Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Transkript

1 Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

3 Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? I kølvandet på PISA-undersøgelserne er der opstået en debat om de uddannelsesmæssige perspektiver for den del af de unge, der har meget ringe læsefærdigheder. Man har hæftet den meget malende betegnelse: funktionelle analfabeter på dem. Derved får læseren eller lytteren let det indtryk, at vi her står med en gruppe, der hverken kan læse eller skrive. Så galt står det imidlertid ikke nødvendigvis til. Det er derfor, man taler om funktionelle analfabeter og ikke blot om analfabeter. Ifølge rapporten fra PISA-2000 (Andersen et al., 2001) kan de unges læsefærdigheder indplaceres på fem niveauer, hvor niveau 5 er det højeste og 1 det laveste. Ja, så er der også en gruppe elever, hvis færdigheder ikke rækker til en indplacering på niveau 1. De er placeret i en sjette kategori: under niveau 1. Det er elever med læsefærdigheder på niveau 1 og under niveau 1, man har hæftet udtrykket: funktionelle analfabeter på. For god ordens skyld skal det siges, at udtrykket ikke bruges i selve rapporten. Her karakteriseres de unge på niveau 1 og derunder som personer, der vil have vanskeligt ved at anvende deres læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde. Man kan mene, at udtrykket er velvalgt i den forstand at det meget klart giver signal om et alvorligt problem. Alle ved, at analfabetisme er en alvorlig barriere mod videnstilegnelse og dermed et demokratisk og samfundsmæssigt problem af dimensioner. Men det er ikke videre velvalgt, hvis dets primære effekt er stempling (måske oven i købet på et løst grundlag) af en hel gruppe unge mennesker, som faktisk er i stand til at læse og forstå noget, om end meget mindre end andre unge. Hvor meget er der så om snakken? Er en lav pointscore i PISA-læsetesten et godt udtryk for, at den pågældende person vil få problemer i sit videre uddannelsesforløb og i sin arbejdskarriere? Det vil vi i løbet af nogle måneder, når en ny rapport om unges uddannelsesmæssige situation fire år efter PISA-2000 udkommer, kunne give et svar på. Af hensyn til den igangværende diskussion af temaet skal her gives et foreløbigt svar, idet analyserne endnu ikke er afsluttet. Side 2

4 Analyserne baseres på data fra en ny ungdomsforløbsdatabase, som er under opbygning. Den tager udgangspunkt i de unge, som medvirkede i den første PISA-undersøgelse (i år 2000). Data herfra er sammen med data fra en interviewrunde med de unge i 2004 samlet i en fælles database. I figuren nedenfor er de unge opdelt efter deres læseniveau i 9. klasse. Inden for hvert niveau er de unge så fordelt efter, hvor de på interviewtidspunktet stod rent uddannelsesmæssigt. Næsten alle unge påbegynder efter grundskolen (9/10. klasse) en ungdomsuddannelse. Men nogle gennemfører den aldrig. De havner i det vi kalder: uddannelsernes restgruppe (der omfatter personer uden nogen formel uddannelse ud over grundskolen). Efterhånden som flere unge giver op på deres ungdomsuddannelse øges restgruppens størrelse. På det tidspunkt, hvor data blev indsamlet (før sommerferien i 2004), var der stadig mange unge, som var i gang med en uddannelse. Vi kan ikke tage det for givet, at alle der er i gang, også gennemfører uddannelsen. Restgruppen kan med andre ord vokse. 100% Uddannelsesmæssig status i 19-års alderen for unge opdelt efter læsefærdighedsniveau i 9. klasse. 80% 60% 40% 20% 0% Under 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Restgruppe I gang Gennemført Uklar position Kilde: Forløbsundersøgelsen af unge født i 1984 (PISA-Longitudinal). De unge, som på interviewtidspunktet allerede har gennemført deres ungdomsuddannelse, er enten straks fortsat i en ny (videregående) uddannelse, eller de er (måske midlertidigt) trådt ud af uddannelsessystemet for at tage arbejde eller holde fri (sabbat). Det kan være færdiguddannede unge (typisk med en erhvervsrettet uddannelse fra handels- eller teknisk skole) og uafklarede studenter Side 3

5 (der har taget sig en modnings- og tænkepause inden de går i gang med en videregående uddannelse). Den sidste gruppe er unge, som ikke entydigt har ladet sig indplacere et af de tre steder. Deres position er uklar for os. Figuren viser meget tydeligt, at jo lavere færdighedsniveau, jo større er andelen, som befinder sig i restgruppen. Når de unge på niveau 1 og derunder bliver karakteriseret som personer, der vil have vanskeligt ved at anvende deres læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde, så er det altså en meget rammende beskrivelse. Det viser sig faktisk, at unge med ringe forudsætninger, har sværere ved at gennemføre en uddannelse. Figuren viser imidlertid også, at hver femte på læseniveau 1 og hver tiende på niveauet under har gennemført en ungdomsuddannelse. Et dårligt læseresultat i PISA-testen er således ikke nogen absolut hindring for at få en uddannelse. Nogle gennemfører på trods af deres dårlige odds. Men det er unægtelig langt færre end blandt de unge, som hører hjemme blandt de dygtigste læsere. På niveau 5 havde mere end halvdelen allerede gennemført en ungdomsuddannelse. Sammenhængen mellem læsefærdigheder og den videre færd gennem uddannelsessystemet skal forstås på den måde, at sandsynligheden for at opnå en formel uddannelse øges, jo bedre ens læsefærdigheder er. Men det er ingen naturlov, at mennesker med ringe læsefærdigheder ikke kan gennemføre en uddannelse, eller at personer med fremragende læsefærdigheder også vil få en formel kompetencegivende uddannelse. Det hele er et spørgsmål om større eller mindre sandsynligheder (chancer) for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Der er nemlig mange andre forhold, som spiller en rolle for, hvordan det går den enkelte. Men det faglige niveau (her målt ved scoren i læsetesten) er en af de vigtigste, og således en ganske god indikator på den unges fremtidige muligheder i uddannelsessystemet. Reference Andersen, A. M. et al. (2001): Forventninger og færdigheder - danske unge i en international sammenligning. København: AKF, DPU og SFI-Survey. Side 4