling. Det bemærkes, at ledelsesstrukturen behandles i analysen Organisering af ledelse af skoler og dagtilbud gennemført af Brøndum & Fliess, som blev præsenteret for byrådet i temamøde den 11. april For uddybelse af ledelsesstrukturens betydning henvises til denne rapport. Herunder overordnede pointer fra analysen. Kilde: Organisering af ledelse af skoler og dagtilbud gennemført af Brøndum & Fliess 5.6. Medarbejdernes sygefravær Medarbejdernes sygefravær er svingende fra år til år i perioden efter implementeringen af skolestrukturen, hvilket gør det vanskeligt at pege på tendenser, som er forbundet med skolestrukturen. Det bemærkes dog, at sygefraværet på Østskolen er højere end de øvrige to skoler i hele perioden. Side 23 af 35

25 Sygefravær siden strukturændringen 8% 7% 6% 5% 4% 3% 6,38% 6,87% 6,25% 6,55% 5,44% 4,13% 5,41% 4,89% 4,44% 4,52% 4,00% 3,47% 6,93% 5,76% 4,77% Vestskolen Midtskolen Østskolen 2% 1% 0% Kilde: Kommune data Når alle skoleafdelinger sammenlignes med et overblik over udviklingen fra 2010 til 2017, tegner der sig umiddelbart et tydeligere billede af perioden omkring implementeringen af skolestrukturen, jf. nedenstående graf. Her fremstår sygefraværet faldende i perioden frem til strukturændringen i 2012/2013, hvorefter den i de følgende år igen stiger flere steder. I perioden efter strukturændringen ses mange udsving i grafen, hvor skolerne fremstår forskelligt i forhold til hinandens sygefravær, hvilket gør det vanskeligt at pege enslydende på en generel tendens. 10% 9% 8% Alle skoler (uden SFO og specialklasser) Axis Title 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Bavne Møllevang Sofiendal Nordskov Terslev Vibeeng Karise Rollo Hylleholt 0% Data mangler Kilde: Kommune data Side 24 af 35

26 Herunder opdeles afdelingerne i forhold til deres respektive skoler for at skabe et større overblik 5,6% 3,4% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Vestskolen 9,4% 7,2% 5,7% 5,5% 5,5% 4,6% 4,6% 4,7% 4,2% 3,6% 4,5% 4,6% 4,0% 3,9% 4,7% 3,2% 2,7% 2,9% 2,3% 0,0% Data mangler Kilde: Kommune data Nordskov Terslev Vibeeng 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Midtskolen 9,5% 7,0% 6,1% 5,2% 4,9% 5,5% 5,2% 5,0% 5,2% 5,0% 4,9% 5,1% 4,9% 4,4% 4,6% 5,1% 3,9% 4,0% 3,9% 3,9% 3,3% 3,2% 2,9% 2,5% Kilde: Kommune data Bavne Møllevang Sofiendal Side 25 af 35

27 Østskolen 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 6,1% 6,0% 5,4% 5,2% 5,2% 5,0% 4,8% 4,9% 4,8% 3,8% 3,5% 3,4% 6,5% 6,3% 6,3% 8,6% 7,7% 6,4% 6,4% 5,4% 2,7% 5,8% 5,7% 4,6% Karise Rollo Hylleholt 1% 0% Kilde: Kommune data 11,4% 13,8% 12,1% 5,9% 3,1% 5,1% 8,5% 7,1% 5,2% 16% Specialklasser 14% 12% 10,2% 5,0% 10% 8% 6% 4% 2% 5,2% 7,8% 4,8% 3,6% 3,7% 11,5% 2,8% 3,8% 4,1% 5,9% Skolen v. skoven Ø'en Modtageklasser Centerklasse 0% Kilde: Kommune data Side 26 af 35

28 Samlet oversigt over data vedr. sygefraværet Stab Midtskolen 3,77% 9,50 1,14% 2,87 7,03% 17,72 2,52% 6,35 0,83% 2, Bavneskolen 5,11% 12,88 3,86% 9,73 3,91% 9,85 3,95% 9,95 2,50% 6,30 2,88% 7,28 5,20% 13,20 5,20% 13,22 Møllevangsskolen 5,12% 12,90 4,55% 11,47 5,02% 12,65 9,52% 23,99 5,53% 13,94 3,89% 9,85 4,90% 12,31 6,15% 15,62 Sofiendalsskolen 4,94% 12,45 4,85% 12,22 4,43% 11,16 3,23% 8,14 5,24% 13,20 3,25% 8,23 5,00% 12,70 7,04% 17,88 Skolen ved Skoven 5,87% 14,79 4,11% 10,36 3,75% 9,45 2,84% 7,16 3,71% 9,35 4,85% 12,26 7,80% 19,71 5,19% 13,19 Øen (LV_1715) 5,02% 12,65 3,64% 9,17 3,12% 7,86 11,39% 28,70 5,87% 14, SFO Hvepsereden, 7,93% 19,98 6,44% 16,23 2,56% 6,45 3,31% 8,34 1,61% 4,06 5,49% 13,89 5,80% 14,64 3,89% 9,87 SFO Pastinakken 15,19% 38,28 7,63% 19,23 5,95% 14,99 4,07% 10,26 3,23% 8,14 6,11% 15,47 5,50% 13,80 7,03% 17,85 SFOdin, Dalby 4,04% 10,18 4,10% 10,33 5,06% 12,75 6,42% 16,18 3,28% 8,27 7,63% 19,31 13,50% 34,21 8,04% 20,42 Sum - Midtskolen 5,76% 14,52 4,52% 11,39 4,44% 11,19 5,44% 13,71 4,13% 10,41 Stab Vestskolen 1,34% 3,38 0,95% 2,39 1,96% 4,94 1,18% 2,97 1,73% 4, Nordskovskolen 4,64% 11,69 4,53% 11,42 5,49% 13,83 4,73% 11,92 2,87% 7,23 4,63% 11,72 4,00% 10,15 5,69% 14,46 Terslev Skole 7,17% 18,07 3,16% 7,96 9,40% 23,69 2,31% 5,82 2,69% 6,81 3,90% 9,91 5,46% 13,86 Vibeengskolen 3,56% 8,97 4,17% 10,51 4,70% 11,84 4,57% 11,52 3,43% 8,64 5,59% 14, Modtagerklasse 2,69% 6,78 4,85% 12, SFO Nordlyset 4,96% 12,50 3,05% 7,69 5,74% 14,46 9,19% 23,16 8,42% 21,22 6,95% 17,57 9,00% 22,89 4,81% 12,23 SFO Viben 10,34% 26,06 3,50% 8,82 5,32% 13,41 11,12% 28,02 8,76% 22,08 6,71% 16, Terslev 5,33% 13,43 0,44% 1,11 1,46% 3,68 5,41% 13, Sum - Vestskolen 4,77% 12,02 3,47% 8,74 4,89% 12,32 5,41% 13,63 4,00% 10,08 Stab Østskolen 6,87% 17,31 4,80% 12,10 3,91% 9,85 6,37% 16,05 4,46% 11, Karise Skole 5,75% 14,49 8,56% 21,57 7,66% 19,30 6,29% 15,85 4,78% 12,05 4,88% 12,35 4,80% 12,16 4,97% 12,62 Rolloskolen 4,62% 11,64 6,42% 16,18 6,37% 16,05 6,34% 15,98 5,21% 13,13 3,42% 8,65 5,20% 13,22 3,53% 8,97 Hylleholt skole 5,74% 14,46 2,70% 6,80 5,35% 13,48 6,51% 16,41 5,97% 15,04 3,79% 9,60 5,40% 13,63 6,11% 15,53 Modtagerklasse - 8,46% 21,32 5,07% 12,78 13,84% 34, Centerklassen 11,54% 29,08 10,19% 25,68 5,23% 13,18 7,06% 17,79 12,14% 30, SFO Hyllen, Faxe 11,26% 28,38 9,24% 23,28 8,59% 21,65 2,86% 7,21 6,61% 16,66 9,53% 24,10 6,70% 16,91 3,53% 8,98 SFO Solhøjen, 9,13% 23,01 5,89% 14,84 7,78% 19,61 8,20% 20,66 13,30% 33,52 4,61% 11,66 7,20% 18,22 SFO Tandhjulet, 8,99% 22,65 7,45% 18,77 5,96% 15,02 4,84% 12,20 4,07% 10,26 2,37% 6,00 9,20% 23,24 11,04% 28,04 Sum - Østskolen 6,93% 17,46 6,55% 16,51 6,87% 17,31 6,25% 15,75 6,38% 16,08 Kilde: Kommune data 5.7. Andel på private skoler Som det fremgår af nedenstående tabel var der i perioden 2010 og frem til skolestrukturændringen en stigning i antallet af elever, der gik i privat grundskole fra 12,5 % til 14,9 %. Tendensen fortsatte med procentmæssige stigninger i årene efter skolestrukturen og var i 2017 på 18,7 %. Faglig perspektivering Den øgede frekvens af elever, der går på privatskole kan også Andel elever på privat skole være forbundet med, at man i forbindelse med 20% skolestrukturen valgte at overdrage Spjellerup skolen 18% 17,10% 18,30% 18,90% 18,70% til den forening, der 16% 16,30% oprettede en ny privat skole i 14% 14,90% 14,90% Faxe. 12% 12,50% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Privat skole Antal elever i Faxe Kommune pr. 5/ Antal elever indskrevet på folkeskoler i Faxe Kommune Side 27 af 35

29 - Heraf elever fra andre kommuner (frit skolevalg) Antal elever bosiddende i Faxe Kommune, der går i skole i andre kommuner (frit skolevalg) Antal elever bosiddende i Faxe Kommune, der går i en privat grundskole i Faxe Kommune eller anden kommune Antal elever bosiddende i Faxe Kommune, der går i en privat grundskole i Faxe Kommune eller anden kommune (i procent af bosiddende elever i Faxe) ,5% 14,9% 14,9% 16,3% 17,1% 18,3% 18,9% 18,7% 5.8. Elevernes karakterer Overordnet set har elevernes karakterer i de bundne prøvefag været stigende fra et gennemsnit på 5,8 i skoleåret 2009/2010 til et gennemsnit på 6,5 i 2016/2017. Det nationale gennemsnit har ligeledes været stigende i perioden. Når der laves en tendenslinje på Faxe Kommune, følger udviklingen det nationale gennemsnit. Jf. nedenstående graf. 7,5 Samlet gennemsnit i bundne prøvefag 7,0 6,5 6,0 5,5 6,5 6,5 6,5 5,8 5,9 5,5 6,8 6,3 6,9 6,0 6,9 7,0 7,0 6,6 6,5 6,3 Nationalt gennemsnit Faxe Kommune Poly. Tendenslinje (Faxe Kommune) 5,0 2009/ / / / / / / /2017 Datagrundlag (for kommune gennemsnit og landsgennemsnit): Folkeskoler, specialskoler og kommunale ungdomsskoler. En streg (-) indikerer, at data ikke er tilgængelige Karaktergennemsnit 2009/ / / / / / / / 2017 Midtskolen, afd. Bavne Bundne prøvefag, samlet 6,1 5,9 6,5 6,9 6,0 6,2 6,7 6,3 - Dansk 5,8 5,7 6,3 6,5 5,9 5,9 6,9 6,7 - Matematik 6,5 5,6 6,3 7,4 5,7 6,4 7,6 5,7 - Engelsk 7,6 5,8 8,6 7,3 6,9 6,6 7,6 7,3 - Fysik/kemi 5,3 5,8 5,7 7,4 6,1 6,9 3,0 4,8 Side 28 af 35

30 Alle obl. prøvefag 6,2 5,4 6,3 6,8 5,7 6,3 6,9 6,4 Midtskolen, afd. Møllevang Midtskolen, afd. Sofiendal Vestskolen, afd. Nordskov Østskolen, afd. Hylleholt Østskolen, afd. Karise Østskolen, afd. Rollo Bundne prøvefag, samlet 5,0 4,1 6,3 6,5 5,5 5,9 6,8 5,2 - Dansk 5,1 4,1 6,4 6,6 5,6 6,1 6,6 5,5 - Matematik 4,4 3,9 5,9 6,7 4,7 5,5 6,7 3,4 - Engelsk 4,9 4,1 5,1 6,4 5,9 7,3 7,5 6,3 - Fysik/kemi 5,2 4,7 6,1 6,2 6,1 4,9 7,3 6,9 Alle obl. prøvefag 6,2 4,3 6,2 6,7 5,7 6,2 7,1 5,9 Bundne prøvefag, samlet 5,1 5,4 6,2 5,6 5,9 6,3 5,3 6,1 - Dansk 5,0 5,7 6,5 6,2 6,3 6,6 5,4 6,4 - Matematik 6,0 4,6 5,9 5,4 5,3 5,6 4,0 5,4 - Engelsk 5,2 6,8 6,8 5,9 7,2 7,5 6,5 6,6 - Fysik/kemi 4,2 4,8 5,4 4,2 4,5 5,7 5,4 6,5 Alle obl. prøvefag 5,1 5,5 6,2 5,6 5,9 6,2 5,2 6,5 Bundne prøvefag, samlet 6,1 5,6 6,0 6,2 5,7 6,8 6,4 6,6 - Dansk 5,9 5,8 5,9 6,2 5,8 6,7 6,5 6,7 - Matematik 6,8 5,8 5,5 6,1 5,5 7,0 6,2 5,7 - Engelsk 6,2 8,7 7,3 6,4 6,3 7,4 6,6 6,6 - Fysik/kemi 6,2 5,2 6,1 6,4 5,6 5,9 6,5 7,0 Alle obl. prøvefag 6,3 5,9 6,1 6,2 5,9 6,8 6,7 6,7 Bundne prøvefag, samlet 6,4 6,0 6,2 7,1 7,0 7,7 7,2 - Dansk 6,3 5,8 5,9 6,4 7,7 7,0 7,9 7,1 - Matematik 6,5 5,4 5,7 5,5 5,1 7,3 6,7 6,5 - Engelsk 6,9 7,2 7,4 7,4 8,5 7,9 8,5 9,4 - Fysik/kemi 6,2 5,0 5,9 6,1 7,3 5,8 8,7 7,6 Alle obl. prøvefag 6,5 5,9 6,1 6,4 7,1 7,0 7,3 7,5 Bundne prøvefag, samlet 6,6 6,9 6,5 7,2 7,3 7,5 6,9 7,4 - Dansk 6,3 6,7 6,8 7,1 7,3 7,6 7,3 7,0 - Matematik 6,9 7,0 5,3 6,6 6,5 6,8 5,5 6,7 - Engelsk 7,5 7,6 6,7 7,5 8,4 7,7 8,7 7,1 - Fysik/kemi 6,8 7,3 7,0 7,9 7,8 8,4 6,7 10,6 Alle obl. prøvefag 6,7 7,0 6,4 7,1 7,3 7,7 6,8 7,8 Bundne prøvefag, samlet 5,5 5,5 5,2 6,1 6,2 6,5 5,7 5,8 - Dansk 5,7 5,5 5,2 6,5 5,9 5,9 5,9 5,4 - Matematik 5,6 5,3 6,0 6,8 5,8 7,3 5,4 5,4 - Engelsk 6,9 7,0 4,9 4,9 7,9 7,8 7,2 8,3 - Fysik/kemi 3,5 3,6 4,5 4,5 6,7 5,3 4,1 5,6 Side 29 af 35

31 Alle obl. prøvefag 5,6 5,8 5,3 6,3 6,3 6,4 5,9 6,1 FAXE SKOLER I ALT Landsgennemsnit Bundne prøvefag, samlet 5,8 5,5 5,9 6,3 6,0 6,6 6,3 6,5 - Dansk 5,7 5,6 6,0 6,4 6,2 6,5 6,4 6,5 - Matematik 6,1 5,2 5,6 6,2 5,3 6,5 5,8 5,7 - Engelsk 6,5 6,5 6,8 6,4 7,1 7,5 7,3 7,5 - Fysik/kemi 5,5 5,3 5,9 6,0 6,1 6,1 6,0 7,2 Alle obl. prøvefag 5,9 5,7 6,0 6,3 6,1 6,6 6,4 6,8 Bundne prøvefag, samlet 6,5 6,5 6,5 6,8 6,9 6,9 7,0 7,0 - Dansk 6,1 6,3 6,5 6,7 6,7 6,9 7,0 6,9 - Matematik 7,0 6,3 6,6 6,7 6,6 7,0 6,9 6,6 - Engelsk 6,9 7,2 7,3 7,5 7,7 7,8 7,9 - - Fysik/kemi 5,8 6,1 6,2 6,4 6,6 6,8 6,9 - Alle obl. prøvefag 6,6 6,5 6,6 6,8 6,8 7,1 7, Elevernes fravær Der ses et svingende mønster i det gennemsnitlige og overordnede elevfravær i perioden fra 2010/2011 og frem til 2016/2017. Overordnet set er der i Faxe Kommune løbende gennem årene ca. 1,5 % højere fravær, end der ses i det nationale gennemsnit, og der virker derfor generelt set ikke til at være nogle bemærkelsesværdige tendenser, som relaterer sig til skolestrukturen. Overordnet gennemsnitlig elevfravær 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 7,6% 5,9% 6,8% 5,4% 7,2% 7,0% 5,7% 5,4% 6,0% 5,3% 6,5% 7,0% 5,6% 5,6% Nationalt gennemsnit Faxe Kommune 2010/ / / / / / /2017 Hvis der ses nærmere på det ulovlige fravær i periode, virker tendensen generelt set til at være uforandret. Ulovligt fravær er fravær, der ikke skyldes sygdom, herunder fravær, der ikke gøres rede for af forældrene, samt fravær, som skolelederen ikke har givet tilladelse til samme Side 30 af 35

32 Overordnet "ulovligt" fravær 2,5% 2,0% 1,5% 1,6% 1,5% 1,9% 2,2% 1,6% 1,7% 1,9% 1,0% 0,5% 0,7% 0,7% 0,8% 0,9% 0,9% 1,0% 1,0% Nationalt gennemsnit Faxe Kommune 0,0% 2010/ / / / / / /2017 Herunder kan udviklingen på de enkelte afdelinger følges: Elevfravær 2010/ / / / / / /2017 Datagrundlag (kommunegennemsnit og landsgennemsnit): Folkeskoler, specialskoler og kommunale ungdomsskoler. En streg (-) indikerer, at data ikke er tilgængelige Midtskolen, afd. Bavne Midtskolen, afd. Møllevang Midtskolen, afd. Sofiendal Midtskolen, afd. Skolen ved Skoven Fravær i alt 7,7% 7,2% 7,2% 5,5% 4,5% 5,5% 6,1% - lovligt fravær 2,2% 2,2% 2,0% 1,9% 1,3% 1,8% 2,2% - ulovligt fravær 0,7% 1,0% 1,5% 0,9% 0,9% 1,1% 1,2% - sygdom 4,8% 4,0% 3,7% 2,7% 2,3% 2,6% 2,7% Fravær i alt 8,1% 7,6% 7,4% 6,8% 6,2% 7,0% 6,9% - lovligt fravær 2,2% 1,8% 1,9% 1,8% 1,9% 1,8% 2,0% - ulovligt fravær 1,6% 1,6% 1,6% 1,5% 2,9% 1,9% 2,3% - sygdom 4,3% 4,2% 3,9% 3,5% 1,4% 3,3% 2,6% Fravær i alt 3,1% 6,7% 7,5% 6,9% 6,4% 7,0% 8,0% - lovligt fravær 0,4% 1,3% 1,3% 1,5% 1,5% 1,8% 1,9% - ulovligt fravær 0,6% 1,3% 1,8% 1,7% 1,4% 1,7% 1,8% - sygdom 2,1% 4,1% 4,4% 3,7% 3,5% 3,5% 4,3% Fravær i alt 0,0% 0,0% 2,2% 6,5% 7,1% 9,8% 9,9% Side 31 af 35

33 - lovligt fravær - - 0,6% 3,4% 3,7% 7,8% 7,4% - ulovligt fravær - - 0,1% 1,9% 1,1% 0,4% 0,2% - sygdom - - 1,5% 1,1% 2,4% 1,6% 2,3% Midtskolen, afd. Øen Vestskolen, afd. Nordskov Vestskolen, afd. Terslev Fravær i alt 0,0% 0,0% 4,7% 4,0% 3,2% 5,0% 7,7% - lovligt fravær - - 2,2% 1,9% 0,9% 2,3% 4,5% - ulovligt fravær - - 0,1% 0,1% 1,1% 0,2% 0,3% - sygdom - - 2,4% 2,0% 1,2% 2,5% 2,9% Fravær i alt 8,6% 8,0% 8,4% 7,0% 3,0% 6,6% 7,0% - lovligt fravær 1,9% 1,6% 2,1% 1,9% 0,8% 1,9% 2,1% - ulovligt fravær 2,6% 3,1% 2,8% 3,0% 1,1% 2,5% 2,3% - sygdom 4,1% 3,3% 3,5% 2,1% 1,1% 2,2% 2,6% Fravær i alt 6,1% 4,8% 6,9% 7,5% 4,7% 4,4% 4,2% - lovligt fravær 1,8% 1,2% 2,0% 1,9% 1,1% 0,8% 1,1% - ulovligt fravær 1,1% 0,9% 2,0% 2,1% 1,3% 0,6% 0,8% - sygdom 3,2% 2,7% 2,9% 3,5% 2,3% 3,0% 2,3% Vestskolen, afd. Vibeeng *) *) Fravær i alt 7,8% 7,1% 7,1% 5,2% 4,5% 6,0% 6,7% *) Grøndasskolen, Lysholm Skole og Svalebækskolen Østskolen, afd. Hylleholt Østskolen, afd. Karise - lovligt fravær 1,9% 1,9% 2,0% 1,8% 1,2% 1,6% 1,8% - ulovligt fravær 1,4% 1,9% 0,5% 1,2% 1,2% 0,8% 1,3% - sygdom 4,4% 3,3% 4,6% 2,2% 2,1% 3,6% 3,6% Fravær i alt 7,7% 7,5% 7,5% 6,9% 6,1% 8,2% 7,4% - lovligt fravær 1,9% 1,9% 2,1% 1,8% 1,5% 2,3% 1,8% - ulovligt fravær 2,1% 2,1% 2,5% 2,9% 1,1% 1,6% 1,8% - sygdom 3,7% 3,5% 2,9% 2,2% 3,5% 4,3% 3,8% 3,7% Fravær i alt 5,3% 6,2% 5,5% 5,5% 6,4% 5,7% 5,7% - lovligt fravær 1,1% 1,4% 1,2% 1,5% 1,0% 1,0% 1,3% - ulovligt fravær 0,6% 1,0% 1,2% 1,1% 1,9% 1,4% 1,7% - sygdom 3,6% 3,8% 3,1% 2,9% 3,5% 3,3% 2,7% Østskolen, afd. Rollo Fravær i alt 8,5% 6,0% 5,2% 9,3% 7,0% 6,3% 6,0% - lovligt fravær 2,2% 1,5% 1,2% 2,4% 1,5% 1,5% 1,5% Side 32 af 35

34 - ulovligt fravær 2,0% 1,3% 1,3% 3,2% 2,9% 1,9% 2,2% - sygdom 4,3% 3,2% 2,7% 3,7% 2,6% 2,9% 2,3% Østskolen, afd. Centerklassen FAXE SKOLER I ALT Landsgennemsnit Fravær i alt 0,0% 0,0% 2,7% 0,0% 4,3% 5,7% 5,3% - lovligt fravær - - 1,1% * 2,4% 2,1% 2,3% - ulovligt fravær - - 0,1% * 0,3% 0,4% 0,2% - sygdom - - 1,5% * 1,6% 3,2% 2,8% *Ingen data i tabulex fravær Fravær i alt 7,6% 6,8% 7,2% 7,0% 6,0% 6,5% 7,0% - lovligt fravær 1,9% 1,7% 1,7% 1,8% 1,4% 1,7% 1,9% - ulovligt fravær 1,6% 1,5% 1,9% 2,2% 1,6% 1,7% 1,9% - sygdom 4,2% 3,6% 3,6% 3,0% 3,0% 3,1% 3,2% Fravær i alt 5,9% 5,4% 5,7% 5,4% 5,3% 5,6% 5,6% - lovligt fravær 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,4% 1,5% 1,6% - ulovligt fravær 0,7% 0,7% 0,8% 0,9% 0,9% 1,0% 1,0% - sygdom 3,7% 3,2% 3,4% 3,0% 3,0% 3,1% 3,0% Segregering af elever I perioden forud for implementeringen af skolestrukturen følger Faxe Kommune den nationale udvikling i procentandelen af elever, der modtager specialundervisning i specialklasser, som viser en faldende tendens. I perioden efter implementeringen af skolestrukturen stiger andelen i Faxe Kommune, hvorimod den nationale tendens fortsat er faldende, jf. nedenstående graf. 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 Procentdel af elever, der modtager specialundervisning i specialklasser 6,0 5,8 5,4 5,5 5,3 5,2 5,0 5,1 4,9 4,8 4,9 4,8 4,8 4,4 2010/ / / / / / /2017 Nationalt gennemsnit Faxe Kommune Faglig perspektivering Det overvejes, om det er relevant at se på øvrige forklaringer på udviklingen, fx det stigende antal flygtninge i perioden, ændringer i definitionsrammen for, hvornår en klasse er special, osv. Side 33 af 35