KONCEPTNOTE: FAGLIGT NETVÆRK Faglige netværk er flerårige og længerevarende netværksstrukturer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONCEPTNOTE: FAGLIGT NETVÆRK Faglige netværk er flerårige og længerevarende netværksstrukturer"

Transkript

1 KONCEPTNOTE: FAGLIGT NETVÆRK Faglige netværk er flerårige og længerevarende netværksstrukturer NGO-FORUM C/O Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K Underskrevet ansøgning skal indsendes elektronisk til: J.nr.(udfyldes af NGO-forum): Såfremt konceptnoten godkendes fremsendes egentlig ansøgning og endeligt budget samt finansieringsplan. Netværket: Juridisk og økonomisk ansvarlig organisation i netværket (lead agency) Øvrige (danske) organisationer i netværket: (tilføj gerne flere) Navn: Dansk Forum for Mikrofinans (DFM) Adr: c/o Vibevej 7A, 2400 Kbh. NV Tlf: Kontaktperson: Peter Blum Samuelsen Navn: Caritas Danmark Adr: Vibevej 7A, 2400 Kbh. NV Tlf: Kontaktperson: Peter Blum Samuelsen Betyrelsen for DFM består af: 1. Flemming Kramp, Andelskasse Oikos 2. Christian Kruse, CARE Danmark 3. Ole Dahl Rasmussen, Folkekirkens Nødhjælp 4. Kristine Kaaber Pors, DMR-U 5. Anders Tharsgaard, Dansk Flygtningehjælp 6. Allan Danfær, Himalayan 7. Peter Blum Samuelsen, Caritas Danmark Her to adresser fra bestyrelsen: Navn: DMRU Adr: Peter Bangs Vej 1D, 2000 Frederiksberg C Tlf: Kontaktperson: Kristine Kaaber Pors

2 Side 2 Navn: Folkekirkens Nødhjælp Adr: Nørregade 15, 1165 København K Tlf: Kontaktperson: Ole Dahl Rasmussen Støtteperiode for det faglige netværk: 1. jan dec Ansøgt samlet beløb fra NGO-forum: Kr. 1,498,930 Ansøgt beløb fra NGO-forum første støtteår: Andre finansieringskilder til Netværket: Er dette en genansøgning (har tidligere søgt Udenrigsministeriet, Minipuljen eller NGO-forum)? Kr. 600,000 Bidrag i tid og økonomisk tilskud fra deltagere [ ] Ja. Dato for ansøgningen: [ X] Nej Resumé Mikrofinans formidlet gennem civilsamfundsorganisationer i ulande bliver i stigende grad anvendt som en strategi for fattigdomsreduktion og er særdeles højt på dagsordenen i internationale organisationer og udviklingslande. Mikrofinans har traditionelt været et underprioriteret område i NGO-miljøet i Danmark, men de senere år har set en stærkt stigende interesse for at støtte mikrofinansaktiviteter blandt de danske NGOer, donorer og privatsektoraktører. På trods af det voksende omfang af mikrofinansaktiviteter, er der ingen systematisk indsats for at opbygge kapacitet eller fremme videndeling mellem organisationer, der arbejder med og ønsker at arbejde med mikrofinans. En større kapacitetsundersøgelse af danske NGOer i 2007 konstaterede at danske NGOer havde en lang række aktiviteter, der involverede mikrofinans, men alligevel var uinformerede om internationale standarder på området. Undersøgelsen dokumenterede et stort behov for kapacitetsopbygning af de danske NGO er - blandt andet havde NGO erne overraskende få aktiviteter inden for enkelte afgørende områder, blandt andet støtte til mikrofinansinstitutioner Det nystiftede Dansk Forum for Mikrofinans vil derfor styrke de danske aktører samt øge forståelse og debat i offentligheden og forbedre den danske ressourcebases støtte, monitorering og rådgivning af partnere i Syd. Fortalervirksomhed, dialog med Danida, og metodeudvikling/innovation vil også blive styrket. Med kurser, arrangementer, forskning, erfaringsopsamling og vidensdeling vil netværket opfylde et udtalt behov hos de danske NGOer og den danske ressourcebase.

3 Side 3 Dato: Underskrift (ansvarlig person): 1. Net etværkets tema Beskriv det faglige tema, som netværket vil beskæftige sig med. Mikrofinans kan kort beskrives som finansielle ydelser formidlet gennem lokale civilsamfundsorganisationer typisk bestående af forskellig størrelse kvindegrupper med stor sammenhængskraft og demokratisk styreform. Stadig flere aktører anvender mikrofinans som en strategi for fattigdomsreduktion og fremme af ligestilling. I dag er der 150 millioner brugere af mikrofinans institutioner (MFIer) ifølge Microcredit Summit Campaign Report 2009, men derudover findes utallige uformelle spare/lånegrupper, som i sin grundlæggende form kan spores tilbage før det formelle banksystem opstod (Kina). Alene i Indien findes ifølge regeringens opgørelse i 2006 over 41 millioner medlemmer af spare/lånegrupper (selvhjælpsgrupper). Nogen mener derfor, at det samlede antal mikrofinans bruger i verden ligger over 500 millioner. Mikrofinans vinder stadig større politisk og økonomisk opbakning fra institutioner som Verdensbanken IMF, FN, EU og privatsektoraktører som banker og mikrofinansinstitutioner (MFIer), bilaterale donorer, regeringer i udviklingslande samt i særdeleshed civilsamfundsorganisationer. FN har meldt ud, at mikrofinans spiller en afgørende rolle for opnåelsen af 2015 Målene især mål 1 om udryddelsen af fattigdom og mål 3 om kønsligestilling og styrkelse af kvinders stilling. Begivenheder som FNs International Year of Microcredit i 2005, tildelingen af Nobels fredspris til Grameen Banken og stifteren Muhammad Yunus i 2006 samt internationale kampagner som Microcredit Summit Campaign understreger den brede internationale opbakningen til mikrofinans. Mikrofinans og mikrovirksomhed er således et fagligt tema af stærkt stigende betydning, der berører mange centrale temaer herunder de af NGO-forum prioriterede temaer: 1. Globale tendenser, muligheder og udfordringer: Netværket vil afholde fyraftensmøder, udøve fortalervirksomhed overfor Danida og lave en undersøgelse af nye finansieringsformer indenfor mikrofinans, hvor fremskaffelse af lånekapital til lokale partnere (MFIer) har undergået store forandringer. 2. Unges indflydelse: Unge er en central og naturlig del af mikrofinansindsatsen, idet det unge har et stort potentiale og et stort behov for at gå ind i den uformelle sektor. Her indgår de i de demokratiske civilsamfundsgrupper hvorigennem de får adgang til finansiering. Netværket vil lægge sig tæt op af anbefalingerne fra regeringens Afrika Kommission. 3. Metodeudvikling: Danske NGOer og aktører er nærmest ikke-eksisterende i den internationale debat og udvikling af mikrofinansredskaber og tilgange. Netværket vil derfor i

4 Side 4 tæt samarbejde med en række danske forskere lave debatmøder, erfaringsudveksling, undersøgelser, informere om tendenser gennem hjemmeside etc. 4. Køn og ligestilling: Her vil forummet gå konkret til værks, da medlemmer af mikrofinansgrupper næsten udelukkende er kvinder, og derfor bidrager betydeligt til deres økonomiske og organiseringsmæssige udvikling. DFM vil afholde offentlige møder og har aftalt tæt samarbejde med Kønsnet, hvor et ud af tre temaer er Køn og entreprenørskab. 5. HIV/AIDS: Forummet vil debattere og oplyse om, hvordan HIV/AIDS-krisen i udpræget grad er fattigdomsrelateret, og at f.eks. spare/lånegrupper, kan give adgang til finansiering i sygdomsforløbet så indtægtsgrundlaget ikke undermineres. Derudover udgør grupperne en god platform for information og debat blandt den hårdt ramte kvindegruppe. Beskriv behovet for et netværk inden for dette tema og hvordan netværket bidrager til at opfylde dette behov. Blandt de danske NGO er er interessen for mikrofinans taget kraftigt til i de seneste år, hvilket erfaringsudvekslingsmøderne i det uformelle mikrofinansnetværk og nye typer projektansøgninger til DMR-U og Projektrådgivningen vidner om, men der har indtil nu ikke været et større samlet initiativ til en egentlig styrkelse af NGO ernes kapacitet på feltet. Projektrådgivningen gennemførte i perioden september 2006 til maj 2007 en undersøgelse af de danske NGO ers erfaringer med mikrofinans. Den endelige rapport og processen pegede på et stort behov for kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling blandt de danske NGOer, der arbejder og ønsker at arbejde med mikrofinans. Eksempelvis har 17 af de på nuværende tidspunkt 29 organisationer med mikrofinansaktiviteter ikke modtaget nogen form for oplæring i, hvordan man bedst støtter og igangsætter mikrofinansaktiviteter. Meget få havde kendskab eller fulgte CGAP retningslinjer og standarder. Projektrådgivningens rapport fra 2007 anbefalede, at danske NGO ers opgaver er at mobilisere og advokere for adgang til kredit, at arbejde professionelt med låne- og opsparingsgrupper som tilgang og at enkelte erfarne NGO er specialiserer sig i mikrofinansydelser, således at de kan tilbyde deres partnere professionel støtte i egentlig lånevirksomhed og udvikling af små virksomheder som eksempelvis Grameen i Bangladesh, der har samarbejdet med norske Strømmestiftelsen (se afsnit 8 hvor undersøgelsens konklusioner og anbefalingerne er yderligere beskrevet). Det drejer sig om at finde den rette balance mellem at promovere og advokere for mikrofinans og at udvikle metoder til at give de fattigste adgang til ydelserne. Hvor låne- og sparegrupperne er oplagte metoder for de allerfattigste at begynde med, udestår der fortsat et udredningsarbejde af, hvad næste skridt er i hvilke kontekster. I nogle sammenhænge vil det være at linke op med eller selv at etablere lokale specialiserede låneorganisationer (MFIer), i andre udvikling af medlemsbaserede låne spare kooperativer (SACCOs), andre steder fortalervirksomhed overfor private og offentlige beslutningstagere.

5 Side 5 Projektrådgivningens rapport anbefalede stærkt at der blev udarbejdet en plan for kapacitetsopbygning og at ledende organisationer tog initiativ til at danne et dynamisk dansk mikrofinansnetværk, der kunne koordinere vidensdeling og kapacitetsopbygning og dermed gøre de danske NGOer bredt bedre i stand til at rådgive og støtte deres partnere i Syd, samt at finansiering blev stillet til rådighed herfor. Med oprettelsen af Dansk Forum for Mikrofinans vil de i undersøgelsen understregede behov for kapacitetsopbygning, viden indsamling og erfaringsudveksling blandt de danske NGOer og deres partnere blive imødekommet. Et stærkt fagligt netværk kan samle de mange interesserede og involverede i det danske civilsamfund og sætte Danmark i front, når det gælder viden og forskning om civilsamfundsorganisationers støtte til mikrofinans i udviklingslande. Beskriv hvordan temaet relaterer sig til de overordnede udviklingstendenser og tværgående problemstillinger inden for udviklingsbistanden. Som ovenfor omtalt, er mikrofinans og mikrovirksomhed af stærkt stigende betydning og berører mange centrale dagsordner i udviklingsbistanden herunder de af NGO-forum fem prioriterede temaer. I relation til Paris-deklarationen skal følgende nævnes: Mikrofinans skal ses som et konkret redskab i bistanden og ikke som et mål i sig selv. Som sådan kan mikrofinans bidrage konstruktivt til en række initiativer, men vil sjældent stå alene. Mikrofinans bidrager til lokal økonomisk udvikling, så der er et grundlag for mobilisering og kapacitets opbygning, fx i forhold til rettigheder. Desuden medfører mikrofinans som regel en styrket lokal organisation, fx i tilfældet med låne/sparegrupper, og denne organisation er et bæredygtigt grundlag for integrerede aktiviteter, hvor uddannelse, rettighedsoplysning, landbrugsundervisning, fortalervirksomhed, markedsadgang etc. indgår. Styrket organisering og uddannelse bidrager til den lokale kapacitet indenfor monitorering og eftersyn af bistandens anvendelse, der er en nødvendighed for at bistand i højere og højere grad kan kanaliseres gennem ulandenes regeringer, fx i form af budgetstøtte. Mikrofinans er med andre ord et konkret redskab, der kan bruges til at føre nogle af Parisdeklarationens målsætninger ud i livet. I en dansk sammenhæng er mikrofinans på det seneste især blevet fremhævet i forbindelse med Afrikakommissionens planer for økonomisk vækst, og beskæftigelse blandt unge. Her søger man at støtte potentielle entreprenører, fattigdomsreduktion og køns ligestilling. F.eks. foreslog regeringspartiet Venstre i februar 2009 en opprioritering af mikrofinans initiativer i Afrika for at fremme kvinders rettigheder og ligestilling samt understøtte økonomisk vækst i den private sektor. Danske NGO er skal i højere grad være klædt på til at indgå i denne udvikling på

6 Side 6 konstruktiv vis hvor de kan bidrage med involvering af civilsamfundet, øget kvalitet og fattigdomsorientering. Beskriv netværkets vinkling af temaet: er der fokus på kapacitetsopbygning, serviceydelser, organisationsudvikling eller fortalervirksomhed? Dansk Forum for Mikrofinans vil i de kommende tre år fokusere på at styrke de danske mikrofinansaktører ved at øge forståelse og debat i offentligheden og ved at forbedre den danske ressourcebases støtte, monitorering og rådgivning af partnere i syd. Det vil foregå gennem - en række større møder om aktuelle og kritiske spørgsmål i tæt samarbejde med forskningsmiljøet, fortalervirksomhed overfor Danida og andre finansieringskilder, og en række møder der skal skabe interesse for at benytte mikrofinans som udviklingsredskab. - træning og erfaringsudveksling, innovation, læringsprocesser og metodeudvikling der kan styrke danske aktørs støtte, monitorere, og rådgivning af MFIer i syd, projekter der samarbejder med MFI indsatser, og projekter der promoverer spare /lånegrupper. Beskriv hvordan temaet relaterer sig til organisationernes rolle som partnerorganisationer med civilsamfundsorganisationer i syd. Danmark har med sine rødder i andelsbevægelsen de bedste forudsætninger for at spille en central rolle i udbredelsen af mikrofinans, og har meget at byde på i forhold til, hvordan netop danske NGO er og deres partnere kan spille en rolle for mikrofinans. Civilsamfundsstrategien (s. 34) nævner, at civilsamfundet kan spille en vigtig rolle for at fremme målgruppers adgang til mikrofinans, men at udbydelse af mikrofinansydelser kræver faglig specialisering. Hvor der i hovedgruppen af donorlande og alle vore nabolande findes adskillige erfarne og professionelle NGO er der støtter mikrofinans gennem specialiserede lokale partnere (MFIer), er det i Danmark stort set kun DACAAR, der har egentlig erfaring med det. Dansk Forum for Mikrofinans ønsker, at danske NGO er skal kapacitetsopbygges og have mulighed for at yde et kvalificeret civilsamfundsinput internationalt til at styrke mikrofinans som et udviklingsredskab til gavn for de fattigste i erkendelse af, at der også er andre mere kommercielle kræfter i mikrofinans, der ikke på samme måde som danske NGO ers partnere har sans for at inkludere de fattigste målgrupper. For at styrke ug udvikle ligeværdige roller mellem nord og syd og for at øge forståelsen af hvordan mikrofinans i praksis implementeres og kvalitetssikres, inviteres i så stor grad som muligt undervisere og oplægsholdere fra syd til de planlagte arrangementer. DFM vil også søge at styrke samarbejdet med syd under projektforløbet gennem udvikling af særlige relationer til en række nationale mikrofinans netværk i syd (der er reelt et i hvert land og en række regionale

7 Side 7 netværk). Der overvejes også at udvikle et særligt regionalt venskabsnetværk, som kan danne grundlag for øget information, erfaringsudveksling og relationsopbygning. 2. Netværkets baggrund Hvornår og hvordan er ideen til netværket og de aktiviteter, som I søger støtte til, opstået? Hvordan har medlemmerne fundet sammen om at danne netværket (evt. optagelseskriterier) og hvilke roller har de forskellige organisationers haft? Skitser forberedelsesprocessen der har resulteret i denne ansøgning, herunder møder og forundersøgelser. Projektrådgivningens omfattende undersøgelse af de danske NGO eres arbejde med mikrofinans i 2007 identificerede (som beskrevet ovenfor) en række punkter, hvor der mangler kapacitet blandt NGO erne og i det danske bistandsmiljø i det hele taget. I kølvandet på denne undersøgelse og efter Muhammad Yunus s præsentation af mikrofinans i 2006 i Udenrigsministeriet opstod et netværk af personer, som var interesserede i at blive opdateret om udviklingen indenfor mikrofinans. Godt 100 personer er i dag tilmeldt et uformaliseret netværk, der deler information om arrangementer og ny forskning og på den måde bidrager til vidensdeling og kapacitetsopbygning. Arbejdet med kapacitetsopbygning, analyser og strategier har imidlertid vist sig at være for omfattende til at kunne overkommes på frivillig basis og for vigtigt til at der sker sporadisk og ukoordineret. Desuden har feltet i Danmark udviklet sig til at omfatte andre og mere forskellige aktører (private virksomheder, universiteter banker, NGOer m.v.), så der nu kan tales om en egentlig dansk mikrofinansektor. NGO erne har dels behov for erfaringsudveksling på tværs, men i høj grad også samspil med andre aktører. Det er nødvendigt for en dynamisk udvikling indenfor denne sektor, at der sker en systematisk vidensdeling og erfaringsopsamling, samt at sektoren kan fremstå samlet i formidlingen af visse budskaber i den danske offentlighed og i bistandsmiljøet. Dansk Forum for Mikrofinans vil tage udgangspunkt i de danske NGO er og deres behov, men skal være mødested og midtpunkt for vidensdeling og kapacitetsopbygning for hele sektoren. Forberedelsesprocessen har kørt over en længere periode, især taget i betragtning, at de første tilkendegivelser af behovet for et netværk kom i stand i forbindelse med undersøgelsen i Siden har en mindre arbejdsgruppe bestående af DMR-U, CARE, Folkekirkens Nødhjælp, Oikos, og Projektrådgivningen med Caritas Danmark i spidsen mødtes og løbende udvekslet bidrag til ansøgningen på grundlag de identificerede behov. Endvidere er netværksorganisationen formelt haft stiftende generalforsamling og bestyrelsesmøde, hvor ansøgningen har været fremlagt og grundigt diskuteret. Mange yderligere inputs blev opnået ikke mindst fra forskerkredse. På det efterfølgende bestyrelsesmøde blev Caritas Danmark valgt som lead organisation til nærværende ansøgning.

8 Side 8 3. Netværkets organisering Skitser hvordan netværket er eller tænkt organiseret, herunder beslutningsstruktur, tværgående arbejdsgrupper, informations- og kommunikationsstrukturer samt økonomistyring. Hvordan er ansvars- og opgavefordelingen fordelt imellem netværkets organisationer? Begrund og beskriv brug af evt. koordinator og/eller konsulenter. Netværkets medlemmer består af danske NGOer, virksomheder, forskere og andre aktører, som har faglig interesse i mikrofinans og mikrovirksomhed i Syd. Der afholdes årligt et formelt årsmøde / generalforsamling med beslutningskompetence. 5 7 bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamlingen og derudover vælges to suppleanter. Som økonomisk ansvarlig overfor NGO-forum er Caritas Danmark født medlem af bestyrelsen og fungerer som organisationens sekretariat (se også netværkets vedtægter vedlagt som bilag). Bestyrelsens ansvarsområder er følgende: kan ansætte og opsige en faglig netværkskoordinator. kan gøre brug af lønnede ad hoc konsulenter/ressourcepersoner. fungerer som arbejdsgiver for netværkskoordinatoren. kan delegere dele af sine kompetenceområder til netværkskoordinatoren. udarbejder arbejdsbeskrivelser og kommissorier. er ansvarlig for indkaldelsen og udarbejdelsen af dagsordner til formelle netværksmøder. kan indkalde til beslutningsdygtigt netværksmøde ud over årsmødet hvis der er behov. behandler indstillinger og indkomne forslag fra netværksmøderne og temagrupperne godkender retningslinjer for undersøgelser og studier i netværkets regi. godkender årsrapport og regnskaber til NGO-forum, men lead agency er ansvarlig for den endelige godkendelse af disse. godkender offentlige publikationer skrevet i netværkets navn. planlægger midtvejsevalueringen i samarbejde med netværkskoordinatoren. har det overordnede ansvar for at nedsætte temagrupper. planlægger sit arbejde i samarbejde med netværkskoordinatoren og mødes efter behov. Evalueringer af eksisterende netværk peger på koordinator-funktionen, som meget vigtig for netværkenes virke og kræver høj faglig kompetence og erfaring. Vi anser det for essentielt, at have en fast lønnet koordinator for at løfte aktivitetsniveauet, og for at sikre en høj kvalitet i gennemførelsen af aktiviteterne. Bestyrelsen har derfor udvalgt en lead organisation, der i forvejen har den nødvendige kompetence i form af kvalificeret og erfaren personale indenfor både det faglige område og kompetenceudvikling generelt samt har en projektportefølje og et fagligt miljø omkring metodeudvikling og formidling indenfor mikrofinans. Vedlagt i bilag liste over Caritas Danmark s projekter med relevans for mikrofinans samt den foreslåede

9 Side 9 koordinators CV. Når det er sagt, så lægger vi op til en struktur, hvor de enkelte organisationer i netværket byder ind med både kompetencer og organisatorisk arbejde i forhold til aktiviteterne. For at minimere udgifterne og sikre at netværksaktiviteterne er efterspørgsels og behovsstyrede, har DFM valgt ikke at ansætte en fuldtidskoordinator, men i stedet betale en medarbejder hos Caritas på deltid. Koordinatoren stilles til rådighed for gennemførelsen af netværksaktiviteterne i det omfang det er nødvendigt således at det samtidig passer ind i koordinatorens normale arbejdsopgaver. Caritas vil samtidig ansætte en studentermedhjælp på ca. 15 timer om ugen i gennemsnit, og det skønnes derfor at de planlagte aktiviteter vil kunne gennemføres på ca. 15 timer om ugen i gennemsnit for den ansatte koordinator. Konkret vil den faglige netværkskoordinator assisteret af en studentermedhjælp være ansvarlig for følgende: at forestå den fortløbende koordinering af netværkets aktiviteter at følge netværkets aktiviteter og sikre, at temagrupperne og eventuelle andre undergrupper melder tilbage til netværket/bestyrelsen at fungere som sekretær for bestyrelsen og generalforsamlingen at sikre opdatering af hjemmeside (herunder lave nyhedsbrev) og database at producere/sikre produktion af debatoplæg og artikler at assistere temagrupper og andre medlemmer i forbindelse med faglige workshops, igangsættelse og deltagelse i studier og undersøgelser at udarbejde årsrapporter og regnskaber til NGO-forum at sikre at løbende regnskabs- og administrative opgaver udføres af Caritas at holde bestyrelsen orienteret om netværkets aktiviteter og drift at sikre koordinering med andre nationale og internationale netværk på området i samarbejde med bestyrelsen at planlægge evalueringer Behovsstyring, deltagelse og udgiftsminimering Forummet vil i videst muligt omfang inddrage medlemmer og bestyrelse i gennemførelsen af netværksaktiviteterne. Det har allerede været praksis over adskillige år at offentlige møder og formidling af information om forskning og internationale begivenheder har været arrangeret på frivillig basis. Denne medvirken og deltagelse fra interesserede aktører vil fortsætte dels for at billiggøre aktiviteterne men også for at sikre behovsstyring, relevans og ejerskab/læring i kapacitetsopbygningen. Mange af møderne vil blive arrangeret under tæt samarbejde mellem praktikere og forskere ved en række interesserede institutioner så som KVL, SDU, CBS, KU, LIFE, hvoraf en del allerede er medlemmer af DFM. Praktikerne vil få mulighed for at være opdateret med den nyeste igangværende forskning og på samme tid kan forskere og ressourcepersoner få et indblik i de aktuelle praktiske problemstillinger der eventuelt kan afstedkomme fremtidig forskning.

10 Side 10 Der forudses ingen faste arbejdsgrupper, der mødes for at mødes, men derimod konkret involvering fra medlemmer og bestyrelse hvor de selv kan se en fordel og et behov for aktiviteterne. Dette gælder ikke bare kurser og workshops men også afholdelse af fyraftensmøder, som vil blive afviklet i tæt samarbejde med interesserede organisationer som f.eks. forskningsinstitutioner. Som udgangspunkt arrangeres kurser af koordinatoren og netværket i Danmark, der vil stå for at hyre eksterne eller interne kursusfacilitatorer. Hvis behovet kan dækkes af allerede udbudte kurser i ind- eller udland vil disse muligheder bruges i de tilfælde, hvor det kan betale sig. Endvidere vil tværgående tematiske aktiviteter så som LFA kurser, møder om køn og indtægtsskabelse etc. blive lavet i samarbejde med andre netværk eller andre aktører med kendskab til emnet. Udover at udgifterne til arrangementer vil blive holdt nede gennem deltagelse af interesserede grupper, er det håbet at det også kan give mulighed for medfinansiering. Derudover vil netværket søge medfinansiering vi fonde, deltagergebyr og medlemsbidrag. Brug af konsulentbistand I forbindelse med afholdelse af faglige kurser og workshops vil det blive nødvendigt at indhente ekstern ekspertise for at sikre kapacitetsopbygning. Det forventes også, at ekstern faglig bistand vil blive hentet ind i forbindelse med afvikling af undersøgelser og studier. Der vil også blive brugt konsulenter til at lave research og undersøgelser på udvalgte områder samt til at stå for evalueringer. 4. Målsætninger og målgruppe Gør rede for netværkets overordnede (flerårige) målsætning. Angiv netværkets konkrete målsætninger for aktiviteter i det første støtteår. Beskriv netværkets målgruppe: Hvem forventer I vil få udbytte af netværkets aktiviteter? Langsigtet mål At styrke den danske mikrofinans sektor ved at øge forståelse i befolkningen og prioritering blandt beslutningstagere samt ved at forbedre den danske ressourcebases støtte, monitorering og rådgivning af partnere i syd Projektmål At skabe øget forståelse og debat om mikrofinans i offentligheden og bistandsmiljøet

11 Side At styrke opmærksomheden og forståelsen af mikrofinans ved i tæt samarbejde med forskningsmiljøet at øge formidling og debatskabelse i offentligheden, NGO miljøet, og dele af den finansielle sektor ang. aktuelle/centrale spørgsmål 2. Fortalervirksomhed: At øge forståelse og prioritering af mikrofinans som udviklingsredskab hos Danida, fonde og andre beslutningstagere gennem dialog, samarbejde og forskning At forbedre den danske ressourcebases monitorering og rådgivning af partnere i syd 3. Enkelte danske NGOer i stand til direkte at støtte, monitorere og rådgive specialiserede mikrofinans institutioner (MFIer) herunder SACCOs i syd jfr. C-GAPs retningslinjer 4. At øge den danske ressourcebases involvering i samarbejde og koordinerede indsatser med MFIer i Syd 5. At styrke den danske ressourcebase bredt i at støtte, monitorere og yde faglig rådgivning til partnere i Syd, der arbejder med låne- sparegrupper 6. At øge den danske ressourcebases involvering i løbende læring, metodeudvikling og fremme af innovative tilgange i arbejdet med mikrofinans Netværksprojektets målgruppe er således: NGO er med adskillige års erfaring med mikrofinans (ifølge PR 2007 tæller disse ca. 29) Mindre erfarne NGO er, der gerne vil i gang (ca. 17 NGOer ifølge PR 2007) Donorer, institutioner og fonde (fx Danida, Rockwool, Projektrådgivningen) Forskningsinstitutioner: KVL, CBS, Det Biovidenskabelige Fakultet - KU, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi SDU, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU Kommercielle og halvkommercielle virksomheder (Merkur, Oikos, MyC4, Fælleskassen) En bredere offentlighed (af udviklingsinteresserede og studerende) 5. Aktiviteter Angiv varighed af støtteperioden for det faglige netværk: Beskriv de planlagte aktiviteter i de første støtteår og de resultater som aktiviteterne forventes at føre til. Beskriv de planlagte aktiviteter for perioden ud over første støtteår.

12 Side 12 Ansøgningen og nedenstående oversigt over resultater og aktiviteter strækker sig over en treårig proces for udførelse af fortalervirksomhed, formidling, kapacitetsopbygning, læring, metodeudvikling og fremme af innovative tilgange til arbejde med mikrofinans. Følgende er en samlet beskrivelse af de planlagte aktiviteter over de tre år. Denne plan er selvfølgelig ikke fuldstændig og fastlåst og en rulleplan vil udspecificere de konkrete aktiviteter for hvert år. Rulleplaner for de enkelte år vil afspejle den endelige nøjagtige placering af aktiviteterne. Som udgangspunkt vil DFN dog løbende formidle viden bredt til offentligheden og mere snævert til NGO miljøet (mål 1) samt foretage fortalervirksomhed (mål 2). Kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling ift. bestemte indsatsområder vil tage udgangspunkt i Projektrådgivningens kapacitets analyse samt undersøgelse af mere specifikke behov især indenfor spare/lånegruppe området (mål 5 og 6), og kapacitetsopbygningen vil fokusere her, eftersom det er her flest danske NGOer har umiddelbare behov og allerede arbejder. Som kapaciteten øges indenfor de mere grundlæggende arbejde med spare-/lånegrupper vil fokus på seminarer og erfaringsudveksling glide over til også at omfatte samarbejde med og støtte af MFIer (mål 3 og 4). Netværket vil fortsætte med at udbyde relevante kurser og afholde fyraftensmøder samt det årlige mikrofinansmøde hen over de tre år, men efterhånden som flere og flere NGOer, institutioner og virksomheder bliver introduceret til mulighederne for at benytte mikrofinans samt de grundlæggende problemstillinger i arbejdet, vil behovet for introkurser mindskes. I stedet vil fokus fortsat være på løbende erfaringsopsamling, formidling via hjemmeside og møder, samt udbuddet af specialkurser, der opfylder specifikke kapacitetsbehov som udtrykt af medlemmerne. Resultater 1: At styrke opmærksomheden og forståelsen af mikrofinans ved i tæt samarbejde med forskningsmiljøet at øge formidling og debatskabelse i offentligheden, NGO miljøet, og dele af den finansielle sektor ang. aktuelle/centrale spørgsmål Aktiviteter 1.1: Otte møder målrettet den brede offentlighed over tre år med fokus på generel opdatering om seneste udviklinger inden for feltet. Det kan være gennem præsentationer af praktikere og forskere om emner med bred interesse, fx udviklingen i Grameen Bank, kommercialisering, fattigdomsmål, Mikrofinans og Afrika kommissionens fokus på unge og beskæftigelse m.v. Det forudsættes at DFM medlemmerne selv vil stå for koordineringen af fem møder, idet der allerede er tradition for at disse arrangementer arrangeres af medlemmerne på frivillig basis. Her tænkes især på den store indsats OIKOS har ydet i denne forbindelse. 1.2: Seks mindre møder / fyraftensmøder over tre år af bred faglig karakter målrettet NGO-miljøet og andre

13 Side 13 2: Fortalervirksomhed - At øge forståelse og prioritering af mikrofinans som udviklingsredskab hos Danida, fonde og andre beslutningstagere gennem dialog, samarbejde og forskning praktikere/interessenter så som den private sektor og fonde. Emner vil fx være Mikrofinans og kvinders rettigheder og udviklingsmuligheder, HIV/AIDS og socialt sikkerhedsnet gennem låne- sparegrupper, Mikrofinans og unge og beskæftigelse. Disse møder vil fremme dialogen mellem NGOer og eksempelvis forskere og private virksomheder og ruste parterne til at indgå i en offentlig debat om mikrofinans og udvikling. Møderne vil orientere om støtte til MFIer og låne- /sparegrupper i forhold til forskellige udviklingsmål. Særligt fokus vil være på at informere og diskutere de problemer, der er forbundet med mikrokredit komponenter i integrerede projekter med henvisning til C-GAPs retningslinjer, og de alternativer der eksisterer. 1.3: En konference som afslutning på det treårige læringsforløb. Her inviteres udenlandske eksperter, og netværkets egne erfaringer præsenteres og diskuteres. Konferencen afsluttes med udgivelse af en hvidbog for civilsamfund og mikrofinans. 1.4: Hjemmeside: Arbejdet suppleres, med etablering af hjemmeside med info om faglige spørgsmål og planlagte aktiviteter 1.5: Nyhedsbreve: Der udarbejdes halvårligt nyhedsbrev, hvor medlemmer, forskningsmiljøet kan bidrage og hvor der orienteres om internationale begivenheder. 1.6: Database: Der laves en database over medlemmernes aktiviteter og behov 2.1: Deltagelse i debat og direkte bidrag til udviklingen af officielle Danida retningslinjer på området for mikrofinans i forsøget på at åbne op for at den danske NGO miljø i hørere grad bliver involveret i brugen af mikrofinans som udviklingsredskab. Netværket vil bidrage til at udarbejde guidelines for området under civilsamfundsstrategien. Dette indebærer et årligt møde med repræsentanter for Danida med henblik på at opnå indsigt i Danida monitorering af fattigdomsorientering i mikrofinans støtte. 2.2: Analyse af nye finansieringsmuligheder for forskellige former for mikrofinans. Finansiering af mikrofinans aktiviteter

14 Side 14 har ændret sig meget i de senest år. Formålet med undersøgelsen vil være at understøtte danske NGOers fortalervirksomhed og fremme af muligheder for øget finansiering af drift og lånekapital til mikrofinans. 3. Enkelte danske NGOer i stand til direkte at støtte, monitorere og rådgive specialiserede mikrofinans institutioner (MFIer) herunder SACCOs i syd jfr. C-GAPs retningslinjer 3.1: MFI støtte: To af netværkets medlemmer har deltaget i tre kurser af tre dages varighed og modtaget opfølgende sparring angående grundlæggende emner og problemstillinger så som: MFIers rolle samt styrker og svagheder; funktioner og ydelse. Faglige kerneområder: markedsforskning, produktudvikling og pilot testning (MicroSave); strategisk and operationel forretningsplanlægning inkl. finansiel analyse (Microfin); institutionelt lederskab og styring; human resources inkl. felt niveau incitamentssystemer; porteføljekvalitet, og monitorerings- og informationssystemer. Her kan C-GAPs retningslinjer /ressourcer eller Microfinance Handbook bruges som undervisningsmateriale. Her kunne der også være mulighed for at benytte ressourcepersoner fra syd til undervisning og dialog. Den danske NGOs rolle: Hvordan hjælper man med at starte en MFI op? Hvordan monitoreres og rådgives en MFI? Hvordan skaffes operationel finansiering og lånekapital? 3.2: Som opfølgning på intro kurser /for erfarne medlemmer arrangeres minimum seks fyraftensmøder over tre år for praktisk anvendelig erfaringsudveksling. Temaer der kan diskuteres er monitorering af finansielle mål, problemer med tilbagebetaling, udvikling af forretningsplan, governance, koordinering af lokal træning og besøg hos ledende partnere i syd som Danske partnere kan lære af etc. 4. MFI-NGO samarbejde: Øget involvering af dansk ressourcebase i samarbejde og koordinerede indsatser med MFIer i syd 4.1: MFI-NGO samarbejde: Seks danske NGOer har deltaget i tre kurser af en dags varighed og modtaget opfølgende sparring angående grundlæggende emner og problemstillinger så som: Uddannelse og beskyttelse af låntagere; erhvervsuddannelser og virksomhedstræning til potentielle låntagere; fremme af markedsføring, der understøtter MFI klienter etc. Hvordan fremmer man bedst indkomstskabende aktiviteter? Her kan undervisning tilrettelægges i samarbejde med projektrådgivningen som har lavet en håndbog på området. Hvad kan den danske NGO gøre for at fremme samarbejde og

15 Side 15 koordinering så iværksættere modtager både finansiel og ikkefinansiel støtte (træning)? 5. Låne- /sparegrupper: Den dansk ressourcebase styrket bredt i at støtte, monitorere og yde faglig rådgivning til partnere i syd der arbejder med lånesparegrupper 4.2: Som opfølgning på kurser eller for erfarne aktører arrangeres minimum seks fyraftensmøder over tre år for praktisk anvendelig erfaringsudveksling. Her kan f.eks. diskuteres hvordan vi sikre at hjælp til iværksættere er efterspørgselsstyrede og betalingsbaserede jfr. erfaringer fra Danske NGOers arbejde med indkomstskabende aktiviteter 5.1: Låne-/sparegrupper: Seks danske NGOer har deltaget i tre kurser af to dags varighed og modtaget opfølgende sparring angående grundlæggende emner og problemstillinger så som: låne- sparegruppers rolle, styrker og svagheder. Funktion og metode. Indikatorer og rapportering. Her kunne man bruge materiale om Village Savings and Loans Associations, og Monitorerings og Informations Systemer (MIS). Introduktion til de danske NGOs rolle i forbindelse med opstart udbredelse og strategier for replikation og bæredygtighed; At arbejde gennem sammenslutninger af låne- sparegrupper; Indskydelse af ekstern kapital i låne- sparegruppers fond; brug af minimalistisk promovering af låne- sparegrupper eller integrering i større integrerede landbrugs/livelihoods projekter. 5.2: Som opfølgning på kurser arrangeres minimum seks fyraftensmøder over tre år for praktisk anvendelig erfaringsudveksling. Temaer kan være evaluering af lånesparegrupper, indikatorer, strategier for replikation, manglende opsparing og udlånsaktiviteter, koordinering af lokal træning og besøg hos ledende partnere i syd som danske partnere kan lære af. 6. Øget involvering af den danske ressourcebase i løbende læring, metodeudvikling og fremme af innovative tilgange til arbejde med mikrofinans 6.1: Udfærdigelse af en undersøgelse af de konkrete problemstillinger og erfaringer danske NGOer har med lånesparegrupper for yderligere at styrke erfaringsudveksling og metodeudvikling for danske NGOers arbejde med lånesparegrupper under civilsamfundsstrategien. 6.2: En medlemsorganisation vil med støtte fra netværket årligt tage en problemstilling op, som kræver ny læring og udforskning indenfor implementering af mikrofinans

16 Side 16 programmer. Resultaterne vil blive dokumenteret med støtte og input fra international forskning og ressourcecentre i Syd og formidlet gennem fyraftensmøder og via hjemmesiden. Hjemmesiden vil også rumme en oversigt over den igangværende forskning indenfor mikrofinans på danske universiteter samt i så vid udstrækning som muligt henvisninger til førende international forskning. Netværket vil også lave en database der vil give mulighed for at få et samlet overblik over igangværende mikrofinans projekter iværksat af danske aktører. 6.3: Netværket vil årligt sende 2 repræsentanter med særlig erfaring eller vidensbehov til internationale konferencer så som European Microfinance Week og the Microcredit Summit. Deltagerne vil beskrive deres oplevelser på netværkets hjemmeside, hvor læsere også løbende vil blive orienteret om nye tilgange, metoder og problemstillinger. Her vil også blive henvist til andre hjemmesider, hvor sidste nyt bringes. 6. Metoder og vidensdeling Beskriv kort hvilke metoder og fremgangsmåder netværket vil anvende til kapacitetsopbygning, formidling, vidensdeling og erfaringsudveksling. Beskriv hvorledes netværkets opnåede faglige viden formidles til medlemsorganisationer og andre. Netværket vil formidle viden gennem forskellige kanaler målrettet både netværkets medlemmer samt en bredere kreds af interesserede. Ovenstående afsnit beskriver i detaljer hvordan aktiviteter er planlagt og målrettet, men her er endnu nogle overvejelser angående metoder og vidensdeling: Hjemmeside På en lettilgængelig hjemmeside vil der være et nyhedsfelt, en liste over kommende arrangementer, en ressourcedatabase med nyeste forskning, evalueringer og studier om mikrofinans. Her fra vil der også kunne downloades guidelines og best practise papirer. En oversigt over medlemsorganisationernes projekter i databasen vil blive oprettet med henblik på at styrke medlemsorganisationernes koordinering af aktiviteter i Syd. Hjemmesiden vil også rumme en oversigt over den igangværende forskning indenfor mikrofinans på danske

17 Side 17 universiteter samt i så vid udstrækning som muligt henvisninger til førende international forskning. Database: Netværket vil også lave en database der vil give mulighed for at få et samlet overblik over igangværende mikrofinans projekter iværksat af danske aktører, hvilket kan være til stor gavn for de tilknyttede forskere. Større fællesmøder/konferencer: henvender sig til bredt til interesserede netværksmedlemmer såvel som ikke-medlemmer og pressen. Disse møder vil bidrage til at skabe interesse, debat og øge viden om mikrofinans i Danmark samt skabe opmærksomhed om netværkets arbejde. Fyraftensmøder og fællesmøder: er korterevarende møder, som er fleksible og tillader aktuelle emner at komme på dagsordenen. Fællesmøder er lagt an på udveksling mellem netværkets medlemmer, men giver også mulighed for at åbne op for en større kreds af interesserede og giver en vigtig udveksling og input mellem netværkets medlemmer og andre i den danske ressourcebase (private virksomheder, Danida, forskere, konsulenter og andre organisationer). Fyraftensmøderne kan også bruges til vidensdeling, når netværkets aktører har deltaget i fx konferencer. Seminarer af typisk 1-3 dages varighed giver deltagerne mulighed for at komme i dybden med et specifikt emne. F.eks. monitorering og evaluering af mikrofinansaktiviter. Publikationer: Viden og erfaringsopsamling vil blandt andet finde sted gennem udarbejdelse og udgivelse af artikler og studier af mikrofinans. Herudover vil der blive udarbejdet værktøjspapirer, som kan bruges dels som redskaber i arbejdet med mikrofinans og udvikling, dels som en fælles læringsproces og formidling af, hvad medlemsorganisationerne ser som god eller best practice. lister: En række lister oprettes med henblik på at skabe et community of practice omkring mikrofinans. Følgende lister vil blive prioriteret: 1) En bred liste, hvor alle har adgang til at modtage opdateringer, fortrinsvist om aktiviteter og nyheder om Danmark, men også om særlige begivenheder i udlandet. 2) En praktikerliste, forbeholdt medlemmerne og tilknyttede resourcepersoner. Her lægges vægt på gensidig udveksling af nyheder, information og holdninger om de emner, der behandles i netværket.

18 Side Fremtidsperspektiv Redegør for netværkets tidshorisont ud over den periode, der søges om støtte til. For at gennemføre de her nævnte aktiviteter vil Dansk Forum for Mikrofinans i de første år være afhængig af ekstern finansiering. Generelt er omsætningen, og dermed administrationsbidraget, fra igangværende mikrofinansprojekter lav, og behovet for kapacitetsopbygning mv. tilsvarende høj. På længere sigt er det imidlertid forventningen, at balancen forrykkes således, et mikrofinansaktiviteter vil fylde mere i medlemsorganisationernes og -institutionernes portefølje samtidigt med, at en række basale behov for vidensopbygning er tilgodeset. Læringsforløbet for netværket, som er beskrevet i nærværende ansøgning, afsluttes med en international konference efter 3 år. Konference vil samtidig markere overgangen til en periode med mindre aktivitet i form af kurser og lignende, da netværket i højere grad vil være selvkørende. Herefter vil aktivitetsniveauet dale og kan i stor udstrækning kunne opretholdes med et kontingent samt konkrete konsulentydelser, og der vil i større omfang for så vidt angår øvrige arrangementer vil være tale om indtægtsdækkende virksomhed. Mikrofinans har på det seneste tiltrukket også større finansielle investorer, som ikke tidligere har vist interesse for dette marked, og herfra må påregnes en vis betalingsvillighed. Flere nyligt afholdte og velbesøgte betalingsarrangementer i har i løbet af det sidste år indikeret, at der generelt allerede er en sådan villighed tilstede. Konkret kan her nævnes konference om Danidas mikrofinans evaluering hos IDA samt et større arrangement på CBS hvor Chuck Waterfield talte om gennemsigtighed i mikrofinans. 8. Øvrige relevante oplysninger vedrørende projektet Undersøgelsen af danske NGOers erfaringer med mikrofinans Undersøgelsen danske NGOers arbejde med mikrofinans havde til formål at tilvejebringe viden om, hvad der opfattes som det svære ved at arbejde med mikrofinansieringsformer, hvor trykker skoen og hvilke er de gode eksempler til efterfølgelse? - Forankre læringen i den del af NGO miljøet, som deltog gennem en procesorienteret tilgang. Undersøgelsen indeholdt: Deskstudie 1: En afdækning af hvilke danske NGO er der arbejder med mikrokreditter og mikrofinansieringsformer. Deskstudie 2: En gennemgang og præsentation af hovedtræk i international forskning og analyse inden for området og hvordan placerer de danske indsatser

19 Side 19 sig i forhold til disse. Workshop 1: Erfaringsudveksling blandt danske NGO er og andre aktører. Her blev væsentlige dilemmaer og/eller problemer i forskellige mikrofinans initiativer diskuteret,.feltbesøg: På baggrund af input fra workshop blev en 14 dages rejse til Uganda arrangeret. Workshop 2: Foreløbig udgave af den endelige rapport blev fremlagt og diskuteret. Den endelige rapport er en sammenskrivning af resultaterne af hele forløbet (se bilag). Hovedkonklusioner i undersøgelsen: Danske NGOers støtte til mikrofinans har været fragmenteret og præget af ad hoc tilgange.de fleste projekter støttet af danske NGOer er integrerede projekter, der inkluderer kreditkomponenter, hvilket stærkt frarådes. NGOerne støtter i høj grad låne- og sparegrupper, men kombinationen af de mange kreditkomponenter og disse låne- sparegrupper tyder på en svag forståelse for gruppernes potentiale som stand-alone grupper. Få projekter støtter udviklingen af specialiserede mikrofinansinstitutioner (MFI), hvilket ifølge CGAPs retningslinjer (mikrofinansenhed under Verdensbanken) er en kæmpe flaskehalsproblem for den videre udbredelse af bæredygtig mikrofinans. Danske NGOer er generelt uinformerede om de internationale standarder for effektiv og omkostningseffektiv udvikling af mikrofinansservices. Herunder CGAP retningslinjerne. De danske NGOer er dog i en potentiel god position, når det gælder om at tage en mere støttende/fremmende (promotional) rolle ift. mikrofinans. Dette kræver imidlertid mere viden og forståelse for, hvilken type aktiviteter der skal igangsættes for at fremme mikrofinans. NGO-forums civilsamfundsstrategi bringer ikke klare guidelines for projekter, der støtter mikrofinans Undersøgelsens anbefalinger: Projektrådgivningens rapport fra 2007 kom med en række anbefalinger, som har inspireret opstarten af Dansk Forum for Mikrofinans. Skab et mikrofinansnetværk: Der er et stort behov for kapacitetsopbygning på mikrofinans området hos de danske NGOer og en plan for kapacitetsopbygning skal udarbejdes. I studiet anbefales det, at der bliver oprettet et netværk til fremme for erfaringsdeling og læring på mikrofinansområdet især i forhold til erfaringer med låne- sparegrupper med deltagelse af de danske NGOer. Det er afgørende at nogle organisationer og ressourcepersoner tager en ledende rolle for at udvikle et dynamisk lerning network og at den nødvendige finansiering stilles til rådighed. Udarbejd retningslinjer:

20 Side 20 Da der kun er få danske NGOer der er involveret i specialiserede MFIer kan CGAP retningslinjerne ikke være det eneste grundlag for donor effektivitet. Men det er vigtigt at danske NGOer kender retningslinjerne. Det anbefales at Danida udvikler strategier og rammer for danske NGOer som er interesserede i at opnå ekspertise i at støtte og udvikle partnerskaber med specialiserede MFIer, hvilket er meget udbredt i Norge og andre nabolande. Der bør også udarbejdes retningslinjer for, hvordan mikrofinans kan støttes indenfor Danidas civilsamfundsstrategi i samarbejde med NGO-forum, projektrådgivning og andre. Specialiserede MFIer Undersøgelsen anbefaler (s. 17) at enkelte erfarne NGO er specialiserer sig i mikrofinans, således at de kan tilbyde deres partnere professionel støtte i egentlig lånevirksomhed og udvikling af små virksomheder som eksempelvis Grameen i Bangladesh, der har samarbejdet med norske Strømmestiftelsen f. eks. Rapporten anbefalede at danske NGOer overvejer finansielle kooperativer (SACCOs), som er meget udbredte. Forbrugeruddannelse og forbrugerbeskyttelse: Hvornår og hvordan kan fattige mennesker få glæde af mikrofinans? Hvad er den reelle rente på lånene? Hvordan kan man sammenligne tilbud fra forskellige MFIer? Hvornår er det smart at låne, og hvornår skal det undgås? Hvilke krav stiller MFIerne? Etc. etc. Spørgsmålene er mange, men der er ingen til guide og oplyse brugerne på en uvildig måde. Denne rolle kunne danske NGOer i stigende grad spille i fremtiden. Kapacitetsopbygning: Succesfuldt entreprenørskab afhænger af mere end kapital. Forretningsviden og faglig træning er forudsætninger for adgang til mikrokredit. Derfor er indsatser for at fremme fattiges entreprenørpotentiale vigtige. En kritisk stemme: Mange specielt i Vesten hylder mikrofinans som et middel til fattigdomsreduktion. Fra syd og fra adskillige forskere, er budskabet mere nuanceret og kritisk. Der er behov for danske NGOer med solid viden, som kan involvere sig og kultivere en debat i Danmark såvel som blandt partnerorganisationer i Syd. Innovation: Finansielle services er vigtige for fattigdomsreduktion. Ingen tvivl om det. Men, der er behov for mere innovative tilgange, der kan sikre at services er bedre målrettet og tilpasset de fattigstes behov. Der er behov for flere innovative initiativer, og NGOerne er i en god position til at prøve forskellige tilgange af og dokumentere effekterne. Flere låne spare grupper

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr-

ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- ANSØGNINGSSKEMA: KAPACITETSUDVIKLING (Budget 50.000kr- 250.000 kr.) Kapacitetsudvikling er enkeltstående netværksaktiviteter eller afgrænsende aktivitetsforløb, som normalt skal afvikles inden for et år.

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER

Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Dette skema anvendes årligt samt ved afslutning af større netværksinitiativer finansieret af Udenrigsministeriets puljeordningen til støtte af kapacitetsudvikling

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier

Puljen til støtte af kapacitetsudvikling. Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter. Retningslinjer og bevillingskriterier Puljen til støtte af kapacitetsudvikling Faglige netværk og kapacitetsudviklingsaktiviteter Retningslinjer og bevillingskriterier MAJ 2012 Retningslinjer og bevillingskriterier Side 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00

REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 REFERAT AF STYREGRUPPEMØDE 18. JANUAR 2011 HOS FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP KL 13:00 TIL 15:00 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Præsentationsrunde 3. Kort opdatering på 2010: Hjemmeside Budget 2010 4. Fremtidige

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen

Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Retningslinjer for udsendelse af personel finansieret af DMRU-puljen Kapacitetsopbygning indenfor international diakoni Formålet med at udsende personel er at fremme lokal kapacitet til at kunne gennemføre

Læs mere

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013

Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelse af støtte til større netværksinitiativer 4. december 2013 Godkendelsesprocedurer for ansøgningsrunden: På møde i det Stående Udvalg den 10. april 2013 blev et oplæg til revideret godkendelsesprocedure

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER

Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Rapporteringsformat Årsrapport/afsluttende rapport for større netværksinitiativer Narrativ rapport STØRRE NETVÆRKSINITIATIVER Dette skema anvendes årligt samt ved afslutning af større netværksinitiativer

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Ansøgningsskema 2013 - Større netværksinitiativer Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Ansøgningsskema 2013 - Større netværksinitiativer Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Ansøgningsskema 2013 - Større netværksinitiativer Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Ansøgning som word dokument på MAX 7½ SIDE (eksl. forside og bilag) sendes elektronisk til NGO

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler

Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler Forretningsorden for Danske Landbrugsskoler 1. Sekretariatschef Foreningens sekretariatschef er sekretær for formandsskabet og foreningens bestyrelse. Ved økonomiske dispositioner kan sekretariatschefen

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012

Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 Godkendelse af støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer Juni 2012 NGO FORUM modtog den 20. april 2012 seks ansøgninger om støtte til mindre kapacitetsudviklingsinitiativer: 1) En ansøgning fra

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Vedtægter Dansk Initiativ for Etisk Handel Vedtægter Vedtægter for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel 1. Navn og hjemsted Medlemsorganisationens navn er Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH).

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Referat af LØS Bestyrelsesmøde 11/5 2015

Referat af LØS Bestyrelsesmøde 11/5 2015 Referat af LØS Bestyrelsesmøde 11/5 2015 Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til bestyrelsesmødet... 2 2. Siden sidst... 2 3. Valg af mødeleder og referent... 2 4. Godkendelse af dagsorden og referat af sidste

Læs mere

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Præsentation for Generalforsamlingen 2014 22. oktober 2014 Fra Nye tider, nye skikke... Debatoplæg juni 2012 (HB) Lokal debat Strategiske

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Årsberetning 2008 FREMLAGT VED KØNSNETS ÅRSMØDE 8. DEC. 2008

Årsberetning 2008 FREMLAGT VED KØNSNETS ÅRSMØDE 8. DEC. 2008 at arbejde systematisk for at fremme ligestilling er styrket. Delmål 3: Medlemsorganisationernes fortalervirksomhed og samarbejde med internationale netværk og forskningscentre på ligestillingsområdet

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Rapport fra MENA Netværkets årsmøde 2012

Rapport fra MENA Netværkets årsmøde 2012 Rapport fra MENA Netværkets årsmøde 2012 MENA Netværkets Årsmøde 2012 var en kombinationsdag, der inkluderede: 1. Et overordnet fagligt tema 2. Præsentation af MENA netværkets nye ressourcedatabase 3.

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

DIS i strategisk alliance med Dan-Ejendomme as

DIS i strategisk alliance med Dan-Ejendomme as Pressemeddelelse 17. marts 2003 DIS i strategisk alliance med Dan-Ejendomme as Parterne opretter et fælles internetbaseret selskab, Ungdomsboliger.dk, der skal administrere ungdomsboliger og kollegier

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere