Fokus på forsyning. Investeringer II: Konsekvenser

Transkript

1 Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt. For det andet er selskabernes finansiering blevet undersøgt, herunder valget mellem takster og låntagning samt de langsigtede konsekvenser. Dette er analyse II. September 213

2 1. Indledning Investeringernes konsekvenser Mange selskaber arbejder på flerårige investeringsplaner og forventer stigende investeringer i de kommende år. SPERA har i to analyser set på selskabernes investeringer: Analyse I vedrører investeringsbehov og -afkast, og analyse II vedrører finansiering og betalingsevne. Dette er analyse II om de langsigtede konsekvenser af selskabernes investeringer. Det gennemsnitlige spildevandsselskab har bogførte anlægsaktiver på godt 2 mia. kr. De årlige investeringer for at fastholde værdien og indhente et eventuelt efterslæb er store og vil sikkert stige i de kommende år. Flere selskaber vurderer således selv, at de med det nuværende investeringsniveau ikke opretholder den tekniske levetid. Anlægsaktivernes størrelse og investeringer rejser flere spørgsmål: Er registrerede data om alder og levetider troværdige, og kombineres disse data med data om hændelser mv. for at få det bedste grundlag for investeringsbeslutninger? Er der klarhed over det samlede investeringsbehov flere år frem i tiden, og er der taget stilling til finansiering af investeringer? Er der klarhed over langsigtede konsekvenser af den valgte finansiering, hvad enten finansiering primært bygger på takststigninger eller låntagning? SPERA har på den baggrund undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. I analyse I ses der på investeringsbehov og afkast, mens der i analyse II ses på konsekvenser af investeringerne. Datagrundlag og metode, der er forbundet med usikkerheder, er uddybet i særskilt notat på SPERA s hjemmeside: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2 2. Analyse II i hovedtræk 3 3. Investeringer 4 4. Takster 5 5. Låntagning 6 6. Resultater 7 7. Perspektiver Sammenfatning Om SPERA 16 2

3 2. Analyse II i hovedtræk Investeringernes konsekvenser Det er i analyse II undersøgt, hvordan selskaberne med deres forskellige forudsætninger og behov finansierer deres investeringer. Er der siden udskillelsen i selvstændige selskaber en tendens til enten højere takster eller øget låneoptagelse? Og er tendenserne udtryk for bæredygtige valg på lang sigt? I analyse II er de langsigtede tendenser ved selskabernes investeringer undersøgt. Der er set på følgende: Er der en sammenhæng mellem de samlede anlægsaktiver og de foretagne investeringer, så selskabernes investeringsniveau stiger sammen med anlægsaktiverne? Er der klare tendenser vedrørende udvikling i selskabernes investeringer, takster og låntagning? Er der tegn på, at selskaberne grundlæggende står over for et valg mellem højere takster eller øget låntagning, når investeringerne skal finansieres? Er der tendens til, at selskaber med større investeringsniveau i højere grad finansierer investeringerne via låntagning? Har forskel mellem prisloft og takst betydning for, om selskaberne finansierer investering gennem taksterne eller gennem låntagning? Analyse II bygger på en række forskellige data. De omfatter blandt andet: Årsrapporter for selskaberne vedrørende kort- og langfristet låntagning, omsætningsaktiver samt likvide aktiver for Takstblade fra de enkelte selskaber, hvor faste og variable takster er omregnet til en enkelt variabel takst for DANVA s Vand i tal 212 vedrørende det samlede investeringsniveau, debiteret vandmængde og kilometer ledningsnet. Forsyningssekretariatets data om reguleringsmæssige åbningsbalancer og prisloftsafgørelser vedrørende tillæg for investeringer i de enkelte år. Undersøgelsen belyser på den baggrund sammenhænge mellem investeringer, takster og låntagning, der i mange tilfælde er centrale for selskabernes beslutninger om investeringer og finansiering i de kommende år. 3

4 3. Investeringer Store forskelle, mellem store og små Store selskaber med de største anlægsaktiver investerer mest. Den tendens er klar. Enkelte mindre selskaber har investeringer, der overstiger større selskaber med større anlægsaktiver. Uanset peger det på forskellige behov for finansiering. FIGUR 1 INVESTERINGER Selskabernes investeringer i mio.kr. i perioden fremgår nedenfor, fordelt på selskabsstørrelse. Små selskaber De 43 selskaber, der indgår i undersøgelsen, har i perioden , sammenlagt investeret for 4,8 mia. kr. Figur 1 viser investeringerne for perioden fordelt på store og små selskaber baseret på data i prisloftsafgørelser fra Forsyningssekretariatet. Udviklingen dækker over store forskelle: Selskaberne har under et investeret for gennemsnitligt 55,9 mio.kr, hvilket dækker over et spænd fra 14,3 mio. kr. til 154,8 mio. kr. i investeringer om året. De små selskaber med et ledningsnet på under 842 km. har i gennemsnit investeret for 37,6 mio.kr. om året. De store selskaber med et ledningsnet over 842 km. har i gennemsnit investeret for 86,6 mio. kr. om året. Figur 2 nedenfor viser selskabernes gennemsnitlige POLKA-værdi i sammenhæng med selskabernes gennemsnitlige investeringer for perioden. POLKA er et udtryk for den samlede værdi af et selskabs anlægsaktiver pr. 1. januar 21 tillagt investeringer i de efterfølgende år. På den måde er anlægsaktiver opgjort efter samme metode for alle selskaber i undersøgelsen. Store selskaber Mio. kr FIGUR 2: INVESTERINGER OG POLKA 6 POLKA mio.kr Investeringer mio.kr. Små selskaber Store selskaber Figuren viser som forventet en klar positiv sammenhæng mellem investeringer og anlægsaktiver, så selskaber med højere anlægsaktiver også investere mest. Den viser også en klar opdeling af store og små selskaber. Langt de fleste store selskaber har investeringer mellem mio. kr., ligesom de som forventet har de højeste anlægsværdier baseret på POLKA. 4

5 4. Takster Takststigninger, især i store selskaber En gennemgang af data viser en klar tendens til takststigninger i perioden, og den tendens er mere udtalt for store end for små selskaber. Taksterne dækker desuden over betydelige forskelle mellem selskaberne. Det er muligt, at forskellene kan forklares med de enkelte selskabernes investeringer og låntagning. FIGUR 3 ÆNDRING I TAKST Ændringer i selskabernes takster fremgår nedenfor, fordelt på selskabsstørrelse. Eventuelle faste bidrag og variable bidrag er omregnet til enhedspris. Små selskaber Selskaberne har siden 21 generelt hævet deres deres takster, når fast bidrag og variabelt bidrag omregnes til en samlet takst for alle selskaber. Figur 3 viser ændringerne i selskabernes takst fordelt på og Følgende fremgår: Selskaberne har i gennemsnit hævet deres takster 12,4 pct. med store forskelle mellem selskaberne. De små selskaber har igennemsnithævetderes takster med 11 pct. Fire små selskaber har som de eneste reduceret taksten. Destoreselskaberharigennemsnithævetderestakstmed15,4pct. Ingenafdestoreselskaberharsænketderestakst,dogharetenkelt stort selskab heller ikke hævet taksten. Figur 4 viser sammenhængen mellem selskabernes størrelse og den gennemsnitlige takst for hvert enkelt selskab for perioden FIGUR 4: STØRRELSE OG TAKST SOM GENNEMSNIT AF PERIODEN 6-5% % 5% 1% Takst kr.pr.m Store selskaber -2% % 2% 4% Kilometer ledningsnet Der er ikke en klar tendens til, at større selskaber har haft gennemsnitligt højere takster end de små selskaber. Den højeste gennemsnitlige takst for perioden er 56,6 kr. pr. m 3, mens den laveste er22,5 kr.pr.m 3 svarendetilenforskelpå15pct. De små selskaber har i perioden en gennemsnitlig takst på 39,6 kr. pr.m 3,mensdestoreselskaberharenpå 38,4 kr.pr.m 3. 5

6 5. Låntagning Flere lange lån, især blandt de store Data viser, at næsten lige så mange selskaber optager og reducerer gæld. Generelt øges den langfristede låntagning mere end den kortfristede, mens de store selskaber direkte reducerer den kortfristede låntagning. Der er ingen tendens til, at store selskaber øger deres gæld mere end små selskaber eller omvendt. FIGUR 5 ÆNDRING I GÆLD Ændringer i selskabernes låntagning fremgår nedenfor opdelt på størrelse samt kortfristede og langsigtede gældsforpligtelser. Små selskaber Størstedelen af selskaberne har samlet set øget deres låntagning siden udskillelsen i 21, når der ses på den kortfristede og langsigtede låntagning under et ifølge årsrapporter. Figur5viserændringenioptagelseafkort-oglangfristetgældforde43 selskaber i perioden baseret på selskabernes årsrapporter: Det generelle billede uden enkelte ekstreme observationer er, at selskaberne har optaget 7 pct. mere kortfristet gæld og 19 pct. mere langfristet gæld. Udviklingen svarer til, at det enkelte selskab har øget låntagningen med8,14 mio.kr.iperioden. De små selskaber har øget den kortfristede og den langfristede gæld med13pct. De store selskaber har reduceret deres korfristede lån med 2,5 pct., mens de har øget deres langfristede låntagning med 28 pct. Figur 6 nedenfor sammenholder selskabernes størrelse med ændringer af deres samlede gæld FIGUR 6: STØRRELSE OG ÆNDRING I GÆLD FOR HELE PERIODEN Store selskaber -1% % 1% 2% Ændring i samlet gæld mio. kr Kilometer ledningsnet -2% % 2% 4% Kortfristet gæld Langfristet gæld Figur 5 og figur 6 viser ikke en tendens til, at større selskaber optager mere gæld end mindre selskaber eller omvendt. Dog er variationen i låntagning mindre for de små selskaber end for de store selskaber. 6

7 6. Resultater Ændring i takst og ændring i gæld Resultaterne viser at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem ændring i gæld og ændring i takster, og at selskaber med den mindste ændring i takst ikke har den største ændring i låntagning. Det forventes at være tilfældet, såfremt selskaberne i deres finansiering står over for et valg mellem låntagning eller at tage det på taksten. Der er set på vekselvirkningen mellem investeringer, takster og låntagning for at pege på den foretrukne finansieringsform: Finansiering via taksterne, via øget låntagning eller via en balance mellem de to. Ændringer i takster hænger ikke entydigt sammen med en ændring af den samlede låntagning. Figur 7 nedenfor viser sammenhængen mellem ændringer i takster og ændringer i låntagning fordelt på store og små selskaber. FIGUR 7: ÆNDRING I GÆLD OG TAKSTER Ændring i gæld pr. m Ændring takst pr.m3 Små selskaber Store selskaber Figuren viser umiddelbart, at takststigninger i store selskaber faktisk følges ad med større låntagning. Det fremgår af tendenslinien markeret med stiplet rød. For små selskaber er sammenhængen den modsatte: Takststigninger følges her ad med en reduktion af låntagningen. Det fremgår af den blå, stiplede tendenslinie. Figuren afslører dog også så store forskelle, at der ikke er en entydig indikation på et finansieringsmæssigt valg mellem låntagning eller takststigninger. De store forskelle betyder sammen med trods alt forholdsvist få observationer, at tendenserne ikke er signifikante. Der i det følgende derfor set nærmere på, om investeringsniveauet modsats ændringer har betydning for selskabernes finansiering. 7

8 6. Resultater Investeringsniveau og låntagning Ser man på sammenhængen mellem selskabernes investeringsniveau og deres samlede gæld, ses forskellige sammenhænge for store og små selskaber: For små selskaber medfører et større investeringsniveau samtidig større låntagning. For de store selskaberne er sammenhængen omvendt: Større investeringer indebærer samtidig lavere låntagning. Det er forventningen, at takstfinansiering kan have nogle begrænsninger i forhold til at finansiere langsigtede investeringsplaner. Årsagen er, at investeringerne ofte varierer henover årene og i givet fald medfører udsving i taksterne, der ikke altid er accepteret. Heroverfor står, at takstfinansiering er mindre risikofyldt: Selskabet er skærmet for rentepåvirkningen af lån med en løbetid, der sædvanligvis er kortere end det underliggende aktivs levetid. Figur 8 nedenfor viser sammenhængen mellem investeringer i kr. pr. m 3 og samlet gæld pr. m 3. Investeringer bygger på data fra Forsyningssekretariatet, mens den samlede gæld bygger på selskabernes årsrapporter. FIGUR 8: INVESTERINGSNIVEAU OG LÅNTAGNING 16 Samlet gæld kr. pr. m Investering kr. pr.m3 Små selskaber Store selskaber Figur 8 viser, at der er en vis variation inden for særligt de små selskaber. Figuren viser også, at gælden falder i store selskaber, når investeringsniveauet stiger begge opgjort som kr. pr. m 3 debiteret vand. For de små selskaber er tendensen ikke så tydelig, men modsat: Gælden stiger i de små selskaber, når investeringsniveauet stiger. Det giver indikation af forskellige finansieringsstrategier, hvor billedet for de store selskaber viser en høj grad af takstfinansiering. Det bekræftes i øvrigt, når man sammenholder selskabernes investeringsniveau og takster: Taksterne stiger med investeringsniveauet. 8

9 6. Resultater Ændring i investering og finansiering Ser man alene på ændringer fra vil selskabernes finansieringsmæssige valg træde tydeligt frem. Det bekræfter tendensen til, at store selskaber reducerer låntagning og hæver taksterne, når investeringsniveauet stiger. For de små selskaber er billedet mere sløret med en svag tendens til, at de i højere grad lånefinansierer. Selskabernes finansieringsstrategi forventes at træde tydeligt frem, når man ser på ændringerne. Figur 9 nedenfor viser, hvordan ændringer i investeringer hænger sammen med ændringer i samlet gæld og taksten. Med fokus på ændringer er der mulighed for negative værdier i tilfælde af eksempelvis reduktion af gæld eller takster. FIGUR 9: ÆNDRINGER I INVESTERINGER, GÆLD OG TAKSTER Ændring i gæld kr. pr. m Små selskaber 1 Store selskaber Ændring i takst kr. pr. m Ændring i investering kr. pr.m3 Små selskaber Store selskaber Figur 9 underbygger tendensen, nemlig at større ændringer i investeringsniveau fører til større stigninger i takster og større fald i låntagningen i store selskaber. For små selskaber er billedet sløret: Der er større variation blandt selskaberne, men dog svage tendenser til at låntagningen stiger med investeringsniveauet, mens taksterne falder, om end meget svagt. 9

10 6. Resultater Luft til prisloft og valg af finansiering De forskellige selskaber kan have forskellige frihedsgrader i valget af finansieringsform. Blandt andet kan de udmeldte prislofter begrænse muligheden for takstfinansiering. Analyser viser, at der ikke umiddelbart er forskel mellem store og små selskabers luft i forhold til prisloftet. Alligevel viser det sig, at den samlede gæld især falder i store selskaber, når luft i forhold til prisloft stiger. Selskaberne har ikke fuldstændig frie rammer til at fastsætte deres priser, hvilket kan påvirke selskabernes mulighed for overhovedet at finansiere investeringer via taksterne. Prislofter udmeldt af Forsyningssekretariatet kan have betydning for det enkelte selskabs mulighed for frit at vælge mellem finansiering via lån eller via taksterne. Der er derfor set på selskabernes finansiering sammenholdt med afstanden mellem selskabernes takst og de fastsatte prislofter, dvs. om selskabet er prispresset ved et ønske om at lade investeringer finansiere via taksterne. Sammenhængen fremgår af figur 9nedenfor. FIGUR 9: AFSTAND TIL PRISLOFT OG LÅNTAGNING Samlet gæld kr. pr. m ,% 1,% 2,% 3,% 4,% 5,% 6,% Pct. afstand til udmeldt prisloft 212 Små selskaber Store selskaber Figuren viser den procentvise afstand mellem selskabernes takster og det udmeldte prisloft samt selskabernes samlede gæld. Figuren tyder ikke på, at større selskaber generelt har mere luft i forhold til prisloftet, og små og store selskaber har dermed umiddelbart samme frihedsgrader i valget af finansiering. Figuren viser alligevel en forholdsvis klar tendens til, at den samlede gæld falder, når luft i forhold til prisloftet stiger. Den tendens er lidt mere udtalt i store selskaber. Det er i tråd med de forrige analyser, hvor de store selskaber i højere bygger finansieringen på takststigninger. For de små selskaber er der noget mere spredning, og tendensen er derfor mere usikker. 1

11 6. Resultater Betalingsevne i dag og på sigt Stigende investeringer betyder, at selskaberne får større fokus på deres kort- og langfristede betalingsevne, særligt i tilfælde af øget låntagning. Der er set på to centrale nøgletal om selskabernes betalingsevne. Nøgletallene kan ligesom luft i forhold til prisloft give en indikation af det enkelte selskabs frihedsgrader i valget mellem lånefinansiering eller takstfinansiering. SELSKABERNES BETALINGSEVNE LIKVIDITETSGRADER Selskabernes årsrapporter rummer information, der muliggør en vurdering af selskabernes langsigtede betalingsevne ud fra 2 centrale nøgletal: LIKVIDITETSGRAD 1(LG1) Nøgletallet vedrører et selskabs kortsigtede betalingsevne og er defineret sådan: LG1 = Likvide aktiver omfatter likvider, værdipapirer og varedebitorer i aktivsiden på balancen samt den kortfristede gæld i balancen på passivsiden. En solid kortfristet betalingsevne til at betale gæld her ognukræver,atlg1erstørreend1. LIKVIDITETSGRAD 2 (LG2) Nøgletallet vedrører et selskabs langsigtede betalingsevne, og i stedet for likvide aktiver ses der derfor på de mere strukturelle omsætningsaktiver i balancen. Nøgletallet er defineret sådan: LG2 = Mest likvide aktiver Kortfristet gæld Omsætningsaktiver Kortfristet gæld Omsætningsaktiver sammenholdes fortsat med den kortfristede gæld på passivsiden i balancen, fordi den erfaringsmæssigt ændrer sig mest og derfor i højere grad kan true betalingsevnen. En solid langsigtet betalingsevne kræver, at LG2 er større end 2. Selskabernes investeringer er store og stigende, og betalingstidspunkterne er ukendt på forhånd. Det medfører en usikkerhed om likviditetstrækket i den enkelte måned. Det kan være af mindre betydning. Det medfører ved større låntagning også, at selskabernes finansielle omkostninger til servicering af lån stiger. Det kan være af større betydning. Spørgsmålet er, om selskabernes nuværende betalingsevne på kort og lang sigt er solid, og om betalingsevnen i dag er forenelig med større låntagning til finansiering af investeringer i de kommende år. Der er ud fra årsrapporterne set på nøgletal om selskabernes betalingsevne på kort og lang sigt, dvs. selskabernes likviditetsgrader, der fremgår af figurerne nedenfor. FIGUR 1O: SELSKABERNES KORTFRISTEDE BETALINGSEVNE (LG1) Likviditetsgrad 1 Kilometer ledningsnet FIGUR 11: SELSKABERNES MERE LANGSIGTEDE BETALINGSEVNE (LG2) Likviditetsgrad Kilometer ledningsnet 11

12 6. Resultater Forskelle i mulighed for låntagning Få primært mindre selskaber har tilfredsstillende likviditetsgrader, og de vil stå forholdsvist frit i valget mellem lånefinansiering og takstfinansiering. Andre selskaber har i dag mindre tilfredsstillende likviditetsgrader. Disse selskaber skal være mere opmærksomme på de langsigtede finansielle omkostninger ved øget låntagning. Figurerne viser, at få enkelte selskaber ud fra årsrapporterne umiddelbart har tilfredsstillende likviditetsgrader vedrørende betalingsevnen på kort og lang sigt. Det afspejler, at der er et solidt forhold dels mellem selskabernes likvide aktiver og den kortfristede gæld, dels mellem omsætningsaktiver og den kortfristede gæld. Der er umiddelbart flere mindre selskaber med tilfredsstillende likviditetsgrader. Selskaber med tilfredsstillende likviditetsgrader vil have større frihedsgrader i valget mellem finansiering gennem låntagning eller takster. Figurerne viser også, at størstedelen har selskaberne tilsyneladende har mindre tilfredsstillende likviditetsgrader. Forklaringerne på de mindre tilfredsstillende likviditetsgrader kan formentlig være den kortfristede finansiering af anlægsprojekter via byggekreditter og lignende. Det medfører betydelig kortfristet gæld og afledte omkostninger til servicering af denne gæld. Ved omlægning af kortfristet gæld til langfristet gæld bliver omkostninger til servicering mindre, hvilket formentlig vil sikre den langfristede betalingsevne. På tværs af selskaberne synes der dog at være selskaber, der kan få vanskeligere ved at lånefinansiere stigende investeringsaktiviteter og ved at håndtere de langsigtede finansielle omkostninger ved øget lånefinansiering. 12

13 7. Perspektiver Overblik og indsigt i fremtiden INVESTERINGER PRISPRESSET! FASTLÅST? Mindre investeringsbehov i lyset af nuværende investeringer og behov. Mindre solid betalingsevne på kort og lang sigt, større låntagning samt mindre afstand til prisloft der gør takststigninger nemmere som kilde til finansiering. Større investeringsbehov i lyset af nuværende investeringer og behov. Mindre solid betalingsevne på kort og lang sigt, større låntagning samt mindre afstand til prisloft der gør takststigninger nemmere som kilde til finansiering. Investeringsbehov byder for selskaberne på forskellige udfordringer. Låntagning, betalingsevne og afstand til prisloft byder for selskaberne på muligheder. Ud fra data er der set på, hvordan de undersøgte selskaber samlet set fordeler sig på udfordringer og muligheder. Ses der på investering og finansiering, kan nogle selskaber stå over for større udfordringer. Undersøgelsen viser, at selskabernes har forskellige udfordringer og muligheder. Groft sagt vil selskaberne i spildevandssektoren fordele sig forskelligt med hensyn til følgende: Investeringer: Det vedrører, om alder af anlægsaktiver og den funktionelle vurdering indebærer et stort investeringsbehov i de kommende år i det enkelte selskab. Her bygger det alene på alder, mens investeringsplaner også vil bygge på driftstekniske forhold. Finansiering: Det vedrører muligheder for finansiering, og om selskabet har store frihedsgrader i kraft at relativt solide likviditetsgrader, begrænset låntagning og større afstand til prisloftet med henblik på mulig takstfinansiering. De forskellige udfald er sammenfattet nedenfor. For nogle selskaber vil behov for investeringer og mulige begrænsninger på finansiering indebære større udfordringer og skærpe kravene til beslutningsoplæggene i de kommende år. FINANSIERING VINDER! Mindre investeringsbehov i lyset af nuværende investeringer og behov. Solid betalingsevne på kort og lang sigt, begrænset låntagning samt større afstand til prisloft der gør takststigninger nemmere som kilde til finansiering. PÅ VEJ! Større investeringsbehov i lyset af nuværende investeringer og behov. Solid betalingsevne på kort og lang sigt, begrænset låntagning samt større afstand til prisloft der gør takststigninger nemmere som kilde til finansiering. 13

14 7. Perspektiver Overblik og indsigt i fremtiden Selskabernes investeringsbehov og finansieringen af dem er beslutninger, der rækker mange år frem i tiden. Det er derfor vigtigt, at selskabet også over for bestyrelse og ejer har klart billede af de langsigtede konsekvenser af forskellige investeringsniveauer, takstudvikling, låntagning, finansielle omkostninger mv. Selskabernes forskellige udfordringer og muligheder understreger vigtigheden af langsigtet planlægning og løsninger. Udover et ajourført billede af anlægsaktivernes beskaffenhed og driftstilstand er det vigtigt, at det enkelte selskab over for ejer og bestyrelse kan svare på følgende: Hvad er det ideelle og realistiske investeringsbehov? Hvad er selskabets udgangspunkt? Hvilke muligheder er tilgængelige mht. finansiering? Hvad er de langsigtede omkostninger ved finansiering? Hvad er de langsigtede konsekvenser for taksterne? SPERA har udviklet en simuleringsmodel, der ud fra bl.a. selskabets egen opgørelse af investeringsbehov simulerer de langsigtede økonomiske konsekvenser. Modellen udbygger og kvalificerer beslutningsoplæg ud fra bl.a. regnskabsdata og er illustreret nedenfor. FIGUR 11: SIMULERING AF INVESTERINGSBEHOV INPUT, BL.A. HÅNDTAG OUTPUT RESULTATBUDGET Nettoomsætning Produktionsomkostninger Bruttoresultat Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger Resultat BALANCEBUDGET før finansielle poster Aktiver Finansielle indtægter Finansielle Produktionsanlæg udgifter Årets Ledningsnet resultat før skat Andre anlæg Materielle anlægsaktiver Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver Aktiver, i alt Passiver Aktiekapital Overført resultat Langfristet gæld Kortfristet gæld Passiver, i alt. INVESTERINGSPROFIL Beløb over tid LÅNTAGNING Kortfristet Langfristet TAKSTUDVIKLING Takst pr. m3 OMSÆTNING Debiteret m3 PRISLOFT Prisloft pr. m3 SCENARIO 1: OUTPUT SCENARIO 1: OUTPUT SCENARIO 1: OUTPUT Takst over tid Investeringsprofil Finansielle omkostninger Udvikling i gæld og aktiver mv. Simulering sker ud fra fastlagte forudsætninger, hvilket eksempelvis omfatter hvad nu hvis analyser ved forskellig låntagning, takstudvikling mv. 14

15 8. Sammenfatning Klare tendenser, usikker udvikling? Selskabernes investeringer, takster og låneoptagelse har alle ændret sig i undersøgelsesperioden. Det gælder for alle tre faktorer, at variationen er stor. Der tegner sig ikke et billede af en foretrukken finansieringsform. For store selskaber er taksterne umiddelbart foretrukken, mens de små selskaber optager lån. Højere takster og flere lån Finansieringsform afhænger af størrelse Finansieringsform kræver klarhed over de langsigtede konsekvenser SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer og sammenhængen til finansiering. Undersøgelsen peger på flere fokuspunkter. Fokuspunkt 1: Mere af det hele! Det generelle billede viser store investeringer, der ifølge de fleste iagttagere forventes at stige. Det generelle billede viser derudover stigende takster og øget låntagning, selv om især de store selskaber har formået at reducere den kortfristede låntagning. Fokuspunk 2: Klarhed over finansieringsformer De store selskaber har en overvægt af takstfinansiering, mens de små selskaber i højere grad bygger på låntagning. Takstfinansiering er mindre risikobetonet og kan være forbundet med større udsving over tid, mens låntagning kan være mere velegnet til at jævne konsekvenserne ud over længere tid. Takstfinansiering kan også stille krav om et mere grundigt forarbejde vedrørende investeringer og finansiering, såfremt stigninger i taksten skal accepteres. Det er muligt, at de store selskaber har løst opgaven og derved skabt sig en bedre platform til at synliggøre behov for takststigninger, mens de små selskaber har opgaven til gode. Uanset investeringsbehov er det altafgørende for selskabet, at det kan begrunde den anbefalede finansieringsform og vægtningen af takster og låntagning. Fokuspunk 3: Klarhed over konsekvenser Investeringerne og deres finansiering har vidtgående konsekvenser. Det er derfor også altafgørende, at selskabet kan skabe klarhed over de langsigtede finansielle omkostninger ved en given låntagning, og følsomhed over for renteudvikling. Først da kan der tages endelig stilling til vægtningen mellem låntagning og takstfinansiering. 15

16 9. Om konsulentfirmaet SPERA Konsulentfirmaet SPERA rådgiver kunder inden for strategi og drift samt koblingen mellem de to. Opgaver omfatter blandt andet: Fastlæggelse af strategi med udgangspunkt i SWOT-analyser, dataindsamling og analyse samt workshops mhp. forankring hos interessenter. Budget- og regnskabsanalyser med benchmarking for at pege på mulige effektiviseringspotentialer og scenarier for, hvordan potentialerne kan indfries. Optimering af arbejdsgange for at realisere effektiviseringspotentialer og for at sikre den faglige bæredygtighed i opgaveløsningen. Fastlæggelse af organisation, så roller, ansvar og snitflader er klare for alle, uanset om organiseringen hviler på enhedsorganisation, shared service center eller outsourcing. Temperaturmåling af økonomistyring mht. arbejdsgange og organisering af budgetlægning, planlægning, opfølgning og rapportering. Anskaffelse af it-systemer fra start til slut, dvs. udarbejdelse af business cases, tilrettelæggelse af forløb, beskrivelse af krav til system, opstilling af tildelingskriterier, projekt- og leverandørstyring, tilrettelæggelse og gennemførsel af test mv. SPERA CVR Grønnegade 93, 8 Aarhus C Telefon: Web: 16