Emnerne, de forældrevalgte berørte på forældremøderne, var: En præsentation af Trafikpolitikken

Transkript

1 December 2011 Nr. 27 Skals Skole Gl. Skolevej Skals Tlf.:: skole.skals@viborg.dk Nyhedsbrev fra Skolebestyrelsen ved Skals Skole 1. Nyt fra Skolebestyrelsen Af Charlotte Kuhr Jensen Der har været lidt udskiftning i bestyrelsen. Nita Buhl Gade har valgt at træde ud af bestyrelsen, og i hendes sted har Eva Nielsen nu taget plads. Lærerne Kedy Gundlund og Malene Basby har overladt deres pladser som medarbejderrepræsentanter til henholdsvis Kirsten Frederiksen og Keld Højgaard. For elevrådet er udpeget Emma Langager Jensen, 9.B, og Emma Ledda, 6.B. De har overtaget pladserne efter Monica Leticia Jensen og Sophie Villekold Niekrenz, som gik ud af Skals Skole i sommer. Der skal lyde en tak til alle jer, der er trådt ud af skolebestyrelsen, og velkommen til alle jer, der nu er blevet involveret i arbejdet i skolebestyrelsen. På efterårets første forældremøder aflagde medlemmer af skolebestyrelsen alle klasser på Skals Skole et besøg. Det er blevet en fast tradition for skolebestyrelsen og noget, vi ser frem til. Det er en god mulighed for os i skolebestyrelsen at kunne fortælle om, hvad vi arbejder med og på den måde komme i dialog med forældrene og få deres input/kommentarer med tilbage til skolebestyrelsen. Emnerne, de forældrevalgte berørte på forældremøderne, var: En præsentation af Trafikpolitikken for Skals Skole/SFO. Politikken ligger på ForældreIntra. Skolens aktuelle økonomiske situation. Hytteture, lejrskoler og andre arrangementer med overnatning er afskaffet i skoleårene 20011/2012 samt 2012/2013. Vi har i skolebestyrelsen fastholdt principperne om lejrskoler, hytteture og ekskursioner, men principperne suspenderes for en periode på to år. Det gøres for, at skolen kan opretholde undervisningsministeriets minimumstimetal. Inklusion at alle børn som udgangspunkt skal gå i den skole, der er i deres nærområde. Retningslinjer for Ro i klassen og på skolen. SFO-klubbens mulige flytning fra Skals Multihus over til de bygninger, der før husede Krudttønden med SFO-børn. Deltagelse i Børneløbet ved Skals Byfest bliver fremover et forældreinitiativ. Skolen vil fortsætte med at deltage i Danmarks- Indsamlingen i samarbejde med Skals Efterskole. Status på nogle af ovenstående emner: Se næste side I dette nummer: Nyt fra Skolebestyrelsen 1 Dialogmøde 2 Skoleinstra 3 Inklusion 4 Valg til Skolebestyrelsen

2 Side 2 Fortsat fra side 1 Vi er i Skolebestyrelsen løbende blevet informeret om, hvordan skolens økonomiske situation er, og der arbejdes hele tiden på, at skolen kan overholde den økonomiske genopretningsaftale, der er indgået med Viborg Kommune (B&U-forvaltningen). Jess-Ole Jensen vil skrive mere om den aktuelle økonomiske situation i relation til skolens og SFO s nye tildelingsmodel i næste nummer af Forældre-Information. Dette nummer udkommer umiddelbart inden julen stunder til. Inklusion er blevet en del af skolens hverdag, og der arbejdes i B&U-forvaltningen med en support i forhold til inklusion, blandt andet med oprettelse af et videnscenter på Lyshøjskolen. Lærerne herfra skal så agere konsulenter for skolerne i forhold til håndtering af elever med særlige behov og dialog med deres forældre, samt i relation til at øge læreres og pædagogers kompetencer på området, altså efteruddannelse m.v. SFO-klubbens fremtidige placering er i skrivende stund endnu ikke afgjort. Vi har fra skolebestyrelsens side sendt et brev til B&Uudvalget med de tanker og overvejelser, vi har gjort os i forbindelse med en eventuel flytning af SFO-klubben til Krudttønden. Referater fra skolebestyrelsens møder kan findes på skolens hjemmeside under fanebladet Skolebestyrelsen. I er altid velkomne til at kontakte Skolebestyrelsen med såvel stort som småt.

3 Side 3 2. Dialogmøde med Børne og Ungdomsudvalget mandag den 7. november 2011 på Nordre Skole Af Preben Dalsgaard Pedersen Inklusion, ny ressourcetildelingsmodel og Kvalitetsrapporten To gange om året holder Børne- og Ungdomsudvalget dialogmøder med repræsentanter fra skolebestyrelserne (formand og næstformand) og skoleinspektørerne. I modsætning til tidligere, hvor der har været afholdt tre separate møder for områderne Nord, Øst og Vest, blev der i år afholdt et stort fælles møde for alle kommunens folke- og specialskoler. Emnerne på mødet var inklusion, ny ressourcetildelingsmodel og Kvalitetsrapporten Inklusion. Skolechef Jan Henriksen indledte punktet med en status om inklusion. En af pointerne var, at elever der er visiteret til et specialtilbud oftest ender på overførselsindkomst i et eller andet omfang. For at forhindre det, er det vigtigt at undgå at ekskludere elever og i stedet inkludere flest muligt i almentilbuddene. En anden pointe var, at der ikke bliver tale om at sende børn fra specialtilbud tilbage i almentilbud det er en fremadrettet indsats at sikre inklusion af flest mulige børn. Herefter fulgte et forældresynspunkt det var et eksempel på, hvor svært det som forældre kan være at takle, at nogle i øvrigt meget flinke naboer har et meget voldsomt og udad reagerende barn. Ens eget barn kommer måske hjem meget ked af det og måske endda med ødelagt tøj eller taske? Hvordan tager man fat på det taler man med naboen, eller? Efter oplæggene fulgte en gruppedrøftelse med deltagelse af politikerne, der cirkulerede mellem grupperne, idet der var ganske mange grupper og kun få fremmødte politikere. For at sikre input fra alle grupper blev der udarbejdet referat (referent i vores gruppe var Jess-Ole Jensen) fra drøftelserne. Skals Skole var placeret sammen med Vestre Skole. Problemformuleringerne omkring inklusion var: 1. Hvordan kan bestyrelserne støtte inklusion på skolerne? Er der nogle dilemmaer? Fra referatet fra gruppedrøftelserne: Vestre og Skals skoler har henholdsvis 18 og 13 elever gående i specialtilbud i det forgangne skoleår, jf. Kvalitetsrapporten 2011 (KV11), men kun et fåtal af disse elever har gået på disse skoler. Eleverne er således gået direkte fra dagtilbud til specialtilbud. Ledelserne på de to skoler har de senere år kun været med til at ekskludere ganske få af skolens elever. Der har i flere år været arbejdet med en både anerkendende og inkluderende praksis på de to skoler. Bestyrelserne har været kendt med og bakket op om denne praksis. Der skal arbejdes med mere åbenhed i forhold til forældregruppen på skolen både med hensyn til hvad inklusion er samt kræver af de voksne omkring børnene, og hvad forventningerne er til forældre og medarbejdere vedrørende inklusionsopgaven. Forældrene skal bibringes en erkendelse af, at et barns adfærd og trivsel kan (og skal) ændres, hvis et barn er i fare for at blive udskilt. Fortsættes

4 Side 4 Fortsat Klassekammeraterne kan også via kendskab til en kammerats forudsætninger blive medspillere og vise behørigt hensyn og accept i forhold til kammeratens adfærd. De voksne skal dog afstemme denne forventning nøje i forhold til klassekammeraternes alder og udvikling, fordi små børn ikke skal påføres et ansvar for en kammerats ve og vel. De udsatte børns forældre skal hjælpes til at kunne/turde deltage i forældremøder og skole/hjemsamtaler. Det er vigtigt, at tænkningen omkring inklusion udbredes til alle forældrene i klassen. Nogle gange kan det bidrage positivt til projektet, når forældre til et marginaliseret barn fortæller om barnets situation og særlige behov. En fælles forståelse af konteksten er befordrende for processen. Andre børns forældre reagerer selvsagt på, at deres børn for ofte bliver trynet af et f.eks. udad reagerende barn. Information og opfølgning i forhold til disse situationer er altafgørende. Det er vigtigt at evaluere på et inklusionsprojekt for at lave opfølgning på, om det pågældende barn profiterer af at gå i almentilbuddet. Barnet skal opleve sig som værende en del af fællesskabet, og barnet skal udvikle sig såvel socialt (også personligt) som fagligt. En eventuel eksklusion fra almentilbuddet må alene skyldes den erkendelse, at barnet ikke tjener på en forlængelse af opholdet. Diagnosetænkningen og PPR s konsultative virksomhed skal spille bedre sammen. Det giver ikke mening at se bort fra diagnoser, fordi skolepsykologer m.fl. er nødt til at have en faglighed at falde tilbage på, når de går ind i en pædagogisk rådgivning af pædagoger og lærere. Vestre Skoles slogan/motto er: Plads til alle, men ikke til alt, og Skals Skoles ditto er: Skals Skole/SFO et godt sted at være, et godt sted at lære. Tydelige tilkendegivelser når talen falder på begreber som trivsel og inklusion. Læreren og pædagogen må ikke lades i stikken i en praksis med inklusion. Det skal nøje overvejes, hvordan supporten til projektet etableres det være sig f.eks. AKT-indsats, supervision samt en opbakning og direkte tilstedeværelse fra ledelsens side, når det spidser til. Det er også en vigtig pointe, at inklusionsopgaven i Viborg Kommune begynder nede fra. Det er nyindskrevne børn, der skal arbejdes inklusivt med, jf. betragtningerne om skoleudsættelser og det forhold, at alle børn begynder i skolen (børnehaveklassen) det år, barnet fylder 6 år. Børneparat contra skoleparat er et vigtigt paradigmeskift. Eleverne hives ikke hovedløst hjem fra specialtilbud, de allerede er visiteret til. Dilemmaer kan opstå, hvis man ikke tager bemærkningerne ovenfor ad notam. Den største faldgrube består dog i, at det økonomiske aspekt kan komme til at fylde for meget i relation til den pædagogiske opgave og tilbuddet til det enkelte barn med særlige behov. Det virker ikke altid lige logisk, at skoleinspektøren skulle besidde en uangribelighed faglighed omkring disse beslutninger. Ny ressourcetildelingsmodel. Her blev forslaget til ny ressourcetildelingsmodel gennemgået. Ideen er at sende flere ressourcer fra centralt hold ud til den enkelte skole. Til gengæld skal den enkelte skole i så betale for elever der bliver ekskluderet. Det vil sige, at der ligger en økonomisk gulerod i forhold til at inkludere flest mulige elever i almenområdet. Hvis det så samtidig kombineres med en styrkelse af almenområdet i form af efteruddannelse, støtte fra specialister m.v., så kunne det gå hen og blive en ren win win situation.

5 Side 5 Kvalitetsrapport 2011 Status omkring skolernes udarbejdelse af kvalitetsrapport 2011 blev gennemgået. Kvalitetsmålene på skoleområdet anvendt til synliggørelsen af arbejdet med de pædagogiske processer er: Henvisning til specialtilbud. 96 % af eleverne i folkeskolerne i Viborg Kommune undervises i almenundervisningen Ungdomsuddannelserne. 96 % af alle elever, der forlader folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse International dimension. Alle børn møder den internationale dimension på alle klassetrin i deres skoleforløb i Viborg Kommune Til gruppedrøftelserne blev der stillet spørgsmålene: 1.Hvordan kan vi bruge KV11 i skolebestyrelserne? 2.Hvad skal udvalget være opmærksom på fremadrettet? Fra referat fra gruppedrøftelsen: Kvalitetsrapporten (KV) opleves ikke lige nu som et udviklingsværktøj i forhold til medarbejdere og skolebestyrelse. Dette skyldes mest, at KV produceres på meget kort tid, det vil sige fra midten af august til midten af september måned. Det gør det svært at indpasse projektet i den planlagte mødevirksomhed og få nogle gode processer stablet på benene. Hvis indsatsområder og succeskriterier, herunder en tidsplan for hvornår målsætninger skal være opfyldt, er udmeldt i god tid, så bliver der mulighed for at involvere og trække på kompetencer hos alle skolens interessenter. Det er en konstruktiv og udviklende tanke, at andre skoler byder ind på en given skoles KV og agerer kritisk ven. Det er som regel spørgsmål ude fra, der får en skole til at ændre praksis, men udvikling kan naturligvis også ske nede fra på den enkelte skole. Det går dog lidt langsommere, fordi vi på skolerne er kommet lidt væk fra denne gode vane de senere år. Den internationale dimension er et af indsatsområderne i børne- og ungdomspolitikken ( Lys i øjnene 2 ), men beskrivelsen i politikken er forskellig fra den målsætning, der fulgte med kravet til prosadelen i KV11. Hvornår er det vedtaget, at skolens elever skal opleve den internationale dimension på alle klassetrin i skoleforløbet? KV giver meget større mening end de tidligere kendte virksomhedsplaner, og arbejdsmæssigt er det blevet en mere overkommelig arbejdsopgave decentralt. Det skal nøje overvejes, hvor mange arbejdsmæssige ressourcer, der bindes op på KVprojektet, især på det centrale plan. Disse ressourcer skal sættes i relation til de udviklingsmæssige kvantespring, der udspringer af Kvalitetsrapportens data, beskrivelser og vurderinger. B&U-udvalget må fremadrettet afgøre, om KV skal være et styrings- eller et udviklingsværktøj.

6 Side 6 3. SkoleIntra på Skals Skole/SFO Af Gyrithe Nielsen-Man Selv om der også i sidste udgave af SKOLE- SNAK var en artikel om Skals Skoles intranet, har vi fra skolebestyrelsens side igen i denne udgave valgt at skrive et par ord om dette emne, som er en vigtig del af kommunikationen mellem skole og hjem. Intranettet bliver flittigt brugt af både lærere, elever og forældre til information om lektier, arrangementer, månedsplaner, dejlige billeder og meget andet. Det er også stedet hvor Skolebestyrelsen har sit åbne dokumentarkiv, hvor bl.a. referater fra skolebestyrelsesmøder og de retningslinjer, som vi har lavet over forskellige emner, der angår Skals Skole og skolegangen, findes. Heriblandt er også retningslinjerne for brug af SkoleIntra, som i denne vinter står over for en nødvendig opdatering: Retningslinjer for anvendelse af SkoleIntra og andre elektroniske kommunikationsmidler på Skals Skole Formålet med retningslinjerne er: at afklare forventninger omkring kommunikationen, herunder bl.a. svartider at understrege vigtigheden af, at skriftlighed ikke erstatter personlig kontakt og dialog at undgå forventningspres på medarbejdere fra såvel brugere som kolleger SkoleIntra skal anvendes til at fremme informationsniveauet og højne kommunikationsniveauet mellem alle brugere af portalen. Det forventes, at information og kommunikationen foregår i et ordentligt sprog, alle brugere overholder god takt og tone, der ikke udveksles personfølsomme oplysninger via SkoleIntra, de til enhver tid gældende love overholdes, SkoleIntra kun anvendes til skole- og SFOrelaterede formål, der kun sendes information til de personer, der skal have beskeden, emnefeltet altid skal udfyldes af afsender, e-post besvares senest inden for 7 arbejdsdage, SkoleIntra ikke anvendes til hastemeddelelser, her benyttes personlig kontakt (f.eks. telefon), forældre samt lærere og pædagoger selv laver aftaler om anvendelsen af SkoleIntra i forhold til klasser, hold og grupper ud fra disse retningslinjer, ledelsen ikke anvender SkoleIntra til meddelelser af tjenstlig karakter. Det forventes, at den enkelte lærer og pædagog med udgangspunkt i ovenstående selv laver eventuelle aftaler med elever og forældre angående anvendelsen af SMS som kommunikationsform. I forhold til elevkontakt henledes opmærksomheden på, at SMS ved uhensigtsmæssig brug kan skade relationen mellem den voksne og eleven. Der er mange holdninger til intranettet og dets funktionalitet samt til, hvor nemt og overskueligt det er at bruge. Men det er målet, at Skals Skole/SFO vil undgå papirinformation og alene benytte sig af intranettet til de skrevne informationer. Er der stadig forældre, som af den ene eller anden grund ikke har mulighed for denne kommunikationsform, er der naturligvis stadig mulighed for at få en papirudgave, hvis man beder om den. Men uagtet valg af papir eller intranet, så er det forældrenes eget ansvar at få informationerne. Både for deres egen skyld, men især for børnenes.

7 Side 7 4. Inklusion hvad er der gang i? Af Jess-Ole Jensen Den sidste tids artikler i Viborg Stifts Folkeblad har vist interesse for begrebet Inklusion, og avisens leder betegner arbejdet med at beholde flere skoleelever i almentilbuddet som en god, men vanskelig opgave, men hvad består opgaven i? Lederskribenten udtrykker væmmelse mod brugen af ordet inklusion, men konkluderer, at opgaven handler om, at flere børn med forskellige problemer skal rummes i den almindelige folkeskole i stedet for at gå til specialundervisning. De skal ikke længere stå udenfor og føle sig anderledes. (citat slut) Skolechefen i Viborg Kommune, Jan Henriksen, tillægger inklusionsopgaven følgende vigtige pejlemærke: Kun de børn, som kan profitere af almenundervisningen, skal inkluderes. Mere præcist kan det vel ikke formuleres. Hvis et barn med særlige behov ikke tjener ved at blive i folkeskolen, altså ikke føler sig som en del af fællesskabet og ikke udvikler sig fagligt, socialt og personligt, så har barnet og dets forældre både ret til og krav på et bedre skoletilbud. Det bliver den pågældende folkeskoles ledelses ansvar at finde et passende specialtilbud, som kan inkludere barnet. En læser af Viborg Stifts Folkeblad fremfører i et læserbrev den historik, der har ført til det aktuelle krav om inklusion. Projektet blev i begyndelsen kaldt integration og tog senere navneforandring til rummelighed og den dertil hørende differentierede undervisning. Kendetegnene var her, at den specielle elev (læs: eleven med særlige behov) tilpassede sig institutionen eller skolen. I den inkluderende og anerkendende skole skal undervisningen tilpasses elevernes forudsætninger, og der tages i udstrakt grad hensyn til såvel mangfoldighed som forskellighed. Målsætningen inklusion er altså opnået, når eleven med særlige behov føler sig som en del af fællesskabet både arbejdsmæssigt og socialt. Dette paradigmeskift stiller særdeles store krav til skolen og ikke mindst til dets personale. Det er måske derfor ikke så sært, at skoleledere, forvaltningsfolk og politikere har et mere positivt billede af, hvor godt inklusion lykkes i klasseværelserne, end lærerne oplever det. Det viser en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (EVA). En undersøgelse, der er citeret i AKT- Bladet. Lærernes svar kan hænge sammen med, at ca. 44 % af dem mener, at de mangler kompetencer til at inkludere elever med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Næsten alle skoleledere mener, at inklusionsindsatsen er lykkedes, mens det samme kun gælder for 2 ud af 3 lærere. Men hvorfor er der denne forskel mellem lærernes og skoleledernes opfattelse af inklusion? Professor i specialpædagogik ved Institut for Læring ved DPU, Aarhus Universitet, Susan Tetler, siger efter at have givet sparring på EVA-undersøgelsen, at der kan være følgende forklaringer, men forskellen i opfattelsen lærere og skoleledere imellem undrer hende ikke: Fortsættes

8 Side 6 4. Inklusion hvad er der gang i? (- fortsat) Af Jess-Ole Jensen Lærerne, der er tættere på processerne og problemstillingerne i hverdagen, har også som regel et mere kritisk blik for, hvad der ikke fungerer. Lederen skal både være foregangsperson for den strategi for inklusion, som kommunen har lagt og samtidig håndtere den usikkerhed eller ambivalens over for inklusion, som medarbejderne står med. Lederen skal med andre ord både være loyal over for kommunens politik, og samtidigt støtte læreren, der i sin undervisning skal gennemføre inklusion i praksis. Lærerne mangler viden om handlinger, der virker i den inkluderende skole, og de har svært ved at omsætte begreber til hverdagshandlinger, også begrebet undervisningsdifferentiering. Det samme kan man sige om det nye dyr i åbenbaringen, inklusion. Hvis lærerne overlades til sig selv, hvilket også sker, hvis en skoleleder f.eks. siger, at hun har tillid til, at lærerne kan løfte opgaven, så kan de overlades til en opgave, de ikke har kompetencer til at håndtere. Skolelederne må involvere sig mere i det pædagogiske/pragmatiske arbejde, og den største udfordring lige nu er at omforme inklusion fra at være et ideologisk projekt, der handler om værdier, til at operationalisere inklusion, så værdierne kan omsættes til en meningsfuld pædagogisk praksis for alle. Undersøgelsen i AKT-Bladet, der her er refereret til, bygger på to spørgeskemaundersøgelser: En totalundersøgelse blandt landets skoleledere og en repræsentativ undersøgelse blandt skolelærere. Undersøgelsen er bestilt af Formandskabet for Skolerådet. Det store problem i Viborg Kommune kan anskues derhen, at timingen har været lidt dårlig. Når modellen for ressourcetildeling, dvs. budget, kommer før en definition af og forventninger til inklusion, så bliver i det her tilfælde Børne- og Ungdomsudvalgets motiver fordrejet i retning af, at der igen er tale om en slet skjult spareøvelse. Hvis Inklusionskompasset med beskrivelser og forventninger til de pædagogiske medarbejdere og ledere i Viborg Kommune var kommet først, så havde der været et grundlag for en konstruktiv debat om f.eks. den nødvendige kompetenceudvikling af personalet i frontlinien. Nu bruges energien i stedet på at finde hinanden også på det sprogmæssige plan hvad mener vi, når vi siger.! Afslutningsvis kan man spørge sig selv, om vi i Viborg Kommune har det helt store problem i relation til den beskrevne inklusionsopgave. En målsætning i børne- og ungdomspolitikken ( Lys i øjnene 2 ) siger, at 96 % af eleverne i kommunen skal undervises på almenskolen, og dermed at højst 4 % af eleverne må henvises til specialtilbud, fordi det skønnes bedst for dem. Den sidste opgørelse viser, at ca. 410 elever er henvist til et specialtilbud. Hvis antallet af folkeskoleelever i Viborg Kommune udgør ca , så synes opgaven at være overkommelig. Kræfterne kunne så i stedet bruges på at kvalificere det forebyggende pædagogiske arbejde og gøre skolen mere inkluderende, anerkendende og udviklende til glæde for børn, forældre, medarbejdere og ledere ved det kommunale skolevæsen. Kvalificeringen bygger i høj grad på at tilbyde medarbejdere og ledere den kompetenceudvikling, efteruddannelse og sparring med eksperter fra de nuværende specialtilbud, så alle føler sig klædt på til opgaven og ikke risikere at gå i afmagt!

9 Side 7 5. Husk valg til Skolebestyrelsen foråret 2012 Af Eva Nielsen Kære Forældre ikke engang juleanden er på bordet endnu, og så proklamerer vi allerede valg til Skolebestyrelsen. Den vågne læser vil synes, at det ikke er længe siden, vi sidst var til skolebestyrelsesvalg på Skals Skole. Eller måske er det netop længe siden, du kære læser sidst afgav din stemme til et skolebestyrelsesvalg på Skals Skole. I så fald vil dette være en opfordring til allerede nu at bestemme sig for at møde op til skolebestyrelsesvalget 2012 for at give opbakning til det arbejde, som ydes af skolebestyrelsen på Skals Skole. Valget afholdes i marts eller april måned, hvor tre at de i alt syv forældrevalgte er på valg. De nyvalgte tiltræder i skolebestyrelsesarbejdet i august måned Skolebestyrelsen består af syv forældrerepræsentanter, to elevrepræsentanter og to medarbejderrepræsentanter. Skolebestyrelsens sekretariat udgøres af skoleinspektøren og den pædagogiske afdelingsleder. Ved at møde op til skolebestyrelsesvalg har man som forældre indflydelse på, hvem der skal være med til at forme fremtiden for børnene på Skals Skole. At møde op til skolebestyrelsesvalg betyder ikke, at man nødvendigvis bliver valgt ind. Derimod betyder det meget for de forældrevalgte at føle forældrenes opbakning. Der vil komme mere information omkring valget til Skolebestyrelsen i det nye år. Overvej allerede nu om du selv kunne have interesse i at være aktiv, f.eks. i forhold til ansættelser, skolens værdier, overordnede principper, ordensregler, økonomi mm, som Skolebestyrelsen bl.a. beskæftiger sig med. Husk, det er forældrene, der giver vores skolebestyrelse legitimitet i arbejdet! Skolebestyrelsen ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!