LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013
|
|
- Johan Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (X delrapport) Udviklingen fra 2012 til 2013 [Danske Regioner] [Finansministeriet] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1
2 Januar
3 Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren (X delrapport) Udviklingen fra [Danske Regioner] [Finansministeriet] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Januar
4 Indholdsfortegnelse 1. Derfor foretages produktivitetsmålinger Indledning Måling af produktivitet i sygehussektoren Resultater Resultater på landsplan Resultater på regionsniveau Den historiske udvikling på regionsniveau Resultater på sygehusniveau Metode og validering Gennemgang af metoden anvendt til produktivitetsmåling Validering af datagrundlag og datakvalitet Bilag A: Kommissorium og sammensætning af arbejdsgruppen Bilag C: Datakvalitet
5 1. Derfor foretages produktivitetsmålinger 1.1 Indledning Det er vigtigt at fastholde fokus på at sikre en så effektiv ressourceanvendelse som muligt på sygehusene. Det er som led i denne bestræbelse, at de årlige opgørelser af produktivitet i sygehussektoren skal betragtes. Formålet med opgørelserne er at skabe et overblik over niveauet og udviklingen i produktiviteten på de offentlige sygehuse. Som tidligere år er opgørelserne udarbejdet i et samarbejde mellem regionerne, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand). Arbejdsgruppen har løbende arbejdet med en udvikling af målingerne. Dette vedrører bl.a. en forbedring og synliggørelse af målingernes datakvalitet. Arbejdsgruppen har med denne rapport opgjort og offentliggjort produktiviteten på lands-, regions- og sygehusniveau for tiende år i træk (dog kun for niende år i træk på sygehusniveauet). I lighed med tidligere års målinger opgøres produktiviteten på lands-, regions- og sygehusniveau ved anvendelse af omkostningsbrøkmetoden. Dette er en simpel opgørelsesmetode, hvor aktiviteten sættes i forhold til de udgifter, der er medgået til at skabe denne aktivitet. Mens aktiviteten værdisættes og opgøres ved anvendelse af DRG- og DAGS-taksterne, opgøres udgiftssiden på baggrund af regionernes og sygehusenes regnskabsindberetninger til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det har været et gennemgående hensyn i arbejdsgruppen, at den samme opgørelsesmetode anvendes til produktivitetsmålingerne fra år til år. Dette skyldes bl.a. ønsket om at skabe sammenlignelighed mellem opgørelserne fra år til år. Samtidig er det et væsentligt hensyn i produktivitetsmålingerne så vidt muligt at anvende en relativ simpel opgørelsesmetode for herved at sikre gennemsigtighed i målingerne. 5
6 I lighed med tidligere år er opgørelserne både på aktivitets- og udgiftssiden korrigeret for en række forhold. Disse korrektioner foretages for at sikre et bedre sammenligningsgrundlag på tværs af årene 2012 og 2013, samt mellem sygehuse og regioner. Boks 1.1: Begrebsdefinitioner Produktionsværdi: Produktionsværdien udtrykker den totale værdi af sygehusenes behandlinger (opgjort via DRG-systemet). I målingen korrigeres produktionsværdien for en række forhold, jf. afsnit 3. Udgifter: Udgifterne er et udtryk for hvor mange driftsudgifter, der er medgået til at skabe produktionsværdien (opgjort på baggrund af regnskabsindberetningerne). I målingen korrigeres driftsudgifterne for en række forhold, jf. afsnit 3. Produktivitet: Produktivitet opgøres som omkostningseffektivitet, dvs. forholdet mellem produktionsværdi og driftsudgifter på det somatiske sygehusområde. Produktivitetsudvikling: Produktivitetsudviklingen udtrykker den procentvise ændring i produktiviteten fra 2012 til Produktivitetsniveau: Produktivitetsniveauet udtrykker produktiviteten på det enkelte sygehus eller region i forhold til landsgennemsnittet (indeks = 100). Som det også har været tilfældet i forbindelse med de tidligere målinger, er datagrundlaget for målingerne i denne rapport valideret af regionerne og sygehusene. Det er ikke muligt at opnå fuldkommen sammenlignelighed på tværs af sygehuse på trods af korrektioner. Som det også fremgår af bilag C, er patientsammensætningen på sygehusniveau forskellig. Således kan forskelle i patienternes alder og socioøkonomiske baggrund medføre over- henholdsvis undervurdering af produktionsværdien. Om end DRG-taksterne til en vis grad tager højde for patienternes behandlingstyngde, må det forventes, at patientsammensætningen og registreringspraksis samt andre forhold har indflydelse på produktivitetsniveauet i opgørelsen. På udgiftssiden vil der ligeledes fortsat kunne være konterings- og afgrænsningsforskelle mellem sygehusene med betydning for målingen af produktivitet. Der har løbende været fokus på at forbedre sammenligneligheden på tværs af regioner og sygehuse bl.a. ved udarbejdelse af fælles retningslinjer for fordeling af regionernes fælles udgifter og udtømmende lister for, hvilke udgifter der kan udelades. 6
7 Endvidere har der i forbindelse med de seneste opgørelser pågået et arbejde med at ensrette opgørelsen af sygehusenes medicinudgifter til ambulante patienter. 1.2 Måling af produktivitet i sygehussektoren Det er tiende år i træk, at der offentliggøres systematiske opgørelser af produktivitet i sygehussektoren 1. Denne kontinuitet har en række fordele. For det første bevirker kontinuiteten i opgørelserne, at målingerne kan anvendes som et pejlemærke for, hvordan regionerne og sygehusene udnytter ressourcerne. Opgørelserne bidrager til et løbende overblik over ressourceanvendelsen i sygehussektoren, hvilket både for politikere, administratorer og ledelser på sygehusene er væsentlig information. Den løbende offentliggørelse bidrager f.eks. til, at sygehusene løbende kan sammenligne sig selv med lignende sygehuse. Herved skabes der et grundlag for udveksling af erfaring og gensidig læring. Kun ved at synliggøre forskelle bliver det muligt at diskutere, hvad disse forskelle er udtryk for. For det andet anvendes den samme opgørelsesmetode år efter år. Produktiviteten på lands-, regions- og sygehusniveau opgøres således igen i denne delrapport ved anvendelse af omkostningsbrøkmetoden. Dette er en simpel metode, hvor aktiviteten (udtrykt ved den samlede produktionsværdi) sættes i forhold til de udgifter, der er medgået til at skabe denne aktivitet. Produktivitetsopgørelsen er således at betragte som et mål for omkostningseffektivitet. Det er et bevidst, men væsentligt hensyn i produktivitetsmålingerne at anvende en relativ simpel opgørelsesmetode. Herved sikres gennemsigtighed i målingerne. For det tredje, og ligeledes for at sikre mulighederne for sammenligning, er det væsentligt, at såvel produktivitetsudviklingen over tid som produktivitetsniveauet det enkelte år opgøres (se i øvrigt afsnit 3.1). Opgørelserne af produktivitetsudvikling kan bl.a. anvendes som pejlemærke for, om det enkelte sygehus eller region bevæger sig i den ønskede retning over tid. Produktivitetsniveauet kan i højere grad anvendes til sammenligning af sammenlignelige enheder. 1 Der er i afgrænsningen af, hvad der betegnes som et sygehus, taget udgangspunkt i det ledelsesmæssigt relevante niveau. Det betyder, at de enheder, der i rapporten betegnes som sygehuse, i nogle tilfælde dækker over flere matrikler. 7
8 I tillæg til opsummeringen af fordelene ved en fælles og simpel opgørelsesmetode bør det nævnes, at produktivitetsmålinger ligeledes har sine begrænsninger. Produktivitetsmålinger er udelukkende et udtryk for omkostningseffektiviteten på de danske sygehuse. Produktivitetsmålinger udtrykker intet om fx forskelle i serviceniveau og hvilken behandlingskvalitet, der opnås ved et givet ressourceforbrug. Det vil kræve, at der ligeledes måles på, hvilken effekt der skabes ved de givne ressourcer. Arbejdet med kvalitetsindikatorer for sygehusvæsenet offentliggøres f.eks. på og Endvidere følges udviklingen løbende på en række indikatorer, der belyser gode resultater og bedste praksis på sygehusene. Produktivitetsmålinger udgør således kun en del af det samlede billede af, hvordan sygehusvæsenet præsterer. 8
9 2. Resultater 2.1 Resultater på landsplan Produktivitetsudviklingen fra 2012 til 2013 viser en stigning på 3,2 pct. Udviklingen i produktiviteten fra 2012 til 2013 skyldes en forholdsvis større stigning i produktionsværdien end i driftsudgifterne. Set over perioden har den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst været på 2,4 pct. Produktivitetsudviklingen på landsplan er beregnet på baggrund af den totale produktionsværdi (ambulant og stationær) og de totale korrigerede tilrettede driftsudgifter på landsplan, se i øvrigt afsnit
10 I årene var der på landsplan år for år en positiv udvikling i produktiviteten på landets offentlige sygehuse på 1,9 pct. i gennemsnit. Denne udvikling blev brudt i 2008, idet produktiviteten fra 2007 til 2008 faldt med 3,2 pct. jf. figur 2.1. En væsentlig årsag til dette produktivitetsfald var konflikten på sundhedsområdet i foråret Fra lå produktivitetsstigningen betragteligt over gennemsnittet, mens den efter et fald i 2012 ligger på gennemsnittet for den samlede periode. Produktivitetsstigningen i 2013 skyldes primært, at regionerne har formået at begrænse udgiftsstigningen, mens produktionsværdistigningen er stort set uændret i forhold til Figur 2.1 År til år produktivitetsudviklingen, , pct. Pct. Pct. 7,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 2,4 1,8 1,9 1,4 2,4 4,2 5,6 5,3 1,4 3,2 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0,0-1,0-1,0-2,0-2,0-3,0-4,0-3, Gennemsnit -3,0-4,0 Anm.: Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af en otte ugers konflikt. Det betød bl.a., at sygehuskapaciteten ikke blev anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikke-akut karakter. Sygehusene blev ramt af strejken i forskelligt omfang. Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag for analysen Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 10
11 2.2. Resultater på regionsniveau En sammenligning på tværs af regioner viser en spredning i produktivitetsudviklingen, der fra 2012 til 2013 har ligget på mellem -0,6 og 4,4 pct. i de enkelte regioner, jf. figur 2.2. Region Sjælland har, med en produktivitetsudvikling på ca. 4,4 pct., den højeste produktivitetsudvikling fra 2012 til Region Nordjylland har, med en produktivitetsudvikling på ca. -0,6 pct., den laveste produktivitetsudvikling fra 2012 til Figur 2.2 Produktivitetsudvikling på regionsniveau, , pct. Pct. Pct. 5,0 4,4 4,1 5,0 4,0 4,0 3,0 3,1 3,1 3,2 3,0 2,0 2,0 1,0 1,0 0,0 0,0-1,0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsgennemsnit -0,6-1,0 Anm: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 11
12 Bag spredningen i produktivitetsudviklingen fra 2012 til 2013 ligger regionale forskelle i udgiftsudviklingen, som varierer mellem -0,8 og 1,7 pct., jf. figur 2.3. På landsplan steg udgifterne med 0,5 pct. Væksten i produktionsværdien fra 2012 til 2013 varierer ligeledes på tværs af regionerne, og er på mellem 0,4 og 6,2 pct., jf. figur 2.3. På landsplan steg produktionsværdien med 3,6 pct. Figur 2.3 Udviklingen i produktionsværdi og udgifter, , pct. Pct. Pct. 7,0 7,0 6,2 6,0 6,0 5,0 5,0 4,0 3,7 3,3 3,9 3,6 4,0 3,0 3,0 2,0 1,7 2,0 1,0 0,5 0,7 0,5 0,4 1,0 1,0-0,0-1,0-0,8-1,0-2,0 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland -2,0 Produktionsværdi Landsgennemsnit (produktionsværdi) Udgifter Landsgennemsnit (udgifter) Anm: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 12
13 De regionale forskelle inden for produktivitetsudviklingen såvel som niveauet fremgår i nedenstående tabel 2.1. Tabel 2.1 Udviklingen i produktionsværdi, udgifter og produktivitet , samt produktivitetsniveau for 2013, pct. Udvikling fra i procent Indeks Region Produktionsværdi Udgifter Produktivitetsudvikling Produktivitetsniveau Hovedstaden 3,7 0,5 3,1 102 Sjælland 6,2 1,7 4,4 101 Syddanmark 3,3-0,8 4,1 102 Midtjylland 3,9 0,7 3,1 98 Nordjylland 0,4 1,0-0,6 92 Hele landet 3,6 0,5 3,2 100 Anm: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. I lighed med tidligere år kan der konstateres forskelle i produktivitetsniveauet i de enkelte regioner. Region Hovedstaden og Syddanmark har, med et produktivitetsniveau på ca. 2 procentpoint over landsgennemsnittet, den højeste produktivitet i Region Nordjylland har, med et produktivitetsniveau på ca. 8 procentpoint under landsgennemsnittet, det laveste produktivitetsniveau jf. figur 2.4. Figur 2.4 Produktivitetsniveau på regionsniveau, 2013, pct. Indeks Indeks Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsgennemsnit = Anm: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 13
14 2.3 Den historiske udvikling på regionsniveau I perioden fra 2003 til 2013 har den gennemsnitlige årlige stigning i produktiviteten været på ca. 2,4 pct. på landsplan, jf. tabel 2.2. Dette dækker imidlertid over væsentlige regionale forskelle. I Region Hovedstaden har den gennemsnitlige produktivitetsstigning været på ca. 2,7 pct., dvs. 0,3 procentpoint mere end landsgennemsnittet, mens den i Region Midtjylland har været på ca. 1,7 pct., dvs. 0,7 procentpoint under landsgennemsnittet. Tabel 2.2 Produktivitetsudviklingen i regionerne, årligt , pct. Region Hovedstaden 2,2 1,9 1,9 0,1-2,7 4,7 8,3 5,0 3,0 3,1 2,7 Sjælland 1,6-0,3 1,6 1,5-2,7 5,2 7,5 6,3 1,3 4,4 2,6 Syddanmark 2,7 2,4 2,1 1,0-2,0 5,0 3,6 5,6-0,3 4,1 2,4 Midtjylland 2,8 2,1 1,4 2,4-5,6 2,4 4,4 3,6 0,7 3,1 1,7 Nordjylland 2,8 1,9 2,7 4,2-2,7 4,1 0,6 8,1 1,0-0,6 2,2 Gns. (pct.) Hele landet 2,4 1,8 1,9 1,4-3,2 4,2 5,6 5,3 1,4 3,2 2,4 Anm.: Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling fra 2003 til 2013 er beregnet på baggrund af et geometrisk gennemsnit af udviklingen i perioden 2003 til Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter, HS og Bornholms Regionskommune. Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af en otte ugers konflikt. Det betød bl.a., at sygehuskapaciteten ikke blev anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikke-akut karakter. Sygehusene blev ramt af strejken i forskelligt omfang. Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag for analysen Kilde: Statens Serum Institut, Landspatientregisteret, Sygehusenes tilrettede driftsudgifter. Udviklingen i udgifterne har også varieret over tid og på tværs af regioner. Over perioden fra 2003 til 2013 har der på landsplan været en gennemsnitlig udgiftsstigning på ca. 1,6 pct. I Region Midtjylland har den gennemsnitlige stigning ligget på ca. 2,1 pct., dvs. 0,5 procentpoint over landsgennemsnittet, mens den i Region Sjælland og Region Nordjylland har ligget på ca. 1,4 pct., dvs. 0,2 procentpoint under landsgennemsnittet, jf. tabel
15 Tabel 2.3 Udgiftsudvikling i regionerne, årligt , pct. Region Hovedstaden 1,3 2,1 2,6 2,9 2,3 5,6-1,5-2,6 1,6 0,5 1,5 Sjælland 2,2 2,8 3,6 1,4 2,2 4,0-2,9-2,8 2,0 1,7 1,4 Syddanmark 1,4 1,5 1,9 2,3 2,3 3,7 0,6 1,2 3,0-0,8 1,7 Midtjylland 1,5 0,6 3,3 3,7 5,5 5,0-0,1-1,5 2,6 0,7 2,1 Nordjylland 0,7 1,1 2,4 2,2 3,6 5,5-0,2-3,3 0,8 1,0 1,4 Hele landet 1,4 1,7 2,7 2,7 3,1 4,9-0,8-1,7 2,1 0,5 1,6 Anm.: Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling fra 2003 til 2013 er beregnet på baggrund af et geometrisk gennemsnit af udviklingen for perioden 2003 til Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter, HS og Bornholms Regionskommune. Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af en otte ugers konflikt. Det betød bl.a., at sygehuskapaciteten ikke blev anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikkeakut karakter. Sygehusene blev ramt af strejken i forskelligt omfang. Kilde: Statens Serum Institut, Landspatientregisteret, Sygehusenes tilrettede driftsudgifter. Gns. (pct.) Fra 2003 til 2013 har produktionsværdien, med undtagelse af 2008, udviklet sig positivt. I perioden har den gennemsnitlige stigning i produktionsværdien på landsplan været ca. 4,0 pct. årligt. I Region Hovedstaden er produktionsværdien i gennemsnit steget med ca. 4,2 pct. årligt i perioden, mens produktionsværdien i Region Nordjylland er steget med ca. 3,6 pct. om året, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Produktionsværdiudvikling i regionerne, årligt , pct. Region Hovedstaden 3,5 4,1 4,5 3,0-0,5 10,6 6,7 2,3 4,6 3,7 4,2 Sjælland 3,8 2,5 5,2 3,0-0,6 9,4 4,4 3,3 3,3 6,2 4,0 Syddanmark 4,1 4,0 4,0 3,3 0,3 8,8 4,3 6,8 2,6 3,3 4,1 Midtjylland 4,3 2,8 4,8 6,2-0,4 7,6 4,3 2,0 3,2 3,9 3,8 Nordjylland 3,5 3,1 5,2 6,5 0,8 9,9 0,4 4,5 1,7 0,4 3,6 Gns. (pct.) Hele landet 3,8 3,5 4,6 4,1-0,2 9,3 4,8 3,5 3,4 3,6 4,0 Anm.: Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling fra 2003 til 2013 er beregnet på baggrund af et geometrisk gennemsnit af udviklingen for perioden 2003 til Regionerne blev oprettet 1. januar 2007 og erstattede de tidligere 13 amter, HS og Bornholms Regionskommune. Sundhedsområdet var i foråret 2008 ramt af en otte ugers konflikt. Det betød bl.a., at sygehuskapaciteten ikke blev anvendt fuldt ud pga. aflysninger af behandlinger af ikkeakut karakter. Sygehusene blev ramt af strejken i forskelligt omfang. Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag for analysen Kilde: Statens Serum Institut, Landspatientregisteret, Sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 15
16 2.4 Resultater på sygehusniveau Der kan, både hvad angår produktivitetsniveauet for 2013 og produktivitetsudviklingen fra 2012 til 2013, konstateres betydelige forskelle mellem sygehusene, jf. tabel 2.5: Tabel 2.5 Udviklingen i produktivitet samt produktivitetsniveau 2013, pct. Udvikling fra i procent Indeks Sygehus Produktionsværdi Udgifter Produktivitetsudvikling Produktivitets-niveau De Vestdanske Friklinikker, Give -23,0-22,7-0,4 142 Vejle-Give-Middelfart sygehuse 2,6-3,3 6,1 113 Herlev Hospital 2,2 1,6 0,6 109 Regionshospitalet Randers Roskilde og Køge Sygehuse Hospitalsenheden Horsens 2,0 0,8 1, ,6 2,6 5, ,6 1,5 4,1 105 Rigshospitalet 3,4-1,2 4,7 104 Hospitalsenhed Vest 5,1 2,7 2,3 104 Holbæk Sygehus 7,8 2,2 5,5 103 Glostrup Hospital 8,8 2,2 6,4 102 Fredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler 0,9-2,3 3, ,7 1,1 4, ,3 0,3 3,0 101 Hvidovre Hospital 5,5 6,8-1,2 101 Sydvestjysk Sygehus 2,0-0,5 2,5 99 Amager Hospital -1,2-9,4 9,1 99 Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse 3,5 2,3 1,1 98 Gentofte Hospital 5,8-1,7 7,6 98 Hospitalsenhed Midt 3,1-0,6 3,8 97 Nykøbing F. Sygehus 4,8-3,3 8,4 97 Sygehus Sønderjylland 1,7-2,4 4,2 95 Sygehus Vendsyssel 0,4 3,1-2,7 95 Nordsjællands Hospital 1,4-0,1 1,5 95 Århus Universitetshospital 3,8 0,5 3,3 94 Sygehus Himmerland 1,3-2,6 4,0 94 Aalborg Universitetshospital 0,2 0,6-0,4 91 Sygehus Thy-Mors 2,1 3,0-0,8 87 Bornholms Hospital 3,4 0,0 3,4 80 Hele landet 3,6 0,5 3,2 100 Anm: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut, Landspatientregisteret, Sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 16
17 Udviklingen i produktiviteten fra 2012 til 2013 har, på tværs af sygehuse, varieret fra en stigning på ca. 9 pct. til et fald på ca. 3 pct. På 23 ud af 28 sygehuse var der en positiv produktivitetsudvikling fra 2012 til 2013, jf. figur 2.5. Figur 2.5 Udviklingen i sygehusenes produktivitet, , pct. Pct. 10 Pct Amager Hospital Nykøbing F. Sygehus Gentofte Hospital Glostrup Hospital Vejle-Give-Middelfart sygehuse Roskilde og Køge Sygehuse Holbæk Sygehus Rigshospitalet Odense Universitetshospital Sygehus Sønderjylland Hospitalsenheden Horsens Sygehus Himmerland Hospitalsenhed Midt Bornholms Hospital Århus Universitetshospital Fredericia og Kolding sygehuse Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler Sydvestjysk Sygehus Hospitalsenhed Vest Nordsjællands Hospital Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Regionshospitalet Randers Herlev Hospital Aalborg Universitetshospital De Vestdanske Friklinikker, Give Sygehus Thy-Mors Hvidovre Hospital Sygehus Vendsyssel Landsgennemsnit Anm: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 17
18 Hvad angår produktivitetsniveauet, er der en variation på ca. 28 pct.-point mellem sygehusene, når der ses bort fra De Vestdanske Friklinikker og Bornholms Hospital, jf. figur 2.6. Det skal bemærkes, at en højere produktivitetsstigning end landsgennemsnittet ikke nødvendigvis medfører et stigende produktivitetsniveau fra år til år, jf. boks 3.3 i kapitel 3. Dette kan skyldes tekniske forhold. Figur 2.6 Sygehusenes produktivitetsniveau, 2013, pct. Indeks Indeks De Vestdanske Friklinikker, Give Vejle-Give-Middelfart sygehuse Herlev Hospital Regionshospitalet Randers Roskilde og Køge Sygehuse Hospitalsenheden Horsens Rigshospitalet Hospitalsenhed Vest Holbæk Sygehus Glostrup Hospital Fredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler Hvidovre Hospital Sydvestjysk Sygehus Amager Hospital Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Gentofte Hospital Hospitalsenhed Midt Nykøbing F. Sygehus Sygehus Sønderjylland Sygehus Vendsyssel Nordsjællands Hospital Århus Universitetshospital Sygehus Himmerland Aalborg Universitetshospital Sygehus Thy-Mors Bornholms Hospital Landsgennemsnit = 100 Anm: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 18
19 En sammenligning af udviklingen i udgifter og produktionsværdi på tværs af sygehusene viser forskellige tendenser, jf. figur 2.7. Figur 2.7 Sygehusenes udvikling i produktionsværdi og udgifter, 2013, pct. Pct. 10,0 Pct. 10 5,0 5 0,0 0-5, , , , ,0-25 Vejle-Give-Middelfart sygehuse Amager Hospital Nykøbing F. Sygehus Gentofte Hospital Glostrup Hospital Roskilde og Køge Sygehuse Rigshospitalet Holbæk Sygehus Odense Universitetshospital Sygehus Sønderjylland Hospitalsenheden Horsens Sygehus Himmerland Hospitalsenhed Midt Bornholms Hospital Århus Universitetshospital Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler Sydvestjysk Sygehus Hospitalsenhed Vest Nordsjællands Hospital Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Regionshospitalet Randers Sygehus Thy-Mors Herlev Hospital Aalborg Universitetshospital De Vestdanske Friklinikker, Give Fredericia og Kolding sygehuse Hvidovre Hospital Sygehus Vendsyssel Produktionsværdi Udgifter Anm: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. Når sygehusenes produktivitet skal sammenlignes, er det nærliggende at sammenligne de sygehuse, der ud fra objektive kriterier ligner hinanden mest. Det er på den baggrund, at sygehusene i figurerne 2.8 til 2.10 er opdelt efter størrelse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det, der i denne publikation omtales som sygehuse, i mange tilfælde reelt er udtryk for sygehusenheder, hvor der behandles på flere 19
20 forskellige matrikler. Blandt sygehusenheder med en produktionsværdi i samme størrelsesorden kan der således være betydelige forskelle i størrelsen af de enkelte matrikler. I nedenstående figur 2.8 og 2.9 vises produktivitetsniveauet for landets 4 traumesygehuse og landets øvrige sygehuse. De 4 traumesygehuse har en række fælles vilkår, hvorfor det er relevant at sammenligne deres produktivitetsniveau. Af figur 2.8 fremgår produktivitetsniveauet for landets 4 traumesygehuse. Figur 2.8 Produktivitetsniveau for landets fire traumesygehuse, 2013, pct. Indeks Indeks Rigshospitalet Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Landsgennemsnit = 100 Anm: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 20
21 I figur 2.9 ses produktivitetsniveauet for øvrige sygehuse og sygehusenheder. Figur 2.9 Produktivitetsniveau for mellemstore og små sygehuse, 2013, pct. Indeks Indeks De Vestdanske Friklinikker, Give Vejle-Give-Middelfart sygehuse Herlev Hospital Regionshospitalet Randers Roskilde og Køge Sygehuse Hospitalsenheden Horsens Hospitalsenhed Vest Holbæk Sygehus Glostrup Hospital Fredericia og Kolding sygehuse Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler Hvidovre Hospital Sydvestjysk Sygehus Amager Hospital Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Gentofte Hospital Hospitalsenhed Midt Nykøbing F. Sygehus Sygehus Sønderjylland Sygehus Vendsyssel Nordsjællands Hospital Sygehus Himmerland Sygehus Thy-Mors Bornholms Hospital Landsgennemsnit = 100 Anm.: Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Kilde: Statens Serum Institut på baggrund af Landspatientregisteret og sygehusenes tilrettede driftsudgifter. 21
22 3. Metode og validering 3.1 Gennemgang af metoden anvendt til produktivitetsmåling Som det tidligere er omtalt, opgøres produktiviteten ved anvendelse af omkostningsbrøkmetoden. Dette betyder, at produktivitet måles som forholdet mellem værdien af sygehusbehandlingerne og de medgåede ressourcer. Ydelserne i sygehusvæsenet værdifastsættes i det såkaldte DRG-system. DRG-systemet indeholder oplysninger om de gennemsnitlige udgifter for de behandlinger, der udføres i det danske sygehusvæsen. Værdien af sygehusvæsenets aktivitet måles ved de såkaldte DRG- og DAGSproduktionsværdier, der dækker over takster for behandling af henholdsvis indlagte og ambulante patienter. Taksterne udtrykker den gennemsnitlige værdi af behandlingerne. I disse takster er der derfor også i et betydeligt omfang taget hensyn til, hvor ressourcekrævende behandlingen af patienterne er. Sammenlignet med andre dele af den offentlige sektor, er sygehussektoren derfor begunstiget af, at det er muligt ved hjælp af en ensartet metode at opgøre værdien af de ydelser, der ydes borgeren på landets sygehuse. Samlet set betyder DRG-systemet, at det, i kraft af at det tager højde for forskellige behandlingers kompleksitet og derfor ressourceforbrug, er velegnet til at sammenligne ydelserne på forskellige sygehuse. Det bør i denne forbindelse nævnes, at der også er forhold, som DRG-systemet og taksterne ikke umiddelbart tager højde for. For at sikre at opgørelse af behandlingernes værdi kan sammenlignes mellem forskellige sygehuse, er der efter enighed i arbejdsgruppen foretaget visse korrektioner af hospitalernes DRG- og DAGSproduktionsværdier, jf. boks
23 Boks 3.1. Oversigt over beregningen af den korrigerede produktionsværdi Stationær produktionsværdi inkl. genoptræning + Ambulant produktionsværdi inkl. genoptræning = Ukorrigeret DRG- og DAGS-produktionsværdi Korrektion for udgifter til medicin på ambulante afdelinger Korrektion for forskelle i organisering Regionsspecifikke korrektioner = Korrigeret produktionsværdi Den ukorrigerede DRG- og DAGS-produktionsværdi udtrykker den totale værdi af sygehusets behandlinger og kan betragtes som udgangspunktet. Denne størrelse er imidlertid ikke direkte sammenlignelig på tværs af sygehuse, hvorfor der foretages enkelte korrektioner. Der korrigeres fortsat for medicinudgifter på ambulante afdelinger. Udgifterne til medicin på ambulante afdelinger indgår ikke retvisende i DAGS-produktionsværdien, da forbruget af medicin er uensartet fordelt mellem sygehusene. Derfor foretages en korrektion. Formålet hermed er, at sygehuse med ekstraordinært store medicinudgifter ikke skal stilles dårligere i produktivitetsmålingerne end sygehuse med relativt lave medicinudgifter. På den baggrund korrigeres både produktionsværdien samt de tilrettede driftsudgifter for medicin på ambulante afdelinger. Ligeledes korrigeres der for, at sygehusene internt i regionerne er organiseret forskelligt. Dette har indflydelse på, hvordan de enkelte udskrivninger værdifastsættes. For at sikre en rimelig sammenligning på tværs af sygehuse og regioner korrigeres der således, at organiseringen ikke har indflydelse på den tildelte produktionsværdi. Mens værdien af sygehusenes behandlinger måles ved DRG- og DAGS-produktionsværdi, opgøres sygehusenes udgifter ved de såkaldte tilrettede driftsudgifter. Udgifterne er beregnet på baggrund af regnskabsindberetninger fra sygehusene, og det er også disse udgifter, der ligger til grund for beregning og fastsættelse af DRG- og DAGS-taksterne. Som det også gør sig gældende for DRG- og DAGS-produktionsværdien, er sygehusenes udgifter ikke i alle tilfælde direkte sammenlignelige. Det er essentielt, at der forsøges at skabe sammenhæng mellem produktionsværdien og de korrigerede tilrettede driftsudgifter. Dette er væsentligt ud fra den betragtning, at det kun er rimeligt at sætte aktiviteten i forhold til de udgifter, der faktisk er medgået til at skabe 23
24 denne aktivitet. Derfor har arbejdsgruppen fundet det nødvendigt at foretage enkelte korrektioner af sygehusenes totale driftsudgifter. I produktivitetsopgørelserne indgår derfor de korrigerede tilrettede driftsudgifter, jf. boks 3.2. Boks 3.2. Oversigt over beregningen af de tilrettede driftsudgifter Sygehusvæsenets totale driftsudgifter (skema 1 3) Udgifter, der ikke bidrager til somatisk patientbehandling (skema 4 til 7) = Totale driftsudgifter ekskl. udgifter der ikke bidrager til somatisk patient behandling Udgifter til internt finansieret forskning Udgifter til medicin på ambulante afdelinger = De korrigerede tilrettede driftsudgifter Sygehusenes udgifter er forsøgt tilrettet, således at der sikres den størst mulige sammenlignelighed mellem sygehusene samt mellem årene 2012 og For det første sikres det, at alene udgifter, der bidrager til den somatiske patientbehandling, medtages. Herudover er der mellem sygehusene stor forskel på udgifterne til internt finansieret forskning, hvorfor udgifterne hertil heller ikke indgår i de tilrettede driftsudgifter. Endelig korrigeres både produktionsværdi og udgifter for medicin på ambulante behandlinger for at sikre, at disse medicinudgifters indflydelse på produktivitetsberegningerne neutraliseres. I bilag B samt i Produktivitet (excel-fil) er der en gennemgang af og redegørelse for de gennemførte korrektioner i forbindelse med opgørelserne i denne delrapport. På baggrund af det beregnede udtryk for produktiviteten opgøres produktivitetsudviklingen fra år til år, ligesom også produktivitetsniveauet opgøres og sammenlignes på tværs af regioner og sygehuse, jf. boks 3.3. Boks 3.3: Manglende sammenhæng mellem produktivitetsudvikling og produktivitetsniveau I denne boks redegøres der for, hvorfor det ikke er meningsfuldt at sammenligne regionernes og sygehusenes produktivitetsniveauer over tid. Til beregning af produktivitetsudviklingen fra 2012 til 2013 benyttes DRG-takster for 2013 for begge år. Dette er for at sikre sammenlignelighed mellem de to år. Da takstsystem 2013 altså også anvendes på aktiviteten for 2012, vil der ikke være fuldstændig 24
25 overensstemmelse mellem produktivitetsopgørelsen for 2012 i delrapport IX, hvor 2012-taksterne er anvendt, og den tilsvarende opgørelse for 2012 beregnet på baggrund af 2013-taksterne (som i denne delrapport X). Produktivitetsniveauet er beregnet ud fra et landsgennemsnitligt produktivitetsniveau i pågældende år. Det enkelte sygehus produktivitetsniveau er således afhængigt af, hvordan produktivitetsniveauet er på alle andre sygehuse i Danmark, og det er således ikke meningsfuldt at sammenligne et sygehus produktivitetsniveau over tid. Skal et enkelt sygehus produktivitet følges over tid, bør målet produktivitetsudviklingen benyttes. Dette skyldes, at produktivitetsudviklingen alene dannes på baggrund af udviklingen i sygehusets egne udgifter og produktionsværdi, og altså ikke er afhængig af produktivitetsniveauet på landsplan. På samme vis er dette grunden til, at det i rapporten er produktivitetsudviklingen, som betragtes, når udviklingen på regions- og sygehusniveau betragtes over tid. Produktivitetsniveauet kan udelukkende anvendes til at fastslå, hvordan produktiviteten på et sygehus eller i en region er i ét år i forhold til produktiviteten på andre sygehuse eller i andre regioner. 3.2 Validering af datagrundlag og datakvalitet Som ved tidligere opgørelser er det et væsentligt hensyn fra arbejdsgruppens side, at de data, der indgår i produktivitetsopgørelserne, gennemgår en grundig validering i de enkelte regioner. Valideringen skal dels bidrage til en kvalitetssikring af data og dels til en åben og gennemsigtig proces, hvad angår opgørelsen af produktivitet. Datagrundlaget for de løbende målinger på lands-, regions- og sygehusniveau har således været i høring i regionerne og sygehusene. 25
26 BILAG Bilag A: Kommissorium og sammensætning af arbejdsgruppen 20. september 2005 Kommissorium for offentliggørelse af produktivitetsanalyser på sundhedsområdet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har primo september 2005 offentliggjort en pjece om systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsmålinger på sundhedsområdet. Disse målinger skal skabe åbenhed og synlighed om produktivitetsforholdene i det danske sundhedsvæsen. Af aftale om strukturreformen fremgår, at systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsanalyser på regions-, sygehus-, afdelingsniveau eller andet relevant niveau skal skabe synlighed om evnen til at levere mest mulig sundhed for pengene. Det er endvidere i økonomiaftalen for 2006 mellem amterne og regeringen aftalt at gennemføre systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsmålinger på sundhedsområdet. På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe, som får til opgave at udarbejde en model for systematisk og løbende offentliggørelse af produktivitetsmålinger for sundhedsvæsenet. Arbejdsgruppen skal bl.a.: Udvikle forslag til ensartede, systematiske produktivitetsmålinger og analyser på regions-, sygehus-, afdelings- eller andet niveau på sygehusområdet. Udvikle en generel, obligatorisk model for løbende offentliggørelse af produktivitetsmålingerne for sundhedsvæsenet på Internettet. Opstille retningslinjer, så registrering og indberetning af systematiske oplysninger om aktivitet og omkostninger er egnet til anvendelse bl.a. ved produktivitetsmålinger, herunder sammenligning af produktivitet mellem forskellige enheder. Undersøge og vurdere, hvorledes der ved en systematisk anvendelse og udbredelse af produktivitetsmålinger kan opnås produktivitetsforbedringer f.eks. gennem effektivisering af arbejdstilrettelæggelsen i sygehussektoren mv. I relevant omfang vil der blive indhentet inspiration fra andre lande samt ideer fra andre dele af den offentlige sektor, herunder arbejdet om sammenlignelig brugerinformation og klare mål. 26
27 Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter fra Danske Regioner, H:S, Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand). Offentliggørelsen af produktivitetsmålinger vil bl.a. ske på sundhed.dk, som vil blive inddraget i den tekniske løsning. Arbejdsgruppen afrapporterer foreløbigt til Styregruppen og Økonomiudvalget ultimo 2005, hvor der bl.a. skal indgå forslag til, hvilke målinger der skal offentliggøres i Arbejdsgruppen fortsætter arbejdet i 2006 med henblik på en endelig afrapportering. Sammensætning af arbejdsgruppen i 2014 Kontorchef Charlotte Hougaard Clifford (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, formand) Chefkonsulent Mads Hansen (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) Fuldmægtig Søren Jensen (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) Chefkonsulent Anders Rud Svenning (Statens Serum Institut) Specialkonsulent Ulla Vig Astrup (Statens Serum Institut) Fuldmægtig Kathrine Støvring Hammenfors (Statens Serum Institut) Konstitueret afsnitsleder Jette Bauer (Statens Serum Institut) Kontorchef Rikke Margrethe Friis (Danske Regioner) Seniorkonsulent Laura Glavind (august 2014) (Danske Regioner) Seniorkonsulent Andreas Brenneche (august 2014) (Danske Regioner) Sygehusdirektør Jens Ole Skov (Region Nordjylland) Kontorchef Simon Andersen (Region Nordjylland) Fuldmægtig Christian Balthazar Møller (Region Nordjylland) Kontorchef Helle Vadmand Jensen (Region Midtjylland) Specialkonsulent Morten Helleberg Christiansen (Region Midtjylland) Afdelingschef Jan Højgaard Funder (Region Syddanmark) Specialkonsulent Jørn Frydendall (Region Syddanmark) Økonomichef Lene Jørndrup (Region Sjælland) Chefkonsulent Kim Juel Skivild (Region Sjælland) Budgetchef Søren Helsted (Region Hovedstaden) Specialkonsulent Liselotte Oldelund Kreilgaard (Region Hovedstaden) Chefkonsulent Søren Varder (Finansministeriet) Fuldmægtig Søren Heldgaard Olesen (Finansministeriet) 27
28 Bilag B: Dokumentation le om 1. Indledning og formål I dette bilag redegøres der for, hvordan opgørelserne for produktivitetsniveauet i 2013 samt produktivitetsudviklingen fra 2012 til 2013 på lands-, regions- og sygehusniveau er gennemført. Bilaget redegør for, hvordan de relevante data er indhentet og beregnet, samt hvilke korrektioner der er gennemført. Formålet hermed er at skabe gennemsigtighed omkring målingerne, så alle er bekendte med forudsætningerne for beregningerne. I lighed med tidligere år opgøres produktivitet som omkostningseffektivitet ved anvendelse af brøkmetoden. Produktivitet er derfor defineret ved forholdet mellem den korrigerede produktionsværdi (opgjort via DRG-systemet) og de korrigerede tilrettede driftsudgifter (opgjort på baggrund af regnskabsindberetningerne) på det somatiske sygehusområde. Konkret udregnes produktivitetsudviklingen og produktivitetsniveauet på følgende måde. Beregning af produktivitetsudviklingen Produktivitetsudviklingen beregnes som den procentvise ændring i produktiviteten fra 2012 til 2013, i det produktiviteten i et givet år opgøres som forholdet mellem den korrigerede produktionsværdi og de korrigerede tilrettede driftsudgifter. Konkret benyttes følgende formel: Produktivitetsudvikling = Produktivitet 2013 Produktivitet 2012 Produktivitet Produktivitetsudvikling = Produktionsværdi 2013 Produktionsværdi 2012 Udgifter 2013 Udgifter Produktionsværdi 2012 Udgifter 2012 Beregning af produktivitetsniveauet Produktivitetsniveauet opgøres som forholdet mellem den korrigerede produktionsværdi og de korrigerede tilrettede driftsudgifter målt i forhold til landsgennemsnittet. Et produktivitetsniveau på 102 svarer således til en produktivitet, der er 2 procentpoint højere end gennemsnittet for hele landet. Konkret udregnes produktivitetsniveau for en given region eller sygehus på følgende måde: Produktivitetsudvikling = Produktionsværdi Sygehus x Udgifter Sygehus x 100 Produktionsværdi Hele landet Udgifter Hele landet 28
29 I det følgende gennemgås forudsætningerne for beregning af produktionsværdi, og der gøres rede for, hvordan de korrigerede tilrettede driftsudgifter er tilvejebragt. 2. Den korrigerede produktionsværdi Den korrigerede produktionsværdi er opgjort, som det fremgår af den overordnede skabelon i tabel 1. Tabel 1: Oversigt over beregning af korrigeret produktionsværdi Stationær produktionsværdi inkl. genoptræning + Ambulant produktionsværdi inkl. genoptræning = Ukorrigeret DRG- og DAGS-produktionsværdi Korrektion for udgifter til medicin på ambulante afdelinger Korrektion for forskelle i organisering Regionsspecifikke korrektioner = Korrigeret produktionsværdi I det følgende redegøres nærmere for indholdet af de enkelte delelementer vist i tabel 1. Ukorrigeret produktionsværdi Værdien af sygehusvæsenets aktivitet måles ved den såkaldte DRG- og DAGSproduktionsværdi. Denne udtrykker værdien af produktionen med hensyntagen til, hvor ressourcekrævende behandlingen af den enkelte stationære eller ambulante patient er 2. Den ukorrigerede produktionsværdi svarer til den DRG- og DAGS-produktionsværdi, som findes på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses esundhed, ved en afgrænsning til sygehusudskrivninger. Dog trækkes aktiviteten på enkelte afdelinger ud. Det drejer sig i nærværende analyse alene om Montebello (under Nordsjællands Hospital), idet Garantiklinikken i Region Sjælland og Hammel Neurocenter i Region Midtjylland nu er inkluderet i opgørelsen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse opgør den ukorrigerede produktionsværdi ved trækning i det grupperede Landspatientregister. Opgørelse af aktiviteten i 2012 og 2013 er baseret på årsopgørelserne, dvs. Landspatientregistret hhv. pr. 10. marts 2013 og pr. 10. marts Korrektion for medicin på ambulante afdelinger 2 Der er anvendt niveaujusteret takstgrundlag. Justeringen har dog meget begrænset effekt, da der er anvendt samme takstgrundlag mellem sammenligningsårene. 29
30 Udgifterne til medicin på ambulante afdelinger indgår ikke retvisende i DAGSproduktionsværdien, da forbruget af medicin er uensartet fordelt mellem sygehusene. Derfor foretages en korrektion. Formålet hermed er, at sygehuse med ekstraordinært store medicinudgifter ikke skal stilles dårligere i produktivitetsmålingerne end sygehuse med relativt lavere medicinudgifter. På den baggrund korrigeres både produktionsværdien samt de tilrettede driftsudgifter for medicin på ambulante afdelinger. Korrektionen af produktionsværdien foretages ved, at de ambulante besøg, hvor det ikke er muligt at opkræve særydelser til medicin, tildeles besøgstaksten samt evt. cancertakst. Hertil kommer korrektion for dyr medicin til behandling af våd AMD, hvor der korrigeres med en i produktivitetsarbejdsgruppen aftalt sats. Endelig er der tilføjet gråzone-grupperne GR2719 (Kemoterapi, kompleks, med strålebehandling (ekskl. stereotaksi) og GR2722 (Kemoterapi, basis, med strålebehandling, 1-2 fraktioner (ekskl. stereotaksi) med høj medicin-andel, hvorfor disse også medtages i korrektionen. Konkret foretages korrektionen på følgende måde: Hvis der grupperes til proceduregrupperne PG12A: kemoterapi, højdosis, PG12B: kemoterapi, kompliceret og antistofbehandling, PG12C: kemoterapi, kompliceret, PG12D: kemoterapi, basis og antistofbehandling, PG12E: kemoterapi, basis eller PG12J: antistof, behandling uden at der er registreret et besøg, sættes taksten til 0. Hvis der samtidig er registreret et besøg sættes taksten til den relevante besøgstakst + cancertaksten (DG30L: kr. i takstsystem 2013) Hvis der grupperes til proceduregrupperne PG12K: Brachyterapi, PG12H: Biologisk modificerende stof, PG12U: Botulinumtoksin, injektion eller PG12V immunmodulerende behandling eller til diagnosegruppen DG30J: HIV- infektion uden at der samtidig er registret et besøg, sættes taksten til 0. Hvis der samtidig er registreret et besøg sættes taksten til den relevante besøgstakst I takstsystem 2013 er der fortsat en række proceduregrupper for medicinsk behandling. Derfor foretages en korrektion som den oven for beskrevne, dvs.: Hvis der grupperes til proceduregrupperne PG11A-PG11J uden at der samtidig er registreret et besøg, sættes taksten til 0. Hvis der samtidig er registreret et besøg sættes taksten til den relevante besøgstakst. De relevante besøgstakster er: BG50C Ambulant besøg, med journaloptagelse
31 BG50B Ambulant besøg, patienten 0 6 år BG50A Ambulant besøg, patienten mindst 7 år 864 Våd AMD er afgrænset ved procedurekoden KCKD05B, således at alle ambulante besøg, hvor denne kode indgår, korrigeres, idet taksten reduceres med kr., dog højst til den relevante besøgstakst. GR2719 og GR2722 korrigeres således, at ambulante besøg i disse grupper sættes til kr , svarende til taksten for GR2704 (Strålebehandling, kompleks, 1 fraktion), idet det er denne gruppe, der i langt de fleste tilfælde grupperes til, såfremt koden for kemoterapi fjernes. Korrektion for forskelle i organisering Afregning i DRG-systemet sker på baggrund af sygehusudskrivninger, hvor en sygehusudskrivning er defineret som en udskrivning fra et sygehus, uden at der inden for den samme dag sker indlæggelse på en anden afdeling på samme sygehus. En sygehusudskrivning kan altså enten være udskrivning af en færdigbehandlet patient eller en udskrivning til et andet sygehus i samme eller anden region. Et sygehus defineres i DRG-systemet ud fra Sundhedsstyrelsens sygehus- og afdelingsklassifikation (dvs. som sygehuse med selvstændigt sygehusnummer). I produktivitetsopgørelsen defineres et sygehus ud fra det ledelsesmæssigt relevante niveau. Da flere sygehuse i produktivitetsopgørelsen har én ledelse men flere sygehusnumre, er der behov for en korrektion. Sygehuse med flere sygehusnumre, hvor patienterne som del af behandlingen overflyttes mellem forskellige sygehusnumre, vil derfor opnå relativt flere sygehusudskrivninger og dermed højere produktionsværdi, end sygehuse der alene har ét sygehusnummer. Sygehusenes organisering kan altså uden en korrektion påvirke produktionsværdien for ellers identiske patienter. Med korrektionen tilstræbes det, at organiseringen af sygehusene ikke påvirker produktivitetsmålingen. I produktivitetsopgørelsen er der korrigeret for forskelle i organisering med udgangspunkt i følgende metode: 1) Sygehuse med én ledelse, men flere sygehusnumre identificeres (se nedenstående tabel 2). 2) Takstbærende udskrivninger mellem flere sygehuse under samme ledelse identificeres. 3) DRG-taksten for et indlæggelsesforløb, uanset hvilken definition af sygehuse der benyttes, fastsættes efter den dyreste afdelingsudskrivning, derfor identificeres den dyreste afdelingsudskrivning for hvert patientforløb, og de øvrige udgår. 31
32 4) Antallet af takstbærende udskrivninger i produktivitetsopgørelsen reduceres altså, og dette bevirker, at den samlede produktionsværdi umiddelbart reduceres. For at holde den samlede produktionsværdi uændret, normeres korrektionerne for sygehusorganisering. Dvs. at korrektionerne justeres forholdsmæssigt, således at de summer til 0 og dermed ikke påvirker den absolutte produktionsværdi, kun den relative. Korrektionen gennemføres, fordi nogle hospitaler fortsat anvender flere sygehusnumre under samme ledelsesmæssige sygehusenhed. Dette forhold, af teknisk karakter, medfører, at et sygehusforløb kan være værdisat to eller flere gange i DRG-systemet. Ved korrektionen sikres det, at et sygehusforløb inden for samme ledelsesmæssige sygehusenhed kun værdisættes én enkelt gang, og der anvendes dermed samme princip for alle hospitaler og regioner for værdisætningen af sygehusforløb. Normeringen som sikrer, at den samlede produktionsværdi bevares uændret i hvert af de to år indebærer imidlertid en uhensigtsmæssighed, når de to normeringsfaktorer er væsentligt forskellige. Det betyder fx, at produktivitetssygehuse, som ikke ændrer struktur over den to-årige periode alt andet lige får vurderet sin produktionsværdi forskelligt. For at eliminere dette korrigeres begge års produktion med samme normeringsfaktor, nemlig den der er gældende for det sidste år af de to år. Det betyder, at udviklingen i produktiviteten påvirkes, mens tværsnittet og dermed sygehusenes interne rangordning (fx rangordningen i tabel 2.5) bevares. Regionsspecifikke korrektioner Der foretages endeligt korrektioner i produktionsværdien tilsvarende de korrektioner, som foretages i den statslige aktivitetspulje. Tidligere år er korrektioner givet i forbindelse med den statslige aktivitetspulje benyttet direkte i produktivitetsopgørelsen, men som følge af, at korrektionerne givet til den statslige aktivitetspulje i 2013 er baseret på udviklingen fra , er korrektionerne til produktivitetsopgørelsen opgjort selvstændigt baseret på en sammenligning af 2012 og Korrektioner givet i forbindelse med den statslige aktivitetspulje som følge af sammenlægninger af afdelinger etc. medtages ikke i produktivitetsopgørelsen. Dette skyldes at der allerede er taget højde for dette i korrektion for forskelle i organisering, jf. ovenfor. Korrektionerne foretages i det første af de to år, som sammenlignes, idet de relative niveauer i nyeste år således ikke påvirkes. Der kan dog være særlige grunde til at foretage korrektioner i det nye år. 32
33 Produktivitetssygehuse Af tabel 2 fremgår den definition af de sygehuse, der benyttes i produktivitetsopgørelsen. Omkostningsbrøken opgøres for hvert Sygehus. Tabel 2. Oversigt over sygehuse med én ledelse (sygehusenheder) Sygehus, som defineret i produktivitetsopgørelse Sygehusnumre Rigshospitalet 1301 Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler 1309, 1401 Hvidovre Hospital 1330 Amager Hospital 1351 Gentofte Hospital 1501 Glostrup Hospital 1502 Herlev Hospital 1516 Nordsjællands Hospital 2000 Bornholms Hospital 4001 Roskilde og Køge Sygehuse Holbæk Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Nykøbing F. Sygehus Odense Universitetshospital 4202, 4212 Sygehus Sønderjylland 5001, 5002, 5003, 5004 Sydvestjysk Sygehus 5501 Vejle og Give sygehuse , 6008 Fredericia og Kolding Sygehuse Hospitalsenheden Horsens 6006 De Vestdanske Friklinikker, Syddanmark 6013 Hospitalsenheden Vest 6501, 6502, 6503, 6504, 6505, 6650 Århus Universitetshospital 7003, 7004, 7013, 6620 Regionshospitalet Randers 7005, 7009 Hospitalsenhed Midt 6014,7002,7601 Sygehus Thy - Mors 7603 Aalborg Universitetshospital 8001,8040 Sygehus Vendsyssel 8003 Sygehus Himmerland Sygehusnumrene er fordelt på baggrund af afdelingsnumre. 2 I beregningen af korrektion for forskelle i organisering behandles Vejle og Give sygehuse og Fredericia og Kolding sygehuse, som ét sygehus, da de har samme ledelse. 33
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (IX delrapport) Udviklingen fra 2011 til 2012
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (IX delrapport) Udviklingen fra 2011 til 2012 [Danske Regioner] [Finansministeriet] Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Marts 2014 Løbende
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Danske Regioner Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse December 2011 Løbende
Læs mereNotat om produktiviteten på regionens sygehuse
NOTAT Notat om produktiviteten på regionens sygehuse 2009 Notatet er med baggrund i den nationale rapport Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren udviklingen fra 2008 til 2009. - Sjette
Læs mereEndeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010
Endeligt udkast LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VII delrapport) Udviklingen fra 2009 til 2010 Danske Regioner Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse September
Læs mereNy måling af produktivitet i sygehusvæsenet
Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Produktivitetsstigning på pct. på offentlige sygehuse Produktiviteten er fra 2012-2013 steget med pct. Siden 2003 er produktiviteten i gennemsnit steget med
Læs mereNy måling af produktivitet i sygehusvæsenet
December Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Faktaarket er udarbejdet på baggrund af rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, XI delrapport udviklingen fra ti. Rapporten
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (XI delrapport) Udviklingen fra 2013 til 2014
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (XI delrapport) Udviklingen fra 2013 til 2014 Danske Regioner Finansministeriet Sundheds- og Ældreministeriet 1 December 2015 2 Løbende offentliggørelse
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (XII delrapport) Udviklingen fra 2014 til 2015
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (XII delrapport) Udviklingen fra 2014 til 2015 Danske Regioner Finansministeriet Sundheds- og Ældreministeriet December 2016 1 Løbende offentliggørelse
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VIII delrapport) Udviklingen fra 2010 til 2011
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VIII delrapport) Udviklingen fra 2010 til 2011 Danske Regioner Finansministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse November 2012 Løbende
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (XIII delrapport) Udviklingen fra 2015 til 2016
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (XIII delrapport) Udviklingen fra 2015 til 2016 Danske Regioner Finansministeriet Sundheds og Ældreministeriet Februar 2018 Løbende offentliggørelse
Læs mereNy måling af produktivitet i sygehusvæsenet
December Ny måling af produktivitet i sygehusvæsenet Faktaarket er udarbejdet på baggrund af rapporten Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, XII delrapport udviklingen fra til. Rapporten
Læs mereLøbende Offentliggørelse af Produktivitet i Sygehussektoren
XIV DELRAPPORT Februar 2019 Løbende Offentliggørelse af Produktivitet i Sygehussektoren Udviklingen fra 2016 til 2017 Danske Regioner Finansministeriet Sundheds- og Ældreministeriet Udgiver Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN. (VI delrapport) Udviklingen fra 2008 til 2009
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN (VI delrapport) Udviklingen fra 2008 til 2009 Danske Regioner Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet December 2010 Løbende offentliggørelse
Læs mereLøbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren. Femte delrapport
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN FEMTE DELRAPPORT Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet April 2010 Løbende offentliggørelse af
Læs mereØGET FOKUS PÅ GODE RESULTATER PÅ SYGEHUSENE. Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
ØGET FOKUS PÅ GODE RESULTATER PÅ SYGEHUSENE Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maj 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Resume af resultater... 4 2. Udviklingen på
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereØget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene
Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Udvikling i indlæggelsestid, omlægning til ambulant behandling og akutte genindlæggelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet Maj 2011 2 Indhold
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.
Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2
Læs mereUdvikling i sygefravær i regionerne
Udvikling i sygefravær i regionerne 2012-2013 1 BILAG Bilag 1: Benchmarking af sygefravær i regionerne - baseret på data fra 2012 Bilag 2: 2012 Benchmarkrapport om sygefravær bilag 1-9 Bilag 3: Benchmarking
Læs mereNotat om sygehusenes produktivitet
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 385 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 16. marts 2007 Notat om sygehusenes produktivitet (En kort gennemgang af Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregninger vedr.
Læs mereSygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereUdvikling i sygefravær i regionerne
Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2015 1 Sygefravær i regionerne 2011 til 2015 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2015. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes
Læs mereData fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN TREDJE DELRAPPORT Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet December 2007 Løbende offentliggørelse
Læs mereUdvikling i sygefravær i regionerne
Udvikling i sygefravær i regionerne 2011 2017 1 Sygefravær i regionerne 2011 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2017. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes sygefravær
Læs mereNedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene
Læs mereAPPENDIX 1: DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Constant Returns to Scale (CRS),
APPENDIX 1: DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Constant Returns to Scale (CRS), A1. DEA produktivitetsanalyse 2001-2000 data med Constant Returns to Scale (CRS), sorteret dels efter DEA indeksenes
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor
Læs mereRegion Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr.
Region Midtjylland Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 9 NOTAT Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi
Læs mereØget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene
Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehusene Ministeriet for Sundhed og forebyggelse 1 Indhold 1. Sammenfatning... 3 2. Udviklingen på landsplan i perioden 2008-2011... 6 3. Forskelle
Læs mereUdvikling i sygefravær i regionerne
Udvikling i sygefravær i regionerne 2011-2016 1 Sygefravær i regionerne 2011 Der er nu data for det regionale sygefravær for 2016. I nedenstående tabeller er det valgt, at sammenligne regionernes sygefravær
Læs mereSundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme
Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital
Læs mereA N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis
A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereQ1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?
Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende
Læs mereOverordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau
LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereBenchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2013
Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data fra 2013 1 Indhold Resumé... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Sygefravær... 4 Afgrænsning af områder... 5 sområdet... 5 Somatik, psykiatri, social
Læs mereDansk Anæstesi Database. National Årsrapport 2013
Dansk Anæstesi Database National Årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereProduktiviteten på Sygehus Thy-Mors
Produktiviteten på Sygehus Thy-Mors Notat til Sygehus Thy-Mors Jannie Kilsmark Rebecca Zachariae Nielsen Dansk Sundhedsinstitut Juni 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende
Læs mereTAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;
Læs mereØGET FOKUS PÅ DE GODE RESULTATER
ØGET FOKUS PÅ DE GODE RESULTATER - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Synliggørelse og udbredelse af bedste praksis... 3 3. Indikatorer på lands-, regions- og sygehusniveau...
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17
RADIOLOGISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2003 OG 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN - ANDEN DELRAPPORT
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN - ANDEN DELRAPPORT Danske Regioner H:S Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Løbende offentliggørelse af produktivitet
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereSygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998
Læs mereDe private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1
De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter
Læs mereSundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland
Læs mereFYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12
FYSIO- OG ERGOTERAPEUTISKE YDELSER VED OFFENTLIGE SYGEHUSE 2004 OG 2005* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4
FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereVELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013
VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. september 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. kvartal 2015
Læs mereBilag 2: Sygehusspecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte på sygehusene
Bilag 2: Sygehusspecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte på sygehusene Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereTAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE
TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;
Læs mereOversigt over hospitalsindberetninger Nedenstående 6 diagrammer viser fordelingen af bivirkningsindberetninger i hele Danmark og pr. region.
Lægemiddelstyrelsen FOS. februar 1 HGJ Oversigt over hospitalsindberetninger 9 Lægemiddelstyrelsen har i 9 modtaget 699 bivirkningsindberetninger fra hospitalerne. Lægemiddelstyrelsens bivirkningsdatabase
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012
REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs merePERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK. Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning
PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN MAL@SUM.DK Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET 1. Forandringer i behandlingerne på sygehusene 2. Tværsektorielt
Læs mereLØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN
LØBENDE OFFENTLIGGØRELSE AF PRODUKTIVITET I SYGEHUSSEKTOREN FJERDE DELRAPPORT Danske Regioner Finansministeriet Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse September 2009 Løbende offentliggørelse
Læs mereANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18
ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereLøbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren. Første delrapport.
Sundhedsudvalget, Kommunaludvalget SUU alm. del - Bilag 189,KOU alm. del - Bilag 73 Offentligt Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren. Første delrapport. Amtsrådsforeningen H:S Finansministeriet
Læs mereAnvendelse af DRG: Produktivitet. DRG Konference - undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
Anvendelse af DRG: Produktivitet DRG Konference - undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Opgørelse af produktivitet DRG- og DAGSproduktionsværdi Somatisk sygehusproduktion Tilrettede driftsudgifter
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereAflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 22. september 2011 Notat om aflyste operationer Sundhedsudvalget blev på møde den 30. august præsenteret for en statistik over
Læs mereForslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland
Læs mereMonitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse
SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mere12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2002 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Læs mereDetaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: Dato: 6. december 2010 Udarbejdet af: Mads Christian Haugaard E mail: Mads.Christian.Haugaard@regionsyddanmark.dk Telefon:
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereKommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010
KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau
Læs mereAnvendelsen af tvang i psykiatrien er blevet
Anvendelse af tvang i psykiatrien i 1999 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Ny registrering af tvang i psykiatrien Register for anvendelse af tvang i psykiatrien Definition
Læs merePatienters oplevelser på landets sygehuse
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser
Læs mereBenchmarking af psykiatrien
Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereDansk Intensiv Database
Bilag 5: Kalenderår BILAG 5: Opgørelse af indikator 1-4 på hele kalenderår Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014 Dette bilag omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2013 31. december
Læs meresundhedsvæsenets resultater Resumé
2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:
Læs mere! "##$% ! " %! & '()* + ),!!* + - ).* + / 0!!* + 1 0!* + 2 #$%& * + - 4,,+)&+ 5 &!.* + / # '!! 7!*!!!, 7!!! %,!! 84 #$%8 #!!!!!!!! *!!!! $ %,!!!!!
! " %! & '()* + ),!!* + - ).* + / 0!!* + 1 0!* + 2 2 #$%& * + - 3 4,,+)&+ 3 4,,+)&+ 5 &!.* + / 2 6& & 3 # '!! 7!*!!!, 7!!! %,!! 84 #$%8 #!!!!!!!! *!!!! $ %,!!!!! %.!! #$%!!0!! 0! #$% 0 5*!!!!! 9!!! 0!
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereNotat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed
Notat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015 (LUP) Patientforløb - Patientsikkerhed Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Specialkonsulent Søren From Knudsen
Læs mereMONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 395 Offentligt MONITORERING AF GENOP- TRÆNINGSOMRÅDET KL Danske Regioner Sundhedsstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Maj 2008 Kolofon Monitorering
Læs mere