Nedenfor beskrives forslag til demografireguleringer i forbindelse med budget

Transkript

1 Vedrørende: Demografireguleringer i budget (notat) Sagsnavn: Budget Sagsnummer: S Skrevet af: Brian Hansen, Bo Skovgaard, Per A. Christensen, Jan Kjeldmann, Jørn Sørensen, Aase B. Troelsgaard brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: Sendes til: Direktion den 28. maj 2014 og økonomiudvalg den 10. juni 2014 Nedenfor beskrives forslag til demografireguleringer i forbindelse med budget Notatet indeholder i alt 5 afsnit. De 4 første afsnit vedrører demografireguleringer på følgende områder : småbørn (afsnit 1), skolebørn (afsnit 2), ældre (afsnit 3), handicappede (afsnit 4) mens afsnit 5 indeholder en sammenfatning herunder indstillingspunkterne til økonomiudvalget. Grundlaget for demografireguleringerne er kommunens egen befolkningsprognose samt prognosen fra Danmarks Statistik (DS). Ved budgettering af kommunens indtægtsside (skatter, tilskud og udligning) anvendes et gennemsnit af egen befolkningsprognose og prognosen fra DS. For at sikre symmetri til udgiftssiden anvendes samme gennemsnit når demografireguleringerne på udgiftssiden skal beregnes 1. I bilag 1 beskrives forskellen mellem egen prognose og prognosen fra DS for de relevante aldersgrupper. 1. Demografireguleringer på småbørnsområdet Beskrivelse af modellen I budgettet til institutionerne er der afsat et beløb pr. forventet indskrevet barn. Beløbet pr. barn er en bruttotildeling som skal omregnes til et nettotal, dvs reduceres for udgift til ledelse, forældrebetaling (25%) og økonomiske fripladser (21%). Når dette sker er enhedssatsen som skal benyttes i demografireguleringerne følgende: 1 Dette gælder dog ikke skoleområdet (normalundervisning), idet grundlaget for beregningerne her er den udarbejdede elev- og klassetalsprognose, der kun kan udledes af egen prognosemodel. På de øvrige områder under skoleområdet (SFO, private skoler m.m.) anvendes gennemsnit af egen prognose og prognosen fra DS. 1

2 Tabel 1 Gennemsnitspriser (småbørnsområdet) kr. Gennemsnitspris 2014 (kr.) Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Ved årsafslutningen reguleres institutionernes budgetter i forhold til det faktisk antal passede børn (årspladser), jf afsnit 1.4 om efterregulering. I modellen forudsættes, at efterspørgselsprocenten er uændret gennem hele perioden. Nedenstående tabel viser det faktisk antal passede børn i 2013 (årspladser) i forhold til målgruppen i 2013 og herudfra kan efterspørgselsprocenten beregnes: Tabel 2 - Efterspørgselsprocent 2013 Faktisk passede Antal i målgruppe Efterspørgselsprocent Dagpleje ,5 Vuggestuer ,2 Dagpleje og vuggestuer i alt ,7 Børnehaver ,0 Tabellen viser, at der samlet set er en efterspørgselsprocent for dagpleje og vuggestuer på 81,7%, når der måles i forhold til antal ½-2 årige. Efterspørgselsprocenten for børnehaver er 90,0% når der måles i forhold til antal 3-5½ årige. 1.2 Forventet udvikling i antal småbørn Demografireguleringerne vedrører dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Den interessante målgruppe er dermed udviklingen i antallet af ½-2 årige (vuggestuer og dagpleje) samt 3-5½ årige (børnehaver) Tabel 3 Forventet udvikling i antal småbørn (prognose fra 2015) ½-2 årige (vuggestuer/dagpleje) ½ årige (børnehaver) (Kilde: Kommunens egen befolkningsprognose og prognose fra DS) Tabellen viser et fald i antal ½-2 årige frem til 2017, hvorefter der forventes en lille stigning. Antallet af 3-5½ årige falder igennem hele perioden. Nedenstående figur viser den forventede udvikling i den nye prognose sammenholdt med den forventede udvikling i tidligere prognose. 2

3 Figur 1 Forventet udvikling i ½-2 årige ½-2 årige Ny prognose Tidligere prognose Figuren viser at der med den nye prognose forventes et noget større fald i ½-2 årige end tidligere forventet. Dette betyder at småbørnsområdet (dagpleje/vuggestuer) skal aflevere mere i demografiregulering end den regulering der er indregnet i budget (dette beskrives nærmere i afsnit 1.3 nedenfor). Figur 2 Forventet udvikling i 3-5½ årige 3-5½ årige Ny prognose Tidligere prognose For de 3-5½ årige forventes et noget større fald i den nye prognose specielt fra 2017 og frem. Igen betyder dette at der skal afleveres mere i demografiregulering end tidligere beregnet. 3

4 1.3 Beregnede reguleringer (småbørn) Forudsættes uændret efterspørgselsprocent kan der beregnes følgende forventede udvikling i antal passede børn med udgangspunkt i det faktisk antal passede børn i 2013: Tabel 4 Forventet udvikling i antal passede børn (årspladser) faktisk Dagpleje Vuggestuer Børnehaver I alt Ud fra ovennævnte forventede udvikling samt de i tabel 1 angivne gennemsnitspriser kan der nu beregnes følgende demografireguleringer: Tabel 5 Beregnede demografireguleringer på småbørnsområdet kr. Gennemsnitspris 2014 (kr.) Dagpleje Vuggestuer Børnehaver I alt Beregningerne viser, at udgifterne på småbørnsområdet (ved uændret efterspørgsel) skal reduceres med 6,4 mio. kr. fra 2014 til I budget blev der forventet en reduktion på 2,5 mio. kr. I forhold til budget skal der altså reduceres med yderligere 3,9 mio. kr. i For 2016 og 2017 er den yderligere reduktion hhv. 6,7 mio. kr. og 7,4 mio. kr. Tallene fremgår af nedenstående tabel: Tabel 6 Demografireguleringer på småbørnsområdet sammenholdt med reguleringerne i budget Mio. kr Ny regulering (jf ovenfor) Regulering i budget Ændring (mindreudgift) Det er vigtigt at bemærke, at den yderligere reduktion på småbørnsområdet ikke påvirker serviceniveauet på området. Der er udelukkende tale om at budgettet tilpasses det lavere børnetal. 4

5 1.4 Efterregulering vedrørende 2013 Ved årets slutning sker der en efterregulering af tildelingen i forhold til det faktiske antal passede børn (årspladser), jf nedenstående tabel: Tabel 7 Efterregulering på småbørnsområdet Budgetteret antal Faktisk forskel Gns pris Efterreg (1.000 kr.) Dagpleje Vuggestuer Børnehaver I alt Det beregnede efterreguleringsbeløb for 2013 viser altså, at der skal tilbagebetales kr. Den bevillingsmæssige tilretning er sket i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 28/ Efterreguleringen for 2014 kan først gøres op når året er gået. Men tallene indikerer, at der kan forventes en betydelig negativ regulering vedr I budgettet er der således forventet et antal på i alt årspladser, mens ovenstående skøn over det faktiske antal i 2014 kun viser årspladser (se tabel 4). Hvis det skønnede antal passede børn (årspladser) holder, vil den negative efterregulering vedr blive over 3 mio. kr. 2. Demografireguleringer på skoleområdet Området vedrører folkeskoler, SFO, bidrag til private skoler/efterskoler samt ungdomsskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). 2.1 Beskrivelse af modellen Folkeskoler Det forudsættes, at der sker klassedannelse på baggrund af folkeskolelovens rammer om maks. 28 elever pr. klasse ved skoleårets start. Der tildeles følgende ressourcer pr. klasse: Børnehaveklasse til 3. klasse minimumstimetal på 30 ugentlige timer. 4. til 6. klasse minimumstimetal på 33 ugentlige timer. 7. til 9. klasse minimumstimetal på 35 ugentlige timer. 10. kasse minimumstimetal på 21 ugentlige timer. Klasser med elevtal over 21 tildeles yderligere 0,90 ugentlig lektion pr. elev fra elev nr. 21. Disse ressourcer kan anvendes til deletimer, tolærerordninger, holddannelse m.v. Herefter beregnes skolernes ressourcetildeling på baggrund af en forudsætning om, at den beregnede klassiske undervisningstid udgør 44,0 % af lærernes samlede nettoarbejdstid. 5

6 Følgende er ikke indeholdt i ovenstående tildeling: aldersreduktion i henhold til overenskomsten, tid til skolekonsulenter og tid til ledelse. På baggrund af ovenstående og planlægningstallene beregnes lønsummen. Lønsummen udregnes endeligt, når det faktiske elevtal pr. 5. september er dokumenteret og reguleres det følgende skoleår ud fra ovenstående model. Skolefritidsordninger Udgifterne til SFO reguleres ud fra udviklingen i antal 6-9 årige. For skoleåret 2014/15 kendes det faktiske antal SFO pladser dog først i løbet af august måned Nedenstående tal må derfor betragtes som foreløbige. Når det faktiske antal pladser kendes vil en eventuel ændring medtages som en teknisk korrektion til budget SFO-ressourcerne er tilpasset den længere skoledag svarende til bh.kl. til 3. klassetrin skoletid på 30 ugentlige timer, hvilket skete i forbindelse med indførelse af indskolingsordningen i Randers Kommune i Bidrag til private skoler, efterskoler, ungdomsskoler og ungdommens uddannelsesvejledning Bidrag til private skoler reguleres ud fra udviklingen i antallet af 6-16 årige. På efterskoleområdet sker reguleringen ud fra udviklingen i antal årige og på ungdomsskoleområdet sker reguleringen ud fra udviklingen i antal årige. Budgettet til Ungdommens Uddannelsesvejledning reguleres ud fra udviklingen i antal årige. Det faktiske elevtal til private skoler (herunder private skolers SFO) samt efterskoler kendes først pr. 5. september Nedenstående tal må derfor betragtes som foreløbige. Når det faktiske antal elevpladser kendes vil en eventuel ændring medtages som en teknisk korrektion til budget Forventet udvikling i antal skolebørn Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i relevante aldersgrupper indenfor skoleområdet: Tabel 8 Forventet udvikling i skolebørn (prognose fra 2015) 6-16 årige årige årige årige årige (Kilde: Kommunens egen befolkningsprognose og prognose fra DS) Tabellen viser, at (6-16 årige) forventes at falde gennem hele perioden. 6

7 6-9 årige (SFO) stiger fra 2014 til 2016 og falder derefter igen. Antallet af årige (efterskoler) samt årige (ungdomsskoler) falder fra 2014 og frem, mens antallet af årige (ungdommens uddannelsesvejledning) stiger gennem hele perioden. Nedenstående figur viser den forventede udvikling i den nye prognose for 6-16 årige sammenholdt med den forventede udvikling i tidligere prognose. Figur 3 Forventet udvikling i 6-16 årige 6-16 årige Ny prognose Tidligere prognose Tabellen viser, at der forventes færre børn i den nye prognose end den gamle. Det vil alt andet lige betyde, at skoleområdet skal aflevere lidt mere i demografiregulering end tidligere forventet (se også tabel 10 nedenfor). 2.3 Beregnede reguleringer (skole). Ud fra den i afsnit 2.1 beskrevne metode samt den forventede udvikling i skolebørn, jf afsnit 2.2 kan der nu beregnes følgende reguleringsbehov på skoleområdet: Tabel 9 Demografireguleringer på skoleområdet kr Folkeskolen SFO Bidrag til private skoler Efterskoler Ungdomsskoler Ungd. Udd. Vejledning I alt

8 Tabellen viser mindreudgifter på 1,7 mio. kr. i 2015 i forhold til I 2016 er reguleringen ikke helt så stor hvilket skyldes dannelsen af 2 ekstra klasser. I budget blev der forventet en merudgift på 0,3 mio. kr. fra 2014 til I forhold til budget 2014 er der altså tale om en mindreudgift på 2,0 mio. kr. Nedenstående tabel viser ændringen i forhold til de beløb, der allerede er indregnet i budget : Tabel 10 Demografiregulering på skoleområdet sammenlignet med reguleringerne i budget Mio. kr Ny regulering (jf ovenfor) Regulering i budget Ændring (mindreudgift) Efterregulering vedr Med udgangspunkt i de beskrevne modeller på skoleområdet (afsnit 2.1) kan der beregnes følgende efterreguleringsbeløb: Tabel 11 Efterregulering på skoleområdet vedr kr. Faktisk Prognose Efterregulering Folkeskole SFO Privatskoler Efterskoler Ungdomsskoler -18, Ungd.Udd.Vejledning 80, I alt Tabellen viser at skoleområdet skal aflevere 2,7 mio. kr. i efterregulering vedr Efterreguleringsbeløbet medtages ved kommende budgetopfølgning. 8

9 3. Demografireguleringer på ældreområdet. 3.1 Beskrivelse af modellen Ældreområdet reguleres ud fra udviklingen i følgende 2 målgrupper, hvortil der er knyttet et enhedsbeløb: årige 85+ årige Ved sidste års budgetlægning blev der besluttet en midlertidig reduktion af enhedsbeløbene for disse målgrupper med 25% i 2014 og Fra 2016 og frem er enhedsbeløbene uændrede i forhold til tidligere, jf nedenstående tabel: Tabel 12 - Enhedsbeløb på ældreområdet Kr og frem årige årige Den beregnede regulering findes så ved at gange antallet i målgruppen med det tilhørende enhedsbeløb. Der efterreguleres i forhold til det faktiske antal i hver målgruppe (se afsnit 3.5). Ved budgetlægningen for 2014 blev det desuden besluttet, at der i foråret 2015 skal laves en nærmere analyse af demografireguleringen på ældreområdet med henblik på at vurdere konsekvenserne af nedsættelsen af reguleringen. Dette analysearbejde er allerede startet med fokus på en model der i højere grad regulerer i forhold til de faktiske udgifter for de 2 målgrupper. Baggrunden er, at ældreområdet i det seneste halve år har oplevet en kraftig efterspørgselsstigning på frit-valgsområdet, blandt andet som følge af tidligere udskrivning fra hospitalerne og opgaveflytninger fra hospitalerne til kommunerne. Denne stigning er væsentligt større end den nuværende demografiregulering. Der vil derfor ved den igangsatte analyse også blive vurderet, hvorvidt der skal foreslås en ændret demografimodel svarende til modellerne på dagpasnings- og skoleområdet, der er aktivitetsafhængige. Den igangsatte analyse vil være færdig, således at den evt. kan indgå i budgetdrøftelserne for Forventet udvikling i antal ældre Nedenstående tabel viser den forventede udvikling i antallet i de 2 målgrupper ifølge kommunens seneste befolkningsprognose: Tabel 13 Forventet udvikling i antal ældre. Ny prognose årige årige (Kilde: Kommunens egen befolkningsprognose og prognose fra DS) 9

10 Det ses, at begge aldersgrupper stiger gennem hele perioden (bortset fra 85 årige i 2018, hvor der er et lille fald antallet stiger dog igen i 2019 og frem). Nedenstående figur viser den forventede udvikling i den nye prognose sammenholdt med den forventede udvikling i tidligere prognose for de 2 målgrupper: Figur 4 Forventet udvikling i årige årige Ny prognose Tidligere prognose De 2 prognoser er stort set idenstiske dog viser den nye prognose en lidt større vækst end tidligere forventet. Det ses desuden at der pr 1/ var 10 flere årige end forventet, hvilket indgår i efterreguleringen vedr (se afsnit 3.4) Figur 5 Forventet udvikling i 85+ årige årige Ny prognose Tidligere prognose 10

11 Tabellen, at den nye prognose forventer lidt færre 85+ årige end tidligere prognose. Desuden ses, at der pr 1/ var 5 flere 85+ årige end forventet, hvilket indgår i efterreguleringen vedr (se afsnit 3.4). 3.3 Beregnede reguleringer (ældre). Reguleringen sker ved at gange enhedsbeløbene på hver af ovennævnte 2 kategorier. Beregningen er opdelt, så man kan følge den regulering der sker år for år. Først beregnes reguleringen for de årige, dernæst 85+ årige inden beløbene lægges sammen til en samlet regulering: Tabel 14 - Regulering vedr. de årige 1000 kr Efterreg vedr Ændring Ændring Ændring Ændring I alt Tabel 15 - Regulering vedr. de 85 årige 1000 kr Efterreg vedr Ændring Ændring Ændring Ændring I alt Tabel 16 - Samlet regulering på ældreområdet Demogafi, 1000 kr Efterreg vedr Ændring Ændring Ændring Ændring I alt Tabellen viser en merudgift i 2015 på 9,4 mio. kr. stigende til 45,5 mio. kr. I budget var der indregnet en stigning på 8,7 mio. kr. fra , altså en merudgift på 0,7 mio. kr. i I 2016 og 2017 er der en mindreudgift på hhv. 0,7 mio. kr. og 1,1 mio. kr. 11

12 Tabel 17 Demografiregulering på ældreområdet sammenlignet med reguleringerne i budget Mio. kr Ny regulering (jf ovenfor) Regulering i budget Ændring Efterregulering vedrørende 2014 Efterreguleringen vedrørende 2014 fremgår allerede af ovenstående tabeller. Efterreguleringsbeløbet kan specificeres som følger: Tabel 18 Beregnet efterregulering på ældreområdet Faktisk Prognose Forskel Enhedsbeløb Efterreg (1.000 kr.) årige årige Efterreguleringsbeløbet udgør i alt kr. fordelt med til årige og kr. til 85+ årige. Beløbet vedr er bevillingsmæssigt bragt på plads i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 28/

13 4. Demografireguleringer på handicapområdet På byrådsmødet den 31. marts 2014 blev det i forbindelse med vedtagelsen af budgetproceduren for besluttet, at de økonomiske konsekvenser ved fuld fremskrivning i budgettet af demografiudviklingen indenfor gruppen af borgere med handicap og det specialiserede socialområde skulle beskrives. Nedenfor beskrives den nuværende model med tilhørende beregninger og dernæst beskrives en mulig alternativ model herunder reguleringerne i denne model. Både den nuværende model og den alternative model har alle i målgruppen med (dvs. handicap, psykiatri og socialt udsatte), men i den nuværende model forudsættes fremadrettet uændret andel i målgruppen, mens den alternative model forudsætter en svagt stigende andel. 4.1 Beskrivelse af nuværende model På baggrund af de faktiske udgifter til handicapområdet fordelt på relevante alderskategorier beregnes en gennemsnitspris pr. alderskategori, der benyttes i demografireguleringen: Tabel 19 - Gennemsnitspriser på handicapområdet Gns priser årige årige årige årige årige årige årige årige årige Som det fremgår af ovenstående tabel, er der relativt stor forskel på de gennemsnitlige priser på borgere som modtager tilbud, afhængigt af aldersgruppen. Den nuværende model indebærer, at gennemsnitspriserne ganges på den forventede udvikling i de relevante alderskategorier for at få det samlede reguleringsbeløb. Det skal bemærkes, at modellen forudsætter uændret andel handicappede indenfor hver alderskategori. 13

14 Tabel 20 - Forventet udvikling i målgruppen Faktisk Prognose Antal målgruppe 0-14 årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Med udgangspunkt i ovenstående gennemsnitspriser samt den forventede udvikling i antal indenfor målgruppen kan der beregnes følgende demografibeløb for : Tabel 21 - Beregnede demografireguleringer på handicapområdet (nuværende model) kr årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Tabellen viser en merudgift på 2,1 mio. kr. i I budget er der indregnet en stigning af tilsvarende størrelse altså er der i 2015 hverken merudgift eller mindreudgift i forhold til det allerede indarbejdede. I 2016 og 2017 er mindreudgifter på hhv 0,3 mio. kr. og 1,2 mio. kr. Nedenstående tabel viser ændringerne i forhold til budget : Tabel 22 - Demografireguleringer på handicapområdet sammenlignet med reguleringerne i budget kr Ny regulering (jf ovenfor) Regulering i budget Ændring

15 4.2 Overvejelser om en alternativ model på handicapområdet I den nuværende model forudsættes som nævnt uændret andel af handicappede. Den historiske udvikling viser imidlertid, at andelen har været stigende Det er svært at vurdere om andelen vil fortsætte med at stige. Endvidere er det svært at vurdere om de handicappede, der kommer til, er mindre pleje og omsorgskrævende end de handicappede, der modager tilbud i dag fx som følge af øget diagnosticering.i den alternative model er der indarbejdet en svag stigende andel i målgruppen år for år. Nedenstående tabel viser, at der har været en stigende andel i målgruppen i perioden : Tabel 23 - Udviklingen i målgruppens andel Målgruppe Samlet folketal Andel målgruppe (%) 1,84 1,93 1,94 Det ses at andelen har været stigende i perioden fra 2013 til 2014 dog kun med 0,01 pct. point. I forslag til alternativ model antages, at andelen også fremadrettet vil stige med 0,01 pct. point pr. år således, at andelen udgør 1,98% i Det skal bemærkes, at denne antagelse er behæftet med betydelig usikkerhed. En sådan antagelse vil føre til følgende udvikling i målgruppen: Tabel 24 - Udvikling i målgruppen (alternativ model) Faktisk Prognose Antal målgruppe 0-14 årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Sammenholdes med tabel 2 viser prognosen i den alternative model 10 flere i 2015 og 39 flere i Hvis det forudsættes, at udgiftsniveauet pr handicappet ikke ændres og ganges den forøgede fremskrivning med gennemsnitspriserne i tabel 19 fås følgende demografireguleringer i den alternative model : 15

16 Tabel 25 - Beregnede demografireguleringer på handicapområdet (alternativ model) kr årige årige årige årige årige årige årige årige årige I alt Den alternative model viser et reguleringsbehov på 4,4 mio. kr. i 2015 stigende til 18,6 mio. kr. i Nedenstående tabel sammenholder med den nuværende model og med det beløb der allerede er indregnet i budget : Tabel 26 - Sammenligning af modeller Mio. kr Alternativ model Budget Nuværende model Den alternative model vil betyde en merudgift på 2,4 mio. kr. i 2015 i forhold til den nuværende model (og budget ). I 2017 er den alternative model 7,1 mio. kr. dyrere end den nuværende model. Det skal bemærkes, at begge modeller bygger på antagelser om den fremtidige udvikling i både antallet af handicappede og udgiften pr handicappet, som er usikre. Udfordringer ved demografimodeller på handicapområdet. Den nuværende handicapmodel indeholder en fremskrivning af udgifterne til handicapområdet, som sikrer at det samlede budget udvikler sig i takt med udviklingen i den samlede befolkning i Randers Kommune. En alternativ model vil indeholde betydelig skøn, fordi der ikke er nogen sikker faglig viden om hverken udviklingen af antallet af borgere i gruppen af handicappede eller udviklingen i udgifterne til de handicappede. Den alternative model (som er beskrevet ovenfor) indikerer et stigende udgiftsniveau hvilket der ikke er sikkerhed for, vil være tilfældet. 16

17 Hertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt en eventuel ny model skal indeholde efterregulering i forhold til det faktiske antal i målgruppen. En sådan efterreguleringsmekanisme er dog principielt problematisk at etablere på grund af manglende objektivitet. I princippet vil en model, hvor det er de visiterede borgere, der udløser udgifterne i modellen i sig selv kunne føre til et betydeligt udgiftsløft. Modellens resultat er ikke objektivt, og det er i princippet påvirkeligt for de aktører, der arbejder med modellen. Det skal bemærkes, at diskussionen om objektivitet og upåvirkelighed i budgetmodellerne er en generel diskussion, som er baseret på overordnede overvejelser, som hyppigt indgår, når økonomifaglige og socialfaglige målsætninger skal afvejes overfor hinanden. Afvejningen er på ingen måde udtryk for særlige udfordringer på dette område i Randers Kommune. Men hvis det besluttes, at der skal arbejdes videre med en alternativ model skal spørgsmålene om objektivitet og upåvirkelighed indgå i overvejelserne. Nedenstående 2 forslag kan indgå som et element heri: At der fortsat arbejdes på at udvikle præcise servicemålsætninger/-standarder på de relevante ydelsesområder jo mere præcise disse målsætninger er des mindre er påvirkeligheden hos den enkelte sagsbehandler. At der hvert år (fx i forbindelse med demografisagen) foretages en nærmere analyse af udviklingen i antal og gennemsnitspriser for ovennævnte alderskategorier. En sådan analyse vil vise, hvis der på nogle områder sker en uhensigtsmæssig glidning. Og hvis dette er tilfældet skal der iværksættes tiltag, der imødegår denne glidning. Hvis det besluttes at arbejde videre med den alternative model foreslås det, at endelig beslutning herom træffes i forbindelse med budgetforligsforhandlingerne for (i september 2014). 17

18 5. Sammenfatning og indstilling De beregnede demografireguleringer på baggrund af den nye befolkningsprognose kan sammenfattes som følger (forudsat nuværende model på handicapområdet): Tabel 27 - Sammenfatning af demografireguleringerne til basisbudget kr Småbørn Skole Ældre Handicap I alt Tabellen viser en vækst fra 2014 til 2015 på 3,4 mio. kr. stigende til 38,2 mio. kr. i Det er primært ældreområdet der bidrager til stigningen. Tabel 28 - I budget er der allerede indregnet følgende reguleringer (ift år 2014): Mio. kr Småbørn Skole Ældre Handicap I alt I forhold til de demografireguleringer, der allerede er indregnet i budget er der således følgende ændringer: Tabel 29- Ændringer i forhold til reguleringerne i budget Mio. kr Småbørn Skole Ældre Handicap I alt Der er således en samlet mindreudgift i 2015 på 5,2 mio. kr. stigende til 10,3 mio. kr. i Hvis den alternative model på handicapområdet vælges vil mindreudgiften kun være 2,9 mio. kr. i 2015 og 3,2 mio. kr. i Det er værd at bemærke at mindreudgiften på demografien skal sammenholdes med mindreindtægten på indtægtssiden i form af lavere udligningsbeløb. Foreløbige beregninger viser, at mindreindtægten på indtægssiden er noget større end ovennævnte beregnede mindreudgift på udgiftssiden. For den samlede kommunale økonomi er der således tale om en nettomindreindtægt. De endelige beregninger på indtægtssiden kan dog først laves i august måned 2014, når kommunen har modtaget ministeriets meddelelse om tilskuds og udligning i 2015 og fremefter. 18

19 Indstilling Forvaltningen indstiller til økonomiudvalget, At de beregnede demografireguleringer på småbørnsområdet, skoleområdet, ældreområdet og handicapområdet (nuværende model) indarbejdes i basisbudget , At økonomiudvalget tager stilling til, om der skal arbejdes videre med en alternativ model på handicapområdet, og At en eventuel stillingtagen til alternativ model på handicapområdet sker i forbindelse med budgetforligsdrøftelserne for budget (i september måned 2014). 19

20 Bilag 1 Sammenligning mellem egen prognose og prognosen fra Danmarks Statistik (DS) Som nævnt indledningsvis anvendes et gennemsnit af egen prognose og prognosen fra DS, når kommunens indtægtsside skal budgetteres. Det er derfor vigtigt at benyttes samme fremgangsmåde ved budgettering af demografireguleringerne i budget Nedenfor sammenlignes egen prognose og prognosen fra DS for de relevante aldersgrupper: Småbørn ½-2 årige DS Egen Tabellen viser ikke den store forskel mellem de 2 prognoser. Prognosen fra DS viser et lidt større fald fra men i 2018 er de 2 prognoser stort set ens. 3-5½ årige DS Egen 20

21 Tabellen viser, at prognosen fra DS regner med et større fald i 3-5½ årige end egen prognose. Når der således anvendes et gennemsnit af de 2 prognoser (fremfor egen prognose) bliver budgettet på småbørnsområdet lidt lavere. Det skal dog bemærkes (som det også fremgår af selve notatet) at småbørnsområdet efterreguleres i forhold til det faktisk antal passede børn. Skoleområdet 6-16 årige DS Egen Prognosen fra DS forventer et større fald i antal 6-16 årige end egen prognose. Som på børneområdet vil det derfor som udgangspunkt betyde, at budgettet på skoleområdet bliver lavere når gennemsnittet af de 2 prognoser benyttes (fremfor egen prognose). Dette afhænger dog igen helt af klassetalsdannelsen. 21

22 Ældreområdet årige DS Egen 85+ årige DS Egen DS forventer en større vækst i antal årige end egen prognose. Omvendt forventes færre 85 + årige. Disse 2 faktorer opvejer stort set hinanden i demografiberegningerne, hvilket betyder at demografireguleringerne bliver stort set ens uanset om egen prognose eller prognosen fra DS (eller et gennemsnit heraf) benyttes. 22