Lovende parløb. Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling. Per Bruhn Bruno Clematide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovende parløb. Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling. Per Bruhn Bruno Clematide"

Transkript

1 Lovende parløb Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling Per Bruhn Bruno Clematide P a r t n e r s k a b o m k o m p e t e n c e u d v i k l i n g

2

3 Lovende parløb Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling Temahæfte fra Partnerskab om kompetenceudvikling Per Bruhn Bruno Clematide Marts 2007

4 Per Bruhn og Bruno Clematide Lovende parløb Når virksomhed og skole skaber nye rammer om kompetenceudvikling 2007 Aarhus tekniske Skole Temahæfte fra projektet Partnerskab om kompetenceudvikling Støttet af DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND ISBN Layout og tryk: PrinfoDjurs, Auning Foto: Marianne Andersen side 6, 16, 31, 38, 42 Bo Holst, AMU SYD side 12, 15, 26, 41, 46 TEC side 8, 25, 32 Aarhus tekniske Skole Halmstadgade Århus N Tlf AMU Nordjylland Sofievej 61 Postbox Aalborg Tlf Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej Frederiksberg Tlf AMU SYD C.F. Tietgensvej Kolding Tlf Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf Per Bruhn er konsulent og Bruno Clematide er direktør i konsulentfirmaet Kubix 4

5 Indhold Forord... 7 Resumé... 9 Hvorfor egentlig et partnerskab om kompetenceudvikling? Kernen i et partnerskab om kompetenceudvikling Hvad kendetegner relationerne i et partnerskab om praksisnær kompetenceudvikling? Fordele ved partnerskaber Partnerskaber og virksomhedsstørrelse To forskellige udgangspunkter: en eksisterende eller en ny relation Afrunding

6 6

7 Forord Ideen med dette hæfte er at vise hvordan partnerskaber mellem virksomheder og skoler om kompetenceudvikling for virksomheders ansatte kan bruges til en kvalitativt anderledes kompetenceudvikling for faglærte og kortuddannede. Forfatterne Per Bruhn og Bruno Clematide, Kubix, forklarer hvorfor et tæt samarbejde mellem virksomheder er vigtigt nu, hvad partnerskaber om kompetenceudvikling kan, og hvad der karakteriserer dem. Hæftet er illustreret med cases fra projektet Partnerskab om kompetenceudvikling. Det bygger på skolernes dialoger med partnervirksomhederne, erfaringer fra opbygning af partnerskaberne og gennemførelse af kompetenceudviklingen, samt på tidligere projekter Kubix og de deltagende skoler har været involveret i. I projektet, der blev støttet af Den Europæiske Socialfond, deltog godt tyve virksomheder og fire skoler: AMU Nordjylland, TEC, AMU SYD og Aarhus tekniske Skole. Interesserede kan hente oplysninger om projektets forløb og erfaringer på Dette hæfte er det ene af to temahæfter fra projektet. Det andet Fra ydre relationer til indre linjer handler om hvordan skolerne tager hånd om de udfordringer det er at arbejde i partnerskaber. I hæftet her dækker ordet virksomhed både private virksomheder og offentlige organisationer. Projektet har vist at partnerskaber om kompetenceudvikling ikke er forbeholdt store virksomheder, men kan give meget god mening for såvel mindre som store, private som offentlige virksomheder. Erfaringerne fra projektet og andre tætte samarbejdsrelationer mellem skoler og virksomheder er så gode, at vi ikke er i tvivl om at udbredelse af partnerskaber om kompetenceudvikling kan give hele efteruddannelsessystemet et løft. Anne Lund Projektleder 7

8 8

9 Resumé Det er vores håb at dette hæfte kan give inspiration til virksomheder og uddannelsesinstitutioner der er i gang med at etablere partnerskaber om kompetenceudvikling eller har ønsker om at gøre det. Partnerskaber om praksisnær kompetenceudvikling er noget andet og mere end det gængse kunde-leverandør-forhold mellem virksomheder og skoler der udbyder AMU-uddannelser. Hvad er partnerskaber om kompetenceudvikling Det ville være at tage munden for fuld at give en helt entydig definition af hvad partnerskaber om praksisnær kompetenceudvikling er, da den enkelte skole og den enkelte virksomhed skal finde en konkret definition der er gældende specifikt for dem. Men der er en kerne i partnerskaber der skal være til stede. Denne kerne udgøres af følgende tre elementer: 1. Skolen og virksomheden samarbejder om strategisk kompetenceudvikling: Skolen får adgang til virksomhedens udviklingsplaner og skaber i en dialog med virksomheden en sammenhæng mellem den strategiske udvikling og behovet for kompetenceudvikling. 2. Skolen og virksomheden samarbejder om at bringe forskellige læringsformer ikke kun AMU-kurser - i anvendelse i arbejdet med kompetenceudvikling. 3. Skolen og virksomheden samarbejder om opfølgning på læringsaktiviteterne i virksomheden med henblik på at sikre en forankring af det lærte i det daglige arbejde, at evaluere effekten af læringsaktiviteterne og at vurdere hvordan partnerskabet udvikler sig. Relationerne i partnerskaber Mens et typisk kunde-leverandør-forhold er præget af aftaler om enkeltstående gennemførelse af bestemte uddannelser for et bestemt antal medarbejdere, indeholder relationerne i et partnerskab om kompetenceudvikling flere elementer: løbende dialog gensidig åbenhed 9

10 gensidig sparring gensidigt forpligtende samarbejde over længere tid gensidig tillid afklarede forventninger til hinanden forståelse for at virksomheden og skolen har forskellige styrker Praksisnær kompetenceudvikling Praksisnær kompetenceudvikling er dels et spørgsmål om at skolerne sikrer en praksisnær undervisning i de formaliserede AMU-uddannelser. Men det er mere end det. Praksisnær kompetenceudvikling begynder med afdækning af kompetenceudviklingsbehov og afdækning af medarbejdernes kompetencer, indeholder læring i arbejdet, iscenesat læring på arbejdspladsen og praksisnær undervisning i AMU, og slutter med systematisk opfølgning af læringsaktiviteterne. Praksisnær kompetenceudvikling som er det indholdsmæssige omdrejningspunkt i partnerskaberne har følgende karakteristika: Jobbet er i centrum Virksomhedens og medarbejdernes behov er styrende Behovene tydeliggøres via dialog med de direkte berørte Medarbejdernes realkompetencer anerkendes Læringen relateres til praksis Perspektivet i et partnerskab er at skabe en ny helhed hvor skolens og virksomhedens kompetencer samles og forenes i en bestræbelse på at skabe praksisnær kompetenceudvikling. Tankegangen er at kombinere virksomhedens og skolens kompetencer i forfølgelsen af et fælles mål om kompetenceudvikling. Partnerskaber om praksisnær kompetenceudvikling er for begge parter mere krævende end et kunde-leverandør-forhold. Derfor er det legitimt at spørge hvad der kommer ud af de ekstra anstrengelser, for både virksomheder og skoler. Hvad får virksomheden ud af det? Et vellykket partnerskab om kompetenceudvikling har følgende fordele for virksomheden: Kompetenceudvikling skræddersyet til virksomhedens strategi. Sammenhæng mellem forretningsudvikling og kompetenceudvikling. 10

11 Sammenhæng mellem læring i virksomheden og læring på skolen. Kompetenceudvikling, der af de ansatte opleves relevant og nærværende. Indsigt i uddannelsessystemet som giver muligheden for at udnytte det bedre. Hvad får skolen ud af det? For skolen har et partnerskab med en virksomhed følgende fordele: Længerevarende relation med virksomheden. Grundige dialoger om behov for kompetenceudvikling og dermed større chance for at ramme plet. Bedre mulighed for at holde sig ajour med udviklingstendenser i virksomhed og branche. Bedre kendskab til virksomheden, dens organisering og læringsrum. Grundlag for at udvikle uddannelser og sammensætte praksisnære læringsforløb ud fra virksomhedens behov. Udgangspunkt for at afsætte pejlemærker for skolens egen kompetenceudvikling. Partnerskaber med store og mindre virksomheder kan være forskellige Selv om kernen i partnerskaber om kompetenceudvikling er givet, kan partnerskabet udformes forskelligt fra virksomhed til virksomhed ikke mindst afhængig af om der i partnervirksomheden findes medarbejdere der har som speciel opgave at tage sig af uddannelsesplanlægning. I forhold til mindre virksomheder kan en løsning være at danne partnerskaber med netværk med flere lignende virksomheder i stedet for partnerskab med den enkelte virksomhed. Forskellige udgangspunkter: En bestående eller en ny relation? Et partnerskab kan vokse ud af et langvarigt kunde-leverandør-forhold. Her vil det være naturligt at opbygge et partnerskab enten med udgangspunkt i en systematisk opfølgning på igangværende eller kommende kursusforløb, i en systematisering af uddannelses- 11

12 planlægningen eller i forlængelse af en særlig undervisningsindsats. En ganske anderledes udfordring står parterne overfor når partnerskabet om kompetenceudvikling etableres som en helt ny relation. I modsætning til mere gængs gennemførelse af kurser, er der tale om fra starten af at skabe en kvalitativt anderledes, tættere kontakt, som med det samme handler om kompetenceudvikling. Dette indebærer at der i de første faser er fokus på at afdække hvad virksomheden bevæger sig hen imod, hvilke kvalifikationsmæssige udfordringer den står overfor, om der er vigtige forandringer i vente mv. 12

13 Hvorfor egentlig et partnerskab om kompetenceudvikling? Kompetenceløft af dimensioner Danmark står over for et kompetenceløft af dimensioner hvis vi fortsat skal kunne klare os i den globale konkurrence med et velfærdssamfund i behold. Det er virksomheder, arbejdsmarkedets parter, de politiske partier over stort set hele spektret, forskningen og Globaliseringsrådet ganske enige om. Kompetenceløftet gælder alle, dog især de kortuddannede. Kompetenceløftet skal styrke deres position på arbejdsmarkedet og modsvare virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Hvad har det med partnerskaber mellem skoler og virksomheder at gøre, kunne man spørge. Danmark har jo et veludviklet uddannelsessystem, herunder AMU-uddannelserne som specifikt er rettet mod at klare virksomhedernes og de kortuddannedes løbende efteruddannelsesbehov. Og AMU-systemet har gennem de sidste årtier været en væsentlig faktor i den danske arbejdsstyrkes omstilling til teknologiske og organisatoriske fornyelser. Begrænsninger i kundeleverandør-forhold AMU-systemet har indtil nu været karakteriseret ved at bygge på et kunde-leverandør-forhold mellem arbejdspladser og skoler. Dette forhold har en række begrænsninger som etablering af partnerskaber kan overvinde. I det traditionelle kunde-leverandør-forhold kommer virksomheden for at købe en vare, en serviceydelse som skolen leverer. Skolen er interesseret i at sælge flest mulige kurser af hensyn til økonomien. Det skaber en forretningsmæssig relation hvor rollerne nok er forholdsvis klare, men hvor deltagerne i uddannelsesforløbet, deres behov og læreprocesser risikerer at komme i anden række ift de økonomiske mål med samarbejdet. Dette gælder især i en tid hvor - udover solide teknisk-faglige kompetencer der er specifikke for bestemte brancher - følgende såkaldt bløde kompetencer er i høj kurs: At være fleksibel, ikke mindst i den forstand at man er villig til at påtage sig nye opgaver i en omskiftelig verden. 13

14 At kunne kommunikere fagligt med kolleger fra andre faggrupper, med ledelse og kunder. At kunne løse problemer når der opstår ukendte situationer. At have overblik og helhedsforståelse. At være selvledende. At være kundeorienteret. At være på med hele sin person. Mens kunde-leverandør-forholdet fint matchede den tid hvor deltagelse på AMU først og fremmest handlede om at deltagerne tilegnede sig nogle praktiske færdigheder der gjorde det muligt for dem at klare akkorden i industrien, slår det ikke helt til mere. Kompetencer som de ovenfor listede, fremmes bedst når læringen kobles tæt til medarbejdernes daglige arbejdspraksis og de relationer de indgår i på virksomheden, dvs når kompetencer knyttes til den kontekst de skal anvendes i. Samtidig er det mere og mere anerkendt at arbejdspladsen er en væsentlig arena for læring, at arbejdspladslæring og skolebaseret læring har hver sin styrke og at praksisnær kompetenceudvikling bygger på at der etableres et godt samspil mellem de to læringsarenaer. Kendskab til forskellige læringsformer på arbejdspladsen og til hvilke læreprocesser der kan foregå dér, har afgørende betydning for hvordan skole og arbejdsplads kan spille sammen om kompetenceudvikling. Det er dette tætte samspil der står centralt i partnerskaber om kompetenceudvikling. Virksomhed og uddannelsesinstitution kan med fordel se hinanden som partnere i et fælles projekt der har som formål at skabe relevant kompetenceudvikling for medarbejderne. De bidrager hver især med den ekspertise de sidder inde med. Virksomheden leverer erfaringer og viden om egen organisation, branche og udviklingstendenser, mens skolen bidrager med kendskab til konkrete uddannelsesudbud og regler samt generel viden om lære-processer og kompetenceudvikling. 14

15 Perspektivet i et partnerskab er netop at skabe en ny helhed hvor skolens og virksomhedens komplementære kompetencer forenes i en fælles bestræbelse på at skabe praksisnær kompetenceudvikling. En helhed der har fokus på hele virksomheden og dennes samlede behov for kompetenceudvikling på tværs af afdelinger, faggrupper mv og med anvendelse af hele skolens uddannelsespalet. 15

16 16

17 Kernen i et partnerskab om kompetenceudvikling Spørgsmålet om hvad et partnerskab er, kan ikke afklares og defineres en gang for alle. Vi mener at sådan en definition kan lukke af for det konkrete partnerskab der bliver til igennem en proces og dialog mellem den enkelte skole og den enkelte virksomhed. Ud fra eksisterende praksis i de etablerede partnerskaber er der dog en uomgængelig kerne som skal være til stede, en kerne der adskiller et gængs kunde-leverandør-forhold fra et partnerskab om kompetenceudvikling. Kernen i et partnerskab er et tæt samarbejde mellem skole og virksomhed, et samarbejde der omfatter at: Skolen og virksomheden samarbejder om strategisk kompetenceudvikling: Skolen får adgang til virksomhedens udviklingsplaner og skaber i dialog med virksomheden en sammenhæng mellem den strategiske udvikling og behovet for kompetenceudvikling. Skolen og virksomheden samarbejder om at bringe forskellige læringsformer ikke kun AMU-kurser - i anvendelse i arbejdet med kompetenceudvikling. Skolen og virksomheden samarbejder om opfølgning på læringsaktiviteterne i virksomheden med henblik på at sikre en forankring af det lærte i det daglige arbejde, evaluere effekten af læringsaktiviteterne og vurdere hvordan selve partnerskabet udvikler sig. Helhedsorientering Det er en del af kernen i et partnerskab at samarbejdet er helhedsorienteret. Dette indebærer to ting. Et helhedsperspektiv på virksomheden og et helhedsperspektiv på kompetenceudvikling. Helhedsperspektivet på virksomheden tager udgangspunkt i virksomhedens udviklingsplaner og omfatter virksomhedens samlede behov for kompetenceudvikling på tværs af afdelinger, faggrupper mv og med mulighed for at bringe hele skolens uddannelsespalet i spil. Helhedsperspektivet omfatter endvidere hele processen fra afdækning af kompetenceudviklingsbehov til medarbejderne anvender 17

18 kompetencerne i deres arbejde. Samarbejdet omfatter derfor en dialog med virksomheden om de tre faser i forbindelse med kompetenceudviklingsaktiviteter (før-, under- og efter-faserne): Afdækning og afklaring af kompetencebehov (før) Læringsaktiviteter (under) Opfølgning og effektvurdering (efter) Kompetencebehov - hvilke læringsaktiviteter? Afdækning og afklaring af kompetencebehov I før-fasen, der er en forberedelsesfase, afklares virksomhedens behov for kompetenceudvikling. Der føres dialog om hvordan kompetenceudvikling kan bidrage til at realisere virksomhedens strategiske mål og konkrete udviklingsplaner. I denne fase finder skole og virksomhed i fællesskab frem til hvilke læringsaktiviteter der er mest hensigtsmæssige for at opnå målene. Det vil blandt andet sige at det i denne fase besluttes hvilke læringsaktiviteter der bedst foregår på skolen og hvilke på virksomheden. Skole og virksomhed aftaler en arbejdsdeling ift hvordan afklaringsprocessen skal gennemføres. Den strategiske afklaring indebærer at skolen inddrages i eller får kendskab til de dele af virksomhedens strategidiskussioner der har sammenhæng med kompetenceudviklingen. Eksempel Deltagere Anledning Forberedelse af kompetenceudvikling Hjørring Boligselskab, Domea og AMU-Nordjylland har i deres partnerskab været igennem en spændende og succesrig proces hvor alle medarbejdere har deltaget i en dialogbaseret kompetenceafklaring efter den såkaldte pletskudsmodel. Både medarbejdere og ledere har været aktivt med i hele forløbet. Fra at udforme afklaringspunkter, til at gennemføre selve afklaringen og planlægge konkrete uddannelsesforløb. Netop det fælles ejerskab og den positive tilgang til kompetenceudvikling fremhæves som nogle af læresætningerne fra forløbet. Der er tale om et nyt partnerskab hvor kontakten blev skabt i forbindelse med skolens markedsføring af ejendomsserviceteknikeruddannelsen. 18

19 Under de første møder gav boligselskaberne udtryk for ønsket om at få et overblik over medarbejdernes kompetencer og få udarbejdet uddannelsesplaner for den enkelte medarbejder. I drøftelserne pegede selskaberne på at kompetenceudviklingen skulle inddrage og afspejle boligselskabernes strategi. I forløbet blev der afholdt partnerskabsmøder på henholdsvis skolen og i boligselskaberne for at få et nærmere kendskab til hinandens virksomheder. Hertil kom deltagelse i medarbejdermøder hvor behovet for praksisnær kompetenceudvikling blev drøftet. Dette førte til et forløb som skolen i dag ser som eksemplarisk for hele branchen. Forløbet bestod af følgende. Kompetenceafklaringsdag på skolen Jobprofiler Første trin var en kompetenceafklaringsdag med medarbejdere og ledere. Deltagerne fik en rundvisning på skolen og arbejdede efterfølgende med kompetenceafklaring på baggrund af et oplæg fra boligselskaberne om formålet med kompetenceafklaringen. Næste trin i afklaringsfasen var at udarbejde jobprofiler for de enkelte medarbejdergrupper. To faglærere besøgte boligselskabernes afdelinger for at indsamle materiale til udarbejdelse af jobprofilerne. Besøgene mundede ud i en række stillings- og funktionsbeskrivelser som blev afsættet for den videre proces. Skolen benyttede sig af pletskudsmodellen (se figur) og stillingsog funktionsbeskrivelserne skulle derfor oversættes til pletskudsmodellen. I dette arbejde medvirkede driftschefer. Skydeskiverne blev først udviklet i Domea og senere præsenteret for de ansatte i Hjørring Boligselskab. Pletskudsmodel - skydeskive Kilde: Marianne Elbrønd Social- og Sundhedsskolen i Herning. Her tilpasset efter skydeskive fra AMU-Nordjylland. Individ Er ikke relevant Er på bar bund Er usikker Er på vej Er rimelig sikker Er sikker Mestrer Gruppe Organisation 19

20 I hvert boligselskab blev skydeskiverne tilrettet i forhold til det enkelte boligselskab. Dialogmøder For at få en endelig tilpasning af skydeskiver til jobprofiler og arbejdsopgaver, deltog alle medarbejderne i et dialogmøde. Skydeskiverne blev gennemgået og drøftet godt igennem inden for alle kvalifikationsområder: teknisk-faglige kvalifikationer, almen-faglige kvalifikationer og personlige og sociale kvalifikationer. Endelig blev skydeskiverne vurderet i forhold til boligselskabets fremtidige strategi således at de til slut afspejlede virksomhedens og medarbejdernes kompetenceudviklingsbehov. Forløbet afsluttedes med et dialogmøde hvor alle medarbejderne drøftede deres egen indplacering på skydeskiverne og dermed fik afklaret eget behov for kompetenceudvikling. Efterfølgende er der udarbejdet kompetenceoversigter og tilrettelagt uddannelsesforløb for dem der skulle have kompetenceløft. Medarbejderinddragelse Som eksemplet viser, forudsætter afklaringen at skolen får en bred tilgang til virksomhedens medarbejdere. I eksemplet inddrages både ledere og øvrige medarbejdere på flere niveauer. I eksemplet anvendes både individuel kompetenceafklaring som en del at det eksisterende repertoire og dialogmøder om indplacering på de nævnte skydeskiver med alle medarbejdere som eksempler på andre læringsformer. Afklaringen forudsætter endvidere at skolen får en bredere tilgang til virksomhedens medarbejdere. Medarbejderinddragelse er derfor et vigtigt element i hele forberedelsesfasen. Hvor medarbejderne inddrages i afklaringen af virksomhedens fremtidige strategi og i konkrete behov for kompetenceudvikling, må det generelt overvejes hvilke konkrete afklarings- og læringsformer der er mest hensigtsmæssige for at sikre en bred medarbejderinddragelse og motivation for deltagelse i kompetenceudvikling. Læringsaktiviteter I under-fasen er der mulighed for at anvende og udvikle læringsformer der adskiller sig fra hidtidige undervisningsaktiviteter og derfor ikke umiddelbart er en del af skolernes hidtidige repertoire, se af- 20

21 snittet Hvad kendetegner praksisnær kompetenceudvikling. Mere end AMU-kurser Der etableres læringsaktiviteter der kan bestå af forskellige kombinationer af praksisnær læring på uddannelsesinstitutionen, iscenesat læring på arbejdspladsen og læring i det daglige arbejde. Eksempel Blandede læringsformer Partnerskabet mellem AMU SYD og Alfa Laval Kolding tog afsæt i virksomhedens lean strategi. Skolen fik en central rolle da den første afdeling i virksomheden skulle indføre lean. De samlede læringsaktiviteter indeholdt en kombination af formel og uformel læring, af traditionelle og iscenesatte læringsformer mv. Forløbet vekslede endvidere mellem skole- og arbejdspladsbaseret læring som det ses af følgende forløb: Lean kortlægning af værdistrømme på skolen (modul 1) Opfølgning og implementering på arbejdspladsen Lean kortlægning af værdistrømme på skolen (modul 2) Coaching af produktionsmedarbejdere i arbejdssituationen Six Sigma afholdt som individuelt splitkursus på virksomheden Sammenhængen er i dette tilfælde blevet sikret ved at det var samme underviser der gennemførte alle aktiviteter i forløbet. Arbejdspladslæring var en væsentlig del af forløbet og foregik ved at underviseren ad hoc fungerede som konsulent over for ledelse, HR-afdeling, eksterne lean konsulenter og derigennem blev en del af virksomhedens lean team. Den opfølgende læringsaktivitet om Six Sigma var meget fleksibelt tilrettelagt og foregik når virksomheden havde behov og ressourcer til det. Underviseren befandt sig på arbejdspladsen og undervisningen foregik ved at observere, coache, instruere, modtage og give feedback. Der var tale om en løbende proces der gled ind i teamets eller den enkelte medarbejders arbejdsrytme. Praksisnær undervisning For at sikre sig at læringsaktiviteterne bliver så praksisnære som muligt, indsamles tilstrækkelig viden om virksomhederne og deltagerne til at kunne bruge denne i tilrettelæggelse af undervisning, 21

22 oplæring o.l. i eksempler, cases, opgaver, materialer, tilgange til teori osv. Ikke for at skabe virksomhedstilpasset, snævert målrettet undervisning, men for at motivere deltagerne og hjælpe dem med at se og forstå deres eget arbejde i en større sammenhæng. Det kan også indebære samarbejde med både eksterne og interne lærere fra andre fagområder eller brug af virksomhedens materiel til at anskueliggøre teoretiske principper. Eksempler Praksisnær undervisning I partnerskabet mellem TEC og SAS Ground Service, foregik den praktiske del af undervisningen i lufthavnen på det materiel der anvendes i det daglige, fx lifte, transportbånd mv. Den praktiske undervisning bestod bl.a. af sidemandsoplæring hvor deltagerne lærer mens de arbejder. Det praksisnære i teoriundervisningen blev sikret ved at underviserne løbende var i praktik i lufthavnen så de kendte til og direkte kunne inddrage og henvise til deltagernes praksis i undervisningen. Samtidig har den store videndeling mellem TEC og SAS Ground Service medført at underviserne løbende gennemgår en kompetenceudvikling og at undervisningen løbende udvikles og tilpasses behovet for kompetenceudvikling i SAS Ground Service. I partnerskabet mellem AMU SYD og Busnetværket er der også udviklet ny praksisnær undervisning. Udviklingen sker i forbindelse med den årlige evaluering og behovsafdækning hvor repræsentanter fra busselskaberne mødes med skolens uddannelseschef og konsulent. Det praksisnære består bl.a. i at chaufførerne anvender deres egne busser og at partnerskabet bruger eksterne oplægsholdere med særlig indsigt i forhold omkring buskørsel (fx færdselspolitiet, forsikringsmægler, repræsentant fra 3F mv). Det tætte forhold omkring planlægning og evaluering i partnerskabet og busselskabernes garanti for at stille med et antal kursusdeltagere, giver god mulighed for en øget tilpasning af underisningen til busselskabernes behov. 22

23 Opfølgning og effektvurdering Efter gennemførelsen af læringsaktiviteterne følger partnerne op på aktiviteterne og vurderer effekten, bl.a. for at hjælpe med at sikre at deltagerne kan bruge det de har lært på eksterne kursusforløb, i deres daglige arbejde. Opfølgning i virksomheden Det kan indebære at virksomheden og skolen i fællesskab arrangerer særlige opfølgningsmøder hvor medarbejdere og ledere får mulighed for at tale om hvad der skal til for at det lærte kan blive praktiseret. Det kan være at skolen tager en snak med virksomheden om at sikre tid til at deltagerne kan øve sig, og at deltagerne får plads til selv at fremlægge forslag til hvordan man kan løse arbejdsopgaverne på en bedre måde med baggrund i det lærte. Effektvurdering En anden form for opfølgning er at vurdere effekten af en given kompetenceudvikling i virksomheden. Eksempel Anden opfølgning i virksomheden I flere partnerskaber overvejes forskellige former for effektmåling til at følge op på kursusaktivitet og som grundlag for afdækning af nye behov for kompetenceudvikling. Blandt andet overvejes trivselsundersøgelser, psykiske arbejdspladsvurderinger og målinger af sygefravær til at vurdere effekten af kursusaktiviteten. I partnerskabet mellem busnetværket og AMU SYD overvejes også andre former for opfølgning. Det kan være brug af spørgeskemaer, fx netbaserede, der fokuserer på om det lærte er blevet brugt inden for en vis tid efter kurset og samtidig er afsæt for en efterfølgende dialog med leder, kolleger mv. Andre former for opfølgning der overvejes, er At skrive et brev til sig selv om den konkrete opfølgning som sendes 3 måneder efter kursusafslutning. At få aftale om et klippekort til sparring eller tid med en mentor. At sætte evaluering og opfølgning på dagsordenen på arbejdspladsen. 23

24 Det kan være at virksomhed og skole aftaler at underviseren fra et AMU-kursus skal coache deltagerne i en periode efter kurset med henblik på sikre en så god forankring som mulig, sådan som eksemplet fra Alfa-Laval viste det. Det kan også indebære at der tales om behov for supplerende intern oplæring eller behov for at deltage i flere kurser på skolen. For at sikre en grundig opfølgning er det en god ide at opfølgning indgår i partnerskabsaftalerne, og at overvejelsen over hvordan opfølgning kan gennemføres, gøres til en integreret, løbende del af dialogen med virksomheden. En ny helhed Kernen i partnerskaber mellem skoler og arbejdspladser er samarbejde med et helhedsperspektiv hvor før-, under- og efter-faserne hænger sammen i et integreret og sammenhængende forløb. Partnerskabers helhedsperspektiv adskiller sig fra perspektivet i et kunde-leverandør-forhold. Forskellen illustreres i figuren. Kunde-leverandør-forhold Før Undersøgelse før salg Under Gennemførelse af kurser Efter Opfølgning gen-/mersalg Partnerskab om kompetenceudvikling Før Afdækning og afklaring af kompetenceudviklingsbehov Efter Opfølgning og effektvurdering Under Læringsaktiviteter 24

25 Figuren illustrerer forskellene på det samspil mellem skole og virksomhed der er kendetegnet ved et kunde-leverandør-forhold og samspillet i et partnerskab om kompetenceudvikling. Figuren viser at det samlede omfang af involvering mellem skole og virksomhed vokser betydeligt under et partnerskab, at det især skyldes at før og efter -fasen fylder mere, mens under -fasen vil have samme omfang, men forskelligt indhold. Det er også karakteristisk at processen i et partnerskab ikke afsluttes når efter-fasen er afsluttet. Den gentager sig løbende og ofte vil virksomheden samtidig have aktiviteter i gang der befinder sig i forskellige faser. 25

26 26

27 Hvad kendetegner relationerne i et partnerskab om praksisnær kompetenceudvikling? Et partnerskab er karakteriseret ved et samarbejde mellem en skole og en virksomhed omkring kompetenceudvikling af virksomhedens medarbejdere. Et partnerskab er et praktisk samarbejde der har kompetenceudvikling og forretningsmæssige resultater som mål. Samarbejdet skal føre til at både skole og virksomhed får et økonomisk udbytte, bedre konkurrenceevne og større effektivitet og kvalitet ud af samarbejdet. Fokus på en løbende dialog med virksomheder Hvad karakteriserer et partnerskab om praksisnær kompetenceudvikling? Spørger man skolerne, peger de på følgende kendetegn: Gensidigt forpligtende samarbejde der bygger på åbenhed, tillid og fortrolighed. Bredt samarbejde der omfatter både ledelse og medarbejdere. Længere tidsperspektiv for arbejdet. Formaliseret samarbejde. Strategisk sparringspartner Dele problemstillinger Gensidig sparring Partnerskab indebærer at skolens medvirken bliver en naturlig og tilbagevendende del af virksomhedens måde at tænke udvikling i virksomheden på. Skolen får indsigt i virksomhedens udviklingsplaner og får mulighed for at tænke kompetenceudvikling som et element i den samlede udviklingsstrategi. Når virksomheden arbejder med strategiudvikling og tænker kompetenceudvikling ind i sin strategiske udvikling, kan skolen blive en sparringspartner i denne proces. Partnerskab er når virksomheden åbent og ærligt inddrager skolen i identifikationen af problemstillinger, dvs inddrager skolen tidligt inden de har en færdigtømret idé til en kursusaktivitet som løsning på et problem. Partnerskab er et gensidigt forhold hvor skole og virksomhed bruger hinanden som sparringspartnere. Sparringen går principielt 27

Forord til en arbejdsversion

Forord til en arbejdsversion Forord til en arbejdsversion Idéen med dette hæfte er at indkredse karakteristika og muligheder i partnerskaber mellem virksomheder og skoler om praksisnær kompetenceudvikling, Hæftet er skrevet af Per

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

En historie om: Koordineret lederuddannelse

En historie om: Koordineret lederuddannelse FOKUSS Forum for Koordineret Uddannelsesindsats på Social- og Sundhedsområdet En historie om: Koordineret lederuddannelse Marianne Elbrønd, Social & SundhedsSkolen, Herning Et kig ud i fremtiden 2008-2012

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013

Bilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013 Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014 1 SDU Erhverv Kurser og konferencer Marts 2014 2 Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitets Efteruddannelse tilbyder kurser og konferencer opdateret med den nyeste forskningsbaserede viden.

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Fou- konference d. 26. januar 2006 i Odense Marianne Elbrønd Social- og sundhedsskolen i Herning Præsentation og rapport findes på http://www.sosuringamt.dk/ Mål for

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1 1. Baggrund Denne samarbejdsaftale

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Epos-konference den 21. september 2006 i Viborg Margit Andersen, Udannelsesansvarlig, Ikast Kommune Marianne Elbrønd, Social- og sundhedsskolen i Herning Ikast Kommune

Læs mere

Socialpædagogernes service til tillidsrepræsentanter

Socialpædagogernes service til tillidsrepræsentanter Socialpædagogernes service til tillidsrepræsentanter Socialpædagogernes hovedbestyrelse har vedtaget fem såkaldte servicedeklarationer for TR-området. Servicedeklarationerne beskriver de ydelser, du som

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Vækst! dine muligheder

Vækst! dine muligheder Vækst! dine muligheder et pilotprojekt inden for det grønne område, som styrker samspillet mellem virksomheder, skoler og andre partnere i.f.t. målrettet efteruddannelse. Vækst dine muligheder et pilotprojekt

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet styrker arbejdet med kompetenceudvikling på statens

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte

Læs mere

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde

Disposition. 1. Landsdækkende initiativs vision. 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne. 3. Videnscenterets arbejde Disposition 1. Landsdækkende initiativs vision 2. Kompetenceafklaringsværktøjerne 3. Videnscenterets arbejde Vision Sætte flygtninge og indvandreres kunnen i centrum! Skabe større tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling Udkast Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P Delpolitik Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Assens Kommune Kompetenceudvikling - en forudsætning for vækst

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere