Lovende parløb. Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling. Per Bruhn Bruno Clematide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovende parløb. Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling. Per Bruhn Bruno Clematide"

Transkript

1 Lovende parløb Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling Per Bruhn Bruno Clematide P a r t n e r s k a b o m k o m p e t e n c e u d v i k l i n g

2

3 Lovende parløb Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling Temahæfte fra Partnerskab om kompetenceudvikling Per Bruhn Bruno Clematide Marts 2007

4 Per Bruhn og Bruno Clematide Lovende parløb Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling 2007 Aarhus tekniske Skole Temahæfte fra projektet Partnerskab om kompetenceudvikling Støttet af DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND ISBN Layout og tryk: PrinfoDjurs, Auning Foto: Marianne Andersen side 6, 16, 31, 38, 42 Bo Holst, AMU SYD side 12, 15, 26, 41, 46 TEC side 8, 25, 32 Aarhus tekniske Skole Halmstadgade Århus N Tlf AMU Nordjylland Sofievej 61 Postbox Aalborg Tlf Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej Frederiksberg Tlf AMU SYD C.F. Tietgensvej Kolding Tlf Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf Per Bruhn er konsulent og Bruno Clematide er direktør i konsulentfirmaet Kubix 4

5 Indhold Forord... 7 Resumé... 9 Hvorfor egentlig et partnerskab om kompetenceudvikling? Kernen i et partnerskab om kompetenceudvikling Hvad kendetegner relationerne i et partnerskab om praksisnær kompetenceudvikling? Fordele ved partnerskaber Partnerskaber og virksomhedsstørrelse To forskellige udgangspunkter: en eksisterende eller en ny relation Afrunding

6 6

7 Forord Ideen med dette hæfte er at vise hvordan partnerskaber mellem virksomheder og skoler om kompetenceudvikling for virksomheders ansatte kan bruges til en kvalitativt anderledes kompetenceudvikling for faglærte og kortuddannede. Forfatterne Per Bruhn og Bruno Clematide, Kubix, forklarer hvorfor et tæt samarbejde mellem virksomheder er vigtigt nu, hvad partnerskaber om kompetenceudvikling kan, og hvad der karakteriserer dem. Hæftet er illustreret med cases fra projektet Partnerskab om kompetenceudvikling. Det bygger på skolernes dialoger med partnervirksomhederne, erfaringer fra opbygning af partnerskaberne og gennemførelse af kompetenceudviklingen, samt på tidligere projekter Kubix og de deltagende skoler har været involveret i. I projektet, der blev støttet af Den Europæiske Socialfond, deltog godt tyve virksomheder og fire skoler: AMU Nordjylland, TEC, AMU SYD og Aarhus tekniske Skole. Interesserede kan hente oplysninger om projektets forløb og erfaringer på Dette hæfte er det ene af to temahæfter fra projektet. Det andet Fra ydre relationer til indre linjer handler om hvordan skolerne tager hånd om de udfordringer det er at arbejde i partnerskaber. I hæftet her dækker ordet virksomhed både private virksomheder og offentlige organisationer. Projektet har vist at partnerskaber om kompetenceudvikling ikke er forbeholdt store virksomheder, men kan give meget god mening for såvel mindre som store, private som offentlige virksomheder. Erfaringerne fra projektet og andre tætte samarbejdsrelationer mellem skoler og virksomheder er så gode, at vi ikke er i tvivl om at udbredelse af partnerskaber om kompetenceudvikling kan give hele efteruddannelsessystemet et løft. Anne Lund Projektleder 7

8 8

9 Resumé Det er vores håb at dette hæfte kan give inspiration til virksomheder og uddannelsesinstitutioner der er i gang med at etablere partnerskaber om kompetenceudvikling eller har ønsker om at gøre det. Partnerskaber om praksisnær kompetenceudvikling er noget andet og mere end det gængse kunde-leverandør-forhold mellem virksomheder og skoler der udbyder AMU-uddannelser. Hvad er partnerskaber om kompetenceudvikling Det ville være at tage munden for fuld at give en helt entydig definition af hvad partnerskaber om praksisnær kompetenceudvikling er, da den enkelte skole og den enkelte virksomhed skal finde en konkret definition der er gældende specifikt for dem. Men der er en kerne i partnerskaber der skal være til stede. Denne kerne udgøres af følgende tre elementer: 1. Skolen og virksomheden samarbejder om strategisk kompetenceudvikling: Skolen får adgang til virksomhedens udviklingsplaner og skaber i en dialog med virksomheden en sammenhæng mellem den strategiske udvikling og behovet for kompetenceudvikling. 2. Skolen og virksomheden samarbejder om at bringe forskellige læringsformer ikke kun AMU-kurser - i anvendelse i arbejdet med kompetenceudvikling. 3. Skolen og virksomheden samarbejder om opfølgning på læringsaktiviteterne i virksomheden med henblik på at sikre en forankring af det lærte i det daglige arbejde, at evaluere effekten af læringsaktiviteterne og at vurdere hvordan partnerskabet udvikler sig. Relationerne i partnerskaber Mens et typisk kunde-leverandør-forhold er præget af aftaler om enkeltstående gennemførelse af bestemte uddannelser for et bestemt antal medarbejdere, indeholder relationerne i et partnerskab om kompetenceudvikling flere elementer: løbende dialog gensidig åbenhed 9

10 gensidig sparring gensidigt forpligtende samarbejde over længere tid gensidig tillid afklarede forventninger til hinanden forståelse for at virksomheden og skolen har forskellige styrker Praksisnær kompetenceudvikling Praksisnær kompetenceudvikling er dels et spørgsmål om at skolerne sikrer en praksisnær undervisning i de formaliserede AMU-uddannelser. Men det er mere end det. Praksisnær kompetenceudvikling begynder med afdækning af kompetenceudviklingsbehov og afdækning af medarbejdernes kompetencer, indeholder læring i arbejdet, iscenesat læring på arbejdspladsen og praksisnær undervisning i AMU, og slutter med systematisk opfølgning af læringsaktiviteterne. Praksisnær kompetenceudvikling som er det indholdsmæssige omdrejningspunkt i partnerskaberne har følgende karakteristika: Jobbet er i centrum Virksomhedens og medarbejdernes behov er styrende Behovene tydeliggøres via dialog med de direkte berørte Medarbejdernes realkompetencer anerkendes Læringen relateres til praksis Perspektivet i et partnerskab er at skabe en ny helhed hvor skolens og virksomhedens kompetencer samles og forenes i en bestræbelse på at skabe praksisnær kompetenceudvikling. Tankegangen er at kombinere virksomhedens og skolens kompetencer i forfølgelsen af et fælles mål om kompetenceudvikling. Partnerskaber om praksisnær kompetenceudvikling er for begge parter mere krævende end et kunde-leverandør-forhold. Derfor er det legitimt at spørge hvad der kommer ud af de ekstra anstrengelser, for både virksomheder og skoler. Hvad får virksomheden ud af det? Et vellykket partnerskab om kompetenceudvikling har følgende fordele for virksomheden: Kompetenceudvikling skræddersyet til virksomhedens strategi. Sammenhæng mellem forretningsudvikling og kompetenceudvikling. 10

11 Sammenhæng mellem læring i virksomheden og læring på skolen. Kompetenceudvikling, der af de ansatte opleves relevant og nærværende. Indsigt i uddannelsessystemet som giver muligheden for at udnytte det bedre. Hvad får skolen ud af det? For skolen har et partnerskab med en virksomhed følgende fordele: Længerevarende relation med virksomheden. Grundige dialoger om behov for kompetenceudvikling og dermed større chance for at ramme plet. Bedre mulighed for at holde sig ajour med udviklingstendenser i virksomhed og branche. Bedre kendskab til virksomheden, dens organisering og læringsrum. Grundlag for at udvikle uddannelser og sammensætte praksisnære læringsforløb ud fra virksomhedens behov. Udgangspunkt for at afsætte pejlemærker for skolens egen kompetenceudvikling. Partnerskaber med store og mindre virksomheder kan være forskellige Selv om kernen i partnerskaber om kompetenceudvikling er givet, kan partnerskabet udformes forskelligt fra virksomhed til virksomhed ikke mindst afhængig af om der i partnervirksomheden findes medarbejdere der har som speciel opgave at tage sig af uddannelsesplanlægning. I forhold til mindre virksomheder kan en løsning være at danne partnerskaber med netværk med flere lignende virksomheder i stedet for partnerskab med den enkelte virksomhed. Forskellige udgangspunkter: En bestående eller en ny relation? Et partnerskab kan vokse ud af et langvarigt kunde-leverandør-forhold. Her vil det være naturligt at opbygge et partnerskab enten med udgangspunkt i en systematisk opfølgning på igangværende eller kommende kursusforløb, i en systematisering af uddannelses- 11

12 planlægningen eller i forlængelse af en særlig undervisningsindsats. En ganske anderledes udfordring står parterne overfor når partnerskabet om kompetenceudvikling etableres som en helt ny relation. I modsætning til mere gængs gennemførelse af kurser, er der tale om fra starten af at skabe en kvalitativt anderledes, tættere kontakt, som med det samme handler om kompetenceudvikling. Dette indebærer at der i de første faser er fokus på at afdække hvad virksomheden bevæger sig hen imod, hvilke kvalifikationsmæssige udfordringer den står overfor, om der er vigtige forandringer i vente mv. 12

13 Hvorfor egentlig et partnerskab om kompetenceudvikling? Kompetenceløft af dimensioner Danmark står over for et kompetenceløft af dimensioner hvis vi fortsat skal kunne klare os i den globale konkurrence med et velfærdssamfund i behold. Det er virksomheder, arbejdsmarkedets parter, de politiske partier over stort set hele spektret, forskningen og Globaliseringsrådet ganske enige om. Kompetenceløftet gælder alle, dog især de kortuddannede. Kompetenceløftet skal styrke deres position på arbejdsmarkedet og modsvare virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Hvad har det med partnerskaber mellem skoler og virksomheder at gøre, kunne man spørge. Danmark har jo et veludviklet uddannelsessystem, herunder AMU-uddannelserne som specifikt er rettet mod at klare virksomhedernes og de kortuddannedes løbende efteruddannelsesbehov. Og AMU-systemet har gennem de sidste årtier været en væsentlig faktor i den danske arbejdsstyrkes omstilling til teknologiske og organisatoriske fornyelser. Begrænsninger i kundeleverandør-forhold AMU-systemet har indtil nu været karakteriseret ved at bygge på et kunde-leverandør-forhold mellem arbejdspladser og skoler. Dette forhold har en række begrænsninger som etablering af partnerskaber kan overvinde. I det traditionelle kunde-leverandør-forhold kommer virksomheden for at købe en vare, en serviceydelse som skolen leverer. Skolen er interesseret i at sælge flest mulige kurser af hensyn til økonomien. Det skaber en forretningsmæssig relation hvor rollerne nok er forholdsvis klare, men hvor deltagerne i uddannelsesforløbet, deres behov og læreprocesser risikerer at komme i anden række ift de økonomiske mål med samarbejdet. Dette gælder især i en tid hvor - udover solide teknisk-faglige kompetencer der er specifikke for bestemte brancher - følgende såkaldt bløde kompetencer er i høj kurs: At være fleksibel, ikke mindst i den forstand at man er villig til at påtage sig nye opgaver i en omskiftelig verden. 13

14 At kunne kommunikere fagligt med kolleger fra andre faggrupper, med ledelse og kunder. At kunne løse problemer når der opstår ukendte situationer. At have overblik og helhedsforståelse. At være selvledende. At være kundeorienteret. At være på med hele sin person. Mens kunde-leverandør-forholdet fint matchede den tid hvor deltagelse på AMU først og fremmest handlede om at deltagerne tilegnede sig nogle praktiske færdigheder der gjorde det muligt for dem at klare akkorden i industrien, slår det ikke helt til mere. Kompetencer som de ovenfor listede, fremmes bedst når læringen kobles tæt til medarbejdernes daglige arbejdspraksis og de relationer de indgår i på virksomheden, dvs når kompetencer knyttes til den kontekst de skal anvendes i. Samtidig er det mere og mere anerkendt at arbejdspladsen er en væsentlig arena for læring, at arbejdspladslæring og skolebaseret læring har hver sin styrke og at praksisnær kompetenceudvikling bygger på at der etableres et godt samspil mellem de to læringsarenaer. Kendskab til forskellige læringsformer på arbejdspladsen og til hvilke læreprocesser der kan foregå dér, har afgørende betydning for hvordan skole og arbejdsplads kan spille sammen om kompetenceudvikling. Det er dette tætte samspil der står centralt i partnerskaber om kompetenceudvikling. Virksomhed og uddannelsesinstitution kan med fordel se hinanden som partnere i et fælles projekt der har som formål at skabe relevant kompetenceudvikling for medarbejderne. De bidrager hver især med den ekspertise de sidder inde med. Virksomheden leverer erfaringer og viden om egen organisation, branche og udviklingstendenser, mens skolen bidrager med kendskab til konkrete uddannelsesudbud og regler samt generel viden om lære-processer og kompetenceudvikling. 14

15 Perspektivet i et partnerskab er netop at skabe en ny helhed hvor skolens og virksomhedens komplementære kompetencer forenes i en fælles bestræbelse på at skabe praksisnær kompetenceudvikling. En helhed der har fokus på hele virksomheden og dennes samlede behov for kompetenceudvikling på tværs af afdelinger, faggrupper mv og med anvendelse af hele skolens uddannelsespalet. 15

16 16

17 Kernen i et partnerskab om kompetenceudvikling Spørgsmålet om hvad et partnerskab er, kan ikke afklares og defineres en gang for alle. Vi mener at sådan en definition kan lukke af for det konkrete partnerskab der bliver til igennem en proces og dialog mellem den enkelte skole og den enkelte virksomhed. Ud fra eksisterende praksis i de etablerede partnerskaber er der dog en uomgængelig kerne som skal være til stede, en kerne der adskiller et gængs kunde-leverandør-forhold fra et partnerskab om kompetenceudvikling. Kernen i et partnerskab er et tæt samarbejde mellem skole og virksomhed, et samarbejde der omfatter at: Skolen og virksomheden samarbejder om strategisk kompetenceudvikling: Skolen får adgang til virksomhedens udviklingsplaner og skaber i dialog med virksomheden en sammenhæng mellem den strategiske udvikling og behovet for kompetenceudvikling. Skolen og virksomheden samarbejder om at bringe forskellige læringsformer ikke kun AMU-kurser - i anvendelse i arbejdet med kompetenceudvikling. Skolen og virksomheden samarbejder om opfølgning på læringsaktiviteterne i virksomheden med henblik på at sikre en forankring af det lærte i det daglige arbejde, evaluere effekten af læringsaktiviteterne og vurdere hvordan selve partnerskabet udvikler sig. Helhedsorientering Det er en del af kernen i et partnerskab at samarbejdet er helhedsorienteret. Dette indebærer to ting. Et helhedsperspektiv på virksomheden og et helhedsperspektiv på kompetenceudvikling. Helhedsperspektivet på virksomheden tager udgangspunkt i virksomhedens udviklingsplaner og omfatter virksomhedens samlede behov for kompetenceudvikling på tværs af afdelinger, faggrupper mv og med mulighed for at bringe hele skolens uddannelsespalet i spil. Helhedsperspektivet omfatter endvidere hele processen fra afdækning af kompetenceudviklingsbehov til medarbejderne anvender 17

18 kompetencerne i deres arbejde. Samarbejdet omfatter derfor en dialog med virksomheden om de tre faser i forbindelse med kompetenceudviklingsaktiviteter (før-, under- og efter-faserne): Afdækning og afklaring af kompetencebehov (før) Læringsaktiviteter (under) Opfølgning og effektvurdering (efter) Kompetencebehov - hvilke læringsaktiviteter? Afdækning og afklaring af kompetencebehov I før-fasen, der er en forberedelsesfase, afklares virksomhedens behov for kompetenceudvikling. Der føres dialog om hvordan kompetenceudvikling kan bidrage til at realisere virksomhedens strategiske mål og konkrete udviklingsplaner. I denne fase finder skole og virksomhed i fællesskab frem til hvilke læringsaktiviteter der er mest hensigtsmæssige for at opnå målene. Det vil blandt andet sige at det i denne fase besluttes hvilke læringsaktiviteter der bedst foregår på skolen og hvilke på virksomheden. Skole og virksomhed aftaler en arbejdsdeling ift hvordan afklaringsprocessen skal gennemføres. Den strategiske afklaring indebærer at skolen inddrages i eller får kendskab til de dele af virksomhedens strategidiskussioner der har sammenhæng med kompetenceudviklingen. Eksempel Deltagere Anledning Forberedelse af kompetenceudvikling Hjørring Boligselskab, Domea og AMU-Nordjylland har i deres partnerskab været igennem en spændende og succesrig proces hvor alle medarbejdere har deltaget i en dialogbaseret kompetenceafklaring efter den såkaldte pletskudsmodel. Både medarbejdere og ledere har været aktivt med i hele forløbet. Fra at udforme afklaringspunkter, til at gennemføre selve afklaringen og planlægge konkrete uddannelsesforløb. Netop det fælles ejerskab og den positive tilgang til kompetenceudvikling fremhæves som nogle af læresætningerne fra forløbet. Der er tale om et nyt partnerskab hvor kontakten blev skabt i forbindelse med skolens markedsføring af ejendomsserviceteknikeruddannelsen. 18

19 Under de første møder gav boligselskaberne udtryk for ønsket om at få et overblik over medarbejdernes kompetencer og få udarbejdet uddannelsesplaner for den enkelte medarbejder. I drøftelserne pegede selskaberne på at kompetenceudviklingen skulle inddrage og afspejle boligselskabernes strategi. I forløbet blev der afholdt partnerskabsmøder på henholdsvis skolen og i boligselskaberne for at få et nærmere kendskab til hinandens virksomheder. Hertil kom deltagelse i medarbejdermøder hvor behovet for praksisnær kompetenceudvikling blev drøftet. Dette førte til et forløb som skolen i dag ser som eksemplarisk for hele branchen. Forløbet bestod af følgende. Kompetenceafklaringsdag på skolen Jobprofiler Første trin var en kompetenceafklaringsdag med medarbejdere og ledere. Deltagerne fik en rundvisning på skolen og arbejdede efterfølgende med kompetenceafklaring på baggrund af et oplæg fra boligselskaberne om formålet med kompetenceafklaringen. Næste trin i afklaringsfasen var at udarbejde jobprofiler for de enkelte medarbejdergrupper. To faglærere besøgte boligselskabernes afdelinger for at indsamle materiale til udarbejdelse af jobprofilerne. Besøgene mundede ud i en række stillings- og funktionsbeskrivelser som blev afsættet for den videre proces. Skolen benyttede sig af pletskudsmodellen (se figur) og stillingsog funktionsbeskrivelserne skulle derfor oversættes til pletskudsmodellen. I dette arbejde medvirkede driftschefer. Skydeskiverne blev først udviklet i Domea og senere præsenteret for de ansatte i Hjørring Boligselskab. Pletskudsmodel - skydeskive Kilde: Marianne Elbrønd Social- og Sundhedsskolen i Herning. Her tilpasset efter skydeskive fra AMU-Nordjylland. Individ Er ikke relevant Er på bar bund Er usikker Er på vej Er rimelig sikker Er sikker Mestrer Gruppe Organisation 19

20 I hvert boligselskab blev skydeskiverne tilrettet i forhold til det enkelte boligselskab. Dialogmøder For at få en endelig tilpasning af skydeskiver til jobprofiler og arbejdsopgaver, deltog alle medarbejderne i et dialogmøde. Skydeskiverne blev gennemgået og drøftet godt igennem inden for alle kvalifikationsområder: teknisk-faglige kvalifikationer, almen-faglige kvalifikationer og personlige og sociale kvalifikationer. Endelig blev skydeskiverne vurderet i forhold til boligselskabets fremtidige strategi således at de til slut afspejlede virksomhedens og medarbejdernes kompetenceudviklingsbehov. Forløbet afsluttedes med et dialogmøde hvor alle medarbejderne drøftede deres egen indplacering på skydeskiverne og dermed fik afklaret eget behov for kompetenceudvikling. Efterfølgende er der udarbejdet kompetenceoversigter og tilrettelagt uddannelsesforløb for dem der skulle have kompetenceløft. Medarbejderinddragelse Som eksemplet viser, forudsætter afklaringen at skolen får en bred tilgang til virksomhedens medarbejdere. I eksemplet inddrages både ledere og øvrige medarbejdere på flere niveauer. I eksemplet anvendes både individuel kompetenceafklaring som en del at det eksisterende repertoire og dialogmøder om indplacering på de nævnte skydeskiver med alle medarbejdere som eksempler på andre læringsformer. Afklaringen forudsætter endvidere at skolen får en bredere tilgang til virksomhedens medarbejdere. Medarbejderinddragelse er derfor et vigtigt element i hele forberedelsesfasen. Hvor medarbejderne inddrages i afklaringen af virksomhedens fremtidige strategi og i konkrete behov for kompetenceudvikling, må det generelt overvejes hvilke konkrete afklarings- og læringsformer der er mest hensigtsmæssige for at sikre en bred medarbejderinddragelse og motivation for deltagelse i kompetenceudvikling. Læringsaktiviteter I under-fasen er der mulighed for at anvende og udvikle læringsformer der adskiller sig fra hidtidige undervisningsaktiviteter og derfor ikke umiddelbart er en del af skolernes hidtidige repertoire, se af- 20

21 snittet Hvad kendetegner praksisnær kompetenceudvikling. Mere end AMU-kurser Der etableres læringsaktiviteter der kan bestå af forskellige kombinationer af praksisnær læring på uddannelsesinstitutionen, iscenesat læring på arbejdspladsen og læring i det daglige arbejde. Eksempel Blandede læringsformer Partnerskabet mellem AMU SYD og Alfa Laval Kolding tog afsæt i virksomhedens lean strategi. Skolen fik en central rolle da den første afdeling i virksomheden skulle indføre lean. De samlede læringsaktiviteter indeholdt en kombination af formel og uformel læring, af traditionelle og iscenesatte læringsformer mv. Forløbet vekslede endvidere mellem skole- og arbejdspladsbaseret læring som det ses af følgende forløb: Lean kortlægning af værdistrømme på skolen (modul 1) Opfølgning og implementering på arbejdspladsen Lean kortlægning af værdistrømme på skolen (modul 2) Coaching af produktionsmedarbejdere i arbejdssituationen Six Sigma afholdt som individuelt splitkursus på virksomheden Sammenhængen er i dette tilfælde blevet sikret ved at det var samme underviser der gennemførte alle aktiviteter i forløbet. Arbejdspladslæring var en væsentlig del af forløbet og foregik ved at underviseren ad hoc fungerede som konsulent over for ledelse, HR-afdeling, eksterne lean konsulenter og derigennem blev en del af virksomhedens lean team. Den opfølgende læringsaktivitet om Six Sigma var meget fleksibelt tilrettelagt og foregik når virksomheden havde behov og ressourcer til det. Underviseren befandt sig på arbejdspladsen og undervisningen foregik ved at observere, coache, instruere, modtage og give feedback. Der var tale om en løbende proces der gled ind i teamets eller den enkelte medarbejders arbejdsrytme. Praksisnær undervisning For at sikre sig at læringsaktiviteterne bliver så praksisnære som muligt, indsamles tilstrækkelig viden om virksomhederne og deltagerne til at kunne bruge denne i tilrettelæggelse af undervisning, 21

22 oplæring o.l. i eksempler, cases, opgaver, materialer, tilgange til teori osv. Ikke for at skabe virksomhedstilpasset, snævert målrettet undervisning, men for at motivere deltagerne og hjælpe dem med at se og forstå deres eget arbejde i en større sammenhæng. Det kan også indebære samarbejde med både eksterne og interne lærere fra andre fagområder eller brug af virksomhedens materiel til at anskueliggøre teoretiske principper. Eksempler Praksisnær undervisning I partnerskabet mellem TEC og SAS Ground Service, foregik den praktiske del af undervisningen i lufthavnen på det materiel der anvendes i det daglige, fx lifte, transportbånd mv. Den praktiske undervisning bestod bl.a. af sidemandsoplæring hvor deltagerne lærer mens de arbejder. Det praksisnære i teoriundervisningen blev sikret ved at underviserne løbende var i praktik i lufthavnen så de kendte til og direkte kunne inddrage og henvise til deltagernes praksis i undervisningen. Samtidig har den store videndeling mellem TEC og SAS Ground Service medført at underviserne løbende gennemgår en kompetenceudvikling og at undervisningen løbende udvikles og tilpasses behovet for kompetenceudvikling i SAS Ground Service. I partnerskabet mellem AMU SYD og Busnetværket er der også udviklet ny praksisnær undervisning. Udviklingen sker i forbindelse med den årlige evaluering og behovsafdækning hvor repræsentanter fra busselskaberne mødes med skolens uddannelseschef og konsulent. Det praksisnære består bl.a. i at chaufførerne anvender deres egne busser og at partnerskabet bruger eksterne oplægsholdere med særlig indsigt i forhold omkring buskørsel (fx færdselspolitiet, forsikringsmægler, repræsentant fra 3F mv). Det tætte forhold omkring planlægning og evaluering i partnerskabet og busselskabernes garanti for at stille med et antal kursusdeltagere, giver god mulighed for en øget tilpasning af underisningen til busselskabernes behov. 22

23 Opfølgning og effektvurdering Efter gennemførelsen af læringsaktiviteterne følger partnerne op på aktiviteterne og vurderer effekten, bl.a. for at hjælpe med at sikre at deltagerne kan bruge det de har lært på eksterne kursusforløb, i deres daglige arbejde. Opfølgning i virksomheden Det kan indebære at virksomheden og skolen i fællesskab arrangerer særlige opfølgningsmøder hvor medarbejdere og ledere får mulighed for at tale om hvad der skal til for at det lærte kan blive praktiseret. Det kan være at skolen tager en snak med virksomheden om at sikre tid til at deltagerne kan øve sig, og at deltagerne får plads til selv at fremlægge forslag til hvordan man kan løse arbejdsopgaverne på en bedre måde med baggrund i det lærte. Effektvurdering En anden form for opfølgning er at vurdere effekten af en given kompetenceudvikling i virksomheden. Eksempel Anden opfølgning i virksomheden I flere partnerskaber overvejes forskellige former for effektmåling til at følge op på kursusaktivitet og som grundlag for afdækning af nye behov for kompetenceudvikling. Blandt andet overvejes trivselsundersøgelser, psykiske arbejdspladsvurderinger og målinger af sygefravær til at vurdere effekten af kursusaktiviteten. I partnerskabet mellem busnetværket og AMU SYD overvejes også andre former for opfølgning. Det kan være brug af spørgeskemaer, fx netbaserede, der fokuserer på om det lærte er blevet brugt inden for en vis tid efter kurset og samtidig er afsæt for en efterfølgende dialog med leder, kolleger mv. Andre former for opfølgning der overvejes, er At skrive et brev til sig selv om den konkrete opfølgning som sendes 3 måneder efter kursusafslutning. At få aftale om et klippekort til sparring eller tid med en mentor. At sætte evaluering og opfølgning på dagsordenen på arbejdspladsen. 23

24 Det kan være at virksomhed og skole aftaler at underviseren fra et AMU-kursus skal coache deltagerne i en periode efter kurset med henblik på sikre en så god forankring som mulig, sådan som eksemplet fra Alfa-Laval viste det. Det kan også indebære at der tales om behov for supplerende intern oplæring eller behov for at deltage i flere kurser på skolen. For at sikre en grundig opfølgning er det en god ide at opfølgning indgår i partnerskabsaftalerne, og at overvejelsen over hvordan opfølgning kan gennemføres, gøres til en integreret, løbende del af dialogen med virksomheden. En ny helhed Kernen i partnerskaber mellem skoler og arbejdspladser er samarbejde med et helhedsperspektiv hvor før-, under- og efter-faserne hænger sammen i et integreret og sammenhængende forløb. Partnerskabers helhedsperspektiv adskiller sig fra perspektivet i et kunde-leverandør-forhold. Forskellen illustreres i figuren. Kunde-leverandør-forhold Før Undersøgelse før salg Under Gennemførelse af kurser Efter Opfølgning gen-/mersalg Partnerskab om kompetenceudvikling Før Afdækning og afklaring af kompetenceudviklingsbehov Efter Opfølgning og effektvurdering Under Læringsaktiviteter 24

25 Figuren illustrerer forskellene på det samspil mellem skole og virksomhed der er kendetegnet ved et kunde-leverandør-forhold og samspillet i et partnerskab om kompetenceudvikling. Figuren viser at det samlede omfang af involvering mellem skole og virksomhed vokser betydeligt under et partnerskab, at det især skyldes at før og efter -fasen fylder mere, mens under -fasen vil have samme omfang, men forskelligt indhold. Det er også karakteristisk at processen i et partnerskab ikke afsluttes når efter-fasen er afsluttet. Den gentager sig løbende og ofte vil virksomheden samtidig have aktiviteter i gang der befinder sig i forskellige faser. 25

26 26

27 Hvad kendetegner relationerne i et partnerskab om praksisnær kompetenceudvikling? Et partnerskab er karakteriseret ved et samarbejde mellem en skole og en virksomhed omkring kompetenceudvikling af virksomhedens medarbejdere. Et partnerskab er et praktisk samarbejde der har kompetenceudvikling og forretningsmæssige resultater som mål. Samarbejdet skal føre til at både skole og virksomhed får et økonomisk udbytte, bedre konkurrenceevne og større effektivitet og kvalitet ud af samarbejdet. Fokus på en løbende dialog med virksomheder Hvad karakteriserer et partnerskab om praksisnær kompetenceudvikling? Spørger man skolerne, peger de på følgende kendetegn: Gensidigt forpligtende samarbejde der bygger på åbenhed, tillid og fortrolighed. Bredt samarbejde der omfatter både ledelse og medarbejdere. Længere tidsperspektiv for arbejdet. Formaliseret samarbejde. Strategisk sparringspartner Dele problemstillinger Gensidig sparring Partnerskab indebærer at skolens medvirken bliver en naturlig og tilbagevendende del af virksomhedens måde at tænke udvikling i virksomheden på. Skolen får indsigt i virksomhedens udviklingsplaner og får mulighed for at tænke kompetenceudvikling som et element i den samlede udviklingsstrategi. Når virksomheden arbejder med strategiudvikling og tænker kompetenceudvikling ind i sin strategiske udvikling, kan skolen blive en sparringspartner i denne proces. Partnerskab er når virksomheden åbent og ærligt inddrager skolen i identifikationen af problemstillinger, dvs inddrager skolen tidligt inden de har en færdigtømret idé til en kursusaktivitet som løsning på et problem. Partnerskab er et gensidigt forhold hvor skole og virksomhed bruger hinanden som sparringspartnere. Sparringen går principielt 27

Forord til en arbejdsversion

Forord til en arbejdsversion Forord til en arbejdsversion Idéen med dette hæfte er at indkredse karakteristika og muligheder i partnerskaber mellem virksomheder og skoler om praksisnær kompetenceudvikling, Hæftet er skrevet af Per

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19. Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING... - Erfaringer fra kompetencecentrenes udviklingsprojekter

PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING... - Erfaringer fra kompetencecentrenes udviklingsprojekter PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING... - Erfaringer fra kompetencecentrenes udviklingsprojekter Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Gregersensvej 2630 Taastrup November 2007 ISBN: 978-87-92237-02-6 PRAKSISNÆR

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning

Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder. Langsigtet uddannelsesplanlægning Model til Screening af behov for efteruddannelse hos virksomheder Langsigtet uddannelsesplanlægning Udarbejdelse af model Denne model er udarbejdet i forbindelse med et tiltag, med det formål at kæde virksomhedens

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Praksisnær undervisning i teknisk design

Praksisnær undervisning i teknisk design Praksisnær undervisning i teknisk design Transformation mellem arbejde og uddannelse - didaktiske overvejelser og ideer Udarbejdet for Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg og Undervisningsministeriet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Young Talented Lawyers

Young Talented Lawyers Young Talented Lawyers -et talentudviklingsprogram for advokatbranchen Detail program for Young Talented Lawyers Modul 1 - Maj (uge 21), fredag den 24 lørdag den 25. maj Akkvisition, forretning & branding

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere