l,llamib.iu.l,å: .b ru g 8'r8.'..,i..,..S to,f kø b,e.n,h.åv.n.''.. i l:ll,::åf::': :tofim "'. "...,.1,.:.,,.i"., Tegnet af patient 89

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "l,llamib.iu.l,å: .b ru g 8'r8.'..,i..,..S to,f kø b,e.n,h.åv.n.''.. i l:ll,::åf::': :tofim "'. "...,.1,.:.,,.i"., Tegnet af patient 89"

Transkript

1 ::::::i::::::::::,:,:::.:::::::::::i:::i:::::::::::::::: ':::;;;'::::..".: :::.:' :'.:: :":::::...:::.::"::;: :::::::":' :,,:':::..:..':.::.. :,,:"':.:' :': :::.::: :.;::::::: ::.:...':'::.: ;: :::,;::::.::::::::: ::,,,',',.."',,,,.,.,,.,,,,,,,,,,,,,,,,,.,::,,,,,,,,,, ::;:::.::.::: ::::::::.:::::::::::::::::::::;::::::::::: :::::.:::::.::.: :::::::::.::.::i:::l:::::::...::::::i: l,llamib.iu.l,å: :.:'::::'1..:":,,,,."...:::.:...:.:;:.::':: ::.,.,. : :...: :.: ::.',,,,.,,,...,,, l:ll,::åf::': :tofim ': :..:..::... ::.:...::..::..::::.::..: :: :...:::...:: :i: :.::: :::.:::: :::::.::::. ::.,,:.:..:..' :.:,,:::::,,".:.::::::..,'":';.::...l,.læie=11 ie,,. :,,,:':'::":':'..'.,.,,...,,.,,...,;;',, :t:.. :: :.:. :' : :: :: ';:.:.:::::: ',,,,,,,,,,,,,,,,,:,,,,,,,,,,.:.::: : : :.: :i:.....: :: :: :.: :::.:::: ",,,... "'. "....,.1,.:.,,.i"., :..::...:.: n:ti i. : i 'l ;å. n. t.i. d,,m. etå d.o.n,u e,h,å'n.d '1.,i n...i,.b ru g 8'r8.'..,i..,..S to,f kø b,e.n,h.åv.n.''.. i.' I e n: 1 :, : 1,,,,fl ;evet,,,,,pf,iyraf,,,,' m isbrugs,kl i n i k-,,,,,ii ::::::::::.::.:::::.,,,,.i,,,,,',,,,,:::;:- :-f:]:,]i,f,,,,i,,,.,,,,,,,:.;::.:..:..:::..:.. :...:.: ::.::..: :...:...:..:.. :.. I l, :... :t.'.. I...;1,.. t.' 'i,t Tegnet af patient 89

2 FORORD Af følgende redegørelse for arbejdet med stofmisbrugere iden lægeligt drevne misbrugsklinik "Lægeklinikken Broen " trcmgfu de historiske forudsætninger for en brugerbetalt misbrugsklinik, opbygningen af klinikken, økonomisk og arbejdsmæssigt grundlag, målsætningen i arbejdet, visitationsprincipper, patientgrundlag, behandlingsprincipper samt en evatuedng af resuftatene opgjort efter gennemsnitlig 4 års behandling. Resterne af de årige der har været indsprøjtningsmisbrugere i 1O-2O år som det ikke er lykkedes at udtrappe til stoffrihed tilhører en dårlig omsorgsgruppe. Det et de lavest pioriterede, mest diskriminerede, udstødte og behandtingvnææigt hjemløse mennesker i Danma*. Ubehandlet er de karakteriseret ved ofte v oldsom social deroute, stot sygelighed, stor risiko f ot Hlv-smifte samt slot dødelighed. Denne gruppe af stofmisbrugere med recidiverende narkomani må i lægelig forstand betragtes som en afgrænset patientkategori (en sygdomsenhed) der har krav på en lægelig behandling. Målgruppen for længerevarende metadonbehandling er de sociatt rimeligt velfungerende "gamle" indsprøitningsmisbrugere som trods tidligere ihærdige og ofte kostbaie forsøg-på nedtråpning ikke er lykkedes hermed. At tfnde og udvætgede patienter der egner sig til ambiant metadonbehandling er et af formålene med arbejdet i lægeklinikken (måliætning side l9 og evaluering side 62). Denne gruppe karakteriseres og afgrænses i redegørelsen. Grundlaget for en privatdrevet brugerbetalt misbrugsbehandling er som det f rcmget heft utilstrækkelige behandlingstilhud og rcsorurcetildelinger i de offenttige systemer. Del vil formenttig bredt kunne skabes eninghed om at misbrugsbehandling ikke burde være brugerbetalt men der vil næppe for indeværende kunne etabteres titstrækketig behandlingskapacitet uden. I Danmark har debatten om ambulant metadonbehandling i høj grad været præget af manglende kendskab til disse patienter. Den er og har været præget af en ofte løst funderet-, fordomspræget og stofcentreret mytedannelse, der i lige så høj grad rammer behandlere som patienter, åf indbyrdes ofte stærkt modstridende interesser blandt behandlere og behandlingssystemer samt en udpræ,get manglende vilje til at høre brugerne al behandlingssystemerne og ivaluere behandlingsresultaterne. Set fra et lægeligt synspunkt kan det forekomme absurd undertiden at skulle forsvare retten til at foretage en ofte livsreddende behandling. Ud over de rent mennekelige aspekter med mulighed for en normalisering af tilværelsen (bl,a. forbedret forsørgelsesgrundlag, mulighed for varetagelse af arbelde og omsorg for børn (side )) kan der påvises en klar dødeligheds_. forebyggende (side 55 og 61) og H V-smitte forebyggende virkning at metadonbehandlingen (side ). I klinikken foretages årlig overvågning af H V-status. Mod forventet 8 dødsf;ld og 8 HIV-smittede misbrugere er der ingen dødsfald og kun 1 HIV-smittet patient i behandlingstiden. Der kan endvidere påvises en klar kriminatitetsforebyggende vhkning (side E7 og 51) idet kriminaliteten blandt metadonbehandlede misbrugere faider til under 6% af den tidligere kriminalitet, At der generell set overhovedet forekommer illegal omsætning af lægeordieneret metadon er beklageligt og må bero på en dårlig selektion af patlenter samt manglende offenttig vilje til at foretage koordinerende registrering af misbrugere i behandting. I 1 gg1 blev der doglroås intensiveret indsats fra uropatrul.ien kun bestagtagt ca.l tusindedel af den lægeordinerede metadon (side 72) mod dobbelt så store mængder af and re morfika. I kliniksammenhæng ord ineres disse kun i meget sjældne tilfælde til patienterne. Benny Vittrup Jensen, jan 93

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING Udgangspunktet for metadonbehandling....6 Metadonbehandlingens omfang...7 Den offentlige behandlingskapacitet....8 HEROIN og METADONS EFFEKT OG FARMAKOLOGI Heroin...9 Den akutte abstinens Den protraherede abstinens o Misbrugerens hverdag..,...1 O... 1 O Metadon... Fordele ved metadonsubstitution DE LÆGELIGT DREVNE PRIVATE MISBRUGSKLINIKKER Historiske forudsætninger Den eksperimentelle begyndelse ioffentligt regi Længerevarende metadonbehandling i privat regi Nuværende status LÆGEKLINIKKEN BROEN Dannelse og etablering Kontakt Gruppepraksisstruktur Arbejdstidsbeskrivelse..17 Økonomi Motivation og Målsætning PATIENTGRUNDLAG Visitation Henvisningsmønster. Ansøgning.....2O...2O Misbrugskarriere og terapeutisk tilgængelighed...21 Venteliste Optagelse Journalen Betingelser En Patientgruppe Bosted...23 Køn, alder Misbrugskarriere Hash...23 Indtagelse af LSD..23a lntravenøst misbrug Varighed af misbrug...24

4 Sociale forhold...25 Skolegang ,...,.25,.,,,.26 Familiære forhold Følgevirkninger til misbruget,., ,,..,, PATIENTBEHANDLINGEN Overdoser.....3O Selvmordsforsø Lægefunktionen O Prøvetid...3O Kontrolhyppighed O Lægekonsultationen Telefonisk konsultation fra hjemmet Læge-patientforholdet.. i...\32 Dosering Restriktiv behandlingspædagogik Regelsæt Udeblivelse fra aftalt konsultation Fremmøde i påvirket eller beruset tilstand...35 Sidemisbrug...35 Satg af metadon Kriminalitet Fremmøde ilægens hjem...37 HIV-test Ud leveringesformen Dispenseringsform Hyppighed Personlig afhentning Patienter i arbejde Ferie....4O Specielle forhold Kørekort O Graviditet O Smertebehandling Nerve/sovemidler

5 So cialråd giverfu n ktionen Kvalif ikationer Arbejdstid Kontaktf lade...43 Arbejdsf unktion...43 Lægese kretærfu n ktionen Patientkontakt...44 Skrivef unktion...44 FORHOLD TIL ANDRE INSTANSER Samarbejdet med apoteket Resourceforbrug Tavshedspligt Regelsæt Sundhedsstyrelse og embedslægeinstitution Anmeldelse af ordination Urinkontrol Tilbagemelding til patientens praktiserende læge Bopælsskift og lægeskift...48 Kontakt til offentlig myndigheder Forhold til kommunale behandlingsinstitutioner...50 Udadgående kontakter o EVALUERING AF MÅLSÆTNINGEN Effektparametre..50 Sociale forhold Arbejde...51 Uddannelse...51 Bistandshjælp og førtidspensionering...52 Børn.,53 Samkvem med ikke-hjemboende børn...53 Hjemboende børn Børnfødt under metadonbehandling Ophørsårsager Anden behandlingsinstans...54 Nedtrapningsresultater Død...55 Terapeutisk uegnede...\56 Fortsat narkomani Kriminalitet Udeblivelse Retentionsgrad...57 Kriminalpræventiv effekt...57 Kriminelle forhold ibehandlingsperioden Bødeafsoninger Domme uden narkokriminalitet Længere domme ved udløsning af tidligere betingede domme...58 Mål for den kriminalpræventive effekt....58

6 Prostitutionpræventiv effekt Opsporing af hepatitis B smittebærere...59 HIV-smitte præventiv effekt Opsporing af HIV- smittede...60 H V-konvertering under metadonbehandling H V-konvertering hos terapeutisk uegnede Dødelighedsforebyggende effekt Formindskede samfundsmæssige omkostninger Livskvalitet...., Bivirkninger til metadonbehandling.....,.64 Manden i langtidsmetadonbehandling i gennemsnitstal Kvinden i langtidsmetadonbehandling i gennemsnitstal APPENDIX: Metadonbehandlingsmetodens fremkomst Dole-Nyswanders behandlingsform...68 Vedligeholdelsesbehandlingens må o Narkotikadødsfald i Danmark.. HIV-smitte, AIDS og stofmisbrug idanmark Beslaglagt mængde lægeordineret narkotika REFERENCER.I'I"' """74 FIGURER: Fig.1:Antal narkomaner i længerevarende metadonbehandling....7 Fig.2: Abstinenssymptomer O Fig.3: Effekt og metadonkoncentration i plasma..11 Fig.4: Struktur Lægeklinikken Broen Fig.5: Aldersfordeling Fig.6: Debutalder for brug af Hash Fig.6A: Antal indtagelser af LSD...23a Fig.6B: Alder for første og sidste indtagelse af LSD..23a Fig.6C:Årstal for første og sidste indtagelse af LSD..23a Fig.7: Debutalder for opiatmisbrug Fig.8: Varighed af opiatmisbrug før metadonbehandling Fig.9: Skolegang...25 Fig. 1 O: Børn...26 Fig.11:Afsonet kriminalitet Fig.12: Leverbetændelse,overdoser,selvmordsforsøg Fig. 1 3: Metadondoser..33 Fig.14: Bopælsskift efter behandlingstid...49 Fig.15: Lægeskift efter behandlingstid...49 Fig. 1 6: Socialstatusskift...52 Fig.17: Fordeling af ophørsårsag...55 Fig.18: Narkotikadødsfald (hele Danmark).....7O Fig. 1 9: AIDS-patienter - Antal diagnosticerede med sygdommen Fig.2O: A DS-patienter - Kumuleret antal med sygdommen...71 Fig.21 : Andel af HlV-smittede som udvikler AIDS Fig. 22: Beslaglagt mængde Iægeordineret narkotika

7 INDLEDNING Udg a ngspu n ktet for metado nbehandling Vedligeholdesbehandling med metadon efter Dole-Nyswanders metode fra 1966 indebærer legal ordination af det kunstige morfinpræparat metadon til opiatmisbrugere. Ligesom andre former for vedligeholdesbehandling har også denne store medicinske og sociale fordele. Tilgangsvinklen til behandlingen er rent medicinsk. Teorien Er, at der efter flere års heroinmisbrug kan indtræde en irreversibel dysfunktion i hjernens opiatreceptorfunktion, hvorefter hjernens arbejde ikke længere kan modificeres af de endorfiner, der produceres her. Denne dysfunktion kan korrigeres med metadon. Grundsynspunktet er således at recidiverende narkomani er en medicinsk sygdom, der kræver lægetig behandting!'t'a's Dole og Nyswander har fået flere anerkendelser for deres pionerarbejde indenfor dette svært, kontroversielle og emotionelt ladede område af medicinen e. lmange lande inkl. USA ses narkotikamisbrug primært som et medicinsk og psykiatrisk problem. Forskningen har derfor specielt i USA fokuseret på en medicinsk, biologisk vinkel til tilvænningsproblemet.2't'1t. Der er dog enighed om, at forklaringen ikke alene kan skytdes hjernepåvirkninø men at der også er indbygget en form for betinget adfærd, der er vanskelig at bryde. Det sociale pres og accept af stofferne bidrager til tilvænningsproblemet. Således er et tværfagligt samarbejde påkrævet omkring de multifaceterede problemer i stofmisbrugerbehandligen. Ovenstående citat påpeger klinikkens betydning for en individualiseret patientbehandling. Brugen af legal ordination af morfinpræparater (opiater) til behandling af recidiverende narkomani kan variere meget fra det ene land og behandlingsprogram til det andet. I Danmark har en lang række betænkninger, vejledninger og rapporter gennem de sidste 15 årdannet grundlagforen ofte ophedetdiskussion om metadon, som 6

8 middel i behandlingen af stofmisbrugetelt'2,'22. Debatten har hovedsageligt drejet sig om i hvilket regi behandlingen skulle foregå: et lægeligt eller et socialpædagogisk og om behandlingens varighed spændende fra nedtrapning over 1 4 dage til nedtrapning over år. Traditionelt er behandlingen foregået i socialpædagogisk regi, og der harværet en vis modvilje mod behandling i!ægeligt regi. Den officielle politik har været at bruge metadon til korttidsnedtrapninger over 2-3 uger ofte med ringe resultat, mens der har været nogen tilbageholdenhed mod stillingtagen til langtidsbehandling.l "2.delrapport fra narkoarbejdsgruppen om behandling og organisation på narkoområdet" tra Københavns Kommune, anføres følgende: "Set ihistorisk perspektiv synes isærtre forhold at have skabt problemer for behandling af stofmisbrugere i Københavns kommune. For det første har der været ført en ret uforsonlig debat for og imod behandling med metadon, som formentlig har stillet sig i vejen for en mere sammenhængende planlægning. For det andet, på trods af ret omfattende målbeskrivelser, men ofte isoleret fra helheden, har der kun været beskedne forsøg på evaluering. For det tredje synes en del af den tilbudte behandling ikke isærlig grad at have været ifuld overensstemmelse med misbrugernes ønsker." Metado nbeha ndlingens omfa ng Fra at have en forholdvis restriktiv politik på metadonbehandlingsområdet er denne gennem Fio.1 Antal narkomaner (hele landet) i metadonbehandling i over 6 måneder 8O-erne gradvist blevet Iempet. Dette skyldes primært ønsket om at begrænse HlV,smitteudbredningen, sekundært de dårlige behandlingsresultater i stoffrie programmer. Langtidsbehandling med metadon (over 6 mdr) er således på landsplan steget fra 400 i tt 2142 i Stigningstakten ser nu ud til at aftage. Der skønnes at antallet af intravenøse stofmisbrugere i 2,000 1,500 I,ooo 500 Storkøbenhavns kommuner er på '. Omkring 75o/o af disse skønnes at være sværere belastede. lfølge en rapport fra Danmarks Apotekerforening aug får 1744 misbrugere tvj a/e2 metadonbehandling udleveret fra 67 apoteker. 7

9 Heraf er de 95o/o (1657) i længerevarende behandling. Misbrugerne er fordelt med 73o/o (1265) til Københavns kommune, 22o/o (385) til Københavns Amt og 5o/o 194) til Frederiksberg Kommune. Under 3o/o (45l,indtager metadon under overvågning. Behandlingen varetages hos 58o/o (101O) af privatpraktiserende læger og 42o/o (73O) af ambulatorier/klinikker herunder de lægeligt drevne private misbrugs klin ikker. Den offentlige behandlingskapacitet Selvom misbrugsgruppen talmæssigt er relativt lille er det en både økonomisk og arbejdsmæssigt meget resourcekrævende og ofte vanskelig patientgruppe. Som det ser ud idag kan det offentlige behandlingssystem ikke rumme alle de stofmisbrugere som er i længerevarende metadonbehandling. I Storkøbenhavn hvor metadonproblemerne er koncentreret anbefales det i en rapport fra socialministeriet fra 1990 " atopbygge "ambulatoriemodeller" eller "metadonbehandiingsklinikker", idet de er relativt billige. Man taler herom atdifferentiere behandlingen med forskellige tilbud til forskellige grupper af misbrugere" Hovedproblemet har været og er resourcetildeling. ltølge København Kommunes seneste behandlingsplanfra aug. 92 ska! behandlingssystemetforstofmisbrugere ikke tilføres flere resourcer. De resourcekrævende pladser på døgn, dag og familiepleje området skal beskæres med 160/o (28 pladser), således at de ambulante behandlingspladser(inklusive "entreprisepladser")kan øges med 12-22o/o (53-1OO pladser). Der foreslås oprettet 4 distriktscentre, der hver skal varetage metadonbehandling af 5O stofmisbrugere eller ialt ca. 2OO misbrugere. Hvert center skal bemandes med 1 5 medarbejdere hvoraf en halvtidsnormeret læge til at varetage metadonordinationen 'o. Hertil kommer afdelingen for HlV-smittede på Rudolph Berghs hospital med ca. 5O pladser. Behandlingskapaciteten bliver således på ialt 25O pladser eller maximalt 2oo/o ( ) af de der aktuelt får metadon i Københavns Kommune. Behandlingsindsatsen skal specielt koncentrere sig om unge, gravide eller stofmisbrugere med børn samt HlV-smittede mens tilbuddene til de ældre stofmisbrugere generelt beskæres" Der er ikke peget på nogen løsning for den restgruppe på ca.10oo misbrugere, der aktuelt er imetadonbehand ling. Behandlingsplanen udtrykkerden generelle politiske holdningtilog resourcepriori- 8

10 tering af de "gamle", misbrugsmæssigt tungt belastede, men socialt rimeligt tilpassede stofmisbrugere. Behandlingsindsatsen overfor denne gruppe er derfor hovedsageligt kommet fra privatpraktiserende lægers side herunder de lægeligt drevne private misbrugsklinikker. Nedenf or tølger en redegørelse fra Lægektinikken Broen, historiske forudsætninger, målsætning, opbygning, patientgrundlag, behandlingsprincipperog evaluering af behandlingen. Som det fremgår foretages den understøttende behandling udfra et lægeligt grundsynspunktomfattende pædagogiske, sociale og rådgivende tiltag. HEROIN OG METADONS EFFEKT OG FARMAKOLOGI: Farmakologisk set har metadon, morfin og heroin strukturelle ligheder. Det antages at morfinanalgetika virker ved at binde sig til de samme receptorer som endorfinerza. Endorfiner er kropsegne substanser med morfinlignende virkning, der varetager kroppens eget forsvar mod smerte. Endorfiner produceres i forskellige hjerneregioner og antages at have en modificerende indvirkning på hjernens arbejde. Efter års opiatmisbrug kan der indtræde et dysfungerende opiatreceptorsystem med receptorblokade og ændringer i hjernefunktionen, der efterhånden kan blive mere eller mindre irreversibel HEROIN: Heroin har været kendt i Danmark siden Det har gennem sine kemiske egenskaber let ved at passere blod-hjernebarrieren og giver en næsten øjeblikkelig 1O - 15 min. varende intensiv, euforisk følelse - det såkaldte "kick". lndtaget gennem munden indtræder der ikke noget "kick" og effekten bliver mere langtrukket. Herefter følger en periode, hvor narkomanen befinder sig i en tilstand af relativ psykisk ballance ("straight"). Den akutte abstinens: Abstinenssymptomer sætter ind timer efter sidste indgift i form af kuldegysninger, svedtendens, næseflod, tåreflod, sygdomsfølelse, urolig søvn stigende til gåsehud, muskeltrækninger, ryg-muskel-smerter og frysefornemmelser. Den maximale intensitet nås efter timer". Efter timer er narkomanen rastløs, aggressiv, har kvalme, opkastningstendens, diarre, vægttab, stigende respirationsfrekvens og blodtryk. Efter 7-1O dage forsvinder de ydre tegn på

11 abstinenser, mens søvnrytmen først normaliseres efter 3-4 uger. Fi9.2. Abstinenssymptomer (Modlficeret eftergoldberg (1 1)) Den protraherede ahstinens: Relativ intensitet (enheder) Lang tid efter at den akutte abstinens er ophørt kan misbrugeren have psykiske problemer i form af depression, initiativløshed, apati og stressfølelse. Nogle bliver mistænksomme mod omgivelserne ("noia"l.2' Misbrugerne beskriver en tilstand af ligegyldighed, indre Dage lntenslteten af abstinenser er mindre ved metadon, men arealet under kurven større. EVJ 0/02 psykisk kulde og manglende livsglæde, men fkke rent fysfsk ubehag. Mishrugerens hverdag: En etableret opiatmisbrugers sindsstemning pendler hele tiden mellem stofoplevelsens eufori og angst for abstinenssymptomer. Normalt bruger en narkoman ca.4 indsprøjtninger dagligt. Dagen starter som regel med en morgenindsprøjtning, der ligger klar. Herefter er narkomanen abstinensfri og kan skaffe penge til næste indsprøjtntning 6-8 timer senere (ved tiden), igen ved tiden ved sengetid samt til næste morgens indsprøjtning Døgndosis ligger i Danmark på Y, - 1 gram heroin. METADON:!ndtaget gennem munden (peroralt)virker metadon efter ca. 3O min. Biotilgængeligheden er 40-1OO o/o. Den højeste plasmakoncentration nåes efter 1-2 timer efterfulgt af stabile plasmaniveauer i op til 24 timer efter indtagelsen a'8. Halveringstiden i plasma er på timer med betydelige individuelle forskellela. Dette modsvarer den korte halveringstid for heroin l2-4 timer) og morfin (4-6 timer). Metadon ophobes ivævene hos patienter som får daglig vedligeholdelsesbehandling. Det nedbrydes iførste række ileveren og udskilles iurin, galde, afføring og sved. Øget svedtendens er et af de almindeligste bivirkninger til ved- 10

12 ligeholdelsesbehandling. Metadonetselv og dets hovedmetabolit udskilles i urinen ilige store mængder. Efter indgift af 10 mg. metadon kan det påvises iurinen efter ca. 1OO timer'o. Urinudskillelsen er afhængigt af urinens ph således at halveringstiden ved surt ph er ca. 20 timer, ved basisk ph ca. 40 timer (et forhold, der er kendt af "gamle" misbrugere). Ved kronisk indgift øges metaboliseringen af metadon hos ca.25o/o, såkaldt metabolisk tolerance, således at halveringstiden nedsættes til ca.20 timer ". Dette kan tøre til abstinenssymptomer under sidste halvdel af dosisintervallet hos disse patienter. Farmakologisk set er ideen med vedligeholdesesbehandling med metadon at man successivt opbygger tolerance mod opiater. Toleransudviklingen overfor Fig.s. Effekt og metadonkoncentration efter en peroral dosis hos en stabiliseret patient i'ved ligeholdelsesbehand ling. o o)co^ 2 1 = ff.' -L Q] o= <(r F o= æ1 ZU Lo- Oq) =2 0# ke I(r 2o tu.s o= z o 't0 12,t HOURS AFTER DOSAGE In maintenance patients stabiiized on an adequate daily dose (Guat[- from 50 to 100 mitligrams) the concentration of methadone in the blood is kept at all times above the threshold for withdrawal symptoms. (In a few cases a higher dose may be required if the elimination of methadone is unusuaily fast.) The peak concentration in a stabilized patient remains wetl berow the ihreshold for narcotic eftects. when a maintenance patient is stabilized on a correct daily dose of methadone, he is functionally normal, protected from narcotic eftects by his pharmacological tolerance of the drug and from withdrawal symptoms by the constant presence of methadone in his bloodstream. Patienten er funktionel normat, beskyttet mod narkotisk effekt af sin farmakologiske tolerancå og nioa abstinenaai åi åjn ko nsta nte ti tste devæ re tse af mera-d o n i u to aei: (Fr; boij iåi.al Ll-

13 metadons beroligende og smertestillende effekter er fuldstændig, mens den for visse autonome funktioner (som forstoppelsestendens og impotens) udvikles langsom. Samtidig bliver nervesystemet tilpasset tilstedeværelsen af metadon og patienten bliver fysisk afhængigt af præparatet. Metadonkoncentrationen i plasma må derfor holdes over en kritisk nedre grænse for at forhindre abstinenssymptomer samtidig med at den ikke blive så høj at den giver euforieffekter (Fig 3). Mellem disse grænser findes en funktionel zone indenfor hvilken man må forsøge at stabilisere metadonkoncentrationen i plasma. Den højeste koncentration en velindstillet patient når op på bør ligge vel under euforitærsklen. Patienten i den funktionelle zone befinder sig ien tilstand af relativ psykisk balance ("straight"l timer efter hver dosis. Begæret ("craving") efter andre opiater antages at blive udslugt og de heftige svingninger mellem euforioplevelser og fysiske abstinenser som er typiske ved heroinmisbrug lindres. Fordele ved metadonsubstitution o''u: Metadon har sammenlignet med andre narkotika følgende fordele ved vedligeholdelsesbehandling: 1) Det er effektivt selv ved indtagelse gennem munden og har en lang halveringstid { timer). 2l Det har ingen alvorlige bivirkninger ved normale vedligeholdelsesdoser. 3) Det giver misbrugeren mulighed for at bryde indsprøjtningsvanerne og afvikle sit stof misbrug. 4l Det giver ingen euforieffekter indtaget gennem munden i terapeutiske doser og patienten kan fungere relativt normalt. s) Det er et syntetisk præparat og kan derfor fremstilles under kontrollerede former således at de forureninger, der er sædvanlige ved indsprøjtningsmis brug, kan undgås som f.eks. bakterie- og virusinfektioner (hjertehindebetændelse, lungehindebetændelse, årebetændelse, smitsom leverbetændelse, HIVsmitte) L2

14 DE LÆGELIGT DREVNE, PRIVATE MISBRUGSKLINIKKER. HISTO RIS KE FO RU D S.ÆTN IN G E R : Den eksperimentelle begyndelse i offentligt regi Ambulant behandling med metadon i Danmarktog sin begyndelse først i 7o-erne. ( Ovl. Mogens Nimb, Bispebjerg Hospital, Ovl. Torben Jersild). I 1971 påbegyndte narkobehandlingsinstitutionen Højbjerggård senere Frydekær metadonnedtrapning over flere uger. Resultaterne af de korterevarende behandlingsperiodervurderet ved stoffrihed var dog utilfredsstillende, idet misbrugerne hurtigt recidiverede og vendte tilbage til institutione i ofte meget forringet tilstand. Behovet for behandling var påtrængende og institutionens få døgnpladser (25-30) langt fra tilstrækkelige hvorfor der i begyndelsen at 1972 blev påbegyndt ambulant metadonbehandling ito mindre institutionsenheder i København itilslutning til hovedinstitutionen. Længerevarende metadonbehandling i privat regi I 1975 i forbindelse med socialreformens overførsel af børne- og ungdomsforsorgen fra statslig til amtskommunalt regi ophørte den ambulante metadonbehandling som led i behandlingen på Højbjerggård på grund af amts- og primærkommuners dengang meget kritiske holdning til at anvende metadon i misbrugsbehandlingen. En del af patienterne overgik til fortsat behandling ien ad hoc etableret institution med kapacitet til misbrugere. En initiativgruppe bestående af en gruppe læger, psykologer, politikere og andre forsøgte at tilvejebringe et formelt og økonomisk grundlag for et større ambulant behandlingsprogram. Arbejdet blev afbrudt da den privatpraktiserende læge Ole Hjortø på grund af ukontrolleret udskrivning af metadon til et stort antal misbrugere ved udgangen af 1978 blev frataget sin ret til at ordinere narkotika. Han efterlod derved en stor gruppe misbrugere, der ikke uden videre kunne slippes. Man så sig nødsaget til at revidere den officielle ret restriktive metadonbehandlinspolitik. Københavns kommune anmodede om medvirken ved behandling at 124 at hans misbrugere med det formål at nedtrappe disse patienter. Der blev ihast organiseret midlertidige ambulatorier iførste halvdel af Det viste sig imidlertid vanskeligere at nedtrappe patienterne end antaget hvilket skabte stor uro blandt behandlere ikøbenhavn. Der var stor usikkerhed om hvilken holdning samfundet skulle indtage i metadonbehandlingsspørgsmålet. Medarbejderne i dissse ambulatorier t_3

15 ønskede behandlingsvirksomheden fortsat, mens Københavns Kommune ikke ønskede at medvirke hertil. I aug 1979 dannede de den selvejende, privatdrevne institution "Forsøgsklinikken til behandling af stofmisbrugere "efter at Sundhedsstyrelsen og indenrigsministeriet havde givet grønt lys dertil under visse betingelser bl.a. krav om " forsvarlig ledelse og rimelig kontrol af patienterne herunder socialpædagogisk bistand ". I 1984 blev klinikken opdelt i to selvejende institutioner. Overlæge Cornelius Stuip dannede "Forsøgsklinikken" (den nuværende klinik i Classensgade), der siden f ik kommunal overenskomst, mens speciallæge i psykiatri og senere overlæge ved Anstalten ved Herstedvester Preben Freitag sammen med læge Keld Gufler dannede "Ambulatoriet for Stofmisbrugere" med hjemsted i Turesensgade. Ambulatoriet blev drevet uden offentlige tilskud alene ved patienternes egenbetaling. Til denne klinik blev siden tilknyttet læge Poul Brix (1985), Flemming Mandrup Nielsen (1986), Benny Vittrup Jensen (febr. 1987) og Jan Roland Petersen (febr.89). Ambulatoriet blev d revet under Preben Freitags Iedelse og lægerne var ansatte med fast måneds!øn. I august 1988 opretttede Keld Gufler og Poul Brix en selvstændig klinik, Lykkeshøjklinikken, på Amager. lfebr. 199O etablerede Jan Roland Petersen og Benny Vittrup Jensen Lægeklinikken Broen primært med hjemsted på Nørrebro senere på Østerbro. Efter embedslæge Torben Børglum Madsens pensionering fra stadslægeembedet i 1990 (hvor han bl.a. havde haft ansvar for narkobehandlingsområdet)blev han tilknyttet Ambulatoriet for Stofmisbrugere. I marts 1991 blev læge Finn Olsen tilknyttet Lægeklinikken Broen. NUVÆRENDE STATUS: Der eksisterer således nu 3 (4) på mange måder forskellige privatdrevne klinikker. De drives af ialt 8 læger der sammenlagt varetager behandlingen af omkring 500 patientersvarendetil Iidt overen fjerdedel (500/1744!,af alle metadonbehandlede patienter i Storkøbenhavn. 1) Ambulatoriet for Stofmisbrugere (1983): Preben Freitag, Flemming Mandrup Nielsen, Torben Børglum Madsen. Turesensgade 1 1 kld, 1368 København K L4

16 2l Lykkeshøjklinikken (1988): Keld Gufler og Poul Brix Engelandsvej 1-23OO København S 3) Lægeklinikken Broen (1990): Benny Vittrup Jensen, Jan Roland Pedersen og Finn Olsen Faksegade O0 Københ avn Ø. (4) Herudover ligger det private ambulatorium i Classensgade (1984) ledet af Cornelius Stuip, der har indgået samarbejdsaftale med Københavns kommune. Her sker udleveringen af metadon på hverdage hovedsageligt på klinikken, med weekendudlevering fra apotek. Herudover drives den stort set efter de samme principper som de andre privatklinikker, men med en betydeligt højere driftspris pr. patient (ca kr.pr. måned). LÆGEKLINIKKEN BROEN. DANNELSE OG ETABLERING. Lægeklinikken Broen har eksisteret siden febr.1990 hvor Benny Vittrup Jensen og Jan Roland Petersen etablerede denne ilejede lokaler på Nørrebro som en selvstændig klinik. Ambitionen var at opbygge et lægeligt drevet ambulant behandlingstilbud til opiatmisbrugere i en udadrettet, funktionel klinikstruktur med speciel vægtning på den sociale dimension. For at styrke den udadgående kontakt blev lægesekretærfunktionen prioriteret højt Der blev indført bånddiktafon, skrivemaskine og kopieringsmaskine, anskaffet telefon samt indført obligatorisk standardiseret journal. For at styrke den sociale dimension blev socialrådgiver Jan Jensen et halvt år efter etableringen senere i sept.199o tilknyttet klinikken. På grund af øgede udgifter og ønske om at holde patienternes klinikbetaling nede på et rimeligt niveau blev klinikken i marts 1991 udvidet med Læge Finn Olsen. I marts 1992 konsoliderede klinikken sig ved atkøbe større, lysere, mere venlige og velegnede lokaler på Østerbro. Ved lokalekøbet blev klinikken omdannet til et anpartsselskab. Klinikken er herefter pligtig til at få foretaget extern revision af regnskabetved autoriseret revisor. Der er endvidere dag til dag bogføringspligt. t_5

17 KONTAKT: Adresse: Lægeklinikken Broen Aps, Faksegade 17 kld, 21OO København Ø. Telefon: Personale: Læge Jan Roland Petersen. Konsultation Mandage Konsultationstelefon fra hjemmet: , Læge Benny Vittrup Jensen. Konsultation Tirsdage Konsultationstelefon fra hjemmet: , Læge Finn Olsen. Konsultation Onsdage Konsultationstelefon fra hjemmet: , Socialrådgiver Jan Jensen. Konsultation 3-4 gange om måneden Efter aftale med lægerne. Lægesekretær Birgitte Rasborg (mandage og tirsdage) og Gitte Kofoed (onsdage). Udenfor klinikåbningstiden mandage, tirsdage og onsdage er der telefonsvarer i klinikken. Her kan beskede r fra f.eks. diverse myndigheder indtales. Patienterne kan udenfor konsultationsaftenerne opnå lægekontakt på fastlagte telefontider pe udleverede telefonnumre på lægernes hjemmeadresser. Her er ligeledes tilkoblet en telefonsvarer således at der altid kan opnås kontakt. Ændringer i patienternes medicinordinationer kan dog kun foretages efter direkte kontakt med lægerne. Da der er en bred søgning til klinikken udleveres telefon- L6

18 numrene kun til patienter i behandling, apotekere, myndigheder og samarbejds- grupper iøvrigt. G R U P P E P RAKS'SS TÆ U KTU R : Klinikken f ungerer som en gruppepraksis hvor den enkelte læge fungerer autonomt med en patientgruppe Fig.4. STRUKTUR Lægeklinikken Broen under den fælles klinikstruktur med fælles faciliteter og fælles brug af socialrådgiver. Lægeligf sef har den enkelte læge eneansvar for sine patienter. Da det er vor erfaring med disse patienter at behandlingen forudsætter et ret indgående kendskab til patienten foretages der ikke intervention i en patientbehandling fra de andre læger i klinikken uden efter nærmere aftale. Patienterne tilknyttes den enkelte læge på samme måde som gruppe 1 sikrede patienter i almen praksis er tilknyttet den praktiserende læge. PERSONALE Rengøring Sekretærer Socialrådgiver Lægeklinikken DRIFT Lokaler lnventar Gæld Vedligeholdelse Daglig drift Løn etc. Patienter BVJ 9/92 ARBEJDSBYRDE og ØKONOMI: A rb ejd stid s h es kr ive ls e : Ved et patientgrundlag på omkring 7O omfatter det ugentlige arbejde for lægen alene omkring 35 timer eller 2 timer pr. patient pr. måned. Heri er indeholdt den direkte patientkonfrontation med den faste ugentlige konsultation (ca. 8 timer) samt, ved specielt komplicerede, tidskrævende patientproblemer (indvisitation, børnesag I, sociale problemer etc) yderligere en konsultationsdag (ca. 1 gang månedligt, 1 time ugl.). Dertil kommer den daglig telefontid fra hjemmet (4timer ug!.), telefonordinationer dels efter konsultationen (4 timer) dels efter administrative ændringer aftalt itelefontiden lca.2 timer ugl.), personalemøde 1-2 gange månedligt (ca. 2 timer ugl.), løbende lægekonferencer om patientbehandling t7

19 og klinikdrift (mindst 2 timer ug!.), møder med andre instanser (f.eks. uropatruljen, apotekere, andre behandlingsinstitutioner, socialforvaltninger etc.) (1 gang månedligt ca. 1 time ugl.), regnskab og klinikdrift (4-5 timer ugl.), skriverier, ajourføring af computerbaseret database, opgørelser etc. etc (3-4 timer ugl.), transport til konsultation og møder (2 timer ugl.). Økonomi: Driftsudgifter: De største udgiftspostet er personalelønninger(sekretær, socialrådgiver, revisor, rengøring, sekuritasvagt) og husleje, varme og administrationsudgifter til ejerlejlighed. Hertil kommer nyanskaffelser af inventar, renteudgifter og afdrag på kassekredit, og løbende driftsudgifter iform forsikringer, af telefon såvel i klinikken som ihjemmet, kaffe og rengøringsmidler, kontorartikler, inventar, bil og benzinudgifter etc. etc. Driftsudgifterne udgør ca. 60o/o af indtægterne. Det skattepligtigt overskud eller løn til lægen bliver herefter svarerende til en timeløn på ca. 100 kr. Brugerbetaling: Patienterne er selvbetalende med en fast månedlig ydelse til klinikken på 4OO kr. Systemet bygger på en art selvforsikring idet patienterne iperioder isvingende grad kræver resourcer fra læge og socialrådgiver. Således vil mindre arbejdsintensive patienter betale for resourcekrævende patienter. Det er lykkedes at fastholde patienternes betaling til klinikdriften på aoo kr. gennem de sidste 2% år. Behandlingen burde være dækket af sygesikringen eller det offentlige f.eks. ved overenskomst. Bortset fra, at nogle af patienterne ikøbenhavns Amt får behandlingen betalt, har det offentlige ikke villet betale behandlingen. MOTTVATTON og MÅ\SÆTN NG: Vor motivation bæres af et lægeligt og socialt engagement i en lægeligt og socialt forsømt patientgruppe. Det er personligt tilfredsstillende at opbygge en velfungerende klinik præget af vore visioner om et efter de økonomiske omstændigheder anstændigt og fungerende behandlingstilbud til denne patientgruppe af ældre, recidiverende (kroniske) misbrugere. Motivationen bæres af en målsætning opsat på et efter vor mening realistisk ambitionsniveau. 1-8

20 At rehabititere,og resocialisere recidiverende (kroniske) heroinmisbrugere,,,:,,,:,,,,, l_9

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Januar g3. lndledning 23.01.93. At studere sygdomsfænomener uden høger er som. at sejle på et hav uden søkort. s/ef ikke at tage ud at se.,/e.

Januar g3. lndledning 23.01.93. At studere sygdomsfænomener uden høger er som. at sejle på et hav uden søkort. s/ef ikke at tage ud at se.,/e. Ambulant langtidsmetadonbehandling af ældre, kronisk recidiverende opiatmisbrugere i Storkøbenhavn i lægeligt drevne private misbrugsklinikker i Storkøbenhavn. Foredrag ved s,pecql!?gg Be^nny vittrup Jensen

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Statusrapport for Lægeambulatoriet Broen 2002 ved Benny Vittrup Jensen 2/17

Statusrapport for Lægeambulatoriet Broen 2002 ved Benny Vittrup Jensen 2/17 Statusrapport for Lægeambulatoriet Broen 2002 ved Benny Vittrup Jensen 2/17 Adresse: Lægeambulatoriet Broen, Faksegade 17 kld. 2100 København Ø. Tlf. 3542 6144, Fax: 4635 9593. Fax: 3542 6143 Institutionsnummer

Læs mere

Vejledning for Substitutionsbehandling

Vejledning for Substitutionsbehandling Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten

Ansøgningsskema Mælkebøtten Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M.

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Organisation Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M - afdeling

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Lille doktor hvad nu?

Lille doktor hvad nu? Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.

Læs mere

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling

Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Psykiatrisk Center Ballerup Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Gentofte afdeling Velkommen til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet modtager patienter med anoreksi og/eller bulimi. Behandlingen

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

SundhedsTeam. Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune

SundhedsTeam. Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune SundhedsTeam Indsats overfor de sværest marginaliserede med helbredsproblemer i Københavns Kommune Data 1. halvår 008 Data for SundhedsTeam januar-juli 008 Generelle bemærkninger. Hermed fremlægges data

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322 Personer, der er dømt for incest eller anden form for seksualkriminalitet har i visse tilfælde mulighed for at få behandling i stedet for at komme i fængsel. I denne folder kan du læse, hvad denne behandlingsordning

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Undersøgelsen Behandlingsgarantien Klienternes ønsker Behandlingen Indhold Intensitet Hvad er behandling Skønnet antal stofmisbrugere i Danmark Undersøgelsen

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017

Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017 Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser

Læs mere

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE

De overlevende. STOF nr. 17, 2012 AF PETER EGE STOF nr. 17, 2012 De overlevende Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger. AF PETER EGE Verden

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Stofmisbrugere i behandling 2000

Stofmisbrugere i behandling 2000 Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af 2000. Opgørelsen kan sammenlignes

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 Kvalitetsstandard Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 1 Kvalitetsstandard for Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:

På denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål: 18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere