Stærkt pres for kompromis-løsning i efteråret DA er vred over Jytte Andersens reform af den over 20 år gamle arbejdsmiljølov, som

Transkript

1 Figur 1: Der er ikke sket et fald i det ensidigt gentagede arbejde, på trods af at både fagbevægelsen og regeringen gør en stor indsats imod det på arbejdspladserne. Anmeldte lidelser vedr. ensidigt gentaget arb Kilde: Arbejdstilsynet: Anmeldte arbejdsskader, juli Samarbejdet om arbejdsmiljø vil være lammet indtil valget DA og LO erkender, at der ikke er skabt de store resultater på arbejdsmiljøområdet i 90 erne - Både arbejdsministeren og DA vil i løbet af efteråret komme under hårdt pres for at få sat gang i samarbejdet om den nye arbejdsmiljølov - Men alle parter har meget at vinde ved at udskyde et forhandlingsresultat til efter folketingsvalget - Der er en stor risiko for, at også LO og fagforbundene kommer i intern konflikt om arbejdsmiljøområdet Både Dansk Arbejdsgiverforening og LO erkender nu, at der ikke er skabt gode nok resultater på arbejdsmiljøområdet i 90 erne. Det gør de på baggrund af forskningsresultaterne fra Arbejdsmiljøinstituttets nye statusrapport om udviklingen af dansk arbejdsmiljø, der præsenteres i den foregående artikel. Alligevel tyder meget på, at der ikke kommer gang i partssamarbejdet, som i øjeblikket er lammet, før efter folketingsvalget. Underdirektør i DA Thomas Philbert Nielsen understreger i en kommentar til Arbejdsmiljøinstituttets rapport, at danske virksomheder er kommet så langt med arbejdsmiljøet, at det bliver ekstra svært at komme videre. Tilbage bliver dog, at der inden for nogle klassiske velkendte arbejdsmiljøområder ikke er sket ret meget - f.eks. inden for støj og arbejdsulykker. Vi skal ikke acceptere, at vi har verdens bedste arbejdsmiljø, men at det bare ikke forbedres særlig meget. Vi skal bestemt længere ned. Arbejdsmarkedets parter har en klar fælles interesse her. For det dårlige arbejdsmiljø koster også mange penge og produktivitet på arbejdspladserne. Der er samtidig en risiko for, at der ligger et potentiale for meget voldsomme udgifter i de kommende år inden for bevægelsesapparat- og det ergonomiske område, siger han. LO-formand Hans Jensen mener, at rapporten er ildevarslende: Det er et ganske alvorligt problem for arbejdsmarkedets parter, at man ikke kan måle resultatet af vores indsats. Det gælder også LOs egen i forbindelse med det udviklende arbejde. Når vi laver nogle aktiviteter mod ensidigt gentaget arbejde og om ny organisering af arbejdsformerne, så skal det altså også kunne ses, og effekterne skal kunne måles, siger Hans Jensen. Se også figur 1. Det er en myte, at vi i Danmark har gjort det særligt godt på arbejdsmiljøområdet de senere år. Det er illusionsmageri at sige, at det går fantastisk godt. Jeg er dybt bekymret over det, der foregår i øjeblikket. Elefanterne har trampet så meget rundt i glasbutikken i kampen om den nye lovgivning, at vi har glemt at lægge ressourcer på de enkelte arbejdspladser, siger Hans Jensen, der i sin periode som næstformand var stærkt involveret i LOs projekt om det udviklende arbejde. Foreløbig tyder meget dog på, at processen vil være lammet måske helt frem til efteråret Stærkt pres for kompromis-løsning i efteråret DA er vred over Jytte Andersens reform af den over 20 år gamle arbejdsmiljølov, som

2 blev hastet gennem Folketinget i maj og vedtaget med en snævert flertal bestående af regeringen, SF og Enhedslisten. DA har således trukket sig fra det centrale arbejdsmiljøråd, der rådgiver ministeren. Konflikten handler først og fremmest om en politisk-ideologisk fægtning om udformningen af Danmarks arbejdsmarkedspolitiske apparat og ikke så meget om, hvad der konkret sker ude på virksomhederne. Arbejdsgiverne er sure over, at loven sætter det hidtil partsstyrede arbejdsmiljøsystem under administration ved at give arbejdsministeren kontrol over de nye branchearbejdsmiljøråds budgetter og handlingsplaner. Rådene erstatter de nuværende branchesikkerhedsråd. Arbejdsgiverne ønsker derudover ikke at blive en støtte for myndighedernes kontrolsystem. Herom siger lektor Per Langaa Jensen, DTU, som også er medlem af Arbejdsmiljørådet: Arbejdsministeren har indført den nye lov, fordi hun vil se resultater. Hun er interesseret i at få etableret et aftalesystem, hvor parterne laver effektive aftaler med hinanden, som ikke bare er paradesnak. Arbejdsmarkedets parter skal bindes stærkere op på deres egne aftaler. Det kan f.eks. ske ved, at arbejdsministeren bruger Arbejdstilsynet til at følge aftalerne op i tilsynspraksisen. Men arbejdsgiverne vil ikke være med til af indgå aftaler med lønmodtagersiden i Arbejdsmiljørådet, hvis det udløser aktivitet i tilsynssiden. Sagen er gået så meget i hårdknude, at arbejdsministeren reelt er tvunget til at finde et kompromis, så den nye lov kan virke med parternes tilslutning fra Alt tegner til, at der i løbet af efteråret vil blive lagt et alvorligt pres på både Jytte Andersen og arbejdsgiverne for at nå et kompromis - en landingsbane, hvor både regeringen og arbejdsgiverne undgår at tabe ansigt. For det nye centrale arbejdsmiljøudvalg vil reelt være lammet i sit arbejde, hvis DAs stole står tomme. Det vil være et stort politisk nederlag for Jytte Andersen, hvis rådene i den nye arbejdsmiljølov reelt kollapser fra starten. Og det vil være uacceptabelt for fagbevægelsen. Arbejdsministeren kan ikke true eller tvinge arbejdsgiverne til at medvirke i det ny arbejdsmiljøsystem. Jytte Andersen har derfor allerede været på banen og snakket om, at hendes intentioner bliver misforstået af arbejdsgiverne. Hun forsøger i øjeblikket ikke at grave flere grøfter, end der allerede er skabt. Arbejdsgivere og fagbevægelse splittet mellem to strategier Hos arbejdsgiverne og i fagbevægelsen har der i løbet af sommeren udkrystalliseret sig to strategier til, hvordan arbejdsmarkedets parter skal forholde sig til konflikten om arbejdsmiljøloven:! Anført af DI har DA og fagbevægelsens stærke fagforbund indtil videre valgt hardcorelinjen. De ser konflikten som en afgørende prøvesag og dyst med Arbejdsministeriet om, hvor langt staten skal gå i at regulere et hidtil frivilligt samarbejde på arbejdsmarkedet. De er så utilfredse med loven, at de satser på at få den ændret i Folketinget, før den træder i kraft i For DI udgør sagen et strategisk valg. Man er derfor indstillet på, at konflikten godt kan have et langt sigte. Arbejdsgiverne vil forsøge at fortsætte samarbejdet med fagbevægelsen i branchesikkerhedsrådene, selvom loven formelt set erstatter dem med nye arbejdsmiljøråd. I Dansk Metal vil man ikke afvise, at dette kan blive nødvendigt, hvis der ikke kommer en løsning inden Folketingsvalget kommer i denne forbindelse meget belejligt, og

3 organisationerne håber, at meget vil være vundet, hvis der kommer en ny arbejdsminister i løbet af 1998.! DAs andre medlemsforbund og de fleste af fagbevægelsens forbund anført af LO satser på, at der kan tilrettelægges et smidigt kompromis inden jul. De håber på, at der kan skabes enighed mellem DA og arbejdsministeren om, hvordan loven nærmere skal udmøntes, og hvordan arbejdsministeren vil bruge sine beføjelser. Det kan ske ved, at arbejdsgiverne får nogle indrømmelser. Ministeren kan love, at Arbejdsministeriet kun vil bruge sin kontrol til at sikre, at midlerne i branchemiljørådene bliver brugt økonomisk forsvarligt. Altså alene et check på, at der f.eks. ikke bliver udbetalt for store bestyrelseshonorarer o.s.v. Hun kan garantere, at hun ikke vil bruge sin ret til at godkende rådenes planer for parternes indsats. Hun kan måske også indgå en mere uformel aftale, hvor hun binder sig til, at arbejdstilsynene ikke foretager en strammere kontrol. Virksomhederne oplever kravene som konstant skærpede. Arbejdsgiverne har således ikke en klar strategi for, hvordan hårdknuden med arbejdsministeren skal løses. DA ønsker imidlertid ikke at havne i den svenske model på længere sigt. De svenske arbejdsgivere trak sig kategorisk ud af alt arbejdsmiljøsamarbejde for fire år siden, fordi de mente, at de var blevet for involveret i dannelse af nye arbejdsmiljøregler. DA er samtidig presset af flere af deres mindre underorganisationer, som ikke ønsker at stå uden for det nye arbejdsmiljøsystem. Det er et helt utrolig dårligt signal, som DA giver ved at holde sig ude fra det nye arbejdsmiljøsystem. Der sjofler DA den danske model. Jeg vil ikke afvise, at der er nogle procesfejl i det, der er kommet ud af loven. Men det fjerner ikke det ansvar, vi som parter på arbejdsmarkedet har for arbejdsmiljøet. Der er da ikke nogen, der kan være stolte af de resultater, vi har nået indtil videre, siger LO-formand Hans Jensen. Problemet er bare, at arbejdsministeren ikke kan tilbyde arbejdsgiverne særlig meget, hvis konflikten skal løses i efteråret. Jytte Andersen kan ikke foreslå, at der laves om på loven, op til valget. Det vil virke som, at regeringen træder tre skridt baglæns. Det er bl.a. de Radikale, der har stået fast på, at de nye arbejdsmiljøråd skal være en del af det offentlige system underlagt offentlighedsloven og Rigsrevisionen. Med Arbejdsmiljøinstituttets nye forskningsresultater har Jytte Andersen nu samtidig fået den bedst tænkelige faglige støtte til at holde fast på sin nye lov. Ingen ved, om der kommer en ny arbejdsminister efter folketingsvalget. En ny minister vil sandsynligvis være lettere at lave en aftale med, og ministerens ord vil også binde længere frem i tiden. Derfor sidder arbejdsgiverne i øjeblikket mest og studerer valgprognoser. Mulighed for intern LO-konflikt Arbejdsministeren er dog også under pres fra LO. Der er nemlig en oplagt mulighed for en spill-over-effekt, hvor DAs konflikt med arbejdsministeren også skaber uro i fagbevægelsen. Hans Jensen advarer LOs medlemsforbund imod at fortsætte samarbejdet med arbejdsgiverne i 1999 uden for de nye branchearbejdsmiljøudvalg: Jeg er helt overbevist om, at vores egne forbund ikke vil deltage i denne proces. Konsekvensen er jo, at man skærer det offentlige system af fra ens

4 faglige virksomhed. Mere tåbeligt kan man næsten ikke gøre det. Det er simpelthen en grundlæggende fejlvurdering, hvis man forsøger sådan noget. Man kan ikke videreføre et alternativt arbejdsmiljøsystem ud over det officielle. Det er narreværk, siger Hans Jensen. LO er optaget af, at situationen ikke også udvikler sig til en konflikt med dets egne medlemsforbund. En intern strid i fagbevægelsen om, hvem der fører ordet på arbejdsmiljøområdet, vil ikke gavne LOs position. Jeg tror, der vil ske en langsom indholdstømning af LO på arbejdsmiljøområdet i de kommende år. En lang række karteller og arbejdsgiverorganisationer er interesseret i at få arbejdsmiljøpolitikken flyttet ned i organisationerne. Det gælder f.eks. KTO, som meget gerne vil have etableret en forhandlingsbasis med de kommunale arbejdsgivere. Det er CO-Metal allerede kommet langt med i forhold til DI. De såkaldt stærke fagforbund er meget interesseret i at styre forhandlingerne, mens KAD og SiD vil have dem mest muligt varetaget af LO, siger lektor Per Langaa Jensen, DTU. Figur 2: Regeringen har siden 1994 bl.a. i forbindelse med finanslovsforligene afsat væsentligt flere ressourcer til at forbedre arbejdsmiljøet. Nu sættes der spørgsmålstegn ved effekten af indsatsen. DA håber, at arbejdsmiljøpolitikken brancheorienteres DA presser på for at få trukket det danske arbejdsmiljøsystem i den stik modsatte retning af den nye lovs intentioner. Parternes samarbejde om arbejdsmiljø skal adskilles fra kontrollen. Nøgleordene er decentralisering, selvforvaltning og brancheorientering, fordi arbejdsmiljøproblemerne i stadigt stigende grad ikke er fælles for arbejdsmarkedet. Thomas Philbert Nielsen, DA: Det er karakteristisk for de områder, hvor der har været succes, at det er brancherne og arbejdsmarkedets parter, der har spillet en fuldstændig toneangivende rolle i indsatsen. Det gælder f.eks. organiske opløsningsmidler, siger han. DA mener, at det først og fremmest er parterne selv, der skal bære arbejdsmiljøindsatsen. De centrale arbejdsmiljøregler og regulering skal nedtones og erstattes af en mere selektiv, brancheorienteret indsats med udgangspunkt i de vejledninger og kampagner, som parterne selv kan blive enige om. Vi må ændre den måde, vi har indrettet hele arbejdsmiljøsystemet på. Problemerne er så forskellige fra branche til branche, fra virksomhed til virksomhed, at der må stilles langt flere ressourcer til rådighed for den lokale indsats. For det er jo ikke fordi, der ikke allerede er kastet store ressourcer ind på området. Men de anvendes formentligt forkert, siger Thomas Philbert Nielsen. Se også figur Statens udgifter til arbejdsmiljø, Millioner kr Kilde: Regnskabstal i diverse finanslove Arbejdsmiljø. Han peger på, at bygge- og anlægsom rådet i mange år har været et højrisikoområde med utallige ulykker. Der har været en betydelig myndighedsindsats med et omfattende regelsæt og et særligt korps af sikkerheds- og tilsynsførende fra Arbejdstilsynet. Alligevel har effekten ikke været stor, hævder Thomas Philbert Nielsen. Der var store problemer med dødsulykker i siloer for nogle år siden. Så satte branchens parter

5 sig sammen og lavede en vejledning. Siden har der ikke været en eneste dødsulykke. Det er vigtigt, at parterne ansvarliggøres og selv definerer og gennemfører projekterne frem for en klassisk myndighedsindsats, vurderer han. LO: Vi har forsømt arbejdsmiljøområdet LO-formand Hans Jensen er meget optaget af at få fagbevægelsen gearet til at arbejde mere effektivt med arbejdsmiljøproblemerne: Diskussionen om arbejdsmiljøet er jo ikke en diskussion, der kan foregå i Folketinget. Der skal foregå en mental ændring ude på arbejdspladserne. Det er det eneste sted, hvor det virkelig kan flytte sig - inde i hovedet på en masse mennesker. Det har vi forsømt i et par år, siger han. Hans Jensen mener, at fagbevægelsen har overset, hvor vigtigt det er at skabe de rigtige rammer omkring arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne. Vi må sørge for, at arbejdsmiljøarbejdet bliver en del af vores faglige arbejde. Vi skal ikke skille det ud, som om det ikke er lige så fint som at arbejde med løn- og arbejdsvilkår. Vi har gjort arbejdsmiljøet til noget, der ligger ved siden af det normalt faglige arbejde. Der er ingen prestige i at være f.eks. sikkerhedsrepræsentant. Det må vi lave om, slutter Hans Jensen.